Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 191
Offentligt
2299337_0001.png
Lovtidende A
2020
Udgivet den 2. december 2020
Nr. 1742.
30. november 2020.
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise
1)
I medfør af § 9, stk. 4 og stk. 6, § 11, stk. 1-3, § 13, § 19,
stk. 1 og 2, § 20, stk. 1, § 25, stk. 2, § 26, stk. 1, § 27, stk.
3 og 4, § 35, § 56, stk. 1, § 58, stk. 8, i lov nr. 133 af 25.
februar 2020 om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven) fastsættes
efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 6, i bekendtgørelse
nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opga‐
ver og beføjelser:
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder an‐
vendelse på bedrifter med grise, der holdes som landbrugs‐
dyr.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på
dyrevelfærdsmæssige forhold ved indførsel af grise fra tred‐
jelande.
Stk. 3.
For den besætningsansvarlige gælder endvidere be‐
stemmelserne i bekendtgørelse om uddannelseskrav for den
besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin,
malkekvæg og æglæggende høner.
Stk. 4.
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse er mini‐
mumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere
krav er fastsat i anden lovgivning.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1)
Landbrugsdyr: Grise, som holdes med henblik på pro‐
duktion af fødevarer, uld, skind eller med henblik på
andre landbrugsmæssige formål.
2)
Gris: En gris i enhver alder, uanset om den opdrættes
til avl eller med henblik på slagtning.
3)
Orne: Et handyr efter kønsmodning, bestemt til avl.
4)
Gylt: Et hundyr fra indsættelse i stald eller staldafsnit
med henblik på løbning og indtil faring.
1)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
12)
13)
14)
15)
16)
So: Et hundyr efter første faring.
Diegivende so: Et hundyr fra tidspunktet for faring til
fravænning af pattegrisene.
Goldso: En so efter fravænning og indtil løbning eller
slagtning.
Drægtig so: En so fra løbning og indtil faring.
Pattegris: En gris fra fødsel til fravænning.
Smågris: En gris fra fravænning og indtil den er 10
uger gammel.
Avls- og slagtegris: En gris fra 10 uger gammel og
indtil slagtning eller indsættelse i stald eller staldafsnit
med henblik på løbning.
Drænet gulv: Et gulv med max. 10 % åbningsareal.
Udendørs hold af grise: Et produktionssystem, hvor
grisene holdes i hytter, hvorfra de har adgang til ude‐
arealer i form af marker, folde eller arealer med miljø‐
godkendt bund.
Hytte: En enkeltstående konstruktion som en metal‐
hytte, en halmhytte, et telt eller lignende, som grisene
kan gå ind i, og som beskytter dem mod vejrliget.
Den besætningsansvarlige: Den person, der har det
daglige ansvar for pasningen af grisene.
Zooteknisk behandlingsøjemed: En individuel indgift
i et dyr med henblik på brunstsynkronisering og for‐
udgående behandling af donor og recipient i forbin‐
delse med embryotransplantation.
Afsnit II
Personale, tilsyn og optegnelser
Kapitel 3
Personale og tilsyn
§ 3.
Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at grisene
passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante
faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante fag‐
lige viden, så grisene kan passes velfærdsmæssigt forsvar‐
ligt.
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav
med hensyn til beskyttelse af svin (kodificeret udgave), EF -Tidende 2009, nr. L 47, side 5 og Rådets direktiv 98/58/EF om beskyttelse af 20. juli 1998
om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, EU-Tidende nr. L 221, side 23. Bekendtgørelse nr. 1043 af 16. december 1999, som blev videreført
ved bekendtgørelse nr. 607 af 25. juni 2009, som denne bekendtgørelse afløser for så vidt angår grise, har som udkast været notificeret i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret senest ved direktiv 98/48/EF.
DC000006
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Fødevarestyrelsen., j.nr. 2020-15-31-00183
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
2
Nr. 1742.
Stk. 2.
Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at de
personer, der passer grisene, har modtaget instruktion og
vejledning om bestemmelserne i lovgivningen om grises
velfærd.
§ 4.
Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at alle grise
tilses mindst én gang dagligt, jf. § 9, stk. 1, i dyrevelfærds‐
loven. Det daglige tilsyn gælder også grise, der holdes uden‐
dørs.
Stk. 2.
Der skal være fri adgang til inspektion af hver
enkelt gris.
§ 5.
Der skal være en passende fast eller mobil belysning
af tilstrækkelig styrke til rådighed, så grisene til enhver tid
kan tilses nøje.
Kapitel 4
Optegnelser
§ 6.
Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at der for
alle grise føres optegnelser over al medicinsk behandling
og over antallet af døde grise, som måtte være konstateret i
forbindelse med hvert enkelt tilsyn.
Stk. 2.
Hvis de i stk. 1 nævnte oplysninger kræves opteg‐
net i anden forbindelse, er en sådan optegnelse også tilstræk‐
kelig til at opfylde bestemmelsen i stk. 1.
Stk. 3.
Optegnelserne nævnt i stk. 1 skal opbevares i
mindst tre år og stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden i
forbindelse med en kontrol eller efter anmodning.
Afsnit III
Bestemmelser for både indendørs og udendørs hold af
grise
Kapitel 5
Almindelige bestemmelser for indretning af
produktionssystemer og opstaldning
Generelle bestemmelser
§ 7.
Opbinding af grise er forbudt.
§ 8.
Når grise er opstaldet i grupper, skal der træffes for‐
anstaltninger til at forhindre slagsmål, der går ud over nor‐
mal adfærd.
Stk. 2.
Grise, der udviser vedholdende aggressivitet over
for andre grise, eller som er ofre for denne aggressivitet,
skal midlertidigt isoleres eller holdes på afstand af gruppen.
§ 9.
Når grise flyttes fra et staldsystem til et andet, skal
det foregå under opsyn.
§ 10.
Stien eller hytten, hvor grise opstaldes, skal være
udformet, så hver gris let kan vende sig, hvis dette ikke er i
modstrid med specifik veterinærrådgivning.
§ 11.
Produktionssystemerne skal være indrettet, så hver
gris kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.
Stk. 2.
Grise skal have adgang til et fysisk og temperatur‐
mæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og
rent, og som gør det muligt for alle grisene at ligge ned
samtidig.
Stk. 3.
Hver gris skal kunne se andre grise med undtagelse
af grise, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilska‐
dekomst, jf. § 50, stk. 2, eller drægtige søer og gylte i ugen
før det forventede faringstidspunkt og under faring, jf. § 28.
§ 12.
Stalde, stier, hytter, inventar og redskaber til grise
skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for at forebygge
tilstedeværelse af sygdomsbærende organismer.
Stk. 2.
De materialer, der anvendes til opførelse af rum,
hvor grise holdes, navnlig til konstruktion af bokse samt
udstyr, som grisene kan komme i kontakt med, må ikke
være skadelige for grisene, herunder med skarpe kanter eller
fremspring, der kan påføre grisene skade. Materialerne skal
kunne rengøres og desinficeres effektivt.
Stk. 3.
Gødning, urin og spildfoder skal fjernes så ofte
som nødvendigt for at forhindre lugt og for at forhindre, at
fluer, rotter, mus og andre skadedyr tiltrækkes.
Automatiseret og mekanisk udstyr
§ 13.
Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af
betydning for grisenes sundhed og velfærd, skal efterses
mindst én gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal
udbedres straks, og hvis dette ikke lader sig gøre, skal
der træffes passende foranstaltninger til at beskytte grisenes
sundhed og velfærd, indtil fejlen er udbedret.
Beskæftigelses- og rodemateriale
§ 14.
Ud over de foranstaltninger, der normalt træffes for
at forhindre halebidning og anden uønsket adfærd, samt for
at grisenes adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredsstilles,
skal alle grise have permanent adgang til en tilstrækkelig
mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan
opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.
Foder, vand og andre stoffer
§ 15.
Grise over to uger skal have permanent adgang til
frisk vand i tilstrækkelig mængde.
§ 16.
Alle grise skal have adgang til foder, der passer til
deres alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov af
hensyn til deres velfærd og sundhed.
§ 17.
Alle grise skal fodres mindst én gang daglig. Hvis
grisene opdrættes i grupper og ikke fodres efter ædelyst eller
ved hjælp af automatisk fodringssystem, der fodrer grisene
individuelt, skal hver gris have adgang til foder på samme
tid som de andre i gruppen.
Stk. 2.
Grisene skal endvidere fodres ved hjælp af et sy‐
stem, der sikrer, at hver gris kan få tilstrækkeligt foder, også
når der er konkurrenter til foderet til stede.
§ 18.
Goldsøer, drægtige søer og drægtige gylte skal have
adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller
foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og
opfylde deres behov for at tygge.
§ 19.
Ingen gris må gives foder eller vand på en måde, der
kan påføre den lidelse eller skade. Foder og vand må heller
ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse eller skade.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
3
Nr. 1742.
§ 20.
Udstyr til fodring og vanding skal være udformet,
fremstillet, installeret og vedligeholdt på en sådan måde,
at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og
vand og for skadelige virkninger af en eventuel indbyrdes
rivalisering mellem grisene.
§ 21.
Grise må ikke indgives andre stoffer end de stoffer,
der gives med tilladte terapeutiske eller forebyggende for‐
mål eller i tilladt zooteknisk behandlingsøjemed.
Aggregater mv.
§ 22.
Brug af instrumenter, der giver grise elektrisk stød
er forbudt.
§ 23.
Brugen af ethvert fjernbetjent eller automatisk vir‐
kende aggregat, der hæftes på grise, og som påfører grisen
elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe, når det aktive‐
res, er forbudt.
§ 24.
Halsbånd, herunder halsremme, skal være lavet af et
materiale, der er velegnet til brug på grise, og det må ikke på
nogen måde skade grisen.
Kapitel 6
Særlige bestemmeler for indretning af produktionssystemer
og opstaldning
Orner
§ 25.
Ornestier og -hytter skal være placeret og konstrue‐
ret, så ornen kan vende sig, høre, lugte og se andre grise.
Søer og gylte
§ 26.
Løsgående søer og gylte skal holdes i stabile grup‐
per, og de skal blandes mindst muligt. Hvis grupper af søer
og gylte blandes, skal det foregå under opsyn.
Stk. 2.
Der skal træffes foranstaltninger til at minimere
aggressioner blandt søer og gylte.
§ 27.
Drægtige søer og gylte skal om nødvendigt behand‐
les mod eksterne og interne parasitter. Drægtige søer og gyl‐
te skal gøres rene, når de anbringes i farestien eller -hytten.
§ 28.
I ugen før det forventede faretidspunkt og under
faring kan drægtige søer og gylte uanset § 11, stk. 3, holdes
uden for synsvidde af artsfæller.
§ 29.
Der skal være et frit areal bag ved soen eller gylten
for at lette naturlig faring eller faring, hvortil der kræves
hjælp.
§ 30.
Farestier og -hytter, hvor søer holdes løse, skal være
forsynet med en beskyttelsesanordning til pattegrisene, som
f.eks. farebøjler.
Pattegrise
§ 31.
En tilstrækkelig stor del af det samlede gulvareal
skal være fast gulv eller dækket med en måtte eller strøet
med halm eller andet passende materiale, så alle pattegrise‐
ne kan hvile på det samtidig. Lejet skal endvidere være tørt
og bekvemt og adskilt fra soen.
Stk. 2.
Der skal endvidere om nødvendigt være en varme‐
kilde.
§ 32.
Hvis der anvendes en fareboks, skal pattegrisene
have tilstrækkelig plads til at die uden vanskelighed.
§ 33.
Pattegrise må ikke vænnes fra soen, før de er mindst
28 dage gamle, medmindre det ellers ville gå ud over soens
eller pattegrisenes velfærd eller sundhed.
Stk. 2.
Pattegrise må dog fravænnes indtil 7 dage tidligere,
hvis de flyttes til specialiserede stalde, der tømmes og renses
og desinficeres grundigt inden anbringelsen af en ny gruppe,
og som er adskilte fra stalde, hvor der holdes søer, for at
minimere overførelsen af sygdomme til pattegrisene.
Smågrise og avls- og slagtegrise
§ 34.
Der skal være frit gulvareal til hver smågris eller
hver avls- og slagtegris, der opdrættes i grupper, på mindst:
1) 0,15 m
2
til grise med en gennemsnitsvægt på 10 kg
eller derunder.
2) 0,20 m
2
til grise med en gennemsnitsvægt på mellem
10 kg og 20 kg.
3) 0,30 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem
20 kg og 30 kg.
4) 0,40 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem
30 kg og 50 kg.
5) 0,55 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem
50 kg og 85 kg.
6) 0,65 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem
85 kg og 110 kg.
7) 1,00 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på over 110
kg.
§ 35.
Smågrise, avls- og slagtesvin skal holdes i stabile
grupper og blandes så lidt som muligt.
Stk. 2.
Hvis grise, der ikke kender hinanden, skal blandes,
skal det ske i en så ung alder som muligt, fortrinsvis inden
eller indtil en uge efter fravænning. Når grise blandes, skal
de have tilstrækkelige muligheder for at flygte fra og skjule
sig for andre grise. Sammenblanding af grise skal foregå
under opsyn.
Stk. 3.
Når der viser sig tegn på alvorlige kampe, skal
årsagerne hertil straks undersøges, og der skal træffes pas‐
sende foranstaltninger, f.eks. ved om muligt at give grisene
rigeligt med halm eller andet rodemateriale.
§ 36.
Smågrise, avls- og slagtegrise må opstaldes i udle‐
veringsvogne i højst 2 timer.
Kapitel 7
Avlsmetoder
§ 37.
Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl
eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre grise smerte,
skade, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder dog ikke ved anvendelse af metoder,
der kan medføre minimale eller kortvarige lidelser eller sår,
eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører
vedvarende skade, hvis disse metoder er tilladt i henhold til
anden lovgivning.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
4
Nr. 1742.
§ 38.
Der må ikke holdes grise, hvis det ikke ud fra gri‐
sens genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes,
at det kan ske uden at skade grisens sundhed eller velfærd.
Kapitel 8
Operative indgreb m.v.
Generelle bestemmelser
§ 39.
Alle procedurer, der har til formål at foretage ind‐
greb med andre end terapeutiske eller diagnostiske formål
eller til identificering af grise, og som resulterer i beskadi‐
gelse eller tab af en følsom del af kroppen eller ændring af
knoglestrukturen, er forbudt, jf. dog §§ 40 og 42-48.
Isætning af ring i trynen og øremærkning
§ 40.
Der må ikke sættes ringe eller andet i trynen på gri‐
se. Dog må der sættes en glat ring i trynen for at forhindre
grisen i at rode i jorden. Isætning af en ring i trynen på en
gris må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der har
modtaget instruks og vejledning heri, og som har erfaring
med at isætte en ring i trynen med passende midler og under
hygiejniske forhold.
§ 41.
Øremærkning af grise må kun foretages af personer,
som har de fornødne faglige forudsætninger herfor.
Slibning af hjørnetænder
§ 42.
Klipning af grises hjørnetænder er forbudt.
Stk. 2.
Orners hjørnetænder kan om nødvendigt slibes
ensartet for at undgå beskadigelse af andre dyr eller af sik‐
kerhedsgrunde. Slibning må kun foretages af en dyrlæge el‐
ler en person, der har modtaget instruks og vejledning heri,
og som har erfaring med at udføre slibning af hjørnetænder
med passende midler og under hygiejniske forhold.
Stk. 3.
Slibning af pattegrises hjørnetænder må ikke fore‐
tages rutinemæssigt.
Stk. 4.
Pattegrises hjørnetænder må kun slibes inden for
grisens 4 første levedøgn, og kun hvis der er dokumentation
for, at der på bedriften er sket skader på søers patter eller på
andre grises hoveder, herunder ører, som følge af, at slibning
ikke er foretaget. Hjørnetænderne skal slibes ensartet.
Stk. 5.
Slibning af hjørnetænder må kun foretages af en
dyrlæge eller en person, der har modtaget instruks og vej‐
ledning heri, og som har erfaring med at udføre slibning
af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske
forhold.
Stk. 6.
Inden slibning af pattegrises hjørnetænder foreta‐
ges, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre
de i stk. 4 nævnte skader under hensyntagen til miljøet og
belægningsgraden. Utilstrækkelige staldforhold eller drifts‐
ledelsessystemer skal ændres.
Kastration
§ 43.
Grise, der er over 7 dage gamle, må kun kastreres,
hvis grisen er bedøvet, inden kastrationen foretages, og hvis
der samtidig gives længerevarende smertebehandling. Ka‐
strationen skal foretages af en dyrlæge.
§ 44.
Kastration af pattegrise må kun foretages uden
forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis det sker så tid‐
ligt som muligt og ikke før grisens 2.-7. levedøgn, og
hvis grisen samtidig gives længerevarende smertebehand‐
ling. Kastration må kun foretages af en dyrlæge eller en
person, der har modtaget instruks og vejledning heri, og som
har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler
og under hygiejniske forhold.
Stk. 2.
Kastration af pattegrise med forudgående lokalbe‐
døvelse skal ske så tidligt som muligt, og ikke før grisens
2. –7. levedøgn. Kastration må kun foretages af en dyrlæge
eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring
med at kastrere pattegrise med passende midler og under
hygiejniske forhold. Personen skal endvidere opfylde betin‐
gelserne for at indgive lægemidler i § 7, stk. 2, og § 9, stk.
4, i bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler
til dyr. Grisen skal samtidig gives længerevarende smertebe‐
handling.
§ 45.
Kastration ved overrivning af væv må ikke foreta‐
ges.
Halekupering
§ 46.
Grise, der er over 4 dage gamle, må kun halekupe‐
res, hvis det konkret er påkrævet af veterinære hensyn. Ha‐
lekuperingen skal foretages af en dyrlæge, og grisen skal
bedøves, inden kuperingen foretages. Grisen skal samtidig
gives længerevarende smertebehandling.
§ 47.
Grise må ikke halekuperes rutinemæssigt.
Stk. 2.
Pattegrise må kun halekuperes inden for grisens 2.-
4. levedøgn og kun, hvis der er skriftlig dokumentation for,
at der er sket skader på haler (halebid), jf. dog § 48. Den
skriftlige dokumentation skal på forlangende forevises til‐
synsmyndigheden. Halen skal kuperes mindst muligt, og der
må højst kuperes op til halvdelen af den. Den skriftlige
dokumentationen skal indeholde oplysninger om
1) hvornår halebid er forekommet,
2) andelen af grise eller stier, hvor der er konstateret hale‐
bid, og
3) alvoren af skader på haler som følge af halebidning.
Stk. 3.
Halekupering efter stk. 2 må kun foretages uden
forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis halekuperingen
foretages af en dyrlæge eller en person, der har modtaget
instruks og vejledning heri, og som har erfaring med at hale‐
kupere pattegrise med passende midler og under hygiejniske
forhold.
§ 48.
Inden halekupering, jf. § 47, stk. 2, foretages, skal
der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebid‐
ning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. De
relevante foranstaltninger skal identificeres ved hjælp af en
risikovurdering af forholdene i besætningen, jf. § 49.
Kapitel 9
Risikovurdering og handlingsplan m.v. i forbindelse med
halekupering
§ 49.
Inden pattegrise halekuperes eller inden en besæt‐
ning modtager halekuperede grise, skal der foretages en ri‐
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
5
Nr. 1742.
sikovurdering af forholdene i besætningen. Den besætnings‐
ansvarlige har ansvaret for, at risikovurderingen, der skal
være skriftlig, og som skal afspejle aktuelle forhold i be‐
sætningen, foretages. Risikovurderingen skal indeholde de
elementer, der fremgår af bilag 1, nr. 1.
Stk. 2.
Med afsæt i risikovurderingen har den besætnings‐
ansvarlige ansvar for, at der udarbejdes en handlingsplan
med det indhold, som fremgår af bilag 1, nr. 2, litra a eller
b. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer
skal ændres. Forhold, der ikke ændres straks, skal fremgå
af handlingsplanen, jf. bilag 1, nr. 2, litra a, med en rime‐
lig frist for udbedring. Utilstrækkelige staldforhold, der nød‐
vendiggør en bygningsmæssig ændring, herunder ændring
af gulvudformning, fodrings- eller ventilationssystem, skal
i handlingsplanen angives med en rimelig frist for udbedrin‐
gen, der fastsættes ud fra bygningens eller inventarets alder
og tilstand.
Stk. 3.
Kravet om risikovurdering og handlingsplan gæl‐
der både den besætning, hvori pattegrisene fødes og haleku‐
peres (afsenderbesætningen), og den besætning, hvortil disse
grise senere måtte blive afsat eller på anden måde overdra‐
get (modtagerbesætningen).
Stk. 4.
Afsender- og modtagerbesætningen skal på for‐
langende forevise tilsynsmyndigheden risikovurderingen og
handlingsplanen.
Stk. 5.
Hvis modtagerbesætningen ønsker at modtage ha‐
lekuperede grise, skal modtagerbesætningen over for afsen‐
derbesætningen skriftligt dokumentere, at det er nødvendigt
at modtage halekuperede grise. Når halekuperede grise af‐
sættes, skal afsenderbesætningen have skriftlig dokumenta‐
tion fra modtagerbesætninger for, at det er nødvendigt at
modtage halekupere grise af hensyn til forholdene i modta‐
gerbesætningen.
Stk. 6.
Hvis halekuperede grise afsættes via en mellem‐
handler, skal denne indhente den i stk. 5 nævnte dokumen‐
tation fra modtagerbesætningen. Mellemhandleren skal for‐
midle den nævnte dokumentation fra modtagerbesætningen
til afsenderbesætningen i form af
1) den skriftlige dokumentation, jf. stk. 5, 1. pkt., der er
udarbejdet af modtagerbesætningen, om at det er nød‐
vendigt at modtage halekuperede grise, eller
2) en skriftlig erklæring fra mellemhandleren, hvoraf det
fremgår, at det er nødvendigt for modtagerbesætningen
at modtage halekuperede grise. Mellemhandlerens er‐
klæring skal udarbejdes på baggrund af skriftlig doku‐
mentation fra modtagerbesætningen, jf. stk. 5, 1. pkt.,
om, at det er nødvendigt at modtage halekuperede gri‐
se.
Stk. 7.
Afsender- og modtagerbesætningen skal på forlan‐
gende forevise tilsynsmyndigheden dokumentationen nævnt
i stk. 5. Mellemhandleren skal på forlangende forevise til‐
synsmyndigheden erklæringen nævnt i stk. 6 samt den eller
de skriftlige dokumentationer, jf. stk. 5, 1. pkt., der ligger til
grund for erklæringen.
Kapitel 10
Syge og tilskadekomne grise og krav til sygestier
§ 50.
Alle grise, der synes at være syge eller tilskadekom‐
ne, skal omgående have en passende behandling. Hvis en
gris ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal den
enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres
hurtigst muligt.
Stk. 2.
Grise, som er syge eller skadede, skal om fornø‐
dent opstaldes midlertidigt i sygestier, herunder i individuel‐
le stier. § 10 finder tilsvarende anvendelse.
§ 51.
Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, så
der altid er mindst én sygesti klar til brug til grise, der
er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal den
besætningsansvarlige sikre sig, at der straks gøres mindst én
yderligere sygesti klar til brug.
Stk. 2.
Det samlede antal sygestier til søer skal udgøre
mindst 2,5 pct. af det samlede antal indendørs stipladser til
løsgående drægtige søer.
Stk. 3.
Hvis søer og gylte holdes i en sygesti, skal der
være mindst 2,8 m
2
frit tilgængeligt stiareal pr. dyr, dog skal
der i den enkelte sti være mindst 3,5 m
2
frit tilgængeligt
stiareal. I sygestien må der anbringes op til tre dyr.
Stk. 4.
Hvis smågrise, avls- eller slagtegrise holdes i en
sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal på mindst:
1) 0,36 m
2
pr. gris, der vejer fra 7 kg op til 15 kg, dog
skal der i den enkelte sti være mindst 0,41 m
2
frit
tilgængeligt stiareal.
2) 0,58 m
2
pr. gris, der vejer fra 15 kg op til 30 kg, dog
skal der i den enkelte sti være mindst 0,69 m
2
frit
tilgængeligt stiareal.
3) 0,91 m
2
pr. gris, der vejer fra 30 kg op til 60 kg, dog
skal der i den enkelte sti være mindst 1,14 m
2
frit
tilgængeligt stiareal.
4) 1,29 m
2
pr. gris, der vejer fra 60 kg op til 100 kg,
dog skal der i den enkelte sti være mindst 1,70 m
2
frit
tilgængeligt stiareal.
5) 1,53 m
2
pr. gris, der vejer fra 100 kg op til 130 kg,
dog skal der i den enkelte sti være mindst 2,05 m
2
frit
tilgængeligt stiareal.
6) 1,69 m
2
pr. gris, der vejer fra 130 kg op til 150 kg,
dog skal der i den enkelte sti være mindst 2,28 m
2
frit
tilgængeligt stiareal.
Stk. 5.
I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og
varmekilde, så grisenes kropstemperatur kan reguleres. Sy‐
gestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås.
Stk. 6.
I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede mini‐
mumsgulvareal, jf. stk. 3 eller 4, være med et blødt under‐
lag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i
en tilstrækkelig mængde, så grisene ikke er i direkte kontakt
med gulvet.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
6
Nr. 1742.
Kapitel 11
Aflivning, herunder slagtning, af grise i besætninger
§ 52.
Den, der vil aflive en gris, skal sikre sig, at grisen
aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning af
grise ved drukning må ikke finde sted, jf. § 25, stk.1, i
dyrevelfærdsloven.
Stk. 2.
I besætninger med grise, som opretholder besøgs‐
regler med karantænetider fra besøg i anden besætning
med grise, skal den besætningsansvarlige være i besiddel‐
se af en boltpistol til bedøvelse og udstyr til efterfølgende
afblødning eller rygmarvsstødning samt være instrueret i
brugen. Boltpistolen og udstyr til efterfølgende afblødning
eller rygmarvsstødning skal opbevares i besætningen og til
enhver tid være i funktionsdygtig stand.
Stk. 3.
Ved aflivning af grise over 5 kg skal der til bedø‐
velse anvendes en boltpistol, medmindre aflivning foretages
af en dyrlæge, af en slagter eller af en person med jagt‐
tegn. Bedøvelse med boltpistol skal umiddelbart efterfølges
af afblødning eller rygmarvsstødning.
§ 53.
Bestemmelserne i § 52, stk. 3, kan fraviges i fornø‐
dent omfang, når det drejer sig om grise, der på grund af
sygdom eller tilskadekomst straks skal aflives.
§ 54.
Børn under 15 år må ikke udføre bedøvelse eller
aflivninger, herunder slagtninger.
§ 55.
Aflivning, herunder slagtning, af drægtige søer og
gylte i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden er for‐
budt.
§ 56.
Det i § 55 nævnte slagteforbud finder ikke anven‐
delse, hvis der er tale om nødslagtning, hvor soen eller
gylten aflives i besætningen, eller hvis soen eller gylten
er blevet transporteret til slagteri i strid med forbuddet om
transport af dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperio‐
den, jf. Rådets forordning (EF) Nr. 1/2005 om beskyttelse af
dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter.
Stk. 2.
Nødslagtning i besætningen efter stk. 1 skal udfø‐
res i henhold til bestemmelserne i bilag III, afsnit I, kapitel
VI i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.
853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske
fødevarer.
§ 57.
Det i § 55 nævnte aflivningsforbud finder ikke
anvendelse, hvis aflivningen sker ved intravenøs injektion af
en for soen eller gylten dødelig dosis af veterinært lægemid‐
del godkendt til aflivning af dyr.
Stk. 2.
Hvis en drægtig so eller gylt i den sidste tiendedel
af drægtighedsperioden på grund af sygdom eller tilskade‐
komst skal aflives straks, kan den i stk. 1 nævnte fremgangs‐
måde fraviges i fornødent omfang.
Afsnit IV
Bestemmelser for indendørs hold af grise
Kapitel 12
Generelle bestemmelser
§ 58.
I den del af bygningen, hvor der holdes grise, skal
følgende undgås:
1) Vedvarende støjniveauer på 85 decibel og derover.
2) Konstant eller pludselig støj.
§ 59.
Grise skal holdes i en belysning, der følger en 24-ti‐
mers rytme og har sammenhængende perioder på mindst 8
timer pr. dag med henholdsvis lys og mørke. Lyset skal have
en lysintensitet på mindst 40 lux.
§ 60.
Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luft‐
fugtighed og koncentration af gasarter skal holdes på et
niveau, som ikke er skadeligt for grisene.
§ 61.
Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der
er risiko for, at grisene kommer til skade, og de skal være
udformet, konstrueret og vedligeholdt, så grise, der står eller
ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for
lidelse. De skal være tilpasset grisenes størrelse og vægt og
danne en hård, jævn og stabil overflade.
Stk. 2.
Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent,
tørt og uskadeligt for grisene.
§ 62.
Hvis grisenes sundhed og velfærd afhænger af et
mekanisk ventilationssystem, skal der være et passende re‐
servesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning, der er
tilstrækkelig til at bevare grisenes sundhed og velfærd, hvis
systemet svigter. Der skal endvidere være et alarmsystem,
som advarer om systemsvigtet. Alarmsystemet skal testes
regelmæssigt.
Kapitel 13
Særlige bestemmelser for orner
§ 63.
Stien til en voksen orne skal have et frit gulvareal
på mindst 6 m
2
. Hvis stien også anvendes til naturlig bedæk‐
ning, skal det frie gulvareal for en voksen orne være på
mindst 10 m
2
, og der må ikke være nogen hindringer i stien.
Kapitel 14
Særlige bestemmelser for gylte, goldsøer og drægtige søer
(løbe-, kontrol- og drægtighedsstald)
§ 64.
Søer skal fra fravænning og indtil 4 uger efter løb‐
ning være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre
grupper. Tilsvarende gælder for gylte fra indsættelse i stald
eller staldafsnit med henblik på løbning og indtil 4 uger efter
løbning. Enkelte grise, som er aggressive, er blevet angrebet
af andre grise eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes
midlertidigt i individuelle stier eller i aflastningsstier. Gold‐
søer kan i den egentlige brunstperiode opstaldes i individu‐
elle stier eller enkeltdyrsbokse i højst 3 dage, såfremt det
vurderes, at soen på grund af sin adfærd kan skade sig selv
eller andre søer eller gylte.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
7
Nr. 1742.
Stk. 2.
Søer og gylte skal 4 uger efter løbning og indtil 7
dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer
i større eller mindre grupper. Enkelte søer eller gylte, som
er aggressive, er blevet angrebet af andre grise eller er syge
eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i individuelle
stier eller aflastningsstier.
§ 65.
Når søer holdes i løsdriftssystemer, skal følgende
arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være op‐
fyldt:
1) Hvis der holdes til og med 17 søer, skal der for de
a) første 4 søer være mindst 2,80 m
2
pr. so,
b) næstfølgende 6 søer være mindst 2,20 m
2
pr. so og
c) efterfølgende 7 søer være mindst 2,00 m
2
pr. so.
2) Hvis der holdes mellem 18 og 39 søer, skal der være
mindst 2,25 m
2
pr. so.
3) Hvis der holdes 40 eller flere søer, skal der være mindst
2,025 m
2
pr. so.
Stk. 2.
Når gylte holdes i løsdriftssystemer, skal følgende
arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være op‐
fyldt:
1) For de første 10 gylte skal der være mindst 1,90 m
2
pr.
gylt.
2) For de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst 1,70
m
2
pr. gylt.
3) For hver yderligere gylt skal der være mindst 1,50 m
2
pr. gylt.
Stk. 3.
I løsdriftssystemer må den enkelte sti ikke på noget
sted være smallere end 3 m. Dog kan gylte, der inden løb‐
ning holdes i grupper på færre end 6 grise, holdes i løsdrifts‐
systemer med stier, der ikke på noget sted er smallere end
2,4 m. Tilsvarende gælder gylte, der fra løbning og indtil 7
dage før forventet faring holdes i grupper på færre end seks
gylte.
§ 66.
Hvor goldsøer holdes i enkeltdyrsbokse, jf. § 64,
stk. 1, 4. pkt., skal der være mindst 90 cm fast gulv målt fra
krybbens bagkant. Boksene skal være indrettet, så hver gris
kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.
§ 67.
Hvis gylte, goldsøer og drægtige søer holdes i indi‐
viduelle stier eller aflastningsstier, jf. § 64, stk. 1, 3. pkt., og
stk. 2, 2. pkt., skal der være mindst 2,8 m
2
frit tilgængeligt
stiareal pr. dyr, dog skal der i den enkelte sti være mindst
3,5 m
2
frit tilgængeligt stiareal. I en aflastningssti må der
anbringes indtil tre dyr. Hver individuel sti eller aflastnings‐
sti skal være udformet, så hvert dyr let kan vende sig, hvis
dette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning.
Stk. 2.
I de stier, som er nævnt i stk. 1, og i de løsdrifts‐
systemer, som er nævnt i § 65, skal mindst 1,3 m
2
pr. so
og 0,95 m
2
pr. gylt være et sammenhængende areal med
fast eller drænet gulv eller en kombination heraf og med
strøelse.
§ 68.
For gylte, goldsøer og drægtige søer i løsdriftssyste‐
mer skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en
tilsvarende anordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan
reguleres.
Kapitel 15
Særlige bestemmelser for drægtige søer og gylte
(indsættelse i farestier og redebygningsmateriale)
§ 69.
Drægtige søer og gylte skal indsættes i farestier
senest 3 dage før forventet faring.
§ 70.
I ugen før det forventede faretidspunkt skal søer og
gylte have passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig
mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre
med det gyllesystem, der anvendes på bedriften.
Kapitel 16
Særlige bestemmelser for smågrise, avls- og slagtegrise
§ 71.
I stier til smågrise, avls- og slagtegrise skal mindst
1/3 af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav være
fast eller drænet gulv eller en kombination heraf.
Stk. 2.
Smågrise skal fra fravænning, og til de er mindst
10 uger gamle, holdes i stier, hvor mindst 1/2 af det til
enhver tid gældende minimumsarealkrav skal være fast eller
drænet gulv eller en kombination heraf. Dette gælder dog ik‐
ke, hvis grisene går i samme sti fra fravænning til slagtning
(FRATS-stier).
§ 72.
I stier til smågrise over 20 kg, avls- og slagtegrise
skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en til‐
svarende anordning, der skal bruges til at regulere grisenes
kropstemperatur.
Afsnit V
Bestemmelser for udendørs hold af grise
Kapitel 17
Generelle bestemmelser
§ 73.
Grise, der holdes udendørs, skal være bedst muligt
beskyttet mod rovdyr og smitterisici. Dyrene skal endvidere
sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres be‐
hov, jf. § 18, stk. 1, 3. pkt., i dyrevelfærdsloven.
Kapitel 18
Bestemmelser om hytter
§ 74.
Hytter til drægtige søer og gylte skal have et sam‐
menhængende lejeareal på minimum 1,3 m² pr. so og 0,95
m² pr. gylt. Såfremt orner også har adgang til drægtigheds‐
hytterne, skal hytterne herudover have mindst 2 m² sammen‐
hængende lejeareal pr. orne.
Stk. 2.
Hytter til farende og diegivende søer og gylte skal
have et sammenhængende lejeareal på minimum 3,8 m² pr.
so eller gylt.
Stk. 3.
Separate hytter til orner skal have et sammenhæn‐
gende lejeareal på minimum 3 m² pr. orne.
Stk. 4.
Hytter til smågrise, avls- og slagtegrise skal have
et sammenhængende lejeareal, der opfylder følgende mini‐
mumsarealkrav:
1) 0,13 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på indtil 10
kg.
2) 0,17 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 10
og 20 kg.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
8
Nr. 1742.
3)
4)
5)
6)
7)
0,25 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 20
og 30 kg.
0,34 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 30
og 50 kg.
0,47 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 50
og 85 kg.
0,55 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 85
og 110 kg.
0,85 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på over 110
kg.
§ 75.
Alle hytter skal have en indvendig højde, der er til‐
strækkelig til, at grisene kan stå oprejst og bevæge hovedet
uhindret, og at det er muligt at føre tilsyn med grisene.
Stk. 2.
Hytterne skal være indrettet, så det er muligt gen‐
nem åbninger, vinduer eller lignende at se alle de grise, der
opholder sig i en hytte.
§ 76.
Hvis flere søer og gylte går i samme fold, skal det
sikres, at ingen af disse forhindres i at komme ind i en hytte
og få adgang til et lejeareal.
§ 77.
Hytterne skal være isolerede eller på anden måde
indrettet, så grisenes temperaturkrav kan tilgodeses under
alle vejrforhold. Ved indretning af farehytter skal der både
tages hensyn til soens, gyltens og pattegrisenes temperatur‐
krav.
§ 78.
Hytterne skal være indrettet, så der er mulighed
for yderligere ventilation ud over en enkelt døråbning, så
luftcirkulationen i hytterne kan reguleres både i kolde og
varme perioder. Antallet, dimensioneringen og indretningen
af døråbningerne og eventuelle andre åbninger skal være
afpasset efter, at grisene skal sikres bedst muligt mod vejrli‐
get.
§ 79.
Lejearealet i hytterne skal være dækket af halm eller
andet materiale, så grisene kan ligge tørt og lunt under alle
vejrforhold. I farehytter skal drægtige søer og gylte have
tildelt større mængder halm eller andre materialer, der virker
isolerende og kan bruges til redebygning.
Kapitel 19
Aktivitetsareal og udeareal med miljøgodkendt bund
§ 80.
Ved udendørs hold af gylte, søer og orner i systemer
med miljøgodkendt bund under det areal, som grisene har
adgang til, skal følgende minimumsarealkrav være opfyldt:
1) Drægtige søer og gylte skal have adgang til et udeareal
på minimum 1,1 m² pr. dyr, dog mindst 20 m².
2) Farende og diegivende søer og gylte skal have adgang
til et aktivitetsareal på minimum 6,2 m² pr. dyr, heraf
mindst 2,5 m² udeareal.
3) Orner skal have adgang til et udeareal på minimum 3
m² pr. orne, uanset om den holdes alene eller sammen
med andre grise. Hvis udearealet også anvendes til na‐
turlig bedækning, skal udearealet til en voksen orne
være på mindst 10 m
2
, og der må ikke være nogen
hindringer på arealet.
Stk. 2.
Ved udendørs hold af smågrise, avls- og slagtegrise
i systemer med miljøgodkendt bund under det areal, som
grisene har adgang til, skal udearealet opfylde følgende mi‐
nimumsarealkrav:
1) 0,20 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på indtil 10
kg, dog mindst 10 m².
2) 0,20 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 10
og 20 kg, dog mindst 10 m².
3) 0,24 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 20
og 30 kg, dog mindst 10 m².
4) 0,32 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 30
og 50 kg, dog mindst 10 m².
5) 0,40 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 50
og 85 kg, dog mindst 20 m².
6) 0,50 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 85
og 110 kg, dog mindst 20 m².
7) 0,50 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på over 110
kg, dog mindst 20 m².
Stk. 3.
Hvis det er veterinært begrundet, kan en gris und‐
tagelsesvis anbringes i en enkeltdyrsfold, der ikke opfylder
arealkravene i stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Foldens udeareal skal
mindst være så stort, at grisen kan ligge ned i udstrakt side‐
leje og rejse og vende sig uden besvær.
Kapitel 20
Sølehul m.v.
§ 81.
Alle grise over 20 kg skal have adgang til et sølehul,
hvori de kan regulere deres kropstemperatur og beskytte sig
mod solskoldning, når den gennemsnitlige dagtemperatur
overstiger 15ºC i skyggen.
Stk. 2.
Hvis grisene har adgang til et eller flere arealer
med både skygge og effektiv luftudskiftning, hvor der er
plads til, at alle grise i samme fold kan ligge ned i udstrakt
sideleje på samme tid i døgnets varmeste timer, kan søle‐
hullet erstattes med et overbrusningsanlæg eller tilsvarende
anordning, hvorved grisenes kropstemperatur kan reguleres.
Stk. 3.
Adgangen til et sølehul skal kunne lukkes for
diegivende søer i op til 14 dage efter faring, hvis det er
veterinært begrundet.
Kapitel 21
Indsættelse i farehytter
§ 82.
Drægtige søer og gylte skal indsættes i farehytter
senest 7 dage før forventet faring.
Afsnit VI
Indførsel fra tredjelande
Kapitel 22
Certifikater
§ 83.
For at kunne indføre grise fra tredjelande til Dan‐
mark, skal grisene ledsages af et certifikat udstedt af den
kompetente myndighed i det pågældende land, hvorved
det attesteres, at grisene mindst har fået en lige så god
behandling som den, der er foreskrevet i Rådets direktiv
2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mind‐
stekrav med hensyn til beskyttelse af svin.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
30. november 2020.
9
Nr. 1742.
Afsnit VII
Straf, ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Kapitel 23
Straf
§ 84.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
den, der
1) overtræder § 3, § 4, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, § 5, § 6,
stk. 1 og 3, §§ 7-27, §§ 29-36, § 37, stk. 1, §§ 38-51, §
52, stk. 2-3, § 55, § 56, stk. 2 eller §§ 58-82, eller
2) undlader at hindre overtrædelse af § 54.
Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måne‐
der den, der indtil 1. januar 2035 overtræder bestemmelser‐
ne i § 87.
Stk. 3.
Ved udmåling af straf efter stk. 1-2 anses det som
en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i
forbindelse med udøvelse af erhverv, jf. § 58, stk. 12, 1. pkt.,
i dyrevelfærdsloven.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske perso‐
ner) strafansvar efter bestemmelserne i straffelovens 5. kapi‐
tel.
Kapitel 24
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 85.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyt‐
telse af svin ophæves.
§ 86.
Bestemmelserne i § 64, stk. 1, finder først anven‐
delse fra den 1. januar 2035 for hold af gylte, goldsøer og
drægtige søer i
1) bygninger, der inden den 1. januar 2015 er taget i brug
til hold af gylte, goldsøer eller drægtige søer, medmin‐
dre bygningerne undergår en større ombygning,
2)
bygninger, der inden den 1. januar 2015 er taget i brug
til hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, og som
undergår ændringer, herunder tilbygninger, der sker på
baggrund af en tilladelse eller godkendelse, jf. lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og lov om miljø‐
beskyttelse, der er meddelt før den 1. januar 2015, eller
en tilladelse eller godkendelse, jf. lov om miljøgodken‐
delse m.v. af husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse,
der er meddelt eller meddeles efter den 1. januar 2015
som følge af en ansøgning indgivet til kommunen in‐
den den 1. januar 2015, eller
3) nyopførte eller genopførte bygninger til hold af gylte,
goldsøer og drægtige søer, der opføres på baggrund af
en tilladelse eller godkendelse, jf. lov om miljøgodken‐
delse m.v. af husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse,
der er meddelt før den 1. januar 2015, eller en tilladelse
eller godkendelse, jf. lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse, der er meddelt
eller meddeles efter den 1. januar 2015 som følge af en
ansøgning indgivet til kommunen inden den 1. januar
2015.
Stk. 2.
For goldsøer, der holdes i løsdriftssystemer, samt
gylte og drægtige søer, der holdes i løsdriftssystemer indtil 4
uger efter løbning, finder § 68 først anvendelse fra 1. januar
2035, når dyrene holdes, i bygninger nævnt i stk. 1, nr. 1-3.
§ 87.
Når drægtige søer og gylte, der er opstaldet i de i §
86, stk. 1, nr. 1-3, nævnte bygninger, holdes i enkeltdyrsbok‐
se i de første fire uger efter løbning, skal der være mindst 90
cm fast gulv målt fra krybbens bagkant. Boksene skal være
indrettet således, at hver gris kan lægge sig samt hvile og
rejse sig uden besvær.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse indtil 1.
januar 2035.
Fødevarestyrelsen, den 30. november 2020
P.D.V.
Hanne Larsen
/ Christian Strøyer
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299337_0010.png
30. november 2020.
10
Nr. 1742.
Bilag 1
Elementer i risikovurderingen og handlingsplan
1. Elementer i risikovurderingen
Den i § 49, stk. 1, nævnte risikovurdering skal mindst indeholde følgende nedenstående elementer
jf. litra a-f. Elementerne omfatter staldforhold eller driftsledelsessystemer, der kan udgøre en risiko for
halebidning.
For hvert af følgende elementer er angivet særligt relevante opmærksomhedspunkter samt de tilhørende
bestemmelser.
a) Tildelt beskæftigelses- og rodemateriale
Særlige opmærksomhedspunkter:
– Permanent adgang til en tilstrækkelig mængde manipulerbart materiale.
– Tilgængeligheden og kvaliteten af materialet samt hvorvidt materialet er interessant for grisene.
Den tilhørende relevante bestemmelse findes i § 14:
– Alle grise skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart
materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.
b) Renhedstilstand
Særlige opmærksomhedspunkter:
– Effektiv rengøring og desinfektion.
– Rent miljø, især i fodrings- og hvileareal.
De tilhørende relevante bestemmelser findes i § 11, stk. 2, og § 12, stk. 1 og 2:
– Grise skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt
drænet og rent, og som gør det muligt for alle grisene at ligge ned samtidig.
– Stalde, stier, hytter, inventar og redskaber til grise skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for at
forbygge tilstedeværelse af sygdomsbærende organismer.
– De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor grise holdes, navnlig til konstruktion af bokse
og udstyr som grisene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for grisene, herunder
med skarpe kanter og fremspring, der kan påføre grisene skade, materialerne skal kunne rengøres og
desinficeres effektivt.
c) Termisk komfort og luftkvalitet
Særlige opmærksomhedspunkter:
– Passende temperatur og luftkvalitet.
– Et fysisk og varmemæssigt behageligt lejeareal.
– Passende ventilation uden træk.
De tilhørende relevante bestemmelser findes §§ 60, 62 og 72:
– Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af gasarter skal holdes
på et niveau, som ikke er skadeligt for grisene.
– Hvis grisenes sundhed og velfærd afhænger af et mekanisk ventilationssystem, skal der være et
passende reservesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning, der er tilstrækkelig til at bevare
grisenes sundhed og velfærd, hvis systemet svigter. Der skal endvidere være et alarmsystem, som
advarer om systemsvigtet. Alarmsystemet skal testes regelmæssigt.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299337_0011.png
30. november 2020.
11
Nr. 1742.
– I stier til smågrise over 20 kg, avls- og slagtegrise skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller
en tilsvarende anordning, der skal bruges til at regulere grisenes kropstemperatur.
d) Sundhedstilstand
Særlige opmærksomhedspunkter:
– Grisenes trivsel.
– Håndtering af syge og tilskadekomne grise, herunder sikring af det nødvendige antal sygestier.
– Tilstrækkeligt personale, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer.
De tilhørende relevante bestemmelser findes i § 3, § 50 og § 51, stk. 1, 5 og 6:
– Grisene skal passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og
kvalifikationer og den relevante faglige viden, så grisene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt.
– Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at de personer, der passer grisene, har modtaget instruktion og
vejledning om bestemmelserne i dyrevelfærdsloven og i denne bekendtgørelse.
– Alle grise, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behand‐
ling. Hvis en gris ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal den enten aflives straks, eller også
skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne grise isoleres
i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
– Grise, som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier, herunder i individuelle sti‐
er. Stien eller hytten, hvor grisen opstaldes, skal være udformet, så hver gris let kan vende sig, hvis
dette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning.
– Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, så der altid er mindst én sygesti klar til brug til grise,
der er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten straks gøre mindst én yderligere
sygesti klar til brug.
– I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, så grisenes kropstemperatur kan regule‐
res. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås.
– I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsgulvareal, jf. § 51, stk. 4 (arealkrav), være med
et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så
grisene ikke er i direkte kontakt med gulvet.
e) Konkurrence om foder, vand og plads
Særlige opmærksomhedspunkter:
– Tilstrækkelig plads og ressourcer for at undgå, at grisene konkurrerer unødigt med hinanden.
– Tilstrækkeligt antal ædepladser og drikkesteder.
De tilhørende relevante bestemmelser findes i §§ 17, 20 og 34:
– Alle grise skal fodres mindst én gang daglig. Hvis grisene opdrættes i grupper og ikke fodres efter
ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, der fodrer grisene individuelt, skal hver gris
have adgang til foder på samme tid som de andre i gruppen.
– Grisene skal endvidere fodres ved hjælp af et system, der sikrer, at hver gris kan få tilstrækkeligt foder,
også når der er konkurrenter til foderet til stede.
– Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet og installeret på en sådan måde, at der
er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand og for skadelige virkninger af en eventuel
indbyrdes rivalisering mellem grisene.
– Der skal være frit gulvareal til hver fravænnet gris eller hver avls- og slagtegris, der opdrættes i
grupper, på mindst:
1) 0,15 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på 10 kg eller derunder,
2) 0,20 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 10 kg og 20 kg,
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299337_0012.png
30. november 2020.
12
Nr. 1742.
3) 0,30 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 20 kg og 30 kg,
4) 0,40 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 30 kg og 50 kg,
5) 0,55 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 50 kg og 85 kg,
6) 0,65 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 85 kg og 110 kg, og
7) 1,00 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på over 110 kg.
f) Foder og vand
Særlige opmærksomhedspunkter:
– Foder er tilpasset grisenes ernæringsmæssige og fysiologiske behov.
– Velfungerede foder og vandingsfaciliteter.
De tilhørende relevante bestemmelser findes i §§ 13, 15 og 16:
– Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for grisenes sundhed og velfærd, skal
efterses mindst én gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke
lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte grisenes sundhed og velfærd,
indtil fejlen er udbedret.
– Grise over to uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde.
– Alle grise skal have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske
behov af hensyn til deres velfærd og sundhed.
2. Handlingsplan
Den i § 49, stk. 2, nævnte handlingsplan, der skal baseres på risikovurderingen, jf. punkt 1, litra a-f, skal
adressere et af følgende punkter:
a) Hvis der konstateres utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer i forbindelse med
risikovurderingen, skal handlingsplanen beskrive, hvordan og hvornår forholdene udbedres.
b) Hvis der ikke konstateres forhold (staldforhold eller driftsledelsessystemer), der nødvendiggør
halekupering, skal handlingsplanen beskrive, hvordan besætningen gradvist vil ophøre med at
halekupere henholdsvis modtage grise, der ikke er halekuperede.