Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 191
Offentligt
2299340_0001.png
Lovtidende A
2020
Udgivet den 2. december 2020
Nr. 1747.
30. november 2020.
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af
slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om
uddannelse ved hold af slagtekyllinger
1)
I medfør af § 9, stk. 4 og 6, § 11, stk. 2 og 3, § 19, stk.
1, § 21, stk. 1 og 2, § 27, stk. 3, § 45, § 48, § 53, stk. 1,
§ 56, stk. 1, og § 58, stk. 8, i lov nr. 133 af 25. februar
2020 om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven) fastsættes efter
bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 6, i bekendtgørelse nr.
1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver
og beføjelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
Anvendelsesområde
§ 1.
Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse
på bedrifter med slagtekyllinger, der holdes til erhvervsmæs‐
sigt formål. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på
rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på pro‐
duktion af æg til konsum.
Stk. 3.
Bekendtgørelsen finder for så vidt angår bedrifter
med slagtekyllinger, der holdes til erhvervsmæssigt formål,
anvendelse for enhver statsborger i et EU-land, EØS-land el‐
ler et land, som EU har indgået aftale med om anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer, og som ønsker at etable‐
re sig i Danmark som besætningsansvarlig for en bedrift
med slagtekyllinger.
Stk. 4.
Reglerne i denne bekendtgørelse er minimumskrav,
der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i
anden lovgivning.
Definitioner
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1)
Bedrift: Et produktionssted, hvor der holdes slagtekyl‐
linger.
2)
Slagtekyllinger: Kyllinger, som holdes med henblik
på kødproduktion.
3)
Kyllinger: Dyr af arten Gallus gallus fra klækning til
kønsmodenhed.
4)
Rugeægsproduktion: Hold af høns og kyllinger med
henblik på produktion af æg til udrugning af slagt‐
ekyllinger.
5)
Huse: Rum eller bygninger, hvori der holdes slagt‐
ekyllinger, eller hvori der holdes dyr, der anvendes til
rugeægsproduktion til slagtekyllingeproduktionen.
6)
Friareal: Areal med strøelse, som kyllingerne har
permanent adgang til.
7)
Belægningsgrad: Den samlede levende vægt pr. m
2
friareal for de kyllinger, der er til stede samtidig i et
hus.
8)
Flok: En gruppe kyllinger, som er anbragt i et hus og
er til stede i dette hus samtidig.
9)
Slagtehold: En levering til slagtning af slagtekyllinger
fra samme flok, hvor disse kyllinger slagtes i umid‐
delbar forlængelse af hinanden inden for 24 timer.
10) Daglig dødelighed: Det antal af kyllinger, der er døde
i et hus på en given dag, herunder dem, der er blevet
aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grun‐
de, divideret med det totale antal kyllinger, der er til
stede i huset på denne dag, ganget med 100.
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse
af slagtekyllinger, EU-Tidende 2007, nr. L 182, side 19, dele af Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til
landbrugsformål, EF-Tidende 1998, nr. L 221, side 23, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU
af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om
det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (IMI-forordningen), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132,
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr.
L 376, side 36. I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Rådets forordning nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse
af dyr på aflivningstidspunktet, EU-Tidende 2009, nr. L 303, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens
umiddelbare gyldighed i Danmark.
DC000012
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Fødevarestyrelsen, j.nr. 2020-15-31-00183
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
2
Nr. 1747.
Samlet dødelighed: Det antal af kyllinger, der på det
tidspunkt, hvor kyllingerne udtages af et hus for at
blive solgt eller slagtet, er døde siden indsættelsen i
huset, herunder dem, der er blevet aflivet enten på
grund af sygdom eller af andre grunde, divideret med
det totale antal kyllinger, der blev indsat i huset, gan‐
get med 100.
12) Dislokation af halsen: Strækning og vridning af hal‐
sen, der medfører, at blodforsyningen til hjernen op‐
hører, jf. nr. 3, tabel 1 i bilag I, kapitel I, i Rådets
forordning (EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr
på aflivningstidspunktet.
13) Den besætningsansvarlige: Den person, der har det
daglige ansvar for pasningen af dyrene.
Stk. 2.
Foruden definitionerne i stk. 1 finder definitioner‐
ne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2005/36/EF
af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssi‐
ge kvalifikationer, som senest ændret ved Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013
om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er‐
hvervsmæssige kvalifikationer, anvendelse.
Kapitel 2
Fælles regler for slagtekyllinger og for dyr, der holdes til
rugeægsproduktion til slagtekyllingeproduktion
Tilsyn og optegnelser
§ 3.
Den besætningsansvarlige skal sikre, at alle dyr tilses
mindst to gange dagligt. Døde dyr skal fjernes med det
samme. Syge, tilskadekomne og afmagrede dyr og dyr med
misdannelser skal aflives straks, medmindre der omgående
iværksættes passende behandling. Der skal tilkaldes en dyr‐
læge, når det er nødvendigt.
§ 4.
Den besætningsansvarlige skal sikre, at der føres
optegnelser over al medicinsk behandling og over antallet
af døde dyr, som måtte være konstateret i forbindelse med
hvert enkelt tilsyn.
Stk. 2.
Hvis de i stk. 1 nævnte oplysninger kræves opteg‐
net i anden forbindelse, er en sådan optegnelse også tilstræk‐
kelig til at opfylde bestemmelsen i stk. 1.
Stk. 3.
Optegnelserne i stk. 1 skal opbevares i mindst tre
år og stilles til rådighed for en repræsentant fra Fødevare‐
styrelsen i forbindelse med en inspektion eller efter anmod‐
ning.
Huse og udstyr
§ 5.
De materialer, der anvendes til opførelse af huse,
hvor dyrene holdes, navnlig de materialer, som dyrene kan
komme i kontakt med, må ikke være skadelige for dyrene og
skal kunne rengøres og desinficeres effektivt.
§ 6.
Huse og udstyr skal konstrueres og vedligeholdes på
en sådan måde, at der ikke er skarpe kanter eller fremspring,
der kan påføre dyrene skade.
11)
Strøelse
§ 7.
Husene skal i hele produktionsperioden have en
strøelsesmåtte, der er løs og tør i overfladen.
Lysintensitet
§ 8.
Husene skal være tilstrækkeligt oplyst til, at dyrene
kan se de øvrige dyr, undersøge deres omgivelser og udvise
normal adfærd og til, at der kan føres et nøje tilsyn med
dyrene.
Stk. 2.
Dyrene skal i de perioder, hvor der er lys i huset,
holdes ved en lysintensitet i mindst 80 pct. af huset på
ikke under 20 lux målt i dyrenes øjenhøjde. Ved hold af
slagtekyllinger finder reglen i § 29 endvidere anvendelse.
Stk. 3.
Lysintensiteten kan efter konsultation med en dyr‐
læge i særlige tilfælde reduceres, hvis det i den konkrete
situation skønnes nødvendigt for at imødegå tilfælde af
alvorlig fjerpilning eller kannibalisme blandt dyrene. Lysin‐
tensiteten må i disse tilfælde dog på intet tidspunkt være
under 5 lux.
Ventilation og klimastyring
§ 9.
Husenes isolering, opvarmning og ventilation skal
sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luft‐
fugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et niveau,
som ikke er skadeligt for dyrene. Temperaturen i husene
må ikke i væsentlig grad overstige temperaturen udenfor i
varme perioder.
Støjniveau
§ 10.
Støjniveauet i husene skal holdes så lavt som
muligt. Ventilatorer, fodermaskiner og andre maskiner skal
konstrueres, monteres, drives og vedligeholdes på en sådan
måde, at de laver mindst mulig støj.
Automatiseret eller mekanisk udstyr
§ 11.
Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af
betydning for dyrenes sundhed og velfærd, skal efterses
mindst én gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal
udbedres straks, og hvis dette ikke lader sig gøre, skal
der træffes passende foranstaltninger til at beskytte dyrenes
sundhed og velfærd, indtil fejlen er udbedret.
§ 12.
Hvis dyrenes sundhed og velfærd afhænger af et
mekanisk ventilationssystem, skal der være et passende re‐
servesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning, der er
tilstrækkelig til at bevare dyrenes sundhed og velfærd, hvis
systemet svigter. Der skal endvidere være et alarmsystem,
som advarer om systemsvigtet. Alarmsystemet skal testes
regelmæssigt.
Dyr, der holdes udendørs
§ 13.
Dyr, der holdes udendørs, skal være bedst muligt
beskyttet mod rovdyr og smitterisici. Dyrene skal endvidere
sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres be‐
hov, jf. § 18, stk. 1, 3. pkt., i dyrevelfærdsloven.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
3
Nr. 1747.
Vand, foder og andre stoffer
§ 14.
Intet dyr må gives foder eller drikke på en måde, der
kan påføre det lidelse eller skade. Foder og drikke må heller
ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse eller skade.
§ 15.
Udstyr til fodring og vanding skal være udformet,
fremstillet, installeret og vedligeholdt på en sådan måde,
at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og
vand og for skadelige virkninger af en eventuel indbyrdes
rivalisering mellem dyrene.
§ 16.
Et dyr må ikke indgives andre stoffer end de stof‐
fer, der gives med tilladte terapeutiske eller forebyggende
formål eller i tilladt zooteknisk behandlingsøjemed.
Aflivning, herunder slagtning, i besætningen
§ 17.
Den, der vil aflive fjerkræ, skal sikre sig, at fjerkræ‐
et aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Aflivning af
fjerkræ ved drukning må ikke finde sted, jf. dyrevelfærdslo‐
vens § 25, stk. 1.
Stk. 2.
Aflivning, herunder slagtning, af fjerkræ må udfø‐
res ved de i stk. 3 og 4 nævnte metoder.
Stk. 3.
Manuel eller mekanisk dislokation af halsen, må
udføres, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Metoden må ikke anvendes rutinemæssigt, og kun hvis
der ikke er adgang til andre af de aflivningsmetoder,
der fremgår af bilag I i Rådets forordning (EF) Nr.
1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunk‐
tet.
2) Manuel dislokation af halsen må ikke udføres på fjer‐
kræ med en levende vægt på mere end tre kg.
3) Mekanisk dislokation af halsen må kun udføres på fjer‐
kræ med en levende vægt på op til fem kg.
4) Ved anvendelse af manuel dislokation af halsen må en
person højst aflive 70 styk fjerkræ dagligt.
Stk. 4.
Afhugning af hovedet må udføres, hvis dyret forud
er bedøvet ved en metode, der fremgår af bilag I i Rådets
forordning (EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på
aflivningstidspunktet.
§ 18.
Ud over de metoder, der er nævnt i § 17, stk. 3 og 4,
kan aflivning, herunder slagtning, udføres ved enhver anden
af de metoder, der fremgår af bilag I i Rådets forordning
(EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstids‐
punktet.
§ 19.
Børn under 15 år må ikke udføre bedøvelse og
aflivning, herunder slagtning.
Avlsmetoder
§ 20.
Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller
avlsmetoder, der påfører eller kan påføre det berørte fjer‐
kræ smerte, skade, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig
ulempe.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder dog ikke ved anvendelse af metoder,
der kan medføre minimale eller kortvarige lidelser eller sår,
eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører
vedvarende skade, hvis disse metoder er tilladt i henhold til
anden lovgivning.
§ 21.
Der må ikke holdes fjerkræ til landbrugsformål,
hvis det ikke ud fra fjerkræets genotype eller fænotype med
rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade fjer‐
kræets sundhed eller velfærd.
Kapitel 3
Særlige bestemmelser for hold af slagtekyllinger
Næbtrimning
§ 22.
Trimning af næb er forbudt.
Rengøring
§ 23.
De dele af huse, udstyr og redskaber, som kyllinger‐
ne er i berøring med, skal rengøres grundigt og desinficeres,
inden der indsættes en ny flok. Når et hus er endegyldigt
tømt for kyllinger, skal al strøelse fjernes og erstattes med
ren strøelse.
Belægningsgrad og anmeldelse af belægningsgrad
§ 24.
Den maksimale belægningsgrad i et hus må ikke på
noget tidspunkt overstige 33 kg levende vægt pr. m
2
friareal,
jf. dog §§ 25-27.
§ 25.
Den maksimale belægningsgrad efter § 24 i et hus
kan øges op til 39 kg levende vægt pr. m
2
friareal, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
1) Bedriften drives i overensstemmelse med kravene i
denne bekendtgørelses §§ 3-23, 28 og 29.
2) Det hus, hvor der ønskes en maksimal belægningsgrad
på op til 39 kg levende vægt pr. m
2
friareal, er udsty‐
ret med ventilationssystemer og om nødvendigt køle-
og varmesystemer, der er udformet og indrettet samt
anvendes på en sådan måde, at
a) ammoniakkoncentrationen (NH3) ikke overstiger
20 ppm og kuldioxidkoncentrationen (CO2) ikke
overstiger 3.000 ppm målt i kyllingernes hovedhøj‐
de,
b) indendørstemperaturen højst er 3° C højere end
udendørs temperaturen, når udendørstemperaturen
er over 30° C i skyggen, og
c) den gennemsnitlige relative luftfugtighed målt in‐
denfor i huset i 48 timer ikke overstiger 70 pct., når
udendørstemperaturen er under 10° C.
§ 26.
Den maksimale belægningsgrad efter § 25 i et hus
kan yderligere øges op til 42 kg levende vægt pr. m
2
friare‐
al, hvis betingelserne i § 25 samt følgende betingelser er
opfyldt:
1) Der er inden for de seneste 2 år udført tilsyn på et
slagteri efter §§ 30-33 med kyllinger fra huset eller
foretaget besætningskontrol af de dyrevelfærdsmæssige
forhold på bedriften, herunder opfølgende kontrol efter
§ 34, og i den forbindelse er der ikke konstateret væ‐
sentlige eller gentagne velfærdsproblemer på bedriften
eller inden for dette tidsrum i øvrigt på bedriften kon‐
stateret overtrædelser af kravene i denne bekendtgørel‐
se.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
4
Nr. 1747.
Bedriften drives i overensstemmelse med de retnings‐
linjer for hold af slagtekyllinger, som er udarbejdet af
Det Danske Fjerkræråd og godkendt af ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling.
3) Den samlede dødelighed har i de seneste syv på hinan‐
den følgende kontrollerede flokke fra det hus, hvor der
ønskes en maksimal belægningsgrad på op til 42 kg
levende vægt pr. m
2
friareal, været mindre end 1 pct.
tillagt 0,06 pct. ganget med flokkens slagtealder i dage.
Stk. 2.
Uanset at betingelsen i stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt,
kan Fødevarestyrelsen tillade anvendelse af den maksimale
belægningsgrad efter stk. 1, hvis den forhøjede dødelighed
er undskyldelig.
Stk. 3.
Hvis den maksimale belægningsgrad i et hus øges
til mere end 40 kg levende vægt pr. m
2
friareal, må den gen‐
nemsnitlige belægningsgrad i det pågældende hus på intet
tidspunkt overstige 40 kg levende vægt pr. m
2
friareal. Den
gennemsnitlige belægningsgrad i det enkelte hus måles som
den gennemsnitlige belægningsgrad for den aktuelle flok og
de to forudgående flokke af slagtekyllinger i det enkelte hus.
§ 27.
Anvendelse af den maksimale belægningsgrad ef‐
ter §§ 25 og 26 skal anmeldes til Fødevarestyrelsen på
det sted, hvor bedriften ligger. Anmeldelsen skal indgives
senest 3 uger før, belægningsgraden forøges. Anmeldelsen
skal indgives ved anvendelse af det af Fødevarestyrelsen
hertil godkendte anmeldelsesskema og skal indeholde rele‐
vante oplysninger om bedriften, herunder mindst de oplys‐
ninger, der fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse. An‐
meldelsesskemaet findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside
(www.fvst.dk under Selvbetjening/Blanketter). Fødevaresty‐
relsen kan kræve, at der fremsendes yderligere oplysninger
om bedriften.
Foder- og drikkevandsanlæg
§ 28.
Slagtekyllingerne skal gennem hele produktionspe‐
rioden have adgang til tilstrækkelig foderplads og vandfor‐
syning.
Stk. 2.
Vandnipler og drikkekopper skal anbringes og ved‐
ligeholdes, så spild begrænses mest muligt.
Lysprogram
§ 29.
I huse skal der fra fem dage efter udrugning til tre
dage før slagtning anvendes et lysprogram med en mørkepe‐
riode i hvert døgn på enten seks sammenhængende timer
eller fire sammenhængende timer og to sammenhængende
timer. Mørkeperioden eller mørkeperioderne skal ligge på
det samme tidspunkt i hvert døgn.
Stk. 2.
Overgangen fra mørke til lys skal ske ved forøgel‐
se af lysintensiteten til 5 lux (dæmring). Overgangen fra
lys til mørke skal ske ved reduktion af lysintensiteten til
5 lux (skumring). Skumrings- og dæmringsperioden skal
have en varighed på ikke under 30 minutter. Skumrings- og
dæmringsperioden anses ikke for en mørkeperiode omfattet
af stk. 1.
Stk. 3.
Slagtekyllinger må ikke holdes i konstant mør‐
ke. Slagtekyllinger kan holdes ved konstant lys de første
2)
fem dage efter udrugning og de sidste tre dage før slagtning
af de sidste kyllinger i en flok.
Stk. 4.
Hvis slagtekyllinger har adgang til udendørs area‐
ler, og de får en mørkeperiode svarende til nattens længde
ifølge årstiden eller af samme længde som nævnt i stk. 1,
kan anvendelse af det i stk. 1 beskrevne lysprogram undla‐
des.
Kapitel 4
Tilsyn med slagtekyllinger, der er indleveret til slagtning
Tilsyn på slagteriet før slagtning
§ 30.
Ved indlevering af slagtekyllinger til et fjerkræ‐
slagteri skal den besætningsansvarlige sikre, at kyllingerne
er ledsaget af oplysninger om afstamning eller race, den
daglige dødelighed og den samlede dødelighed. Disse op‐
lysninger samt antallet af slagtekyllinger, der er døde ved
ankomsten, skal under tilsyn af en dyrlæge fra Fødevaresty‐
relsens Kødkontrol registreres med angivelse af bedriften
og huset. Oplysningernes pålidelighed skal under tilsyn af
en dyrlæge fra Fødevarestyrelsens Kødkontrol kontrolleres
under hensyn til antallet af slagtekyllinger, der slagtes, og
antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten til
slagteriet.
Stk. 2.
Hvis der på baggrund af tilsynet efter stk. 1 er
grund til at antage, at der kan være velfærdsproblemer på
den bedrift eller i det hus, som de pågældende slagtekyl‐
linger hidrører fra, herunder at den besætningsansvarlige
anvender en højere maksimal belægningsgrad end 33 kg
levende vægt pr. m
2
friareal uden at opfylde betingelserne
i §§ 25-27, indberetter Fødevarestyrelsens Kødkontrol det
straks til Fødevarestyrelsens Veterinærenhed. Hvis forholde‐
ne skønnes at være mindre væsentlige, kan Fødevarestyrel‐
sens Kødkontrol dog i stedet vejlede den besætningsansvar‐
lige om, at der skal rettes op på utilstrækkelige forhold på
bedriften i det pågældende hus. Hvis de påpegede forhold
ikke er udbedret ved modtagelsen af kyllinger fra den næste
flok slagtekyllinger fra samme hus, skal Fødevarestyrelsens
Kødkontrol indberette det til Fødevarestyrelsens Veterinæ‐
renhed.
§ 31.
I forbindelse med inspektion af de levende slagt‐
ekyllinger, der indleveres til slagteriet, vurderer Fødevare‐
styrelsens Kødkontrol fjerdragtens tilstand.
Stk. 2.
Hvis slagtekyllingernes fjerdragt er mere end al‐
mindeligt tilsmudset, skal Fødevarestyrelsens Kødkontrol
gøre den besætningsansvarlige opmærksom herpå med en
vejledning om straks at rette op på utilstrækkelige for‐
hold. Fødevarestyrelsens Kødkontrol kontrollerer, om de på‐
pegede forhold er udbedret ved indleveringen af kyllinger
fra den næste flok slagtekyllinger fra samme hus, og hvis
det ikke er tilfældet, skal Fødevarestyrelsens Kødkontrol
indberette det til Fødevarestyrelsens Veterinærenhed.
Stk. 3.
Hvis slagtekyllingernes fjerdragt er stærkt tilsmud‐
set, skal Fødevarestyrelsens Kødkontrol straks indberette
forholdet til Fødevarestyrelsens Veterinærenhed.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
5
Nr. 1747.
Tilsyn på slagteriet efter slagtning
§ 32.
Trædepuderne på de indleverede slagtekyllinger
fra hvert slagtehold undersøges stikprøvevis af en dyrlæge
fra Fødevarestyrelsens Kødkontrol eller af kontrolpersonale
under tilsyn af Fødevarestyrelsens Kødkontrol. Undersøgel‐
sen af slagtekyllingernes trædepuder gennemføres således,
at der fra et slagtehold af slagtekyllinger fra samme hus
efter slagtning udtages en fod fra 50 forskellige kyllinger fra
henholdsvis den første og den sidste tredjedel af slagtehol‐
det. Trædepuderne på disse 100 kyllingefødder undersøges
for svidninger (ammoniakforbrændinger) og andre synlige
skader, som kan skyldes velfærdsproblemer i det hus, hvor‐
fra kyllingerne hidrører.
Stk. 2.
Ved trædepudeundersøgelsen efter stk. 1 tildeles
hver kyllingefod points efter følgende skala:
1) Ingen svidninger – 0 point.
2) Mindre alvorlige svidninger – 0,5 point.
3) Alvorlige svidninger – 2 point.
Stk. 3.
Hvis de i stk. 1 nævnte 100 kyllingefødder fra
samme slagtehold af slagtekyllinger tilsammen tildeles højst
40 point, foretager Fødevarestyrelsens Kødkontrol sig ikke
yderligere.
Stk. 4.
Hvis de i stk. 1 nævnte 100 kyllingefødder fra
samme slagtehold af slagtekyllinger tilsammen tildeles fra
41 til højst 80 point, skal Fødevarestyrelsens Kødkontrol
gøre den besætningsansvarlige opmærksom herpå med vej‐
ledning om straks at rette op på utilstrækkelige forhold. Fø‐
devarestyrelsens Kødkontrol kontrollerer, om de påpegede
forhold er udbedret ved indleveringen af kyllinger fra den
næste flok af slagtekyllinger fra samme hus. Hvis et slagte‐
hold fra den næste flok af slagtekyllinger fra samme hus
på ny tildeles 41 point eller mere, skal Fødevarestyrelsens
Kødkontrol indberette det til Fødevarestyrelsens Veterinæ‐
renhed.
Stk. 5.
Hvis de i stk. 1 nævnte 100 kyllingefødder fra
samme slagtehold tilsammen tildeles fra 81 til 200 point,
skal Fødevarestyrelsens Kødkontrol straks indberette for‐
holdet til Fødevarestyrelsens Veterinærenhed.
§ 33.
I forbindelse med den kontrol, der udføres efter
reglerne om den offentlige kontrol af animalske produkter til
konsum, skal en dyrlæge fra Fødevarestyrelsens Kødkontrol
eller kontrolpersonale under dennes tilsyn, evaluere resulta‐
terne af inspektionen efter slagtning med henblik på at iden‐
tificere eventuelle andre tegn på velfærdsproblemer.
Stk. 2.
Hvis der på baggrund af tilsynet efter stk. 1 er
grund til at antage, at der kan være velfærdsproblemer i
det hus, som de pågældende slagtekyllinger hidrører fra,
herunder at den besætningsansvarlige anvender en højere
maksimal belægningsgrad end 33 kg levende vægt pr. m
2
friareal uden at opfylde betingelserne i §§ 25-27, indberetter
Fødevarestyrelsens Kødkontrol det straks til Fødevarestyrel‐
sens Veterinærenhed. Hvis forholdene skønnes at være min‐
dre væsentlige, kan Fødevarestyrelsens Kødkontrol dog i
stedet vejlede den besætningsansvarlige om, at der skal ret‐
tes op på utilstrækkelige forhold i det pågældende hus. Hvis
de påpegede forhold ikke er udbedret ved modtagelsen af
et slagtehold fra næste flok fra samme hus, skal Fødevare‐
styrelsens Kødkontrol indberette det til Fødevarestyrelsens
Veterinærenhed.
Kapitel 5
Kontrol i slagtekyllingebesætninger
Kontrol som opfølgning på den velfærdskontrol, der er
udført på slagteriet
§ 34.
Fødevarestyrelsens Veterinærenhed vurderer på bag‐
grund af de indberetninger, som modtages fra Fødevaresty‐
relsens Kødkontrol, jf. § 30, stk. 2, § 31, stk. 2 og 3, § 32,
stk. 4 og 5 eller § 33, stk. 2, om der er behov for at foretage
et kontrolbesøg i bedriften, eller om forholdene kan søges
udbedret ved en skriftlig henvendelse til den besætningsan‐
svarlige. En sådan henvendelse kan eventuelt indeholde på‐
bud om enten at rette op på forholdene eller at udarbejde en
nærmere redegørelse efter retningslinjerne i § 37. I sådan‐
ne tilfælde skal Fødevarestyrelsens Veterinærenhed løbende
vurdere, om der opstår behov for at foretage et kontrolbesøg
i bedriften.
Optegnelser over produktionsforhold
§ 35.
Den besætningsansvarlige skal være i besiddelse
af ajourførte og detaljerede oplysninger om produktionsfor‐
holdene i det enkelte hus, jf. bilag 1 til denne bekendtgørel‐
se. Oplysningerne skal opbevares i mindst tre år. Oplysnin‐
gerne skal efter anmodning stilles til rådighed for Fødevare‐
styrelsen. Hvis oplysningerne har været stillet til rådighed
for Fødevarestyrelsen, og der efterfølgende foretages æn‐
dringer i produktionssystemerne, der kan have betydning for
kyllingernes velfærd, skal Fødevarestyrelsen hurtigst muligt
underrettes herom.
Påbud og redegørelse
§ 36.
Hvis Fødevarestyrelsen i et eller flere huse konsta‐
terer velfærdsproblemer, herunder at den besætningsansvar‐
lige anvender en højere maksimal belægningsgrad end 33 kg
levende vægt pr. m
2
friareal uden at opfylde betingelserne
i §§ 25-27, skal Fødevarestyrelsen, jf. dyrevelfærdslovens
§ 47, stk. 1, påbyde den besætningsansvarlige inden for
en nærmere fastsat frist at rette op på utilstrækkelige for‐
hold. Hvis det findes påkrævet, skal Fødevarestyrelsen end‐
videre påbyde den besætningsansvarlige inden for en nær‐
mere fastsat frist at udarbejde en redegørelse for de tiltag,
som er nødvendige for at udbedre forholdene. Fødevaresty‐
relsen skal godkende indholdet af redegørelsen og fastsætte
en frist for, hvornår de i redegørelsen foreslåede tiltag skal
være gennemført.
§ 37.
Når Fødevarestyrelsen meddeler den besætningsan‐
svarlige påbud om at udarbejde en redegørelse for tiltag,
som er nødvendige for at udbedre de påpegede forhold,
jf. § 36, skal redegørelsen som minimum indeholde en be‐
skrivelse af indsatsområder og et forslag til en tidsplan for
gennemførelsen af nødvendige tiltag.
§ 38.
Fødevarestyrelsen kan i følgende tilfælde meddele
den besætningsansvarlige påbud om at nedsætte den maksi‐
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
6
Nr. 1747.
male belægningsgrad af slagtekyllinger i et eller flere huse,
hvis
1) Fødevarestyrelsen konstaterer væsentlige eller gentag‐
ne velfærdsproblemer i et eller flere huse,
2) den besætningsansvarlige ikke inden for en given frist
efterkommer et påbud om at rette op på utilstrækkelige
forhold efter § 36, 1. pkt.,
3) den besætningsansvarlige ikke udarbejder den i § 36,
2. pkt., nævnte redegørelse inden for den fastsatte frist,
eller
4) den besætningsansvarlige ikke gennemfører de i rede‐
gørelsen beskrevne tiltag inden for den i medfør af §
36, 3. pkt., fastsatte frist.
Stk. 2.
Den besætningsansvarlige kan kun i ganske særlige
tilfælde påbydes at nedsætte sin belægning af slagtekyllin‐
ger til mindre end 25 kg levende kylling pr. m
2
friareal.
§ 39.
Når den besætningsansvarlige fremlægger doku‐
mentation for, at de forhold, der har givet anledning til
påbud efter § 38, er udbedret, beslutter Fødevarestyrelsen,
hvor meget og på hvilke betingelser belægningen på ny
kan øges under hensyntagen til dyrenes velfærd. Beslutnin‐
gen træffes på grundlag af den besætningsansvarliges doku‐
mentation sammenholdt med resultaterne af kontrolbesøg i
besætningen og oplysninger fra slagteriet om konstaterede
trædepudesvidninger, kassationsårsager m.v.
Stk. 2.
En forøgelse af den maksimale belægningsgrad til
mere end 33 kg levende vægt pr. m
2
friareal og op til 39
kg levende vægt pr. m
2
friareal efter stk. 1 forudsætter, at
betingelserne i § 25 er opfyldt. En forøgelse af den maksi‐
male belægningsgrad til mere end 39 kg levende vægt pr.
m
2
friareal og op til 42 kg levende vægt pr. m
2
friareal
forudsætter, at betingelserne i §§ 25 og 26 er opfyldt. Hvis
den besætningsansvarlige tidligere har opfyldt betingelserne
for at forøge belægningsgraden til mere end 39 kg levende
vægt pr. m
2
friareal, finder § 26, stk. 1, nr. 1, dog ikke
anvendelse.
Kapitel 6
Bestemmelser om uddannelse m.v. i forbindelse med hold af
slagtekyllinger
§ 40.
Den besætningsansvarlige for en bedrift med slagt‐
ekyllinger skal have gennemført og bestået et kursus om
følgende emner:
1) De bestemmelser om beskyttelse af slagtekyllinger, der
fremgår af denne bekendtgørelse.
2) Fysiologi, især vandings- og fodringsbehov, slagtekyl‐
lingers adfærd og stresspåvirkninger.
3) De praktiske aspekter ved en omsorgsfuld håndtering af
slagtekyllinger, samt indfangning, lastning og transport.
4) Nødhjælp til slagtekyllinger, nødslagtning og aflivning.
5) Forebyggende biosikkerhedsforanstaltninger.
Stk. 2.
Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning godkende et
kursus til opfyldelse af kravet i stk. 1 og udformningen af
kursusbeviser.
Stk. 3.
En ansøgning som nævnt i stk. 2 skal indeholde
oplysninger om kursets varighed, hvilke emner, der undervi‐
ses i samt om undervisernes kvalifikationer.
Stk. 4.
Kursusudbyder skal ved afslutning af det i stk. 1
omtalte kursus udstede et kursusbevis til de personer, der har
gennemført og bestået kurset.
Stk. 5.
Den besætningsansvarlige skal kunne dokumentere
gennemførelsen af det i stk. 1 nævnte kursus med det i stk. 4
nævnte kursusbevis.
§ 41.
Ejeren af en bedrift eller bedriftens besætningsan‐
svarlige skal sikre, at de personer, som de beskæftiger eller
har ansat til at passe slagtekyllingerne eller til at indfange og
læsse slagtekyllingerne, har de fornødne faglige færdigheder
og kvalifikationer til at udføre arbejdet i overensstemmelse
med dyrevelfærdslovgivningen, herunder at de er bekendt
med aflivningsmetoder, der må anvendes på en bedrift.
Anerkendelse af udenlandske uddannelses- og
erhvervsmæssige kvalifikationer
§ 42.
Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning give en per‐
son omfattet af § 1, stk. 3, tilladelse til at udøve erhvervet
som besætningsansvarlig for en bedrift med slagtekyllinger,
hvis personens erhvervsmæssige kvalifikationer kan aner‐
kendes i medfør af lov om anerkendelse af visse uddannel‐
ses- og erhvervsmæssige kvalifikationer.
Stk. 2.
Ansøgning om tilladelse indsendes til Fødevaresty‐
relsen direkte eller via www.businessindenmark.dk. Ansøg‐
ningen skal indeholde følgende oplysninger:
1)
Ansøgerens fulde navn.
2)
Ansøgerens bopælsadresse i hjemlandet.
3)
Ansøgerens eventuelle bopælsadresse i Danmark.
4)
Ansøgerens kontaktoplysninger: telefonnummer og e-
mail adresse.
5)
Dokumentation for ansøgerens nationalitet.
6)
Dokumentation for ansøgerens faglige titel og hvilken
medlemsstat, der har udstedt titlen.
7)
Attestation fra den kompetente myndighed i etable‐
ringslandet om, at ansøgeren er lovligt etableret i lan‐
det til at udøve erhvervet som besætningsansvarlig.
8)
Attestation fra den kompetente myndighed i etable‐
ringslandet om, at ansøgeren ikke har fået permanent
eller midlertidigt forbud eller lignende mod at udøve
erhvervet som besætningsansvarlig.
9)
Bevis for erhvervsmæssige kvalifikationer.
10) Bevis for, at ansøgeren erhvervsmæssigt har udøvet
erhvervet på fuldtidsbasis i et år eller i en tilsvarende
samlet varighed på deltidsbasis i løbet af de foregå‐
ende ti år, hvis erhvervet eller uddannelsen ikke er
lovreguleret i etableringslandet.
§ 43.
Når Fødevarestyrelsen har modtaget en ansøgning
om tilladelse efter § 42, og alle nødvendige dokumenter,
sender styrelsen inden 4 uger en kvittering til ansøgeren
med oplysning om
1) sagsbehandlingstiden,
2) at ansøgeren ikke må udføre opgaver som besæt‐
ningsansvarlig for en bedrift med slagtekyllinger, før
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
7
Nr. 1747.
3)
vedkommende har fået tilladelse hertil af Fødevaresty‐
relsen, og
klagemuligheder.
1)
2)
§ 44.
Fødevarestyrelsen kan ved en ansøgning om tilla‐
delse efter § 42 kontrollere ansøgerens erhvervsmæssige
kvalifikationer.
Stk. 2.
Hvis der er væsentlig forskel mellem ansøgerens
erhvervsmæssige kvalifikationer og den uddannelse, der
kræves i medfør af denne bekendtgørelse, og den forskel
kan skade den offentlige sundhed samt dyrenes sundhed
eller velfærd, og ikke kan opvejes af ansøgerens erhvervser‐
faring eller af viden, færdigheder og kompetencer, der er
opnået gennem livslang læring, der er formelt attesteret af
relevant organ, giver Fødevarestyrelsen ansøgeren mulighed
for efter eget valg enten, at
1) tage en egnethedsprøve for at bevise, at denne har er‐
hvervet den manglende viden eller kompetence, eller
2) gennemgå en prøvetid, der ikke overstiger tre år, og
som kan kræves at blive afsluttet med en bedømmelse.
Stk. 3.
Fødevarestyrelsen kan under overholdelse af pro‐
portionalitetsprincippet fastsætte nærmere krav til en even‐
tuel prøvetid og egnethedsprøve.
Stk. 4.
Fødevarestyrelsen sikrer, at ansøgeren har mulig‐
hed for at aflægge egnethedsprøven seneste seks måneder
efter afgørelsen om at underlægge ansøgeren en egnetheds‐
prøve.
§ 45.
Fødevarestyrelsen træffer afgørelse senest 4 uger
efter modtagelse af ansøgningen og de oplysninger og doku‐
menter, der er nævnt i § 42, stk. 2.
Stk. 2.
Fristen i stk. 1 kan forlænges én gang med én må‐
ned, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Fødevarestyrel‐
sen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen
og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk.
1.
Stk. 3.
Ansøgeren, jf. § 42, må ikke udøve erhvervet som
besætningsansvarlig i en bedrift med slagtekyllinger, før
vedkommende har fået tilladelse hertil af Fødevarestyrelsen.
Stk. 4.
Fødevarestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde
en meddelt tilladelse, hvis ansøger misligholder væsentlige
vilkår i tilladelsen.
§ 46.
Personer fra de i § 1, stk. 3, nævnte lande kan mid‐
lertidigt og lejlighedsvist udøve erhvervet som besætnings‐
ansvarlig for en bedrift med slagtekyllinger uden at skulle
indhente tilladelse efter § 42.
Stk. 2.
Inden aktiviteten påbegyndes første gang, skal per‐
sonen indgive en skriftlig anmeldelse til Fødevarestyrelsen.
Stk. 3.
Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:
1) Anmelderens fulde navn.
2) Anmelderens bopælsadresse i hjemlandet.
3) Anmelderens eventuelle bopælsadresse i Danmark.
4) Anmelderens kontaktoplysninger: telefonnummer og e-
mail adresse.
Stk. 4.
Anmeldelsen skal ved første henvendelse, eller
hvis der ved fornyelse, jf. stk. 5, er tale om ændring af
de oplysninger, der tidligere er givet, vedlægges følgende
dokumenter:
Dokumentation for anmelderens nationalitet.
Dokumentation for anmelderens faglige titel og hvilken
medlemsstat, der har udstedt titlen.
3) Attestation fra de kompetente myndigheder i etable‐
ringslandet om, at anmelderen er lovligt etableret i lan‐
det til at udøve erhvervet som besætningsansvarlig.
4) Attestation fra den kompetente myndighed i etable‐
ringslandet om, at anmelderen ikke har fået permanent
eller midlertidigt forbud eller lignende mod at udøve
erhvervet som besætningsansvarlig.
5) Bevis for erhvervsmæssige kvalifikationer.
6) Bevis for, at anmelderen erhvervsmæssigt har udøvet
erhvervet på fuldtidsbasis i et år eller i en tilsvarende
samlet varighed på deltidsbasis i løbet af de foregående
ti år, hvis erhvervet eller uddannelsen ikke er lovregu‐
leret i etableringslandet.
Stk. 5.
Anmeldelsen gælder for et år og skal fornyes for‐
udgående for hvert efterfølgende år, hvor personen ønsker
midlertidigt og lejlighedsvis at udøve erhvervet som besæt‐
ningsansvarlig for en bedrift med slagtekyllinger.
§ 47.
En person, som udøver erhvervet som besætnings‐
ansvarlig for en bedrift med slagtekyllinger i medfør af § 42
eller 46, skal oplyse tjenestemodtageren om:
1) Deres faglige titel.
2) Navn og adresse på den kompetente tilsynsmyndighed
i etableringslandet, hvis erhvervet som besætningsan‐
svarlig dér er omfattet af en godkendelsesordning, eller
kontaktoplysninger på Fødevarestyrelsen.
3) Eventuelt registreringsnummer eller identifikationsko‐
de i et offentligt register i etableringslandet.
4) Eventuelle forsikringer til dækning af erhvervsansvar.
Stk. 2.
Hvis tjenestemodtageren anmoder tjenesteyderen
om det, skal denne oplyse om de regler, der gælder for
udførelsen af erhvervet, og hvordan tjenestemodtageren får
adgang hertil.
§ 48.
Fødevarestyrelsen kan kontrollere tjenesteyderens
erhvervsmæssige kvalifikationer.
Stk. 2.
Hvis der er væsentlig forskel mellem tjenesteyde‐
rens erhvervsmæssige kvalifikationer og den uddannelse,
der kræves efter denne bekendtgørelse, og denne forskel kan
skade den offentlige sundhed samt dyrenes sundhed eller
velfærd, giver Fødevarestyrelsen tjenesteyderen mulighed
for at tage en egnethedsprøve for at bevise, at denne har
erhvervet den hidtidige manglende viden eller kompetence.
Kapitel 7
Rugeægsproduktion
Personale
§ 49.
Den besætningsansvarlige skal sikre, at dyrene pas‐
ses af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante
faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante fag‐
lige viden, så dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvar‐
ligt.
Næbtrimning
§ 50.
Trimning af næb er forbudt.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
8
Nr. 1747.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan trimning af næb på en flok
kyllinger dog foretages i særlige tilfælde inden 10 dage efter
udrugning, hvis andre tiltag iværksat i forhold til en tidligere
flok i samme hus med henblik på at reducere problemerne
har vist sig ikke at have tilstrækkelig effekt, og det er nød‐
vendigt for at imødegå alvorlig fjerpilning eller kannibalis‐
me eller for at hindre skade på høner under parring.
Stk. 3.
Ved den i stk. 2 nævnte trimning må der maksimalt
trimmes 1/3 af kyllingens næb målt fra næseborets yderste
del til næbspidsen. Trimning må kun foretages af en person,
som har modtaget kyndig vejledning heri.
Stk. 4.
Den dyrlæge, som ifølge bekendtgørelse om fjer‐
kræproduktion og omsætning af fjerkræ er tilknyttet et ruge‐
ri som tilsynsførende dyrlæge, skal ved udøvelsen af tilsynet
påse, om trimning af næb foretages i overensstemmelse med
stk. 2 og 3, og om næbtrimningen i øvrigt sker på en dyre‐
velfærdsmæssig forsvarlig måde.
Amputation af tæer, kam og sporer
§ 51.
Amputation af tæer, kam og sporer er forbudt. Am‐
putation på en flok hanekyllinger kan dog ske inden 72
timer efter udrugning, hvis det i det enkelte tilfælde skønnes
nødvendigt af hensyn til dyrenes velfærd. Ved amputation af
tæer må kun det yderste led af den bagudrettede tå fjernes.
Brug af fjerpilningshæmmende midler
§ 52.
Anvendelse af fjerpilningshæmmende midler, der
hæftes på høns for at reducere deres synsfelt (»briller«)
eller sættes på hønsenes øjeæble for at ændre deres farvesyn
(farvede »kontaktlinser«), er forbudt.
Kapitel 8
Straf
§ 53.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
den, der
overtræder § 3, § 4, stk. 1 eller 3, §§ 5-7, § 8, stk. 1, 2
eller 3, 2. pkt., §§ 9-16, § 17, stk. 2-4, § 20, stk. 1, §§
21-23, §§ 27-28, § 29, stk. 1, 2 eller 3, 1. pkt., § 30, stk.
1, 1. pkt., § 35, § 40, stk. 1, 4 eller 5, § 41, § 45, stk. 3,
§ 46, stk. 2 eller 5, § 47, §§ 49-50, § 51, 1. eller 3. pkt.,
eller § 52,
2) undlader at hindre overtrædelse af § 19, eller
3) anvender en højere maksimal belægningsgrad i et hus
end tilladt efter § 24, § 25, § 26, stk. 1 eller stk. 3, 1.
pkt., eller § 39, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2.
Ved udmåling af straf efter stk. 1 anses det som
en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået
i forbindelse med udøvelsen af erhverv, jf. § 58, stk. 12, 1.
pkt., i dyrevelfærdsloven.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso‐
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.
§ 54.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Følgende bekendtgørelser ophæves:
1) Bekendtgørelse nr. 1047 af 13. august 2018 om hold af
slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af
slagtekyllinger.
2) Bekendtgørelse nr. 245 af 16. marts 2010 om uddannel‐
se og kvalifikationer ved hold af slagtekyllinger.
1)
Fødevarestyrelsen, den 30. november 2020
P.D.V.
Hanne Larsen
/ Christian Strøyer
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
9
Nr. 1747.
Bilag 1
Oplysninger om produktionsforhold vedrørende de seneste tre rotationer af kyllinger, jf. §§ 27 og
35
Den besætningsansvarlige skal sikre, at der for hvert hus optegnes følgende oplysninger om produktions‐
forhold vedrørende de seneste tre rotationer af kyllinger:
1) Antallet af kyllinger, der er sat ind.
2) En plan over huset, herunder husets areal og friarealet.
3) Kyllingernes afstamning eller race, hvis den er bekendt.
4) Ved hver kontrol antallet af dødfundne kyllinger, om muligt med angivelse af årsag, samt antallet af
aflivede kyllinger med angivelse af årsag.
5) Den daglige dødelighed og den samlede dødelighed.
6) Antal kyllinger, der er tilbage i flokken, når de kyllinger, der skal sælges eller slagtes, er fjernet.
7) Antal kg. leveret kylling, jf. slagteriafregninger.
8) Antal kasserede dyr og årsagen hertil.
9) Fodertrug og vandforsyning, herunder art og kapacitet.
10) Ventilationskapacitet, kølemulighed og temperaturregulering, herunder placering heraf, en ventila‐
tionsplan og nærmere angivelse af luftkvalitetsparametre, f.eks. luftcirkulation, lufthastighed og
temperatur.
11) Belysning, herunder beskrivelse af det anvendte lysprogram og lysintensitet.
12) Reserve- og alarmsystemer ved el-svigt, herunder tekniske inspektioner af disse systemer.
13) Konstaterede svigt af ventilationssystemet og tekniske inspektioner af ventilationssystemet.
14) Normalt anvendt gulvtype og strøelse.