Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 191
Offentligt
2299343_0001.png
Lovtidende A
2020
Udgivet den 2. december 2020
Nr. 1745.
30. november 2020.
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse
landbrugsdyr
1)
I medfør af § 9, stk. 6, § 11, stk. 1-3, § 14, § 19, stk. 1,
§ 20, stk. 1, § 56, stk. 1, og § 58, stk. 8, i lov nr. 133 af 25.
februar 2020 om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven) fastsættes
efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 6, i bekendtgørelse
nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opga‐
ver og beføjelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på hold af
landbrugsdyr bortset fra dyr, der er omfattet af følgende
bekendtgørelser:
1) Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav
til hold af grise.
2) Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav
til hold af kvæg.
3) Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav
til hold af slagtekalkuner.
4) Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav
til hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion til
produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved
hold af slagtekyllinger.
Stk. 2.
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse er mind‐
stekrav, der altid skal opfyldes ved hold af landbrugsdyr,
medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Landbrugsdyr: Hvirveldyr - bortset fra de dyrearter, der
er nævnt i § 1, nr. 1-4, samt fisk, reptiler og padder
- som holdes med henblik på produktion af fødevarer,
uld, skind eller pels eller med henblik på andre land‐
brugsmæssige formål, herefter benævnt »dyr«.
2) Den besætningsansvarlige: Den person, der har det
daglige ansvar for pasningen af dyrene.
3) Zooteknisk behandlingsøjemed: En individuel indgift
i et dyr med henblik på brunstsynkronisering og forud‐
gående behandling af donor og recipient i forbindelse
med embryotransplantation.
Kapitel 3
Personale
§ 3.
Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at dyrene
passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante
faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante fag‐
lige viden, så dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvar‐
ligt.
Kapitel 4
Tilsyn samt syge og tilskadekomne dyr
§ 4.
Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at alle dyr
tilses mindst én gang daglig, jf. § 9, stk. 1, i dyrevelfærds‐
loven. Dette gælder ikke fritgående dyr på græs eller lig‐
nende. Disse dyr skal dog tilses jævnligt, jf. § 9, stk. 2, i
dyrevelfærdsloven.
Stk. 2.
Der skal være en passende fast eller mobil belys‐
ning af tilstrækkelig styrke til rådighed, så dyrene til enhver
tid kan tilses nøje.
§ 5.
Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne,
skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret
enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres
hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne
dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse,
når dette er hensigtsmæssigt.
Kapitel 5
Optegnelser
§ 6.
Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at der føres
optegnelser over al medicinsk behandling og over antallet
af døde dyr, som måtte være konstateret i forbindelse med
hvert enkelt tilsyn.
Stk. 2.
Hvis de i stk. 1 nævnte oplysninger kræves opteg‐
net i anden forbindelse, er en sådan optegnelse også tilstræk‐
kelig til at opfylde bestemmelsen i stk. 1.
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til
landbrugsformål, EU-Tidende nr. L 221 af 8. august 1998, side 23.
DC000010
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Fødevarestyrelsen, j.nr. 2020-15-31-00183
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
2
Nr. 1745.
Stk. 3.
Optegnelserne nævnt i stk. 1 skal opbevares i
mindst tre år og stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden i
forbindelse med en kontrol eller efter anmodning.
Kapitel 6
Rum og bygninger til husning af dyr
§ 7.
De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor
dyr holdes, navnlig til konstruktion af bokse samt udstyr,
som dyrene kan komme i kontakt med, må ikke være ska‐
delige for dyrene og skal kunne rengøres og desinficeres
effektivt.
§ 8.
Rum og udstyr til fastgørelse af dyrene skal konstrue‐
res og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er skarpe
kanter eller fremspring, der kan påføre dyrene skade.
§ 9.
Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luft‐
fugtighed og koncentration af gasarter skal holdes på et
niveau, som ikke er skadeligt for dyrene.
§ 10.
Dyr, der holdes indendørs, må hverken holdes i
permanent mørke eller være udsat for kunstigt lys uden pas‐
sende afbrydelser. Hvis der ikke er tilstrækkeligt naturligt
lys til at opfylde dyrenes adfærdsmæssige og fysiologiske
behov, skal der være en passende kunstig belysning.
Kapitel 7
Dyr, der holdes udendørs
§ 11.
Dyr, der holdes udendørs, skal være bedst muligt
beskyttet mod rovdyr og smitterisici. Dyrene skal endvidere
sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres be‐
hov, jf. § 18, stk. 1, 3. pkt., i dyrevelfærdsloven.
Kapitel 8
Automatiseret eller mekanisk udstyr
§ 12.
Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af
betydning for dyrenes sundhed og velfærd, skal efterses
mindst én gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal
udbedres straks, og hvis dette ikke lader sig gøre, skal
der træffes passende foranstaltninger til at beskytte dyrenes
sundhed og velfærd, indtil fejlen er udbedret.
§ 13.
Hvis dyrenes sundhed og velfærd afhænger af et
mekanisk ventilationssystem, skal der være et passende re‐
servesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning, der er
tilstrækkelig til at bevare dyrenes sundhed og velfærd, hvis
systemet svigter. Der skal endvidere være et alarmsystem,
som advarer om systemsvigtet. Alarmsystemet skal testes
regelmæssigt.
Kapitel 9
Foder og vand samt andre stoffer
§ 14.
Alle dyr skal have nærende foder, der passer til
deres alder og art, og fodermængden skal være tilstrækkelig
til at holde dyrene i forsvarlig sundhedsmæssig tilstand og
dække deres ernæringsbehov.
Stk. 2.
Intet dyr må gives foder eller drikke på en måde,
der kan påføre det lidelse eller skade. Foder og drikke må
heller ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse eller
skade.
§ 15.
Alle dyr skal have adgang til en passende vand‐
mængde af rimelig kvalitet eller have mulighed for at til‐
fredsstille deres væskebehov på andre måder.
§ 16.
Udstyr til fodring og vanding skal være udformet,
fremstillet, installeret og vedligeholdt på en sådan måde,
at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og
vand og for skadelige virkninger af en eventuel indbyrdes
rivalisering mellem dyrene.
§ 17.
Et dyr må ikke indgives andre stoffer end de stof‐
fer, der gives med tilladte terapeutiske eller forebyggende
formål eller i tilladt zooteknisk behandlingsøjemed.
Kapitel 10
Avlsmetoder
§ 18.
Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl
eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre de berørte
dyr smerte, skade, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig
ulempe.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder dog ikke ved anvendelse af metoder,
der kan medføre minimale eller kortvarige lidelser eller sår,
eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører
vedvarende skade, hvis disse metoder er tilladt i henhold til
anden lovgivning.
§ 19.
Der må ikke holdes dyr til landbrugsformål, hvis det
ikke ud fra dyrets genotype eller fænotype med rimelighed
kan forventes, at det kan ske uden at skade dyrets sundhed
eller velfærd.
Kapitel 11
Operative og lignende indgreb
§ 20.
Operative og lignende indgreb, der kan påføre dyret
lidelse, bortset fra uvæsentlig smerte af forbigående karak‐
ter, må kun foretages af en dyrlæge, medmindre indgrebet
er uopsætteligt. Lidelse og smerte skal begrænses i videst
muligt omfang, jf. § 27, stk. 1, i dyrevelfærdsloven.
Stk. 2.
Operative og lignende indgreb, som har til formål
at ændre et dyrs udseende, må ikke foretages, jf. § 27, stk. 2,
i dyrevelfærdsloven.
Stk. 3.
Halekupering, kastration og afhorning af dyr skal
foretages efter bestemmelserne i bekendtgørelse om haleku‐
pering, kastration og afhorning af visse dyr.
Kapitel 12
Aflivning, herunder slagtning
§ 21.
Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret
aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning af
dyr ved drukning må ikke finde sted, jf. dyrevelfærdslovens
§ 25, stk. 1.
Stk. 2.
Aflivning, herunder slagtning af dyr, skal foreta‐
ges efter bestemmelserne i bekendtgørelse om aflivning,
herunder slagtning, af dyr og Rådets Forordning (EF) Nr.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
3
Nr. 1745.
1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på
aflivningstidspunktet.
Kapitel 13
Straf
§ 22.
Medmindre højere straf er forskyldt i medfør af
anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder den, der overtræder § 3, § 4, stk. 2, § 5, § 6, stk. 1
og 3, §§ 7-10, § 11, 1. pkt., §§ 12-17, § 18, stk. 1, eller § 19.
Stk. 2.
Ved udmåling af straf efter stk. 1 anses det som
en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i
forbindelse med udøvelse af erhverv, jf. § 58, stk. 12, 1. pkt.,
i dyrevelfærdsloven.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske perso‐
ner) strafansvar efter bestemmelserne i straffelovens 5. kapi‐
tel.
Kapitel 14
Ikrafttræden
§ 23.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mind‐
stekrav til beskyttelse af landbrugsdyr ophæves.
Fødevarestyrelsen, den 30. november 2020
P.D.V.
Hanne Larsen
/ Christian Strøyer