Lovtidende A
2020
Udgivet den 2. december 2020
Nr. 1744.
30. november 2020.
Bekendtgørelse om halekupering, kastration og afhorning af visse dyr
I medfør af § 27, stk. 3 og 4, og § 58, stk. 8, i lov
nr. 133 af 25. februar 2020 om dyrevelfærd (dyrevelfærdslo‐
ven) fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 6,
i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødeva‐
restyrelsens opgaver og beføjelser:
Anvendelsesområde
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på alle dyr
bortset fra grise, heste, hunde eller kvæg, hvor bestemmelser
om halekupering, kastration eller afhorning er reguleret i
følgende bekendtgørelser:
1) Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav
til hold af grise.
2) Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav
til hold af heste.
3) Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav
til hold af hunde.
4) Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav
til hold af kvæg.
Halekupering
§ 2.
Dyr må kun halekuperes, hvis det konkret er påkræ‐
vet af veterinære hensyn. Dyret skal bedøves, inden kuperin‐
gen foretages, og dyret skal samtidig gives længerevarende
smertebehandling. Halekupering af dyr skal altid foretages
af en dyrlæge.
Stk. 2.
Uanset bestemmelserne i stk. 1 må lam halekupe‐
res i overensstemmelse med § 3.
§ 3.
Lam kan halekuperes ved anvendelse af elastrator,
hvis det sker inden for dyrets 2.-7. levedøgn. Den tilbagevæ‐
rende halestump skal kunne dække anus og vulva.
Stk. 2.
Halekupering efter stk. 1 kan foretages af den, der
er ansvarlig for lammet, uden forudgående bedøvelse eller
smertebehandling af lammet.
Kastration
§ 4.
Dyr må kun kastreres, hvis dyret er bedøvet, inden
kastrationen foretages. Dyret skal samtidig gives længereva‐
rende smertebehandling.
§ 5.
Kastration af dyr skal altid foretages af en dyrlæge,
jf. dog § 6.
§ 6.
Kastration af lam og gedekid kan foretages af den,
der er ansvarlig for dyrene, ved anvendelse af klemning og
elastrator i kombination, hvis
1) det sker inden for dyrets første 4 leveuger,
2) en dyrlæge forinden kastrationen har lagt en lokalbedø‐
velse på dyret, og
3) dyret samtidig gives længerevarende smertebehandling.
Afhorning
§ 7.
Dyr må kun afhornes, hvis dyret er bedøvet, inden
afhorning foretages, og hvis dyret samtidig gives længereva‐
rende smertebehandling. Afhorning af dyr må kun foretages
af en dyrlæge.
§ 8.
Afhorning af dyr ved anvendelse af ætsende stoffer,
gummibånd, elastratorer og lignende er forbudt.
Straf
§ 9.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov‐
givning straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
den, der overtræder § 2, stk. 1, eller §§ 3-8.
Stk. 2.
Ved udmåling af straf efter stk. 1 anses det som
en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i
forbindelse med udøvelse af erhverv, jf. § 58, stk. 12, 1. pkt.,
i dyrevelfærdsloven.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso‐
ner) strafansvar efter bestemmelserne i straffelovens 5. kapi‐
tel.
Ikrafttræden
§ 10.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Følgende bekendtgørelser ophæves:
DC000009
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Fødevarestyrelsen, j.nr. 2020-15-31-00183