Lovtidende A
2020
Udgivet den 2. december 2020
Nr. 1746.
30. november 2020.
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste
1)
I medfør af § 9, stk. 4 og 5, § 11, stk. 1-3, §§ 12 og
13, § 15, stk. 2, § 19, stk. 1, § 20, § 25, stk. 2, § 26, stk.
1, § 27, stk. 3 og 5, § 35, § 47, stk. 1, § 52 og § 58,
stk. 8, i lov nr. 133 af 25. februar 2020 om dyrevelfærd
(dyrevelfærdsloven) fastsættes efter bemyndigelse i henhold
til § 7, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020
om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder an‐
vendelse på ethvert hestehold, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
For heste, der holdes til landbrugsmæssige formål,
gælder endvidere bestemmelserne i bekendtgørelse om dyre‐
velfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr.
Stk. 3.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på heste,
som anvendes i forbindelse med tekniske og videnskabelige
undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsy‐
net i henhold til dyreforsøgslovgivningen.
Stk. 4.
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse er mind‐
stekrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er
fastsat i anden lovgivning.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der
fremkommer ved krydsning af disse.
2) Hestehold: Ethvert hold af husdyr af heste- eller æse‐
larten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af dis‐
se.
3) Heste, der holdes til landbrugsmæssigt formål: Heste,
der opdrættes eller holdes med henblik på slagtning,
heste i stutterier, hvor der drives avl med fire eller flere
følhopper, eller heste, der holdes til andet landbrugs‐
mæssigt formål.
4) Stangmål: Afstanden fra jorden og til det højeste punkt
på hestens manke.
5)
6)
7)
8)
9)
Gruppeopstaldning: Opstaldning af flere heste uden ad‐
skillelse i samme rum.
Folingsboks: Særligt indrettet boks, hvor folingen fin‐
der sted.
Spiltov: Opstaldning i bås, hvor hesten står opbundet,
oftest op mod en væg.
Fold: En udendørs indhegning.
Strukturfoder: Hø, halm (hvede, byg, havre, frøgræs),
græs, ensilage eller wraphø.
Kapitel 3
Kontakt til artsfæller
§ 3.
Enhver hest skal holdes i et hestehold, der består af
mindst to husdyr enten af hestearten eller af æselarten eller
af to krydsninger af disse.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan en hest holdes alene i højst 4
måneder, hvis den ene hest i et hestehold med to heste dør
eller af anden årsag permanent forlader hesteholdet.
Kapitel 4
Opbinding
§ 4.
Heste må ikke opstaldes i spiltov.
Stk. 2.
Heste kan dog opbindes i op til 2 timer under
tilsyn, hvis formålet er at lære hesten at stå opbundet uden
tilsyn.
Stk. 3.
Heste, der har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan
opbindes uden tilsyn i op til 2 timer. Ved stævner, dyrskuer
m.v. kan opbinding ske i længere tid.
Stk. 4.
Heste, der gruppeopstaldes hele døgnet, og som
har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan ud over bestemmel‐
sen i stk. 3 en gang i døgnet opbindes i op til 5 timer, hvis
opbinding ud over 2 timer er nødvendig af sikkerhedsmæssi‐
ge hensyn m.v.
Stk. 5.
Opbindingsperioden som nævnt i stk. 2, stk. 3,
1. pkt., og stk. 4 kan fraviges, hvis veterinære hensyn taler
herfor.
1)
Bekendtgørelse nr. 1043 af 16. december 1999, som blev videreført ved bekendtgørelse nr. 607 af 25. juni 2009, som denne bekendtgørelse
afløser for så vidt angår heste, har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet) som ændret senest ved direktiv 98/48/EF.
DC000011
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Fødevarestyrelsen, j.nr. 2020-15-31-00183