Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 191
Offentligt
2299335_0001.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0002.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0003.png
Tornebuskegade 7
1131 K¿benhavn K
T 30107070
[email protected]
[email protected]
www.anima.dk
!
Milj¿- og F¿devareministeriet
F¿devarestyrelsen
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup
Vedr. udkast til bekendtg¿relser udstedt i
medf¿r af dyrevelf¾rdsloven j.nr.
2020-15-31-00167!
Overordnet om ¾ndringer
Anima mener, at det generelt er positivt, at man sammenskriver de mange
forskellige lovtekster i enkelte bekendtg¿relser. Vi hŒber, det kan styrke graden af
tilpasningsdygtighed pŒ dyrevelf¾rdsomrŒdet sŒfremt, det kan komme dyrene til
gode. Vi har bem¾rket, at F¿devareministeren i forbindelse med lovprocessen
har udtalt,
at
Òder er ikke sl¾kket pŒ kravene til velf¾rden for svin, kv¾g, heste og
alle andre dyrÓ.
I nedenstŒende har vi derfor prim¾rt fokus pŒ, om der er sl¾kket
pŒ kravene, og om de ¾ndringer, der er foretaget kan sk¿nnes at v¾re have
enten positive eller negative implikationer for dyrene.!
Bekendtg¿relse om dyrevelf¾rdsm¾ssige mindstekrav til hold af grise
Generelle bem¾rkninger til bekendtg¿relsen:!
Vi bem¾rker is¾r, at ¤ 38 itales¾tter, at der ikke mŒ holdes grise, hvis det ikke ud
fra deres f¾notype eller genotype Òmed rimelighedÓ kan forventes at ske uden at
skade dyrenes sundhed og velf¾rd. Med videref¿relse af denne paragraf kan man
undre sig over, at danske grise alligevel avles mod st¿rre kuld, nŒr det har store
negative konsekvenser for grisenes sundhed og velf¾rd (jf.
resultaterne
af
ÒHandlingsplan for bedre dyrevelf¾rd for svinÓ). Vi kunne have ¿nsket mere
speciÞkke bestemmelser, sŒledes at der ikke kan herske tvivl om, at avl, der f¿rer
til forh¿jet d¿delighed hos moderdyr eller afkom, ikke er tilladt efter ordlyden ¤
38. I praksis bliver bekendtg¿relsen allerede udfordret pŒ den mŒde, at avl til
store kuld grise nu overstiger s¿ernes medf¿dte evne til at passe deres smŒgrise,
hvilket skader dyrenes sundhed og velf¾rd. Det er st¾rkt kritisabelt, at
bekendtg¿relsen ikke indeholder incitamenter til at udbedre de problemer som
det a"¿der, samt at s¿erne stadig Þkseres i store dele af produktionscyklus, og at
der fortsat er h¿j d¿delighed blandt farende s¿er og pattegrise.!
Derudover har vi f¿lgende bem¾rkninger:
!
¤ 4:
Det er positivt, at bekendtg¿relsen itales¾tter krav om dagligt tilsyn med
dyrene ift opdagelse af syge eller tilskadekomne.!
¤ 6:
Ansvaret for registrering af medicinforbrug og d¿delighed mv. pŒl¾gges nu
speciÞkt den bes¾tningsansvarlige frem for Ôenhver der holder dyrÕ. Det er
v¾sentligt og utilregneligt om pr¾ciseringen fŒr praktisk betydning.
!
1 af 8
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0004.png
¤ 7:
Det er positivt for dyrenes trivsel, at opbinding er forbudt, og at man ikke
l¾ngere beskriver krav til materialer, som denne praksis kan foretages med.!
¤ 14:
Bestemmelsen beskrives som et ÒkravÓ om halm eller andet manipulerbart
materiale i staldene der kan opfylde deres behov for besk¾ftigelses- og
rodemateriale, men det mener vi ikke, der er tale om her. Formuleringen er, at
grisene skal have adgang til en Òtilstr¾kkelig m¾ngdeÓ, og der er pŒ den mŒde
ikke krav til den m¾ngde, der kan opfylde deres behov. Det er en for l¿s
formulering. Hvis man ¿nsker at forts¾tte et krav af hensyn til dyrene, skal der
s¾ttes en konkret minimumsgr¾nse, som producenterne derefter kan forholde
sig til. Grisene har brug for at kunne stimulere sig selv i staldene. Derfor har
danske unders¿gelser fra bl.a. DCA ogsŒ konkluderet hvilken m¾ngde af halm,
der tilgodeser grisenes behov, og desuden pŒvist den gavnlige e"ekt af dette.
Halmtildeling reducerer markant risikoen for halebid og mavesŒr. Forskningen
eksisterer allerede. Vi vil derfor kraftigt opfordre til en anden formulering.!
¤ 18:
J¾vnf¿r ovenstŒende b¿r det ogsŒ fremgŒ hvor stor en del af foderet, der
skal v¾re fyldigt og med h¿jt Þberindhold, da det kan give grisene
m¾thedsfornemmelse og bidrage til at mindske den alvorlige forekomst af
mavesŒr i staldene.
!
¤ 33:
Bestemmelsen beskriver undtagelser, der legitimerer, at pattegrise v¾nnes
fra soen f¿r, de er mindst 28 dage gamle. Den for tidlige frav¾nning begrundes
bl.a. med et hensyn til soens eller pattegrisenes velf¾rd eller sundhed,
eksempelvis stk 1: ÒPattegrise mŒ ikke v¾nnes fra soen, f¿r de er mindst 28 dage
gamle, medmindre det ellers ville gΠud over moderdyrets eller pattegrisenes
velf¾rd eller sundhed.Ó Idet grisenes sundhed og velv¾re sv¾kkes af bl.a. for
tidlig frav¾nning, burde man skabe incitament for senere frav¾nning i stedet for
at tillade endnu tidligere frav¾nning.
!
¤ 36:
Vi noterer os, at F¿devarestyrelsen har vurderet, at bestemmelser for
opholdstid i udleveringsvogne kun er relevant for smŒgrise, avls- og slagtegrise,
hvilket er udm¾rket sŒfremt, der ikke opstŒr situationer i praksis, hvor grise der
ikke er omfattet (s¿er og orner) har fŒet et forringet beskyttelsesniveau.
#
¤ 38:
Vi bem¾rker, at bekendtg¿relsen itales¾tter, at der ikke mŒ holdes grise,
hvis deres f¾notype eller genotype skader deres sundhed og velf¾rd. Med
videref¿relse af denne paragraf kan man fortsat undre sig over, at danske grise
alligevel avles mod st¿rre kuld, nŒr det har store negative konsekvenser for
grisenes sundhed og velf¾rd (jf.
resultaterne
af ÒHandlingsplan for bedre
dyrevelf¾rd for svinÓ)
!
¤ 40, 42, 44 og 47:
Vi anerkender forklaringen bag valget af ordlyden Ôinstruks og
vejledningÕ over ÔuddannelseÕ, men med denne forandring risikerer man at sŒ tvivl
om vigtigheden af at have en egentlig faglig baggrund (dyrl¾ge,
veterin¾rsygeplejersker eller lignende) for at foretage skamferede indgreb pŒ dyr.
2 af 8
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0005.png
ÔInstruks og vejledningÕ har en anden betydning end ordet uddannelse. Krav til
beskyttelse af smŒgrise ved skamferede indgreb b¿r desuden g¾lde fra f¿dslen
for at undgŒ kupering eller skamfering det f¿rste d¿gn.!
¤ 46:
Halekupering mŒ foretages af veterin¾re hensyn, hvilket g¿r bestemmelsen
svagere end den g¾ldende EU-lovgivning pŒ den mŒde, at den i praksis tillader
rutinem¾ssig halekupering. Halekupering kan i forvejen betragtes som en form
for symptombehandling pΠalvorlige udfordringer med at skabe et
dyrevelf¾rdsm¾ssigt forsvarligt milj¿ i grisestaldene. Derfor kan det diskuteres af
hvilke hensyn, der foretages halekupering, og om ikke halekupering helt burde
undgŒs af veterin¾re hensyn. Et centralt element i at undgŒ halekupering er at
avle til mindre kuld og give dyrene bedre staldforhold, og regler burde i h¿jere
grad mŒlrettes dette.
!
¤ 49:
Denne bestemmelse fremgŒr sŒ mellemhandlere af halekuperede grise
f¿lges af dokumentation om, hvorfor halekupering sk¿nnes n¿dvendigt. Denne
dokumentation skal nu udf¾rdiges og f¿lge dyrene, men eftersom der ikke er
beskrevet nogle konsekvenser ved fortsat halekupering, trods krav om
risikovurdering og handlingsplan, sΠvirker det usandsynligt, at dette krav vil have
reel betydning for andelen af grise, der halekuperes i Danmark, hvilket er ca.
98,5%.!
¤ 51:
Det er positivt, at der pr¾ciseres, at boltpistol ikke er tilstr¾kkelig for
aßivning, men skal efterf¿lges af afbl¿dning eller rygmarvst¿d.!
¤ 54.
Aldersgr¾nsen for at udf¿re slagtning/aßivning er ¾ndret til 15 Œr. Selvom
det er positivt, at man har rykket gr¾nsen fra 14, sŒ er det tvivlsomt om
slagtninger/aßivninger burde kunne udf¿res af umyndige personer. Det er nu
¾ndret, sŒledes at det ikke fremgŒr, at b¿rn under 14 Œr ikke mŒ udf¿re
bed¿velse. Det mŒ betragtes som en lempelse.#
¤ 84:
Det er positivt, at det understreges, at det er en sk¾rpende omst¾ndighed,
nŒr brud pŒ bestemmelserne Þnder sted i forbindelse med erhverv, da der her kan
v¾re tale om systematiske brud.
!
Bekendtg¿relse om hold og fremvisning af dyr i cirkus m.v.
Generelle bem¾rkninger til bekendtg¿relsen:!
Det er selvf¿lgelig positivt, af oplagte Œrsager, at man nu har taget elefanter,
s¿l¿ver og zebraer (samt blandinger af zebraer) af positivlisten i Bilag 2.
Derudover er det glimrende, at regler vedr¿rende hunde i cirkus tilpasses
speciÞkt.!
Vi bem¾rker, at bekendtg¿relsen ikke omfatter zoologiske haver, dyreparker og
lignende med henvisning til dyrevelf¾rdsloven ¤ 28.
!
3 af 8
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0006.png
Bekendtg¿relse om forbud mod markedsf¿ring m.v. samt indf¿rsel og
udf¿rsel af skind og skindprodukter fra hunde og katte
Generelle bem¾rkninger til bekendtg¿relsen:!
Generelt kan vi bem¾rke, at det er uhensigtsm¾ssigt, at det fortsat er muligt at
s¿ge dispensation fra bestemmelserne i denne bekendtg¿relse.
!
Derudover har vi f¿lgende bem¾rkning:
!
¤ 2:
Vi bem¾rker, at det nu er F¿devarestyrelsen, og ikke ministeren, der kan give
dispensation fra forbuddet. Dette er en lempelse sŒfremt det f¿rer til udvidet
mulighed for dispensation.!
Bekendtg¿relse om aßivning, herunder slagtning, af dyr
Generelle bem¾rkninger til bekendtg¿relsen:!
At dyr ikke skal uds¾ttes for drukning fremgŒr ikke l¾ngere af bekendtg¿relsen,
da det indgŒr i dyrevelf¾rdsloven ¤ 25, stk. 1, 1. pkt. Vi forstŒr begrundelsen,
men det skal alligevel pŒpeges, at man ßere andre steder v¾lger, at understrege
v¾sentlige pointer pŒ trods af, at de allerede i princippet er indeholdt i anden
lovgivning. De praktiske konsekvenser for dyrene er utilregnelige, da det kan
sv¾kke brugervenligheden. Is¾r frygter vi, at det kan sv¾kke forstŒelsen for
forbuddets vigtighed, og at det bl.a. kan have praktiske konsekvenser for de
katte, der fortsat uds¾ttes for dette.
!
Derudover har vi f¿lgende bem¾rkninger:
!
¤ 3:
Aldersgr¾nsen for at udf¿re bed¿velse og slagtning/aßivning er ¾ndret til 15
Œr. Selvom det er positivt, at man har rykket gr¾nsen fra 14, sŒ er det tvivlsomt
om bedr¿velse og slagtninger/aßivninger burde kunne udf¿res af umyndige
personer.!
¤ 4:
Det er beklageligt, at man ikke v¾lger at bibeholde den oprindelige
formulering, der understreger, at det ikke er tilladt at anvende drukning som
aßivningsmetode. Selvom det fremgŒr af dyrevelf¾rdsloven ¤ 25, stk. 1, 1. pkt.,
sŒ mener vi fortsat, at det vil v¾re passende med en pŒmindelse, idet fx.
kattekillinger er i risiko for at blive aßivet ved drukning.
!
Vi Þnder det ligeledes kritisabelt, at det fortsat er tilladt for personer uden de
foruds¾tninger, der er n¾vnt i ¤ 4, stk 2, at aßive kattekillinger under en uge
gamle. Selvom katte f¿des relativt underudviklede (altriciale), b¿r tvivlen om,
hvorvidt de kan opleve smerte og stress ved aßivning komme dem til gode.
#
Bekendtg¿relse om halekupering, kastration og afhorning af dyr
Generelle bem¾rkninger til bekendtg¿relsen:
!
Det undrer meget, at man ikke har benyttet muligheden for at ¾ndre pŒ
lovgivningen om kastration og halekupering af lam og gedekid, der fortsat mŒ
halekuperes (¤ 3, stk. 1) og kastreres (¤ 6) med afklemning og elastrator uden
l¾ngerevarende smertebehandling. Det er pŒ trods af, at
det veterin¾re
sundhedsrŒd
har fundet brugen af metoden uacceptabel og dyrevelf¾rdsm¾ssig
4 af 8
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0007.png
uforsvarlig: ÒDen pŒbudte anl¾ggelse af lokalbed¿velse, jf. ¤ 8, pkt. 2, med de
s¾dvanligt anvendte midler til lokalbed¿velse vil virkningsm¾ssigt v¾re
begr¾nset til ca. en times varighed og sŒledes ikke v¾re tilstr¾kkelig til at d¾kke
den v¾sentligt l¾ngerevarende smerteperiode. (..) RŒdet Þnder, at anvendelse af
elastrator ikke er en acceptabel og dyrev¾rnsm¾ssig forsvarlig metode til brug
ved kastration og halekupering.Ó!
Bekendtg¿relse om dyrevelf¾rdsm¾ssige mindstekrav til hold af hunde
Generelle bem¾rkninger til bekendtg¿relsen:!
Overordnet er det problematisk, at det fortsat er muligt, at man for en r¾kke
hunderacer mŒ halekupere af ikke-veterin¾re Œrsager (¤ 9, stk. 1). Hundens
udseende eller opfattelser af, hvordan hunderacer b¿r se ud, er ikke et hensyn
man b¿r v¾gte i denne sammenh¾ng, der omhandler beskyttelse af hunde.
!
Derudover har vi f¿lgende bem¾rkninger:#
¤ 9:
I stk 2 burde der indgŒ, at halekupering kun mŒ foretages under bed¿velse
tilsvarende regler for halekupering af veterin¾re hensyn (¤ 8, Stk. 2). Vi tager
afstand fra halekupering og mener ikke, at halekupering af ikke-veterin¾re
grunde burde v¾re tilladt.
!
¤ 12:
Vi bem¾rker, at det nu er F¿devarestyrelsen, og ikke ministeren, der kan
give dispensation fra forbuddet mod kupering af ¿rer og haler. De praktiske
konsekvenser for dyrene er utilregnelige.
!
¤ 14:
Det er nu F¿devarestyrelsen - og ikke politiet - der skal vurdere, hvorvidt
hunde mΠholdes pΠsteder, hvor der ikke er beboelse. Det lyder umiddelbart
positivt. Det er endvidere positivt, at man nu har pr¾ciseret de krav, der skal
opfyldes for, at man kan holde vagthund og vogterhund.
!
¤ 46:
Vi Þnder, at hundenes vilkŒr forringes, idet kravet om direkte adgang til
l¿begŒrd udgŒr og nu kan erstattes med luftning pŒ udearealer eller i snor.
Muligheden for at kontrollere om hunde bliver motioneret bliver dermed forringet
efter vores vurdering.!
Bekendtg¿relse om dyrevelf¾rdsm¾ssige mindstekrav til hold af heste
Generelle bem¾rkninger til bekendtg¿relsen:!
Generelt er det et stort fremskridt, at man har anerkendt hestes behov for kontakt
til artsf¾ller samt, at man har ¿get beskyttelsesniveauet for heste, der
halekuperes.
!
!
Derudover har vi f¿lgende bem¾rkninger:
¤ 1:
Vi bem¾rker, at man pr¾ciserer, at heste der holdes til landbrugsm¾ssige
formŒl ogsŒ er omfattet af Ôbekendtg¿relse om dyrevelf¾rdsm¾ssige
mindstekrav til hold af visse landbrugsdyrÕ
!
5 af 8
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0008.png
¤ 3:
Det mŒ anses for positivt, at det, efter en overgangsperiode, ikke l¾ngere vil
v¾re lovligt at holde heste alene, da disse nu enten skal have selskab af mindst
en anden hest, ¾sel eller en blanding mellem de to. Dette er en anerkendelse af
hestes (samt ¾sler og blandinger) adf¾rdsm¾ssige behov for social kontakt.
Dog mener vi, at man b¿r indfase ¾ndringerne over en Œrr¾kke, sŒledes at
hestehold, der allerede er etablerede ogsΠvil blive inkluderet, fremfor at
ordningen f¿rst tr¾der i kraft ved nyanska"ede heste. Heste lever potentielt
l¾nge og de heste, der nu holdes alene b¿r ogsŒ have gavn af de positive takter i
bekendtg¿relsen. Derudover b¿r man ogsŒ fasts¾tte mere detaljerede
bestemmelser, der sikrer, at intentionen med bekendtg¿relsen opnŒs i praksis,
sŒledes at hestene skal have fysisk kontakt.!
¤ 22:
Det er positivt, at man har inkluderet bestemmelser til antallet samt
kompetenceniveauet for personer, der passer heste. Dog er ordlyden af
Ôtilstr¾kkeligt antal personerÕ og Ôde relevante faglige f¾rdigheder og
kvaliÞkationer og den relevante faglige videnÕ ikke speciÞk, og man kan derfor
tvivle pŒ, om det vil medf¿re et h¿jere beskyttelsesniveau i praksis.
!
¤ 25:
Aldersgr¾nsen for at udf¿re slagtning/aßivning er ¾ndret til 15 Œr. Selvom
det er positivt, at man har rykket gr¾nsen fra 14, sŒ er det tvivlsomt om
slagtninger/aßivninger burde kunne udf¿res af umyndige personer.!
¤ 33:
Halekupering af heste skal nu efterf¿lges af l¾ngerevarende
smertebehandling. Det samme g¿r sig g¾ldende i forbindelse med kastration
(¤34), hvor l¾ngerevarende smertebehandling nu ogsŒ er et krav i mods¾tning til
regler for kastration af lam og gedekid.
!
¤ 36:
Det er nu ikke l¾ngere n¿dvendigt at afvente, at et pŒbud ikke
efterkommes, f¿r der kan sanktioneres. Dette har sandsynligvis positive
implikationer i situationer, hvor regler ikke overholdes.
!
Bekendtg¿relse om dyrevelf¾rdsm¾ssige mindstekrav til hold af
slagtekyllinger og ruge¾gsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt
om uddannelse ved hold af slagtekyllinger
Generelle bem¾rkninger til bekendtg¿relsen:
!
Vi havde gerne set positive forbedringer for millioner af dyreliv vha. denne
bekendtg¿relse. Heriblandt kan n¾vnes de positive implikationer ved et loft over
gennemsnitlig daglig tilv¾kst. Derudover havde vi gerne set bestemmelser, der
begr¾nser mulighederne for at anvende delslagtninger, sŒfremt det medf¿rer, at
den maksimale bel¾gningsgrad opnŒs mere end en gang. Delslagtninger kan
bruges af producenter til at opnŒ et h¿jere udbytte mŒlt i kg, men det gŒr ud over
dyrevelf¾rden og udg¿r samtidig en smitterisiko, nŒr de ad 2 omgange gŒr ved
en h¿j bel¾gning, der n¾rmer sig de tilladte 40 kg pr. m2 . Vi sŒ gerne at man i
stedet angiver bel¾gningsgraden i antal dyr pr m2 frem for en angivelse i kg.
!
6 af 8
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0009.png
Det er kritisabelt, at man fortsat har mulighed for at udf¿re operative indgreb som
n¾btrimning og amputation af kam og sporer pŒ for¾ldredyrene i
rug¾gsproduktionen. Vi er bevidste om, at man har indf¿rt ovenstŒende tiltag for
at undgŒ, at dyrene forvolder skade pŒ hinanden, men det kan betragtes som en
form for symptombehandling pΠalvorlige udfordringer med at skabe et
dyrevelf¾rdsm¾ssigt forsvarligt milj¿. I stedet b¿r man s¾tte ind overfor avlsmŒl
og management med henblik pΠat sikre bedre dyrebeskyttelse. Vi vurderer
endvidere at trimning af n¾b samt amputation af kam og sporer (¤ 49, 50), er i
strid med bestemmelser i dyrevelf¾rdslovens ¤27 stk. 1, 2. pkt.
!
Derudover har vi f¿lgende bem¾rkninger:!
¤43:
Flere steder er der indsat nye bestemmelser, der relaterer sig til gensidig
anerkendelse af erhvervsm¾ssige kvaliÞkationer. Det er bekymrende, at hvis der
er tvivl om, hvorvidt en ans¿ger er kvaliÞceret til at v¾re ansvarlig for en bedrift
med slagtekyllinger, at denne alligevel kan bevilliges en pr¿vetid pŒ tre Œr.
!
Bekendtg¿relse om dyrevelf¾rdsm¾ssige mindstekrav til hold af visse
landbrugsdyr
Generelle bem¾rkninger til bekendtg¿relsen:!
Det er beklageligt, at man fortsat undtager Þsk, padder og reptiler fra
bekendtg¿relsen, idet man herhjemme opdr¾tter et betydeligt antal Þsk i dam-
og havbrug. Man anser disse dyregrupper tilstr¾kkeligt beskyttet i medf¿r af
dyrevelf¾rdslovens generelle bestemmelser (¤ 2), men det forekommer arbitr¾rt,
at akvatiske og marine landbrugsdyr konsekvent har et lavere beskyttelsesniveau
bŒde under opdr¾t, transport og ved slagtning/aßivning. Vi sŒ gerne, at man
havde fastsat speciÞkke bestemmelser for Þsk med henblik pŒ at skabe en
minimumsstandard for beskyttelse.
Bekendtg¿relse om dyrevelf¾rdsm¾ssige mindstekrav til hold af kv¾g
Generelle bem¾rkninger til bekendtg¿relsen:!
Der er foretaget en r¾kke mindre positive ¾ndringer, men vi bem¾rker, at der
tilsyneladende er lagt op til v¾sentlige forringelser i forbindelse med, at man
sidestiller kviekalve i slagteproduktion med tyrene (se nedenstŒende beskrivelse
af ¤ 137, stk. 1). Frem for at forringe, havde vi ¿nsket, at man havde gjort mere for
at sikre bedre beskyttelse af kv¾g. For eksempel tiltag der i h¿jere grad kunne
forhindre transport og slagtning af dr¾gtige malkek¿er og separation af ko og
kalv. Derudover mener vi, at k¿ernes muligheder for at komme pŒ gr¾s burde
sikres.!
Derudover har vi f¿lgende bem¾rkninger:
!
¤ 52:
Vi bem¾rker, at der er gjort ekstra opm¾rksom pŒ uddannelseskrav for den
bes¾tningsansvarlige, hvilket ikke er nyt men udpenslet. Det er positivt, men vi
mener bestemt, at der burde v¾re uddannelseskrav eller pŒ anden vis rammer for
faglighed g¾ldende de medarbejdere, der omgŒs dyr i landbruget.
!
7 af 8
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0010.png
¤ 137:
Vi undrer os over hvilken begrundelse, der ligger forud for, at man har valgt
at undtage slagtekvier, der er opdr¾ttet i stalde med fuldspaltegulve,
fra krav om
afgr¾sning i sommerhalvŒret.
Selvom det giver mening at sidestille slagtekvier
med slagtetyre virker det ubegrundet, at man v¾lger at skelne mellem slagtekvier
og -tyre pŒ den ene side og malkekv¾g pŒ den anden. Da man oprindeligt har
tilt¾nkt adgang til afgr¾sning som en kompensation for generne ved
fuldspaltegulve b¿r det v¾re ens for alle typer af kv¾g, der holdes under
sŒdanne forhold. Vi Þnder, at man her stiller en gruppe af kvier dŒrligere, hvor man
i stedet kunne have sikret, at alle kv¾gtyper, uanset k¿n, der holdes pŒ
fuldspaltegulve, fŒr det velf¾rdsl¿ft, der er forbundet med adgang til udearealer i
sommerhalvŒret. Denne foreslŒede ¾ndring tager vi kraftigt afstand fra.
Afsluttende bem¾rkninger
Vi stŒr naturligvis til rŒdighed, sŒfremt der er behov for uddybbende!
kommentarer til ovenstŒende.!
Venlig hilsen!
Anima
Joh Vinding
!
Direkt¿r
8 af 8
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0011.png
I forbindelse med Høringen over udkast til bekendtgørelser udstedt i medfør af dy-
revelfærdsloven, har DKK nedenstående kommentarer til
”Bekendtgørelse
om dy-
revelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde”:
§ 12,
Stk. 2.
Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning meddele dispensation fra bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., når der er
dokumentation for, at hale- eller ørekupering er sket af veterinære årsager.
Det fremgår, at der skal kunne dispenseres fra forbuddet, når det kan dokumenteres, at hale- eller øreku-
pering er sket af veterinære årsager.
Det har hidtil været yderst vanskeligt at opnå disse dispensationer, og DKK ser frem til en ændring af den
administrative praksis. Træning og aktivering er en af forudsætningerne for hundes trivsel og inden for en
del discipliner, kan hund og fører først rykke til næste træningsniveau, når de har bestået en officiel prøve.
DKK forudser, at en del hundeejere, hvis hunde er kommet til skade før 1.1.2021, også vil ønske at søge di-
spensation og vil på det kraftigste opfordre til, at også ældre sager vil kunne behandles efter den nye be-
kendtgørelses retningslinjer.
§ 24
–
28 om vogterhunde
DKK har kendskab til det omfattende arbejde om emnet, der er udarbejdet af dyrlæge Ann-Britt Garlov,
Faglig rådgiver om vogterhunde v/Miljøstyrelsen og bakker helt op om hendes konklusioner og anbefalin-
ger. Der findes også flere erfaringer med vogterhunde fra Tyskland, og Danmark vil med fordel kunne læne
sig op ad den lovgivning, der er gældende her.
Bekendtgørelsen bør desuden indeholde en specifikation af, at det kun er racer, der er egnede til formålet
og som er tilpasset det danske klima, der kan benyttes som vogterhunde. Kun egentlige vogterhunde vil tri-
ves med at vogte husdyr dag og nat hele året. Opdræt, uddannelse og hold af vogterhunde kræver special-
viden. DKK anbefaler derfor, at der stilles krav til de personer, der beskæftiger sig med området i stil med
det, der er tilfældet for erhvervsmæssige opdrættere.
Der bør tilføjes mere specifikke krav til de oplysninger, der skal være tilgængelige på vogterstedet (§ 28).
Indhegningen er at betragte som hundens territorium og det er vigtigt at forbipasserende fodgængere med
og uden hund, løbere, cyklister, ryttere osv. har adgang til den nødvendige information.
Der skal f.eks. oplyses om vigtigheden af at holde afstand til indhegningen, vogterhundene og de husdyr,
der vogtes. Forbipasserende hunde skal holdes i kort snor, og generelt skal det anbefales at passere indheg-
ningen i roligt tempo (gående, og trækkende f.eks. en cykel eller en hest).
§ 30,
Stk. 2.
Ved erhvervsmæssigt opdræt af hunde forstås i denne bekendtgørelse opdræt, hvor der med anvendelse af
tre eller flere avlstæver avles tre eller flere kuld hvalpe årligt.
Som DKK tidligere har påpeget, dækker
betegnelsen ”kuld” over meget stor variation i forhold til antallet af
hvalpe. Dette er i høj grad racebestemt, så opdrættere af racer, der typisk får 1-3 hvalpe pr. kuld, vil blive
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0012.png
2.
.
tilgodeset, hvis der tilføjes et minimumsantal af hvalpe før et opdræt kan
betegnes som ”erhvervsmæssigt”.
DKK anbefaler at indføre et minimumsantal på 20 hvalpe.
Endelig har der været tvivl om, hvordan antallet af kuld pr år skal opgøres. Er det pr. løbende 12 måneder
eller pr. kalenderår? Det bør fremgå.
§ 39,
(Stk. 1).
Hunde, der indføres i virksomheden, skal straks vaccineres mod hundesyge, parvovirus og hepatitis, med-
mindre der foreligger en dyrlægeerklæring om, at de er vaccineret mod de pågældende sygdomme i hen-
hold til vaccinationspraksis efter almindelig anerkendt faglig standard.
WSAVA anbefaler i dag at benytte titertest forud vaccinationer hos hunde over 16 uger, da disse i mange
tilfælde er beskyttet livslangt. Følgende formulering foreslås:
Hunde, der indføres i virksomheden, skal straks vaccineres mod hundesyge, parvovirus og hepatitis, med-
mindre der foreligger dokumentation for, at de er beskyttede mod de pågældende sygdomme i henhold til
vaccinationspraksis eller titermåling efter almindelig anerkendt faglig standard.
§ 45,
Stk. 4.
Har hundene fri adgang til en løbegård, kan arealkravene i stk. 2 og 3 nedsættes med indtil det halve, forud-
sat det samlede areal af hundenes opholdsrum og løbegården opfylder minimumsarealkravene i stk. 2 og 3.
DKK oplever,
at betegnelsen ”fri adgang til en løbegård”
er svær at fortolke. Derfor ønsker DKK igen en klar
præcisering i form af et minimumskrav. Det kunne f.eks. være 10 timer i tidsrummet fra k. 7:00
–
20:00.
Passagen ud til løbegården skal naturligvis være skærmet med f.eks. et vindfang, så hundene ikke oplever
træk og kulde.
Med venlig hilsen
DANSK KENNEL KLUB
Jørgen Hindse, Formand
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0013.png
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup
Sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
3. august 2020
J.nr. 2020-12-0835
Dok.nr. 241130
Sagsbehandler
Rasmus Martens
Bemærkninger til høring over udkast til bekendtgørelser udstedt i
medfør af dyrevelfærdsloven (Deres j. nr. 2020-15-31-00167)
1.
Datatilsynet har ved e-mail af 29. juni 2020 modtaget udkast til 12 bekendtgørelser ud-
stedt i medfør af dyrevelfærdsloven, hvor Fødevarestyrelsen anmoder om Datatilsynets
eventuelle bemærkninger hertil.
2.
Efter en gennemgang af udkastene til de 12 bekendtgørelser vurderer Datatilsynet, at ud-
kastene ikke giver anledning til bemærkninger.
3.
Datatilsynet gør opmærksom på, at det følger af databeskyttelseslovens § 28, at Datatilsy-
nets udtalelse skal indhentes i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser
m.v., som har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af perso-
noplysninger.
Datatilsynet anmoder på baggrund deraf om, at der for fremtiden alene fremsendes udkast til
lovforslag, bekendtgørelser m.v., som omhandler behandling af personoplysninger.
4.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, er Fødevarestyrelsen velkommen til at
rette henvendelse til Datatilsynet på 33 19 32 00 eller til undertegnede på 29 49 32 89.
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Med venlig hilsen
Rasmus Martens
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0014.png
Fødevarestyrelsen
Dyrevelfærd og Veterinærmedicin
Mail
[email protected]
Kopi til
[email protected]
og
[email protected]
19. august 2020
km/20-03378
FVST j.nr. 2020-15-31-00167
Høringssvar fra Den Danske Dyrlægeforening vedrørende 12 bekendtgørelser i medfør
af dyrevelfærdsloven.
Den Danske Dyrlægeforening (DDD) bakker op om regelforenklingen af lovgivningsstrukturen på
dyrevelfærdsområdet. Det er samtidigt væsentligt for DDD, at der i processen med regelforenklingen
ikke sker forringelser i forhold til gældende lovgivning og dyrevelfærden.
Generelle kommentarer til udkastet
I forbindelse med at en række dyreartsspecifikke love skal ophæves og i stedet videreføres på
bekendtgørelsesniveau i medfør af dyrevelfærdsloven, er det DDDs opfattelse, at dette i høj grad
sker som en videreførelse af gældende lovgivning.
Imidlertid mener DDD, at det nuværende udkast i højere grad bør moderniseres og omfatte flere
dyrearter, herunder bl.a. opdateringer for lam/får samt akvakultur, men også i særlig grad katte. Det
er DDDs holdning, at vilkårene for disse dyrearter devalueres indirekte, idet man fastsætter
detaljerede krav i bekendtgørelserne om mindstekrav til hold af hunde, heste, kvæg og svin og flytter
regler fra andre bekendtgørelser hertil. De få regler, der vedrører vilkårene for øvrige dyrearter som
fx lam og får, forbliver i videreført lovgivning uden yderligere modernisering eller omtales slet ikke.
Dette gør sig fx gældende vedrørende aflivning og krav om specifik smertebehandling hos visse
dyrearter, hvor man med denne forskel i reglerne signalerer, at der også tillades forskel på, hvorledes
man behandler og afliver de omtalte dyrearter. Derfor mener DDD, at man, så længe man ikke har
flere dyreartsspecifikke bekendtgørelser, bør samle regler om aflivning, herunder slagtning, i sin egen
bekendtgørelse og på den måde sikre lige god dyrevelfærd og sikkerhed for alle dyrearter.
Samme betragtning gør sig gældende for udegående dyr, hvor DDD ønsker en samlet lovgivning, der
tager højde for alle udegående dyrearter i menneskers varetægt, da man alternativt ser udfordringer
for de dyrearter, som ikke falder ind under en dyreartsspecifik bekendtgørelse.
En mere gennemgribende modernisering af det nuværende udkast til dyreartsspecifikke
bekendtgørelser, suppleret med bekendtgørelser for de dyrearter, der stadig ikke beskyttes
tilstrækkeligt alene ved dyrevelfærdsloven, vil også forhindre, at man får en række resterende
bekendtgørelser med sparsomt, ofte uetisk og forældet indhold, hvilket må anses for værende imod
den oprindelige tanke med Lovkompasset.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0015.png
DDD mener, at arbejdet med at inddrage de øvrige dyrearter på bekendtgørelsesniveau har stor
betydning – også selvom det måtte trække processen ud.
DDD ønsker, ud over ovenstående generelle bemærkninger, at henlede Fødevarestyrelsens
opmærksomhed på de områder i høringens 12 bekendtgørelser, som DDD mener bør præciseres for
at sikre dyrevelfærden hos de respektive dyrearter.
Kommentarer til de enkelte bekendtgørelsesudkast følger herunder i ikke-prioriteret rækkefølge.
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste
DDD finder det overordentligt positivt, at der indføres krav om artsfællekontakt for dyr af
hesteslægten ved en ny § 3, idet DDD i tidligere høringer har givet udtryk for, at dette vil
være en væsentligt dyrevelfærdsmæssig forbedring.
§ 8 stk. 2. ”…jf. stk. 2 ” slettes.
§ 22: DDD synes, det er positivt, at man indsætter en bestemmelse med krav til de personer,
der passer heste for i højere grad at sikre velfærdsmæssig forsvarlig pasning. DDD mener, at
der bør tilføjes krav om at mindst én myndig person er ansvarlig for, at kravene i § 22
overholdes.
Kap. 11. I det nuværende forslag udgår hjemlen til at fastsætte krav for uddannelse, som i
stedet videreføres i dyrevelfærdsloven. DDD mener, at man i denne forbindelse bør
anerkende og sætte fokus på behovet for, at det er uddannede fagpersoner, der udfører
vigtige funktioner i hestes pleje og behandling, som fx beslag af heste, så man sikrer, at god
dyrevelfærd overholdes, og at sådanne relative invasive indgreb forudsætter en faglig
kompetence dertil. DDD foreslår derfor, at der tilføjes krav til uddannelse af fagpersoner,
der varetager disse funktioner. Således foreslår DDD konkret, at sygebeslag, der må
forventes at udføres i relation til en diagnosticeret lidelse hos det enkelte dyr, kun må
anlægges af en person med særligt uddannelse indenfor dette område, hvilket også tidligere
er fremsat af bl.a. Det Dyreetiske Råd 31. maj 2012 og16. juni 2016 i og behandlet i
Lovforslag L 45 som fremsat 27. oktober 2016.
Kap 12. DDD finder det generelt positivt, at man har tilføjet krav om bedøvelse og
smertebehandling i medfør af dyrevelfærdsloven for visse typer af indgreb. Imidlertid er
formuleringen ”længerevarende smertebehandling” vanskelig at fortolke, og DDD foreslår
derfor i stedet formuleringen
”passende smertebehandling for indgrebets type”.
§ 33. Sproglig præcision af halekupering til haleamputation.
§ 35. DDD mener, at der som en del af moderniseringen af lovgivningen bør tilføjes et særligt
afsnit om tandbehandling på heste, som udføres i stor stil nu om dage – og ikke altid med den
nødvendige faglige indsigt. DDD foreslår en formulering, der lægger sig op ad Det Veterinære
Sundhedsråds udtalelser fra 2003.
”Tandpleje af eller behandling på de dele af en hests
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0016.png
tænder, der ligger indenfor tandkødsniveau, behandling af patologiske tilstande i mundhulen
eller behandling af en hest, der viser symptomer fra mundhulen eller fra regioner nær
mundhulen, må kun foretages af en dyrlæge”.
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde
§ 2. På lige fod med anden lovgivning for fx heste mener DDD, at der bør fastsættes regler
for, hvor længe en hund må stå opbundet - uanset det tilsyn, som er angivet i § 17. Dette for
at sikre, at en hund ikke står opbundet 23 timer og 55 minutter i døgnet, men sikres en vis
periode med fri bevægelse ud over de 5 meter lænke – fx via bestemmelser i § 16 (se under
denne).
I overensstemmelse med øvrige ændringer i bekendtgørelsen bør formuleringen om adgang
til opholdsrum, der ”kan yde den forsvarligt læ mod regn, blæst og kulde” ændres til
”et
opholdsrum uden påvirkning fra regn, træk, varme eller kulde”,
idet varmepåvirkning kan være
livstruende for en hund, der ikke kan flytte sig frit.
§ 7. Det er DDDs holdning, at halekupering af hunde bør forbydes. DDD kan derfor ikke
støtte op om undtagelse for visse racer mht. halekupering. Dette er også i overensstemmelse
med udtalelse fra Det Dyreetiske Råds i år 2000.
DDD mener alene, at haleamputation kan komme på tale i de tilfælde, hvor der er
veterinærfaglige grunde, der taler herfor. Derfor mener DDD, at formuleringen i § 7 bør
ændres til:
” Hunde må kun haleamputeres, hvis det konkret er påkrævet af veterinære hensyn”.
En sådan ændring vil medføre konsekvensrettelser fra halekupering til haleamputation i § 8 og
at § 9 udgår.
§ 8. I lighed med øvrige tiltag i andre artsspecifikke bekendtgørelser jf. dyrevelfærdslovens
bestemmelse om, at smerte og lidelse ved operative indgreb skal begrænses i videst muligt
omfang, bør tilføjes ”stk.
2. Hunden skal … og gives passende smertestillende behandling”.
§ 11 stk. 2. I lighed med øvrige tiltag i andre artsspecifikke bekendtgørelser, jf.
dyrevelfærdslovens bestemmelse om at smerte og lidelse ved operative indgreb skal
begrænses i videst muligt omfang, bør der tilføjes ”stk.
2. Hunden skal … og gives passende
smertestillende behandling”.
§ 12. Halekuperet ændres til
haleamputeret
jf. kommentarer til § 7.
§ 12 stk. 2. DDD ser positivt på muligheden for dispensation fra udstillingsforbuddet, når
haleamputation er sket af veterinære årsager. Dog bør ordlyden konsekvensændres til
”…at
hale- eller øreamputation er sket af veterinære årsager”.
§ 13 stk. 2. DDD finder det problematisk, at lægmand selv må aflive hvalpe op til en uge
gamle og ser gerne, at det udelukkende må foretages af en person, der har modtaget
uddannelse heri.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0017.png
§ 16 stk. 6. Formuleringen bør præciseres til:
” frisk luft og motion minimum 2 x 30 minutter om
dagen”
i tråd med hensigten i § 46.
§ 17 stk. 3. En dyrlæge bør tilse dyret umiddelbart og ikke afvente behandlingseffekt, som der
er lagt op til i bestemmelsen.
§ 18. Formuleringen ændres til
”opholdsrum uden påvirkning fra regn, træk, varme eller kulde”.
§ 26. Det er DDDs opfattelse, at der i stigende grad anvendes vogterhunde til bevogtning af
husdyr i Danmark. Det er DDDs holdning, at der bør være krav om, hvilke typer hunde der
kan anvendes til bevogtning, ligesom der bør stilles krav til de, som holder vogterhunde,
således at der sikres tilstrækkelig indsigt i vogterhundes behov og træning af hensyn til dyret
velfærd. Dette kan eksempelvis ske gennem et kursusbevis.
DDD mener, at det er væsentligt, at der også for disse typer af hunde fastsættes krav til
opholdsrum for at beskytte dyrene om nødvendigt, fx i tilfælde af særligt dårligt vejr, og ser
derfor positivt på forslaget. DDD mener dog også, at der i § 26
stk. 4
bør tilkaldes en
dyrlæge straks, såfremt huden bliver syg, og at lægmand således ikke iværksætter behandling,
der skal bringes til ende førend dyrlægen tilkaldes.
DDD mener, at samme bestemmelser vedrørende dyrlægetilsyn bør gælde for vogterhunde,
som for vagthunde (§ 23).
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg
Kapitel 2. Definitioner.
Kommentar: Der mangler definition af ammekvæg: Kvæg som holdes med henblik på kødproduktion.
Ammetante: En ko, hvor flere kalve drikker mælk.
Kapital 3. Fællesbestemmelser for kreaturer § 3 til § 37.
o
§ 16. Den besætningsansvarlige skal sørge for, at malkekøer, herunder malkekøer på
græs, samt ungdyr og kalve, som er afkom af malkekvæg, tilses mindst en gang om
dagen.
Kommentar: Under fællesbestemmelser for kreaturer er der særregler for malkekvæg. Hvilke
regler gælder for ammekvæg? De bør tilses 1 gang daglig, når de er inde og jævnligt udenfor.
Dette skal beskrives.
o
§ 16 Stk. 2. Syge eller tilskadekomne malkekøer skal tilses med en hyppighed, der
sikrer fornøden overvågning af sygdommens udvikling, dog mindst to gange om dagen.
Kommentar: Der bør stå kreaturer i stedet for. Det samme gælder for § 21 stk. 2, 3 og 4
samt § 22, § 23 og 24.
§ 39. Reglerne i §§ 43-45 finder ikke anvendelse på bedrifter med mindre end seks kalve og på
ammekalve, der holdes hos moderen.
Kommentar: Hvad hvis kalvene går hos ammetanter – gælder reglerne så? De bør kunne undtages.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0018.png
§ 49. Kalves suttebehov skal dækkes i forbindelse med mælkeoptagelse. Det kan foregå ved
brug af 1) pattespand, pattebar eller mælkeautomat, 2) narresut placeret i umiddelbar nærhed
af mælk tildelt i skål, spand eller kar, eller 3) løstliggende flydende sut i skål, spand eller kar.
Kommentar: Kalve som ammer ved ammetante eller moder er vel undtaget.
§ 82 Stk. 2. Malkekøer, der har kælvet, skal indtil 12 dage efter kælvning, eller indtil
malkekoens fysiologiske balance er reetableret, have adgang til én ædeplads ved foderbordet
pr. malkeko.
Kommentar: Der bør stå: Skal minimum i 12 dage efter kælvning (sproglig præcisering). Der er
landmænd, som mener, at hvis koen har opnået fysiologisk balance inden dag 12, skal de ikke have
en ædeplads pr. ko.
§ 116. Kunstig belysning i stalde skal i perioden fra den 1. november til den 1. marts dæmpes
til højst 5 lux i sammenlagt 8 timer i tidsrummet mellem kl. 18 og kl. 6.
I stalde med mindre
end én ædeplads pr. ko kalv eller automatiske malkesystemer skal der dog være mindst 25 lux
på gangarealer.
Kommentar: § 116 gælder for kalve – derfor kan det skrevet med rødt og understreget fjernes, da
det kun er aktuelt hos voksne kreaturer.
§ 128. Mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er
ansvarlig for eller arbejder på bedriften.
Kommentar: §128 gælder for kalve – derfor kan bestemmelsen fjernes.
§ 130. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.
Kommentar: rettes til 2021
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise
§ 47-48. Halebidning
DDD er bekymret over, at der ikke er defineret reaktionsgrænser for, hvilket omfang af
halebidning som berettiger halekupering, dvs. hvor få tilfælde af halebidning, der må
forekomme før en griseproducent skal igangsætte forsøg med kuld med hele haler. DDD
mener ikke, at det er realistisk helt at undgå halebid, hverken hos halekuperede grise eller
grise med hele haler. I sidste ende er formålet at reducere andelen af halekuperede grise, og
DDD er bekymret for, at man ikke i bekendtgørelsen forholder sig til konsekvensen af den
dokumenterede forekomst. Dermed er der risiko for, at tiltagene ikke får den ønskede effekt.
De manglende reaktionsgrænser giver en fleksibilitet, men samtidig en usikkerhed omkring,
hvornår man er berettiget til at halekupere sine grise. Det giver usikkerhed både for
landmanden og for Fødevarestyrelsens og Landbrugsstyrelsens kontrollanter.
DDD håber derfor, at bekendtgørelsen vil følges af en vejledning til både svineproducenter og
Fødevarestyrelsens kontrollanter med klar definition af reaktionsgrænser for halebidning, fx
opgjort som andel af halebidte grise i en bestemt tidsperiode, samt om opgørelsen bør være
på besætnings-, staldafsnit- eller stiniveau. DDD mener, at forekomsten bør opgøres pr.
staldafsnit – og at opgørelsen bør laves på samme niveau som risikovurderingen.
Der bør ligeledes indgå en vejledning i, hvordan man skal vægte milde og alvorlige halebid.
DDD mener, at milde og alvorlige halebid bør tælle ligeligt, da tilstedeværelsen af bid tyder på
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0019.png
uhensigtsmæssig adfærd uanset alvorlighed, og at alvorligheden også vil afhænge af, hvor dygtig
griseproducenten er til at gribe ind og stoppe udbrud af halebid, hvis de forekommer.
§ 49. Foranstaltninger for at forhindre halebidning skal identificeres ved hjælp af en
risikovurdering.
DDD mener, at det bør præciseres i en vejledning, hvilket niveau risikovurderingerne bør
laves på. Da risikofaktorer for halebidning kan variere mellem både staldafsnit og stier, mener
DDD ikke, at risikovurderingen bør laves på besætningsniveau. Det bør være pr. staldafsnit.
Det bør ligeledes præciseres, hvor ofte en risikovurdering bør gentages. DDD mener som
minimum hver 6.-12. måned eller oftere, hvis afhjælpning af risici identificeret i den seneste
risikovurdering forventes inden for en kortere periode.
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger og
rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved hold af
slagtekyllinger
og
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kalkuner
Det er DDDs opfattelse, at gældende ret vil blive overført fyldestgørende til de nye
bekendtgørelser.
Vedrørende bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger og
rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved hold af
slagtekyllinger findes umiddelbart ikke et bilag 2, som der henvises til, hvorfor der må menes
bilag 1 i bekendtgørelse 1047 af 13.08.2018.
På sigt vil det være ønskeligt, om myndighederne vil undersøge nærmere, hvorvidt der er basis
for at fastsætte regler vedr. miljøberigelse, strukturfoder og pleje af fjerdragt af hensyn til
slagtekyllinger og forældredyr til slagtekyllingers velfærd, jf. hjemlen i dyrevelfærdslovens § 11,
stk. 2. Der har de senere år været stigende forskningsmæssig aktivitet på området, se fx to
nyere reviews af den videnskabelige litteratur
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29211895/
og
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28649569/.
Bekendtgørelse om halekupering, kastration og afhorning af visse dyr
§ 2. ordlyden bør ændres til haleamputeres.
§ 3. DDD mener, at det er utidssvarende og uetisk, at lam fortsat må halekuperes ved
anvendelse af elastrator, uden forudgående bedøvelse eller behandling med smertestillende,
og at denne bestemmelse ikke er i tråd med dyrevelfærdslovens formålsparagraf og § 2.
§ 4. bør indeholde krav om passende smertestillende behandling.
§ 6. Som for § 3 mener DDD, at dette ikke er i tråd med dyrevelfærdslovens formålsparagraf
og § 2 – at man må foretage kastration af lam og gedekid ved klemning og elastrator. Under
de givne betingelser og uden smertebehandling.
For alle typer af smertevoldende indgreb bør der sættes krav om passende smertebehandling under
og efter.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0020.png
Bekendtgørelse om aflivning, herunder slagtning, af dyr
§ 4 stk. 3. DDD finder det problematisk, at lægmand selv må aflive killinger op til en uge
gamle og ønsker at aflivning foretages af en, der har modtaget undervisning i det.
Spørgsmål til ovenstående høringssvar kan rettes til undertegnede på mail
[email protected].
DDD stiller
sig naturligvis også til rådighed for et fremtidigt samarbejde om det faglige indhold.
Med venlig hilsen
Karin Melsen
Fagpolitisk konsulent
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0021.png
% #&
(
** +
'
) ))
,(
# , ,
* *
"
* *
#
/0# # * * 1 ) **
4
, ,
"
"
,
#
"
,
(
.
.
".
,
4
"
#
(
(
"
#
.
"
.
,
23#
,
"
4
".
4
.
"
4
"
"
#
# -# ,
".
"
"
,
4
"
"
"
5
"
.
(
"
,
(
#
"
.
.
"
"
4
"
#
#
.
,
,
"
"
"
"
4
4
( .6
"
,(
"
( .6
,
"
,
4
"
# 3#
#
4
(
4
#
4
#
" .
"
4
"
71 4
,
"
4
,(
"
"
,6
( .6
"
( .6
.
4
4
/7 8-4
,
. ,
.
"
"4
#
.
,
# 4 )# ( #4 "
" "
"
! "
#
$$$#
#
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
"
".
"
.
"
,
.
" 4
,
(
.
"
.
"
;
)84 # ( #4
.
"
4
4
"
"
, "
4
#
# #
7)
"
,
.
(,
,
6
(
". 4
".
#
(
(
4
(
"
4
#
(
4
/ *
(
"
#
"
,
#
.
,
.
"
( .6
4
"
".
(
".
"
#
,(
"
3#
4
".
,
#
6
4
4
6
.
4
,
6
"
.
4
4
9 ": "
"
3(
,#
(
"
.
"
#
7
7 ))4 )# ( #4
"
,
". #
( 4
"
""
.
"
"
"
.
7
(
4
.
4
,
"
#
4
4
4
.
/
4
"
(
4
7< 4
( .6
.
.
# )4 "
"
"
"
"
4
"#
( #.
4
#
/
(
.
(
"
"
#
"
"
,
"
4
"
"
"
#
"
"
4
4
"
.
4
"
4
(
7< 4
6 #
"
5
"
(
#
4
"
# 4
"
.
"
.
4
4
.
"4
4
#
4
7 < 4
.
3 ,
"
4
,
( .6
. #
#
"
,
4
4
. 4 .
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
5 77 2 - "
.
.
,
"
,
,(
"
"
"
, ,
4
,
,
,"
.
("
=
,"
#
>
"
"
,
"
"
"
#5
. 4
"
"
,(
"
".
7 <3#
4
" ,
,
#
,
6 4
,
.
/
4
(
""
,(
" ,
)*
.
,
# 34
,
"
"
4
"
4
.
,(
,(
6 ,
"
"
4
"
(
,"
,
"
, #
"
,
,
4
/7 8 4
# 34 ,
( ,
#
# "
"
4
.
"
" ,
"
"
"
"
4
"
"
("
4
" .
"
"
4
>
(
>"
4
.
.
"
( 6"
.
4
4
#
( #
"
4
( .
( ,
,
/7 8 4
" ,
"4
4
78 4
"
>,
# #
".
,( .6 #
.
4
".
#
.
4
"
•
(
7
,( .6
#
(
# &
,
# )4
""
": "
" ,
?
":
"
4
,
"
.
(
, "
,
4
,
•
7
,
(
7 )
7 814
"
4 ,"
(
4
.
4
?
(
,
4
# 4
"
,
.
4 ":
.
?
,
:
(
>
.
(( (
,
( 4 ":
# @
"
#
?
"
#
(
, ?
,
, "
,
? .
"
( #
78 4
# )4
(
.
# #
4
=
4
,
,
,
,
,
,
.
""
#
,
#
4
"
(
,
?
,
"
>
•
7 84
•
7
4
( "
" " .
# 4
(
#
.
#
,
( .6
,
"
4
4
# #
•
•
( .6
.
4
4
"
4
(
#
" ,
( .6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0024.png
4 ": ," ( 4 "
"
'
&
" .
.
#
,
(
,( .6 #
,
"
,
4
"
" ,
#
"4
(,
"
6
"
"
(
4
#
A
"
7 1-4
.
,
"
# #3#
"
4
.
(
B
"
6
, /
.
.
6 ,
"
(
,
" .
"
(
#
"
4 "# 7 84
"
7 124 7 1<4
"
4
#
**)
,
( 6
# # ( 4
#
(
#
6
(
,
C#
,
#
"
,
"
,
"
"
".
.
6
"
,
,
,
(,
"
#
(
.
4
"
.
B
.
"
"
"
"
"
6
"
,
"
4
"
,
**<
)
4
"
.
(
"
"
" .
4
4
"
,
"
, / * <3
8
#
6
,
"
" .
4
A# D
&
( ?==
* =
&
**)
"
( ?==
**)=
)
&
"
# ,
*
# =,
"
=,
=(, =
.
" =(,
"
6
"
=
?
"
#
(
"
#
**)
6 ,
# #?
=,
=,
**<
" .
=(, =
((
=(, =
" =(,
6
"
6
"
=(, =
" =(,
6
=,
=
"
=
,
"
6
# ,
,
" #
6
#
=,
6
,
# #?
(?==
6 , **<=
8
=,
".
.
=,
" =(,
E
.
( ?==
6 ,
6
* <=
, / * <3#
# =,
( 6
"
( 6
"
4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0025.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0026.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0027.png
D
YREVÆRNS-
O
RGANISATIONERNES
S
AMARBEJDS-
O
RGANISATION
+ "
$
(
./00 )
,- ,,
(
RØRHOLMSVEJ 5
HØSTERKØB
2970 HØRSHOLM
Tlf. 24776497
E-mail. [email protected]
1
.0*
.0.0
2$2
4
-* "
+
(6
1
6
(
"
6
1
6
* 2$2
(
( '
"
1
6
1
2$2
”
1
1
(
8*
6
6
(6
1
(
* 2$2
6
5* 2$2
.0.-*
* -,,
1
.3*
-. 1
1
.0.0
1
* 2$2 1
1
6
1
(6
( '
*
-. 1
(
1
2$2
61
1
*
7
(6
6
(
1
(6
$
(
'
1
2$2
7
1
1
)
!
1
(
1
7
(
1
(
*
!
#
$
"
)
*
$
%
&
'
&
#
"
"
"
(
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0028.png
D
YREVÆRNS-
O
RGANISATIONERNES
S
AMARBEJDS-
O
RGANISATION
6
1
!
1
49 -;5
2$2
81
(
"
6
6*
1
1
(6 .;
(
2$2
49 :=5
(
49 ,,
* .5*
*
6
61
*
1
2$2 1
1
>1
1
8* 2$2
61
(
9: 1
1
2$2
(
1
1
(
6
(6
* 2$2
(
-
6
6*
1
(
(
41
1
1
'
*
(
* .3;
6
1
;*
.0-,5
9.
6
1
1
1
>
" * 9 3/
8
* -7
9 3/
*-
"
-,3?.0-:*
1
41
" * 9 3:7
9 3:
* -,3
1
-:*
1
(6
9:
.0-:5
* 2$2
1
49 ::5
(
1
(
1
(
1
*<
6
6
6
(
2$2
1
'
*
49 -:5
*
6
8
1
RØRHOLMSVEJ 5
HØSTERKØB
2970 HØRSHOLM
Tlf. 24776497
E-mail. [email protected]
!
#
$
"
)
*
$
%
&
'
&
#
"
"
"
(
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0029.png
D
YREVÆRNS-
O
RGANISATIONERNES
S
AMARBEJDS-
O
RGANISATION
" * 9 ,7
2$2
1
'
*
1
(
'
'
1
*
"
(
6
*
1
1
1
1
6
6
* 2$2
6
(
1
6
(
" * 9 .,
(
6
(
1
(
1
(
1
1
1
(
1
1
1
.,
*-
6
((
9 .,
6
1
*
1
(
(6
(6
1 6
-7
9 .,
(6
9 .,
6
6
* * 2$2 1
1
* 2$2
16
1
1
(
'
(
6
'
(
1
1
6
(
1
1
1
(
@
,0 :0 6
* @
9 ,,
" *1
(6 3 -0 6 * $
9 ,/*
(
(6
6 (6
6
9 ,*
2$2
RØRHOLMSVEJ 5
HØSTERKØB
2970 HØRSHOLM
Tlf. 24776497
E-mail. [email protected]
2$2
*
1
* 2$2
9 .,*
!
#
$
"
)
*
$
%
&
'
&
#
"
"
"
(
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0030.png
D
YREVÆRNS-
O
RGANISATIONERNES
S
AMARBEJDS-
O
RGANISATION
" * 9 .3
2$2 1
9: 1
1
2$2
.0-:5
61
(
>1
8* 2$2
1
* .7
9 .3
*.
41
* -,3
*
-:*
RØRHOLMSVEJ 5
HØSTERKØB
2970 HØRSHOLM
Tlf. 24776497
E-mail. [email protected]
1
9: 1
(6
-,3?.0-:*
!
2$2 1
9 -,=
*-
(
6
6
1
1
6
" * 9 -,;7
6
(
1
*+
1
2$2A
*
(
1
(
6
(
(
1
6 (6
1
* 2$2
(
6
1
( "
1
* 2$2
1
6
6
(
6
(
1
*
1
(
1
(
6
*
*
"
)
2$2
1
"
1
7
!
#
$
"
)
*
$
%
&
'
&
#
"
"
"
(
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0031.png
D
YREVÆRNS-
O
RGANISATIONERNES
S
AMARBEJDS-
O
RGANISATION
(
(
1
1* *
1
(
1
(
2$2
(
1
6
1
1
(
1
9 30 (6
1
1
1
(
* * " (
2$2
(
(6
1
6
1
!
.=
1
*$
1
1
1
' *
2$2
*
7
2$2 1
(6
"
.0-=5
1
"
9 ,* 2$2
(6
1
6
1
* 2$2
*
*1
1
(
6
9-
*:
6
*
1
1
41
1
* 3:
--*
6
1
1
9 .=
* -*
( 1
*
1
2$2
1
(
2$2
1
1
(
1
9 :B
(6
(6
*
*-
9 30* 2$2
'
( 1
6
6
( 1
*
1
(
"
1
1
1
(
1
*C
1
1
9
1
1
1
*
9 :B
*-
(
(
*
16
RØRHOLMSVEJ 5
HØSTERKØB
2970 HØRSHOLM
Tlf. 24776497
E-mail. [email protected]
* - .* ( *
!
#
$
"
)
*
$
%
&
'
&
#
"
"
"
(
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0032.png
D
YREVÆRNS-
O
RGANISATIONERNES
S
AMARBEJDS-
O
RGANISATION
1
1
16
*
RØRHOLMSVEJ 5
HØSTERKØB
2970 HØRSHOLM
Tlf. 24776497
E-mail. [email protected]
(
2$2 1
(
C
6
1
'
(
1
$6
1
6
6
'
1
(
9 .=
*-
(
1 6
1
(
1
1
(
(
1
9 .=*
1
9 .=
1
1
*-
1
( " *9B
(
(
* .7
9;
1
*. " *9=
'
9B
1
(
9B
(6
1
'
(
6
6
* -* 2$2
1
(
(6
(
* -*
1
*
(6
*
6
(
1
1
1
1
* 2$2
1
*
1
2$2 1
1
1
(
1
D
2$2 1
1
*
" * 9 ./
* .7
9 .=
'
*-
" *1
9 .=
*-
1
*C
9 .=
* -*
1
(6
(6 (
(
( 6
2$2
(
61
1 1
(
1 1
*
* &6
!
#
$
"
)
*
$
%
&
'
&
#
"
"
"
(
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0033.png
D
YREVÆRNS-
O
RGANISATIONERNES
S
AMARBEJDS-
O
RGANISATION
(6 (
6
" *1
(
1 1
(6
9 -/ -= 6
*
(
"
6
RØRHOLMSVEJ 5
HØSTERKØB
2970 HØRSHOLM
Tlf. 24776497
E-mail. [email protected]
!
1
1
2$2
1
*
9 -/
*-
6
9 ./
*.
1
1
6
6
1
6
1
41
(
* B/.
6
1
9. 1
.,* ' 1 -B;/5
" * 9 ./
* .*
2(
1 6
" * 9 :3
1 6
,0
* -7
6
(6
6
1
1
9 :/
*
1 6
*$
*E
6
2$2
(
1 6
(6
"
*
2$2 1
1
(6 1
1
6
*
1 6
(
1
6
1
2$2
6 * 2$2
"
*
2$2
6
" * 9 3=
1
F 1
1
'
*
* 2$2
'
(
1
* *
(6
.0..
2$2 61
(
1
1
*
1
(6
"
6
!
#
$
"
)
*
$
%
&
'
&
#
"
"
"
(
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0034.png
D
YREVÆRNS-
O
RGANISATIONERNES
S
AMARBEJDS-
O
RGANISATION
2(
2$2 1
1
1 6
(6
1 6
6
6
(
1
" * 9 ,;
* -*7
9 ,;
*-
9 :3
*-
,0
* 2$2
1
*
1 6
1
RØRHOLMSVEJ 5
HØSTERKØB
2970 HØRSHOLM
Tlf. 24776497
E-mail. [email protected]
$
2$2
"*
(
,7
F 1
"
1
*!1
9 3B
F 1
*
(
,
( '
F 1
1
1
F 1
1
5
(
(
F 1
$
,
' (6
41
(
"
1
(
41
37
9 3:
* -:B:
*.
-0* '
"
6
6
*
1
'
1
"
2$2
1
1
6
1
(
1
.0-35
(
3
1
(6
*
F 1
9 .; 6
"
1
1
F 1
* 2$2
6
"*
2$2 1
'
"
* 2$2
9 3;
1
1
* -,*
(
6*
( 1
1
6
2$2
1
(
8
(6
*
1
(
9.3
(6 8
6
*
2$2
!
#
$
"
)
*
$
%
&
'
&
#
"
"
"
(
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0035.png
D
YREVÆRNS-
O
RGANISATIONERNES
S
AMARBEJDS-
O
RGANISATION
2$2
(
1
1
1
8
H 2$2
*
(
8
G @
6
1
" * 9 :7
I
1
I
41
* -,3
9:
*-
6
-:*
1
9/
1
9 .3
2$2
1
1
2$2
1
6
6
*
1
, .* ( *
1
1
6
1
1
1
1
" * 9 -,
9:
*.
* ,* 1
1
6
*
6*
9 .3
* -*
9/
2$2
6
1
9 -,
6
1
1
(6
"
* 2$2
"
*
1
*
* - -* ( *
1
1
6
6
9/ 1
.0-:5* 2$2 1
* , .* ( *
1
6
6
*
RØRHOLMSVEJ 5
HØSTERKØB
2970 HØRSHOLM
Tlf. 24776497
E-mail. [email protected]
*
" *9/
*
*-
2$2
+
&
+
(
!
#
$
"
)
*
$
%
&
'
&
#
"
"
"
(
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0036.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0037.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0038.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0039.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0040.png
Høring over forslag til
bekendtgørelser i relation til
Dyrevelfærdsloven
(Lovkompas)
August 2020
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0041.png
Baggrund
Med henvisning til høringsbrev af 29-06-2020, hvormed Fødevarestyrelsen lægger forslag til 12
bekendtgørelser i relation til Dyrevelfærdsloven
(’Lovkompas’)
på Høringsportalen (j.nr. 2020-15-
31-00167), skal Dyrenes Beskyttelse hermed bemærke, som følger:
Generelle bemærkninger
Indledning:
Den nye Dyrevelfærdslov (nr. 133 af 25. februar 2020), som angiveligt forventes at træde i kraft d.
1. januar 2021, indebærer, at en række eksisterende love og bekendtgørelser på området (med
reference til den nuværende Dyreværnslov) vil blive ophævet, og med hjemmel i den nye
Dyrevelfærdslov skal der fastsættes nye bekendtgørelser.
Dyrenes Beskyttelse ser denne proces som en gylden mulighed for at få moderniseret reglerne
også på bekendtgørelsesplan. Et af formålene med modernisering af dyrevelfærdslovgivningen er
at gøre lovgivningen mere overskuelig og brugervenlig.
Dyrenes Beskyttelse finder anledning til at understrege, at forudsætningen for arbejdet med
Lovkompas er, at der ikke sker tilbageskridt for dyrevelfærden, i.e. at der ikke som følge af denne
proces må ske forringelser af indhold i lovgivningens dyrebeskyttelsesbestemmelser.
Formålsbestemmelser:
Der foreligger en helt ’ny situation’ med
introduktion af Formålsbestemmelsen i § 1 i
Dyrevelfærdsloven (en nyskabelse, som ej findes i Dyreværnsloven). Alle regler skal nu ses i et lys,
der brydes gennem den prisme, der udgøres af ånd og bogstav i § 1, som følger:
”§ 1. Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og
fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere
til formål at varetage dyreetiske hensyn.”
Med et ændret ’ophæng’ (i form af
Dyrevelfærdsloven) er forudsætningerne afgørende ændret
–
dette må der nødvendigvis tages højde for, så det afspejles i indholdet og ordlyden af
bekendtgørelserne.
Dyrenes Beskyttelse mener, at en moderne bekendtgørelse skal indeholde en
formålsparagraf,
som tydeliggør og fastholder fokus på ditto i Dyrevelfærdsloven. Formålet skal afspejle, at
dyrebeskyttelseshensyn (og anerkendelsen af dyr som de sansende væsener, de er) naturligvis
skal have førsteprioritet i dyrevelfærdslovgivningen. Dvs. at blandt mange relevante hensyn, skal
regelsættet til stadighed holdes op imod denne vægtning af diverse prioriteter.
Dyrenes Beskyttelse anser det for en naturlig konsekvens af ovenstående, at der ikke kan laves en
”1:1
overførsel” af de nuværende formuleringer, men at man er nødsaget til grundigt at overveje
indholdet af eksisterende og behovet for nye. Dyrenes Beskyttelse kan da også konstatere, at
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0042.png
Fødevarestyrelsen har overvejet og gennemført visse indholdsmæssige ændringer, f.eks. i relation
til ophør af krav til fodring af alle svin til mæthed.
Dyrenes Beskyttelse fokuserer i høringssvaret på indgreb og behandling af dyr, som meget direkte
demonstrerer, at det ikke er sikring af god dyrevelfærd og etisk hensyntagen, der er den primære
hensigt med bestemmelserne - men at det derimod er produktionsmæssige og økonomiske
hensyn m.v., der gør, at dyrene skal tilpasses systemerne, fremfor omvendt.
Dyrenes Beskyttelse finder, at en række emneområder indeholder bestemmelser, hvor der savnes
en begrundelse for, at de er forenelige med Formålsbestemmelsen i Dyrevelfærdsloven. Det
gælder bl.a. i forhold til amputation af diverse legemsdele
(’mutilation’), f.eks.
halekupering,
kastration, afhorning og næbtrimning, samt aflivnings- og avlsmetoder.
Manglende regler for dyr i fødevareproduktionen:
Dyrenes Beskyttelse mener, at der er behov for en række nye dyreartsspecifikke BEK., f.eks. for
katte, får/geder, øvrige slagtefjerkræ-arter (udover som p.t. for kyllinger, kalkuner), herunder
ænder og gæs, samt for dyr i akvakulturbrug (fisk) m.v. Der mangler en faglig begrundelse for, at
der ikke er fastsat regler for de
pågældende dyrearter.
Tilsvarende er der
indenfor samme dyreart
detaljerede regler for f.eks. malkekvægsracer, men
ikke for kødkvægsracer.
Dyrenes Beskyttelse
mener, at der er behov for at udstede en selvstændig ’BEK. om
dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af udegående dyr’, som samler bestemmelser fra de
dyreartsspecifikke BEK. Med de menneskeskabte klimaforandringer vil alle former for ekstremt
vejr forudsigeligt blive mere udbredte i fremtiden: i form af ekstrem varme og tørke, stærk kulde
og blæst, våde og mudrede forhold m.v. Derfor er det vigtigt, at der skabes rammer, der sikrer, at
dyrene ikke kommer til at lide overlast, og at de får mulighed for at udleve deres naturlige
adfærd.
Tilsyn er en væsentlig bestemmelse bl.a. i forhold til at opdage syge og tilskadekomne dyr, så
disse kan få passende behandling. Dyrenes Beskyttelse mener, at kravet om dagligt tilsyn - med
den anførte begrundelse
–
burde udbredes til at gælde udegående dyr generelt.
Strukturering af lovgivning:
Dyrenes Beskyttelse er af den opfattelse, at det overordnede princip for strukturering af
lovgivning på dyrevelfærdsområdet skal være at sikre bedst mulig beskyttelse af dyr. Det er en
forudsætning herfor, at borgeren, der har ansvaret for dyrenes tarv, kan orientere sig i et
brugervenligt regelsæt, som er let at overskue og forstå
–
ellers er der en overhængende risiko
for, at der ikke bliver taget de foreskrevne hensyn til sikring af god dyrevelfærd i praksis (dvs. at
reglerne ikke bliver implementeret i virkeligheden til gavn for dyrene).
Dyrenes Beskyttelse anerkender, at der er lavet et stort og møjsommeligt arbejde med de
dyreartsspecifikke BEK. Dyrenes Beskyttelse vil imidlertid foreslå, at bekendtgørelser (BEK.) i
videst muligt omfang
–
og hvor det giver god mening
–
skal være
tværgående
(på tværs af
dyrearter) og tematiske, da gentagelser af de samme bestemmelser i flere dyreartsspecifikke BEK.
derved undgås, ligesom de dyrevelfærdsmæssige problemstillinger grundlæggende er de samme,
uanset om det drejer sig om den ene eller anden dyreart. I de dyreartsspecifikke BEK. bør der
derfor laves henvisninger til de tematiske BEK. (i stedet for omvendt, som der lægges op til).
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0043.png
Samtidig bliver BEK. heller ikke meget lange og uoverskuelige: og dette ville da også være dårligt
foreneligt med ambitionen om brugervenlig lovgivning.
Dyrenes Beskyttelse anser følgende emner for oplagte til tværgående BEK.:
·
BEK. om operative indgreb m.v. på dyr [som er Dyrenes Beskyttelses forslag til ny titel for
den eksisterende ’BEK. om halekupering, kastration og afhorning af visse dyr’] omfattende
halekupering/ørekupering/kastration/afhorning/næbtrimning/tandklipning/tandslibning/
tandekstraktion/næseringning/øremærkning/brændemærkning/amputationer m.v.
·
BEK. om aflivning, herunder slagtning, af dyr
·
BEK. om visse aggregater, halsbånd m.v. til dyr, herunder om forbud mod brug og
markedsføring
·
(Ny) BEK. om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af udegående dyr
Dyrenes Beskyttelse bemærker, at bestemmelser i de 3 førstnævnte tværgående BEK. alligevel
opretholdes, selvom der er udflyttet materiale til de dyreartsspecifikke BEK.
Regulering på bekendtgørelsesniveau:
Ved fremtidige bekendtgørelsesændringer bør der inkluderes en konsekvensvurdering af
ændringerne, ift. økonomi, miljø og administration som ved lovændringer - henset til at
dyrevelfærden fremover primært reguleres på administrativt niveau.
Bekendtgørelsesfasen:
Dyrenes Beskyttelse noterer sig planen om at videreføre en lang række gældende
bekendtgørelser, som derved ikke bliver forbedret i forbindelse med den ny Dyrevelfærdslov. Det
er ikke hensigtsmæssigt kun drypvis (og muligvis over et flerårigt forløb) at ville udstede en stor
del af bekendtgørelserne, når det på et eller andet tidspunkt findes belejligt at revidere dem af
anden årsag. Der mangler en god grund til dette skridt, og i det mindste må der efterspørges en
forpligtende køre-
og tidsplan for evt. efterfølgende ’bølger’ af bekendtgørelsesrevisioner, så
disse er gennemført senest indenfor f.eks. �½ år efter Lovens ikrafttræden. Alternativt kan en
samlet udskydelse af fælles ikrafttræden af Dyrevelfærdslov og bekendtgørelser overvejes. Det er
Dyrenes Beskyttelses opfattelse, at der bør afsættes tilstrækkelig tid til en grundig og principiel
modernisering af regelgrundlaget på dyrevelfærdsområdet - for derved at få udmøntet de fine
visioner og ambitioner i Dyrevelfærdslovens formålsbestemmelse.
Involvering af interessenter:
Dyrenes Beskyttelse skal venligst anmode om, at der fremlægges en tidsplan for udrulning af
Lovkompas, herunder i relation til rækkefølgen af de påtænkte justeringer.
Det er af afgørende betydning, at der gives tilstrækkeligt lange tidsfrister til at sikre
interessenternes mulighed for at påvirke processen, i kraft af høringssvar m.v.
Dyrenes Beskyttelse finder, at der skal være fuld åbenhed og transparens omkring en proces med
så store ændringer af strukturen for regelsættet på området, som der er lagt op til.
I Lovbemærkningerne til Dyrevelfærdsloven
–
samt i Ministersvar til lovbehandlingen
–
er der
givet visse hensigtserklæringer og forsikringer om transparens og demokratisk inddragelse af
interessenter, som Dyrenes Beskyttelse forventer bliver virkeliggjort.
4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0044.png
Dyrenes Beskyttelse skal derfor opfordre til, at der nedsættes et interessentudvalg, som holdes
tæt orienteret om
–
og får mulighed for at påvirke
–
det videre implementeringsarbejde.
Nationale særregler:
Generelt værdsætter Dyrenes Beskyttelse, at national lovgivning, som er strengere end EU-
lovgivning, bliver videreført i udkast til bekendtgørelser.
Dyrenes Beskyttelse er tilhænger af, at der ikke sker svækkelse af de nuværende danske regler på
dyrevelfærdsområdet. I det omfang det er muligt, bør Danmark derfor arbejde for udbredelse og
sikring af et fælles højt beskyttelsesniveau på dyrevelfærdsområdet i internationale
sammenhænge. Dyrenes Beskyttelse ønsker, at der i videst muligt omfang gives mulighed for, at
der kan fastsættes nationale særregler, som sikrer bedre dyrevelfærd.
Øvrige generelle bemærkninger
Dyrenes Beskyttelse indgår naturligvis gerne i en dialog om ovenstående emner m.v.
Dyrenes Beskyttelse har i forbindelse med gennemgangen af de 12 bekendtgørelser en række
specifikke bemærkninger, som fremgår af nedenstående bilag.
Med venlig hilsen
Britta Riis
Direktør
Søren Kent Pedersen
Dyrlæge, Ph.D.
5
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0045.png
BILAG:
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER VEDR. FORSLAG TIL BEKENDTGØRELSER
(DYREVELFÆRDSLOVEN)
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise:
*Stjernemarkerede initiativer ville medvirke til at forkorte BEK. fra de nuværende 18 A4-sider med
87 paragraffer (§§)
–
hvorved den gøres mere overskuelig og brugervenlig.
Hjemmel
§ 4,
stk. 1
Indhold & evt. FVST-kommentarer
”Den
besætningsansvarlige skal
sikre sig, at alle grise skal tilses
mindst en gang daglig. Det daglige
tilsyn gælder også grise, der holdes
udendørs.”
FVST-kommentar:
Bestemmelsen i § 4, stk. 1, 1. pkt.,
om tilsyn er indsat, uanset at dette
også fremgår af dyrevelfærdsloven.
Et af formålene med modernisering
af dyrevelfærdslovgivningen er at
gøre lovgivningen mere overskuelig
og brugervenlig. Brugervenligheden
skal bl.a. afspejles i, at de regler,
der gælder for de forskellige
dyrearter samles i én
bekendtgørelse.
Tilsyn er en væsentlig bestemmelse
bl.a. i forhold til at opdage syge og
tilskadekomne dyr, så disse kan få
passende behandling. Derfor
vurderes det som væsentligt, at
bestemmelsen medtages her.
§ 14
”Ud over de foranstaltninger, der
normalt træffes for at forhindre
halebidning og andre uvaner, samt
for at grisenes adfærdsmæssige
behov skal kunne tilfredsstilles, skal
alle grise have permanent adgang
til en tilstrækkelig mængde halm
eller andet manipulerbart
Dyrenes Beskyttelse foreslår, at ordet ”uvane”
erstattes af enten ”adfærdsmæssige
stressreaktioner” eller ”adfærdsmæssige
ytringer på mistrivsel”.
Ordet ”uvane” om grises stressudløste
psykiske reaktioner - herunder alvorlige
reaktioner, der er udtryk for meget stor
6
Dyrenes Beskyttelses bemærkninger
Dyrenes Beskyttelse støtter initiativet, og
kravet om dagligt tilsyn burde - med den
anførte begrundelse - udbredes til at gælde
udegående dyr generelt.
Formuleringen bør dog være, som følger:
”Den
besætningsansvarlige skal sikre sig, at
alle grise tilses mindst en gang daglig. Det
daglige tilsyn gælder også grise, der holdes
udendørs.”
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0046.png
materiale, der kan opfylde deres
behov for beskæftigelses- og
rodemateriale.”
mistrivsel - stemmer dårligt overens med, at
der her er tale om en ny Dyrevelfærdslov med
en helt ny formålsparagraf, der gerne skulle
give dyrene status.
Dyrenes beskyttelse ønsker at fastholde, at alle
svin skal have adgang til foder, der kan give
dem mæthedsfølelse. Dette kan også være
relevant for andre svin end goldsøer, samt
drægtige gylte og søer. Eksempelvis for orner
og for yngre grise/slagtesvin på grund af
hierarkiske forhold omkring adgangen til
foder.
§ 18
”Goldsøer, drægtige søer og
drægtige gylte skal have adgang til
en tilstrækkelig mængde halm,
fyldigt foder eller foder med højt
fiberindhold, der kan give
mæthedsfølelse og opfylde deres
behov for at tygge.”
FVST-kommentar:
§ 13 i LBK 51/2017 videreføres ikke,
da den anses for dækket af §§ 14 og
18 i det foreslåede
bekendtgørelsesudkast.
§§ 22-24
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold vedr.
anvendelse af elektriske aggregater og
halsbånd m.v. til grise bør indgå i den
tværgående ’Bekendtgørelse om visse
aggregater, halsbånd m.v. til dyr, herunder om
forbud mod brug og markedsføring’, hvortil
der indsættes en reference.
”Der må ikke anvendes naturlig
eller kunstig avl eller avlsmetoder,
der påfører eller kan påføre grise
smerte, skade, lidelse, angst, varigt
men eller væsentlig ulempe.”
Dyrenes Beskyttelse mener, at der er behov
for, at Fødevarestyrelsen klart og tydeligt
redegør for konkret indhold og rækkevidde af
bestemmelserne. Lægmand/borgeren skal
kunne forstå, hvad der menes hermed.
Dyrenes Beskyttelse er klart af den opfattelse,
at avlsarbejdet for svin i høj grad netop har
været - og er - i strid med bestemmelsernes
intention, f.eks. i relation til so- og
kuldstørrelse, hvorved søer føder ufysiologisk
mange - og alt for små og svage grise - som de
ikke med deres patteantal kan ernære: Med
store og livslange konsekvenser for både
moderdyr og afkoms velfærd og sundhed,
herunder en ekstremt høj
pattegrisedødelighed.
Dyrenes Beskyttelse savner en begrundelse
for, at denne type avlsarbejde er foreneligt
med formålsbestemmelsen i
7
§ 37,
stk. 1
§ 38
”Der må
ikke holdes grise, hvis det
ikke ud fra grisens genotype eller
fænotype med rimelighed kan
forventes, at det kan ske uden at
skade grisens sundhed eller
velfærd.”
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0047.png
Dyrevelfærdsloven, herunder det forhold, at
dyr er sansende væsener, der skal behandles
med respekt, samt etisk hensyntagen.
Endvidere er det ikke brugervenligt at gengive
fremmedord (’fænotype’/’genotype’) fra
Direktivet i en BEK., som skal være
umiddelbart forståelig for lægmand.
§ 40
”Der må ikke sættes ringe eller
andet i trynen på grise. Dog må der
sættes en glat ring i trynen for at
forhindre grisen i at rode i jorden.
Isætning af en ring i trynen på en
gris må kun foretages af en dyrlæge
eller en person, der har modtaget
instruks og vejledning heri, og som
har erfaring med at isætte en ring i
trynen med passende midler og
under hygiejniske forhold.”
”Øremærkning af grise må kun
foretages af personer, som har de
fornødne faglige forudsætninger
herfor.”
”Orners hjørnetænder kan om
nødvendigt slibes ensartet for at
undgå beskadigelse af andre dyr
eller af sikkerhedsgrunde. Slibning
må kun foretages af en dyrlæge
eller en person, der er uddannet
heri, og som har erfaring med at
udføre slibning af hjørnetænder
med passende midler og under
hygiejniske forhold.”
”Pattegrises hjørnetænder kan
slibes inden for grisens 4 første
levedøgn, hvis der er
dokumentation for, at der på
bedriften er sket skader på søers
patter eller på andre grises hoveder,
herunder ører, som følge af, at
slibning ikke er foretaget.
Hjørnetænderne skal slibes
ensartet.”
Potentielt kan der ved tandslibning påføres
dyrene betydelig smerte, ligesom forkert
udført tandslibning kan være indgangsport for
infektioner. Dyrenes Beskyttelse kan være
bekymret for, at unødvendig tandslibning
finder sted.
Dyrenes Beskyttelse ønsker forhold vedr.
slibning af hjørnetænder hos svin nærmere
belyst, herunder omfang og procedurer m.v.
Der bør fastsættes detaljerede regler om
hvornår, og i givet fald hvordan, tandslibning
må udføres - og af hvem. Dyrenes Beskyttelse
ønsker tandslibning begrænset mest muligt.
Dyrenes Beskyttelse savner en begrundelse
for, at det er foreneligt med
formålsbestemmelsen i Dyrevelfærdsloven -
herunder det forhold, at dyr er sansende
væsener, der skal behandles med respekt samt
etiske hensyn - at bero på, at det er
8
*Dyrenes Beskyttelse mener, at bestemmelser
vedr. næseringning og øremærkning af grise
bør flyttes til en tværgående (på tværs af
dyrearter) ’BEK. om operative indgreb m.v. på
dyr’, hvortil der indsættes en reference.
§ 41
§ 42,
stk. 2
§ 42,
stk. 4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0048.png
nødvendigt at foretage tandslibning på svin.
I det hele taget bør udgangspunktet være, at
produktionen af svin indrettes, så der ikke er
brug for tandslibning.
§ 42
*Dyrenes Beskyttelse mener, at bestemmelser
vedr. tandslibning af grise bør flyttes til en
tværgående (på tværs af dyrearter) ’BEK. om
operative indgreb m.v. på dyr’, hvortil der
indsættes en reference.
”Grise,
der er over 7 dage gamle,
må kun kastreres, hvis grisen er
bedøvet, inden kastrationen
foretages, og hvis der samtidig
gives længerevarende
smertebehandling. Kastrationen
skal foretages af en dyrlæge.”
”Kastration af pattegrise må kun
foretages uden forudgående
bedøvelse af pattegrisen, hvis det
sker så tidligt som muligt inden for
grisens 2.-7. levedøgn, og hvis
grisen samtidig gives
længerevarende smertebehandling.
Kastration må kun foretages af en
dyrlæge eller en person, har
modtaget instruks og vejledning
heri, og som har erfaring med at
kastrere pattegrise med passende
midler og under hygiejniske
forhold.”
Dyrenes Beskyttelse mener, at der generelt
bør indføres forbud mod kastration af svin.
I det hele taget bør udgangspunktet være, at
produktionen indrettes, så der ikke er brug for
at kastrere svin, da det er unødvendigt, hvilket
også bl.a. udenlandske (e.g. britisk)
produktionsformer vidner om.
Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at der er
fagligt grundlag for at lave en skelnen ved 7.
levedøgn i relation til kastration af svin.
§ 43
§ 44,
stk. 1
§§ 43-45
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold vedr.
kastration af grise bør indgå i en tværgående
(på tværs af dyrearter) ’BEK. om operative
indgreb m.v. på dyr’, hvortil der
indsættes en
reference.
”Grise, der er over 4 dage gamle,
må kun halekuperes, hvis det
konkret er påkrævet af veterinære
hensyn. Halekuperingen skal
foretages af en dyrlæge, og grisen
skal bedøves, inden kuperingen
foretages. Grisen skal samtidig
Dyrenes Beskyttelse mener, at der generelt
bør indføres forbud mod halekupering af svin.
I det hele taget bør udgangspunktet være, at
produktionen indrettes, så der ikke er brug for
at halekupere svin; og at evt. halekupering kun
foretages af strikte veterinære hensyn.
9
§ 46
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0049.png
gives længerevarende
smertebehandling.”
§ 47,
stk. 2
”Pattegrise kan halekuperes inden
for grisens 2.-4. levedøgn, hvis der
er skriftlig dokumentation for, at
der er sket skader på haler
(halebid), jf. dog § 48. Den skriftlige
dokumentation skal på forlangende
forevises tilsynsmyndigheden. Halen
skal kuperes mindst muligt, og der
må højst kuperes op til halvdelen af
den. Dokumentationen skal
indeholde oplysninger om 1)
hvornår halebid er forekommet, 2)
andelen af grise eller stier, hvor der
er konstateret halebid, og 3)
alvoren af skader på haler som
følge af
halebidning.”
”Halekupering efter stk. 2, kan
foretages uden forudgående
bedøvelse af pattegrisen, hvis
halekuperingen foretages af en
dyrlæge eller en person, der har
modtaget instruks og vejledning
heri, og som har erfaring med at
halekupere pattegrise med
passende midler og under
hygiejniske forhold.”
Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at der er
fagligt grundlag for at lave en skelnen ved 4.
levedøgn i relation til halekupering af svin.
§ 47,
stk. 3
§§ 46-49
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold vedr.
halekupering af svin bør indgå i en tværgående
’BEK. om operative indgreb m.v. på dyr’,
hvortil der indsættes en reference.
”I besætninger med grise, som
opretholder besøgsregler med
karantænetider fra besøg i anden
besætning med grise, skal den
besætningsansvarlige være i
besiddelse af en boltpistol og udstyr
til efterfølgende afblødning eller
rygmarvsstødning samt være
instrueret i brugen. Boltpistolen og
udstyr til efterfølgende afblødning
eller rygmarvsstødning skal
Dyrenes Beskyttelse støtter initiativet, som
med fordel kunne gøres helt eksplicit med
formuleringen: ”boltpistol
til bedøvelse”.
§ 52,
stk. 1
10
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0050.png
opbevares i besætningen og til
enhver tid være i funktionsdygtig
stand.”
FVST-kommentar:
I den foreslåede 52, stk. 1, er tilføjet
”og
udstyr til efterfølgende
afblødning eller rygmarvsstødning”
for at præcisere, at boltpistol er et
bedøvelsesinstrument, der skal
efterfølges af en metode, der sikrer,
at grisen dør.
§ 52,
stk. 2
”Ved aflivning af grise over 5 kg skal
der til bedøvelse anvendes en
boltpistol, medmindre aflivning
foretages af en dyrlæge, af en
slagter eller af en person med
jagttegn. Bedøvelse med boltpistol
skal umiddelbart efterfølges af
afblødning eller rygmarvsstødning.”
Dyrenes Beskyttelse ønsker fokus på
problemstillingen omkring den
gængse/udbredte praksis (i svinebesætninger)
med, at producenten afliver grise på op til 5 kg
ved at slå deres hoved/nakke hårdt ned i et
betongulv el. staldinventar.
§§ 52-57
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold vedr.
aflivning, herunder slagtning, af grise i
besætninger bør indgå i den tværgående ’BEK.
om aflivning, herunder slagtning, af dyr’,
hvortil der indsættes en reference.
”Søer skal fra fravænning og indtil
4
uger efter løbning være løsgående i
løsdriftssystemer i større eller
mindre grupper. Tilsvarende gælder
for gylte fra indsættelse i stald eller
staldafsnit med henblik på løbning
og indtil 4 uger efter løbning.
Enkelte grise, som er aggressive, er
blevet angrebet af andre grise eller
er syge eller skadede, kan dog
opstaldes midlertidigt i individuelle
stier eller i aflastningsstier.
Goldsøer kan i den egentlige
brunstperiode opstaldes i
individuelle stier eller
enkeltdyrsbokse i højst 3 dage,
såfremt det vurderes, at soen på
grund af sin adfærd kan skade sig
selv eller andre søer eller gylte.
Dyrenes Beskyttelse ønsker indført et forbud
mod fiksering af søer.
Dyrenes Beskyttelse savner en begrundelse
for, at fiksering af søer er foreneligt med
formålsbestemmelsen i Dyrevelfærdsloven,
herunder det forhold, at dyr er sansende
væsener, der skal behandles med respekt,
samt etisk hensyntagen.
§ 64
11
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0051.png
Stk. 2. Søer og gylte skal 4 uger
efter løbning og indtil 7 dage før
forventet faring være løsgående i
løsdriftssystemer i større eller
mindre grupper. Enkelte søer eller
gylte, som er aggressive, er blevet
angrebet af andre grise eller er syge
eller skadede, kan dog opstaldes
midlertidigt i individuelle stier eller
aflastningsstier.”
§ 68
”For gylte,
goldsøer og drægtige
søer i løsdriftssystemer skal der
være installeret et
overbrusningsanlæg eller en
tilsvarende anordning, hvorved
dyrenes kropstemperatur kan
reguleres.”
”I stier til
smågrise over 20 kg, avls-
og slagtegrise skal der være
installeret et overbrusningsanlæg
eller en tilsvarende anordning, der
skal bruges til at regulere grisenes
kropstemperatur.”
”Hvis grisene har adgang til et eller
flere arealer med både skygge og
effektiv luftudskiftning, hvor der er
plads til, at alle grise i samme fold
kan ligge ned i udstrakt sideleje på
samme tid i døgnets varmeste
timer, kan sølehullet erstattes med
et overbrusningsanlæg eller
tilsvarende anordning, hvorved
grisenes kropstemperatur kan
reguleres.”
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold for
udegående svin bør indgå i en ny tværgående
’BEK. om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til
hold af udegående dyr’, hvortil der indsættes
en reference.
Dyrenes Beskyttelse ønsker en udførlig
beskrivelse af, hvordan overbrusningsanlæg
skal bruges i praksis i relation til
temperaturniveau m.v. (altså f.eks. hvor længe
og hvor mange gange, det skal aktiveres under
diverse forhold). Set i lyset af svins helt særlige
behov for temperaturregulering kan der
hurtigt opstå dyrevelfærdsmæssigt kritiske
forhold, hvorved der ikke udvises fornøden
respekt for dyr, som de sansende væsener, de
er.
Strengt taget er det gældende krav, at der skal
eksistere et anlæg, men ikke at det
skal
anvendes i praksis, og i givet fald hvordan.
§ 72
§ 81,
stk. 2
§§ 73-82
12
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0052.png
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste:
*Stjernemarkerede initiativer ville medvirke til at forkorte BEK. fra de nuværende 6 A4-sider med
37 paragraffer (§§)
–
hvorved den gøres mere overskuelig og brugervenlig.
Hjemmel
N/A
Indhold
LBK nr. 304/2017 -
hesteloven
§ 1.
Stk. 3.
Miljø- og
fødevareministeren
kan i særlige tilfælde
helt eller delvis
undtage visse
hestehold fra loven.
FVST-kommentarer
Denne
dispensationsmulighed
gengives ikke i
bekendtgørelsen. Der er
ikke tale om en almindelig
dispensationspraksis, men
en praksis, hvor
muligheden for at opnå
dispensation er meget
begrænset
(fredningsværdier og
ekspropriation), jf.
nedenfor. At indsætte en
dispensationsmulighed, vil
derfor sende et forkert
signal om muligheden for
at opnå dispensation.
Bestemmelsen er ny. Det
er tilkendegivet i
bemærkninger til
dyrevelfærdsloven, at der
indføres et krav om
artsfællekontakt.
Dyrenes Beskyttelses
bemærkninger
Dyrenes Beskyttelse støtter,
at den tidl. mulighed for
dispensation udgår af § 1 i
den ny BEK.
§3
”Enhver hest skal
holdes i et hestehold,
der består af mindst to
husdyr enten af
hestearten eller af
æselarten eller af to
krydsninger af disse.”
Dyrenes Beskyttelse er
meget tilfreds med kravet
om artsfælle-kontakt til
heste, der også bør
implementeres for andre
sociale dyr.
§§ 18-19
*Dyrenes Beskyttelse mener,
at Kap. 6 vedr. forhold for
udegående heste i
vinterperioden m.v. bør
overføres til en ny
tværgående ’BEK. om
dyrevelfærdsmæssige
mindstekrav til hold af
udegående dyr’, hvortil der
indsættes en reference.
”Heste skal passes af et
tilstrækkeligt antal
Ny bestemmelse.
Dyrenes Beskyttelse bifalder
initiativet.
13
§ 22
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0053.png
personer, der har de
relevante faglige
færdigheder og
kvalifikationer og den
relevante faglige viden
således, at hestene kan
passes
velfærdsmæssigt
forsvarligt.”
§ 23,
stk. 1
”Enhver, der holder
hest, skal sørge for, at
hesten tilses mindst én
gang om dagen, jf. § 9,
stk. 1 i
dyrevelfærdsloven. Det
daglige tilsyn gælder
også heste på græs
eller lignende.”
’Det daglige tilsyn gælder
også heste på græs eller
lignende.’ er tilføjet. Der er
tale om en præcisering af
den gældende
bestemmelse. At det
daglige tilsyn også gælder
heste på græs eller lign.
fremgår af formuleringen
af bestemmelsen i
hesteloven og af
bemærkningerne til
hesteloven.
Dyrenes Beskyttelse mener,
at kravet om dagligt tilsyn
ikke alene skal gælde
udegående heste, men bør
udbredes til alle udegående
dyr.
§§ 25-26
*Dyrenes Beskyttelse mener,
at forhold vedr. aflivning,
herunder slagtning, af heste i
hesteholdet, bør indgå i den
tværgående
’BEK. om
aflivning, herunder slagtning,
af dyr’, hvortil der indsættes
en reference.
”Brugen af ethvert
fjernbetjent eller
automatisk virkende
aggregat, der hæftes
på hesten, og påfører
hesten elektrisk stød
eller anden væsentlig
ulempe, når det
aktiveres, er forbudt.”
*Dyrenes Beskyttelse mener,
at forhold vedr. anvendelse
af elektriske aggregater til
heste bør indgå i den
tværgående ’Bekendtgørelse
om visse aggregater,
halsbånd m.v. til dyr,
herunder om forbud mod
brug og markedsføring’,
hvortil der indsættes en
reference.
*Dyrenes Beskyttelse mener,
at forhold vedr.
14
§ 30
§ 32
”Brændemærkning af
heste er ikke tilladt.”
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0054.png
brændemærkning af heste
bør indgå i en tværgående
’BEK. om operative indgreb
m.v. på dyr’, hvortil der
indsættes en reference.
§ 33
”Heste må kun
halekuperes, hvis det
konkret er påkrævet af
veterinære hensyn.
Halekuperingen skal
altid foretages af en
dyrlæge, og hesten skal
bedøves, inden
kuperingen foretages.
Hesten skal samtidig
gives længerevarende
smertebehandling. ”
Sammenskrivning af § 1,
stk. 1, og § 2 i Bkg nr.
1402/2018 og
teksttilpasning til heste.
§ 33, 3. pkt., om
længerevarende
smertebehandling er nyt og
sidestiller heste med
pattegrise, der halekuperes
efter 4. levedøgn.
§ 33, 3. pkt., er endvidere
en præcisering af
dyreværnslovens
bestemmelse om, at
smerte og lidelse ved
operative indgreb skal
begrænses i videst muligt
omfang
§ 34
”Heste
må kun
kastreres, hvis hesten
er bedøvet, inden
kastrationen foretages,
og kastrationen skal
altid foretages af en
dyrlæge. Hesten skal
samtidig gives
længerevarende
smertebehandling.”
Sammenskrivning af § 6,
stk. 1, og § 7 i bkg nr.
1402/2018 og
teksttilpasning til heste.
§ 34, 2. pkt., om
længerevarende
smertebehandling er nyt og
sidestiller heste med
pattegrise, der kastreres
efter 7. levedøgn og kalve,
der kastreres med burdizzo
inden de er 4 uger gamle,
eller kirurgisk efter de er 4
uger gamle.
§ 34, 2. pkt., er endvidere
en præcisering af
dyreværnslovens
bestemmelse om, at
15
Dyrenes Beskyttelse bifalder
ændringen.
*Dyrenes Beskyttelse mener,
at forhold vedr. halekupering
af heste bør indgå i en
tværgående ’BEK. om
operative indgreb m.v. på
dyr’, hvortil der indsættes en
reference.
Dyrenes Beskyttelse bifalder
ændringen.
*Dyrenes Beskyttelse mener,
at forhold vedr. kastration af
heste bør indgå i en
tværgående ’BEK. om
operative indgreb m.v. på
dyr’, hvortil der indsættes en
reference.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0055.png
smerte og lidelse ved
operative indgreb skal
begrænses i videst muligt
omfang.
§ 35
”Fjernelse
af
mælketænder hos
heste er forbudt,
medmindre den
blivende tand er i
frembrud og kan ses. I
andre tilfælde, hvor
fjernelse af tænder hos
heste er nødvendig, må
denne kun foretages af
en dyrlæge, og hesten
skal samtidig i
fornødent omfang
bedøves og gives
længerevarende
smertebehandling.”
Bestemmelsen om
bedøvelse og
længerevarende
smertebehandling er ny.
Det fremgår således, at
bedøvelse og
smertebehandling skal ske i
” fornødent omfang”,
hvilket skal ses i lyset af, at
bedøvelse og
længerevarende
smertebehandling ikke i
alle situationer er
nødvendig.
Bestemmelsen er en
præcisering af
dyreværnslovens
bestemmelse om, at
smerte og lidelse ved
operative indgreb skal
begrænses i videst muligt
omfang.
Dyrenes Beskyttelse bifalder
ændringen.
Dyrenes Beskyttelse vil
opfordre til, at
Dyrevelfærdslovens
bestemmelse, om at
smerte
og lidelse ved operative
indgreb skal begrænses i
videst muligt omfang,
også
bør gælde for
tandekstraktion på andre dyr
end heste, således at disse
sansende væsener - i
fornødent omfang - både
bedøves forudgående og
gives længerevarende
smertebehandling
efterfølgende.
*Dyrenes Beskyttelse mener,
at forhold vedr.
tandudtrækning m.v. bør
overføres til en tværgående
’BEK. om operative indgreb
m.v. på dyr’, hvortil der
henvises i indeværende BEK.
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg:
*Stjernemarkerede initiativer ville medvirke til at forkorte BEK. fra de nuværende 18 A4-sider med
138 paragraffer (§§)
–
hvorved den gøres mere overskuelig og brugervenlig.
Hjemmel Indhold & FVST-
kommentarer
§ 10
”Kreaturer, der holdes
udendørs, skal være bedst
muligt beskyttet mod rovdyr
Dyrenes Beskyttelses bemærkninger
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold for
udegående kreaturer bør indgå i en ny tværgående
’BEK. om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af
16
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0056.png
og smitterisici. Kreaturerne
skal desuden sikres mod vejr
og vind i overensstemmelse
med deres behov, jf.
dyrevelfærdslovens § 18, stk.
1, 3. pkt.”
§ 16
”Den besætningsansvarlige
skal sørge for, at malkekøer,
herunder malkekøer på græs,
samt ungdyr og kalve, som er
afkom af malkekvæg, tilses
mindst en gang om dagen.”
FVST-kommentar:
Det fremgår af
dyrevelfærdslovens § 9, stk.
1, at dyr skal tilses mindst en
gang om dagen. Dette gælder
dog ikke for fritgående dyr på
græs el.lign., som skal tilses
jævnligt.
Bestemmelsen er således
medtaget i bekendtgørelsen
for at sikre, at også
malkekøer på græs tilses
mindst en gang om dagen,
som også fremgår af
gældende ret.
§ 25,
stk. 1
”Der må ikke
anvendes
naturlig eller kunstig avl eller
avlsmetoder, der påfører eller
kan påføre de berørte
kreaturer smerte, skade,
lidelse, angst, varigt men eller
væsentlig ulempe.”
”Der må ikke holdes
kreaturer, hvis det ikke ud fra
dyrets genotype eller
fænotype med rimelighed kan
forventes, at det kan ske
uden at skade kreaturets
sundhed eller velfærd.”
udegående dyr’, hvortil der indsættes
en reference.
Dyrenes Beskyttelse deler opfattelsen af, at der bør
være dagligt tilsyn af udegående malkekvæg-kreaturer
på græs; hvilket i øvrigt bør udbredes til at gælde alle
dyrearter/-grupper.
Dyrenes Beskyttelse mener, at der er behov for klart
og tydeligt at redegøre for konkret indhold og
rækkevidde af bestemmelsen. Lægmand/borgeren
skal kunne forstå, hvad der menes hermed.
Dyrenes Beskyttelse er klart af den opfattelse, at
avlsarbejdet for kvæg i visse tilfælde kan siges at være
i strid med bestemmelsernes intention, f.eks. i
relation til potentiale for ekstrem høj mælkeydelse
samt kælvningsbesvær hos navnlig kødkvægsracer
(med store konsekvenser for både moderdyr og
afkoms velfærd og sundhed).
Dyrenes Beskyttelse savner en begrundelse for, at
denne type avlsarbejde er foreneligt med
formålsbestemmelsen i Dyrevelfærdsloven, herunder
det forhold, at dyr er sansende væsener, der skal
behandles med respekt, samt etisk hensyntagen.
17
§ 26
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0057.png
Endvidere er det ikke brugervenligt at gengive
fremmedord (’fænotype’/’genotype’) fra Direktivet
i
en BEK., som skal være umiddelbart forståelig for
lægmand.
§ 27
”Kreaturer må kun kastreres,
hvis kreaturet er bedøvet,
inden kastrationen foretages,
og kastrationen skal altid
foretages af en dyrlæge.
Kreaturet skal samtidig gives
længerevarende
smertebehandling.”
”Kalve kan kastreres ved
anvendelse af en
burdizzotang, hvis
1) det sker inden for dyrets
første 4 leveuger,
2) dyrlægen forinden
kastrationen har lagt en
lokalbedøvelse på dyret, og
3) dyret gives
længerevarende
smertebehandling.”
Dyrenes Beskyttelse mener, at dette princip (med
både forudgående bedøvelse og efterfølgende
længerevarende smertebehandling ved kastration)
bør gælde alle kreaturer - uden undtagelse.
§ 28,
stk. 1
Dyrenes Beskyttelse mener at det - uanset alder - ud
fra et etisk og fagligt synspunkt er helt urimeligt at
bero på at foretage kastration ved klemning af
blodforsyning til væv/organer (og trykning af
nervebaner) på et levende og sansende dyr, så vævet
dør (nekrose) og henfalder: det er et lidelsesfuldt og
langvarigt forløb.
Dyrenes Beskyttelse savner en begrundelse for, at det
er foreneligt med synet på dyr, som formuleret i § 1 i
Dyrevelfærdsloven, herunder det forhold, at dyr er
sansende væsener, der skal behandles med respekt,
samt etisk hensyntagen til dyrs integritet.
Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at der et fagligt
grundlag for at lave en skelnen ved 4 leveuger i
relation til kastration af kalve med burdizzo-tang.
§ 28,
stk. 2
”Foretages kastration efter
kalvens første 4 leveuger, skal
det ske kirurgisk, og dyret
skal gives længerevarende
smertebehandling.”
§§ 27-28
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold vedr.
kastration af kreaturer bør indgå i en tværgående
’BEK. om operative indgreb m.v. på dyr’, hvortil der
indsættes en reference.
”Kreaturer
må kun afhornes,
hvis kreaturet er bedøvet,
inden afhorning foretages, og
skal altid foretages af en
dyrlæge, jf. dog § 31.”
”Afhorning af kalve, som er
Dyrenes Beskyttelse mener, at der bør stilles krav om -
ikke alene forudgående bedøvelse af kreaturer forud
for afhorning - men også til efterfølgende
længerevarende smertebehandling.
Dyrenes Beskyttelse mener, at der ikke er nogen dyr,
som bør afhornes uden forudgående bedøvelse og
efterfølgende længerevarende smertebehandling.
18
§ 30
§ 31,
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0058.png
stk. 1
under 3 måneder gamle, kan
foretages af en
besætningsansvarlige,
såfremt bedøvelse af den
enkelte kalv er foretaget af
en dyrlæge umiddelbart forud
for afhorningen.”
Dyrenes Beskyttelse savner en begrundelse for, at det
er foreneligt med formålsbestemmelsen i
Dyrevelfærdsloven, herunder det forhold, at dyr er
sansende væsener, der skal behandles med respekt,
samt etisk hensyntagen til dyrs integritet.
Herudover efterlyser Dyrenes Beskyttelse en faglig
begrundelse for, hvorfor aldersgrænsen for kalve er
sat ved netop 3 mdr.
I det hele taget bør udgangspunktet være, at
produktionen indrettes, så der ikke er brug for at
afhorne kreaturer; og at evt. afhorning kun foretages
af strikte veterinære hensyn.
§§ 29-31
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold vedr.
afhorning af kreaturer bør indgå i en tværgående ’BEK.
om operative indgreb m.v. på dyr’, hvortil der
indsættes en reference.
”Kreaturer må kun
halekuperes, hvis det konkret
er påkrævet af veterinære
hensyn og skal altid foretages
af en dyrlæge. Dyret skal
bedøves, inden kuperingen
foretages.”
Dyrenes Beskyttelse mener, at der bør indføres krav
om længerevarende smertebehandling
efterfølgende,
hvis det undtagelsesvist (af veterinære hensyn) viser
sig nødvendigt at halekupere kreaturer.
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold vedr.
halekupering af kreaturer bør indgå i en tværgående
’BEK. om operative indgreb m.v. på dyr’, hvortil
der
indsættes en reference.
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold vedr.
anvendelse af elektriske aggregater og halsbånd m.v.
til kreaturer bør indgå i den tværgående
’Bekendtgørelse om visse aggregater, halsbånd m.v. til
dyr, herunder om forbud
mod brug og markedsføring’,
hvortil der indsættes en reference.
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold vedr.
aflivning, herunder slagtning, af kreaturer i
besætninger bør overføres til den tværgående
’BEK.
om aflivning, herunder slagtning,
af dyr’, hvortil der
indsættes en reference.
§ 32
§§ 33-35
§§ 36-37
19
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0059.png
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af
slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt
om uddannelse ved hold af slagtekyllinger
*Stjernemarkerede initiativer ville medvirke til at forkorte BEK. fra de nuværende 12 A4-sider med
53 paragraffer (§§) samt bilag
–
hvorved den gøres mere overskuelig og brugervenlig.
Hjemmel
§ 13
Indhold
”Dyr, der holdes
udendørs,
skal være bedst muligt
beskyttet mod rovdyr og
smitterisici. Dyrene skal
endvidere sikres mod vejr og
vind i overensstemmelse med
deres behov, jf. § 18, stk. 1, 3.
pkt. i dyrevelfærdsloven.”
Dyrenes Beskyttelses bemærkninger
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold for
udegående fjerkræ bør indgå i en ny tværgående
’BEK. om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold
af udegående dyr’, hvortil der indsættes en
reference.
§§ 17-18
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold vedr.
aflivning, herunder slagtning, af slagtekyllinger på
bedriften
bør indgå i den tværgående ’BEK. om
aflivning, herunder slagtning, af dyr’, hvortil der
indsættes en reference.
”Der må ikke anvendes
naturlig eller kunstig avl eller
avlsmetoder, der påfører eller
kan påføre de berørte dyr
smerte, skade, lidelse, angst,
varigt men eller væsentlig
ulempe.”
”Der må ikke holdes dyr til
landbrugsformål, hvis det ikke
ud fra dyrets genotype eller
fænotype med rimelighed kan
forventes, at det kan ske uden
at skade dyrets sundhed eller
velfærd. ”
Dyrenes Beskyttelse mener, at der er behov for klart
og tydeligt at redegøre for konkret indhold og
rækkevidde af bestemmelsen. Lægmand/borgeren
skal kunne forstå, hvad der menes hermed.
Dyrenes Beskyttelse er klart af den opfattelse, at
avlsarbejdet for kyllinger i visse tilfælde kan siges at
være i strid med bestemmelsernes intention, f.eks. i
relation til vækstpotentiale (kødproduktion) og
tilhørende ben-problemer m.m. med store
konsekvenser for velfærd og sundhed.
Dyrenes Beskyttelse savner en begrundelse for, at
denne type avlsarbejde er foreneligt med
formålsbestemmelsen i Dyrevelfærdsloven,
herunder det forhold, at dyr er sansende væsener,
der skal behandles med respekt, samt etisk
hensyntagen.
Endvidere er det ikke brugervenligt at gengive
fremmedord (’fænotype’/’genotype’) fra Direktivet i
en BEK., som skal være umiddelbart forståelig for
lægmand.
20
§ 19,
stk. 1
§ 20
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0060.png
§ 21
§ 37,
stk. 2
”Trimning af næb er forbudt.”
”Den besætningsansvarlige
kan kun i ganske særlige
tilfælde påbydes at nedsætte
sin belægning af
slagtekyllinger til mindre end
25 kg levende kylling pr. m2
gulvareal.”
”Trimning af næb er forbudt.
Trimning af næb på en flok
kyllinger kan dog foretages i
særlige tilfælde inden 10 dage
efter udrugning, hvis andre
tiltag iværksat i forhold til en
tidligere flok i samme hus med
henblik på at reducere
problemerne har vist sig ikke
at have tilstrækkelig effekt, og
det er nødvendigt for at
imødegå alvorlig fjerpilning
eller kannibalisme eller for at
hindre skade på høner under
parring.”
Dyrenes Beskyttelse er enig i det fortsatte forbud.
Dyrenes Beskyttelse ønsker en klar definition af
’gulvareal’, som i modsætning til ’friareal’ ej er
nævnt i definitionsafsnittet.
§ 49,
stk. 1
Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at det er
velbegrundet af hensyn til dyrenes velfærd, at
næbtrimning ej accepteres for slagtekyllinger (jf. §
21), men på særlige vilkår i rugeægsproduktionen.
Potentielt kan der ved næbtrimning påføres dyrene
betydelig smerte, ligesom forkert udført
næbtrimning kan være indgangsport for infektioner.
Dyrenes Beskyttelse kan være bekymret for, at
unødvendig næbtrimning finder sted.
Dyrenes Beskyttelses savner en begrundelse for, at
de eksisterende næbtrimnings-procedurer er
forenelige med principperne som formuleret i
formålet med Dyrevelfærdsloven, herunder det
forhold, at dyr er sansende væsener, der skal
behandles med respekt, samt etisk hensyntagen til
dyrs integritet.
Dyrenes Beskyttelse ønsker som et minimum forhold
vedr. næbtrimning underkastet nærmere granskning
og seriøse overvejelser, herunder i relation til
rimeligheden af så omfattende indgreb på dyrene
(med tanke på tilskæring af dyr til
produktionssystemer, fremfor tilpasning af systemer
til fremme af god dyrevelfærd).
Der tænkes i den forbindelse på omfang og
procedurer m.v. (herunder smertebehandling) ved
næbtrimning samt detaljerede regler om hvornår, og
i givet fald hvordan og hvor meget, evt. næbtrimning
må udføres - og af hvem.
I det hele taget bør udgangspunktet være, at
produktionen indrettes, så der ikke er brug for at
næbtrimme fjerkræ.
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold vedr.
21
§ 49,
stk. 2
”Der må maksimalt trimmes
1/3 af kyllingens næb målt fra
næseborets yderste del til
næbspidsen. Trimning må kun
foretages af en person, som
har modtaget kyndig
vejledning heri.”
”Den dyrlæge, som rugerier
ifølge bekendtgørelse om
fjerkræproduktion og
omsætning af fjerkræ skal
tilknytte som tilsynsførende
dyrlæge, skal ved udøvelsen af
tilsynet også påse, om
trimning af næb foretages i
overensstemmelse med stk. 1
og 2, og om næbtrimningen i
øvrigt sker på en
§ 49,
stk. 3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0061.png
dyreværnsmæssig forsvarlig
måde.”
næbtrimning af kyllinger bør indgå i en tværgående
’BEK. om operative indgreb m.v. på dyr’, hvortil der
indsættes en reference.
Potentielt kan der ved amputation af sporer, tæer og
kam på fjerkræ påføres dyrene betydelig smerte,
ligesom forkert udført amputation kan være
indgangsport for infektioner. Dyrenes Beskyttelse
kan være bekymret for, at unødvendig amputation
finder sted.
Dyrenes Beskyttelses savner en begrundelse for, at
de eksisterende amputations-procedurer er
forenelige med principperne som formuleret i
formålet med Dyrevelfærdsloven, herunder det
forhold, at dyr er sansende væsener, der skal
behandles med respekt, samt etisk hensyntagen til
dyrs integritet.
Dyrenes Beskyttelse ønsker som et minimum forhold
vedr. amputation af sporer, tæer og kam
underkastet nærmere granskning og seriøse
overvejelser, herunder i relation til rimeligheden af
sådanne indgreb på dyrene (med tanke på tilskæring
af dyr til produktionssystemer, fremfor tilpasning af
systemer til fremme af god dyrevelfærd).
Der tænkes i den forbindelse på omfang og
procedurer m.v. (herunder smertebehandling) ved
amputation samt detaljerede regler om hvornår, og i
givet fald hvordan, evt. amputationer må udføres -
og af hvem.
I det hele taget bør udgangspunktet være, at
produktionen indrettes, så der ikke er brug for at
amputere sporer, tæer og kam på fjerkræ.
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold vedr.
amputation af diverse legemsdele på fjerkræ bør
indgå i en tværgående ’BEK. om operative indgreb
m.v. på dyr’, hvortil der indsættes en reference.
§ 50
”Amputation af tæer, kam og
sporer er forbudt. Amputation
på en flok hanekyllinger kan
dog ske inden 72 timer efter
udrugning, hvis det i det
enkelte tilfælde skønnes
nødvendigt af hensyn til
dyrenes velfærd. Ved
amputation af tæer må kun
det yderste led af den
bagudrettede tå fjernes.”
22
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0062.png
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af
slagtekalkuner:
*Stjernemarkerede initiativer ville medvirke til at forkorte BEK. fra de nuværende 5 A4-sider med
33 paragraffer (§§), hvorved den gøres mere overskuelig og brugervenlig.
Hjemmel
§ 5, stk. 2
Indhold
”Kalkuner, som er syge og
tilskadekomne i en sådan
grad, at behandling ikke
længere er mulig og
transport vil medføre
yderligere lidelser, skal
aflives straks…… ”
Dyrenes Beskyttelses bemærkninger
Dyrenes Beskyttelse mener, at fokus ikke primært er
på dyrevelfærd, men på at kunne føre så mange
slagtedyr som muligt igennem produktionen; dette
understreges også ved sammenblanding med
transportaspektet.
I besætningen må man vurdere, om dyrevelfærd er i
orden; når det er tid til transport, skal
transportegnethed vurderes. Det er 2 adskilte
tilstande/begivenheder. Overvejelser omkring
transportegnethed hører hjemme i
transportlovgivningen.
Man skal behandle syge/tilskadekomne kalkuner i
besætningen, når der er forhåbning om fuld
restitution; ellers må sådanne kalkuner aflives
hurtigst muligt.
Bestemmelsen lyder, som om der
kalkuleres/opereres med at kunne ”smyge” lettere
syge/tilskadekomne kalkuner frem til slagtning, idet
de dog også lige skal kunne holde til transporten
uden at blive alt for alvorligt syge/tilskadekomne (så
de enten dør el. bliver kasseret på slagteriet).
Tankegangen er vanskeligt forenelig med
formålsbestemmelsen (§ 1) i Dyrevelfærdsloven,
herunder det forhold, at dyr er sansende væsener,
der skal behandles med respekt, samt etisk
hensyntagen til dyrs integritet.
§§ 13 & 15
Termerne ’friareal’ (i § 15) og ’gulvareal’ (i § 13) bør
nævnes i definitionsafsnittet.
”Dyr, der holdes udendørs,
skal være bedst muligt
beskyttet mod rovdyr og
smitterisici. Dyrene skal
endvidere sikres mod vejr og
vind i overensstemmelse
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold for
udegående fjerkræ bør indgå i en ny tværgående
’BEK. om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold
af udegående dyr’, hvortil der indsættes en
reference.
§ 26
23
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0063.png
med deres behov, jf. § 18,
stk. 1, 3. pkt. i
dyrevelfærdsloven.”
§ 27, stk. 1
”Trimning af næb på
kalkuner må senest
foretages 10 dage efter
udrugning.”
”Der må maksimalt trimmes
1/3 af kalkunens næb målt
fra næseborets yderste del til
næbspidsen.”
Potentielt kan der ved næbtrimning påføres dyrene
betydelig smerte, ligesom forkert udført
næbtrimning kan være indgangsport for infektioner.
Dyrenes Beskyttelse kan være bekymret for, at
unødvendig næbtrimning finder sted.
Dyrenes Beskyttelses savner en begrundelse for, at
de eksisterende næbtrimnings-procedurer er
forenelige med principperne som formuleret i
formålet med Dyrevelfærdsloven, herunder det
forhold, at dyr er sansende væsener, der skal
behandles med respekt, samt etisk hensyntagen til
dyrs integritet.
Dyrenes Beskyttelse ønsker som et minimum forhold
vedr. næbtrimning underkastet nærmere granskning
og seriøse overvejelser, herunder i relation til
rimeligheden af så omfattende indgreb på dyrene
(med tanke på tilskæring af dyr til
produktionssystemer, fremfor tilpasning af systemer
til fremme af god dyrevelfærd).
Der tænkes i den forbindelse på omfang og
procedurer m.v. (herunder smertebehandling) ved
næbtrimning samt detaljerede regler om hvornår, og
i givet fald hvordan og hvor meget, evt. næbtrimning
må udføres - og af hvem.
I det hele taget bør udgangspunktet være, at
produktionen indrettes, så der ikke er brug for at
næbtrimme kalkuner.
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold vedr.
næbtrimning af kalkuner bør indgå i en tværgående
’BEK. om operative indgreb m.v. på dyr’, hvortil der
indsættes en reference.
§§ 28-29
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold vedr.
aflivning, herunder slagtning, af slagtekalkuner på
bedriften
bør indgå i den tværgående ’BEK. om
aflivning, herunder slagtning, af dyr’, hvortil der
indsættes en reference.
”Der
må ikke anvendes
naturlig eller kunstig avl eller
Dyrenes Beskyttelse mener, at der er behov for klart
og tydeligt at redegøre for konkret indhold og
24
§ 27, stk. 2
§ 30, stk. 1
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0064.png
avlsmetoder, der påfører
eller kan påføre de berørte
dyr smerte, skade, lidelse,
angst, varigt men eller
væsentlig ulempe.”
§ 31
"Dyr, der er omfattet af
denne bekendtgørelse, må
ikke holdes, hvis det ikke ud
fra dyrets genotype eller
fænotype med rimelighed
kan forventes, at det kan ske
uden at skade dyrets
sundhed eller velfærd.”
rækkevidde af bestemmelsen. Lægmand/borgeren
skal kunne forstå, hvad der menes hermed.
Dyrenes Beskyttelse er klart af den opfattelse, at
avlsarbejdet for kalkuner i visse tilfælde kan siges at
være i strid med bestemmelsernes intention, f.eks. i
relation til vækstpotentiale (kødproduktion) og
tilhørende ben-problemer m.m. med store
konsekvenser for velfærd og sundhed.
Dyrenes Beskyttelse savner en begrundelse for, at
denne type avlsarbejde er foreneligt med
formålsbestemmelsen i Dyrevelfærdsloven,
herunder det forhold, at dyr er sansende væsener,
der skal behandles med respekt, samt etisk
hensyntagen.
Endvidere er det ikke brugervenligt at gengive
fremmedord (’fænotype’/’genotype’) fra Direktivet i
en BEK., som skal være umiddelbart forståelig for
lægmand.
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde
*Stjernemarkerede initiativer ville medvirke til at forkorte BEK. fra de nuværende 12 A4-sider med
66 paragraffer (§§) samt bilag, hvorved den gøres mere overskuelig og brugervenlig.
Hjemmel
§2
Indhold & FVST-kommentarer
”Det er forbudt til stadighed at
holde en hund bundet.”
Dyrenes Beskyttelses bemærkninger
Dyrenes Beskyttelse ønsker sig en mere præcis
angivelse af,
hvad ”til stadighed” indebærer: altså et
antal timer per døgn, hvor hunden må holdes
bundet, således at det ikke tilnærmelsesvis bliver
noget næsten permanent.
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold vedr.
anvendelse af elektriske aggregater og halsbånd m.v.
til hunde bør indgå i den tværgående
’Bekendtgørelse om visse aggregater, halsbånd m.v.
til dyr, herunder om forbud mod brug og
markedsføring’, hvortil der indsættes en reference.
”Der må kun anvendes
halsbånd med en fast lukning
eller med en glidelukning, der
Dyrenes Beskyttelse mener, at BEK. har brug for en
modernisering, herunder i relation til brug af
halsbånd med tappe på indersiden: med tilgængeligt
25
§§ 3-4
§ 4,
stk. 3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0065.png
har en selvudløsende
stramningseffekt. Disse
halsbånd må på indersiden
være forsynet med stumpe
metalombøjninger eller tappe,
der
dog højst må have en
længde på 8 mm fra
underkanten af efterfølgende
led.”
§ 5,
stk. 1
”Det er forbudt at sælge
eller
på anden måde overdrage,
eller at købe eller på anden
måde erhverve, hundehvalpe,
hvis levering af hundehvalpene
sker, inden de er 8 uger gamle.
Det er ligeledes forbudt at
indføre hundehvalpe, der er
under 8 uger gamle, fra andre
lande.”
FVST-kommentar:
Ny formulering af
bestemmelsen, hvormed
forbuddet strafbelægges i
bekendtgørelsens
strafbestemmelse (§ 65, stk.
2).
§§ 7-11
udstyr såsom grimer og seler forefindes der p.t.
bedre dyrevelfærdsmæssige alternativer.
Dyrenes Beskyttelse tager det til efterretning.
Dyrenes Beskyttelse mener, at der burde skaffes
hjemmel til, at også alene
forsøg
på overdragelse
m.v. af hundehvalpe på under 8 uger gøres strafbart.
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold vedr. hale-
og ørekupering, kastration og fjernelse af
stemmebånd bør indgå i en tværgående (på tværs af
dyrearter) ’BEK. om operative indgreb m.v. på dyr’,
hvortil der indsættes en reference.
”Uanset bestemmelserne i § 7
må halekupering, som har til
formål at ændre en hunds
udseende, foretages på hvalpe
efter stambogsførte
forældredyr af følgende racer:
1) Ruhåret hønsehund
2) Korthåret hønsehund
3) Weimaraner
4) Vizla
5) Breton ”
Dyrenes Beskyttelse mener, at muligheden for at
halekupere de 5 nævnte racer - for at ændre en
hunds udseende - bør afskaffes: BEK. bør derfor
ophæves.
Dyrenes Beskyttelse mener, at muligheden for at
halekupere visse hunderacer (af andre end
veterinære hensyn) skal fjernes. Der er tale om et
unødvendigt indgreb, som foretages af
udseendemæssige/kosmetiske grunde, der burde
underordnes dyrevelfærdsmæssige hensyn.
Halen er af afgørende betydning for hundes
26
§ 9,
stk. 1
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0066.png
livskvalitet, fysiske formåen og sociale interaktion.
Dyrenes Beskyttelse savner en begrundelse for, at en
sådan konsekvent praksis med ’automatisk’
halekupering af særlige hunde er forenelig med
Formålsbestemmelse § 1 i Dyrevelfærdsloven,
herunder det forhold, at dyr er sansende væsener,
der skal behandles med respekt, samt etisk
hensyntagen til dyrs integritet.
I øvrigt henleder Dyrenes Beskyttelse
opmærksomheden på, at alle halebærende
hunderacer kan få skader på halerne, og at
undersøgelser viser, at de fleste skader på
hundehaler sker i hjemmet - og ikke på særlige
brugshunderacer.
§ 11,
stk. 2
”Hunden skal bedøves, inden
kastrationen foretages.”
Dyrenes Beskyttelse mener, at der ikke er nogen
hunde, som bør kastreres uden både forudgående
bedøvelse og efterfølgende længerevarende
smertebehandling.
Dyrenes Beskyttelse savner en begrundelse for, at
det er foreneligt med formålsbestemmelsen i
Dyrevelfærdsloven, herunder det forhold, at dyr er
sansende væsener, der skal behandles med respekt,
samt etisk hensyntagen til dyrs integritet.
§ 12,
stk. 1
”Hale-
eller ørekuperede hunde
må ikke udstilles eller på anden
måde fremvises med henblik
på bedømmelse af hundens
ydre, dens brugsegenskaber
eller færdigheder. Forbuddet
gælder dog ikke for hunde, der
er halekuperet i
overensstemmelse med § 9.”
”Fødevarestyrelsen kan efter
ansøgning meddele
dispensation fra bestemmelsen
i stk. 1, 1. pkt., når der er
dokumentation for, at hale-
eller ørekupering er sket af
veterinære årsager.”
FVST-kommentar:
Ny formulering af
bestemmelsen. Der skal kunne
27
§ 12,
stk. 2
Dyrenes Beskyttelse er enig i ændringen, som er til
fordel for hundenes velfærd.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0067.png
dispenseres fra forbuddet, når
det kan dokumenteres, at
hale- eller ørekupering er sket
af veterinære årsager.
§ 13,
stk. 1
”Aflivning
af hunde må kun
foretages af dyrlæger,
slagtere, personer med
jagttegn eller andre personer,
der har modtaget uddannelse i
slagtning eller aflivning.”
”Reglen i stk. 1, gælder ikke
aflivning af hundehvalpe, der
sker i umiddelbar tilslutning til
fødslen og ikke senere end en
uge efter fødslen. Aflivning ved
drukning må ikke finde sted, jf.
dyrevelfærdslovens § 25, stk. 1,
2. pkt.”
Dyrenes Beskyttelse finder ikke, at lægmand skal
kunne aflive hundehvalpe, hvad enten de er over el.
under 1 uge gamle, fordi det fordrer viden og indsigt
for at kunne foregå forsvarligt.
Dyrenes Beskyttelse savner en begrundelse for, at
det er foreneligt med formålsbestemmelsen i
Dyrevelfærdsloven, herunder det forhold, at dyr er
sansende væsener, der skal behandles med respekt,
samt etisk hensyntagen.
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold vedr.
aflivning af hunde bør indgå i den tværgående ’BEK.
om aflivning,
herunder slagtning, af dyr’.
§ 14,
stk. 2
FVST-kommentar:
Ny
–
for at understrege hvilke
krav der gælder for hold af
vagthunde, hvor der ikke er
beboelse
Dyrenes Beskyttelse ser med tilfredshed på, at
tilladelse til hold af vagthunde på steder, hvor der
ikke er beboelse, kun kan meddeles, hvis visse krav
opfyldes.
Dyrenes Beskyttelse mener, at brug af hunde til
bevogtning bør minimeres, og evt. helst helt
afskaffes, da der er andre, moderne og mere
effektive metoder til at opnå formålet (i disse
digitaliserede og højteknologiske tider). Det er
afskrækkelse og negative relationer ml. hund og
menneske, som anvendelsen beror på.
Med den ny formålsbestemmelse i
Dyrevelfærdsloven må man gøre sig sådanne etiske
overvejelser.
§ 14,
stk. 3
FVST-kommentar:
Ny
–
for at understrege, hvilke
krav der gælder for hold af
vogterhunde, hvor der ikke er
beboelse
Dyrenes Beskyttelse tager det til efterretning med
tilfredshed, at tilladelse til hold af vogterhunde på
steder, hvor der ikke er beboelse, kun kan meddeles,
hvis visse krav opfyldes.
§ 13,
stk. 2
28
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0068.png
§ 16,
stk. 1
”Hundens opholdsrum på det
faste opholdssted, hvor hunden
befinder sig, når den ikke er på
et vagtsted, skal være
forsvarligt indrettet og skal i
størrelse og indretning
tilgodese hundens behov for
bevægelse og naturlig
udfoldelse.”
FVST-kommentar:
§ 16, stk. 1, viderefører § 2,
stk. 1, 1. pkt., i bkg. 962/1986
og er præciseret mht. hundens
behov for bevægelse og
naturlig udfoldelse.
Dyrenes Beskyttelse støtter præciseringen.
§ 17
Dyrenes Beskyttelse mener, at der for vagthunde bør
tilføjes et krav om min. 15 minutters
menneskekontakt dagligt, som også gælder i § 53,
stk. 2, ved erhvervsmæssigt hundehold.
”Syge hunde skal isoleres i et
opholdsrum med passende
underlag eller om nødvendigt
fjernes fra stedet og anbringes
i et sygerum. Syge hunde skal
gives en passende behandling,
og hvis hunden ikke kommer
sig efter behandlingen skal en
dyrlæge straks tilkaldes.”
FVST-kommentar:
Bestemmelsen er udvidet med
krav om passende behandling
og om nødvendigt tilkald af
dyrlæge
Dyrenes Beskyttelse støtter initiativet.
§ 17,
stk. 3
§ 23,
stk. 1
”Besidderen af hunden skal for
egen regning sørge for, at
hunden og dens opholdssted
mindst fire gange årligt tilses
af en autoriseret
dyrlæge.”
FVST-kommentar:
Bestemmelsen viderefører
praksis om dyrlægetilsyn fire
Dyrenes Beskyttelse støtter præciseringen vedr.
frekvens af dyrlægebesøg til vagthunde.
29
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0069.png
gange årligt med vagthunde, jf.
Veterinærdirektoratets
cirkulære af 24. marts. 1987.
§§ 24-28
FVST-kommentar:
Nyt afsnit om vogterhunde,
som vogter husdyr. Der er
taget udgangspunkt i reglerne
for vagthunde.
Dyrenes Beskyttelse bifalder regulering vedr.
vogterhunde.
Dyrenes Beskyttelse er enig i tilføjelser om
vogterhunde, som har været en mangel i den
gældende lovgivning vedr. brugen af hunde.
BEK. bør indeholde en beskrivelse af hvilke racer, der
kan benyttes som vogterhunde.
Opdræt, uddannelse og hold af vogterhunde kræver
særlig viden og indsigt. Dyrenes Beskyttelse vil
derfor opfordre til, at der stilles krav til de personer,
der beskæftiger sig med området, jf.
erhvervsmæssigt opdræt.
Der bør desuden tilføjes mere specifikke krav til de
oplysninger, der skal være tilgængelige på
vogterstedet.
§ 25
”Vogterhunde må ikke holdes
alene, men skal som minimum
holdes parvist.”
FVST-kommentar:
Ny
–
vogterhunde må ikke
holdes alene, da de altid
arbejder minimum to sammen.
Dyrenes Beskyttelse tager det til efterretning med
tilfredshed
§ 45,
stk. 4
”Har hundene fri adgang til en
løbegård, kan arealkravene i
stk. 2 og 3 nedsættes med
indtil det halve, forudsat det
samlede areal af hundenes
opholdsrum og løbegården
opfylder
minimumsarealkravene i stk. 2
og 3.”
FVST-kommentar:
Bestemmelsen i § 45, stk. 4, er
en justering af § 17, stk. 5, i
bkg. 132/2018. Det vurderes,
at det i praksis ikke vil være et
problem.
Dyrenes Beskyttelse mener, at der er tale om en
forringelse, hvis konsekvensen er, at der reelt stilles
krav om fri adgang til løbegårde, uanset vejr og vind.
Dette er ikke hensigtsmæssigt for dyrene (og blev
indført i bekendtgørelsen ved den seneste ændring i
2018.)
30
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0070.png
§ 65,
stk. 3
”Forsøg på overtrædelse af § 6
kan straffes.”
FVST-kommentar:
Hjemmel til at fastsætte straf
for forsøg på at sælge hunde
på markeder fremgår af den
nye dyrevelfærdslovs § 58, stk.
9.
Dyrenes Beskyttelse skal gentage sin opbakning
hertil.
Bekendtgørelse om aflivning, herunder slagtning, af dyr:
Hjemmel
Indhold & FVST-kommentarer
Dyrenes Beskyttelses bemærkninger
§1
FVST-kommentar:
Af bkg nr. 135 af 14. februar 2014 om
slagtning og aflivning, § 3, fremgår, at
dyr skal skånes for enhver undgåelig
smerte, psykisk belastning eller
lidelse under aflivning og dermed
forbundne aktiviteter,
jf.
forordningens artikel 3, stk. 1. Dette
er ikke gentaget i udkastet, idet det
allerede fremgår af dyrevelfærdsloven
samt Rådets Forordning (EF) Nr.
1099/2009 af 24. september 2009 om
beskyttelse af dyr på
aflivningstidspunktet, art. 3, stk. 1.
FVST-kommentar:
Bekendtgørelsen finder ikke
anvendelse på aflivning, herunder
slagtning, i besætninger af de
dyrearter, der er nævnt i nr. 2–6, da
bestemmelser om aflivning i
besætninger er indeholdt i de
artsspecifikke bekendtgørelser for
disse dyrearter. Bekendtgørelsen
finder endvidere ikke anvendelse på
aflivning af hunde, jf. nr. 7, da
bestemmelserne om aflivning af
hunde er indeholdt i bekendtgørelse
om dyrevelfærdsmæssige
Dyrenes Beskyttelse mener, at det er forkert
at udelade den vigtigste bestemmelse fra
BEK. Det kan passende indgå i en ny
formålsbestemmelse, at:
”…dyr skal skånes for enhver
undgåelig
smerte, psykisk belastning eller lidelse under
aflivning og dermed forbundne aktiviteter”
§ 1, stk. 4
Dyrenes Beskyttelse ønsker tematikken
omkring slagtning og aflivning af dyr
fastholdt i ’BEK. om aflivning, herunder
slagtning, af dyr’, hvortil der henvises fra de
dyreartsspecifikke BEK.
Dette gælder også for svin, kvæg, heste,
kyllinger, kalkuner og hunde.
Det er unødvendigt at gentage de samme el.
lignende bestemmelser i flere forskellige
BEK., når indeværende BEK. alligevel skal
videreføres.
31
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0071.png
mindstekrav til hold af hunde.
§ 4, stk. 1
”Aflivning,
herunder slagtning, af
strudsefugle må kun foretages af
dyrlæger, slagtere, personer med
jagttegn eller andre personer, der har
modtaget uddannelse i slagtning eller
aflivning.”
”Aflivning af katte må kun foretages
af de i stk. 1 nævnte personer.”
”Stk. 2 gælder ikke aflivning af
kattekillinger, der sker i umiddelbar
tilslutning til fødslen og ikke senere
end en uge efter fødslen.”
FVST-kommentar:
Det fremgår direkte af
dyrevelfærdslovens § 25, stk. 1, 1.
pkt., at aflivning af hvirveldyr
undtagen fisk ved drukning ikke må
finde sted. Derfor er denne
bestemmelse ikke gentaget i
udkastets § 4, stk. 3.
§ 4, stk. 2
§ 4, stk. 3
Dyrenes Beskyttelse finder ikke, at lægmand
skal kunne aflive kattekillinger, hvad enten
de er over el. under 1 uge gamle, fordi det
fordrer viden og indsigt for at kunne foregå
forsvarligt.
Dyrenes Beskyttelse savner en begrundelse
for, at det er foreneligt med
formålsbestemmelsen i Dyrevelfærdsloven,
herunder det forhold, at dyr er sansende
væsener, der skal behandles med respekt,
samt etisk hensyntagen.
Dyrenes Beskyttelse mener, at det er så
væsentligt med
drukning,
at denne
bestemmelse også bør fremgå af
indeværende BEK. (så hundehvalpe og
kattekillinger ligestilles).
For lægmand/borgeren vil det være
uforståeligt, at drukning ikke skulle være
indeholdt i en BEK. omhandlende dette
emneområde (i.e. altså om hvorvidt man må
aflive dyr ved drukning el. ej).
Dyrenes Beskyttelse ønsker, at der
fastsættes klare regler for håndtering af
fostre ved slagtning af drægtige
produktionsdyr og heste i den sidste
tiendedel af drægtighedsperioden; der
tænkes bl.a. på, om, hvorvidt fostre først
oplever
smerte/lidelse, hvis de udtages af
livmoderen (eller ej), ligesom etiske
overvejelser er berettigede i relation til
håndtering af næsten fuldbårne fostre.
§§ 6-8
§ 10
”Til bedøvelse af kvæg, får og geder
kan slagteriet, inden dyret aflives
endeligt ved afblødning, anvende en
ikke-penetrerende boltanordning på
følgende betingelser:
1) Den ikke-penetrerende
boltanordning må ikke
anvendes til dyr, der er under
Dyrenes Beskyttelse har et ønske om, at den
nedre aldersgrænse for brug af ikke-
penetrerende boltpistol (’cash knocker’) bør
hæves til 12 mdr.
Årsagen er, at der er øget risiko for, at
kraniet ikke er tilstrækkeligt hårdt til at
opnå den nødvendige og tilsigtede virkning
ved brug af ’cash knocker’ (i.e. kraftig
hjernerystelse med bevidsthedstab).
32
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0072.png
8 måneder gamle, eller til
tyre, der er 24 måneder gamle
eller derover.”
Enhver tvivl må komme dyret til gode
–
og
ikke omvendt som nu: Dyrenes Beskyttelse
savner en begrundelse for, at det er
foreneligt med intentionen i
Formålsbestemmelsen i Dyrevelfærdsloven,
som sætter dyrets tarv og velfærd højest,
idet dyr er sansende væsener, der skal
behandles med respekt, samt etisk
hensyntagen.
Dyrenes Beskyttelse mener, at der bør
indføres krav om konstant overvågning af
stikningen/halsoverskæring af kyllinger, dvs.
at der hele tiden skal være øjne på, om
stikning foregår korrekt, da der ellers er en
overhængende risiko for, at levende dyr ved
fuld bevidsthed ”går ind i knivene”.
Sådan ’slagtning uden
forudgående
bedøvelse’ er helt uacceptabel og uforenelig
med formålsbestemmelsen i
Dyrevelfærdsloven, herunder det forhold, at
dyr er sansende væsener, der skal
behandles med respekt samt etisk
hensyntagen.
Desuden er der risiko for, at kyllinger, der
ikke bliver stukket (aflivet/afblødt),
fortsætter levende i den videre
slagtemæssige behandling.
Problematikken kan skyldes flere forhold,
bl.a. utilstrækkelig effekt af el-vandbadets
saltopløsning, variabel størrelse af kyllinger
(i.e. visse kyllinger er ej store nok til at få
hovedet ned i det strømførende vandbad)
samt anden individ-variation m.v.
§ 11, stk.
1
”Ved slagtning af slagtekyllinger med
forudgående bedøvelse i vandbad skal
slagteriet opfylde følgende krav:
1) Der må maksimalt gå et tidsrum på
5 sekunder fra, at det enkelte dyr
forlader vandbadet til, at dyret
rammer knivene.
…..
3) Bedøvelsens effektivitet skal sikres
efter en på forhånd fastlagt
procedure, ved opstart af hvert
slagtehold og under afblødningen
efter behov flere steder på
slagtekæden. Af slagteriets
standardprocedurer eller retningslinjer
for god praksis skal tillige fremgå,
hvilke indikatorer der skal indgå i
vurderingen af bedøvelsens
effektivitet.
…..
5) Der skal være mulighed for, at
medarbejderne på en slagtekæde til
stadighed kan kommunikere indbyrdes
under aflivningsprocessen, herunder
at der er sikret mulighed for hurtig
standsning af slagtekæden ved behov,
samt at der er sikret umiddelbar
adgang til reserveudstyr til aflivning.
6) Indstillingen af de automatiske
knive skal kontrolleres ved opstart af
hvert slagtehold og løbende efter
behov. Der skal ske systematisk
vedligeholdelse af de automatiske
knive, herunder efter behov
udskiftning af knive. Stikningens
effektivitet overvåges på baggrund af
33
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0073.png
antal kyllinger, der
ikke
stikkes af den
automatiske kniv.”
N/A
Dyrevelfærdslov nr. 133 af 25.
februar 2020.
§ 25, stk.
2.
Ministeren for fødevarer,
fiskeri og ligestilling kan fastsætte
regler om aflivning, herunder
slagtning, af dyr.
Dyrenes Beskyttelse mener, at der bør
indføres forbud mod salg af levende dyr til
konsum i detailhandelen (e.g. krebsdyr).
Dyrenes Beskyttelse savner en begrundelse
for, at en sådan behandling og omgang med
dyr er forenelig med formålsbestemmelsen i
Dyrevelfærdsloven, herunder at dyr er
sansende væsener, der skal behandles med
respekt, samt etisk hensyntagen.
Problemstillingen omfatter både aspekter
vedr. transport, opbevaring og aflivning af
dyr i relation til de forskellige
omsætningsled (fra primærproducent til
forbruger).
Bekendtgørelse om visse aggregater, halsbånd m.v. til dyr, herunder om
forbud mod brug og markedsføring
Hjemmel
§ 1, stk. 1
Indhold
Ӥ 1. Denne
bekendtgørelse finder
anvendelse på
aggregater, halsbånd
m.v. til dyr, herunder
forbud mod brug og
markedsføring af
visse aggregater,
halsbånd m.v.”
FVST-kommentarer
Ny bestemmelse om
bekendtgørelsens
anvendelsesområde, da brug af
visse aggregater, halsbånd m.v. til
visse dyr fastsættes i artsspecifikke
bekendtgørelser.
Dyrenes Beskyttelses
bemærkninger
Dyrenes Beskyttelse
mener ikke, at
bestemmelser vedr.
heste, hunde, kvæg og
svin skal flyttes til
artsspecifikke
bekendtgørelser.
Det er ikke
hensigtsmæssigt at
gentage de samme
bestemmelser i flere
forskellige BEK., når
indeværende BEK.
alligevel skal
videreføres.
Dyrenes Beskyttelse
anser det for
uhensigtsmæssigt ikke
at have forbud mod
34
§ 1, stk. 2
Ny bestemmelse, da tilsvarende
bestemmelser bliver fastsat i de
artsspecifikke bekendtgørelser.
”Uanset
stk. 2 finder
§ 4 anvendelse på
markedsføring af,
herunder reklame for
og salg af, de
genstande, som det
Ny bestemmelse, da
markedsføringsforbuddet m.v.
videreføres i denne bekendtgørelse
og ikke i de artsspecifikke. Alene
forbuddet mod brugen fastsættes i
de artsspecifikke bekendtgørelser.
§ 1, stk. 3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0074.png
er forbudt at
anvende, jf. de i stk. 1
nævnte
bekendtgørelser.”
§2
Brugen af ethvert
fjernbetjent eller
automatisk virkende
aggregat, der hæftes
på dyr, og som
påfører dyret
elektrisk stød eller
anden væsentlig
ulempe, når det
aktiveres, er forbudt.
Markedsføring af,
herunder reklame for
og salg af de
genstande, som det
er forbudt at anvende
i medfør af § 2 og § 3,
stk. 2, må ikke finde
sted.
Der vil blive fastsat tilsvarende
forbud for de respektive dyrearter i
deres ”egne” bekendtgørelser.
hhv. brug og
markedsføring samlet i
én (nærværende)
BEK., også for så vidt
angår heste, hunde,
kvæg og svin.
Dyrenes Beskyttelse
mener, at det er
meget mere
brugervenligt og
overskueligt at holde
bestemmelserne
samlet i én på
dyrearter tværgående
BEK.
§4
Bekendtgørelsen, herunder § 4,
notificeres i henhold til direktiv
2015/1535
(informationsproceduredirektivet)
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse
landbrugsdyr:
Hjemmel Indhold &
FVST-kommentarer
§ 4,
stk. 1
”Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at
alle dyr tilses mindst én gang daglig, jf. § 9,
stk. 1 i dyrevelfærdsloven. Dette gælder
ikke fritgående dyr på græs eller lignende.
Disse dyr skal dog tilses jævnligt, jf. § 9, stk.
2 i dyrevelfærdsloven.”
FVST-kommentar:
Bestemmelsen om tilsyn er indsat, uanset
den er i dyrevelfærdsloven. Et af formålene
med modernisering af
dyrevelfærdslovgivningen var at gøre
lovgivningen mere overskuelig og
brugervenlig. Brugervenligheden skal bl.a.
Dyrenes Beskyttelses bemærkninger
Dyrenes Beskyttelse er enig i, at
tilstrækkeligt tilsyn har overordentlig
stor betydning for sikring af god
dyrevelfærd (herunder i relation til syge
og tilskadekomne dyr), hvorfor der da
også burde fastsættes krav om dagligt
tilsyn af
alle
udegående dyr - og ikke
kun af udvalgte arter.
35
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0075.png
afspejles i, at de regler, der gælder for de
forskellige dyrearter samles i én
bekendtgørelse.
Tilsyn er en væsentlig bestemmelse bl.a. i
forhold til at opdage syge og
tilskadekomne dyr, så disse kan få
passende behandling, derfor vurderes det
som væsentligt, at bestemmelsen
medtages her.
§ 11
”Dyr, der
holdes udendørs, skal være bedst
muligt beskyttet mod rovdyr og smitterisici.
Dyrene skal endvidere sikres mod vejr og
vind i overensstemmelse med deres behov,
jf. § 18, stk. 1, 3. pkt., i dyrevelfærdsloven.”
FVST-kommentar:
Beskyttelse mod vejr og vind medtaget for
at præcisere, at dette gælder, herunder
med ref. til dyrevelfærdsloven § 18.
§ 14
”Alle dyr skal have nærende foder, der
passer til deres alder og art, og
fodermængden skal være tilstrækkelig til at
holde dyrene i forsvarlig sundhedsmæssig
tilstand og dække deres ernæringsbehov.
Intet dyr må gives foder eller drikke på en
måde, der kan påføre det lidelse eller
skade. Foder og drikke må heller ikke
indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse
eller skade.”
FVST-kommentar:
1. pkt. er indsat, da det er mere præcist
end dyrevelfærdslovens generelle
bestemmelse i § 3 (dyreværnslovens § 2).
§ 15
”Alle dyr skal have adgang til en passende
vandmængde af rimelig kvalitet eller have
mulighed for at tilfredsstille deres
væskebehov på andre måder.”
FVST-kommentar:
Nr. 16 i direktivets bilag er nu medtaget
som § 15. Det er mere præcist end
dyrevelfærdslovens generelle bestemmelse
36
*Dyrenes Beskyttelse mener, at forhold
for udegående dyr bør indgå i en ny
tværgående ’BEK. om
dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til
hold af udegående dyr’, hvortil der
indsættes en reference.
Dyrenes Beskyttelse bifalder initiativet.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer samtidig
til, at Fødevarestyrelsen gør en markant
større indsats for at sikre efterlevelse,
eksempelvis i relation til mavesår hos
søer og løbesår hos malkekøer.
Dyrenes Beskyttelse bifalder initiativet.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0076.png
i § 3 (dyreværnslovens § 2).
§ 18,
stk. 1
”Der
må ikke anvendes naturlig eller
kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører
eller kan påføre de berørte dyr smerte,
skade, lidelse, angst, varigt men eller
væsentlig ulempe.”
”Der må ikke holdes dyr til
landbrugsformål, hvis det ikke ud fra dyrets
genotype eller fænotype med rimelighed
kan forventes, at det kan ske uden at skade
dyrets sundhed eller velfærd.”
Dyrenes Beskyttelse mener, at der er
behov for klart og tydeligt at redegøre
for konkret indhold og rækkevidde af
bestemmelsen. Lægmand/borgeren skal
kunne forstå, hvad der menes hermed.
Dyrenes Beskyttelse er klart af den
opfattelse, at avlsarbejdet for en række
landbrugsdyr i visse tilfælde kan siges at
være i strid med bestemmelsernes
intention (jf. de dyreartsspecifikke BEK.)
med store konsekvenser for velfærd og
sundhed.
Dyrenes Beskyttelse savner en
begrundelse for, at det er foreneligt
med formålsbestemmelsen i
Dyrevelfærdsloven, herunder det
forhold, at dyr er sansende væsener,
der skal behandles med respekt, samt
etisk hensyntagen.
Dyrenes Beskyttelse mener, at
bestemmelsen bør anvendes til at
forbyde produktion af mink, hvis
konstitution og natur ikke kendetegner
et domesticeret socialt dyr - men
derimod et solitært og territorialt dyr
med behov, der er uforenelige med
kommerciel produktion.
Endvidere er det ikke brugervenligt at
gengive fremmedord
(’fænotype’/’genotype’) fra Direktivet i
en BEK., som skal være umiddelbart
forståelig for lægmand.
§§ 18-19 bærer præg af, at de aldrig er
gjort operationelle (endsige har fundet
reel anvendelse) i en dansk kontekst.
§ 19
37
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0077.png
Bekendtgørelse om halekupering, kastration og afhorning af visse dyr:
Hjemmel Indhold & FVST-
kommentarer
§1
FVST-kommentar:
Ny bestemmelse som
konsekvens af, at en
række bestemmelser er
flyttet til artsspecifikke
bekendtgørelser.
Dyrenes Beskyttelses bemærkninger
Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at bestemmelser om
halekupering, kastration og afhorning af svin, heste, hunde
og kvæg skal flyttes til artsspecifikke bekendtgørelser.
De er naturligt hjemmehørende i en tværgående BEK. om
disse tematikker for alle dyr.
Det er ikke hensigtsmæssigt at gentage de samme
bestemmelser i flere forskellige BEK., når bestemmelserne
i indeværende BEK. alligevel skal videreføres i en separat
BEK., uanset.
Dyrenes Beskyttelse foreslår derfor, at indholdet i denne
BEK. indgår i en ny tværgående ’BEK. om operative indgreb
m.v. på dyr’, som har direkte ophæng i (reference til) et
Kap. i Dyrevelfærdsloven med samme overskrift.
Dyrenes Beskyttelse henleder opmærksomheden på, at
Det Veterinære Sundhedsråd i 2011 (jf. Årsberetning 2008)
har udtalt sig uhyre kritisk om metoder til halekupering og
kastration:
”Rådet har ved tidligere lejligheder, senest den 1. oktober
2010, anført, at Rådet finder, at bekendtgørelse om
halekupering og kastration af dyr ikke er tidssvarende og
bør revideres.”
§ 2,
stk. 1
”Dyr må kun
halekuperes, hvis det
konkret er påkrævet af
veterinære hensyn. Dyret
skal bedøves, inden
kuperingen foretages.
Halekupering af dyr skal
altid foretages af en
dyrlæge, jf. dog § 3, stk.
2. ”
”Uanset bestemmelsen i
stk. 1 må lam
halekuperes i
overensstemmelse med
§ 3.”
Dyrenes Beskyttelse mener, at der også bør indføres krav
om
efterfølgende, længerevarende smertebehandling,
hvis
det undtagelsesvist (af veterinære hensyn) viser sig
nødvendigt at halekupere dyr v/dyrlæge.
§ 2,
stk. 2
Dyrenes Beskyttelse mener, at der indføres krav om
forudgående bedøvelse
og
efterfølgende
smertebehandling
af lam, hvis det undtagelsesvist viser sig
nødvendigt at halekupere dem.
I det hele taget bør udgangspunktet være, at produktionen
indrettes, så der ikke er brug for at halekupere lam; og at
38
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0078.png
evt. halekupering kun foretages af strikte veterinære
hensyn.
§ 3,
stk. 1
”Lam kan halekuperes
ved anvendelse af
elastrator, hvis det sker
inden for dyrets 2.-7.
levedøgn. Den
tilbageværende
halestump skal kunne
dække anus og vulva.”
Dyrenes Beskyttelse mener, at muligheden for at
halekupere lam ved anvendelse af elastrator (i.e.
gummibånd) uden bedøvelse, hvis det sker inden for
dyrets 2.-7. levedøgn, skal fjernes.
Det er ikke rimeligt at afsnøre en kropsdel på et levende
dyr, så vævet dør (nekrose), og halestumpen falder af af
sig selv: det er et lidelsesfuldt og langvarigt forløb.
I 2011 (jf. Årsberetning 2008) har Det Veterinære
Sundhedsråd (DVS) udtalt sig kritisk om metoder til
halekupering og kastration:
”Rådet finder, at anvendelse af elastrator ikke er en
acceptabel og dyreværnsmæssig forsvarlig metode til brug
ved kastration og halekupering [af lam/gedekid].”
DVS har i 2009 udtalt sig meget kritisk om halekupering af
grise med elastrator, som følger:
”Anvendelse af elastrator
[til grise] antages at kunne
medføre smerte og ubehag, både på kort og langt sigt,
som ikke i alle tilfælde skønnes at kunne lindres ved
behandling med almindelig smertedæmpende medicin.
Rådet anser ikke den beskrevne procedure for at være
forsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens
intentioner om at beskytte dyr bedst muligt mod smerte,
lidelse, varigt men og væsentlig ulempe.”
Dyrenes Beskyttelse savner en faglig begrundelse for, at
det kan forsvares at udføre tilsvarende indgreb på lam.
https://detvetsund.dk/generelle-
udtalelser/2009/udtalelse-om-halekupering-af-grise-med-
elastrator
§4
”Dyr må kun kastreres,
hvis dyret er bedøvet,
inden kastrationen
foretages.”
”Kastration af dyr skal
altid foretages af en
dyrlæge, jf. dog § 6.”
”Kastration af lam og
gedekid kan foretages af
den, der er ansvarlig for
Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at der et fagligt grundlag
for at lave en skelnen ved 4 leveuger i relation til
kastration af lam med elastrator og klemning.
39
Dyrenes Beskyttelse mener, at det bør tilføjes, at der også
foretages efterfølgende, længerevarende
smertebehandling.
§5
§6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0079.png
dyrene, ved anvendelse
af klemning og
elastrator i kombination,
hvis
1) det sker inden for
dyrets første 4 leveuger,
og
2) en dyrlæge forinden
kastrationen har lagt en
lokalbedøvelse på
dyret.”
Dyrenes Beskyttelse mener at det - uanset alder - er helt
urimeligt at bero på at foretage kastration ved klemning af
blodforsyning til væv/organer (og trykning af nervebaner)
på et levende dyr, så vævet dør (nekrose) og henfalder:
det er et lidelsesfuldt og langvarigt forløb.
I 2011 (jf. Årsberetning 2008) har Det Veterinære
Sundhedsråd udtalt sig kritisk om metoder til halekupering
og kastration:
”Rådet finder, at anvendelse af elastrator ikke er en
acceptabel og dyreværnsmæssig forsvarlig metode til brug
ved kastration og halekupering [af lam/gedekid].”
Dyrenes Beskyttelse mener, at der bør stilles krav - ikke
alene forudgående bedøvelse af dyr forud for afhorning
v/dyrlæge - men også til efterfølgende, længerevarende
smertebehandling. Dyrenes Beskyttelse savner en
begrundelse for, at det er foreneligt med
formålsbestemmelsen i Dyrevelfærdsloven, herunder det
forhold, at dyr er sansende væsener, der skal behandles
med respekt, samt etisk hensyntagen til dyrs integritet.
I det hele taget bør udgangspunktet være, at produktionen
indrettes, så der ikke er brug for at afhorne dyr; og at evt.
afhorning kun foretages af strikte veterinære hensyn.
§7
”Dyr må kun
afhornes,
hvis dyret er bedøvet,
inden afhorning
foretages. Afhorning af
dyr må kun foretages af
en dyrlæge. ”
§8
”Afhorning af dyr ved
anvendelse af ætsende
stoffer, gummibånd,
elastratorer og lignende
er forbudt.”
Dyrenes Beskyttelse finder det fagligt ubegrundet, at
gummibånd/elastrator ikke også er uacceptabelt til
halekupering og kastration.
Bekendtgørelse om forbud mod markedsføring m.v. samt indførsel og
udførsel af skind og skindprodukter fra hunde og katte:
Hjemmel
Indhold
FVST-kommentarer
Dyrenes
Beskyttelses
bemærkninger
Dyrenes
Beskyttelse støtter
fastholdelse af
nationale særregler
§ 2,
stk. 1
”Det er forbudt
erhvervsmæssigt at indføre,
producere samt handle med
andre skind fra hunde (Canis
lupus familiaris) og katte (Felis
I Danmark er der også fastsat
en national regel i udkastets
§ 2 om forbud mod at
indføre, producere og handle
med skind uden pels fra
40
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0080.png
silvestris) end de pelsskind og
pelsskindsprodukter, der er
omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets
forordning om forbud mod
markedsføring og indførsel i og
udførsel fra Fællesskabet af
pelsskind fra hunde og katte
samt produkter, hvori sådanne
pelsskind indgår.”
§ 2,
stk. 2
”Fødevarestyrelsen kan i særlige
tilfælde dispensere fra
bestemmelsen i stk. 1”
hunde og katte.
Forordningen vedrører kun
skind med pels på.
Lovens § 1, stk. 2, er
videreført i
bekendtgørelsesudkastets §
2, stk. 2, i form af en
dispensationsmulighed for
Fødevarestyrelsen fra
bekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Det er præciseret, at der skal
være tale om særlige
tilfælde, hvilket er i
overensstemmelse med
fortolkningen i henhold til
lovbemærkningerne til den
gældende bestemmelse i
lovens § 1, stk. 2.
Dyrenes
Beskyttelse støtter
præciseringen.
Bekendtgørelse om hold og fremvisning af dyr i cirkus m.v.:
Hjemmel
§ 4 + bilag
1
Indhold
”Det er forbudt at holde og
fremvise de dyrearter, der
fremgår af
bilag 1. ”
”Hold og fremvisning af
dyrearter, der er omfattet af
bilag 2 til denne
bekendtgørelse, kan finde
sted, hvis §§ 7-27 og
bestemmelserne vedrørende
den pågældende dyreart, jf.
kapitel 3, er opfyldt.”
FVST-
kommentarer
I bilag 1 er tilføjet
elefanter, søløver
og zebraer.
Elefanter, søløver
og zebraer udgår
af bilag 2
Dyrenes Beskyttelses
bemærkninger
Dyrenes Beskyttelse mener, at
der kun bør forefindes en
positivliste
(og ikke en
negativliste), således at det
som udgangspunkt er forbudt
at holde og fremvise dyr i
cirkus m.v., medmindre der
helt konkret - og i givet fald
under visse betingelser - er
taget aktiv stilling til, at visse
dyr kan inkluderes i cirkus m.v.
§ 5 + bilag
2
41
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0081.png
Dyrenes Beskyttelse Tlf. +45 3328 7000
Buddingevej 308
Dyrenes
2860 Søborg
[email protected]
dyrenesbeskyttelse.dk
42
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0082.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0083.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0084.png
Dato
Side
20. august 2020
1 af 1
Til Fødevarestyrelsen
Att.:[email protected] og [email protected] og [email protected]
J. nr.: 2020-15-31-00167
Bemærkninger til høring over udkast til bekendtgørelser udstedt i medfør af
dyrevelfærdsloven
Den danske fjerkræbranche ved Danske Æg, Udvalget for slagtefjerkræ samt L&F, Fjerkræ, vil
gerne sige tak for muligheden for at afgive kommentarer til høring over udkast til bekendtgørelser
udstedt i medfør af dyrevelfærdsloven.
Den danske fjerkræbranche har følgende bemærkninger til den fremsendte høring over
Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger
og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved hold af
slagtekyllinger:
Kapitel 2:
§2, stk. 1, punkt 13:
„Den besætningsansvarlige“ er
defineret som den person, der har det daglige
ansvar for pasning af dyrene. Der opfordres til at ændre denne definition, så den er i
overensstemmelse med definitionen i Salmonellabekendtgørelserne for fjerkræ.
”Besætningsansvarlig:
Den fysiske eller juridiske person, der i Miljø- og Fødevareministeriets
Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) er registreret som bruger af besætningen. Er der ikke
registreret en bruger, er det ejeren
af besætningen.”
Kapitel 3:
§17, stk. 2, punkt 4:
Afsnittet er ikke i overensstemmelse med EF 1099/2009, da bilag 1 ikke finder
anvendelse ved nødaflivning uden
for slagteri. Nødaflivning er defineret som ”aflivning af
tilskadekomne dyr eller dyr, som lider af sygdom, der er forbundet med store smerter eller lidelser,
og hvor der ikke er nogen anden praktisk mulighed for at lindre disse smerter eller lidelser”. Dette er
netop situationen i slagtekyllingeproduktionen, hvor der ikke er mulighed for individuel behandling
og pasning af det enkelte dyr, og det vil være et uacceptabelt kompromis af dyrevelfærden og i strid
med Dyrevelfærdslovens §2 ikke at aflive lidende dyr.
Afsnittet SKAL skelne mellem aflivning og nødaflivning, så der er overensstemmelse med
ovennævnte EF 1099/2009.
Kapitel 4:
§31, stk. 1:
Trædepudevurderingen skal forsat foretages ved hvert slagtehold. Der opfordres til, at
denne passus ændres, så trædepudevurderingen foretages en gang pr. flok og ikke en gang pr.
slagtehold. Det er en stor økonomisk udgift for producenter med flere huse, der delslagtes, at der
udtages dobbelt op af disse prøver under de nuværende regler. Det er så få dage, der adskiller de
forskellige slagtetidspunkter, at forskellen i trædepudevurderingerne er ikke-eksisterende.
Den danske fjerkræbranche har følgende bemærkninger til den fremsendte høring over
Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekalkuner:
Kapitel 2:
§2, stk. 1, punkt 13:
„Den besætningsansvarlige“ er
defineret som den person, der har det daglige
ansvar for pasning af dyrene. Der opfordres til at ændre denne definition, så den er i
overensstemmelse med definitionen i Salmonellabekendtgørelserne for fjerkræ:
”Besætningsansvarlig:
Den fysiske eller juridiske person, der i Miljø- og Fødevareministeriets
Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) er registreret som bruger af besætningen. Er der ikke
registreret en bruger, er det ejeren af besætningen.”
Vi ser frem til yderligere drøftelser af ovenstående forhold.
Med venlig hilsen, Den Danske Fjerkræbranche ved
Formand for L&F, Fjerkræ
Gårdejer Martin Hjort Jensen
Formand for Danske Æg
Gårdejer Lars Lunding
Udvalget for Slagtefjerkræ
Direktør Claus Zakarias
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0085.png
Dato
Side
21. august 2020
1 af 4
Til Fødevarestyrelsen
Att.:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
J. nr. J.nr. 2020-15-31-00167
Høring over udkast til bekendtgørelser udstedt i medfør af dyrevelfærdsloven
Landbrug & Fødevarer (L&F) vil gerne takke for muligheden for at fremsende bemærkninger til
høring over udkast til bekendtgørelser udstedt i medfør af dyrevelfærdsloven.
L&F har følgende kommentarer til:
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise:
§2 nr. 4 Vi foreslår at ”hundyr efter kønsmodning” udgår, og erstattes af følgende definition:
Gylt: Et hundyr efter løbning og inden faring.
Formuleringen ”hundyr efter kønsmodning” er en
upræcis definition, som har givet anledning til mange spørgsmål til fortolkning. En definition baseret
på tidspunktet efter løbning vil være præcis og give mulighed for en langt mere ensartet fortolkning.
§2 nr. 10. L&F finder det problematisk at grisens opholdsperiode i smågrisestien indgår i én præcis
definition af én smågris ud fra dens alder. Jf. § 71 kan der netop være situationer, hvor grisene
forbliver i smågrisestien i én periode ud over smågriseperioden. I fx FRATS-stier bliver de i samme
sti fra fravænning og frem til slagtning, og i andre tilfælde kan de blive i smågrisestien frem til de er
12 14. el. 16 uger. I praksis tilpasses flyttetidspunktet staldanlæggets sektionsstørrelser, antallet af
grise eller salgstidspunkt for at undgå sammenblandinger af dyr og for at begrænse
smittespredningen mest muligt.
Det anbefales derfor at udelade tilføjelsen ”indtil grisen flyttes fra
smågrisestalden”
§2 nr. 11. L&F bakker op om
præciseringen af definitionen med ”indtil løbning”. L&F vil foreslå, at
begrebet ”polte” nævnes i §2 nr. 11, og det afstemmes med § 2 nr. 4. så ”polteperioden” udelades
her for at undgå at dyret indgår i to kategorier på samme tidspunkt.
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg:
§ 2. Vi foreslår, at punkt 1-17 grupperes, så fx definitioner på dyregrupper står samlet
§ 2. Der anvendes både termerne flok, grupper og gruppevis til at beskrive når tre eller flere dyr
opstaldes sammen. Vi foreslår, at der anvendes samme term for flok eller gruppe og at den
defineres som tre eller flere dyr.
§ 15. Formuleringen ’den ansvarlige for dyreholdet’ er et ikke defineret begreb i bekendtgørelsen.
Vi foreslår, §15 ensrettes ordlyden i §16, således at § 15 ændres til: Den besætningsansvarlige
skal sørge for, at opstaldede kalve, der holdes udendørs, tilses mindst en gang dagligt.
§ 16. Vi vil anmode om, at kvier og om muligt goldkøer fritages fra kravet om dagligt tilsyn, når
ungdyrene holdes på græs. Ofte holdes ungdyrene ofte på græsarealer, fx eng-arealer, der kan
være placeret i længere afstand fra ejendommen. Vi anser behovet for dagligt tilsyn af disse
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0086.png
Side 2 af 4
grupper for mindre end fx behovet for kalve og malkekøer, da sygdom optræder langt mindre
hyppigt. Vi foreslår derfor, at kvier og goldkøer omfattes af undtagelsen for dagligt tilsyn jf.§ 4 i
udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr, hvor
fritgående dyr på græs skal tilses jævnligt.
Derudover vil L&F gøre opmærksom på at kalve generelt bør udgå af §16, da de allerede er
omfattet at §15.
§ 22. L&F foreslår, at kravet om en ledig sygeplads i ungdyrstalden ændres, således at der gives
mulighed for at sygepladsen kan etableres i andre staldafsnit. Af hensyn til smittebeskyttelse er det
ofte mest hensigtsmæssigt, at syge dyr kan isoleres fra gruppen af raske dyr.
§ 24. Artiklen omhandler syge og tilskadekomne dyr og derfor bør kravet om maskinmalkning i
kælvningsbokse flyttes til et nyt stk. 6 i § 76, der omhandler krav til kælvningsbokse.
Kapitel 4 omhandler fælles regler for kalve og Kapitel 7 indeholder særlige regler for kalve, som er
afkom af malkekvæg. L&F foreslår, at bestemmelserne samles i et kapitel bestående af generelle
regler for kalve og særlige regler for kalve af malkekvæg for at lette overblikket over regelsættet.
§ 41. Ordet ’udvikling’ foreslås ændret til ’ophobning’ således, at der anvendes samme formulering
som i §55 og 90.
§ 48. Ifølge Direktiv
2008/119/EF bilag 1 stk. 13 skal ”kalve på over to uger have adgang til frisk
vand i tilstrækkelig mængde eller kunne stille deres væskebehov ved
at drikke andre drikke. I meget varmt vejr eller for syge kalve skal der dog være frisk drikkevand til
rådighed
til enhver tid”. L&F vil opfordre til at formuleringen i kalvedirektivet videreføres uændret i
§48 idet L&F mener, at det bør være muligt at iblande understøttende stoffer, navnlig elektrolytter,
til kalve fx kalve med diarre eller i meget varme perioder.
§ 57. Ved malkning i automatiske malkesystemer er det muligt at have mindst 25 lux på
gangarealer ved nødvendig aktivitet i stalde, herunder malkning. Traditionel malkning foregår i dag i
længere perioder end i 2010, da lov om hold af malkekvæg trådte i kraft. Fx i besætninger med tre
malkninger pr. døgn eller ved malkninger, der varer mere end fire timer. I situationer, hvor aften/nat-
malkningen varer mere end fire timer, vil der ved maksimalt fem lux være for lidt lys i stalden til, at
køerne kan orientere sig til og fra malkeområdet. L&F vil derfor anmode om at det ved malkning i
traditionelle systemer bliver muligt at have mindst 25 lux på gangarealer ved nødvendig aktivitet i
staldene ligesom det er tilfældet med automatiske malkesystemer.
§ 61. ’Køer’ foreslås ændret til ’malkekøer’ så der anvendes samme udtryk som i de øvrige særlige
bestemmelser for malkekvæg.
§ 68. L&F vil anmode om, at opdeling af fritstående sengerækker (såkaldt sengeøer) med fleksible
afspærringer, såsom kæde, bom eller låge undtages fra kravet om en tværgang efter maksimalt syv
sengebåse. Den nuværende fortolkning af reglerne for tværgange ved senge-rækker der støder op
mod en væg, vanskeliggør en hensigtsmæssig opdeling af sengebåseafsnit og undersøgelser fra
SEGES har vist, at en lang blindgang ikke giver ændret adfærd hos dyrene sammenlignet med en
kort. Se også bemærkninger til § 97.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0087.png
Side 3 af 4
§ 75. Vi foreslår at ordlyden ændres til ’…en gennemsnitlig dagsydelse…’, så der tages højde for at
køer på bedrifter med automatiske malkesystemer kan have en malkerytme, der ikke følger døgnet.
§ 76, stk. 2. L&F vil anmode om, at antal pladser i kælvningsfaciliteten beregnes på baggrund af
antal forventede kælvninger og ikke på baggrund af antal kreaturer i besætningen. En beregning
baseret på antal forventede kælvninger vil være en mere retvisende metode, der tilsvarer det reelle
behov for pladser. Dette vil også tage højde for besætninger, der praktiserer forlænget
kælvningsinterval, hvor behovet for antal kælvningspladser pr. årsko er mindre end ellers.
§ 79. L&F vil gerne anmode om, at der også tages højde for besætninger, der har
sæsonkælvninger om vinteren eller det tidlige forår. Her er der et stort behov for kælvningspladser i
en kort periode på 2-3 måneder. Her bør det være muligt at etablere et indendørs fælles
kælvningsareal, der har en sådan størrelse og beskaffenhed at det kælvende dyr kan kælve
uforstyrret og at ko og kalv kan færdes uforstyrret i mindst 12 timer.
§ 79, stk. 2. Vi foreslår at sidste del af sætningen
’for at blive behandlet’ slettes, idet der kan være
andre veterinærfaglige årsager til at ko og kalv skal adskilles tidligere end 12 timer, fx hvis koen
ikke vil kendes ved kalven.
§ 86. Ordlyden bør revideres idet malkekøer altid er over 12 måneder. Desuden bør afsnittet om
ungdyr slettes, da kravet til kloveftersyn hos ungdyr er fastsat i § 113.
Kapitel 6 Særlige regler for ungdyr.
Der er i flere § i kapitlet vedr. ungdyr skrevet malkeko/malkekøer i stedet for ungdyr/ungdyret. Dette
bør rettes.
§ 92, stk. 2. Ordlyden bør ændres til ’…én ædeplads pr. ungdyr skal der dog...’ da bestemmelsen
omhandler ungdyr og ikke malkekøer. Desuden forefindes automatiske malkesystemer ikke i be-
sætningsafsnit udelukkende beregnet til ungdyr.
§ 97. Som ved § 68 bør kravet om en tværgang efter syv sengebåse ikke gælde ved opdeling af
sengerækker med flytbar kæde, bom, låge eller lignende.
§ 99. Der har ikke tidligere været specifikke krav til antal ædepladser pr. højdrægtige ungdyr og der
er ikke fastsat en definition på bredden af en ædeplads til højdrægtige ungdyr. Der er dermed tale
om en stramning i forhold Lov om Hold af Kvæg. Bestemmelsen kan få stor betydning, og L&F vil
anmode om en nærmere drøftelse af dette inden det indføres i en bekendtgørelse.
§ 127. Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelse for ungdyr, men for kalve
giver det ikke mening, da deres adfærdsmæssige og fysiologiske behov for forskellige fodermidler
ændres væsentligt- især i de første levemåneder. Vi mener, at fællesreglerne for foder og vand til
kalve i § 46 er dækkende i forhold til at sikre kalvenes behov.
§ 128. Kravet om kloveftersyn bør ikke gælde for kalve. Det er en stramning i forhold til nugælden-
de regler. Desuden er det meget sjældent at kalve har klovproblemer og derfor virker det som et
unødigt krav.
§ 130. Datoen bør ændres til faktiske ikrafttrædelsesdato.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0088.png
Side 4 af 4
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger og
rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved hold af
slagtekyllinger samt Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af
kalkuner:
§ 17 (stk. 2) i hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion samt § 28 (Stk. 2) i hold af
slagtekalkuner:
Der bør skelnes mellem planlagt og akut opstået behov for aflivning (nødaflivning). Der nuværende
forslag er ikke i overensstemmelse med EF 1099/2009, da bilag 1 ikke finder anvendelse ved
nødaflivning udenfor slagteri. Nødaflivning er defineret som ”aflivning af
tilskadekomne dyr eller dyr,
som lider af sygdom, der er forbundet med store smerter eller lidelser, og hvor der ikke er nogen
anden praktisk mulighed for at lindre disse smerter eller lidelser”. Begrænsningen på
70 dyr pr. dag
bør derfor fjernes, når der er tale om situationer med nødaflivning.
§ 31 (stk. 1) i hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion:
L&F vil anmode om at kravet om trædepudevurderingen ændres, så der kun skal foretages en gang
trædepudevurdering for hvert slagtehold og ikke som for nuværende for alle slagtningerne (ved
delslagtning)
Med venlig hilsen
Trine Vig Tamstorf
Chefkonsulent
Erhvervspolitik, Afd. for Fødevare- og Veterinærpolitik
D +45 3339 4470
M +45 3017 8872
E [email protected]
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0089.png
"
%
#
$ $
# &#
#
'( )
*
,
(
*
+
( (
&# &&
$
(
- .
Henriette Oldager
(
+
0
10
+
0
$
( /
$
(
(
( $
( /
$
(
2&
1(
/
$ (
"
0
*5
0
(
+
(
34
4
0
/$
(
0
4
(
(
0
3
/
0
(
0
4 +
($ (
(
(
06( (
4
3/
3
4
3
)
0
$ 7
10
$(
3
0
(
(
(
(
(
( 0
4
(
( 4
( (
(
/
4 3
3
$ 4
(
(
((
34
"
2& $
(
4
(
4
(
)
2
"
/$
10
$
"
/
0
(
10
/
(
0
( (
!
2
1( (
(
4
06(
(
( (
(
)
4
0
/(
(
4
(
(
0 (
0
$ $(
0
$( 4
4
((
3
)
(
(
0
(
4
(
(
0
/
06(
(
(
(
( (
6
"
# 3
/
4
4
06( (
3
((
(
4
/ 0
3
0
*1,
(
(
/(
( 0
$
) /
(
(
!"
!!!
3 0
+ 4
3
0
) ,3
/
3 /$
(
2
(
(
)
) 8
(
(
)
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0090.png
"
%
,(
#
$ $
# &#
#
2 &4 ,
#
(
( +
3
3
0
2 &4
/
0 (
4
( ((
)
4
(
(
9 (
8
$
$
(
/3
10
## $
2&#
1(
$
#
2&&4 2&
1(
# $%
2&
10
(
/
(
(
/
2&
(
(
"
'
+ 0
(
(
06( (
)
(
(
0
+ 0
4
4
/(
$
(
4
3
+
/ (
0
0
)
3
)0
(
(
4
"
(
(
/
0(
( $
0
/
3
"
)
0
/
(
((
$
34
4
(
(
(
3/$
0
3/$
"
(
3/
4
(
0
(
(
'
(
(
:$ ( *)
& !
/
%
(
;
'
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0091.png
København d. 21. august 2020
Kommentarer til høring over udkast til bekendtgørelser
udstedt i medfør af dyrevelfærdsloven
Utilstrækkelig beskyttelse af dyr, der holdes på steder uden opsyn
Vi vil gerne indlede vore kommentarer med følgende:
Det er uklart for Forsøgsdyrenes Værn, hvilken lovgivning der dækker de dyr, der findes i de
såkaldte ”naturparker”, ”byggelegepladser” m.fl., hvor der holdes dyr uden at der er kontinuerligt
opsyn eller regelmæssigt tilsyn med disse. Bestemmelserne i dyrevelfærdsloven er ikke specifikke
eller detaljerede nok til, at disse dyr er tilstrækkeligt beskyttede.
Der sker jævnligt mishandling af dyr, der er under ringe eller intet opsyn - især om natten.
Følgende tilfælde taget fra pressen er blot nogle få eksempler:
- ”
Et drabeligt syn chokerede søndag morgen lokale beboere i det naturskønne område i det
sydlige København. Her fandt de en alpaka liggende i et blodbad med et 80 til 90 centimeter langt
gevindjern, der var tilspidset, stukket op i bugen. ”Vi blev ringet op af nogen, som siger, at den
ligger der med et spyd i vommen. Den lå og var helt afkræftet, men vi ved ikke, hvornår det er
sket”, udtaler en repræsentant”. Andre citater vedr. samme sted: ” Vi har haft episoder med
løsgående hunde, som jagter fårene”, og det nævnes at dyrene tilsyneladende er jagtet, så de er
”druknet i søen”.
-
”Seks kaniner fra fritidsklub mishandlet til døde”.
-
”To kaniner mishandlet til døde i børnehave”.
-
”Børnehaven
fik i weekenden stjålet sine geder og får”.
-
Fritidsklub i Billund:”25 kaniner mishandlet”.
-
Aabybro: ”Børnehave
mødte op en morgen i sidste uge og så, at de fleste af børnehavens kaniner
var mishandlet og dræbt. 15 voksne kaniner og seks kaninunger blev mishandlet og slået ihjel.
Nogle var halshugget, andre havde blotlagte indvolde og fået stukket pinde gennem sig, mens
nogle var døde af stress”.
-
En fritidsklub oplyser om 3 episoder: ”1.
Alle Kaniner er blevet stjålet, ca. 15 stk.. 2. Alle kaniner
er blevet slået ihjel, 3. ca.
10
indbrud hvor smådyr (hamstere og ørkenrotter) ca. 7 stk. er blevet
slået ihjel (2 tilfælde)”.
-
”Får mishandlet i kommunal naturpark”.
Fælles for ovenstående eksempler er, at dyrene er overladt til sig selv i bure eller større eller
mindre indhegninger og uden opsyn.
Desværre kunne listen med eksempler fylde flere sider.
Hvorfor er disse dyr så ringe stillet?
…………………………………………………………………….
Bekendtgørelse om hold og fremvisning af dyr i cirkus m.v.
Udkastets §6
åbner for fremvisning af vilde arter, der ikke er omfattet af udkastets bilag 1 (ikke må
holdes og fremvises) eller bilag 2 (positivliste over dyr, der kan holdes og fremvises), hvis
Fødevarestyrelsen finder, at ”det ud fra dyrevelfærdsmæssige hensyn er ubetænkeligt”. Det er
dyrevelfærdsmæssigt meget betænkeligt, at udkastet åbner for anvendelsen af vilde dyrearter til
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0092.png
rene underholdningsformål som cirkus, forlystelsesparker og lignende, og helt ud af takt med
nuværende dyretiske principper.
Formålet med omskrivning af dyrevelfærdsloven (tidligere dyreværnsloven) og relaterede love og
bekendtgørelser var, så vidt vi forstår, en forenkling og modernisering af reglerne. En alternativ
struktur til bekendtgørelsen kunne være, at skabe en positiv-liste over de domesticerede dyr af de
få arter, der kan holdes, med et totalt forbud mod at holde dyrearter, som ikke findes på listen.
Princippet bag udkastets bilag 2 synes at være, at kun domesticerede dyr af visse arter må holdes
og fremvises i cirkus etc. Reglerne bør holde sig til princippet, og ikke åbne for flere dyrearter, især
vilde arter.
Udkastets § 9
kræver at ”dyreanlæg og udstyr, som anvendes i forbindelse med opstaldning af dyr
skal konstrueres, […] på en sådan måde, at dyrene beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst […]”.
Ordene ”bedst muligt” bør fjernes. Der bør ikke være noget, der er skadelig for dyrene.
Konstruktion af opstaldningsanlæg og udstyr bør også tage hensyn til behov for rengøring og
desinfektion.
Bilag 2:
der er en fejl: kaniner er ikke gnavere. De tilhører gruppen Lagomorpha (intet dansk ord
herfor) og er i familie med harer, ikke med rotter og mus o.s.v..
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr
Forklaringen om undtagelsen af fisk, reptiler og padder (idet indholdet af dyrevelfærdslovens § 2
gælder for dem, og de alligevel ikke er omfattet af direktivets artikel 4 og bilagets detaljerede
bestemmelser) viser, hvor gammeldags både dansk og EU-ret er, når der er tale om fisk. Selv de
mest basale krav om daglig inspektion af dyr og dyrenes leveforhold gælder ikke for dem. Trist.
Bekendtgørelse om aflivning, herunder slagtning, af dyr
1.
Det er positivt, at den ny bekendtgørelse anvender de samme definitioner om aflivning og
slagtning som EU-forordningen om emnet.
2.
Hovedformålet er forenkling af lov og regler om dyrevelfærd, men det er svært at se, hvordan
flytning af bestemmelser om grise, kvæg, heste, slagtekalkuner og slagtekyllinger, der skal aflives
eller slagtes i besætninger er en forenkling, når andre bestemmelser i aflivningsbekendtgørelsen
alligevel gælder for disse dyrearter. Den besætningsansvarlige, eller den der ejer dyrene, skal nu
læse to forskellige bekendtgørelser for at få et fuldt overblik over aflivnings- og slagteregler.
Bekendtgørelse om visse aggregater, halsbånd m.v. til dyr, herunder om forbud mod brug og
markedsføring
Der er en slåfejl i § 1, stk.3, hvor der står ”de i stk.1 nævnte bekendtgørelser”. Bekendtgørelserne
nævnes i paragraffens stk. 2 – ikke i stk. 1.
Bekendtgørelse om halekupering, kastration og afhorning af visse dyr
Udkastets § 2:
her står der, at bekendtgørelsen gælder for alle dyr bortset fra dyr, der er omfattet
af fire andre artsspecifikke bekendtgørelser Ved første læsning giver det indtryk af, at
bekendtgørelsens forbud ikke længere gælder for disse arter. Der er intet, der indikerer, at de fire
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
artsspecifikke bekendtgørelser nu omfatter relevante paragraffer overført fra den nuværende
lovgivning om afhorning, halekupering, og kastration. Det indebærer en risiko for misforståelse.
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde
Det er en forbedring, at den let ændrede
§5
nu passer med bekendtgørelsens
straffebestemmelser, herunder mulighed for højere straf end bøder under anden lovgivning.
Som noget nyt skelner bekendtgørelsen mellem vagthunde (der anvendes til erhvervsmæssig
vagtvirksomhed) og vogterhunde (der anvendes til udendørs bevogtning af et husdyrhold). Udover
at det er beskæmmende, at det overhovedet er tilladt at anvende vagthunde i 2020, hvor
elektroniske installationer kan afløse vagthundenes miserable liv, så er denne skelnen trods alt
positiv, idet der er forskel på de to former for hundehold – også set fra hundenes synspunkt. Det
er positivt at vogterhunde ikke må holdes alene, men trods alt skal holdes (mindst) parvis
(§25).
Men anvendelse af vagthunde burde være et afsluttet kapitel!
Hvad angår §14,
er det fornuftigt også at understrege, hvilke krav i bekendtgørelsen, der gælder
for hold af vagthunde og vogterhunde, hvor der ikke er beboelse (burde efter vor opfattelse slet
ikke finde sted). Hyppigere dyrlægetilsyn med vagthunde (§ 23), krav om behandling og tilkaldelse
af dyrlægen til syge vagthunde (§ 17) og vogterhunde (§ 26), præcisering af bestemmelsen om fri
adgang til løbegård (§ 45, mulighed for begrænsning af adgang fjernet) og krav om 30 minutters
motion to gange dagligt (§ 46) er alle positive ændringer i forhold til de nuværende regler, men ….
§48:
rent sproglig er det ikke korrekt at skrive at skrive ” … og ingen uden for stående personer …”
– det hedder ”udenforstående personer”.
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kalkuner
Udkastets § 2 og § 28 indarbejder definitioner om slagtning fra EU forordning 1099/2009 om
beskyttelse af dyr på aflivningstidspunkt. Hvis bekendtgørelsen skal omfatte slagtning og aflivning i
besætningen, så er det nødvendigt at bruge de samme definitioner.
Det er trist, at man ikke benytter lejligheden til at forbedre bestemmelserne om dyrenes forhold,
som i høj grad er grundet i industriens praksis for godt ti år siden. Af arbejdsgruppen om hold af
kalkuner’s rapport kan vi forstå, at langt den største del af kalkunproduktion i Danmark var og
sandsynligvis stadigvæk er kontraktproduktion med tyske slagterier og dermed er underlagt den
tyske industris
Qualitäts und Sicherheit
system. Det giver anledning til spørgsmål om eksempelvis
belægning, hvor loven og den ny bekendtgørelse tillader 55 kg/m2 til haner (ca. 2,7 fugle per
kvadratmeter, når fuglene kommer op på 20 kg slagtevægt) og 48 kg/m2 til høner (ca. 4, 8 fugle
per kvadratmeter, når fuglene kommer op på 10 kg slagtevægt). Anvendes den maksimale
belægning og kan den reduceres for at give mere plads til den enkelte fugl? Udkastets
bestemmelser er generelle og synes mest at henvise til konventionelle staldopdræt i store huse,
men siger intet specifikt om forhold i alternative systemer (ekstensivt staldopdræt, fritgående,
o.s.v.) som EU Kommissions forordning 534/2008 om gennemførelse af Rådets forordning (EF)
124/2007 om handelsnormer for fjerkræ (artikel 11og bilag V) åbner for og beskriver.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0094.png
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger og
rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt uddannelse ved hold af slagtekyllinger
En ny vurdering af den maksimale belægning (i EU-direktivet 42 kg/m2 og i Danmark
gennemsnitlig 40 kg/m2), som tillades, hvis staldens lovkrævede forhold er i orden, bør finde sted,
idet antallet af dyr per kvadratmeter er alt for højt, set fra et dyreværnsmæssigt synspunkt. Blot
fordi der ikke har været væsentlige problemer med færre fugle per kvadratmeter, er det ikke lig
med, at en højere belægning skulle være problemfri.
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg
Udkastets § 10:
paragraffen gennemfører pkt. 12 i bilaget til Direktivet 1998/58/EF dog med en
lille forskel i teksten. Den danske §10 kræver beskyttelse mod ”smitterisici”, mens pkt. 12 i
direktivets bilag bruger ordet ”sundhedsrisici”. Sundhedsrisici er bredere end ”smitterisici”, idet
ordet udover smitterisici omfatter en række faktorer, som eksempelvis konflikt mellem dyrene og
andre stressende forhold, der kan påvirker dyrenes sundhed.
§11:
En sprogfejl er krybet ind. Den oprindelige paragraf i nuværende lovgivning siger ”Intet dyr
må gives foder […] der påfører det lidelse …”. Men paragraffen i udkastet nu lyder ”Kreaturer må
ikke gives foder […] der kan påføre det lidelse …”. Ordet ”det” bør være i flertal ”dem” (fremhævet
med gulfarvning) idet det ellers stemmer ikke med flertalsbetegnelsen ”Kreaturer”.
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste
§2
Indførelsen af definitionen af heste, der holdes til landbrugsformål, er rimelig og nyttig. Må det
forstås således, at hestehandlere nu er (mere?) omfattet af bekendtgørelsens krav?
§3
Indførelse af krav om, i medfør af den nye dyrevelfærdslovs paragraf om kontakt med
artsfæller, at et hestehold skal bestå af mindst to husdyr enten af hestearten eller af æselarten
eller af to krydsninger af disse, er et positiv bidrag til dyrenes velfærd. Skal paragraffen læses
således, at eksempelvis en hest skal holdes sammen med mindst én anden hest og ikke kun med et
æsel til selskab?
§12
Rum og udstyr, stk. 1 og stk.3: ”hestene beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst”. Ordene
”bedst muligt” bør slettes, så paragraffen lyder ”hestene beskyttes mod tilskadekomst”. Enten er
hesten beskyttet eller også er den ikke.
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise
§ 44. stk.1:
Uklarhed ved ”uden forudgående bedøvelse” – menes det ”uden fuld bedøvelse” eller
helt uden nogen form for bedøvelse? Hvis hensigten er, som det burde være, at der altid skal
anvendes lokalbedøvelse plus smertebehandling, som beskrevet i paragraffens stk. 2, så bør stk. 1
skrives mere klart.
§ 44 stk. 2:
flere steder i bekendtgørelsen er ordet ”uddannelse” blevet erstattet med ”instruks og
vejledning” med den forklaring i sammenligningstabellens noter, at det er for at undgå
misforståelse. ”Instruks og vejledning” anvendes i § 44 stk. 1, men nu i § 44 stk. 2 anvendes
”uddannelse” igen. Det virker inkonsekvent.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
§86:
er der mon skrevet § 63 ved en fejl? I § 86 står der, at ”§63 stk.1 finder først anvendelse fra
den 1. januar 2035 for hold af gylte, goldsøer og drægtige søer”, medens §63 i udkastet til den nye
bekendtgørelse kun handler om orner.
Venlig hilsen
Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0096.png
!"
!
"
"
"#
$
#
#
!
#
!
#
& %
!
!
%"
#
# "
#
#
!
#
#% !
!
#
!
& %
#
"
%
!
'
(
)!
*!
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
20. aug. 2020
H¿ringssvar angŒende bekendtg¿relse om dyrevelf¾rdsm¾ssige mindstekrav til hold af heste.!
Oprindelig bekendtg¿relse nr. 979 af 2017 om udegŒende heste.!
Nye tekst foreÞndes i kapitel 6 om udegŒende heste ¤18 og 19.!
I disse tekster angives det at islandske heste, konik-heste, przewalski-heste, exmoor ponyer og
shetlandsponyer kan holdes ude i mere end 12 timer i d¿gnet i vinterperioden uden adgang til
l¾skur, hvis der pŒ folden Þndes naturlige forhold, der kan give tilsvarende l¾ og beskyttelse mod
nedb¿r samt t¿rt lejeareal mm.!
Der eksisterer imidlertid ßere hesteracer, som pŒ lige fod med de, i de ovenstŒende paragra"er,
angivne hesteracer kan tŒle samme naturlige forhold.!
F¿lgende hesterace b¿r som minimum tilf¿jes til listen i kapitel 6 om udegŒende heste ¤ 19.
!
North American Curly Horse ogsΠkaldet American Bashkir Curly Horse eller bare Curly Horse.
Denne hesterace er veldokumenteret blandt vilde heste helt tilbage til starten af 1800-tallet. Curly
hestens udseende b¾rer pr¾g af mange Œrtiers naturlig selektion, hvilket afspejles i dens styrke
og dens udholdenhed samt kropsbygning med kort ryg, st¾rke ben og hove. Curly hesten er
meget hŒrdf¿r og kan overleve strenge vintre. Det n¾vnes endda at Curly hestene var de eneste
heste, der overlevede den meget barske vinter uden ekstra foder i 1952 i Nevada pŒ de Œbne
gr¾smarker.
!
Det anbefales dog at omtalte tekst i kapitel 6 om udegŒende heste ¤ 19. ¾ndres helt. Enten
sŒledes at den uspeciÞkt omfavner alle egnede hesteracer, eller sŒledes at der for alle hesteejere
er mulighed for at s¿ge dispensation for kravene i ¤ 18.
!
Skrevet af
!
Cand. odont. Helene Elisabeth Holck
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0098.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0099.png
Modernisering af lovgivningen på dyrevelfærdsområdet
Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde
Høringssvaret vedrører §§ 24-28 om vogterhunde
§ 24: Ingen bemærkninger
§ 25: Tilføjelse af stk.2, 3 og 4, se senere under ”Begrundelse og supplerende oplysninger”
§ 26 stk 1 og 2: Baggrund og begrundelse for høringssvar/ændringsforslag
I Tyskland er man i løbet af et par årtier med brug af vogterhunde til beskyttelse af husdyr nået
frem til, at en fast hytte/opholdsrum ikke er nødvendig for opretholdelse af hundenes velfærd, idet
dyreværnsbestemmelserne anses som overholdt ved anden tilstrækkelig beskyttelse mod dårligt
vejr.
Dette blev allerede slået fast i juli 2017 i en skrivelse fra Bundesministerium für Ernährung und
Landwirtschaft til de øverste Veterinærmyndigheder (AZ321-34805/0019).
I det nye udkast til ændring af dyreværns- og hundeloven, 25.juni 2020 (Se vedhæftede bilag om
ændring af tyske hundelov) hedder det ifølge Artikel 1 nr.3, §4 bogstav c) (3) som er en undtagelse
for vogterhunde, at vogterhunde, som arbejder eller er under uddannelse til beskyttelse af husdyr
mod rovdyr må holdes i det fri, hvis 1.: Hver vogterhund er sikret tilstrækkelig beskyttelse mod
dårligt vejr. I begrundelsen, s.9 II, andet afsnit, (”Für die besonderen…”) fastslår
Bundesministerium für Ernährung und Landwirtschaft analogt med ovennævnte skrivelse fra 2017,
at for vogterhunde, der vogter husdyr, samt for vogterhunde under uddannelse, er en hytte ikke
påkrævet, såfremt en anden tilstrækkelig beskyttelse mod dårligt vejr er til stede.
Med denne nye bestemmelse for vogterhunde kan loven håndhæves i forhold til differentiering
mellem egentlige vogterhunde, der som følge af deres fysiske, psykiske, adfærdsmæssige og
genetiske konstitution hverken behøver eller vil benytte en hytte/opholdsrum og andre hunde, som
ikke ville være tilstrækkeligt beskyttet uden en hytte/opholdsrum. Da andre hunde end egentlige
vogterhunde hverken fysisk, psykisk, adfærdsmæssigt eller genetisk er udstyret til vogteropgaven,
vil selv et opholdsrum ikke være nok til, at hundens velfærd kan garanteres. Kun egentlige
vogterhunde vil trives ved at vogte husdyr dag og nat hele året.
Der er bred enighed om det nye, tyske lovforslag om vogterhunde, der bakkes op af følgende
myndigheder, organisationer og foreninger:
Veterinærmyndigheder
Bundesministerium für Ernährung und Landwirtschaft
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0100.png
WWF Deutschland
International Fund for Animal Welfare, IFAW
Deutscher Tierschutzbund
Ôkologischer Jagdverband Deutschland
Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland
Ag Herdenschutzhunde e.V
Bundesverband Berufsschäfer
Bund Friends of the Earth Germany
Gesellschaft zum Schutz der Wölfe
Vereinigung der Freizeitreiter und -fahrer in Deutschland e.V
Det foreslås derfor, at ordlyden i § 26 stk. 1 og 2 erstattes af følgende:
For vogterhunde, der beskytter husdyr samt vogterhunde under uddannelse, som således
opholder sig udendørs, er en hytte/opholdsrum ikke påkrævet, såfremt der findes en anden
tilstrækkelig beskyttelse mod regn, blæst og kulde. (Bemærkning: Den tilstrækkelige beskyttelse
kan være under træer, buske, ved halmballer, under faststående landbrugsvogne mm..
§ 26 stk. 3: Ingen bemærkninger
§ 26 stk. 4: Begrundelse for høringssvar/ændringsforslag
Da en vogterhund kun tilses 1 gang i døgnet, er det vigtigt, at der tilkaldes dyrlæge straks, såfremt
hunden konstateres syg. Det kan blive for sent, hvis man først skal afvente effekten af ”passende
behandling”.
Følgende ordlyd foreslås i § 26 stk.4:
Syge hunde fjernes fra stedet og anbringes i et sygerum med passende underlag, og der tilkaldes
en dyrlæge.
Tilføjelse af § 26 stk.5: Begrundelse for tilføjelsen
I lighed med bestemmelserne om dyrlægetilsyn for vagthunde, skal der også være dyrlægetilsyn
med vogterhunde.
Det foreslås derfor, at ordlyden i § 26 stk.5 bliver følgende:
Ejeren af vogterhunden skal for egen regning sørge for, at hunden og dens opholdssted mindst fire
gange årligt tilses af en autoriseret dyrlæge. Ejeren af hunden skal efter anmodning give
tilsynsmyndigheden oplysning om, hvem der er tilsynsførende dyrlæge for hunden.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0101.png
§ 27: Ingen bemærkninger
§ 28: Begrundelse for høringssvar/ændringsforslag:
Der mangler oplysning til forbipasserende omkring korrekt adfærd overfor vogterhunden og i
forhold til indhegningen (hundens territorium).
Dette er af stor vigtighed for at undgå fare for både forbipasserende, vogterhunde og husdyr.
Det foreslås derfor, at ordlyden i § 28 bliver følgende:
Ved bevogtningsstedet skal anbringes et opslag – synligt for forbipasserende - med følgende
informationer:
Advarsel – Vogterhunde
Hold afstand til indhegning, hunde og husdyr
Gå ikke ind i indhegningen
Vogterhundene må ikke fodres eller lokkes
Medbragte hunde holdes i kort snor
Gå roligt forbi – løb ikke
Stig af cyklen og træk roligt forbi
Oplysning om, hvor ejeren kan kontaktes
§ 25, tilføjelse af stk 2, 3 og 4. Begrundelse for høringssvar/ændringsforslag:
Begrundelse og supplerende oplysninger
Vogterhunde anvendes i stadigt stigende grad i Europa, hvor de effektivt forhindrer/reducerer
angreb på husdyr fra ulve og andre rovdyr.
Der findes vogterhunderacer, som er særligt velegnede til klimaet i Nordvesteuropa og
Danmark/Norden, herunder pyrenæerhunde. Disse har gennem deres mere end 6000 års
udviklingshistorie – modsat de almindeligt kendte hunderacer med kun ca. 150 års
udviklingshistorie – udviklet en særligt tyk pels, en udpræget territorialadfærd og et stærkt
vogterinstinkt, en stor grad af selvstændighed og uafhængighed af mennesker (bortset fra
nødvendigheden af dagligt tilsyn og fodring samt social kontakt ved denne lejlighed), stor
robusthed og mod overfor rovdyr som ulve, overfor hvilke de virker afskrækkende gennem
udstråling af autoritet.
Vogterhundes stærke beskytterinstinkt gør, at de ikke vil benytte hytte, da dette vil hindre deres
ubegrænsede overblik over husdyrflokken.
Bilag:
1. Det tyske forslag til ændring af dyreværns- og hundeloven i Tyskland
2. og 3: Eksempler på info-opslag ved indhegninger med vogterhunde.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0102.png
Tyske dyrlæger om vogterhundes særstilling
1300 tyske dyrlæger og 40 videnskabsfolk har netop – den 14.august 2020 – udsendt en udtalelse,
hvis formål er at øge viden om de særlige krav, der er forbundet med hold af vogterhunde, og
dermed undgå, at de over 6000 år gamle vogterhunderacer skæres over én kam med øvrige
hunderacer (med 100-150 års udviklingshistorie).
Die Tierärztliche Vereinigung für Tierschutz e.V. (Dyrlægeforeningen for Dyreværn), grundlagt i
1985, er en forening af specialister for forskellige områder og veterinærenheder, fra universiteter
mm.
Jeg har oversat centrale punkter i udtalelsen, som vedrører dyreværn for vogterhunde, herunder
kravet om kursus for vogterhundeejere samt certificering af hundene, som for begge kravs
vedkommende skal udføres af sagkyndige. TVT tager desuden afstand fra hytte/opholdsrum for
vogterhunde og henviser til andre former for beskyttelse mod dårligt vejr (omtalt i høringssvar § 26
stk. 1 og 2.)
Oversættelse af vedhæftede bilag hentet fra Dyrlægeforeningen for Dyreværn/Die Tierärztliche
Vereinigung für Tierschutz, TVT´s: Merkblatt Nr. 186 – Einsatz und Haltung von arbeitenden
Herdenschutzhunden (Stand: 14.August 2020)
Bilag TVT 1
Når vogterhunde (=Herdenschutzhunde, forkortet HSH) indsættes uden forudgående forberedelse
og/eller uden tilstrækkelig faglig viden hos vogterhundeejeren, kan dette føre til
dyreværnsproblemer og skader/læsioner på mennesker og dyr.
Formålet med denne folder/udtalelse er at øge viden om de særlige krav, der er forbundet med
hold af vogterhunde, deres avl og uddannelse og at kunne omsætte denne virksomme
husdyrbeskyttelse på en dyreværnsmæssig, praktiserbar og retssikker måde, som er kontrollabel
for veterinærmyndighederne.
Racer og ur-racer
De hunderacer, som tilhører vogterhunderacerne, er særligt velegnede som beskyttere af husdyr
som følge af deres udprægede territorialadfærd, deres fysiske styrke og villighed til at give hals
samt deres tætte underpels og dækhår, som yder en fremragende beskyttelse mod kulde, regn og
dårligt vejr.
Århundredelang (mindst 6000 år) anvendelsesorienteret selektion, foretaget af hyrder, har af de
regionalt forekommende racer skabt forskellige vogterhunderacer egnet som beskyttere af husdyr.
I de forskellige områder med udpræget hold af græssende husdyr udvikledes hunde, som var
tilpassede de lokale, klimatiske betingelser, områdets struktur, livsbetingelser, trusler fra forskellige
rovdyr eller fra tyveri.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0103.png
Bilag TVT 2
De i Tyskland 12 benyttede vogterhunderacer, ordnet efter forekomst/hyppighed (Heraf er 4 racer
forbudte i Danmark). Pyrenæerhund topper listen.
Bilag TVT 3
Vogterhundes specielle adfærd
Den århundredelange, selektive avl frembragte genetisk forankrede anlæg og egenskaber, som er
typiske for vogterhunde. Da disse egenskaber er individuelt mere eller mindre udprægede, er det
vigtigt med en sagkyndig, kontrolleret avl og en individuel forberedelse af vogterhunden til
indsættelse i husdyrflokken.
Territorialitet
Vogterhunde udviser sammenlignet med andre hunderacer/typer en højere territorialitet. De
betragter det område, hvori de opholder sig i længere tid, som deres territorium og forsvarer det
eftertrykkeligt mod indtrængende. Som følge heraf er vogterhunde i forhold til andre hunderacer
mere vagtsomme og opmærksomme. De scanner området regelmæssigt og kan herefter hurtigt
træde i aktion.
Bilag TVT 4
Selvstændighed, arbejds- og vogteradfærd
Vogterhunde arbejder selvstændigt, hvilket adskiller dem fra andre hunderacer, som ved deres
indsats ledes og føres af deres ejer/træner. De lever mindst to og to sammen i husdyrflokken
(Typisk holder den ene opsyn med periferien langs hegnet, mens den anden opholder sig tæt ved
husdyrene).
Som følge af deres genetisk forankrede territorialitet, er en speciel træning af beskyttelses- og
vogterfunktionen ikke vigtig. Ældre, erfarne hunde er forbilleder/læremestre for de yngre. Tidligst i
Ved fare/trusler vil vogterhunde først ved hjælp af kropssprog udøve imponereadfærd og markere,
herefter gø, knurre og vise tænder for at fordrive truslen. Hvis dette lykkes, vender den tilbage til
flokken. En egentlig kamp forekommer kun som forsvar, hvis vogterhunden angribes direkte.
Bilag TVT 5
Dyreværnsaspekter
Sunde vogterhunde er med deres tætte og isolerende pels særligt godt rustede til at leve udendørs
hele året. En hytte giver ingen mening for en vogterhund. På grund af dens beskyttelsesinstinkter
og trang til at opholde sig sammen med husdyrflokken vil en vogterhund ikke anvende en hytte.
Bilag TVT 6a
Faglig viden
En vigtig forudsætning for et ansvarsfuldt og retssikkert hold af vogterhunde er erhvervelse af
faglig viden (kursus) for vogterhundeejere samt certificering af hundene foretaget af sagkyndig
med henblik på afprøvning af hundenes vogterfunktion og ufarlighed for offentligheden.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0104.png
Der skal – udover generel information af offentligheden omkring indsats af vogterhunde og
henvisning til mulige konfliktsituationer – ved passende advarselsskilte i hundenes indsatsområder
gøres opmærksom på, hvor man kan møde en husdyrflok med vogterhunde og hvordan man i
givet fald skal forholde sig.
Det foreslås derfor, at der tilføjes stk 2, 3 og 4 til § 25 med følgende ordlyd:
§ 25 stk. 2:
Kommende vogterhundeejere skal inden erhvervelse af vogterhunde bestå et kursus i
hold af vogterhunde bestående af en teoretisk og praktisk del. En sagkyndig ekspert i vogterhunde
skal stå for videregivelsen af den faglige viden om hold af vogterhunde.
§ 25 stk. 3:
Med henblik på afprøvning af en vogterhunds vogterfunktion og ufarlighed for
offentligheden, skal enhver vogterhund, inden den indsættes i en husdyrflok, først bestå en
certificering (som 2-årig). Certificeringen skal foretages af en sagkyndig ekspert i vogterhunde.
§ 25 stk. 4:
Det er kun tilladt at anvende vogterhunderacer, som er tilpasset de klimabetingelser,
der forekommer i Danmark, dvs. vogterhunde med tæt og isolerende pels, som dermed er egnede
til at opholde sig udendørs helårligt i al slags vejr.
Bemærkning til § 25 stk.4: Det vil være dyreværnsmæssigt uforsvarligt at placere andre
hunderacer end deciderede vogterhunde som beskyttere af husdyr. Der bør ikke eksperimenteres
med hunderacer, der ikke er genetisk og adfærdsmæssigt udviklet til vogterfunktionen og til at
være udendørs hele året, ej heller genetisk udviklet til en så minimal kontakt med mennesker, som
det er tilfældet med vogterhunde, hvis genetiske konstitution er langt mere robust og særligt
udstyret til vogteropgaven både fysisk og psykisk. Kun egentlige vogterhunde vil trives ved at vogte
husdyr udendørs hele året.
Øvrige bilag:
Bilag TVT 1-6a.
Med venlig hilsen
Ann-Britt Garlov
Dyrlæge
Faglig rådgiver om vogterhunde v/Miljøstyrelsen
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0106.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
Bearbeitungsstand: 25.06.2020 8:49 Uhr
Referentenentwurf
des Bundesministeriums für Ernährung und Landwirtschaft
Entwurf einer Verordnung zur Änderung der Tierschutz-Hundeverord-
nung und der Tierschutztransportverordnung
A. Problem und Ziel
Bei der Festlegung der Anforderungen an eine tierschutzgerechte Hundehaltung und Hun-
dezucht müssen neue wissenschaftliche Erkenntnisse über die Bedürfnisse von Hunden
berücksichtigt werden. Zudem soll den besonderen Bedingungen beim Einsatz von Her-
denschutzhunden zum Schutz von Nutztieren vor Beutegreifern Rechnung getragen wer-
den. Außerdem soll ein Ausstellungsverbot für Hunde mit Qualzuchtmerkmalen geregelt
werden.
Die Einhaltung der Temperaturgrenzwerte ist eine zentrale Voraussetzung für einen tier-
schutzgerechten Transport von Tieren. Verstöße gegen die durch das europäische Recht
vorgegebenen Temperaturanforderungen müssen daher als Ordnungswidrigkeit geahndet
und mit Bußgeld bewehrt werden können. Außerdem sollen auch im nationalen Recht Re-
gelungen für innerstaatliche Transporte bei hohen Temperaturen geschaffen werden.
B. Lösung
Änderung der Tierschutz-Hundeverordnung und der Tierschutztransportverordnung.
C. Alternativen
Keine.
D. Haushaltsausgaben ohne Erfüllungsaufwand
Dem Bund entstehen durch die Verordnung keine Kosten. Länder und Kommunen [noch zu
ermitteln].
E. Erfüllungsaufwand
E.1 Erfüllungsaufwand für Bürgerinnen und Bürger
Für die Bürgerinnen und Bürger entsteht ein Erfüllungsaufwand [noch zu ermitteln: durch
die Vergrößerung der Zwingergrundfläche für Hündinnen mit Welpen, das Vorhalten einer
Wurfkiste und eines Auslaufes im Freien, die Temperierung des Liegebereichs der Welpen
sowie die Regelung einer Mindestzeit für den Umgang mit den Welpen].
E.2 Erfüllungsaufwand für die Wirtschaft
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
-2-
Bearbeitungsstand: 25.06.2020 8:49 Uhr
Die Wirtschaft wird mit geschätzten Kosten in Höhe von [noch zu ermitteln (Vergrößerung
der Zwingergrundfläche für Hündinnen mit Welpen, das Vorhalten einer Wurfkiste und eines
Auslaufes im Freien, die Temperierung des Liegebereichs der Welpen sowie die Regelung
einer Mindestzeit für den Umgang mit den Welpen) sowie durch die neuen Anforderungen
im Transportrecht] belastet. Der einmalige Umstellungsaufwand beträgt …. Der jährliche
Erfüllungsaufwand wird auf … geschätzt.
Davon Bürokratiekosten aus Informationspflichten
Keine.
E.3 Erfüllungsaufwand der Verwaltung
Durch die Regelung eines Ausstellungsverbotes für Hunde mit Qualzuchtmerkmalen und
die Festlegung von Anforderungen an die Haltung bei der Zucht von Hunden entsteht den
Kommunen zusätzlicher Verwaltungsaufwand, der wie folgt geschätzt wird: [noch zu ermit-
teln]. Für Bund und Länder entsteht kein zusätzlicher Erfüllungsaufwand [zu prüfen].
F. Weitere Kosten
Durch die Verordnung können für die Wirtschaft zusätzliche Kosten entstehen. Bestimmte
Einzelpreiseffekte (Preise von Hundewelpen) können nicht ausgeschlossen werden. Aus-
wirkungen auf das allgemeine Preisniveau, insbesondere auf das Verbraucherpreisniveau,
sind jedoch nicht zu erwarten.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0109.png
-3-
Bearbeitungsstand: 25.06.2020 8:49 Uhr
Referentenentwurf des Bundesministeriums für Ernährung
und Landwirtschaft
Entwurf einer Verordnung zur Änderung
der Tierschutz-Hundeverordnung und der Tierschutztransportverord-
nung
Vom …
Das Bundesministerium für Ernährung und Landwirtschaft verordnet auf Grund des
- § 2a Absatz 1 Nummer 1, 2, 3 und 4 und des § 12 Absatz 2 Satz 1 Nummer 4, jeweils
in Verbindung mit § 16b Absatz 1 Satz 2 und des § 18a Nummer 1 des Tierschutzgesetzes
in der Fassung der Bekanntmachung vom 18. Mai 2006 (BGBl. I S. 1206, 1313), von denen
§ 2a Absatz 1 zuletzt durch Artikel 3 Nummer 1 Buchstabe a des Gesetzes vom 28. Juli
2014 (BGBl. I S. 1308) und § 12 Absatz 2 Satz 1 Nummer 4 durch Artikel 1 Nummer 22 des
Gesetzes vom 4. Juli 2013 (BGBl. I S. 2182) und § 18a zuletzt durch Artikel 20 Nummer 1
des Gesetzes vom 9. Dezember 2010 (BGBl. 1934) geändert worden sind,
- § 2a Absatz 2 Satz 1 in Verbindung mit Satz 2 Nummer 1 in Verbindung mit § 16b
Absatz 1 Satz 2 des Tierschutzgesetzes in der Fassung der Bekanntmachung vom 18. Mai
2006 (BGBl. I S. 1206, 1313), von denen § 2a Absatz 2 Satz 1 durch Artikel 3 Nummer 1
Buchstabe b des Gesetzes vom 28. Juli 2014 (BGBl. I S. 1308) geändert worden ist, im
Einvernehmen mit dem Bundesministerium für Verkehr und digitale Infrastruktur
jeweils nach Anhörung der Tierschutzkommission:
Artikel 1
Änderung der Tierschutz-Hundeverordnung
Die Tierschutz-Hundeverordnung in der Fassung der Bekanntmachung vom 2. Mai
2001 (BGBl. I S. 838), die durch Artikel 3 der Verordnung vom 12. Dezember 2013 (BGBl.
I S. 4145) geändert worden ist, wird wie folgt geändert:
1.
§ 2 wird wie folgt geändert
a) Absatz 1 wird wie folgt gefasst:
„(1) Einem Hund ist
1.
2.
mindestens zweimal täglich für insgesamt mindestens eine Stunde Auslauf im
Freien außerhalb eines Zwingers sowie
mehrmals täglich Umgang mit der Person, die den Hund hält, betreut oder zu be-
treuen hat (Betreuungsperson),
zu gewähren. Auslauf und Sozialkontakte sind der Rasse, dem Alter und dem Gesund-
heitszustand des Hundes anzupassen. Von den Anforderungen an den Auslauf in Satz
1 Nummer 1 kann abgesehen werden, wenn der Gesundheitszustand des Hundes dies
erfordert. “
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0110.png
-4-
Bearbeitungsstand: 25.06.2020 8:49 Uhr
b) In Absatz 2 wird nach Satz 1 folgender Satz 2 eingefügt:
„Die Gruppenhaltung ist so zu gestalten, dass für jeden Hund der Gruppe ein Lie-
geplatz zur Verfügung steht, eine individuelle Fütterung sowie erforderlichenfalls
eine individuelle gesundheitliche Versorgung möglich ist und keine unkontrollierte
Vermehrung stattfindet.“
2.
§ 3 wird wie folgt geändert:
a)
Die Überschrift wird wie folgt gefasst:
㤠3
Anforderungen an die Haltung beim Züchten von Hunden“.
b)
Der bisherige Wortlaut wird Absatz 1 und wird wie folgt geändert:
aa) Die Angabe
„zehn“
wird durch die Angabe
„fünf“
ersetzt.
bb) Folgender Satz 2 wird angefügt:
„Die Betreuungsperson darf maximal drei Hündinnen mit Welpen gleichzeitig
betreuen.“
c)
Die folgenden Absätze 2 bis 6 werden angefügt:
„(2) Für Welpen ist in den ersten zwanzig Lebenswochen eine Mindestbetreu-
ungszeit von mindestens vier Stunden pro Tag zu gewährleisten.
(3) Der Tierhalter muss einer Hündin mindestens drei Tage vor der zu erwar-
tenden Geburt bis zum Absetzen der Welpen eine Wurfkiste zur Verfügung stellen,
die der Größe der Hündin und der zu erwartenden Zahl und Größe der Welpen
angemessen ist. Insbesondere muss die Hündin in Seitenlage ausgestreckt in der
Wurfkiste liegen können. Die Wurfkiste ist so zu gestalten, dass die Gesundheit
der Hündin und der Welpen und die Lufttemperatur kontrolliert werden können. Die
Wurfkiste muss an der Innenseite der Seitenwände mit Abstandshaltern ausge-
stattet sein. Satz 1 gilt nicht für das Halten im Freien, sofern die nach § 4 Absatz 1
Nummer 1 und Absatz 2 vorgeschriebene Schutzhütte die Anforderungen an eine
Wurfkiste nach den Sätzen 1 bis 4 erfüllt.
(4) Im Liegebereich der Welpen ist eine Lufttemperatur zu gewährleisten, die
unter Berücksichtigung rassespezifischer Besonderheiten eine Unterkühlung oder
Überhitzung der Welpen verhindert. In der Regel ist bei einer Lufttemperatur von
unter 18 Grad C im Liegebereich der Welpen während der ersten zwei Lebenswo-
chen von einer Unterkühlung der Welpen auszugehen.
(5) Hündinnen müssen so gehalten werden, dass sie sich von ihren Welpen
zurückziehen können.
(6) Bei der Haltung in Räumen muss für die Welpen ab einem Alter von fünf
Wochen ein Auslauf ins Freie vorhanden sein. Den Welpen ist mindestens einmal
täglich Zugang zu dem Auslauf zu gewähren. Die Bodenfläche des Auslaufs muss
der Größe und der Zahl der Welpen angemessen sein. Die Maße der Bodenfläche
müssen mindestens die in § 6 Absatz 2 festgelegten Zwingermaße betragen. Die
Einfriedung des Auslaufs muss aus gesundheitsunschädlichem Material bestehen
und so beschaffen sein, dass die Welpen sie nicht überwinden und sich nicht daran
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0111.png
-5-
Bearbeitungsstand: 25.06.2020 8:49 Uhr
verletzen können. Der Auslauf muss so beschaffen sein, dass von ihm keine Ver-
letzungsgefahr für die Welpen ausgeht. Insbesondere muss sichergestellt sein,
dass die Welpen nicht mit stromführenden Vorrichtungen oder Vorrichtungen, die
elektrische Impulse aussenden, in Berührung kommen können.“
3.
§ 4 wird wie folgt geändert:
a)
Absatz 1 Satz 1 Nummer 2 wird wie folgt gefasst:
„2. außerhalb der Schutzhütte ein witterungsgeschützter, schattiger Liegeplatz mit
wärmegedämmtem und weichem Boden, der so beschaffen ist, dass der
Hund in Seitenlage ausgestreckt liegen kann,“.
b)
c)
In Absatz 2 Satz 2 Nummer 1 wird vor dem Wort
„hinlegen“
das Wort
„ausge-
streckt“
eingefügt.
Folgender Absatz 3 wird angefügt:
„(3) Abweichend von Absatz 1 dürfen Herdenschutzhunde während ihrer Tä-
tigkeit oder ihrer Ausbildung zum Schutz von landwirtschaftlichen Nutztieren vor
Beutegreifern im Freien gehalten werden, wenn
1. sichergestellt ist, dass jedem Herdenschutzhund ausreichend Schutz vor
widrigen Witterungseinflüssen zur Verfügung steht, und
2. zeitweilig oder dauerhaft umzäunte Flächen, die mit Strom führenden Vor-
richtungen zur Abwehr von Beutegreifern versehen sind, so gestaltet sind, dass
ein Herdenschutzhund mindestens sechs Meter Abstand zu diesen Vorrichtungen
halten kann; sofern die örtlichen Gegebenheiten die Einhaltung dieses Abstandes
nicht zulassen, genügt ein Abstand von vier Metern.“
4.
§ 5 wird wie folgt geändert:
a)
Absatz 2 wird wie folgt gefasst:
„(2) Ein Hund darf in Räumen, die nach ihrer Zweckbestimmung nicht dem
Aufenthalt von Menschen dienen, nur dann gehalten werden, wenn die benutzbare
Bodenfläche den Anforderungen des § 6 Abs. 2 entspricht und der Raum dem
Hund den freien Blick aus dem Gebäude heraus ermöglicht. Abweichend von Satz
1 darf ein Hund in einem Raum, der keinen freien Blick aus dem Gebäude heraus
ermöglicht, gehalten werden, wenn dem Hund tagsüber ständig ein Auslauf ins
Freie zur Verfügung steht. In Räumen nach Satz 1 dürfen bis zu einer Höhe, die
der aufgerichtete Hund mit den Vorderpfoten erreichen kann, keine Strom führen-
den Vorrichtungen, mit denen der Hund in Berührung kommen kann, oder Vorrich-
tungen, die elektrische Impulse aussenden, vorhanden sein.“
b)
In Absatz 3 wird nach dem Wort
„trockenen“
ein Komma und das Wort
„weichen“
und nach dem Wort
„wärmegedämmter“
ein Komma und das Wort
„weicher“
ein-
gefügt.
5.
§ 6 wird wie folgt geändert:
a)
Absatz 2 Satz 1 wird wie folgt geändert:
aa) In Nummer 2 werden die Wörter
„sowie für jede Hündin mit Welpen“
gestri-
chen.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0112.png
-6-
Bearbeitungsstand: 25.06.2020 8:49 Uhr
bb) Nach Nummer 2 wird folgende Nummer 2a eingefügt:
„2a. für jede Hündin mit Welpen das Doppelte der für einen Hund nach Nummer 1
vorgeschriebenen Bodenfläche zur Verfügung stehen,“.
b)
Dem Absatz 5 wird folgender Satz 2 angefügt:
„Satz 1 gilt nicht für die Anordnung der Zwinger von unverträglichen Hunden.“
c)
6.
Absatz 6 wird aufgehoben.
§ 7 wird wie folgt geändert:
a)
Die Überschrift wird wie folgt gefasst:
㤠7
Verbot der Anbindehaltung.“
b)
Die Absätze 1 und 2 werden wie folgt gefasst:
„(1) Die Anbindehaltung eines Hundes ist verboten.
(2) Abweichend von Absatz 1 ist die Anbindehaltung eines Hundes bei Beglei-
tung einer Betreuungsperson während der Tätigkeiten, für die der Hund ausgebil-
det wurde oder wird, zulässig, wenn der Hund an einer mindestens drei Meter lan-
gen Anbindung angebunden wird und die Anforderungen der Absätze 3 und 4 er-
füllt sind.“
c)
d)
7.
Die Absätze 3, 6 und 7 werden aufgehoben. .
Die Absätze 4 und 5 werden die neuen Absätze 3 und 4.
§ 8 Absatz 2 wird wie folgt geändert:
a)
b)
In Nummer 2 werden die Wörter
„mindestens einmal täglich und die Anbindevor-
richtung“
gestrichen.
In Nummer 3 werden die Wörter
„in einem Fahrzeug“
gestrichen und nach dem
Wort
„verbleibt;“
der Halbsatz
„dies gilt insbesondere für den Aufenthalt in Fahr-
zeugen oder Wintergärten sowie sonstigen abgegrenzten Bereichen, in denen die
Lufttemperatur schnell ansteigen kann,“
angefügt.
8.
§ 10 wird wie folgt gefasst:
㤠10 Ausstellungsverbot
Es ist verboten, Hunde auszustellen oder Ausstellungen mit Hunden zu veranstalten,
1. bei denen Körperteile, insbesondere Ohren oder Rute, tierschutzwidrig vollständig
oder teilweise amputiert worden sind oder
2. bei denen erblich bedingt
a) Körperteile oder Organe für den artgemäßen Gebrauch fehlen oder untauglich oder
umgestaltet sind und hierdurch Schmerzen, Leiden oder Schäden auftreten,
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0113.png
-7-
Bearbeitungsstand: 25.06.2020 8:49 Uhr
b) mit Leiden verbundene Verhaltensstörungen auftreten,
c) jeder artgemäße Kontakt mit Artgenossen bei ihnen selbst oder einem Artgenossen
zu Schmerzen oder vermeidbaren Leiden oder Schäden führt oder
d) die Haltung nur unter Schmerzen oder vermeidbaren Leiden möglich ist oder zu
Schäden führt.
Satz 1 gilt entsprechend für sonstige Veranstaltungen, bei denen Hunde verglichen,
geprüft oder sonst beurteilt werden.“
9.
§ 12 wird wie folgt geändert:
a)
Absatz 1 wird wie folgt geändert:
aa) In Nummer 2 wird die Angabe
„§ 3“
durch die Angabe
„§ 3 Absatz 1“
und das
Wort
„zehn“
durch das Wort
„fünf“
ersetzt.
bb) Nach Nummer 2 wird folgende Nummer 2a eingefügt:
„2a. entgegen § 3 Absatz 3 Satz 1 eine dort genannte Wurfkiste nicht oder
nicht für die vorgeschriebene Dauer zur Verfügung stellt,“.
cc) In Nummer 4 wird nach der Angabe
„§ 7 Abs. 1“
die Angabe
„oder 7“
gestri-
chen und nach den Wörtern
„einen Hund hält“
das Wort
„oder“
durch ein
Komma ersetzt.
dd) In Nummer 5 wird der Punkt am Ende durch das Wort
„oder“
ersetzt.
ee) Folgende Nummer 6 wird angefügt:
„6. entgegen § 8 Absatz 2 Nummer 3 erster Halbsatz nicht für ausreichend
Frischluft und angemessene Lufttemperaturen sorgt.“.
b)
In Absatz 2 werden nach der Angabe
„Satz 1“
die Wörter
„Nummer 1 oder 2, auch
in Verbindung mit Satz 2,“
eingefügt.
Artikel 2
Änderung der Tierschutztransportverordnung
Die Tierschutztransportverordnung in der Fassung der Bekanntmachung vom 11. Feb-
ruar 2009 (BGBl. I S. 375), die zuletzt durch Artikel 9 Absatz 14 des Gesetzes vom 3. De-
zember 2015 (BGBl. I S. 2178) geändert worden ist, wird wie folgt geändert:
1.
§ 10 wird wie folgt geändert:
a)
Absatz 1 wird wie folgt geändert:
aa) In Satz 1 wird das Wort
„unionsrechtliche“
durch das Wort
„unionsrechtlichen“
ersetzt.
bb) Nach Satz 1 wird folgender Satz 2 eingefügt:
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0114.png
-8-
Bearbeitungsstand: 25.06.2020 8:49 Uhr
„Beförderungen nach Satz 1 müssen spätestens nach viereinhalb Stunden be-
endet sein, wenn nicht sichergestellt ist, dass zu jedem Zeitpunkt während der
Beförderung in dem Bereich, in dem sich die Tiere während des Transportes
aufhalten, eine Temperatur von nicht mehr als 30 Grad C herrscht.“
cc) In Satz 3 werden die Wörter
„Dies gilt nicht“
durch die Wörter
„Die Sätze 1 und
2 gelten nicht“
ersetzt.
b)
Absatz 2 wird wie folgt geändert:
aa) Nach der Angabe
„Absatz 1“
wird die Angabe
„Satz 1“
eingefügt.
bb) Folgender Satz 2 wird angefügt:
„Absatz 1 Satz 2 gilt nicht, soweit die Nutztiere in Transportmitteln befördert
werden, die die Anforderungen nach Anhang I Kapitel VI Nummer 3 der Ver-
ordnung (EG) Nr. 1/2005 erfüllen.“
2.
In § 5 Satz 1, § 6 Satz 1, § 7 Satz 1, § 9 Satz 1, § 11 Satz 1, § 12 Absatz 1 Satz 1 und
Absatz 2 Satz 1 sowie § 13 Absatz 1 Satz 1 wird jeweils das Wort
„unionsrechtliche“
durch das Wort
„unionsrechtlichen“
ersetzt.
§ 21 wird wie folgt geändert:
a)
b)
In Absatz 1 Nummer 10 wird nach der Angabe
„§ 10 Abs. 1 Satz 1“
die Angabe
„oder 2“
eingefügt.
In Absatz 3 Nummer 12 werden nach der Angabe
„Kapitel VI Nr. 1.6, 1.7, 1.9, 2.
1, 2.2, 2.3“
ein Komma und die Angabe
„3.1, 3.2, 3.3 Satz 1, Nr. 3.4“
eingefügt.
3.
Artikel 3
Inkrafttreten
(1) Diese Verordnung tritt vorbehaltlich der Absätze 2 und 3 am Tag nach der Verkün-
dung in Kraft.
(2) Artikel 1 Nummern 1 Buchstabe b und 6 treten am [einsetzen: Datum des ersten
Tages des zwölften auf die Verkündung der Verordnung folgenden Kalendermonats] in
Kraft.
(3) Artikel 1 Nummer 3 tritt am [einsetzen: Datum des ersten Tages des vierundzwan-
zigsten auf die Verkündung der Verordnung folgenden Kalendermonats] in Kraft.
Der Bundesrat hat zugestimmt.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
-9-
Bearbeitungsstand: 25.06.2020 8:49 Uhr
Begründung
A. Allgemeiner Teil
I.
Zielsetzung und Notwendigkeit der Regelungen
Bei der Festlegung der Anforderungen an eine tierschutzgerechte Hundehaltung und Hun-
dezucht müssen neue wissenschaftliche Erkenntnisse über die Bedürfnisse von Hunden
berücksichtigt werden. Zudem soll den besonderen Bedingungen beim Einsatz von Her-
denschutzhunden zum Schutz von Nutztieren vor Beutegreifern Rechnung getragen wer-
den. Außerdem soll ein Ausstellungsverbot für Hunde mit Qualzuchtmerkmalen geregelt
werden.
Die Einhaltung der Temperaturgrenzwerte ist eine zentrale Voraussetzung für einen tier-
schutzgerechten Transport von Tieren. Verstöße gegen die durch das europäische Recht
vorgegebenen Temperaturanforderungen müssen daher als Ordnungswidrigkeit geahndet
und mit Bußgeld bewehrt werden können. Außerdem sollen auch im nationalen Recht Re-
gelungen für innerstaatliche Transporte bei hohen Temperaturen geschaffen werden.
II.
Wesentlicher Inhalt des Entwurfs
Die Anforderungen an die Hundezucht werden verschärft, insbesondere um eine ausrei-
chende Sozialisierung der Hundewelpen gegenüber dem Menschen und Artgenossen so-
wie eine Gewöhnung an Umweltreize zu gewährleisten. So darf in der gewerbsmäßigen
Hundezucht eine Betreuungsperson künftig maximal drei Würfe gleichzeitig betreuen. Zu-
dem wird eine Mindestzeit von vier Stunden für den täglichen Umgang mit den Welpen
vorgegeben. Dies gilt sowohl für die gewerbsmäßige als auch die private Zucht von Hun-
den.
Für die besonderen Bedingungen beim Einsatz und der Ausbildung von Herdenschutzhun-
den werden nunmehr spezielle Regelungen getroffen. So wird u.a. klargestellt, dass das
Vorhalten einer Schutzhütte beim Einsatz von Herdenschutzhunden nicht erforderlich ist,
wenn ein anderer ausreichender Schutz vor widrigen Witterungseinflüssen zur Verfügung
steht.
Die Anforderungen an die Hundehaltung werden konkretisiert und verschärft. So wird die
Anbindehaltung von Hunden grundsätzlich verboten. Sie ist nur noch im Rahmen der Ar-
beitstätigkeit von Hunden unter bestimmten Voraussetzungen zulässig.
Außerdem wird ein Ausstellungsverbot für Hunde geregelt, die Qualzuchtmerkmale im auf-
weisen. Das Ausstellungsverbot wird dabei nicht auf reine Zuchtausstellungen beschränkt,
sondern auf alle Veranstaltungen ausgedehnt, bei denen eine Beurteilung, Prüfung oder
ein Vergleich von Hunden stattfindet, wie z. B. Zuchtleistungsprüfungen und Hundesport-
veranstaltungen. Das bereits geltende Ausstellungsverbot für tierschutzwidrig amputierte
Hunde wird ebenfalls auf derartige sonstige Veranstaltungen ausgedehnt.
Die Transportdauer für innerstaatliche Transporte von Nutztieren wird auf viereinhalb Stun-
den begrenzt, wenn nicht sichergestellt ist, dass zu jedem Zeitpunkt während der Beförde-
rung, in dem Bereich, in dem sich die Tiere während des Transportes aufhalten, eine Tem-
peratur von nicht mehr als 30 Grad C herrscht.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0116.png
- 10 -
III.
Keine.
IV.
Alternativen
Bearbeitungsstand: 25.06.2020 8:49 Uhr
Vereinbarkeit mit dem Recht der Europäischen Union und völkerrechtlichen
Verträgen
Der Verordnungsentwurf ist mit dem Recht der Europäischen Union und völkerrechtlichen
Verträgen, die die Bundesrepublik Deutschland abgeschlossen hat, vereinbar.
V.
1.
Regelungsfolgen
Rechts- und Verwaltungsvereinfachung
Der Entwurf sieht keine Rechtsvereinfachung oder Vereinfachung von Verwaltungsverfah-
ren vor.
2.
Nachhaltigkeitsaspekte
3.
Haushaltsausgaben ohne Erfüllungsaufwand
4.
Erfüllungsaufwand
5.
Weitere Kosten
6.
Weitere Gesetzesfolgen
VI.
Befristung; Evaluierung
B. Besonderer Teil
Zu Artikel 1 (Änderung der Tierschutz-Hundeverordnung)
Zu Nummer 1
Zu Buchstabe a
Mit der Neufassung von § 2 Absatz 1 werden die Anforderungen an den erforderlichen
Auslauf im Freien im Hinblick auf Dauer und Häufigkeit konkretisiert, um Hunden ein aus-
reichendes Maß an Bewegung und Kontakt mit Umweltreizen zu ermöglichen. Da die An-
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0117.png
- 11 -
Bearbeitungsstand: 25.06.2020 8:49 Uhr
bindehaltung mit Artikel 1 Nummer 6 künftig grundsätzlich verboten wird, ist diese Haltungs-
form hier nicht länger berücksichtigt. Konkreter gefasst wird außerdem die Vorgabe an den
Umgang mit der Betreuungsperson, der künftig mehrmals täglich zu erfolgen hat.
Die Regelungen sind auf § 2a Absatz 1 Nummer 1 des Tierschutzgesetzes gestützt.
Zu Buchstabe b
Mit der Regelung wird die Gruppenhaltung von Hunden dahingehend näher geregelt, dass
die Hunde unabhängig von ihrem Rang in der Gruppe ihre Grundbedürfnisse nach Ruhen
und bedarfsgerechter Ernährung decken können. Zudem ist erforderlichenfalls eine indivi-
duelle gesundheitliche Versorgung sicherzustellen und die unkontrollierte Vermehrung zu
verhindern.
Die Regelung ist auf § 2a Absatz 1 Nummer 2 und 4 des Tierschutzgesetzes gestützt.
Zu Nummer 2
Mit den Regelungen werden neue wissenschaftliche Erkenntnisse über die Bedürfnisse von
Mutterhündin und Welpen bei der Haltung berücksichtigt. Zudem wird Berichten von Voll-
zugsbehörden und Tierschutzorganisationen über Defizite der bisherigen Tierschutzvor-
schriften für die Hundezucht Rechnung getragen.
Die Regelungen sind auf § 2a Absatz 1 Nummer 1, 2 und 4 des Tierschutzgesetzes ge-
stützt.
Zu Buchstabe a
Die Überschrift von § 3 wird neu gefasst. § 3 gilt nicht mehr wie bisher nur für gewerbsmä-
ßiges Züchten, sondern bis auf Absatz 1 auch für privates Züchten.
Zu Buchstabe b
Die Änderung in Absatz 1 betrifft das gewerbsmäßige Züchten mit Hunden. Bislang galt die
Anforderung, dass für jeweils bis zu zehn Zuchthunde mit Nachwuchs eine Betreuungsper-
son zu Verfügung stehen muss, die die dafür erforderlichen Kenntnisse und Fähigkeiten
gegenüber der zuständigen Behörde nachgewiesen hat. Erfahrungen haben jedoch ge-
zeigt, dass dieses Verhältnis insbesondere bei großen Würfen nicht ausreicht, um die Ver-
sorgung zu gewährleisten und die Bedürfnisse der Hunde nach Sozialkontakt und Umwelt-
reizen zu befriedigen. Daher soll die Zahl der Zuchthunde mit Nachwuchs, für die eine Be-
treuungsperson zur Verfügung stehen muss, auf maximal fünf begrenzt werden.
Für die ausreichende Versorgung und Sozialisation der Hunde ist darüber hinaus eine Vor-
gabe dahingehend erforderlich, dass eine Betreuungsperson maximal drei Hündinnen mit
Welpen, also drei Würfe, gleichzeitig betreuen darf.
Zu Buchstabe c
Absatz 2 trägt dem Erfordernis einer ausreichenden Sozialisierung der Welpen als Voraus-
setzung für eine verhaltensgerechte Entwicklung der Hunde Rechnung. Ohne ausrei-
chende Sozialisierung kommt es im späteren Leben zu Verhaltensstörungen, die mit Leiden
für die betroffenen Hunde verbunden sind. Dies ist in der Literatur vielfältig beschrieben und
über entsprechende Fälle wird häufig berichtet.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0118.png
- 12 -
Bearbeitungsstand: 25.06.2020 8:49 Uhr
Die Sozialisierungsphase beginnt bei Hundewelpen etwa ab der 4. Lebenswoche, der Hö-
hepunkt liegt in der 6. bis 8. Lebenswoche, also während ihres Aufenthalts beim Züchter.
Die Dauer der Sozialisierungsphase beträgt ungefähr 20 Wochen, dabei gibt es Rasseun-
terschiede. In der Sozialisierungsphase lernen die Welpen den Umgang mit Sozialpartnern
(Artgenossen und Menschen; Sozialisation) und gewöhnen sich zudem an die Reize der
Umwelt (Habituation). Die Sozialisation ist entscheidend für ein späteres artgemäßes Sozi-
alverhalten gegenüber Artgenossen und dem Menschen. Daher sollte in dieser Phase mög-
lichst häufiger und vielfältiger Kontakt zu Menschen und Artgenossen bestehen. Außerdem
sollte eine Gewöhnung der Welpen an unterschiedliche Umweltreize stattfinden. Reizarm
aufgezogene Hunden, die keine ausreichenden Erfahrungen mit Artgenossen, Menschen
und der Umwelt sammeln konnten, leiden häufig lebenslang unter Verhaltensstörungen, die
u.a. auch zu Angriffen auf Artgenossen und Menschen führen können. Durch das Fehlen
von Interaktionen in der Sozialisierungsphase können sich später zudem Deprivationser-
scheinungen bis hin zum Deprivationssyndrom entwickeln, bei der die Kommunikationsfä-
higkeit mit der Umwelt irreversibel eingeschränkt ist.
Eine erfolgreiche Sozialisierung ist nur durch regelmäßigen und länger dauernden Umgang
einer Betreuungsperson mit den Welpen und den einhergehenden olfaktorischen, taktilen,
akustischen und optischen Reizen zu erreichen. Unter Umgang ist dabei sowohl die Ver-
sorgung und Pflege der Hunde als auch das Spiel sowie das Ausführen der Hunde zu ver-
stehen. Tierschutzfachlich wird eine Mindestzeit von vier Stunden pro Tag für den Umgang
einer Betreuungsperson mit den Welpen in den ersten zwanzig Lebenswochen als erfor-
derlich angesehen. Dies gilt sowohl für das gewerbsmäßige wie auch das private Züchten
sowie ab der Geburt der Welpen. Eine Mindestbetreuungszeit von vier Stunden ist auch
erforderlich, um eine ausreichende Beobachtungszeit zum Erkennen von Gesundheitsprob-
lemen und Entwicklungsverzögerungen bei der Mutterhündin und den neugeborenen Wel-
pen zu gewährleisten.
Absatz 3 fordert für Zuchthündinnen eine Wurfkiste ausreichender Größe, um die Welpen
ungestört und verletzungssicher gebären und aufziehen zu können. Die Hündin muss sich
bereits vor der Geburt an die Wurfkiste gewöhnen können. Die Gestaltung der Wurfkiste
muss die Kontrolle von Hündin und Welpen ermöglichen und Verletzungen der Welpen, wie
sie insbesondere durch das Zerdrücken durch die Hündin an den Seitenwänden entstehen
können, verhindern. Bei Haltung im Freien ist eine Wurfkiste nicht erforderlich, sofern die
für die Haltung im Freien vorgeschriebene Schutzhütte die Anforderungen an eine Wurfkiste
erfüllt.
Absatz 4 berücksichtigt, dass insbesondere bei neugeborenen Welpen die Thermoregula-
tion noch nicht voll funktionsfähig ist. Daher sind Hundewelpen auf eine kontrollierte Umge-
bungswärme angewiesen, um eine Unterkühlung oder Überhitzung zu verhindern. Hierzu
kann sich beispielsweise einer Wärmelampe oder Wärmematte bedient werden. Im Hinblick
auf die erforderliche Lufttemperatur im Liegebereich bestehen rassespezifische Unter-
schiede, die zu berücksichtigen sind. In der Regel ist davon auszugehen, dass eine Umge-
bungstemperatur von unter 18 Grad Celsius für Welpen in den ersten zwei Lebenswochen
nicht geeignet ist. Ausnahmsweise kann bei Welpen besonders robuster Rassen wie z.B.
dem Kuvasz auch eine niedrigere Temperatur geeignet sein.
Absatz 5 regelt, dass sich Zuchthündinnen von ihren Welpen zurückziehen können müssen,
z.B. durch eine erhöhte Liegefläche oder eine Trennwand, die die Welpen nicht überwinden
können.
Für die Habituation der Welpen an Umweltreize fordert Absatz 6 ab der fünften Lebenswo-
che bei Haltung in Räumen einen Auslauf im Freien. Es wird vorgegeben, dass den Welpen
mindestens einmal täglich Zugang zu dem Auslauf zu gewähren ist. Die Bodenfläche des
Auslaufs muss der Größe und der Zahl der Welpen angemessen sein, mindestens muss
die Bodenfläche den in § 6 Absatz 2 festgelegten Zwingermäßen entsprechen. Eine Verlet-
zungsgefahr für die Welpen darf weder durch die Einfriedung des Auslaufs noch durch den
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0119.png
- 13 -
Bearbeitungsstand: 25.06.2020 8:49 Uhr
Auslauf selbst gegeben sein. Insbesondere ist sicherzustellen, dass Berührungen der Wel-
pen mit stromführenden Vorrichtungen oder Vorrichtungen, die elektrische Impulse aussen-
den, unmöglich sind.
Zu Nummer 3
Zu Buchstabe a
Mit Buchstabe a werden die Anforderungen an den Liegeplatz bei Haltung im Freien kon-
kretisiert. So muss der Boden des Liegeplatzes weich sein, z.B. durch eine weiche Unter-
lage. Außerdem muss der Liegeplatz so groß sein, dass der Hund in Seitenlage ausge-
streckt liegen kann.
Zu Buchstabe b
Mit Buchstabe b erfolgt eine Konkretisierung dahingehend, dass die Bemessung der
Schutzhütte bei Haltung im Freien ein ausgestrecktes Liegen des Hundes ermöglichen
muss.
Zu Buchstabe c
Mit Buchstabe c werden die Anforderungen festgelegt, die an die tierschutzgerechte Hal-
tung von Herdenschutzhunden zu stellen sind, während diese zum Schutz von landwirt-
schaftlichen Nutztieren vor Beutegreifern im Freien gehalten werden. Die Regelung ist auf-
grund des zunehmenden Einsatzes von Herdenschutzhunden zum Schutz von Nutztieren
vor Wölfen erforderlich. Bei Herdenschutzhunden handelt es sich um große und schwere
Hunde unterschiedlicher robuster und kälteresistenter Rassen, die zum Schutz von Nutz-
tieren vor Beutegreifern eingesetzt werden. Sie leben im Gegensatz zu Hütehunden und
anderen Arbeitshunden in der Regel dauerhaft mit den Nutztieren zusammen auf der
Weide, was die Festlegung spezifischer Haltungsbedingungen erfordert. Dabei ist der spe-
zifische Einsatzzweck der Herdenschutzhunde, die Schutzfunktion vor Wolfsangriffen, zu
berücksichtigen.
Halter von landwirtschaftlichen Nutztieren sind nach § 3 Absatz 3 Nummer 3 der Tierschutz-
Nutztierhaltungsverordnung verpflichtet, die Tiere, soweit möglich, vor Beutegreifern zu
schützen. Die alleinige Verwendung von stromführenden Zäunen reicht zum Schutz vor
Wölfen oftmals nicht aus. In diesen Fällen hat sich eine Kombination der Zäune mit dem
Einsatz von Herdenschutzhunden bewährt. Die Tierschutz-Hundeverordnung hat bislang
die besonderen Bedingungen während der Tätigkeit und bei der Ausbildung von Herden-
schutzhunden zum Schutz von landwirtschaftlichen Nutztieren vor Beutegreifern nicht be-
rücksichtigt.
So ist das Vorhalten einer Schutzhütte im Sinne von § 4 Absatz 1 Nummer 1 in Verbindung
mit § 4 Absatz 2 der Tierschutz-Hundeverordnung während der Tätigkeit und der Ausbil-
dung von Herdenschutzhunden, insbesondere bei wechselnden Standorten, nicht praktika-
bel. Herdenschutzhunde leben zusammen mit den von ihnen beschützen Nutztieren auf
den Weideflächen und nutzen die Schutzhütte in der Regel nicht. Ihre Konstitution ist an
das Leben im Freien angepasst.
Nunmehr wird mit dem neuen § 4 Absatz 3 Nummer 1 in allgemeiner Form vorgegeben,
dass Herdenschutzhunden ausreichend Schutz vor widrigen Witterungseinflüssen geboten
werden muss. Dazu zählt neben Kälte und Nässe auch der Schutz vor Sonneneinstrahlung
und Hitze. Die neue Formulierung ermöglicht flexible, praxistaugliche Lösungen, z.B. auch
durch die Berücksichtigung auf den Weideflächen vorhandener Vegetation. § 4 Absatz 3
Nummer 2 (neu) berücksichtigt, dass zum Schutz von landwirtschaftlichen Nutztieren vor
Beutegreifern üblicherweise stromführende Einfriedungen verwendet werden. Ein Kontakt
der Herdenschutzhunde mit den stromführenden Einrichtungen ist durch die Haltung auf
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0120.png
- 14 -
Bearbeitungsstand: 25.06.2020 8:49 Uhr
weitläufigen Weideflächen in der Regel auszuschließen. Wenn die Hunde genügend Bewe-
gungsraum bzw. Abstand haben, um den Kontakt mit stromführenden Einrichtungen zu ver-
meiden, steht ihrem Einsatz und ihrer Ausbildung in strombewehrten Einfriedungen tier-
schutzfachlich nichts entgegen. Dies gilt jedoch nicht für Welpen (siehe § 3 Absatz 6 neu).
Der erforderliche Abstand, um ein rechtzeitiges Abbremsen der großen Hunde auch bei
schnellen Bewegungen und im Spiel zu verhindern, beträgt mindestens 6 Meter, was einem
Bewegungsraum von mindestens 144 m² innerhalb der stromführenden Einfriedung ent-
spricht. In Ausnahmefällen kann dieser Abstand auf 4 m verringert werden, sofern die örtli-
chen Gegebenheiten keinen größeren Abstand zulassen.
Die besonderen Regelungen des neuen § 4 Absatz 3 gelten für die Haltung von Herden-
schutzhunden im Freien während ihrer Tätigkeit und in der Ausbildung. In diesen Fällen
sind die haltungsbezogenen Vorgaben des § 6 tatbestandlich nicht einschlägig.
Die Regelungen sind auf § 2a Absatz 1 Nummer 2 des Tierschutzgesetzes gestützt.
Zu Nummer 4
Werden Hunde in Räumen gehalten, die nach ihrer Zweckbestimmung nicht dem Aufenthalt
von Menschen dienen, sind im Wesentlichen die Kriterien einer Zwingerhaltung erfüllt. Des-
halb muss aus fachlichen Gründen die Sicht nach draußen ebenso wie in der Zwingerhal-
tung erfüllt sein. Analog zur Haltung im Freien muss außerdem der Boden des Liegeplatzes
weich sein, z.B. durch eine weiche Unterlage.
Die Regelungen sind auf § 2a Absatz 1 Nummer 2 des Tierschutzgesetzes gestützt.
Zu Nummer 5
Zu Buchstabe a
Für die tierschutzgerechte Unterbringung einer Hündin mit Welpen im Zwinger ist eine Min-
destbodenfläche notwendig, die das Bedürfnis der Welpen nach Bewegung und Spiel be-
rücksichtigt. Die bisherige Vorgabe, nach der für eine Hündin mit Welpen zusätzlich die
Hälfte der für einen Hund der gleichen Größe vorgeschriebenen Bodenfläche vorzuhalten
ist, berücksichtigt diese Bedürfnisse der Welpen nicht ausreichend. Dies gilt insbesondere
bei großen Würfen mit vielen Welpen, bei denen das Platzangebot des einzelnen Welpen
im Verhältnis geringer ist. Nunmehr wird die vorgeschriebene Mindestbodenfläche auf das
Doppelte der Fläche für einen Hund der gleichen Größe erhöht, um ein ausreichendes
Platzangebot für Bewegung und Spiel der Welpen zu gewährleisten.
Zu Buchstabe b
Unverträgliche Hunde werden durch ständigen Sichtkontakt zu anderen Artgenossen ge-
stresst, Verletzungen und ein erhöhtes Aggressionspotential können die Folge sein. Um
diesen Stress zu reduzieren sollen unverträgliche Hunde auch ohne Sichtkontakt zu ande-
ren Hunden untergebracht werden dürfen. Freie Sicht nach außen muss den Hunden dabei
ermöglicht werden.
Zu Buchstabe c
Da die Anbindehaltung mit dem neuen § 7 verboten wird, ist § 6 Absatz 6 überflüssig und
daher zu streichen.
Die Regelungen sind auf § 2a Absatz 1 Nummer 2 des Tierschutzgesetzes gestützt.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0121.png
- 15 -
Bearbeitungsstand: 25.06.2020 8:49 Uhr
Zu Nummer 6
Die Anbindehaltung von Hunden ist nicht mehr zeitgemäß und wird aufgrund der dauerhaf-
ten Anbindung und der einhergehenden Einschränkungen im Bewegungs- und Sozialver-
halten für den Hund nicht länger als tierschutzgerecht beurteilt. Aus diesem Grund wird die
Anbindehaltung von Hunden mit dem neuen § 7 Absatz 1 grundsätzlich verboten. Eine An-
bindehaltung ist nach § 7 Absatz 2 nur zulässig während der Tätigkeiten, für die der Hund
ausgebildet wurde oder wird, wenn der Hund von einer Betreuungsperson begleitet und
eine mindestens drei Meter lange Anbindung verwendet wird. Zudem müssen die Voraus-
setzungen der (neu nummerierten) Absätze 3 und 4 eingehalten werden.
Die Regelung ist auf § 2a Absatz 1 Nummer 2 des Tierschutzgesetzes gestützt.
Zu Nummer 7
Zu Buchstabe a
Mit der Regelung wird die erforderliche Anpassung an das in § 7 Absatz 1 neu geregelte
Verbot der Anbindehaltung vorgenommen. Zudem wird die Häufigkeit der Überprüfung der
Unterbringung durch die Betreuungsperson von einmal auf zweimal täglich erhöht.
Zu Buchstabe b
Mit der Änderung wird der Geltungsbereich der Vorgabe von Fahrzeugen auf alle abge-
grenzte Bereiche erweitert, in denen die Lufttemperatur schnell ansteigen kann.
Die Regelungen sind auf § 2a Absatz 1 Nummer 3 und 4 des Tierschutzgesetzes gestützt.
Zu Nummer 8
Mit der Regelung wird ein Ausstellungsverbot für Hunde vorgesehen, die Qualzuchtmerk-
male aufweisen. Das Verbot gilt auch dann, wenn die Qualzuchtmerkmale nicht gezielt her-
ausgezüchtet worden sind. Durch das Verbot entfällt der Zuchtanreiz, Hunde, die Qual-
zuchtmerkmale aufweisen, auszustellen und dabei gegebenenfalls auch Preise gewinnen
zu können. Gleichzeitig soll verhindert werden, dass diese Hunde von einem Publikum
wahrgenommen werden und dadurch die Nachfrage nach ihnen steigt. Von dem Ausstel-
lungsverbot erfasst werden auch Hunde, die nach Deutschland verbracht oder eingeführt
worden sind und Qualzuchtmerkmale aufweisen.
Mit Satz 2 wird das neue Ausstellungsverbot für Hunde mit Qualzuchtmerkmalen ebenso
wie das bereits für Hunde mit tierschutzwidrigen Amputationen bestehende Ausstellungs-
verbot auf alle Veranstaltungen ausgedehnt, bei denen Hunde verglichen, geprüft oder be-
urteilt werden. Damit werden auch Veranstaltungen erfasst, bei denen nicht das „zur Schau
stellen“ und die Auswahl von Hunden anhand von Rassemerkmalen im Vordergrund steht,
wie z.B. sportliche Wettkämpfe. Auf diese Weise soll die Nachfrage nach entsprechenden
Hunden weiter reduziert werden.
Die Regelung ist auf § 12 Absatz 2 Satz 1 Nummer 4 des Tierschutzgesetzes gestützt.
Zu Nummer 9
Die Regelungen enthalten die erforderlichen Anpassungen der Bußgeldvorschriften. Zu-
dem werden mit Buchstabe dd) Verstöße gegen § 8 Absatz 2 Nummer 3 neu als Ordnungs-
widrigkeit aufgenommen und bußgeldbewehrt. Dies ist nach Aussage der Vollzugsbehör-
den erforderlich, um derartige Verstöße angemessen zu ahnden. In den Sommermonaten
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0122.png
- 16 -
Bearbeitungsstand: 25.06.2020 8:49 Uhr
kommt es immer wieder zu Fällen, in denen Hunde in Fahrzeugen ohne Aufsicht zurückge-
lassen werden. Die Temperatur steigt dabei im Fahrzeug häufig derart stark an, dass es zu
einer Überhitzung (Hyperthermie) des Hundes bis hin zum Hitzschlag und Hitzetod kommen
kann. Dies ist für den Hund schon ab eingetretener Überhitzung mit erheblichem Leiden
verbunden. Die bestehenden rechtlichen Instrumente reichen den Vollzugsbehörden zu-
folge nicht aus, um derartige Fälle angemessen zu ahnden und eine Abschreckungswirkung
zu erzielen. Obwohl die Problematik seit langem bekannt ist, kommt es immer wieder zu
derartigen Fällen. Die notwendige Abschreckungswirkung soll mit der nunmehr vorgesehe-
nen Bußgeldbewehrung erzielt werden.
Zu Artikel 2 (Änderung der Tierschutztransportverordnung)
Zu Nummer 1
Zu Buchstabe a
Zu Doppelbuchstabe aa
Redaktionelle Anpassung.
Zu Doppelbuchstabe bb
In den letzten Sommern waren Nutztiere auch beim innerstaatlichen Transport aufgrund
hoher Außentemperaturen besonderen Belastungen ausgesetzt. Wer Tiere transportiert,
trägt die Verantwortung dafür, dass dies tierschutzgerecht geschieht. In Bezug auf hohe
Temperaturen kommt insbesondere in Betracht, derartige Transporte zu unterlassen, tech-
nische Einrichtungen in den Transportfahrzeugen zur Verfügung zu stellen oder die Trans-
portzeiten so zu verkürzen oder zu kühleren Tages-/Nachtzeiten durchzuführen, dass diese
tierschutzgerecht durchgeführt werden können.
Die gegenwärtige nationale Rechtslage sieht in § 10 Satz 1 Tierschutz-Transportverord-
nung grundsätzlich eine Beförderungshöchstdauer zu einem Schlachthof von acht Stunden
für Nutztiere vor. Diese kann verlängert werden, sofern die Anforderungen von § 10 Absatz
2 Satz 1 Tierschutz-Transportverordnung erfüllt sind; dazu gehören u.a. die Belüftung von
Straßentransportmitteln und die Temperaturüberwachung.
Das geltende EU-Recht steht allerdings strengeren einzelstaatlichen Maßnahmen nicht ent-
gegen, die den besseren Schutz von Tieren bezwecken, die ausschließlich im Hoheitsge-
biet eines Mitgliedstaats befördert werden (Artikel 1 Absatz 3 der Verordnung (EG) Nr.
1/2005). Von dieser Öffnungsklausel des Unionsrechts wird Gebrauch gemacht, um zu ver-
hindern, dass den Tieren während der Beförderung durch hohe Temperaturen im Innenbe-
reich des Transportmittels vermeidbare Leiden zugefügt werden.
Die vorgesehene Beförderungshöchstdauer von viereinhalb Stunden korrespondiert mit
unionsrechtlichen Sozialvorschriften. Nach einer Lenkdauer von viereinhalb Stunden hat
ein Fahrer eine ununterbrochene Fahrtunterbrechung von wenigstens 45 Minuten einzule-
gen, sofern er keine Ruhezeit einlegt (Artikel 7 Absatz 1 der Verordnung (EG) Nr.
561/2006). Beim Einsatz von Transportmitteln, die nicht die Anforderungen nach Anhang I
Kapitel VI Nummer 3 der Verordnung (EG) Nr. 1/2005 erfüllen, erfolgt eine nennenswerte
Belüftung und damit eine Begrenzung der Temperatur auf den Wert der Außentemperatur
allenfalls durch Fahrtwind. Bei Stillstand des Fahrzeugs können die Temperaturen im In-
nenraum deutlich über die Außentemperatur ansteigen. Unter anderem aus einem Gutach-
ten der Europäischen Behörde für Lebensmittelsicherheit (EFSA) folgt, dass insbesondere
Standzeiten die Belastungssymptomatik der Tiere erhöhen. Um im Sinne des Tierschutzes
eine zügige und möglichst ununterbrochene Beförderung zu erreichen und eingedenk der
notwendigen Be- und Entladung sowie etwaiger Staus und kürzerer Fahrtunterbrechungen
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0123.png
- 17 -
Bearbeitungsstand: 25.06.2020 8:49 Uhr
(vgl. Artikel 4 Buchstabe q) der Verordnung (EG) Nr. 561/2006) soll die Beförderungs-
höchstdauer viereinhalb Stunden betragen, wenn nicht sichergestellt werden kann, dass
die Temperatur im Innenraum des Transportfahrzeugs zu jedem Zeitpunkt während der Be-
förderung 30 Grad nicht übersteigt.
Zu Doppelbuchstabe cc
Folgeänderung.
Zu Buchstabe b
Zu Doppelbuchstabe aa
Folgeänderung.
Zu Doppelbuchstabe bb
Die in § 10 Satz 2 Tierschutz-Transportverordnung neu einzufügende Regelung soll nicht
gelten, wenn Transportmittel verwendet werden, die die Anforderungen nach Anhang I Ka-
pitel VI Nummer 3 der Verordnung (EG) Nr. 1/2005 erfüllen. Diese Anforderungen betreffen
insbesondere die technischen Vorrichtungen zur Lüftung und zur Temperaturkontrolle. Die
neue Regelung bewirkt damit, dass bei innerstaatlichen Beförderungen zu einem Schlacht-
hof, deren Dauer über viereinhalb Stunden bis zu acht Stunden beträgt, Transportmittel
verwendet werden müssen, die über Lüftungssysteme verfügen, so dass auch während
Standzeiten die Temperatur im Innenraum im Bereich der Außentemperatur gehalten wer-
den kann. Für einen innerstaatlichen Transport von Nutztieren zu einem Schlachthof von
über acht Stunden gilt wie bisher § 10 Absatz 1 Satz 1 Tierschutz-Transportverordnung.
Die Regelungen sind auf § 2a Absatz 2 Nummer 1 des Tierschutzgesetzes gestützt.
Zu Nummer 2
Redaktionelle Anpassung.
Zu Nummer 3
Zu Buchstabe a
Der mit Artikel 2 Nummer 1 Buchstabe a) Doppelbuchstabe bb) neu zu schaffende Verbots-
tatbestand sollte zur besseren Handhabung und Durchsetzung bußgeldbewehrt sein.
Zu Buchstabe b
Mit dieser Vorschrift wird der Verstoß gegen Temperaturüberschreitungen während des
Transportes als Ordnungswidrigkeit aufgenommen und bußgeldbewehrt.
Die in Kapitel VI Nr. 3.1, 3.2, 3.3 Satz 1 und 3.4 der Verordnung (EG) Nr. 1/2005 normierten
Anforderungen an die Belüftungssysteme und die Temperaturüberwachung der Straßen-
transportmittel während des Transportes haben in den letzten Jahren verstärkt an Bedeu-
tung gewonnen. Durch die stetig wachsende wirtschaftliche Vernetzung mit anderen Mit-
gliedsstaaten und Drittländern, steigt die Anzahl der langen Transporte innerhalb Europas
und in Drittländer. Als Folge davon gibt es auch mehr Temperaturüberschreitungen beim
Transport der Tiere besonders in den auch in Deutschland wärmer werdenden Sommer-
monaten und in den Ländern, deren klimatische Bedingungen grundsätzlich wärmer sind
als in Deutschland. Derzeit besteht für die Bundesländer keine Möglichkeit, deutliche Tem-
peraturüberschreitungen in den Transportern zu bewehren, es sei denn, die Transporte
werden entgegen einer behördlichen Anordnung durchgeführt.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0124.png
- 18 -
Bearbeitungsstand: 25.06.2020 8:49 Uhr
Die Temperaturüberschreitungen wurden sowohl auf EU-Ebene als auch auf Bund/Länder-
ebene stark diskutiert. Dabei wird insbesondere eine konsequente Durchsetzung der be-
stehenden Vorgaben angemahnt. In Bezug auf die Durchsetzung der Regelungen zu zu-
lässigen Temperaturen hat sich dabei in der Vergangenheit die fehlende diesbezügliche
Ordnungswidrigkeit als Hindernis dargestellt.
Um eine Durchsetzung der EU-Transportverordnung angemessen zu ermöglichen, sollten
Verstöße gegen die genannten Vorgaben der Verordnung als Ordnungswidrigkeit in § 21
Absatz 1 Nummer 12 aufgenommen werden, damit die Länder eine Möglichkeit haben,
diese auch zu ahnden.
Die Regelungen sind auf § 18a Nummer 1 (in Verbindung mit § 18 Absatz 3 Nummer 2a)
des Tierschutzgesetzes gestützt.
Zu Artikel 3 (Inkrafttreten)
Die Vorschrift regelt das Inkrafttreten der Verordnung.
Die in Artikel 1 Nummer 1 geregelten Vorgaben an die Haltung beim Züchten von Hunden
und das Verbot der Anbindehaltung in Nummer 6 können organisatorische und ggf. auch
bauliche Veränderungen erforderlich machen. Daher sollen diese Vorschriften erst ein Jahr
nach der Verkündung der Verordnung in Kraft treten.
Artikel 1 Nummer 3 sieht eine Vergrößerung der Mindestbodenfläche für die Haltung einer
Hündin mit Welpen vor, die ebenfalls bauliche Veränderungen erforderlich machen kann.
Daher soll diese Vorschrift erst zwei Jahre nach der Verkündung der Verordnung in Kraft
treten. Die Tierhalter sollen sich auf die neue Rechtslage einstellen und die erforderlichen
Umbauten vornehmen können.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0125.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0126.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0127.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0128.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0129.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0130.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0131.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0132.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 191: Orientering om bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye dyrevelfærdslov
2299335_0133.png