Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 191
Offentligt
2299339_0001.png
Lovtidende A
2020
Udgivet den 2. december 2020
Nr. 1743.
30. november 2020.
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg
1)
I medfør af § 9, stk. 4 og 6, § 11, stk. 1-3, § 12, § 13,
§ 14, § 15, stk. 1 og 3, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, § 25,
stk. 2, § 26, stk. 1, § 27, stk. 3 og 4, § 35, § 45, stk. 1,
§ 56, stk. 1, og § 58, stk. 8, i lov nr. 133 af 25. februar
2020 om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven), fastsættes efter
bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 6, i bekendtgørelse nr.
1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver
og beføjelser:
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
Anvendelsesområde
§ 1.
Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse
på bedrifter med kreaturer, der holdes som landbrugsdyr.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på
dyrevelfærdsmæssige forhold ved indførsel af kalve fra tred‐
jelande.
Stk. 3.
For den besætningsansvarlige i besætninger med
malkekvæg og afkom af malkekvæg gælder desuden reg‐
lerne i bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besæt‐
ningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malke‐
kvæg og æglæggende høner.
Stk. 4.
Reglerne i denne bekendtgørelse er minimumskrav,
der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i
anden lovgivning.
Definitioner
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1)
Den besætningsansvarlige: Den person, der har det
daglige ansvar for pasningen af dyrene.
2)
Afkom af malkekvæg: en kalv eller et ungdyr, som
har en malkeko som mor.
10)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
Ammetante: Ko, som bruges til diegivning af kalve,
som er adskilt fra moderen.
Kalv: Et kreatur på indtil 6 måneder.
Ko: Hundyr, der har kælvet mindst én gang.
Kreaturer: En samlet betegnelse for kategorier af
kvæg, herunder ko, kalv, tyr, herunder slagtetyr, kvie,
herunder slagtekvie.
Kvæg: En samlet betegnelse for kreaturer af alle køn
og aldersklasser.
Malkekvæg: Kvæg, der holdes med henblik på mæl‐
keproduktion.
Slagtekvie: Hundyr på 6 måneder eller derover med
en malkekvægsmor og en kødkvægsfar, som opdræt‐
tes med henblik på slagtning og som er registreret
som slagtekvie i det Centrale Husdyrregister (CHR).
Slagtekviekalv: Hundyr på op til 6 måneder med en
malkekvægsmor og en kødkvægsfar, som opdrættes
med henblik på slagtning og som er registreret som
slagtekvie i det Centrale Husdyrregister (CHR).
Tyr: Kvæg af hankøn.
Ungdyr:
a) Hundyr på 6 måneder eller derover, som er afkom
af malkekvæg, og som endnu ikke har kælvet
(kvier) og som ikke opdrættes med henblik på
slagtning, jf. litra c.
b) Tyr på 6 måneder eller derover, som er afkom af
malkekvæg, i perioden, hvor dyret opfedes med
henblik på slagtning eller avl.
c) Slagtekvie på 6 måneder eller derover, som er af‐
kom af malkekvæg, i perioden, hvor dyret opfedes
med henblik på slagtning.
Små racer: Racer og krydsninger heraf, der som fuldt
udvokset har en gennemsnitsvægt på mindre end 550
kg.
Store racer: Racer og krydsninger heraf, der som fuldt
udvokset har en gennemsnitsvægt på 550 kg eller der‐
over.
11)
12)
13)
14)
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til
landbrugsformål, EF-Tidende L 221 s. 23, dele af Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til
beskyttelse af kalve, EF-Tidende 2009, nr. L 10, s. 7, og dele af Rådets beslutning 99/879/EF af 17. december 1999 om markedsføring og indgift af
bovin somatotropin (BST) og ophævelse af beslutning 90/218/EØF, EF-Tidende 1999, L 331, side 71. Bekendtgørelse nr. 1043 af 16. december 1999,
som blev videreført ved bekendtgørelse nr. 607 af 25. juni 2009, som denne bekendtgørelse afløser f.s.v.a. kvæg, har som udkast været notificeret i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret senest ved direktiv 98/48/EF.
DC000008
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Fødevarestyrelsen, j.nr. 2020-15-31-00183
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
2
Nr. 1743.
15)
16)
17)
18)
19)
20)
21)
Dybstrøelsesstald: Løsdriftsstald, hvor hvilearealet er
et strøet fællesareal.
Foderbord: Krybben eller pladsen, hvor foderet bliver
tildelt.
Malkeområde: Område, hvor koen opholder sig i for‐
bindelse med malkning.
Sengebåse: Individuelle hvilepladser adskilt af skille‐
bøjler eller lignende.
Sengebåsestald: Stald, hvor kreaturerne kan bevæge
sig frit (løsdriftsstald), og hvor hvilearealet er opdelt i
sengebåse.
Ædeplads: En plads ved foderbordet.
Zooteknisk behandlingsøjemed: En individuel indgift
i et dyr med henblik på brunstsynkronisering og for‐
udgående behandling af donor og recipient i forbin‐
delse med embryotransplantation.
Afsnit II
Personale, tilsyn og optegnelser
Kapitel 2
Personale
Stk. 3.
Disse optegnelser skal opbevares i mindst tre år og
stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden i forbindelse med
en kontrol eller efter anmodning.
Afsnit III
Fælles bestemmelser for hold af kreaturer
Kapitel 4
Generelle bestemmelser om indretning af stald og
opstaldning
Indretning af stald og opstaldning, herunder om indeklima
og lys m.v.
§ 9.
De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor
kreaturer holdes, navnlig til konstruktion af bokse, inventar
og udstyr som kreaturerne kan komme i kontakt med, må
ikke være skadelige for kreaturerne og skal kunne rengøres
og desinficeres effektivt.
§ 10.
Rum og udstyr til fastgørelse af kreaturerne skal
konstrueres og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke
er skarpe kanter eller fremspring, der kan påføre kreaturerne
skade.
§ 11.
Bygningens isolering, opvarmning og ventilation
skal sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, støj‐
forhold, relativ luftfugtighed og koncentration af gasarter
holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for kreaturerne.
§ 12.
Kreaturer, der holdes indendørs, må hverken hol‐
des i permanent mørke eller være udsat for kunstigt lys
uden passende afbrydelser. Hvis der ikke er tilstrækkeligt
naturligt lys til at opfylde kreaturernes adfærdsmæssige og
fysiologiske behov, skal der være en passende kunstig belys‐
ning. Den kunstige belysning skal svare til varigheden af
den naturlige belysning mellem kl. 9 og kl. 17.
Automatiseret eller mekanisk udstyr
§ 13.
Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af
betydning for kreaturernes sundhed og velfærd, skal efterses
mindst én gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal
udbedres straks, og hvis dette ikke lader sig gøre, skal der
træffes passende foranstaltninger til at beskytte kreaturernes
sundhed og velfærd, indtil fejlen er udbedret.
§ 14.
Hvis kreaturernes sundhed og velfærd afhænger af
et mekanisk ventilationssystem, skal der være et passende
reservesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning,
der er tilstrækkelig til at bevare kreaturernes sundhed og
velfærd, hvis systemet svigter. Der skal endvidere være et
alarmsystem, som advarer om systemsvigtet. Alarmsystemet
skal testes regelmæssigt.
Kapitel 5
Dyr, der holdes udendørs
§ 15.
Kreaturer, der holdes udendørs, skal være bedst mu‐
ligt beskyttet mod rovdyr og smitterisici. Kreaturerne skal
desuden sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med
deres behov, jf. dyrevelfærdslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.
§ 3.
Den besætningsansvarlige skal sikre, at kreaturerne
passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante
faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante fag‐
lige viden, således at kreaturerne kan passes velfærdsmæs‐
sigt forsvarligt.
Kapitel 3
Tilsyn og optegnelser
§ 4.
Der skal være en passende fast eller mobil belysning
af tilstrækkelig styrke til rådighed, så kreaturerne til enhver
tid kan tilses nøje.
§ 5.
Den besætningsansvarlige, skal sørge for, alle kreatu‐
rer tilses mindst én gang dagligt. jf. dyrevelfærdslovens § 9,
stk. 1.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på fritgående dyr på
græs eller lignende Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt, jf.
dyrevelfærdslovens § 9, stk. 2.
§ 6.
Den besætningsansvarlige skal sørge for, at opstalde‐
de kalve tilses mindst to gange dagligt, og at kalve, der
holdes udendørs, tilses mindst en gang dagligt.
§ 7.
Den besætningsansvarlige skal sørge for, at malkekø‐
er, herunder malkekøer på græs, samt ungdyr, som er afkom
af malkekvæg, tilses mindst én gang dagligt.
Stk. 2.
Syge eller tilskadekomne malkekøer skal tilses
med en hyppighed, der sikrer fornøden overvågning af syg‐
dommens udvikling, dog mindst to gange dagligt.
§ 8.
Den besætningsansvarlige skal føre optegnelser over
al medicinsk behandling og over antallet af døde kreaturer,
som måtte være konstateret i forbindelse med hvert enkelt
tilsyn.
Stk. 2.
Hvis de i stk. 1 nævnte oplysninger kræves opteg‐
net i anden forbindelse, er en sådan optegnelse også tilstræk‐
kelig til at opfylde bestemmelsen i stk. 1.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
3
Nr. 1743.
Kapitel 6
Foder, vand og andre stoffer
§ 16.
Kreaturer må ikke gives foder eller drikke på en
måde, der kan påføre det lidelse eller skade. Foder og drikke
må heller ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse
eller skade.
§ 17.
Udstyr til fodring og vanding skal være udformet,
fremstillet, installeret og vedligeholdt på en sådan måde,
at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og
vand og for skadelige virkninger af en eventuel indbyrdes
rivalisering mellem kreaturerne.
§ 18.
Kreaturer må ikke indgives andre stoffer end de
stoffer, der gives med tilladte terapeutiske eller forebyggen‐
de formål eller i tilladt zooteknisk behandlingsøjemed.
Kapitel 7
Avlsmetoder
§ 19.
Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller
avlsmetoder, der påfører eller kan påføre de berørte kreatu‐
rer smerte, skade, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig
ulempe.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder dog ikke ved anvendelse af metoder,
der kan medføre minimale eller kortvarige lidelser eller sår,
eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører
vedvarende skade, hvis disse metoder er tilladt i henhold til
anden lovgivning.
§ 20.
Der må ikke holdes kreaturer, hvis det ikke ud fra
dyrets genotype eller fænotype med rimelighed kan forven‐
tes, at det kan ske uden at skade kreaturets sundhed eller
velfærd.
Kapitel 8
Operative og lignende indgreb m.v.
Kastration
§ 21.
Kreaturer må kun kastreres, hvis kreaturet er bedø‐
vet, inden kastrationen foretages, og kastrationen skal altid
foretages af en dyrlæge. Kreaturet skal samtidig gives læn‐
gerevarende smertebehandling.
§ 22.
Kalve kan kastreres ved anvendelse af en burdizzo‐
tang, hvis
1) det sker inden for dyrets første 4 leveuger,
2) dyrlægen forinden kastrationen har lagt en lokalbedø‐
velse på dyret, og
3) dyret gives længerevarende smertebehandling.
Stk. 2.
Foretages kastration efter kalvens første 4 leve‐
uger, skal det ske kirurgisk, og dyret skal gives længereva‐
rende smertebehandling.
Afhorning
§ 23.
Afhorning af kreaturer ved anvendelse af ætsende
stoffer, gummibånd, elastratorer og lignende er forbudt.
§ 24.
Afhorning af kreaturer må kun foretages af en dyr‐
læge og kreaturet skal bedøves inden afhorningen foretages
og der skal samtidig gives længerevarende smertebehand‐
ling, jf. dog § 25.
§ 25.
Afhorning af kalve, som er under 3 måneder gamle,
kan foretages af den besætningsansvarlige, såfremt bedøvel‐
se af den enkelte kalv er foretaget af en dyrlæge umiddelbart
forud for afhorningen.
Stk. 2.
Afhorning af kalve under 3 måneder må kun ske
når
1) der ved indgrebet kun anvendes el- eller gasopvarmede
brændejern,
2) brændejernene kan opvarmes til mindst 600 grader C
og kan holde denne temperatur under hele afhornings‐
processen,
3) el-opvarmede brændejern opfylder de sikkerhedskrav,
der er fastsat i stærkstrømslovgivningen,
4) hårene omkring hornanlægget er afklippet før brændin‐
gen, og såfremt hornanlægget er længere end ca. 1 cm,
afskæres dette med en kniv umiddelbart før brændin‐
gen,
5) kalven fastholdes således, at hovedet ikke kan bevæges
under brændingen,
6) brændingen foretages på et hornanlæg ad gangen og
gennemføres uden afbrydelser så hurtigt som muligt
og kan være tilendebragt inden for ca. 20 sekunder pr.
hornanlæg. Der må ikke brændes flere gange på hvert
hornanlæg,
7) brændejernet mellem brænding af hvert hornanlæg ren‐
ses for slagger ved hjælp af en stålbørste, og
8) den, der betjener et elektrisk brændejern, er bekendt
med bestemmelserne i el-lovgivningen om anvendelse
og kontrol af elektrisk håndværktøj og kravene til be‐
skyttelse mod indirekte berøring f.eks. ved anvendelse
af fejlstrømsafbryder eller lignende.
Halekupering
§ 26.
Kreaturer må kun halekuperes, hvis det konkret er
påkrævet af veterinære hensyn og skal altid foretages af en
dyrlæge. Dyret skal bedøves, inden kuperingen foretages, og
der skal efterfølgende gives længerevarende smertebehand‐
ling.
Kapitel 9
Aggregater m.v.
§ 27.
Brugen af ethvert fjernbetjent eller automatisk vir‐
kende aggregat, der hæftes på kreaturet, og påfører kreaturet
elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe, når det aktive‐
res, er forbudt.
§ 28.
Anvendelse af stødgivende elektriske aggregater til
at styre malkekvægs adfærd er ikke tilladt.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 er det tilladt at anvende stødgivende
elektrisk hegn omkring marker og drivgange til kreaturer på
græs.
§ 29.
Halsbånd og remme skal være lavet af et materiale,
der er velegnet til brug på kreaturet og ikke på nogen måde
skader dyret.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
4
Nr. 1743.
Stk. 2.
Brugen af halsbånd, der på den indvendige side er
forsynet med skarpe eller spidse pigge, er forbudt.
Kapitel 10
Syge og tilskadekomne kreaturer og krav til sygebokse
§ 30.
Alle kreaturer, der synes at være syge eller tilskade‐
komne, skal omgående have en passende behandling. Hvis
et kreatur ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal
kreaturet enten aflives straks, eller en dyrlæge skal konsulte‐
res hurtigst muligt. Syge eller tilskadekomne kreaturer skal
om fornødent isoleres i et passende rum med tør og bekvem
strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
§ 31.
Syge eller tilskadekomne kalve skal omgående be‐
handles og skal om nødvendigt kunne isoleres i egnede rum
med tør og bekvem strøelse. Anvendes enkeltbokse som
sygebokse, finder bestemmelserne i § 46 anvendelse.
Stk. 2.
Der skal i stalde med kalve altid være mindst én
ledig plads i en sygeboks.
Stk. 3.
Ved alvorlig lidelse, eller hvis kalven ikke hurtigt
bedres ved plejen nævnt i stk. 1, skal en dyrlæge straks
tilkaldes.
§ 32.
Syge og tilskadekomne malkekøer og ungdyr skal
kunne holdes adskilt fra andre kreaturer.
§ 33.
På bedrifter med malkekvæg skal der være mindst
én sygeplads. Hvis besætningen er på mere end 100 malke‐
køer, skal der være mindst én sygeplads pr. 100 køer. Ved
beregning af kravet til antallet af sygepladser afrundes til
nærmeste hele antal sygepladser.
Stk. 2.
Syge og tilskadekomne malkekøer skal opstaldes i
enkeltsygebokse, hvis det er nødvendigt.
Stk. 3.
Sygebokse må ikke bruges som kælvningsbokse,
jf. dog § 86, stk. 4.
Stk. 4.
Underlaget i sygebokse, herunder i eventuelle sen‐
gebåse, skal bestå af et tørt og blødt materiale.
§ 34.
Der skal i stalde med ungdyr altid være mindst én
ledig plads i en sygeboks.
Stk. 2.
§ 33, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på
ungdyr.
§ 35.
På bedrifter med malkekvæg skal enkeltsygebokse
have et areal på mindst 10 m
2
for små racer og 12 m
2
for
store racer.
Stk. 2.
Fællessygebokse skal have et areal pr. ko på
mindst 6,8 m
2
for små racer og 8,0 m
2
for store racer.
§ 36.
På bedrifter med malkekvæg skal der kunne maskin‐
malkes i sygebokse.
Kapitel 11
Aflivning, herunder slagtning, af kreaturer i besætninger
§ 37.
Den, der vil aflive et kreatur, skal sikre sig, at
kreaturet aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Af‐
livning af kreaturer ved drukning må ikke finde sted, jf. §
25, stk. 1, i dyrevelfærdsloven.
Stk. 2.
Aflivning, herunder slagtning, af kreaturer, må kun
foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn eller
andre personer, der har modtaget uddannelse i slagtning el‐
ler aflivning.
Stk. 3.
Børn under 15 år må ikke udføre bedøvelse eller
aflivninger, herunder slagtninger.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges i fornødent
omfang, når det drejer sig om kreaturer, der på grund af
sygdom eller tilskadekomst straks skal aflives.
§ 38.
Aflivning, herunder slagtning, af drægtige kreaturer
i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden er forbudt.
Stk. 2.
Det i stk. 1 nævnte slagteforbud finder ikke anven‐
delse, hvis der er tale om nødslagtning, hvor kreaturet afli‐
ves i besætningen, eller hvis kreaturet er blevet transporteret
til slagteri i strid med forbuddet om transport af dyr i den
sidste tiendedel af drægtighedsperioden, jf. Rådets forord‐
ning (EF) Nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport
og dermed forbundne aktiviteter.
Stk. 3.
Nødslagtning i besætningen i medfør af stk. 2 skal
udføres i henhold til bestemmelserne i bilag III, afsnit I,
kapitel VI i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
Nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animal‐
ske fødevarer.
Stk. 4.
Det i stk. 1 nævnte aflivningsforbud finder ikke
anvendelse, hvis aflivningen sker ved intravenøs injektion
af en for kreaturet dødelig dosis af veterinært lægemiddel
godkendt til aflivning af dyr.
Stk. 5.
Når et drægtigt kreatur i den sidste tiendedel
af drægtighedsperioden på grund af sygdom eller tilskade‐
komst skal aflives straks, kan den i stk. 4 nævnte fremgangs‐
måde fraviges i fornødent omfang.
Afsnit IV
Fælles bestemmelser for kalve
§ 39.
Dette afsnit finder anvendelse på alle kalve. For kal‐
ve, der er afkom af malkekvæg, gælder, ud over de generelle
bestemmelser i afsnit III og de fælles bestemmelser i dette
afsnit, endvidere reglerne i afsnit V, kapitel 18.
Kapitel 12
Generelle bestemmelser om indretning af stald og
opstaldning, herunder inventar og udstyr m.v.
Opbinding og bindsler
§ 40.
Kalve må ikke bindes.
Stk. 2.
Flokvis opstaldede kalve kan dog bindes i perioder
på højst en time på det tidspunkt, hvor de fodres med mælk
eller mælkeerstatning.
Stk. 3.
Hvis der benyttes bindsler, må disse ikke skade
kalvene, og de skal kontrolleres regelmæssigt og om fornø‐
dent tilpasses for at sikre, at de sidder bekvemt.
Stk. 4.
Bindslet skal være udformet således, at enhver
risiko for, at kalven kan blive kvalt eller komme til skade,
undgås, og således, at kalven kan bevæge sig i overensstem‐
melse med § 41.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
5
Nr. 1743.
Indretning af stald og opstaldning
§ 41.
Staldene skal være indrettet således, at hver kalv
kan lægge sig, hvile, rejse sig og foretage hudpleje uden
besvær.
§ 42.
Stalde, båse, inventar og redskaber til kalve skal
rengøres og desinficeres på passende måde for at forebygge
udvikling af sygdomsfremkaldende organismer.
Stk. 2.
Gødning, urin og spildfoder skal fjernes så ofte,
som nødvendigt for at forhindre lugt, og for at forhindre at
fluer, rotter, mus og andre skadedyr tiltrækkes.
§ 43.
Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der
er risiko for, at kalvene kommer til skade, og de skal være
konstrueret således, at kalve, der står eller ligger på dem,
ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse.
Stk. 2.
Gulvene skal være tilpasset kalvenes størrelse og
vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade.
Stk. 3.
Lejearealet skal være bekvemt, rent, tørt og blødt
og må ikke kunne skade kalvene.
Stk. 4.
Der skal i passende omfang udlægges strøelse til
alle kalve på under to uger. Der bør endvidere i passende
omfang udlægges strøelse til alle kalve.
§ 44.
Kalve over otte uger må ikke holdes i enkeltbokse,
medmindre en dyrlæge har attesteret, at deres helbred eller
adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet.
§ 45.
Opstaldes kalve flokvis, skal der være tilstrækkelig
plads til, at de kan vende sig og lægge sig uden hindring.
Stk. 2.
Opstaldning efter stk. 1 kræver, at der skal være et
frit gulvareal på mindst:
1) 1,5 m
2
pr. kalv på under 150 kg levende vægt.
2) 1,7 m
2
pr. kalv på mellem 150 og 200 kg levende vægt.
3) 1,9 m
2
pr. kalv på over 200 kg levende vægt.
§ 46.
Anbringes en kalv under otte uger i en enkeltboks,
skal boksen være mindst 100 cm bred og 120 cm lang for
kalve op til 60 kg og mindst 100 cm bred og 140 cm lang for
kalve over 60 kg.
Stk. 2.
Anbringes en kalv over otte uger i tilfælde af
sygdom eller lignende, jf. § 31, stk. 2, i en enkeltboks, skal
boksen være mindst lige så bred som den stående kalvs høj‐
de over skulderkammen og mindst lige så lang som kalvens
kropslængde målt fra mulens forkant til den bageste del af
Tuber ischii (sædebensknuden) multipliceret med 1,1.
Stk. 3.
Enkeltbokse til kalve må ikke være forsynet med
massive vægge, men skal være forsynet med skillevægge
med åbninger, der giver kalvene mulighed for at se og røre
andre kalve. Dette gælder dog ikke enkeltbokse, der benyt‐
tes til isolering af syge eller tilskadekomne dyr.
§ 47.
Bestemmelserne i §§ 44-46 finder ikke anvendelse
på bedrifter med mindre end seks kalve og på ammekalve,
der holdes hos moderen eller hos en ammetante.
Kapitel 13
Foder og vand
§ 48.
Alle kalve skal have adgang til foder, der passer til
deres alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov af
hensyn til deres velfærd og sundhed.
Stk. 2.
Kalve skal have råmælk snarest muligt efter føds‐
len inden for de første seks levetimer.
Stk. 3.
For at sikre kalvenes velfærd, sundhed og vækst,
samt for at opfylde deres adfærdsmæssige behov, skal fo‐
deret have et tilstrækkeligt indhold af jern til at sikre en
gennemsnitlig hæmoglobinkoncentration i blodet på mindst
4,5 mmol/l. Kalve på over to uger skal hver dag have et
minimum af tørfoder med fordøjelige fibre, idet minimums‐
mængden gradvist øges fra 200 g til 500 g om dagen for
kalve, der er fra to til 26 uger gamle.
Stk. 4.
Kalvene må ikke forsynes med mundkurv.
§ 49.
Alle kalve skal fodres mindst to gange dagligt.
Stk. 2.
Hvis kalvene opdrættes flokvis og ikke fodres efter
ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, skal
hvert kalv have adgang til foder på samme tid som de andre
i flokken.
§ 50.
Kalve på over to uger skal til enhver tid have ad‐
gang til frisk vand i tilstrækkelig mængde.
§ 51.
Kalves suttebehov skal dækkes i forbindelse med
mælkeoptagelse. Det kan foregå ved brug af
1) pattespand, pattebar eller mælkeautomat,
2) narresut placeret i umiddelbar nærhed af mælk tildelt i
skål, spand eller kar, eller
3) løst liggende flydende sut i skål, spand eller kar.
Stk. 2.
I tilfælde som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, skal der
være mindst én sut pr. kalv, og sutten skal være tilgængelig i
mindst 20 minutter efter mælketildelingen.
§ 52.
Kalve må ikke sondefodres, medmindre det er på‐
krævet for at behandle kalven mod sygdom.
Kapitel 14
Indførsel fra tredjelande
§ 53.
For at kunne indføre kalve fra tredjelande til Dan‐
mark, skal dyrene ledsages af et certifikat udstedt af den
kompetente myndighed i det pågældende land, hvorved det
attesteres, at de mindst har fået en lige så god behandling
som den, der er foreskrevet i direktiv 2008/119/EF om fast‐
sættelse af mindstekrav til beskyttelse af kalve.
Afsnit V
Særlige bestemmelser for hold af malkekvæg og afkom
af malkekvæg
Kapitel 15
Særlige bestemmelser for malkekvæg
Forbud mod indgivelse af bovin somatotropin
§ 54.
Det er ikke tilladt at indgive malkekøer bovin soma‐
totropin (BST).
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
6
Nr. 1743.
Forbud mod opbinding
§ 55.
Malkekøer må ikke bindes.
Stk. 2.
Malkekøer kan dog bindes
1) i perioder på højst 1 time på det tidspunkt, hvor malke‐
køerne fodres, eller
2) hvis det er nødvendigt kortvarigt at binde malkekoen i
forbindelse med undersøgelser, behandling af sygdom,
forebyggende behandling, inseminering m.v. eller i for‐
bindelse med malkning.
Indretning af stald og opstaldning
§ 56.
Stalde, herunder båse, bokse, inventar og redskaber
til kreaturer, skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for
at forebygge ophobning af sygdomsfremkaldende organis‐
mer.
§ 57.
Indåndingsluften i stalden må højst indeholde føl‐
gende koncentrationer af gasser:
1) Kuldioxid (CO2): 3.000 ppm.
2) Ammoniak (NH3): 20 ppm.
3) Svovlbrinte (H2S): 0,5 ppm.
§ 58.
Kunstig belysning i stalde skal i perioden fra den 1.
november til den 1. marts dæmpes til højst 5 lux i sammen‐
lagt 8 timer i tidsrummet mellem kl. 18 og kl. 6.
Stk. 2.
I stalde med mindre end én ædeplads pr. malkeko,
med automatiske malkesystemer, eller hvor der foretages af‐
ten- eller natmalkning, skal der dog hele døgnet være mindst
25 lux på gangarealer.
§ 59.
Stalden skal have et rumfang på mindst 20 m
3
luft pr. malkeko for små racer og 25 m
3
luft pr. malkeko
for store racer over det fladeareal, hvor malkekøerne kan
bevæge sig frit.
§ 60.
Totalarealet for det område, hvor malkekøerne op‐
holder sig i stalden mellem malkningerne, skal pr. malkeko
være mindst 6,6 m
2
for små racer og 8,0 m
2
for store racer.
§ 61.
Gulve i gangarealer i stalde skal være skridsikre
og være konstrueret, udformet og vedligeholdt således, at
malkekøerne kan gå naturligt og ikke kommer til skade.
Stk. 2.
Gødning skal fjernes så ofte som nødvendigt for at
sikre skridsikre gulve og god klovsundhed.
§ 62.
Underlaget i hvilearealet i stalde skal bestå af et tørt
og blødt materiale.
§ 63.
Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således,
at køerne sikres en naturlig ædestilling og være plant.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan gulvet bag foderbordet indrettes
med en forhøjning, således at køerne kan placere forbenene
herpå, så længe køerne stadig kan sikres en naturlig ædestil‐
ling.
Stk. 3.
En ædeplads skal pr. ko være mindst 65 cm bred
for små racer og 70 cm bred for store racer.
§ 64.
Malkekøer skal have adgang til mindst én roterende
kobørste i besætningen.
Stk. 2.
Hvis besætningen er på mere end 50 malkekøer,
skal der være mindst én roterende kobørste pr. 50 køer.
Stk. 3.
Ved beregning af kravet til antallet af roterende
kobørster afrundes til nærmeste hele antal kobørster.
Sengebåsestalde
§ 65.
Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem
sengebåserækker, skal være indrettet således, at der er til‐
strækkelig mulighed for, at malkekøerne uhindret kan vende
sig og frit passere hinanden. Det gælder dog ikke i mal‐
keområdet.
§ 66.
I sengebåsestalde skal der være mindst én sengebås
pr. malkeko.
Stk. 2.
Sengebåse skal være indrettet således, at malke‐
koen kan lægge sig, hvile sig og rejse sig uden besvær.
§ 67.
Længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står
mod en væg, skal være mindst 2,8 m for små racer og 3,0 m
for store racer. For bygninger, der er taget i brug før den 1.
juli 2010 skal længden af sengebåse, hvor sengebåserækken
står mod en væg, dog kun være mindst 2,4 m for små racer
og 2,6 m for store racer.
Stk. 2.
Længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står
mod en anden række eller har front mod et åbent areal,
skal være mindst 2,65 m for små racer og 2,85 m for store
racer. For bygninger som nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal læng‐
den af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en anden
række, dog kun være mindst 2,25 m for små racer og 2,45 m
for store racer.
Stk. 3.
Bredden af sengebåse skal være mindst 1,10 m for
små racer og 1,25 m for store racer.
§ 68.
I sengebåsestalde skal bredden af gangen mellem
sengebåserækkerne være mindst 2,4 m for små racer og 2,6
m for store racer. For bygninger, der er taget i brug før den
1. juli 2010, skal bredden af gangen mellem sengebåseræk‐
kerne dog kun være mindst 2,4 m for store racer.
Stk. 2.
I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse
bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbor‐
det være mindst 3,2 m for små racer og 3,4 m for store
racer. For bygninger som nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal bredden
af gangen lige bag foderbordet dog kun være mindst 3,2 m
for store racer i sengebåsestalde med en række sengebåse
bag foderbordet og 3,4 m for store racer i sengebåsestalde
med to rækker sengebåse bag foderbordet.
Stk. 3.
I sengebåsestalde med tre eller flere rækker senge‐
båse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foder‐
bordet være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store
racer. For bygninger som nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal bredden
af gangen lige bag foderbordet dog kun være mindst 3,6 m.
§ 69.
Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sen‐
gebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse. Der skal
være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med
to eller tre rækker sengebåse. Hvis en række af sengebåse
støder op imod en væg, skal der være en tværgang efter
højst syv sengebåse.
§ 70.
Bredden af tværgange i stalde med højst 3 rækker
sengebåse skal være mindst 2,3 m for små racer og 2,5 m for
store racer, jf. dog stk. 2 og 3.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
7
Nr. 1743.
Stk. 2.
Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller
kobørste, skal bredden af tværgangen være mindst 3,7 m for
små racer og 4,0 m for store racer.
Stk. 3.
Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar
og kobørster, skal bredden af tværgangen være mindst 4,7 m
for små racer og 5,0 m for store racer.
§ 71.
I stalde med flere end 3 rækker sengebåse skal bred‐
den af den første tværgang fra foderbordet være mindst 4,7
m for små racer og 5,0 m for store racer, hvis malkekøerne
skal passere en eller flere rækker sengebåse for at få adgang
til foderbordet, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Bredden af øvrige tværgange skal være mindst 3,7
m for små racer og 4,0 m for store racer, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 3.
Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller
kobørste, skal bredden af den første tværgang være mindst
5,1 m for små racer og 5,5 m for store racer.
Stk. 4.
Hvis der i en tværgang er placeret både drikke‐
kar og kobørste, skal bredden af den første tværgang være
mindst 5,6 m for små racer og 6,0 m for store racer.
Stk. 5.
Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller
kobørste, skal bredden af øvrige tværgange være mindst 4,2
m for små racer og 4,5 m for store racer.
Stk. 6.
Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar
og kobørste, skal bredden af øvrige tværgange være mindst
4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer.
Dybstrøelsesstalde
§ 72.
Hvilearealet i dybstrøelsesstalde skal pr. malkeko
være mindst 5,0 m
2
for små racer og 6,5 m
2
for store racer.
Malkning
§ 73.
I malkestalde skal der være en særskilt opsamlings‐
plads, hvor malkekøerne kan opholde sig umiddelbart inden
malkning. Opsamlingspladsen skal udgøre et areal på mindst
1,5 m
2
pr. malkeko for store racer og 1,35 m
2
for små
racer. Gulvet på opsamlingspladsen skal være eftergiveligt.
§ 74.
Ved anvendelse af maskinmalkningsanlæg skal der
foreligge en beredskabsplan i tilfælde af strømsvigt.
§ 75.
Automatiske malkningssystemer skal være forsynet
med et alarmsystem, der sikrer, at det opdages, hvis syste‐
met ikke fungerer.
§ 76.
Malkekøer med en dagsydelse på over 25 kg mælk
skal malkes mindst to gange i døgnet.
Stk. 2.
Kravet i stk. 1 finder ikke anvendelse fra 10 uger
før forventet kælvning.
Afgræsning
§ 77.
Når afgræsning anvendes, må malkekøer først kom‐
me på græs, når vejrforhold, mark, græs og drivveje er egne‐
de hertil. Drivveje skal bestå af et farbart underlag.
Stk. 2.
Ved ekstreme vejrsituationer skal malkekøer hol‐
des på stald.
Stk. 3.
I varme perioder skal alle malkekøer på afgræ‐
sningsarealet have mulighed for at få skygge eller have ad‐
gang til stald.
Stk. 4.
Malkekøer skal have adgang til vand i umiddelbar
forbindelse med afgræsningsarealet.
Foder og vand
§ 78.
Malkekøer skal have adgang til fuldfoder, grundfo‐
der eller grovfoder i mindst 20 timer af døgnet. Dette gælder
dog ikke ved goldning.
Stk. 2.
Foder, der tildeles restriktivt, skal udfodres mindst
to gange i døgnet.
Stk. 3.
Foder, der tildeles efter ædelyst, skal udfodres
mindst én gang i døgnet.
Stk. 4.
Fodring kun med halm og vand ved goldning må
ikke ske.
§ 79.
Ved fodring efter ædelyst må der højst være 2 mal‐
kekøer pr. ædeplads ved foderbordet, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Malkekøer, der har kælvet, skal indtil 12 dage efter
kælvning, eller indtil malkekoens fysiologiske balance er
reetableret, have adgang til én ædeplads ved foderbordet pr.
malkeko.
Stk. 3.
For at sikre opfyldelse af kravet i stk. 2 kan kravet
i stk. 1 i perioder med mange nykælvere fraviges for de
køer, der ikke har kælvet inden for de sidste 12 dage, dog
således, at der højst må være 2,5 malkekøer pr. ædeplads.
Stk. 4.
Fælles forberedelsesbokse til højdrægtige dyr skal
indeholde mindst én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko.
§ 80.
Ved restriktiv fodring skal der være mindst én æde‐
plads ved foderbordet pr. malkeko.
§ 81.
Tilskudsfoderautomater skal være placeret i umid‐
delbar tilknytning til ædepladsen og således, at kødannelse
og konkurrence minimeres.
Stk. 2.
Tilskudsfoderautomater må ikke hindre malkekøer‐
nes adgang til hvileareal.
§ 82.
Der skal være fri adgang til vand fra vandspejl.
Stk. 2.
Ved brug af drikkekopper må der højst være 6
malkekøer pr. kop.
Stk. 3.
Ved brug af drikkekar må der højst være 10 malke‐
køer pr. meter drikkekar.
Kloveftersyn
§ 83.
Kloveftersyn på malkekøer skal ske efter behov, dog
mindst to gange årligt. Klovbehandling og -beskæring skal
ske efter behov.
§ 84.
Mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en
dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er ansvarlig for eller
arbejder på bedriften.
§ 85.
Der skal på bedriften være en behandlingsfacilitet,
som gør det muligt at løfte bagben på malkekøer ved hjælp
af mekaniske hjælpemidler.
Kapitel 16
Kælvning
§ 86.
Kælvning skal ske i en enkeltkælvningsboks,
medmindre der foreligger ganske særlige omstændighe‐
der. Kælvning kan dog foregå på græs, hvis kvien eller
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
8
Nr. 1743.
koen har adgang til et areal, der har en sådan størrelse og
beskaffenhed, at den har mulighed for at kælve uforstyrret.
Stk. 2.
Der skal være mindst én enkeltkælvningsboks på
bedriften. Hvis besætningen er på mere end 100 kreaturer,
skal der i kælvningsfaciliteten være mindst fire pladser pr.
100 kreaturer, hvoraf mindst halvdelen skal være enkelt‐
kælvningsbokse. Ved beregning af kravet til antallet af plad‐
ser i kælvningsfaciliteten afrundes til nærmeste hele antal
pladser.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke, hvis alle kælv‐
ninger på en bedrift finder sted på græs, jf. stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4.
Kælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til
højdrægtige køer og kvier må kun bruges som sygeboks,
hvis kreaturet, der opstaldes, lider af en ikke-smitsom syg‐
dom, eller hvis det bliver sygt i forbindelse med kælvning.
Stk. 5.
Underlaget i enkeltkælvningsbokse og fællesforbe‐
redelsesbokse til højdrægtige køer og kvier, herunder i even‐
tuelle sengebåse, skal bestå af et tørt og blødt materiale.
Stk. 6.
Der skal kunne maskinmalkes i kælvningsbokse.
§ 87.
Enkeltkælvningsbokse skal have et areal på mindst
10 m
2
for små racer og 12 m
2
for store racer.
Stk. 2.
Boksen skal være indrettet således, at kreaturet kan
vende sig rundt.
§ 88.
Fællesforberedelsesbokse til højdrægtige malkekøer
skal have et areal pr. kreatur på mindst 6,8 m
2
for små racer
og 8,0 m
2
for store racer.
Stk. 2.
Ved særskilt hvileareal i fællesforberedelsesbokse
skal hvilearealet pr. kreatur være mindst 3,4 m
2
for små
racer og 4,0 m
2
for store racer.
Stk. 3.
Bredden af sengebåsen i fællesforberedelsesbokse
skal være mindst 1,15 m for små racer og 1,30 m for store
racer.
§ 89.
Kalve skal opholde sig sammen med malkekoen
i en enkeltkælvningsboks i mindst 12 timer efter kælvnin‐
gen. Hvis kælvning har fundet sted på græs, jf. § 86, stk.
1, 2. pkt., gælder dette dog ikke, hvis kalven har adgang
til malkekoen i mindst 12 timer efter kælvningen og malke‐
koen og kalven har adgang til et areal, der har en sådan
størrelse og beskaffenhed, at de kan færdes uforstyrret.
Stk. 2.
Kalven og malkekoen kan adskilles tidligere end
anført i stk. 1, hvis en dyrlæge har vurderet, at malkekoens
eller kalvens helbred eller adfærd kræver, at de holdes isole‐
ret for at blive behandlet.
Stk. 3.
Når malkekoen adskilles fra kalven, skal malke‐
koen flyttes til et staldafsnit, hvor den har mulighed for at få
tilgodeset sine fysiologiske og adfærdsmæssige behov.
Kapitel 17
Særlige bestemmelser for ungdyr, som er afkom af
malkekvæg
Forbud mod opbinding
§ 90.
Ungdyr må ikke bindes.
Stk. 2.
Ungdyr kan dog bindes
1)
2)
i perioder på højst 1 time på det tidspunkt, hvor ungdy‐
rene fodres, eller
hvis det er nødvendigt kortvarigt at binde ungdyret i
forbindelse med undersøgelser, behandling af sygdom,
forebyggende behandling m.v.
Indretning af stald og opstaldning
§ 91.
Fuldspaltegulv må ikke anvendes i stalde med ung‐
dyr.
§ 92.
Stalde, herunder båse, bokse, inventar og redskaber
til ungdyr, skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for at
forebygge udvikling af sygdomsfremkaldende organismer.
§ 93.
Indåndingsluften i stalden må højst indeholde føl‐
gende koncentrationer af gasser:
1) Kuldioxid (CO2): 3.000 ppm.
2) Ammoniak (NH3): 20 ppm.
3) Svovlbrinte (H2S): 0,5 ppm.
§ 94.
Kunstig belysning i stalde skal i perioden fra den 1.
november til den 1. marts dæmpes til højst 5 lux i sammen‐
lagt 8 timer i tidsrummet mellem kl. 18 og kl. 6.
Stk. 2.
I stalde med mindre end én ædeplads pr. ungdyr
skal der dog hele døgnet være mindst 25 lux på gangarealer.
§ 95.
Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem
sengebåserækker, skal være indrettet således, at der er til‐
strækkelig mulighed for, at ungdyrene uhindret kan vende
sig og frit passere hinanden.
§ 96.
Gulve i gangarealer i stalde skal være skridsikre
og være konstrueret, udformet og vedligeholdt således, at
ungdyrene kan gå naturligt og ikke kommer til skade.
Stk. 2.
Gødning skal fjernes så ofte som nødvendigt for at
sikre skridsikre gulve og god klovsundhed.
§ 97.
Underlaget i hvilearealet i stalde skal bestå af et tørt
og blødt materiale.
§ 98.
I sengebåsestalde skal der være mindst én sengebås
pr. ungdyr.
Stk. 2.
Sengebåse skal være indrettet således, at ungdyret
kan lægge sig, hvile sig og rejse sig uden besvær.
§ 99.
Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sen‐
gebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse. Der skal
være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med
to eller tre rækker sengebåse. Hvis en række af sengebåse
støder op imod en væg, skal der være en tværgang efter
højst syv sengebåse.
§ 100.
Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således,
at ungdyrene sikres en naturlig ædestilling og være plant.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan gulvet bag foderbordet indrettes
med en forhøjning, således at ungdyrene kan placere forbe‐
nene herpå, så længe ungdyrene stadig kan sikres en naturlig
ædestilling.
§ 101.
Fælles forberedelsesbokse til højdrægtige ungdyr
skal indeholde mindst én ædeplads ved foderbordet pr. ung‐
dyr.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
9
Nr. 1743.
§ 102.
Ungdyr, der opstaldes i grupper, skal have adgang
til at udføre hudpleje.
Arealkrav
§ 103.
Totalarealet i fællesbokse med strøelse i hele bok‐
sen skal pr. ungdyr være mindst:
1) 2,6 m
2
for ungdyr under 200 kg.
2) 3,2 m
2
for ungdyr mellem 200-300 kg.
3) 3,8 m
2
for ungdyr mellem 300-400 kg.
4) 4,4 m
2
for ungdyr mellem 400-500 kg.
5) 5,0 m
2
for ungdyr over 500 kg.
§ 104.
Totalarealet i fællesbokse med ustrøet ædeareal
skal pr. ungdyr være mindst:
1) 2,7 m
2
for ungdyr under 200 kg.
2) 3,4 m
2
for ungdyr mellem 200-300 kg.
3) 4,2 m
2
for ungdyr mellem 300-400 kg.
4) 4,8 m
2
for ungdyr mellem 400-500 kg.
5) 5,4 m
2
for ungdyr over 500 kg.
§ 105.
Liggearealet i fællesbokse med ustrøet ædeareal
skal pr. ungdyr være mindst:
1) 2,2 m
2
for ungdyr under 200 kg.
2) 2,7 m
2
for ungdyr mellem 200-300 kg.
3) 3,3 m
2
for ungdyr mellem 300-400 kg.
4) 3,8 m
2
for ungdyr mellem 400-500 kg.
5) 4,3 m
2
for ungdyr over 500 kg.
§ 106.
Længden af sengebåse skal være mindst:
1) 1,50 m for ungdyr under 150 kg.
2) 1,60 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 1,70 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 1,95 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 2,15 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 2,40 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
7) 2,60 m for ungdyr over 600 kg.
Stk. 2.
For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli
2010, skal længden af sengebåse, hvor sengebåserækken
står mod en anden række eller har front mod et åbent areal,
dog kun være mindst:
1) 1,40 m for ungdyr under 150 kg.
2) 1,50 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 1,60 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 1,80 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 2,00 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 2,25 m for ungdyr over 500 kg.
Stk. 3.
Bredden af sengebåse skal være mindst:
1) 0,55 m for ungdyr under 150 kg.
2) 0,60 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 0,70 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 0,85 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 0,95 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 1,10 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
7) 1,20 m for ungdyr over 600 kg.
§ 107.
I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse
bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet
være mindst:
1) 2,15 m for ungdyr under 150 kg.
2) 2,35 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 2,75 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 3,10 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 3,40 m for ungdyr over 400 kg.
Stk. 2.
For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli
2010, skal bredden af gangen lige bag foderbordet i senge‐
båsestalde med en række sengebåse bag foderbordet dog
kun være mindst:
1) 1,65 m for ungdyr under 150 kg.
2) 1,85 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 2,20 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 2,50 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 2,70 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 2,95 m for ungdyr over 500 kg.
Stk. 3.
For bygninger som nævnt i stk. 2 skal bredden
af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med to
rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:
1) 2,00 m for ungdyr under 150 kg.
2) 2,20 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 2,60 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 2,95 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 3,25 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 3,25 m for ungdyr over 500 kg.
Stk. 4.
I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse
bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet
dog i alle tilfælde kun være mindst 3,2 m for ungdyr over
400 kg af små racer.
Stk. 5.
I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sen‐
gebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag
foderbordet være mindst:
1) 2,25 m for ungdyr under 150 kg.
2) 2,50 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 2,95 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 3,30 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 3,65 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 3,80 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
7) 4,00 m for ungdyr over 600 kg.
Stk. 6.
For bygninger som nævnt i stk. 2 skal bredden
af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med tre
eller flere rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være
mindst:
1) 2,10 m for ungdyr under 150 kg.
2) 2,35 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 2,80 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 3,15 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 3,50 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 3,60 m for ungdyr over 500 kg.
Stk. 7.
I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sen‐
gebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag
foderbordet dog i alle tilfælde kun være mindst 3,7 m for
ungdyr over 500 kg af små racer.
§ 108.
Bredden af gangen mellem sengebåserækker skal
være mindst:
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
10
Nr. 1743.
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
1,20 m for ungdyr under 150 kg.
1,30 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
1,45 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
1,65 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
2,10 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
2,40 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
2,60 m for ungdyr over 600 kg.
Stk. 2.
For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli
2010, skal bredden af gangen mellem sengebåserækker dog
kun være mindst:
1) 1,10 m for ungdyr under 150 kg.
2) 1,20 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 1,30 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 1,50 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 1,90 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 2,20 m for ungdyr over 500 kg.
Afgræsning
§ 111.
Når afgræsning anvendes, må ungdyr først komme
på græs, når vejrforhold, mark, græs og drivveje er egnede
hertil. Drivveje skal bestå af et farbart underlag.
Stk. 2.
Ved ekstreme vejrsituationer skal ungdyr holdes på
stald.
Stk. 3.
I varme perioder skal alle ungdyr på afgræsnings‐
arealet have mulighed for at få skygge eller have adgang til
stald.
Stk. 4.
Ungdyr skal have adgang til vand i umiddelbar
forbindelse med afgræsningsarealet.
Foder og vand
§ 112.
Ungdyr skal altid have adgang til frisk drikkevand.
§ 113.
Ungdyr skal i mindst 20 timer af døgnet have
adgang til grovfoder med tilstrækkeligt fiberindhold til at
sikre en normal drøvtygning.
Stk. 2.
Ungdyr skal gives frisk foder mindst én gang dag‐
ligt.
Kloveftersyn
§ 114.
Kloveftersyn på ungdyr over 12 måneder skal ske
efter behov, dog mindst to gange årligt. Ungdyr, der har ad‐
gang til ustrøede arealer, skal kun efterses efter behov. Klov‐
behandling og -beskæring skal ske efter behov.
§ 115.
Mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en
dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er ansvarlig for eller
arbejder på bedriften.
Kapitel 18
Særlige bestemmelser for kalve, som er afkom af malkekvæg
Indretning af stald og opstaldning
§ 116.
Fuldspaltegulv må ikke anvendes i stalde med
kalve.
§ 117.
Indåndingsluften i stalden må højst indeholde føl‐
gende koncentrationer af gasser:
1) Kuldioxid (CO2): 3.000 ppm.
2) Ammoniak (NH3): 20 ppm.
3) Svovlbrinte (H2S): 0,5 ppm.
§ 118.
Kunstig belysning i stalde skal i perioden fra den 1.
november til den 1. marts dæmpes til højst 5 lux i sammen‐
lagt 8 timer i tidsrummet mellem kl. 18 og kl. 6.
§ 119.
Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem
sengebåserækker, skal være indrettet således, at der er til‐
strækkelig mulighed for, at kalvene uhindret kan vende sig
og frit passere hinanden.
§ 120.
Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således,
at kalvene sikres en naturlig ædestilling og være plant.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan gulvet bag foderbordet indrettes
med en forhøjning, således at kalvene kan placere forbenene
herpå, så længe kalvene stadig kan sikres en naturlig æde‐
stilling.
§ 109.
Bredden af tværgange i sengebåserækker skal være
mindst:
1) 1,10 m for ungdyr under 150 kg.
2) 1,20 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 1,40 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 1,70 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 1,90 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 2,20 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
7) 2,40 m for ungdyr over 600 kg.
Stk. 2.
Hvis der i en tværgang er placeret vandkar eller
børste, skal bredden af tværgangen være mindst:
1) 1,65 m for ungdyr under 150 kg.
2) 1,80 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 2,10 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 2,55 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 2,85 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 3,30 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
7) 3,60 m for ungdyr over 600 kg.
Stk. 3.
Hvis der i en tværgang både er placeret vandkar og
børste, skal bredden af tværgangen være mindst:
1) 2,20 m for ungdyr under 150 kg.
2) 2,40 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 2,80 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 3,40 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 3,80 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 4,40 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
7) 4,80 m for ungdyr over 600 kg.
§ 110.
En ædeplads ved foderbordet skal være mindst:
1) 0,30 m for ungdyr under 100 kg.
2) 0,35 m for ungdyr mellem 100-150 kg.
3) 0,40 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
4) 0,50 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
5) 0,55 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
6) 0,60 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
7) 0,65 m for ungdyr mellem 500-550 kg.
8) 0,70 m for ungdyr over 550 kg.
Stk. 2.
Ved restriktiv fodring skal der være mindst én
ædeplads ved foderbordet pr. ungdyr.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
11
Nr. 1743.
§ 121.
Kalve, der opstaldes i grupper, skal have adgang til
at udføre hudpleje.
§ 122.
I sengebåsestalde skal der være mindst én sengebås
pr. kalv.
Stk. 2.
Sengebåse skal være indrettet således, at kalven
kan lægge sig, hvile sig og rejse sig uden besvær.
§ 123.
Der skal være mindst én tværgang for hver 15.
sengebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse. Der
skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde
med to eller tre rækker sengebåse. Hvis en række af senge‐
båse støder op imod en væg, skal der være en tværgang efter
højst syv sengebåse.
§ 124.
Når kalve flyttes til en besætning med produktion
af slagtekalve, skal der være et modtageafsnit for nyankom‐
ne kalve, hvor det sikres, at kalvene er sunde og raske, før
de indsættes i besætningen.
Arealkrav
§ 125.
Længden af sengebåse skal være mindst:
1) 1,50 m for kalve under 150 kg.
2) 1,60 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 1,70 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 2.
For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli
2010, skal længden af sengebåse, hvor sengebåserækken
står mod en anden række eller har front mod et åbent areal,
dog kun være mindst:
1) 1,40 m for kalve under 150 kg.
2) 1,50 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 1,60 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 3.
Bredden af sengebåse skal være mindst:
1) 0,55 m for kalve under 150 kg.
2) 0,60 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 0,70 m for kalve mellem 200-300 kg.
§ 126.
I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse
bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet
være mindst:
1) 2,15 m for kalve under 150 kg.
2) 2,35 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 2,75 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 2.
For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli
2010, skal bredden af gangen lige bag foderbordet i senge‐
båsestalde med en række sengebåse bag foderbordet dog
kun være mindst:
1) 1,65 m for kalve under 150 kg.
2) 1,85 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 2,20 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 3.
For bygninger som nævnt i stk. 2 skal bredden
af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med to
rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:
1) 2,00 m for kalve under 150 kg.
2) 2,20 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 2,60 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 4.
I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sen‐
gebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag
foderbordet være mindst:
1) 2,25 m for kalve under 150 kg.
2)
3)
2,50 m for kalve mellem 150-200 kg.
2,95 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 5.
For bygninger som nævnt i stk. 2 skal bredden
af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med tre
eller flere rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være
mindst:
1) 2,10 m for kalve under 150 kg.
2) 2,35 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 2,80 m for kalve mellem 200-300 kg.
§ 127.
Bredden af gangen mellem sengebåserækker skal
være mindst:
1) 1,20 m for kalve under 150 kg.
2) 1,30 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 1,45 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 2.
For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli
2010 skal bredden af gangen mellem sengebåserækker dog
kun være mindst:
1) 1,10 m for kalve under 150 kg.
2) 1,20 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 1,30 m for kalve mellem 200-300 kg.
§ 128.
Bredden af tværgange i sengebåserækker skal være
mindst:
1) 1,10 m for kalve under 150 kg.
2) 1,20 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 1,40 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 2.
Hvis der i en tværgang er placeret vandkar eller
børste, skal bredden af tværgangen være mindst:
1) 1,65 m for kalve under 150 kg.
2) 1,80 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 2,10 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 3.
Hvis der i en tværgang både er placeret vandkar og
børste, skal bredden af tværgangen være mindst:
1) 2,20 m for kalve under 150 kg.
2) 2,40 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 2,80 m for kalve mellem 200-300 kg.
§ 129.
En ædeplads ved foderbordet skal være mindst:
1) 0,30 m for kalve under 100 kg.
2) 0,35 m for kalve mellem 100-150 kg.
3) 0,40 m for kalve mellem 150-200 kg.
4) 0,50 m for kalve mellem 200-300 kg.
Afgræsning
§ 130.
Når afgræsning anvendes, må kalve først komme
på græs, når vejrforhold, mark, græs og drivveje er egnede
hertil. Drivveje skal bestå af et farbart underlag.
Stk. 2.
Ved ekstreme vejrsituationer skal kalve holdes på
stald.
Stk. 3.
I varme perioder skal alle kalve på afgræsnings‐
arealet have mulighed for at få skygge eller have adgang til
stald.
Stk. 4.
Kalve skal have adgang til vand i umiddelbar
forbindelse med afgræsningsarealet.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
12
Nr. 1743.
Foder
§ 131.
Kalve skal i mindst 20 timer af døgnet have ad‐
gang til grovfoder med tilstrækkeligt fiberindhold til at sikre
en normal drøvtygning.
Stk. 2.
Kalve skal gives frisk foder mindst én gang dag‐
ligt.
Kapitel 19
Straf
§ 132.
Med mindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
den, der
1) overtræder §§ 34, §§ 6-7, § 8, stk. 1 eller 3, §§ 9-18, §
19, stk. 1, §§ 20-27, § 28, stk. 1, §§ 29-36, § 37, stk. 2,
§ 38, stk. 1 eller 3, § 40, stk. 1, 3 eller 4, §§ 41-42, §
43, stk. 1-3, eller stk. 4, 1. pkt., §§ 44-46, §§ 48-52, §
54, § 55, stk. 1, §§ 56-61, § 62, stk. 1 eller 2, § 60, §
64, stk. 1 eller 3, §§ 65-75, § 76, stk. 1, §§ 77-85, § 86,
stk. 1, 2, 4 eller 5, §§ 87 eller 88, § 89, stk. 1 eller 3, §
90, stk. 1, §§ 91-99, § 100, stk. 1, §§ 101-119, § 120,
stk. 1, eller §§ 121-131, eller
2) undlader at hindre overtrædelse af § 37, stk. 3.
Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
den, der
1) indtil den 1. juli 2022 overtræder § 141, stk. 1,
2) indtil den 1. juli 2024 overtræder § 140, eller
3) indtil den 1. juli 2027 overtræder § 138, stk. 2 eller 3,
eller § 139, stk. 2.
Stk. 3.
Ved udmåling af straf efter stk. 1-2 anses det som
en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i
forbindelse med udøvelse af erhverv, jf. § 58, stk. 12, 1. pkt.,
i dyrevelfærdsloven.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso‐
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 20
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 133.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Følgende bekendtgørelser ophæves:
1) Bekendtgørelse nr. 263 af 13. april 2005 om forbud
mod anvendelse af bovin somatotropin (BST) på mal‐
kekøer.
2) Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttel‐
se af kalve.
3) Bekendtgørelse nr. 79 af 23. januar 2017 om hold af
malkekvæg og afkom af malkekvæg.
§ 134.
For bedrifter med malkekvæg eller afkom af mal‐
kekvæg, der er etableret før den 1. juli 2010, finder § 64, §
79, stk. 2, § 82, stk. 2 og §§ 102 og 121 først anvendelse fra
den 1. juli 2022.
Stk. 2.
For bedrifter som nævnt i stk. 1 finder § 33, stk. 2,
§ 35, § 73, 3. pkt., § 77, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, § 78, stk. 2,
§ 79, stk. 1, 3 og 4, § 82, stk. 3, § 86, stk. 1-3, og §§ 87-89,
§ 91, §§ 101-105, § 110, § 113, stk. 2, § 116 og § 128 først
anvendelse fra den 1. juli 2024. § 89 finder dog anvendelse
på bedrifter, som nævnt i 1. pkt., hvis der er indrettet en
enkeltkælvningsboks på bedriften.
Stk. 3.
For bygninger på bedrifter med malkekvæg eller
afkom af malkekvæg, der er taget i brug før den 1. juli 2010,
herunder bygninger, der før det nævnte tidspunkt er taget i
brug til andet formål, finder §§ 60, 65 og 69, § 73, 1. og 2.
pkt., og §§ 106-109 først anvendelse fra den 1. juli 2034.
Stk. 4.
For bygninger på bedrifter med malkekvæg eller
afkom af malkekvæg, der er taget i brug før den 1. juli 2010,
finder §§ 59, §§ 67-72 og §§ 126-128 først anvendelse fra
den 1. juli 2034.
§ 135.
For bedrifter med malkekvæg eller afkom af mal‐
kekvæg, der er etableret i perioden fra den 1. juli 2010 til og
med den 30. juni 2012, finder § 33, stk. 2, § 35, § 63, stk.
1, § 79, stk. 1 og 3, § 86, stk. 1-3, §§ 87-89, § 91, § 99, §
100, stk. 1, §§ 103-105, § 110, § 116 og § 120, stk. 1, først
anvendelse fra den 1. juli 2022.
Stk. 2.
For bygninger, der er taget i brug i perioden fra
den 1. juli 2010 til og med den 30. juni 2012, herunder
bygninger, der i den nævnte periode er taget i brug til andet
formål, finder §§ 59, 60 og 65, §§ 67-72, § 73, 1. og 2. pkt.,
§§ 107-109 og §§ 126-128 først anvendelse fra den 1. juli
2032.
§ 136.
Bestemmelserne i § 67, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., og § 106, stk. 1, finder først anvendelse på bygninger
på bedrifter med malkekvæg eller afkom af malkekvæg, der
er taget i brug efter den 1. juli 2012, fra den 1. juli 2032,
hvis
1) sengebåsene opfylder kravene i § 67, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 2, 2. pkt., og § 106, stk. 2, og
2) bygningen er opført i forlængelse af en bygning, der
anvendes til at holde dyr omfattet af bekendtgørelsen.
§ 137.
Hvis der på en bedrift med malkekvæg anvendes
automatisk malkningssystem, finder § 79, stk. 2, først an‐
vendelse på bygninger, der er taget i brug før den 1. juli
2010, fra den 1. juli 2029.
§ 138.
Bekendtgørelsens §§ 55-129 finder indtil den 1.
juli 2027 ikke anvendelse på bygninger etableret på bedrifter
med malkekvæg eller afkom af malkekvæg, hvor kreaturer
står opbundet (bindestalde), som er taget i brug før den 1.
juli 2010, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
De bygninger, der er nævnt i stk. 1, kan i perioden
fra og med den 1. juli 2022 til og med den 30. juni 2027
anvendes, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Kreaturerne skal hvert år have adgang til græsarealer i
mindst 150 dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra
den 15. april til og med den 31. oktober. Kreaturerne
kan dog holdes på stald,
a) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod
unormale vejrforhold,
b) hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod
skader ved unormale vejrforhold,
c) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod
alvorlige insekt- eller parasitangreb, eller
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
13
Nr. 1743.
d) hvis dyrene skal insemineres, undersøges eller be‐
handles af veterinære årsager på en måde, der nød‐
vendiggør, at dyrene ikke opholder sig udendørs.
2) De bindsler, som anvendes i bindestalden, skal give
kreaturerne tilstrækkelig bevægelsesfrihed.
Stk. 3.
Den ansvarlige for bedriften skal påse, at der for
flokken af kreaturer, jf. stk. 2, nr. 1, sker skriftlig registre‐
ring af,
1) hvilke datoer flokken har haft adgang til græsarealer,
og
2) datoerne for opstaldning af flokken som følge af for‐
hold, der er nævnt i stk. 2, nr. 1, litra a-c, med angivelse
af det konkrete forhold.
Stk. 4.
Bestemmelsen i § 28 finder anvendelse på opbund‐
ne kreaturer i bygninger som nævnt i stk. 1. § 77 finder
anvendelse ved afgræsning af kreaturer, jf. stk. 2, nr. 1.
§ 139.
Det er i bygninger omfattet af § 138 indtil den
1. juli 2027 tilladt at anvende stødgivende elektriske aggre‐
gater til at styre opbundne kreaturers gødningsafsætning i
bindestalde med malkekvæg eller afkom af malkekvæg.
Stk. 2.
Spændingen i stødgivende elektriske aggregater
omfattet af stk. 1 må ikke overstige 3.000 volt.
§ 140.
På bedrifter med malkekvæg eller med afkom
af malkekvæg, der er etableret før den 1. juli 2010, skal
kviekalve og kvier, der holdes på fuldspaltegulve, undtagen
slagtekviekalve og slagtekvier, i perioden fra den 1. juli
2016 til og med den 30. juni 2024 have adgang til græsarea‐
ler i mindst 150 dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra
den 15. april til og med den 31. oktober, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kreaturerne kan holdes på stald,
1) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod unor‐
male vejrforhold,
2) hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod
skader ved unormale vejrforhold,
3) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod al‐
vorlige insekt- eller parasitangreb,
4) hvis dyrene skal insemineres, dog højst i 30 døgn, eller
5) hvis dyrene skal undersøges eller behandles af veteri‐
nære årsager på en måde, der nødvendiggør, at dyrene
ikke opholder sig udendørs.
Stk. 3.
Der skal for det enkelte kreatur ske registrering af,
1) hvilke datoer det enkelte kreatur har haft adgang til
græsarealer, og
2) datoerne for påbegyndelse og afslutning af opstaldning
som følge af de grunde, der er nævnt i stk. 2.
§ 141.
På bedrifter med malkekvæg eller afkom af malke‐
kvæg, der er etableret i perioden fra den 1. juli 2010 til og
med den 30. juni 2012, skal kviekalve og kvier, der holdes
på fuldspaltegulve, undtagen slagtekviekalve og slagtekvier,
i perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2022
have adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6
timer dagligt i perioden fra den 15. april til og med den 31.
oktober, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Bekendtgørelsens § 140, stk. 2 og 3, finder tilsva‐
rende anvendelse.
Fødevarestyrelsen, den 30. november 2020
P.D.V.
Hanne Larsen
/ Christian Strøyer