MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 182
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 2. december 2020

Sagsnummer: 2020-646

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020 (miljø-

delen).

Med venlig hilsen

Lea Wermelin

Jesper Wulff Pedersen

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

EU og Internationalt

Den 1. december 2020

MFVM 188

________________________________________________________________

Samlenotat

Rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

________________________________________________________________

4. Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmel-

ser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til

klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer

–

Generel indstilling

KOM(2020)642

side 2

5. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomi-

ske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En ny handlingsplan for den cirkulære øko-

nomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

- Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM(2020)98

side 5

6. Kommissionens meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Euro

pæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En kemikaliestrategi med

bæredygtighed for øje

–

På vej mod et giftfrit miljø

Udveksling af synspunkter

KOM(2020)667

side 24

7. Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om medlemsstaternes erfarin

ger med gennemførelse af nationale mål i deres nationale handlingsplaner og om frem

skridt med hensyn til gennemførelsen af direktiv 2009/128/EF om bæredygtig anven

delse af pesticider

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 17. december 2020, men

forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse af

rådskonklusioner

KOM(2020)204

side 31

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

NOTAT OM RÅDSMØDE (MILJØ)

Den 17.december 2020

Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århuskonventionens be-

stemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser

samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institu-

tioner og organer

KOM(2020)642

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. november 2020. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Den Europæiske Union og medlemsstaterne er parter i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for

Europas (UNECE) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt

adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen), idet de hver især har deres eget

og et fælles ansvar og deres egne og fælles forpligtelser i henhold til nævnte konvention. Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 (Århusforordningen) blev vedtaget med henblik på at bidrage

til gennemførelsen af forpligtelserne i henhold til Århuskonventionen, idet den fastsætter bestemmelser ved-

rørende konventionens anvendelse i EU's institutioner og organer. Kommissionen har fremsat forslag til

revision af Århusforordningen, da en komité nedsat for at føre tilsyn med parternes overholdelse af Århus-

konventionen har fastslået, at Århusforordningens afsnit III om adgang til klage og domstolsprøvelse på

miljøområdet, ikke lever op til forpligtelserne fastsat i Århuskonventionen Forslaget har til formål at styrke

ikke-statslige organisationers muligheder for intern prøvelse af EU-institutionernes og EU-organernes for-

valtningsakter og administrative undladelser. Forslaget har ingen statsfinansielle eller samfundsøkonom-

ske konsekvenser. Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Sagen er sat på dags-

ordenen for rådsmøde (miljø) den 17. december 2020 med henblik på generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplys-

ninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområ-

det på Fællesskabets institutioner og organer.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TFEU artikel 192, stk. 1, og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 17. december 2020 med henblik på generel indstilling.

Formål og indhold

Århuskonventionen trådte i kraft den 30. oktober 2001, og er verdens første internationale konvention om

offentlighedens rettigheder på miljøområdet. EU som organisation tiltrådte Århuskonventionen i 2005. I

2006 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning EF nr. 1367/2006 (Århusforordningen) om anven-

delse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningspro-

cesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på EU’s institutioner og organer.

I en sag fra 2008 fandt en komite nedsat for at overvåge parternes overholdelse af Århuskonventionen (ko-

miteen), at Århusforordningen ikke giver tilstrækkelig adgang til intern prøvelse af forvaltningsakter udstedt

af EU-institutioner- og organer, og dermed ikke lever op til forpligtelserne i Århuskonventionen. Den 17.

marts 2017 fremlagde komiteen en implementeringsrapport, hvori det vurderedes, at EU ikke lever op til År-

huskonventionens regler om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (access to justice). Kritik-

ken fra Overholdelsesudvalget gik på, at;

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

definitionen af de forvaltningsakter, som NGO’er kan få prøvet er for snæver,

2. alle forvaltningsakter, der blot "vedrører" miljøet, skal kunne anfægtes, og ikke kun retsakter, der hører

"under" miljølovgivningen,

3. mekanismen for administrativ prøvelse skal gøres tilgængelig for de øvrige medlemmer af offentligheden

og ikke kun NGO'er og

4. retsakter, der ikke har juridisk bindende og ekstern virkning, skal også kunne prøves.

I 2018 anmodede Rådet i en afgørelse Kommissionen om i henhold til artikel 241 i Lissabontraktaten at fore-

lægge en undersøgelse vedrørende EU's muligheder for inden den 30. september 2019 at finde løsninger på

de problemer, der er påpeget i konklusionerne, samt at offentliggøre et forslag til ændring af forordningen.

Kommissionen foreslår for det første at udvide definitionen af "forvaltningsakt". Dette gøres med henblik på

at give NGO'er mulighed for at anmode om intern prøvelse af enhver ikke-lovgivningsmæssig retsakt, der ved-

tages af en EU-institution eller et EU-organ, som har juridisk bindende og ekstern virkning, og som indeholder

bestemmelser, der som følge af deres virkning er i strid med miljølovgivningen som defineret i artikel 2, stk. 1,

litra f). Dog er de bestemmelser i en sådan retsakt, for hvilke EU-lovgivningen udtrykkeligt kræver gennemfø-

relsesforanstaltninger på EU-niveau eller nationalt niveau, undtaget.

Dette skyldes, at NGO’er kan få prøvet

sådanne gennemførelsesforanstaltninger ved nationale domstole, der i sidste ende kan henvise til EU-Dom-

stolen med henblik på præjudiciel afgørelse. Det er en væsentlig udvidelse af anvendelsesområdet i forhold til

Århusforordningens nuværende ordlyd, som udelukkende nævner retsakter med individuel virkning.

For det andet foreslår Kommissionen at tilpasse definitionen af forvaltningsakter, så de også omfatter retsak-

ter, som indeholder bestemmelser, der som følge af deres indvirkning kan være i strid med EU's miljølovgiv-

ning som defineret i forordningens artikel 2, stk. 1, litra f). Hvad der anses som EU's miljølovgivning, er defi-

neret i den eksisterende forordnings artikel 2, stk. 1, litra f). Her defineres "miljølovgivning" som "[fælles-

skabs]lovgivning, der uanset retsgrundlaget bidrager til forfølgelse af målene for [Fællesskabets] politik på

miljøområdet som anført i traktaten: bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af

menneskers sundhed, en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne og fremme på internationalt

plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer". Dette udvider anvendelsesom-

rådet, da den nuværende forordningen kun omhandler forvaltningsakter

udstedt ”i medfør af miljølovgivnin-

gen”.

Forslaget indeholder endelig en forlængelse af fristerne for den interne prøvelsesprocedure for at sikre en vur-

dering af passende kvalitet. Det indebærer navnlig en forlængelse på to uger for NGO'er og på fire uger for EU-

institutionerne. Den yderligere tid, der er til rådighed for NGO'er, skal sætte dem i stand til at fremsætte de

nødvendige faktiske omstændigheder og retlige argumenter, når de rejser tvivl om hvorvidt forvaltningsakter

og undladelser er i strid med EU's miljølovgivning. Forlængelsen af svarfristen for EU's institutioner og orga-

ner skal gøre det muligt for dem at gennemføre mere dybdegående prøvelser.

Forslaget omfatter ikke anbefalingen fra komiteen om, at ordningen for administrativ prøvelse skal gøres til-

gængelig for de øvrige medlemmer af offentligheden og ikke kun NGO'er. Kommissionen har ikke medtaget

denne anbefaling i forslaget, da det er vurderet, at man ikke er forpligtet til dette efter Århuskonventionen.

Kommissionen bemærker hertil for det første, at selvom enkeltpersoner ikke kan anmode om intern prøvelse

i henhold til Århusforordningen, har de mulighed for at anmode om en domstolsprøvelse af EU-institutio-

ners og EU-organers handlinger og undladelser i tilfælde, hvor betingelserne i Lissabontraktaten er opfyldt.

Århuskonventionen kræver, at parterne skal give mulighed for enten administrativ prøvelse eller domstols-

prøvelse, men ikke nødvendigvis begge dele. Kommissionen bemærker derudover, at Århuskonventionen

lægger op til, at NGO'er skal have privilegeret klage- og søgsmålsret i forhold til enkeltpersoner.

Forslaget omfatter derudover ikke anbefalingen fra komiteen om, at retsakter, der ikke har juridisk bindende

og ekstern virkning, også skal kunne prøves. Kommissionen forklarer dette med, at i henhold til artikel 263,

stk. 1, i Lissabontraktaten har EU-Domstolen kompetence til at prøve "lovligheden af lovgivningsmæssige

retsakter vedtaget af Rådet, Kommissionen eller Den Europæiske Centralbank, bortset fra henstillinger og

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

udtalelser, samt af de af Europa-Parlamentets og Det Europæiske Råds retsakter, der skal have retsvirkning

over for tredjemand". Kommissionen konkluderer på baggrund af dette, at retsakter, der ikke har retsvirk-

ning, falder uden for anvendelsesområdet for henholdsvis den interne prøvelse i henhold til forordningen og

domstolsprøvelsen i henhold til traktaterne.

I forlængelse af forslaget har Kommissionen fremlagt en meddelelse KOM (2020) 643 til Rådet og Europa-

Parlamentet om forbedret adgang til domstolsprøvelse på miljøområdet i EU og medlemsstaterne. Meddelel-

sen omfatter en opfordring til fælles foranstaltninger på området ”acces to justice”, en gennemgang af med-

lemsstaternes forpligtelser i henhold til EU-retten samt en opridsning af prioriterede fremtidige indsatsom-

råder. Formålet med meddelelsen er at fremhæve medlemsstaternes afgørende betydning for EU's

overordnede system. Medlemsstaterne skal sikre og lette adgangen til domstolsprøvelse på miljøområdet,

som omfattet af retsakter vedtaget inden for rammerne af EU-lovgivningen, herunder nationale

gennemførelsesforanstaltninger knyttet til ikkelovgivningsmæssige EU-retsakter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget endnu. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Mil-

jøudvalget.

I november 2017 vedtog Europa-Parlamentet en handlingsplan om naturen, mennesket og økonomien som

blandt andet opfordrer Kommissionen til i lyset af komiteens udtalelser at fremsætte forslag til revision af

Århusforordningen. Europa-Parlamentet gentog i sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne

pagt, at "det er meget vigtigt at sikre EU-borgerne den reelle adgang til domstolsprøvelse, der er nedfældet i

Århuskonventionen". Europa-Parlamentet opfordrede Kommissionen til at "sikre, at EU efterlever Århuskon-

ventionen" og bifaldt Kommissionens overvejelser om at revidere Århusforordningen.

Nærhedsprincippet

Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da forslaget er

nødvendigt for at sikre overensstemmelse med Århuskonventionens bestemmelser.

Gældende dansk ret

Århusforordningen er alene gældende

for EU’s institutioner og organer, og forslaget har derfor ikke nogle di-

rekte virkning på dansk ret.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark. Forslaget har ingen statsfi-

nansielle eller administrative

konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget, ligesom for-

slaget ikke skønnes at have væsentlige samfundsøkonomiske eller nævneværdige erhvervsmæssige konsekven-

ser.

Høring

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget.

Landbrug & Fødevarer har bemærket, at der i det videre arbejde med den kommende revision af Århusfor-

ordningen skal sikres samme formelle og materielle rettigheder til høring, klage og domstolsprøvelse mellem

ikke-statslige organisationer og erhvervsorganisationer, således at der tilkommer erhvervslivets sammenslut-

ninger samme retssikkerhed som ikke-statslige organisationer på miljøområdet. Landbrug & Fødevarer be-

mærker endvidere, at tillægges ikke-statslige organisationer rettigheder, der ikke tilsvarende spejles i er-

hvervsorganisationerne tilsvarende rettigheder, vil det bryde med den parallelitet, der er afgørende for en

afbalanceret oplysningsindsats, borgerinddragelse og egentlig juridisk proces mellem relevante organisatio-

ner, der arbejdet intensivt med miljøområdet som hovedbeskæftigelse.

Dansk Skovforening opfordrer til en politisk diskussion om, hvordan konventionen gennemføres på en mere

afbalanceret måde, hvor / hvis det er nødvendigt for at styrke offentligheden uden at lægge vigtig udvikling

for samfundets effektive funktion, individets ejerskabsrettigheder eller små virksomheder som skove og

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

gårde og økonomiske investeringers forudsigelighed i fare. Dansk Skovforening anmoder om en grundig ana-

lyse af konsekvenserne for disse parter såvel som samfundet som sådan.

Danmarks Naturfredningsforening støtter, at Århuskonventionen bør efterleves, og at EU bør imødekomme

komiteens kritik samt manglende overholdelse. Danmarks naturfredningsforening bemærker, at det med for-

del kan angives, hvor man, i forlængelse af vurderingen af andre landes holdning, ønsker yderligere stram-

ninger i Kommissions forslag med henblik på i højere grad at imødekomme kritikken fra overholdelsesudval-

get under Århuskonventionen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af de hidtidige formelle og uformelle tilkendegivelser fra de øvrige medlemsstater forventes der

at være et kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne. Det forventes dog, at medlemsstaterne vil

arbejde for, at forslaget i endnu højere grad imødekommer kritikken fra Århuskomiteen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at Århuskonventionen bør efterleves, og at EU så vidt muligt og inden for EU’s institutio-

nelle og retlige rammer bør imødekomme komiteens kritik af Århusforordningen samt dens manglende over-

holdelse af forpligtelserne fastsat i Århuskonventionen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 11. november 2020.

Notatet er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økono-

miske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En ny handlingsplan for den cirkulære

økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

KOM(2020)98

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. april 2020. Ændringer

er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 11. marts 2020 lanceret en ambitiøs ny handlingsplan for cirkulær økonomi og der-

tilhørende bilag med henblik på at skabe en cirkulær økonomi, hvor den økonomiske vækst ledsages af et

fald i ressourceforbruget

–

en absolut afkobling. Forslaget berører 7 konkrete områder: 1) en politisk

ramme for bæredygtige produkter, 2) centrale produkters værdikæder, 3) mindre affald, mere værdi, 4)

cirkulær økonomi der tjener mennesker regioner og byer, 5) tværgående tiltag, 6) lede indsatsen på globalt

plan og 7) overvågning af udviklingen. På de pågældende områder lægger meddelelsen op til, at der efter-

følgende gennemføres væsentlige ændringer i flere direktiver og regelsæt. Meddelelsen fra Kommissionen

har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for staten eller danske virksomheder.

Meddelelsen har i sig selv heller ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Sagen er på dagsordenen for

rådsmøde (miljø) den 17. december 2020 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2020) 98 af 11. marts 2020 fremlagt meddelelse om ”En ny handlingsplan for

cirkulær økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt

Europa” med dertilhørende bilag. Meddelelsen

er modtaget i en dansk sprogudgave fra Rådssekretariatet den 11. marts 2020.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 17. december 2020 med henblik på vedtagelse af

rådskonklusioner.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

Formål og indhold

Handlingsplanen fastslår, at målet er en omstilling til en cirkulær økonomi, hvor man bevarer og vedligehol-

der produkters, materialers og ressourcers værdi i økonomien så lang tid som muligt, samtidig med at af-

faldsmængderne nedbringes. Den cirkulære økonomi bidrager til at afkoble den økonomiske vækst fra res-

sourceforbruget, til at opfylde målsætningen om klimaneutralitet i 2050 og til at sikre EU's konkurrenceevne

også på længere sigt. Handlingsplanen er en del af opfølgningen på Kommissionens Grønne pagt (European

Green Deal).

Kommissionen anfører, at omstillingen til en cirkulær økonomi vil være systemisk, dybtegående og transfor-

mativ i og uden for EU. Omstillingen vil kræve, at alle interessenter på alle niveauer

—

europæisk, nationalt,

regionalt, lokalt og internationalt

—

tilpasser sig og samarbejder. Kommissionen opfordrer derfor EU's insti-

tutioner og organer til at støtte handlingsplanen og aktivt bidrage til dens gennemførelse. Som led i en samlet

indsats for at fremme cirkulær økonomi og betragte affald som en ressource fokuserer Kommissionens hand-

lingsplan på indsatser inden for syv hovedområder.

Der skal etableres

en politisk ramme for bæredygtige produkter,

som skal understøtte incitamen-

terne til at forberede produkterne til den cirkulære økonomi og er bygget op om tre elementer:



Udforme og designe bæredygtige produkter

–

herunder en ny rammelovgivning om bæredygtig pro-

duktpolitik med fokus på en revision og udvidelse af Ecodesigndirektivet fra kun at dække energire-

laterede produkter til også at gælde andre produktgrupper (herunder tekstiler og møbler samt halv-

fabrikata/intermediære produkter som cement, stål og kemikalier) og med fokus på regulering der

bl.a. understøtter lavere miljø- og CO2 fodaftryk, adresserer indholdet af problematiske stoffer, ret-

ten til reparation, holdbarheden og opgraderbarheden af produkter, bekæmpelse af planlagt foræl-

delse, som understøtter at produkter udbydes som serviceydelser; samt etablering af et europæisk

dataområde til smarte cirkulære applikationer med henblik på bedre implementering og overvåg-

ning;

Styrke forbrugerne gennem en ændring af EU-forbrugerlovgivning for at sikre forbrugerne relevant

og troværdig information om produktets levetid og muligheden for reparation, reservedele og repa-

rationsmanualer, og beskyttelse mod falske grønne anprisninger (grønvaskning) og indbygget for-

ældelse; og herunder undersøge mulige ændringer i EU's produktgarantiregler. Desuden vil man

styrke fokus på grønne offentlige indkøb, herunder obligatoriske minimumskrav ved grønne offent-

lige indkøb og indfase rapportering til brug for monitorering af grønne offentlige indkøb i EU.

Styrke cirkularitet i produktionsprocesser

–

herunder, i overensstemmelse med målsætningerne i

den nye industristrategi at sætte fokus på blandt andet fremme af cirkularitet gennem IED-direkti-

vet og fremme af hhv. industriel symbiose, en bæredygtig cirkulær bio-økonomi, digital information

om ressourcer og optag af ny verificeret teknologi.



2. Handlingsplanen

adresserer centrale produkters værdikæder.

Udfordringen med at skabe bære-

dygtighed i centrale værdikæder vil være en integreret del af den politiske ramme for bæredygtige pro-

dukter med indsatser inden for:



Elektronik og IKT udstyr; med blandt andet et

Initiativ for Cirkulært Elektronisk Udstyr,

som skal

fremme længere levetid for elektroniske produkter, herunder blandt andet implementering af

retten

til at reparere,

standardisering af opladerudstyr samt EU-dækkende returordninger for smart pho-

nes, tablets og opladere.

Batterier og køretøjer; med blandt andet nye regler for batterier og reviderede regler for udrange-

rede køretøjer og mulighed for skabe synergier til den cirkulære økonomi gennem den kommende

strategi for bæredygtig mobilitet.



MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020



Emballage; med blandt andet en revision af direktivet om emballage og emballageaffald med hen-

blik på at nedbringe emballering og sikre bedre genanvendelse, herunder regler for genanvendelse

af plastmaterialer i kontakt med fødevarer.

Plastik; med blandt andet krav til genanvendt indhold og nedbringelse af affaldsmængden i centrale

produkter, indsatser mod mikroplast og en ramme for biobaseret og komposterbart plast.

Tekstiler; med blandt andet forslag til en omfattende strategi for tekstiler med fokus fx på bæredyg-

tigt design, servicemodeller, indsamling af tekstilaffald, sortering, genbrug og genanvendelse af

tekstiler.

Anlæg og byggeri; Kommissionen vil lancere en ny omfattende strategi for bæredygtigt bygget miljø,

som vil sikre sammenhæng på tværs af politikområder som klima, energi, tilgængelighed, digitalise-

ring, projektstyring og affaldshåndtering samt fremme cirkularitetsprincipper gennem blandt andet

en revision af byggevareforordningen og gennem krav om integration af livscyklusvurderinger i of-

fentlige indkøb. Kommissionen vil desuden fremme cirkulære principper for bygningsdesign og ud-

vikle digitale logbøger for bygninger. Kommissionen vil endelig fremsætte en revision af genbrugs-

målet for byggeri- og nedrivningsaffald, og Kommissionen vil her have særlig fokus på isolerings-

materialer, der ifølge Kommissionen udgør en stigende andel af affaldsmængden.

Fødevarer, vand og næringsstoffer; med blandt andet forslag om indførelse af mål for reduktion af

madspild, fremme af genbrug af vand og vandeffektivitet i industrielle processer og en integreret

plan for forvaltning af næringsstoffer.



3. Som det tredje punkt fokuserer handlingsplanen på

Mindre affald, mere værdi.

Indsatsen for en

mere bæredygtig produktpolitik understøtter målsætningen om at nedbringe affaldsmængden, fremme

renere materialestrømme og sikre bedre genanvendelse. Derudover, vil Kommissionen blandt andet fore-

slå indsatser inden for: en styrket affaldspolitik - med blandt andet affaldsreduktionsmål og harmonise-

ring af systemerne til særskilt indsamling af affald, cirkularitet i et giftfrit miljø - med blandt andet tiltag

som vil understøtte tilliden til anvendelsen af sekundære råmaterialer ved at udvikle nye løsninger og

metoder til at minimere indholdet af problematiske stoffer i genanvendte materialer og ved at harmoni-

sere systemer til overvågning og forbedre klassificeringen og håndteringen af farligt affald, opbygning af

et velfungerende marked for sekundære råvarer - med blandt andet mulighed for at revidere kriterier for

affaldsfasens ophør for visse affaldsstrømme, styrket standardisering og mere effektiv brug af reglerne

om anvendelse af særligt problematiske stoffer. Endelig foreslås tiltag til håndtering af eksporten af af-

fald ud af EU via en gennemgang af EU's regler om overførsel af affald over grænser med henblik på at

forbedre genbrug og genanvendelse i EU og begrænse eksporten af affald, der har miljø- og sundhedsska-

delige virkninger i tredjelande.

4. Det fjerde fokus punkt for handlingsplanen er

en cirkulær økonomi, der tjener mennesker, regi-

oner og byer.

Kommissionen ønsker at skabe sammenhæng mellem den cirkulære økonomi og indsat-

sen til støtte for jobskabelse og opbygning af færdigheder og kompetencer blandt andet gennem en pagt

for færdigheder og en handlingsplan for den sociale økonomi og gennem investeringer i uddannelsessy-

stemer. Kommissionen ønsker ligeledes at skabe sammenhæng mellem den cirkulære økonomi og mulig-

hederne for at drage nytte heraf gennem samhørighedspolitikken og de europæiske initiativer for byerne

og gennem støtte fra EU's finansieringsmekanismer og fonde.

Kommissionen ønsker gennem

tværgående tiltag

at styrke sammenhængen mellem den cirkulære

økonomi og andre centrale politikområder, herunder:



Cirkularitet som en forudsætning for klimaneutralitet, hvor man vil analysere virkninger og sam-

menhænge og forbedre modelleringsværktøjer og fremme den cirkulære økonomi i gennemgangen

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

af de nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen vil også se nærmere på et regelsæt for certifi-

cering af CO2-fjernelse.



Sikring af den rigtige økonomiske løsning gennem styrring af finansieringen i retning af mere bære-

dygtige produktions- og forbrugsmønstre. Kommissionen vil udover allerede eksisterende tiltag

blandt andet øge virksomhedernes offentliggørelse af miljødata som led i revisionen af direktivet

om ikke-finansiel rapportering, støtte udviklingen af miljøregnskabsprincipper, fremme integration

af bæredygtighedskriterier i virksomhedernes forretningsstrategier gennem rammerne for virksom-

hedsledelse, omlægge det europæiske semester, så det afspejler de mål, der er knyttet til den cirku-

lære økonomi og tilskynde til bedre anvendelse af de økonomiske instrumenter såsom miljøbeskat-

ning, herunder af deponering og affaldsforbrænding samt momssatser).

Fremme cirkulær økonomi gennem forskning, innovation og digitalisering, gennem støtte til hele

innovationscyklussen via Den Europæiske Fond for Regional udvikling, Life og Horizon Europe.

Digitale løsninger kan understøtte cirkulære forretningsmodeller og fremme overvågningen af pro-

dukter, komponenter og materialer og gøre data sikkert tilgængelige.



6. Handlingsplanen fokuserer også på EU's

ledende indsats på globalt plan.

Det er afgørende for euro-

pæisk succes, at der også sker en global omstilling til en mere klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær

økonomi. Derfor vil Kommissionen bl.a. også tage lederskab i arbejdet med at skabe en global aftale om

plastik, sikre at frihandelsaftaler afspejler målene i den cirkulære økonomi og foreslå en alliance, som

skal afdække manglende viden og styring og fremme partnerskaber inden for den globale cirkulære øko-

nomi.

Endelig fokuserer handlingsplanen på

overvågning af udviklingen.

Som en del af handlingsplanen vil

Kommissionen styrke overvågningen af de nationale planer og foranstaltninger med hensyn til den cirku-

lære økonomi, ajourføre overvågningsrammen for den cirkulære økonomi og videreudvikle indikatorerne

for ressourceanvendelse, herunder forbrug og materialeaftryk.

Formandsskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner, der indeholder følgende hovedområder.

I forhold til

genopretning efter Covid-19 pandemien

understreges blandt andet vigtigheden af en bære-

dygtig genopretning, som bygger på den Europæiske Grønne Pagt og handlingsplanen for cirkulær økonomi

bydes velkommen, som en central del af pagten, som er essentiel for at kunne levere økonomisk genopret-

ning og bæredygtig vækst.

Med henblik på at

gøre bæredygtige produkter til normen

byder man det blandt andet velkomment, at

Kommissionen har annonceret, at den vil præsentere initiativer og en kommende ramme for bæredygtig pro-

dukter og understreger, at det bør bygges på en livscyklus tilgang. Ligeledes bydes en udvidelse af Ecodesign

direktivet velkommen sammen med en opfordring til udvikling af kriterier som understøtter den cirkulære

økonomi. Der udtrykkes opbakning til en række tiltag rettet mod at styrke forbrugernes rolle og stilling i

transformationen til den cirkulære økonomi eksempelvis i forhold til adgang til pålidelig produktinformation

og ret til reparation. Derudover bydes det velkommen, at der kigges på muligheder for at fremme cirkularitet

i produktionsprocesserne, og at der er fokus på bioøkonomiens muligheder i forhold til nye materialer og

produkter.

I forhold til de

centrale værdikæder

udtrykkes støtte til Kommissionens initiativ omkring cirkulær

elek-

tronik

med henblik på at adressere de miljømæssige konsekvenser af forbruger elektronik og til en gennem-

gang af RoHS direktivet med henblik på at vurdere dets effektivitet og sammenhæng med anden lovgivning

eksempelvis REACH-fordordningen. Der udtrykkes også opbakning til et forslag om en ny ramme for regule-

ringen af

batterier

og en revision af direktivet om udrangerede

køretøjer.

Man byder også en foreslået revi-

sion af emballagedirektivet velkommen blandt andet med henblik på at sikre at

emballage

kan genbruges

eller genanvendes i 2030. EU’

plastikstrategi

opnår støtte sammen med blandt andet en opfordring til at sti-

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

mulere optaget af genanvendt materiale og begrænsning af forurening med mikroplast. Kommissionens pla-

ner om en strategi for

tekstiler

bydes velkommen ligesom man inden for

bygning og konstruktion

byder

Kommissionens meddelelse om en renovationsbølge for Europa velkommen samtidig med at dens potentiale

for at øge bæredygtigheden i byggeriet understreges sammen med vigtigheden af bæredygtige produkter i

sektoren. Endelig peges inden for de centrale værdikæder endvidere på

fødevarer,

hvor man blandt andet

byder Kommissionens betragtninger om en revision af byspildevandsdirektivet og direktivet om beskyttelse

af miljøet i forbindelse med anvendelse af slam velkommen.

Rådskonklusionerne indeholder også et afsnit om

affaldsforebyggelse og nye muligheder,

hvor der ud-

trykkes opbakning til det fokus der er på affaldsforebyggelse i handlingsplanen for cirkulær økonomi, og hvor

Kommissionen blandt andet opfordres til at undersøge muligheden for at fremsætte reduktionsmål for de

vigtigste affaldsstrømme. Der er endvidere opbakning til styrke indsamlings og sorteringssystemerne, og

man byder en kommende revision af affaldstransportforordningen velkommen og understreger i den forbin-

delse vigtigheden af et styrket indre marked for genanvendte ressourcer.

Det understreges, at

digitalisering

er en af nøglerne for en succesfuld transition til cirkulær økonomi og

Kommissionen opfordres til at fremlægge forslag om et digitalt pas for produkter. Samtidig påpeges behovet

for at reducere CO2 aftrykket fra ICT teknologier og systemer.

velfungerende indre marked

fremhæves som centralt i den grønne og digitale transition ligesom be-

tydningen af velfungerende overvågning understreges. På samme måde fremhæves betydningen af forskning,

innovation og uddannelse, ligesom der peges på de specielle udfordringer for små- og mellemstore virksom-

heder.

Kommissionens ønske om at spille en

global ledende rolle

i at fremme cirkulær økonomi globalt støttes og

blandt andet bydes Kommissionens initiativ om at fremme en global aftale på plastik velkommen.

Endelig betones vigtigheden af

effektiv monitorering

og bland andet Kommissionens intention om at

styrke og opdatere monitoreringen bydes velkommen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi.

Nærhedsprincippet

Kommissionens meddelelse om en ny handlingsplan for cirkulær økonomi har i sig selv ikke betydning for

nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Kommissionens meddelelse om en ny handlingsplan for cirkulær økonomi har i sig selv ikke betydning for

gældende dansk ret.

Konsekvenser

Kommissionens meddelelse om en ny handlingsplan for cirkulær økonomi har i sig selv ikke lovgivnings-

mæssige, økonomiske eller beskyttelsesmæssige konsekvenser. Dette vil afhænge af den endelige udformning

af tiltagene i handlingsplanen. Det fremgår af handlingsplanen, at omstillingen til en cirkulær økonomi har

mulighed for at bidrage til at øge GDP i EU med 0,5 % frem mod 2030 og skabe omkring 700.000 nye job.

Det forventes desuden, at en gennemførelse af handlingsplanens initiativer vil bidrage til at højne beskyttel-

sesniveauet for miljø og natur eksempelvis gennem øget ressourceeffektivitet, mindsket udledning af driv-

husgasser, mindre tab af biodiversitet og pres på vandressourcen.

Høring

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

3F understreger, at det først og fremmest er vigtigt, at medarbejderne i virksomheder bliver inddraget i pro-

cessen om, hvilke tiltag virksomheden skal igangsætte for at efterleve Kommissionens handlingsplan for cir-

kulær økonomi. Det er vigtigt med inddragelse af arbejdstagere og fagforeninger på alle niveauer, og de fin-

der det positivt, at Kommissionen anerkender behovet for samarbejde med alle interessenter. 3F opfordrer

Kommissionen til at etablerer et Stakeholder Panel, i lighed med det man har på bioøkonomi.

3F er positiv overfor, at Kommissionen vil overveje at indføre obligatoriske bæredygtighedskrav, der omfatter

social- og miljøaspekter i hele værdikæden, både på vare og tjenester og opfordrer til at disse indføres.

3F støtter, at Kommissionens vil sikre en koordinering mellem strategien for cirkulær økonomi og kvalifikati-

onsdagsordenen og finder det vigtigt at udvise rettidig omhu med henblik på at iværksætte uddannelse og

efteruddannelse af beskæftigede i de berørte sektorer.

3F er usikre på brug af strukturfondsmidlerne til finansiering. 3F kan se fordele i, at det kan hjælpe regioner

med at implementere cirkulær økonomi strategier og styrke industristruktur og værdikæder. Ligeledes for-

slås at anvende Just Transition. 3F er dog bekymret for, at det vil betyde, at der er færre midler til fattig-

domsbekæmpelse og indsatser målrettet beskæftigelse og opkvalificering, hvis der ikke samtidig tilføres eks-

tra midler til disse tiltag.

De Danske Bilimportører udtrykker generelt opbakning og henviser til industriens synspunkter, som de er

formidlet via ACEA (European Automobile Manufacturers Association) og henviser til ”position paper” fra

ACEA (2015). De Danske Bilimportører opfordrer til, at Kommissionens handlingsplan bidrager til at

fremme en holistisk tilgang til bæredygtig produktdesign, hvor der tages en fuld livscyklus-orienteret vurde-

ring af bæredygtighed og anspores til innovation for at sikre teknologineutralitet. Lovbestemte krav til pro-

duktdesign vil hindre teknologisk udvikling, og der anbefales derfor konkurrencedygtige løsninger udviklet af

industrien. Bilindustrien bidrager væsentligt til den cirkulære økonomi, via ”genfremstilling” (”remanufactu-

ring”) af et bredt udsnit af komponenter. Der er dog begrænsninger ved genbrug, og industrien har

desuden

et stærkt ansvar for, at alle krav til holdbarhed, funktion, sikkerhed og pålidelighed fastholdes. Genfremstil-

ling eller genbrug generelt er dermed ikke altid muligt, og parallelle tekniske krav og kvalitetsstandarder fast-

sat i anden lovgivning kan være hindrende.

De Danske Bilimportører opfordrer Kommissionen til at anerkende, at genbrug er et redskab og ikke et mil-

jømæssigt mål i sig selv. Det er især ikke hensigtsmæssigt at fastsætte minimumsmål for genbrugsmaterialer

i nye materialer eller produkter, men der opfordres til at forbedre implementeringen af den eksisterende lov-

givning på affaldsområdet. Der er desuden en række aspekter af ELV-direktivet (direktiv 2000/53/EF) med

potentiale for at understøtte den cirkulære økonomi, men som stadig lider af manglende håndhævelse. Med

henvisningen til ACEA peges derfor på en styrket håndhævelse af den eksisterende lovgivning på området

–

herunder et obligatorisk system til registrering og af-registrering (de-registration) med tvungen CoD (Certi-

ficate of Destruction) som dokumentation for korrekt bortskaffelse af bilen mv. Med hensyn til produktions-

fasen peger ACEA på potentialet i ”industriemissionsdirektivet” (IED) direktiv 2010/75/EF, og for brugs-

fasen peges der på den tekniske regulering af bilerne i form af de obligatoriske emissionsnormer (Euronor-

mer) og reduktionsmålene for bilernes gennemsnitlig CO2-emissioner. Derudover peger ACEA på behovet

for en gennemgribende revidering af REACH-forordningen, der i visse tilfælde kan begrænse mulighederne

for at genanvende materialer og udgøre en barriere for anvendelsen af visse reservedele.

Kommissionen opfordres til at være opmærksom på, at de enkelte tiltag i bilaget skal ses i sammenhæng,

uagtet at tiltagene vedrørende batterier efter planen skal fremsættes i 2020 mens tiltagene vedrørende ELV

og ”right to repair” følger i 2021.

Dansk Byggeri er positiv over for Kommissionens udmelding om, at den kommende strategi for Sustainable

Build Environment, er i overensstemmelse med sammenhængende politiske områder inden for klima,

energi, ressourceeffektivitet, regler for håndtering af bygge- og anlægsaffald, tilgængelighed, digitalisering og

uddannelsesområdet. Dansk Bygger; er positiv over for en revision af byggevareforordningen og implemente-

ring af krav om bæredygtighed og krav om genanvendt materiale for visse produktgrupper, med fokus på at

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

det skal ske med hensyn til sikkerhed og funktionalitet. Dansk Byggeri er imidlertid bekymret for, hvordan

Kommissionen har tænkt sig at stille de krav, og anbefaler at der stilles ’åbent’ krav, for at undgå at nogle ma-

terialer eller metoder favoriseres over andre, men at kravet i videst mulig grad skaber incitament til innova-

tion og produktudvikling i virksomhederne. Et eksempel på et åbent krav kunne være et krav om CO2 pr.

kvadratmeter byggeri. Dansk Byggeri ser også gerne, at byggevareforordningen fremover vil tillade medlems-

staterne at stille krav til produktspecifikke miljøvaredeklarationer (EPD) på en eller flere produktgrupper,

hvilket ikke er tilladt i dag.

Dansk Byggeri støtter et arbejde med digitale logbøger, materiale- og bygningspas. For at et indre marked

skal fungere, er det vigtigt, at reglerne udarbejdes fælles i EU og ikke i de enkelte medlemslande. I samme

ombæring bør ansvaret for den genbrugte byggevare afklares, så eventuelle fejl og mangler ved et gammelt

byggemateriale ikke påhviler dem, der går foran ved at bruge genbrugte byggematerialer.

Dansk Byggeri er generelt af den opfattelse, at det er fornuftigt med fælles europæiske livscyklusbaserede

krav i offentlige indkøb, herunder Level(s). Kommissionens ambition bliver for alvor en succes, hvis Kom-

missionen får held med at rammesætte, i hvilke faser af livscyklussen, man stiller kravene. Der er i dag en

tendens til national rammesætning og valg af LCA-database, hvilket forringer muligheden for at sammen-

ligne produkter og derved transparente grønne indkøbskrav. Desuden er initiativet omkring carbon

storage/carbon capture yderst interessant. Ved produktionen af fx cement kan der være nogle store punktfor-

ureninger, som i yderste konsekvens kunne gøre byggeriet CO2–negativt, hvis den rette teknologi var til

stede til at opfange den CO2 der er forbundet med produktionen.

Dansk Byggeri følger Kommissionens mål om at revidere de udlagte mål for genanvendelse i

EU, som er 70% for bygge- og anlægsaffald. Her er det Dansk Byggeris klare opfordring til

Kommissionen, at man på EU-niveau harmoniserer, hvordan man måler for genanvendelsen

i EU-landene.

Dansk Byggeri ser det som overordentlig fornuftigt, at man vil stille krav til deponering af jord

i EU med ønsker om at reducere denne form for affaldshåndtering. Dansk Byggeri opfordrer Kommissionen

til at tydeliggøre, hvad der er den mest bæredygtige, sikre og cirkulære håndtering af jord, fx igennem et jord-

hierarki, som det såkaldte affaldshierarki.

Dansk Byggeri ser ligeledes med stor interesse i en integrering af principper om cirkulær

økonomi i de kommende renoveringsstrategier, hvor energieffektiviseringer også er et omdrejningspunkt.

TDC støtter overordnet EU-Kommissionens Green Deal og målsætningen om reduktion af CO2-udledningen

med 50 % inden udgangen af 2030. TDC har selv en målsætning om at være 100 % CO2-neutral i 2030. En

ambitiøs handlingsplan mod en cirkulær økonomi mindsker presset på naturressourcerne. TDC hilser derfor

EU-Kommissionens fokus på elektronik og IKT-sektoren vel-kommen. TDC støtter de positive takter i EU-

Kommissionens handlingsplan mod en cirkulær økonomi og ser

frem til ”initiativet vedrørende cirkulært

elektronisk udstyr”. TDC opfordrer til, at der klart skelnes mellem forpligtelser, der pålægges elektronikpro-

ducenterne og -distributørerne, samt at hele værdikæden er tænkt ind.

TDC forholder sig positive over for fælleseuropæiske krav til producenterne af terminaludstyr i forhold til

produkternes mulighed for reparation, som et element af en ”ret til reparation”. Det anbefales, at der gradvis

skal indføres en ”ret til reparation” af terminaludstyrets mest almindelige

problemer: udskiftning af batteri,

bagbeklædning og skærm. TDC har sympati for ideen om en fælles europæisk tilbagetagelsesordning, hvor

man kan returnere eller sælge sine gamle mobiltelefoner, tablets og opladere. For at en sådan ordning kan

blive succesfuld, er det vigtigt, at forpligtelsen om tilbagetagelse ligger hos terminalproducenterne i sidste

ende. I forhold til initiativet om en fælles oplader til mobiltelefoner og lignende produkter bør det sikres, at

der er den samme ladeteknologi i alle mobiltelefoner og ladere, så kunderne får det maksimale ud af opla-

derne.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

TDC hilser også initiativerne på emballageområdet velkommen og ser frem til at følge de konkrete forslag

tæt, med henblik på at simplificere og reducere TDC-koncernens emballageforbrug.

Rådet for Grøn Omstilling ser mange positive tiltag i Kommissionens handlingsplan, men vurderer dem kun

effektive, hvis de implementeres med stærke ambitioner. Rådet for Grøn Omstilling ser gerne, at der bliver

opstillet EU-mål for reduktion af ressourceforbrug og den afledede miljøpåvirkning, og ligeledes mål for af-

faldsforebyggelse for virksomheder og industrier. Rådet for Grøn Omstilling er positiv over for Kommissio-

nens fokus på reduktion og genbrug, begrænsninger på overemballering og adgang til offentligt drikkevand.

Rådet for Grøn Omstilling ser gerne, at handlingsplanen for mikroplast stadig fokuserer på kvantificering af

forureningen. Desuden er Rådet for Grøn Omstilling bekymrede over risikoen for uhensigtsmæssige substitu-

tioner fra konventionel plastik til biobaseret, bionedbrydeligt og komposterbart plastik.

Rådet for Grøn Omstilling er understreger vigtigheden af økonomiske instrumenter og investeringer, og at

disse udvikles til skalerebare løsninger, og sikrer støtte til nye forretningsmodeller og systemer, som satser

på forebyggelse og genbrug. Der er ligeledes en bekymring for, at investeringer rettet mod infrastruktur til

”ny” plastproduktion såvel som kemisk genanvendelse vil bidrage til, at ”business as usual” vil fortsætte ind i

fremtiden. Rådet for Grøn Omstilling ser positivt på en revision af EU's regler om overførsel af affald og be-

grænsninger for eksport af affald. Det er væsentligt, at dobbeltstandarder behandles på andre politikområ-

der, såsom kemikalier og produktkrav. Overordnet set er det nødvendigt med en mere omfattende tilgang til

en vurdering af konsekvenserne af Europas produktion og forbrug i tredjeverdenslande. Rådet for Grøn Om-

stilling ser gerne, for at sikre fokus, at kerneområder i problemstillingen omkring snitfladerne imellem kemi-

kalier, produkter (artikler) og affald i højere grad indgår i handlingsplanen og ikke alene delegeres til den ke-

miske strategi.

Dansk Affaldsforening støtter Kommissionens ambition om en bæredygtig produktpolitik og bidrager gerne

til udformningen af lovgivningen. Dansk Affaldsforening bakker op om, at Kommissionen vil tage afsæt i

Ecodesign-direktivet, hvor der allerede er indarbejdet enkelte cø-krav for de produkter, der er omfattet af

direktivet, men der er potentiale for flere krav.

Dansk Affaldsforening finder formuleringer omkring Kommissionens arbejde hen imod en ’reparationsret’,

overvejelser vedrørende nye rettigheder for forbrugere for eksempel med hensyn til reservedele, reparations-

muligheder og opgraderinger og undersøgelse af garantier vage. Dansk Affaldsforening mener, at der er et

stort behov for at se på både reparation og forlængelse af garantiperioden for især husholdningsprodukter.

Dansk Affaldsforening er positiv over for Kommissionens ønsker om at gøre offentlige grønne indkøb mere

bindende ved at stille mindstekrav om grønne indkøb i sektorlovgivning og monitering af omfanget af offent-

lige grønne indkøb, og henviser til at Regeringen evt. viderebringer det arbejde, der allerede sker i regi af fo-

rum for bæredygtige indkøb.

Dansk Affaldsforening opfordrer Kommissionen til at der arbejdes på en samlet pakke, der kan motivere

både producenter og kunder til at få produkterne, herunder elektroniske produkter, repareret. Dansk Af-

faldsforening opfordrer Regeringen til at presse på for løsninger på dette område, og har tidligere fremsat

forslag der går på momsnedsættelse af reparationer samt forlænget garantitid. Dansk Affaldsforening opfor-

drer til, at der i forbindelse med en EU-dækkende tilbagetagnings- eller tilbagesalgsordning for udtjente mo-

biltelefoner, tablets og opladere, at det er producenterne, der skal modtage deres egne produkter retur med

henblik på genbrug af elementer samt fremtidigt mere bæredygtigt produktdesign.

Dansk Affaldsforening bakker op om, at Kommissionen udgiver et forslag til en ny lovgivningsmæssig ramme

for batterier. Dansk Affaldsforening efterlyser derudover, at forslaget forholder sig til særligt lithium-ion bat-

terier, som findes indbygget i flere og flere produkter.

Dansk Affaldsforening mener, at tidsfristen for hvornår emballager skal være genbrugelige eller genanvende-

lige godt kan fremrykkes til år 2025, hvor mange emballageproducenter eller påfyldere selv har sat sig dette

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

mål. Dansk Affaldsforening opfordrer til at fremme danske erfaringer med at påføre affaldssorteringspikto-

grammer på emballager i det videre EU-arbejde på området. Dansk Affaldsforening ser med interesse på

Kommissionens forslag om, at ville udvikle regler for sikker genanvendelse af andre plastmaterialer til føde-

varekontaktmaterialer end PET, da det ikke kun er reglerne men selve polymerens egenskaber, der hidtil kun

har gjort PET egnet til at indgå i et loop af fødevarekontaktmaterialer.

Dansk Affaldsforening ser gerne, at Kommissionen peger på de flere brancher, hvor man kan forestille sig at

stille krav om optag af genanvendte plastressourcer, udover emballager, konstruktionsmaterialer samt biler.

Kommissionen peger på en række indsatser omkring mikroplast. Her kunne det for affaldssektoren være re-

levant med en indsats omkring evt. mikroplast i madaffald/oparbejdet madaffald/afgasset madaffald/di-

gistat.

Dansk Affaldsforening er positiv overfor Kommissionens fokus på plastik men mener, at der kan være yderli-

gere udfordringer i forhold til bionedbrydeligt plast, som Kommissionen må forholde sig til, herunder: at bio-

nedbrydeligt plast ville skulle indsamles sammen med en fraktion, der tilgår en komposteringsproces

–

altså

ville fx en madaffaldsfraktion skulle blandes med en emballagefraktion, at det ikke er alle EU-lande, som be-

nytter sig af en komposteringsløsning i affaldshåndteringen, at materialet ikke blot ’forsvinder’ fremfor at

udnytte den energi og de ressourcer, der er brugt til fremstillingen af materialet.

Dansk Affaldsforening er positiv over for Kommissionens forslag om en strategi for tekstiler og ser gerne et

mere fremhævet fokus også på genanvendelse af tekstiler. Dansk Affaldsforening bakker op om de foreslåede

tiltag, herunder især også ønsket om mere gennemsigtighed i hele værdikæden, som gerne må omfatte af-

faldsleddet også.

Dansk Affaldsforening bakker op om de stillede forslag vedr. konstruktion og byggeri. Ud over et særligt fo-

kus på isoleringsmaterialer kunne Kommissionen se på andre nye (komposit-) byggematerialer, som giver

udfordringer i affaldsleddet.

Dansk Affaldsforening noterer, at Kommissionen vil fremsætte reduktionsmål for madspild, samt at de vil

undersøge muligheder for at lovgive om genbrug til erstatning af engangsservice i fødevareservice.

Dansk Affaldsforening bifalder først og fremmest, at produkterne har fået mere fokus end affaldet i denne

cirkulære strategi

–

og er enige i, at det primært er i produktpolitikken, at løsningerne skal findes.

Dansk Affaldsforening mener ikke, at affaldslovgivningen i særlig stort omfang kan bruges til at reducere af-

faldsmængderne, herunder mængderne af restaffald. Det er netop produktpolitikken, der skal virke her sam-

men med ændringer i borgernes og virksomhedernes forbrug. Dansk Affaldsforening bakker op om en moni-

tering af affaldsproduktionen og at der i øget omfang kommunikeres

–

gerne målrettet - om de enkelte sekto-

rers direkte og afledte affaldsproduktion, samt om hvad de hver især kan gøre for at mindske affaldsproduk-

tionen.

Dansk Affaldsforening vurderer,

at der i forhold til ”municipal waste” allerede er opstillet meget ambitiøse

målsætninger i det eksisterende affaldsdirektiv, hvorfor vi anbefaler at holde fokus på implementering af

dette regelsæt samt at vende blikket mod erhvervsaffaldet, som har en langt større affaldsproduktion end

husholdningerne og det lignende affald fra andre kilder.

Kommissionen foreslår et harmoniseret system til separat indsamling i EU. Dansk Affaldsforening mener, at

det eksisterende affaldsdirektiv allerede i for stort omfang metode-, frem for målstyrer. Dansk Affaldsfor-

ening vurderer, at effekten med harmoniseringen vil være meget begrænset. Dansk Affaldsforening opfordrer

til at promovere vores piktogramsystem, som en relevant løsning på ønsket om en øget harmonisering.

Dansk Affaldsforening mener, at det er nødvendigt at holde fokus på en større ensretning af selve affaldet

(det vil sige produkterne der bliver til affald).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

Kommissionen vil se på de mest effektive kombinationer af separat indsamling, hvilket Dansk Affaldsfor-

ening bakker op om i det omfang, at det skal bruges til erfaringsudveksling blandt de relevante myndigheder,

for eksempel som led i den eksisterende Taiex peer to peer ordning. De vil dog på det kraftigste fraråde fast-

lagte EU-modeller, som skal implementeres lokalt, da der er nærmest uendelig mange hensyn, der skal tages.

Dansk Affaldsforening bakker op om Kommissionens plan om at se på produktetiketter, som også er nævnt

under emballage-sporet.

Dansk Affaldsforening bifalder Kommissionen fokus på dekontaminering, herunder at der skal udvikles me-

toder til at undgå uønskede stoffer i genanvendte materialer men mener, at der skal yderligere indsatser til i

forhold til den blandede affaldsstrøm, som modtages fra husholdninger og erhverv.

Dansk Affaldsforening bakker op om Kommissionen forslag til en yderligere harmonisering af klassificering

for kemiske stoffer og klassifikation af farligt affald.

Dansk Affaldsforening bakker op om de forslag Kommissionen er kommet med omkring krav til omfanget af

genanvendte materialer i nyproduktion. Derudover vil Kommissionen i et eller andet omfang se på EU-dæk-

kende end-of-waste kriterier.

Dansk Affaldsforening bifalder, at der kommer fokus på Europas eksport

af affald. At fremhæve ’genanvendt

i EU’ som en kvalitetsparameter er ligeledes en interessant vej at betræde. Dansk Affaldsforening bakker op

om en nuanceret tilgang til hvilket affald, der eksporteres ud af EU med de kriterier, der fremgår af forslaget.

Dansk Affaldsforening ser gerne, at carbon capture utilation (CCU) også nævnes og opfordrer til at bringe

den aktuelle udvikling på området med ind i arbejdet i EU.

Dansk Affaldsforening bifalder Kommissionens forslag om afgift på ikke-genanvendt plastik, og at den fort-

sat vil fremme økonomiske instrumenter og gøre det muligt for medlemsstaterne at bruge differentieret

moms for at kunne understøtte cirkulære aktiviteter som for eksempel reparation.

Dansk Affaldsforening ønsker, at vide, hvad der menes med harmonisering i EU, idet der alene i Danmark

oplevedes at være problemer for eksempel i forhold til affaldsindsamlingen.

Dansk Industri ser et betydeligt potentiale og henviser til anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for vand,

affald og cirkulær økonomi, herunder blandt andet:

- Incitamenter til og krav om at designe cirkulært, for eksempel i eco-designdirektivet i form af konkrete

designkrav, der understøtter cirkularitet via længere levetider, ressourceeffektivitet, genanvendelighed

mv.

- Et mere effektivt marked for sekundære ressourcer gennem harmonisering af europæisk lovgivning, her-

under implementering af affaldsdirektiverne samt udvikling af europæiske/internationale standarder,

der kan fastsætte kvaliteten af genanvendte materialer.

- Brug af offentlige indkøb som drivkraft for cirkulær omstilling.

- Obligatorisk ensartet affaldssortering ved husstanden.

I forbindelse med at bruge eco-designdirektivet bredere, foreslår Dansk Industri, at der i stedet etableres et

parallelt direktiv

–

et søsterdirektiv til eco-designdirektivet

–

der kan indeholde ikke-energiforbrugende pro-

dukter. Dansk Industri vurderer således, at det eksisterende eco-designdirektiv fungerer godt, og måden at

regulere på er egnet til at brede ud. Hvis scope’et for produkter i det eksisterende direktiv blot udvides, er der

en risiko for, at den positive udvikling for de omfattede produkter sættes i stå, og det er ikke ønskværdigt.

Dansk Industri bakker umiddelbart op om at prioritere de produktgrupper, der peges på i handlingsplanen.

De er meget interesserede i at blive inddraget i arbejdet med de konkrete områder så tidligt som muligt, lige-

som de opfordrer regeringen til at prioritere at følge EU-lovgivningen på dette område tidligt og tæt.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

Dansk Industri er positiv overfor, at handlingsplanen særligt nævner at ville fremme produkt-som-service.

Dansk Industri foreslår, at offentlige indkøb anvendes aktivt til at fremme disse nye forretningsmodeller.

Dansk Industri opfordrer til at nationale initiativer om for eksempel produktkrav, standarder og metoder

ikke må udgøre en hindring for det indre marked. Dansk Industri vil gerne bakke meget kraftigt op om for-

slaget vedrørende øget håndhævelse, da det efter deres opfattelse er stærkt nødvendigt med markedsovervåg-

ning og tilsyn for at opnå en lige spillebane for virksomhederne

–

både mellem EU-landene og i forhold til

import af produkter fra tredjelande.

Dansk Industri bakker op om, at Kommissionen foreslår at fremme en cirkulær tankegang ved en kommende

revision af direktivet om industrielle emissioner (IED). Dansk Industri understreger, at påvirkning fra pro-

dukter enten bagud i produktkæden eller fremad efter leverancen normalt er reguleret af andre EU-lovpak-

ker, derfor skal overlap i regulering undgås.

Dansk Industri finder det fortsat hensigtsmæssigt, at visse egenskaber alene reguleres i byggevareforordnin-

gen, fordi en lang række forhold af betydning for cirkularitet i byggeriet bedst egner sig til at blive reguleret

på bygningsniveau (eksempelvis i bygningsreglementet).

Ændring af affaldstransportforordningen for at fremme det indre marked for affald er en højtprioriteret

mærkesag for DI. Forordningens krav gør det til en bureaukratisk udfordring og samtidig omkostningsfyldt

at transportere affaldsressourcer på tværs af landegrænser. DI foreslår, at Kommissionen tager lederskab i

spørgsmålet om end-of-waste-kriterier og biproduktforordningen.

Dansk Industri bifalder og prioriterer Kommissionens fokus på behovet for at få skabt et effektivt marked for

genanvendte ressourcer. Arbejdet med standarder og brug af dem bør have høj prioritet for Kommissionen

og den danske regering

–

ikke mindst i lyset af, at danske virksomheder allerede på nuværende tidspunkt har

udfordringer med at source tilstrækkelige mængder af genanvendt plast af den nødvendige kvalitet.

Dansk Industri hilser velkommen, at der vil blive arbejdet på at etablere regler for genanvendelse til fødeva-

rekontaktmateriale af andre plastmaterialer end PET. De vil imidlertid også opfordre til, at EFSA genvurde-

rer deres 5 pct.-grænse for emballager, der ikke har været brugt til fødevarer, i genanvendelsen af PET.

Dansk Industri appellere for et større fokus på kemisk genanvendelse, som ikke fylder så meget i handlings-

planen.

Dansk Industri bakker op om, at Kommissionen peger på digitalisering som et vigtigt redskab flere steder i

handlingsplanen. Dansk Industri bakker op om denne tilgang, og vi ser især et potentiale i sporing og mærk-

ning af materialer og produkter samt i dataplatforme, der kan skabe overblik over materialestrømme.

Dansk Industri glæder sig over, at planen understreger Kommissionens fortsatte prioritering af bio-økonomi

og arbejdet med strategien herfor.

Dansk Industri støtter, at forbrugere skal være med til at drive den bæredygtige omstilling. Dansk Industri

fremhæver, at der samtidig bør tages hensyn til omkostningerne for virksomhederne, ikke mindst SMV’erne,

herunder risikoen for ”information overload”, som ifølge undersøgelser allerede i dag udgør et problem for

forbrugerne pga. de mange lovpligtige oplysninger, der skal gives ved point of sale eller ved mærkning.

Dansk Industri

ønsker mere klarhed på, hvad der nærmere ligger i forslaget om ”right to repair”, ret til reser-

vedele mv., som ikke allerede er reguleret af de nuværende forbrugerkøbsregler og fremhæver, at det er afgø-

rende, at der fortsat er en sådan balance mellem køber og sælger.

Dansk Industri vil gerne rejse et flag i forhold til den tiltænkte tidsplan for gennemførelsen af de påtænkte

ændringer i forbrugerreglerne.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

Generelt finder Dansk Industri, at der er fundet en god balance i initiativerne, som vedrører byggeri og byg-

gevarer. I særdeleshed er der nogle interessante og meget konstruktive perspektiver i udrulningen af LE-

VEL(S) samt udviklingen af en digital logbog for bygninger, der potentielt vil have en række fordele for byg-

geriet i sin helhed.

Dansk Industri Byg anser en hurtig og smidig implementering af det syvende væsentlige krav (bæredygtig-

hed) som en central

–

og en nødvendig - forudsætning for den bæredygtige omstilling af byggeriet og bygge-

varer på det indre marked.

Dansk Industri finder, at det er vigtigt med fokus på bioøkonomi, vand og ecodesign. I forhold til transport-

forordningen peges på, at det er vigtigt også at have fokus på transport inden for EU og ikke alene på trans-

port ud af EU. Ligeledes finder Dansk Industri, at det er vigtigt med fokus på balancen mellem fokus på data,

tilgængelighed af data og informationsbyrder.

Bygherreforeningen støtter de stillede forslag i Kommissionens fokus på byggeri men finder det derudover

vigtigt, at der arbejdes på før nedrivning; levetidsforlængelse af bygninger, selektiv nedrivning, fokus på

sundhed og sikkerhedsaspekter ved demontering og kriterier for mængder af genbrug/genanvendelse af be-

stemte fraktioner, ved at der ved design er; fokus på fleksibilitet af nye bygninger og elementer, design for

demontering, pct indhold af sekundære materialer, reduktion i kompleksitet og mindre brug af problematisk

kemi, forudsætninger for genbrug og genanvendelse med fokus på standarder, materialepas, sporbarhed og

etablering af et velfungerende marked for sekundær materialer.

DANVA

–

Dansk Vand- og Spildevandsforening bakker op om handlingsplanen, som indeholder mange inte-

ressante initiativer, hvoraf mange også vil få betydning for vandforsyning og spildevandsbehandling. Det

gælder eksempelvis fremme design af bæredygtige produkter med lang holdbarhed, samt minimere forekom-

sten af farlige kemikalier i øvrigt. Det gælder også Kommissionens overvågning og støtte til implementering

af krav i drikkevandsdirektivet om at gøre drikkevand tilgængeligt i det offentlige rum med henblik på redu-

cering af forbrug af flaskevand og mindske forekomst af emballageaffald, initiativer i forhold til mikroplast

herunder begrænsning af dette i alle stadier i et produkts livscyklus samt fremme af udvikling og harmonise-

ring af metoder til måling af udslip af mikroplast og udvidet producentansvar.

DANVA vil gerne fremhæve og foreslå, at der arbejdes på flere initiativer fra spildevandsområdet herunder

arbejde med omdannelse af spildevandsslam til råolie ved såkaldt hydrothermal liquefaction (HTL) og op-

bygning af andre teknologier, hvorved man kan producere bæredygtige brændstoffer og energi fra spilde-

vandsslam og andet organisk affald, f.eks. Gas-to-liquid technology (GTL). Desuden efterlyses et større fokus

på potentialer i at indvinde bæredygtig varme fra renset spildevand.

DANVA ser det som en mangel, at en revision af byspildevandsdirektivet ikke er nævnt under overskriften

”less waste, more value” i handlingsplanens bilag. Jævnfør ovenstående bemærkninger, mener de direktivet

bør ændres, således at det kommer til at afspejle mulighederne for såvel bæredygtig stofindvinding (fosfor,

kvælstof og kulstof), som bæredygtig energiproduktion fra spildevand og spildevandsslam.

Landbrug & Fødevarer bakker op om den europæiske grønne pagt generelt og ambitionen om at sikre, at den

økonomiske vækst er afkoblet fra forbruget af ressourcer. For Landbrug & Fødevarer er det helt afgørende, at

muligheden for at producere er forudsætningen for holdbar omlægning til et klimaneutralt og mere bæredyg-

tigt samfund. Landbrug & Fødevarer er især positive overfor, at handlingsplanen også fokuserer på en cirku-

lær biobaseret økonomi og mener, at det bør stå mere centralt.

Landbrug & Fødevarer noterer med interesse, at Kommissionen vil fremsætte forslag til en politik for bære-

dygtige produkter, som fokuserer på at udvide direktivet om miljøvenligt design. Landbrug & Fødevarer sav-

ner, at der i højere grad er fokus på muligheder for udvikling af produkter baseret på bæredygtigt biobaseret

materiale.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

Landbrug & Fødevarer er positive overfor, at EU-kommissionen vil forhindre green washing og er enige i, at

det er vigtigt med fælles europæiske standarder, som sikrer forbrugerne valid information om produkternes

miljøeffekt, der er baseret på et gennemarbejdet og videnskabeligt funderet grundlag. Landbrug & Fødevarer

noterer sig, at Kommissionen vil fremsætte forslag om, at virksomheder skal underbygge deres miljøanpris-

ninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk. Det er vigtigt, at Dan-

mark engagerer sig i arbejdet med PEF og OEF. I forhold til kommunikation om fødevarer er det dog også

vigtigt, at ernæringsaspekter inddrages.

Landbrug & Fødevarer er positive overfor, at EU-kommissionen vil styrke de cirkulære økonomi aspekter i

direktivet om industrielle emissioner. Landbrug & Fødevarer arbejder aktivt for at sikre ensartede konkur-

rence- og miljøvilkår for virksomheder i EU gennem arbejdet med at udvikle fælles vilkår for miljøgodkendel-

ser i EU i sammenhæng med anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. L&F ønsker, at den cirkulære øko-

nomi tankegang inddrages yderlige i BREF arbejdet f.eks. i form af helhedstænkning og positive incitamenter

til ressourceudnyttelse. Det er positivt, at Kommissionen vil fremme industriel symbiose. Men Landbrug &

Fødevarer har vanskeligt ved at forstå, hvordan initiativet om udvikling af et industridrevet rapporterings- og

certificeringssystem vil fremme industriel symbiose uden at skabe ekstra administrative byrder for virksom-

hederne. Landbrug & Fødevarer er enige i EU kommissionens ambition om at sikre den biobaserede sektors

bæredygtighed og cirkularitet og mener, at den cirkulære bioøkonomi bør styrkes yderligere i handlingspla-

nen.

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at Kommissionen vil styrke den fælles europæiske kontrolordning

for miljøteknologi (ETV).

Landbrug & Fødevarer er positive overfor, at Kommissionen vil revidere de væsentlige krav i emballagedirek-

tivet, men er af den opfattelse, at der er behov for en grundlæggende revision af direktivet.

Landbrug & Fødevarer er enige i behovet for mere viden om risici ved og forekomsten af mikroplast i miljøet

herunder forekomst i slam, der anvendes i til jordbrugsformål. Det er desuden meget vigtigt at begrænse

mængden af mikroplast opstrøms, så den ikke ender i slammet.

Landbrug & Fødevarer er positive overfor, at Kommissionen vil udarbejde en rammepolitik for sourcing,

mærkning og brug af biobaseret plast, så virksomhederne nemmere kan agere i det nye marked. Landbrug &

Fødevarer finder det positivt, at Kommissionen vil sikre, at forbrugerne ikke vildledes ved markedsføring af

bionedbrydeligt/komposterbart plast.

Landbrug & Fødevarer støtter et fælles EU reduktionsmål for madaffald/madspild som en del af EU Green

Deal og Farm to Fork reformerne. Det er særdeles positivt, at der sættes fokus på vandgenbrug i industrien,

hvor der er betydelige potentialer. Det er dog helt afgørende, at der skelnes imellem de forskellige industrity-

per, hvor der for eksempel er store krav til hygiejne i fødevareindustrien. Landbrug & Fødevarer mener, at

det er en god ide at Kommissionen vil styrke og effektivisere recirkuleringen af næringsstoffer. Men det er

dog vigtigt at undgå miljøfremmede stoffer i recirkuleringen.

Landbrug & Fødevarer er meget positive overfor, at Kommissionen vil foreslå at harmonisere systemerne til

særskilt indsamling af affald.

Landbrug & Fødevarer bifalder, at der lægges høj vægt på forskning som en nødvendighed for at udnytte po-

tentialerne i den cirkulære økonomi. Herunder ikke mindst tværvidenskabelig udfordringsdrevet forskning

understøttet af Horizon Europe og European Institute of Innovation & Technology. Der bør endvidere lægges

stor vægt på at fremme involvering af erhvervslivet i hele værdikæder, herunder at fremme SMV deltagelse.

Landbrug & Fødevarer støtter fokus på bioøkonomiens rolle, og mener der bør arbejdes for, at det bliver

yderligere understreget. Landbrug & Fødevarer understreger også vigtigheden af at indarbejde cirkulær øko-

nomi i BAT/BREF.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

Wind Denmark er positiv over for Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi. Der er kommet et

stadigt mere intenst fokus på bæredygtighed og genanvendelse i vindmøllebranchen i de seneste år. Vind-

møllebranchen har i flere år arbejdet på løsninger for at genanvende møllevingerne, men selv om der er flere

gode bud på løsninger i pipelinen, er der endnu ingen universalløsning klar. På sektorniveau har branchens

europæiske forening Wind Europe indgået et samarbejde med to andre europæiske organisationer the Euro-

pean Chemical Industry Council og the European Composites Industry Association for at afsøge løsninger for

genanvendelse af vindmøllevinger.

Forbrugerrådet TÆNK er positiv overfor handlingsplanen og fremhæver brugen af miljømærkning, og samti-

dig støtter Kommissionens fokus på ”levetidsmærke” på varige forbrugsgoder og den større indsats mod

”greenwashing”. I forbindelse med fokus på emballage, savner TÆNK et generelt

fokus på det allerede eksi-

sterende producentansvar og den manglende opfyldning af de nuværende mål i affaldsdirektivet. TÆNK støt-

ter Kommissionens fokus på elektronik og ICT, men fremhæver desuden vigtigheden at der fokusers på al

elektronik og alle elektriske

produkter og ikke alene mobiltelefoner, tablets og pc’er. TÆNK bifalder Kom-

missionens fokus på at sænke emballageforbruget og generelt fokus på plastik. TÆNK fremhæver dog, vigtig-

heden af at kigge nærmere på indhold af kemi i plastik og emballage, særligt fødevareemballage.

TÆNK er positiv over for Kommissionens forslag om en strategi for byggeri og en strategi for tekstiler. I for-

hold til byggeriet, ønsker TÆNK et større fokus på indhold af problematisk kemi i byggeriet og derudover

anbefaler TÆNK at der arbejdes på fælles definitioner af tøjspild, så det bliver muligt at måle frem- eller til-

bageskridt, samt at det indeholder en gennemgang af moms, afgifter og tilskud og indebære en prioritering af

forskning i genanvendelse og teknik. TÆNK har i mange år fokuseret på madspild og støtter op om at der ud-

arbejdes et mål for nedbringelse af madspild.

TÆNK opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete tiltag med henblik på at sikre, at genanvendte materi-

aler er lige så sikre som nye materialer, især

i forbindelse med arbejdet med Kommissionens ”Chemicals

Strategy for Sustainability”. TÆNK fremhæver desuden at der, i forbindelse med genanvendelse af affald i

nye produkter, skal oplyses hvor stor en producentdel af produktet der består af genanvendte materialer, og

hvor det genanvendte materialer stammer.

Plastic Change indstiller, at handlingsplanen følges op af konkrete og bindende målsætninger, reduktions- og

genbrugsmål for at sikre den ønskede effekt. Der forslås også, at der skelnes mellem genbrug og genanven-

delse, og at man ikke benytter begreberne som synonymer og/eller lige gode løsninger. Plastic Change støtter

forslaget om et bæredygtigt produktpolitik og ønsker desuden et fokus på sporbarhed som særskilt indsats-

område. Plastic Change finder det meget positivt, at planen vil adressere offentlige indkøb og indfri det store

potentiale, der ligger i dette.

Plastic Change finder det positivt, at Kommissionen lægger op til, at handlingsplanen for cirkulær økonomi

skal supplere engangsplastikdirektivet fra 2018 på plastikområdet. Det er imidlertid uklart, hvad Kommissio-

nen præcist mener, at EU bør gøre i forhold til mikroplastik. Plastic Change anbefaler derfor, at der nedlæg-

ges et mere generelt forbud mod bevidst at tilføje mikroplastik, samt

at man gør ”best practice” obligatorisk

igennem hele forsyningskæden i forhold til plastikpellets. Plastic Change støtter, at kommissionen planlæg-

ger at etablere et regelsæt for plastik, som bliver markedsført som ”bio”, biobasseret, bionedbrydelig og kom-

posterbar plastiktyper i 2021, og at man lægger op til at øge kravene til den forbrugerettede information for

at undgå ”greenwashing”.

Plastic Change finder det ligeledes meget positiv, at Kommissionen vil øge fokus på kemikalier i plastik, pro-

dukter og emballager, da kemien tilsat fra materialeproduktion til produktproduktion er helt afgørende i for-

hold til, om man kan opnå en ren og sikker cirkulær økonomi, der befinder sig på de øverste trin i affaldshie-

rarkiet. Dette gælder både i forhold til fødevarekontaktmaterialer og i forbindelse med optag af genanvendt

plastikmateriale i nye fødevarekontaktmaterialer, jf. de obligatoriske krav til genanvendt indhold, som pla-

nen lægger op til. Plastic Change finder det derfor også positivt, at Kommissionen lægger op til at samarbejde

med industrien om at udvikle harmoniserede systemer til sporing og oplysninger om tilsatte stoffer. Plastic

Change finder det imidlertid helt afgørende, at farlig og uhensigtsmæssig kemi og stoffer helt bliver udfaset.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

Kemi og stoffer skal

derfor også adresseres i den kommende ”Chemicals Strategy for Sustainability” og i den

eksisterende ”REACH”-lovgivning,

hvor plastik ikke er reguleret.

BatteriForeningen - Danish branch of EPBA ser frem til at deltage i arbejdet med det kommende nye batteri-

direktiv, som forhåbentlig kan føre til mere fokus på indsamling og genanvendelse af brugte batterier frem

for administration. I forbindelse med indførelse af udvidet producentansvar og regulering af emballage har

BatteriForeningen påpeget det uheldige i, at WEEE, batterier og emballage ser ud til at skulle reguleres for-

skelligt. I relation til ambitionen om at udfase ikke-genopladelige batterier bemærker BatteriForeningen, at

batterier ikke i almindelighed kan sammenlignes med eksempelvis engangsservice etc. BatteriForeningen er

enig i, at det bør tilstræbes at anvende genopladelige batterier, hvor det er teknisk muligt og indgår som en

naturlig del af brugen af et produkt, eksempelvis en biltelefon. Et eventuelt decideret forbud mod genoplade-

lige batterier vil også vanskeliggøres af, at mange af de batterier, der kommer ind over EUs grænser, stammer

fra importeret udstyr og privat køb af batterier på hjemmesider fra tredje lande.

Kommunernes Landsforening støtter op om lovgivningsforslag til fremme af en bæredygtig produktpolitik og

understreger, at det er afgørende, at der sker en kobling mellem produktpolitik og affaldspolitik, idet fore-

byggelse ikke kan ske ikke i affaldssektoren, men i produktions- og forbrugsfasen. For at sikre at der ikke ge-

nereres produkter, som ikke er egnet til genbrug og genanvendelse, bemærker Kommunernes Landsforening,

at en væsentlig fremadrettet indsats er, at produkter og emballager bliver mere ensartet og fremstilles af

samme materialetyper. Kommunernes Landsforening støtter desuden, at der i praksis arbejdes for nye ret-

tigheder for forbrugere med henblik på reparationsret.

Kommunernes Landsforening anbefaler øget samarbejde mellem alle relevante aktører på tværs af den of-

fentlige sektor, så der bliver udarbejdet vejledninger om det optimale klimavalg, som kommuner mfl. kan

lade sig guide og inspirere af, når der lokalt skal findes svar på de grønne og bæredygtige ambitioner inden

for den lokalpolitiske økonomiske ramme. Kommunernes Landsforening anbefaler ikke, at der fremsættes

bindende mindstekrav, uden at disse er baseret på et grundigt forarbejde men anbefaler, at udbudsdirektivet

bør justeres, så offentlige indkøbere kan stille krav til hele virksomhedens adfærd og ikke alene, stille miljø-

krav om kontraktens genstand. Kommunernes Landsforening finder, at retten til reparation og opgradering

som fokusområde er væsentligt og ser gerne løsninger, der fremmer, at produkterne bliver repareret i stedet

for bortskaffet.

Kommunernes Landsforening finder, at tidsfristen for, hvornår emballager skal være genbrugelige eller gen-

anvendelige, med fordel kan fremrykkes til 2025, hvor producentansvaret skal være fuldt implementeret.

Kommunernes Landsforening ser gerne affaldspiktogrammer på emballager, og den danske løsning, der pt.

søges udbredt i Norden, kan også fremmes i det videre EU-arbejde på området.

Kommunernes Landsforening finder, at øget optag af genanvendte plastressourcer kan fremmes på andre

områder end de nævnte emballager, konstruktionsmaterialer og biler, eksempelvis på elektronikområdet.

Kommunernes Landsforening bakker op om indsatser rettet mod mikroplast og bioplast, samt de stillede for-

slag i Kommissionens arbejde med konstruktion og byggeri og i forbindelse med tekstiler. Kommunernes

Landsforening anbefaler et større fokus på genanvendelse af tekstiler og ser gerne et producentansvar herfor.

Kommunernes Landsforening bakker op om reduktionsmål for madspild og forslaget om at undersøge mu-

ligheder for at lovgive om genbrug til erstatning af engangsservice i fødevareservice. Kommunernes Lands-

forening kan også støtte, at der udarbejdes en næringsstofhåndteringsplan, som blandt andet skal fremme

markedet for genanvendte næringsstoffer.

Kommunernes Landsforening bifalder, at handlingsplanen fokuserer langt mere på produkter end på affald,

og dermed på forebyggelse af affald. Kommunernes Landsforening kan bifalde, at Affaldsrammedirektivet

revideres i år 2022, hvor også forebyggelsesmål for specifikke affaldsstrømme introduceres. Kommunernes

Landsforening ser gerne et harmoniseret system, med lokal mulighed for at tilrettelægge den borgernære

indsamling ud fra gældende rammer, vi kender i dag

–

hvad der lokalt giver mening, og kan ikke støtte en

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

rigid harmonisering af beholdere/spande (udformning og farver), samt hvad der sorteres ned i dem. Kom-

munernes Landsforening anbefaler på linje med Dansk Affaldsforening at promovere det danske piktogram-

system og øget vejledning og information som en relevant løsning på ønsket om en øget harmonisering.

Kommunernes Landsforening

kan støtte et skærpet fokus på Europas eksport af affald og at fremhæve ’Gen-

anvendt i EU’ som en kvalitetsparameter.

Dansk Regioner finder det positivt, at Kommissionen vil indføre bæredygtighedsprincipper i direktivet for

miljøvenligt design og at forbrugernes og offentlige indkøberes deltagelse i den cirkulære økonomi styrkes.

Dansk Regioner støtter, at ecodesign direktivet gøres bredere og mere bindende og anbefaler, at der arbejdes

hen mod, at så mange varer som muligt deklareres i forhold til miljø og deres klimaaftryk. Dansk Regioner

anbefaler desuden, at effekt på biodiversitet med fordel kan inddrages i forhold til specifikke produktregler

grundet det stor træk på primærressourcer.

Dansk Regioner bakker op om de stillede forslag for byggeriets værdikæde og foreslår desuden, at der, før

nedrivning medtages analyser for mulig ”levetidsforlængelse”, selektiv nedrivning og screening af genbruge-

lige materialer samt plan for genbrug og genanvendelse. Ved design skal der arbejdes for design for genad-

skillelse, skabes en marked for sekundære/genbrugte materialer

–

blandt andet regionale markeder, arbejdes

på at reducere bygningsmaterialers kompleksitet med fokus på minimering af ressourceforbrug, stilles krav

til genbrug ved fx standarder for materialekvaliteter og sporbarhed og materialepas, samt har fokus på mini-

mering og deklarering af indholdet af kemi i bygninger. Dansk Regioner ser gerne, at EU opfordrer medlems-

staterne til at samarbejde om at etablere nationale genbrugsanlæg, have fokus på certificeringer og standar-

der i byggeriet, som er til hinder for genanvendelse, og dels understøtter anvendelsen af sekundære materia-

ler, blandt andet ved en form for belønningssystem for de bygherrer der vælger sekundære råstoffer frem for

primære. Dansk Regioner ser gerne, at der udvikles et sæt af økonomiske mekanismer, der kan regulere det

sekundære marked. Dansk Regioner forslår, at der arbejdes på at udvikle et EU certificeret kvalitetssystem

for re- og upcyling anlæg.

Dansk Regioner bakker op om fælles indikatorer på cirkulær økonomi og bemærker, at omstillingen til cirku-

lær økonomi er vigtig for at nå de regionale mål og nationale mål om klimaneutrale lande i 2050, idet største-

delen af de forbrugsrelaterede udledninger sker uden for Danmarks grænser, men er forårsaget af produkti-

ons- og forbrugsmønstre i blandt andet Danmark og EU. DR ser muligheder i Power to X som lovende CCU

strategi og ønsker dette nævnes i forbindelse med de tværgående initiativer.

Dansk Miljøteknologi anerkender, at det er vigtigt, at der gøres noget ud af Ecodesign Direktivet, som er et

vigtigt instrument. Dansk Miljøteknologi støtter også minimumskrav om grønne indkøb, men så gerne at det

blev obligatorisk at anvende totalomkostninger. Der peges på genbrug af vand, som et sted, hvor der burde

fastlægges nogle mål, som også kan følges op med BAT/BREF krav. Der peges også på energieffektiviserings-

potentiale ved revision af byspildevands- og slamdirektiverne. Endelig peges på, at Danmark i højere grad

bør understrege potentialet i bioøkonomien.

Grundfoss ser gerne en skærpet fokus i forhold til genanvendelse af vand i industrielle processer, så man læg-

ger vægt på, at der vedtages en overordnet målsætning for genanvendelse af vand i industrien samt at dette

følges op med BAT-krav i forhold til de mest vandforbrugene industrielle processer. Det gælder særligt: 1)

vaske og renseprocesser 2) maleprocesser 3) køleprocesser, hvor det er muligt at bruge vand, der ikke har

drikkevandskvalitet og dermed rummer det største potentiale for lokal rensning og genanvendelse af vand.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at der bør arbejdes for, at der fremsættes ambitiøse reduktions-

mål for alle affaldsstrømme. Danmarks Naturfredningsforening bakker op om fokus på plast, men finder at

man skal arbejde for, at tidsfristen for hvornår emballager skal være genbrugelige eller genanvendelige frem-

rykkes til 2025. Kommissionen ønsker endvidere, at undersøge muligheden for at lovgive om genbrug til er-

statning af engangsservice i fødevaresektoren, det bør der bakkes op om. Herudover bør øget brug af total-

omkostninger ved offentlige indkøb, samt en styrkelse af den cirkulære bioøkonomi, støttes.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

Dansk Autogenbrug bakker

op om “retten til at reparere” og bemærker, at der i dag er

barrierer for denne ret

eksempelvis i bestemmelser i registreringsafgiftsloven om reparation af skadede biler. Dansk Autogenbrug

opfordrer i øvrigt til, at regeringen indtænker behovet for regler og vejledninger vedrørende transport, opbe-

varing og håndtering af el- og hybridkøretøjer, særligt i forhold til skadede køretøjer. Her er både tale om al-

mindelige sikkerhedshensyn, arbejdsmiljøhensyn og brandhensyn, derfor er det vigtigt at gå i gang med ar-

bejdet. Dansk Autogenbrug kan tilslutte sig ønske om at revidere affaldstransportforordningen med henblik

på nemmere udveksling (import/eksport) af genanvendelige materialer med henblik på at skabe lønsomhed

for de virksomheder, der får ansvar for at “udvinde” dem.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Baseret på tidligere drøftelser forventes der generelt opbakning til Kommissionens meddelelse.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens ambition om tilvejebringelsen af en cirkulær økonomi i EU, der kan un-

derstøtte opnåelsen af klimaneutralitet i 2050 og afkoblingen mellem vækst og ressourceforbrug, da ressour-

ceudvinding og -forarbejdning er store kilder til drivhusgasudledninger i EU, og da omstillingen kan være

med til at sikre EU's konkurrenceevne på længere sigt. Herunder finder regeringen det positivt, at strategien i

forlængelse af Kommissionens industristrategi fokuserer på gevinsterne ved den grønne omstilling.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen med handlingsplanen vil opskalere den cirkulære økonomi

fra en begrænset skare af foregangsvirksomheder til at omfatte større økonomiske spillere. Regeringen finder

det dog samtidig vigtigt at fremhæve, at ikke blot større virksomheder men også den store underskov af små

og mellemstore virksomheder, bør tænkes ind i det videre arbejde med implementering af handlingsplanen.

Det er i samklang hermed regeringens holdning, at det indre marked og digitale teknologier udgør centrale

elementer i udviklingen af en cirkulær økonomi, og at en styrkelse af EU’s industribase og fremme af innova-

tive, cirkulære forretningsmodeller og iværksætteri bør stå som vigtige mål for arbejdet.

Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen har fokus på at sikre en sammenhængende juridisk

ramme for en bæredygtig produktpolitik, der skal understøtte ressourceeffektivitet, cirkularitet, sikkerhed og

et reduceret klima- og miljøaftryk. En åbning af ecodesigndirektivet i forhold til at inddrage flere produkt-

grupper og flere kriterier, som understøtter den cirkulære økonomi, og bygger på erfaringer fra EU’s miljø-

mærke Blomsten og Kommissionens ny metode, Product Environmental Footprint (PEF) kan bidrage til

denne udvikling.

Ecodesign og energimærkning er estimeret til at have leveret 50 % af EU’s 2020-mål

for

energibesparelser. Regeringen er derfor positiv over for en udvidelse af anvendelsesområdet for Ecodesign,

idet det forventes at bringe store energi- og miljøbesparelser samt udbrede tilgangen om cirkulære økonomi.

Der bør dog i den forbindelse tages hensyn til, at implementeringen af nye cirkulære økonomiske aspekter i

ecodesign- og energimærkningsdirektiverne ikke mindsker eller forsinker den nuværende indsats inden for

energieffektivisering.

Ved udvidelse af miljøpåvirkningskategorier finder regeringen, at det bør tilstræbes, at dokumentationsbyr-

den for producenter og markedsovervågningsorganer holdes minimal. Derfor bør man ved udvikling af pro-

duktkrav til ressourceeffektivitet sørge for, at de kan implementeres for producenter og kan håndhæves af

markedsovervågningsorganer, hvilket allerede er et hovedfokus under udvikling af de nuværende energief-

fektivitetskrav under ecodesign. Regeringen lægger vægt på, at tiltagene tager højde for den stigende handel

online og sammenhængen med en stærk og effektiv markedsovervågning.

Foruden udvidelse af ecodesigndirektivet, lægger regeringen vægt på, at en sammenhængende juridisk

ramme for bæredygtige produkter omfatter de mange andre produktreguleringer, der allerede findes. Dette

skal sikre, at der på tværs af produktområder stilles konsistente krav til klimapåvirkning igennem hele livscy-

klus, og at man fremmer brugen af fornyelige ressourcer og beskyttelsen af sundhed og miljø for alle produk-

ter, der produceres i EU. Kun herved kan der skabes materialekredsløb, der er bæredygtige. Forlængelse af

levetiden, ressourceoptimering og øget genanvendelighed af produkter, øget anvendelse af sekundære råva-

rer og substituering af skadelige kemikalier skal være centrale elementer i den sammenhængende juridiske

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

ramme. En ny produktpolitik skal gøre bæredygtig produktion og forbrug nemt, transparent og troværdigt

for både forbrugere og producenter.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at tiltagene skal understøtte et velfungerende indre marked for bære-

dygtige produkter, hvorfor regeringen vil arbejde for en effektiv og ensartet implementering og håndhævelse

af eksempelvis produktkrav, standarder og metoder.

Derudover støtter regeringen, at der arbejdes på en fælles EU-tilgang med minimumskrav til offentlige

grønne indkøb og monitorering af og rapportering om disse i EU’s medlemsstater, idet regeringen ser offent-

lige indkøb som en væsentlig drivkraft for cirkulær økonomi.

Regeringen finder, at cirkularitet er en vigtig del af industriens bidrag til klimaneutralitet og forsatte konkur-

renceevne og støtter Kommissionens intention om at fremme brug af digitale teknologier til at følge, spore og

kortlægge ressourcestrømme og-kvaliteter i værdikæder. Herunder understreger regeringen behovet for, at

der etableres standardiserede metoder til effektiv indsamling og deling af data mellem virksomheder i hele

leverandørkæden med henblik på at understøtte virksomheders muligheder for forretningsudvikling på bag-

grund af data og at understøtte et fælles indre marked for sekundære råvarer. Fokus bør være på udvikling af

standarder og protokoller for adgang til og anvendelse af data på tværs af datasæt, der bidrager til udviklin-

gen og optaget af cirkulære forretningsmodeller på tværs af den cirkulære økonomi.

Regeringen støtter forbedrede rettigheder for forbrugerne i den cirkulære økonomi og vil arbejde for, at det bli-

ver nemmere for forbrugerne at træffe reelle grønne og bæredygtige valg, herunder at forbrugerne ikke bliver

vildledt gennem grønvaskning. Regeringen arbejder for, at nye grønne regler og initiativer er evidensbaserede

og understøtter en aktiv forbrugeradfærd.

Regering hilser det velkomment, at Kommissionen vil præsentere et ’initiativ vedrørende cirkulært elektro-

nisk udstyr’

med fokus på blandt andet at øge holdbarheden, samt muligheden for opgradering, reparation,

genbrugelighed og genanvendelighed af elektroniske produkter. Ligeledes finder regeringen det positivt, at

Kommissionen tager initiativ til at indføre ’retten til reparation’ samt ensretning af visse produkttyper, som

opladere, for at reducere det samlede ressourceforbrug. Det er regeringens holdning, at der skal nytænkning

til på dette område for effektivt at reducere det samlede ressourcetryk for denne type af produkter.

Regeringen hilser initiativer velkomne, der kan fremme en øget, skånsom indsamling af elektronik og IKT

produkter, således at genbrugspotentialet bevares. Tilbagetagningsordninger, der omfatter hele EU, kan mu-

ligvis fremme en sådan indsamling, men det kan give udfordringer ift. dataregistrering og indsamling, hvilket

kan medføre problemer med at dokumentere opfyldelse af genanvendelsesmålene på nationalt plan.

Regeringen hilser Kommissionens initiativ med at fremsætte nye regler for batterier velkomment, herunder,

at Kommissionen vil fremsætte forslag til nye regler for batterier under hensyntagen til bl.a. bæredygtigheds-

og gennemsigtighedskrav til batterier og at det i strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet vil blive un-

dersøgt, hvordan anvendelse af "product-as-a-service"-løsninger kan nedbringe forbruget af nye materialer.

Der er i høj grad brug for, at reglerne i det eksisterende batteridirektiv revideres og sammentænkes med en

europæisk cirkulær value-chain for batterier, der kan tage højde for en fremtidig e-mobilitet. Det er vigtigt, at

dette arbejde tager højde for etiske bæredygtighedsprincipper i forbindelse med råvareforsyninger i batteri-

produktionen, såvel som sikkerhedsmæssige aspekter ved brug, genbrug og genanvendelse af batterierne.

Regeringen støtter op om Kommissionens fokus på plastik og Kommissionens arbejde med at forebygge em-

ballage affald. Regeringen har, i implementeringen af udvidet producentansvar for emballage, særligt fokus

på at øge genbrug og genanvendelse af plastikemballager.

Regeringen forventer ikke, at der vil blive behov for at anvende forordningen om genbrug af renset spilde-

vand i landbruget i Danmark, men ser gerne, at der kommer øget fokus på genanvendelse af vand og vandef-

fektivitet i industrien eksempelvis gennem BREF-arbejdet. Regeringen bakker op om Kommissionens ønsker

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

om at revidere byspildevands- og slamdirektiverne med henblik på, at der kommer større fokus på genanven-

delse af næringsstoffer og energiproduktion.

Regeringen bakker op om Kommissionens fokus på at forebygge madaffald og om at komme med en strategi

for tekstiler.

Regeringen støtter op om en revision af byggevareforordningen, herunder et styrket fokus på implemente-

ring af forordningens kriterie om bæredygtig udnyttelse af naturressourcer samt sikring af fælles og ensar-

tede dokumentationsbetingelser for eksempelvis genbrug af byggevarer. Regeringen hilser det endvidere vel-

komment, at Kommissionen vil præsentere en omfattende strategi for bæredygtigt byggeri med fokus på bl.a.

livcyklusanalyser og digitale logbøger/bygningspas. Regeringen støtter, derudover, at Kommissionens reno-

veringsinitiativ implementeres i overensstemmelse med principperne for cirkulær økonomi, idet det er cen-

tralt, at anvendelse af genbrugte byggematerialer bidrager til øget energieffektivitet, og samtidig må det ikke

bidrage til højere energiforbrug til opvarmning. Effektiv markedsovervågning vil ligeledes kunne understøtte,

at der vil være tillid til, at sikkerhed og funktionalitet bevares på et højt niveau i forhold til Kommissionens

ny strategi for bæredygtigt byggeri.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionens handlingsplan sætter fokus på en styrkelse af indsatsen for

mindre affald, mere genbrug samt mere og bedre genanvendelse, herunder især for plastik og tekstiler. Rege-

ringen bakker op om reduktionsmål for udvalgte affaldstyper, såsom bygge- og anlægsaffald, øget harmonise-

ring på tværs af EU, samt bedre vilkår for brug af genanvendte materialer.

Regeringen er åben over for at se nærmere på muligheden for at stille krav til indhold af genanvendt plast i

produkter som emballage, byggematerialer og biler. Regeringen finder det desuden positivt, at Kommissio-

nen vil støtte udviklingen af løsninger inden for højkvalitetssorteringsanlæg. Begge dele vil kunne under-

støtte et marked for genanvendt plast og gøre det mere attraktivt at etablere sorteringsanlæg til forskellige

plasttyper i EU landene.

Regeringen støtter Kommissionens fokus på og udarbejdelse af den kommende bæredygtige kemikaliestra-

tegi.

Regeringen bakker desuden op om, at EU bør stoppe med at eksportere affald ud af EU og støtter en ambitiøs

revision af EU’s transportforordning om overførsel af affald

over grænser for at skabe et reelt indre marked

for handel med sekundære råvarer.

Regeringen ser det som positivt, at strategien fokuserer på gevinsterne ved den grønne omstilling. Eksempel-

vis fremhæver handlingsplanen, at en bevægelse mod en mere cirkulær økonomi vil øge bruttonationalpro-

duktet og skabe 700.000 nye jobs i EU i 2030.

Regeringen hilser det samtidig

velkomment, at der arbejdes på at integrere cirkulær økonomi i EU’s takso-

nomi for bæredygtige investeringer, samt at der tages højde herfor i revision af direktivet om ikke-finansiel

rapportering.

Regeringen støtter, at der vedtages rådskonklusioner om EU’s

handlingsplan om cirkulær økonomi.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 3. april 2020.

Notatet er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

Kommissionens meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-

ske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En kemikaliestrategi med bæredygtig-

hed for øje

–

På vej mod et giftfritmiljø

KOM(2020)667

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. november 2020. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 16. oktober 2020 lanceret en ambitiøs og langsigtet Kemikaliestrategi med bære-

dygtighed for øje og dertilhørende bilag. Strategien skal understøtte innovation mod produktion og anven-

delse af bæredygtige og sikre kemikalier i den europæiske kemikalieindustri, samtidig med at øge beskyt-

telsen af mennesker og miljøet. Kemikaliestrategiens vision skal gennemføres ved en række indsatser og

initiativer inden for fem søjler: 1) innovation inden for sikre og bæredygtige kemikalier, 2) styrke beskyt-

telsen af menneskers sundhed og miljøet, 3) forenkle og styrke de retlige rammer for kemikalier, 4) op-

bygge en omfattende vidensbase til støtte for evidensbaseret politikudformning og 5) en global forsvarlig

forvaltning af kemikalier. Inden for flere af de pågældende områder lægger meddelelsen op til, at der skal

gennemføres væsentlige ændringer i kemikalielovgivningen, blandt andet REACH- og CLP-forordnin-

gerne. Meddelelsen fra Kommissionen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser for staten eller danske virksomheder. Meddelelsen har i sig selv heller ikke konsekvenser for beskyttel-

sesniveauet. Regeringen finder, at en ambitiøs og langsigtet kemikaliestrategi er påkrævet for at kunne

opnå visionen og målsætningen i Den Europæiske

Grønne Pagt (’European Green Deal’) om,

at EU skal

være en bæredygtig, klimaneutral og cirkulær økonomi i 2050 og skabe et giftfrit miljø og støtter initiati-

verne i strategien, da forsvarlig håndtering af skadelige kemikalier bidrager til at opnå Danmarks og EU's

ambitioner på miljø- og sundhedsområdet også på tværs af sektorer, for eksempel for overgangen til en

cirkulær økonomi og på klima- og biodiversitetsområdet. Sagen er sat på dagsordenen for rådsmøde

(miljø) den 17. december 2020 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har den 16. oktober 2020 fremlagt meddelelse om ”En kemikaliestrategi med bæredygtighed

for øje

– På vej mod et giftfrit miljø” med dertilhørende bilag.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 17. december 2020 med henblik på udveksling af

synspunkter.

Formål og indhold

Kemikaliestrategien er et initiativ under den europæiske grønne pagt (European Green Deal (EDG)). Den

europæiske grønne pagt har mål om, at EU skal være en bæredygtig, klimaneutral og cirkulær økonomi i

2050, og indeholder også et mål om at skabe et giftfrit miljø. Kommissionens kemikaliestrategi er en ny,

langsigtet vision for EU’s kemikaliepolitik, der bidrager til EDG’ens mål om at opnå et giftfrit miljø, idet ke-

mikalier findes overalt i vores hverdag og spiller en væsentlig rolle i de fleste af vores hverdagsaktiviteter.

Strategiens vision er både at understøtte innovation mod produktion og anvendelse af bæredygtige og sikre

kemikalier i den europæiske kemikalieindustri og samtidig øge beskyttelsen af mennesker og miljøet. Derved

fremmes EU's industris konkurrenceevne globalt, og planeten og de nuværende og fremtidige generationer

beskyttes, da skadelige kemikalier erstattes af bedre alternativer.

Kemikaliestrategiens vision skal gennemføres ved en række indsatser og initiativer indenfor 5 søjler: 1) inno-

vation inden for sikre og bæredygtige kemikalier, 2) styrke beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet,

3) forenkle og styrke de retlige rammer for kemikalier, 4) opbygge en omfattende videnbase til støtte for evi-

densbaseret politikudformning og 5) en global forsvarlig forvaltning af kemikalier. En vejledende tidsplan for

vigtige initiativer er fremlagt sammen med strategien. Timingen er i det følgende angivet i parenteser.

Innovation med sikre og bæredygtige EU-kemikalier for øje

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

Der er samfundsmæssigt behov for en omstilling til at producere og anvende sikre og mere bæredygtige ke-

mikalier, og i lyset af Covid-19-krisen

og EU’s genopretningsbestræbelser kan denne

omstilling også være en

betydelig økonomisk mulighed for EU’s kemikalieindustri.

Indsatsen er inddelt i fire områder:

Fremme af sikre og bæredygtige kemikalier,

hvor initiativerne skal være medvirkende til at til-

skynde industrien til at opprioritere innovation ved for så vidt muligt at erstatte problematiske stof-

fer med sikre og bæredygtige alternativer. Kommissionen vil derfor udarbejde kriterier for kemika-

lier med indbygget bæredygtighed (de såkaldte ’Safe and Sustainable-by-design’-kriterier)

(2022), og

i den forbindelse oprette et EU-støttenetværk til udveksling af oplysninger (2023), samtidig med at

sikre finansiel støtte til industrien, især små og mellemstore virksomheder (SMV’er) (2021-).

Endvi-

dere skal manglende kompetencer kortlægges (2021), og indikatorer for industriens omstilling skal

opstilles (2021).

Opnåelse af sikre produkter og ikke-giftige materialekredsløb

er nødvendig for at opnå en cirkulær

økonomi. Kommissionen vil derfor indføre lovkrav, der skal minimere tilstedeværelsen af problema-

tiske stoffer i forbrugerprodukter med fokus på produkter, der påvirker sårbare befolkningsgrupper,

og produkter med størst potentiale for genanvendelse. Dette skal gøres via initiativet om bæredygtige

produkter (2021-2022). Derudover skal der sikres adgang til oplysninger om produkters kemikalie-

indhold, og hvordan de anvendes sikkert, samtidig med at der udvikles metoder til risikovurdering af

kemikalier, der omfatter hele livscyklus for stoffer, materialer og produkter.

Grøn omstilling og digitalisering af produktionen af kemikalier,

hvor nye og renere industrielle pro-

cesser og teknologier kan bidrage til at mindske produktionens miljøaftryk og øge industriens kon-

kurrenceevne. Kommissionen vil gennem sine finansielle muligheder og forsknings- og innovations-

programmer støtte forskning og udvikling i avancerede materialer, processer med lave emissioner og

lavt miljøaftryk (2021-), innovative forretningsmodeller og omskoling og opkvalificering af arbejds-

styrken (2020-).

Styrkelse af EU’s åbne strategiske autonomi

ved at sikre en større grad af selvforsyning af strategisk

vigtige kemikalier, og derved begrænse strategiske afhængighedsforhold. Dette gøres samtidig med,

at de vigtigste forsyningskæder identificeres, og det sikres, at der er tilstrækkeligt forskellige forsy-

ningskilder (2021-).

2. En styrket EU-retlig ramme for at imødegå presserende miljø- og sundhedsproblemer

EU’s

kemikalielovgivning har været effektiv med hensyn til at nedbringe udsættelsen af mennesker og miljø

for visse problematiske stoffer, men nye sundheds- og miljømæssige hensyn kræver en styrkelse af lovgivnin-

gen, navnlig REACH

- og CLP

-forordningerne, for at kunne reagere hurtigere ved ny information og gøre de

lovgivningsmæssige rammer mere sammenhængende, enkle og forudsigelig.

Indsatsen er inddelt i tre områder:

Beskytte forbrugere, sårbare grupper og arbejdstagere mod de mest skadelige kemikalier,

hvor det

skal sikres, at forbrugerprodukter ikke indeholder de mest skadelige kemikalier (2021-2022). Dette

vil gælde for hormonforstyrrende stoffer, svært nedbrydelige stoffer, stoffer, der kan ophobe sig i

mennesker og miljøet, stoffer, der påvirker immun-, nerve- og åndedrætssystemet, samt stoffer, der

skadelige for specifikke organer. Indtil dette er på plads, prioriteres begrænsningsforslag under

REACH-forordningen for grupper af de nævnte stoffer i stedet for at håndtere dem enkeltvis (2021).

I den forbindelse

skal der fastlægges kriterier for væsentlige anvendelsesformål (’essential uses’), så-

ledes at kun samfundskritiske anvendelser, hvortil der ikke findes alternativer, tillades (2021-2022).

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og

godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH).

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og

emballering af stoffer og blandinger.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

Specifikt for hormonforstyrrende stoffer vil Kommissionen endvidere indføre regler om identifika-

tion af disse i forordningen om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger

(CLP-forordningen) (2021), opdatere kravene til oplysninger om stofferne, så relevant og nødvendig

information er tilgængelig, samt hjælpe med til, at denne information fremskaffes (2021-2022).

Børn skal beskyttes bedre mod skadelige kemikalier (2021-2022), og beskyttelsen af erhvervsmæs-

sige brugere (2022) og arbejdstagere (2021-2022) skal øges.

Beskyttelse af mennesker og miljøet mod kombinationsvirkningerne af kemikalier,

idet både men-

nesker og miljøet udsættes for mange kemikalier fra forskellige kilder dagligt. Kommissionen vil se

nærmere på en eller flere blandingsvurderingsfaktorer til at tage højde for kombinationsvirkninger

ved sikkerhedsvurdering af kemikalier under REACH-forordningen, og om der kan indføres regler i

anden lovgivning, så som kosmetik, legetøj og fødevarekontaktmaterialer (2022).

På vej mod nulforurening af miljøet med kemikalier,

hvor langsigtede og betydelige miljømæssige

indvirkninger af kemikalier skal håndteres ved at indføre nye kategorier for fareidentifikation under

CLP-forordningen for stoffer, der er giftige for miljøet, svært nedbrydelige, mobile, og som kan op-

hobe sig i fødekæden (2021), tilføje hormonforstyrrende stoffer og miljøfarlige stoffer, der er svært

nedbrydelige, mobile og skadelige, som kategorier for særligt problematiske stoffer under REACH-

forordningen (2022), samt skærpe kravene for at sikre nødvendige oplysninger til miljørisikovurde-

ring af kemikalierne. Derudover er der særligt fokus på organiske fluorstoffer (PFAS) på grund af den

omfattende forurening af miljøet med disse. Anvendelser af PFAS, der ikke er væsentlige for samfun-

det, skal forbydes (2022-2024), og der skal ydes støtte til afhjælpning af forurening samt innovation

til udskiftning af brug af PFAS’er (2020-).

3. Forenkling og konsolidering af de retlige rammer

Selvom EU’s kemikalielovgivning virker efter hensigten, så forhindrer en række svagheder imidlertid lovgiv-

ningen i at leve op til sit fulde potentiale. Strategien indeholder en ambition om at sikre en forenkling af de

lovgivningsmæssige rammer samt konsolidere og gennemføre EU-lovgivningen fuldt ud.

Indsatsen er inddelt i to områder:

Ét stof, én vurdering,

hvor Kommissionen vil bestræbe sig på at forenkle og gøre vurderingsprocedu-

rer af kemikalier mere gennemskuelige, idet de nuværende procedurer for vurdering af kemikalier er

for komplekse. Konceptet ’ét stof, én vurdering’ betyder, at der kun skal foretages én

samlet risiko-

vurdering af et kemikalie, som skal koordineres og anvendes på tværs af kemikalielovgivningen

(2021-). For at opnå dette skal der ses nærmere på ekspertisen og ressourcerne i de europæiske agen-

turer, som håndterer risikovurderinger, med hensyn til teknisk og videnskabeligt arbejde og en mulig

omfordeling af dette (2022), inklusiv en finansieringsmodel for Det Europæiske Kemikalieagentur

(ECHA) (2023). Specifikt for REACH-forordningen skal godkendelses- og begrænsningsprocedu-

rerne opdateres baseret

på erfaringer fra implementeringen (2022). For at kunne gennemføre ”Ét

stof, én vurdering” skal information om kemikalier være tilgængelig i form af såkaldt åbne data

(2023).

En tilgang med nultolerance over for manglende overholdelse,

hvor der er fokus på overholdelse af

EU-kravene til information, sikkerhed og miljø. Kemikalielovgivningen skal styrkes ved, at der skal

være reel mulighed for at tilbagekalde registreringsnumre for kemikalier under REACH-forordnin-

gen, såfremt kravene til oplysninger ikke er overholdt (2022). Ved at tilbagekalde registreringsnumre

kan de virksomheder, som har haft registreringerne, ikke lovligt producere, importere, markedsføre

eller bruge stofferne. Kontrol og håndhævelse skal integreres på tværs af lovgivninger, lande og insti-

tutioner, og brug af digitale værktøjer skal forbedres (2022-2023). Samtidig foreslås det at lade

Kommissionen udføre audit i medlemsstaterne, hvis det er relevant (2022). Af kontrolindsatser vil

der især være målrettet fokus på e-handel, importerede produkter, klassificering og mærkning af ke-

mikalier samt kemikalier, der er begrænsede under REACH.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

4. En omfattende vidensbase om kemikalier

For at kunne udføre en forsvarlig forvaltning af kemikalier skal den nødvendige information om kemikalier

være tilgængelig, således at der kan tages beslutninger ud fra robust og relevant, ajourført viden. Det at opnå

viden udgør i lyset af antallet af kemikalier på markedet en enorm udfordring, og den forventede fremtidige

stigning i kemikalieproduktionen og anvendelsen risikerer yderligere at udvide manglen på viden med hen-

syn til kemikalierisici.

Indsatsen er inddelt i to områder:

Forbedret tilgængelighed af data om kemikalier,

hvilket vil understøtte korrekt forvaltning og mu-

lighed for bæredygtighedsvurdering. Kommissionen vil i den forbindelse foretage en række ændrin-

ger i REACH-forordningen, herunder udvide registreringspligten under REACH-forordningen til at

omfatte problematiske polymerer, lave en generel opdatering af kravene til information om kemika-

lier (herunder stoffer der skader immun- og nervesystemet), og gøre det muligt at udpege alle kræft-

kaldende stoffer fremstillet eller importeret til EU (2022). Derudover skal det vurderes, hvordan in-

formation om kemikaliers miljø- og klimaaftryk indføres som krav i REACH (2022).

En styrket grænseflade mellem videnskab og politik på kemikalieområdet,

hvor Kommissionen

blandt andet vil fremme brug af forskningsresultater i lovgivningen (2022). Der skal oprettes et EU-

system til tidlig varsling og indsats for kemikalier (2023), som sikrer, at risici ved kemikalier imøde-

gås i EU-politikken, så snart de identificeres, og indikatorer til at kunne vurdere kemikalielovgivnin-

gens effekt udvikles.

5. Et forbillede på en global, forsvarlig forvaltning af kemikalier

Fremstilling og anvendelse af og handel med kemikalier stiger i alle dele af verden. Forsvarlig håndtering af

kemikalier globalt går kun langsomt fremad, og kemikaliestrategien har en ambition om, at EU kan og skal

spille en førende rolle i at være fortaler for og fremme høje standarder i verden.

Indsatsen er inddelt i to områder:

Styrkelse af internationale standarder

ved at prioritere den internationale indsats blandt andet ved

at være medvirkende til, at der vedtages globale strategiske målsætninger og mål for en sikker hånd-

tering af kemikalier og affald efter 2020 (SAICM beyond 2020

). Derudover skal EU medvirke til, at

det globale harmoniserede system til klassificering og mærkning af kemikalier (UN GHS) udvides,

forbedres (2022-2024) og implementeres globalt (2020-), og globale standarder udvikles og udbre-

des globalt i samarbejde med især OECD.

Fremme af standarder for sikkerhed og bæredygtighed uden for EU,

hvor Kommissionen har til

hensigt at fremme forsvarlig forvaltning af kemikalier gennem internationalt samarbejde og partner-

skaber, især gennem finansiel støtte til tredjelande (2020-2022), og at sikre, at farlige kemikalier,

der er forbudt i EU, ikke fremstilles til eksport (2023).

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om Kommissionens kemikaliestrategi.

Nærhedsprincippet

Kommissionens meddelelse om en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje har i sig selv ikke betydning

for nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Kommissionens meddelelse om en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje har i sig selv ikke betydning

for gældende dansk ret.

Strategic Approach to International Chemicals Management beyond 2020.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

Konsekvenser

Kommissionens meddelelse om en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje har i sig selv ikke lovgiv-

ningsmæssige, økonomiske eller beskyttelsesmæssige konsekvenser. Konsekvenserne vil afhænge af den en-

delige udformning af tiltagene i strategien, som vil blive vurderet særskilt af Regeringen i takt med at de

fremlægges af Kommissionen. Det forventes, at en gennemførelse af strategiens initiativer vil bidrage til at

øge beskyttelsesniveauet for miljø og sundhed.

Høring

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget.

Rådet for Grøn Omstilling mener, at strategien er meget ambitiøs og kan medvirke til at REACH kan leve op

til sit mål om at beskytte mennesker og miljø. Dette kræver, at ordlyden i strategien forbliver stærkt, og at

indsatsområder, så som udfasning og udskiftning af bekymrende stoffer i forbrugerprodukter, kemikaliers

rolle for den cirkulære økonomi, mulighed for at følge kemikalieindhold gennem produkters livscyklus, hor-

monforstyrrende stoffer og fluorstoffer (PFAS), bibeholdes i endelig tekst/lovgivning.

Ifølge Rådet for Grøn Omstilling kan strategien styrkes/præciseres på flere områder, blandt andet hvordan

bekymrende stoffer defineres, og hvad væsentlige anvendelsesformål er. Derudover fremhæves det, at kemisk

genanvendelse og støtte til investeringer til rensning af affald kan medføre ”business as usual” og derfor ikke

vil være incitament til at undgå brug af skadelige stoffer.

Rådet for Grøn Omstilling påpeger vigtigheden af, at der udarbejdes konkrete initiativer og indsatser fra

Kommissionens side hvad angår manglende overholdelse af kravene i kemikalielovgivningen, idet der er be-

hov for denne problemstilling håndteres.

Rådet for Grøn Omstilling finder, at der bør være klar opbakning til Kommissionens forslag om, at begræns-

ningsforslag under REACH-forordningen i højere grad bør ske for grupper af de nævnte stoffer. i stedet for at

stofferne håndteres enkeltvis, hvilket har resulteret i langsommelighed i EU´s regulering af problematiske

stoffer.

Dansk Affaldsforening bifalder Kemikaliestrategien og støtter op om målet om, at uønskede stoffer i produk-

ter og genanvendte materialer minimeres, hvor udgangspunktet er ens grænseværdier for indhold af uøn-

skede stoffer i genanvendt og nyt materiale. Strategien åbner op for muligheden for undtagelser ved ekstraor-

dinære omstændigheder, og definitionen af disse er vigtig.

Dansk Affaldsforening støtter endvidere Kommissionens tiltag om, at mængden af problematiske stoffer i

produkter skal mindskes, hvilket vil gøres gennem initiativet for bæredygtig produktpolitik.

Derudover støtter Dansk Affaldsforening tiltag om information om produkters kemiske indhold samt sporing

af problematiske stoffer gennem livscyklus. Det pointeres dog, at der også bør arbejdes med informationer på

materialestrømsniveau.

Dansk Industri støtter strategiens målsætninger og den meget ambitiøse tilgang fra EU-Kommissionen. Flere

elementer i strategien kræver dog særlig opmærksomhed, idet manglende detaljer i strategien skaber usik-

kerhed for virksomheder. De væsentligste elementer er indførslen af en altdækkende blandingsvurderings-

faktor ved risikovurdering af kombinationseffekter (’mixture assessment factor’), adgang til undtagelser for

samfundskritiske anvendelser af stoffer, at tage hensyn til forskel mellem industriel produktion, professionel

brug og privat forbrug af kemikalier, og at nultolerance skal gøre sig gældende for såvel europæiske produ-

center som producenter uden for EU.

Dansk Industri mener, at begrebet sikre kemikalier med indbygget bæredygtighed er et vigtigt og godt bi-

drag. Det påpeges dog, at der er behov for en klar definition, og at det er vigtigt at sondre mellem forbruger-

produkter og de industrikemikalier, der anvendes i tekniske løsninger under kontrollerede forhold.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

Grupperestriktioner bør ifølge Dansk Industri kun benyttes i særligt kritiske tilfælde, hvor der er sikker viden

om, at stoffer på grund af deres skadelige effekter skal afløses af mere sikre alternativer. Samtidig støtter

Dansk Industri, at der fortsat tillades samfundskritiske anvendelser af stoffer i disse stofgrupper.

Ved indførsel af klassificering af hormonforstyrrende stoffer i CLP-forordningen skal definitionerne og krite-

rierne være præcise og anvendelige. En kategori som ”måske hormonforstyrrende” vil medføre forvirring

reelt betyde ”er hormonforstyrrende” for kunder. Det ønskes, at GHS ændres i samme ombæring som CLP.

Information om stoffer er afgørende for omstilling til det cirkulære og bæredygtige samfund, dog mener

Dansk Industri, at det bør overvejes, hvilke informationsforpligtelser man pålægger virksomheder i EU set i

lyset af de forventede mange pligter, som følge af identifikation af farlige stoffer.

Forbrugerrådet TÆNK deler ambitionerne i Kemikaliestrategien og støtter især op om elementer angående

udfasning af problematiske kemikalier, herunder hormonforstyrrende stoffer og fluorstoffer i forbrugerpro-

dukter, inddragelse af interessenter (High Level Round Table), ”empowering” forbrugere og forbrugerorgani-

sationer, fokus på hormonforstyrrende stoffer, forbud mod PFAS, fokus på cocktaileffekten, gruppering af

stofgrupper frem for et-stof-ad-gangen tilgangen, og fokus på e-handel.

Forbrugerrådet TÆNK ser, at der er mangler i forhold til hormonforstyrrende stoffer, hvor mistænkte stoffer

bør inkluderes, styrkelse af artikel 33 i REACH ift. information og styrkelse af forbrugerrettigheder, og ind-

holdsdeklaration på forbrugerprodukter, hvor man bør starte med at indføre det for de mest sårbare grupper.

WWF Verdensnaturfonden støtter generelt strategiens ambitionsniveau, dog kræver det, at strategiens bud-

skaber fører til konkret lovgivning og en opgradering af bl.a. EU’s kemikalielovgivning, REACH. Hovedbud-

skaberne om livscyklus, hvor produktet vurderes i alle led af værdikæden, øget fokus på hormonforstyrrende

stoffer og dets virkning på menneskers og dyrs sundhed, og vurdering af kemikalier i sekundære (genan-

vendte) råvarer ift. bl.a. den cirkulære omstilling og øget brug af sekundære råvarer i forbrugerprodukter

støttes.

WWF Verdensnaturfonden efterspørger et øget fokus på kemiske stoffer, der er mistænkt for at være hor-

monforstyrrende, da disse ikke nævnes i strategien. Et øget fokus og flere foranstaltninger ved brugen af na-

nomaterialer i forbrugerprodukter er også ønsket. Derudover pointerer WWF Verdensnaturfonden, at det er

misvisende at klassificere kemikalier som bæredygtige, idet klassificering af ’bæredygtige kemikalier kan

medvirke til øget greenwashing.

Kosmetik- og Hygiejnebranchen ser positivt på en EU-kemikaliestrategi og dets forpligtelser ift. sikkerhed og

bæredygtighed og støtter en strategi for kemikalier, der prioriterer beskyttelsen af menneskers sundhed og

miljøet. Det understreges, at det er afgørende, at den kommende danske kemiindsats kommer til at under-

støtte initiativer i den europæiske kemikaliestrategi, således at der ikke opstår kontraproduktive strategier og

løsninger.

Dansk Erhverv bakker op om EU-kemikaliestrategien og betragter initiativerne som grundlæggende vigtige

for, at EU kan opnå øget bæredygtighed og sikkerhed for brug af kemikalier. Dansk Erhverv finder endvidere,

at strategien bør have et styrket fokus på den hastigt voksende private E-handel med henblik på at imødegå

salg af forbrugerprodukter på udenlandske web-platforme, der i udbredt grad indeholder ulovlige eller pro-

blematiske kemikalier. Dansk erhverv opfordrer også til i højere grad at satse på genanvendelse af kemikalier

igennem teknologiudvikling og udvikling af miljømærkekriterier for genanvendelse af kemi.

Forbrugerrådet Tænk kemi tilkendegiver positiv tilslutning til Kommissionens udspil og bakker op om støtte

hertil. Forbrugetrådet TÆNK lægger vægt på, at produkternes indhold af betænkelige kemikalier bør tydelig-

gøres ud fra et generelt ”right to know” princip, samt at indsatsen overfor hormonforstyrrende stoffer bør

styrkes. Forbrugerrådet TÆNK mener, at det vil være relevant, at forbrugerne bliver repræsenteret i den

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

round table seance, som Kommissionen vil indkalde til som indledning til udmøntningen af kemikaliestrate-

gien.

Rådet for Grøn Omstilling finder strategien ambitiøs, og ønsker en præcisering af strategiens terminologi

vedrørende

”bekymrende stoffer”. Herudover

bemærkes det, at strategien er for ukonkret i forhold til initiati-

ver, der skal træffes i forbindelse med manglende overholdelse af kemikaliereglerne.

Dansk Industri støtter op om strategien, men pointerer, at der i udmøntningen skal tages hensyn til forskel-

len mellem industriel/professionel brug af kemikalier, og kemikalier der benyttes privat, samt at det fortsat

er væsentligt, at der sikres adgang til undtagelser for samfundskritiske anvendelser af stoffer.

Dansk Planteværn tilkendegiver, at det i strategien annoncerede forbud imod produktion og eksport af kemi-

kalier, der ikke er tilladt i EU, muligvis vil vise sig uhensigtsmæssigt, fordi der kan være lande uden for EU,

der efterspørger disse kemikalier.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Baseret på tidligere drøftelser forventes der generelt opbakning til Kommissionens meddelelse.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens

Kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje

velkommen. Strategien er

visionær og ambitiøs og vurderes som et nøgleelement til at forbedre beskyttelsen af mennesker og miljø mod

skadelige effekter fra farlige kemikalier. Initiativerne i strategien er påkrævede for at kunne opnå visionen og

målsætningen i Den

Europæiske Grønne Pagt (’European Green Deal’) om,

at EU skal være en bæredygtig,

klimaneutral og cirkulær økonomi i 2050 og skabe et giftfrit miljø. En af forudsætningerne for overgangen til

cirkulær økonomi og opnåelse af Danmarks klima- og biodiversitetsambitioner er en sikker og forsvarlig

håndtering af skadelige kemikalier på både europæisk og globalt plan. Regeringen er positiv over for elemen-

ter, der styrker udviklingen af grøn og bæredygtig kemi.

Regeringen er positiv over for strategiens fokus på at styrke og opdatere områder i kemikalielovgivningerne,

der vil medføre en øget beskyttelse af miljø og sundhed, herunder blandt andet bedre håndtering af hormon-

forstyrrende stoffer, kombinationseffekter og de mest miljøskadelige stoffer og herunder de såkaldte

PFAS’er

samtidig med, at rammerne for at identificere og håndtere fx kræftfremkaldende stoffer og stoffer, der skader

immun- og nervesystemet, forbedres. Regeringen ønsker dog også at fremme og tydeliggøre kravene til infor-

mation om kemiske stoffer i varer. Alle virksomheder skal overholde reglerne i kemikalielovgivningen, og

Regeringen støtter derfor princippet om, at mangler der data på skadelige kemikalier, så må kemikalierne

ikke markedsføres. Regeringen støtter derfor også en langsigtet finansiering af det Europæiske Kemikalie-

agentur. Samtidig finder Regeringen det positivt, at strategien indeholder elementer om, at e-handel og im-

port af produkter, der indeholder skadelige stoffer, som er forbudt i EU, skal håndteres, så der ikke skabes

unfair konkurrence fra lande uden for EU.

Regeringen støtter det overordnede fokus om bæredygtighed og initiativet om et bæredygtighedskoncept for

kemikalier, der som minimum skal omfatte, hvor farligt kemikaliet er, potentialet for genanvendelighed, og

hvor effektivt ressourcer anvendes ved produktion. Herunder også kriterier for kemikalier med indbygget

bæredygtighed (de såkaldte ’Safe and Sustainable-by-design’-kriterier).

Regeringen ser det som en styrke, at strategien ser på tværs af relevante sektorer for at opnå den bedst mu-

lige beskyttelse af forbrugere, arbejdstagere og miljø. Det er en prioritet for Regeringen, at sårbare grupper

(heriblandt børn) og arbejdstagere skal beskyttes bedre, og Regeringen støtter, at flere skadelige stoffer auto-

matisk skal forbydes i forbrugerprodukter.

Regeringen vil arbejde for, at strategiens initiativer fremsættes og forhandles i overensstemmelse med Kom-

missionens fremlagte tidsplan, og afspejler dansk holdning på områderne.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 13. november 2020.

Notatet er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens rapport til Europa-Parlamentets og Rådets om medlemsstaternes erfaringer

med gennemførelse af nationale mål i deres nationale handlingsplaner og om fremskridt med

hensyn til gennemførelsen af direktiv 2009/128/EF om bæredygtig anvendelse af pesticider

KOM(2020)204

Nyt notat.

Resumé

Rådskonklusionerne omhandler Kommissionens rapport vedrørende medlemsstaternes implementering af

direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider (rammedirektivet). I rapporten undersøger Kommissio-

nen især medlemsstaternes nationale handlingsplaner (i Danmark Pesticidstrategi 2017-2021), som på

tværs af medlemsstater kritiseres for at mangle ambition og grundigere gennemførsel. På denne baggrund

varsler Kommissionen en revision af rammedirektivet. Rådskonklusionerne er primært et svar på kritikken

og ønsker til revisionsprocessen. Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 17. december

2020, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse af rådskon-

klusioner.

Baggrund

Kommissionen har den 20. maj 2020 fremlagt rapport om medlemsstaternes erfaringer med gennemførelse

af nationale mål i deres nationale handlingsplaner og om fremskridt med hensyn til gennemførelse af direk-

tiv 2009/129/EF om bæredygtig anvendelse af pesticider. Rapporten er modtaget i en dansk sprogudgave fra

Rådssekretariatet den 20. maj 2020.

I henhold til pesticiddirektivets artikel 4, stk. 3, skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet

en rapport om de erfaringer, som medlemsstaterne har indhøstet vedrørende gennemførelse af de nationale

mål, der er fastsat i deres nationale handlingsplaner, med henblik på at opfylde direktivets målsætninger. I

henhold til pesticiddirektivets artikel 16 skal Kommissionen desuden med jævne mellemrum forelægge Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet en statusrapport om gennemførelsen af direktivet. Disse rapporteringskrav er

opfyldt med ovennævnte rapport.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 17. december 2020, men forventes sat på dagsorde-

nen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Formål og indhold

Direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider (rammedirektivet) fastsætter, at medlemsstaterne udarbej-

der nationale handlingsplaner (mindst hvert 5. år), kvantitative mål, målsætninger, foranstaltninger og fri-

ster for at nedbringe pesticiders indvirkning på menneskers sundhed og miljøet samt nedbringe afhængighe-

den af pesticider. Kommissionens rapport er en evaluering af, hvordan medlemsstaternes hidtidige arbejde

med direktivet er forløbet.

De mest centrale kritikpunkter fremført i Kommissionens rapport er: 1) Mange medlemsstater har ikke af-

sluttet revisionen af deres nationale handlingsplan inden for fristen (Danmark har afsluttet sin revision til

tiden), 2) langt størstedelen af medlemsstaterne har ikke indført reduktionsmål eller relevante indikatorer

for pesticidforbruget (Danmark har reduktionsmålsætning og relevant pesticidbelastningsindikator), 3) gen-

nemførslen af integreret plantebeskyttelse (IPM) er fortsat den mest udbredte mangel i medlemsstaterne.

Kommissionen ser nærmere på områderne med manglende gennemførsel og overvejer passende tiltag, her-

under traktatkrænkelsessager. Derudover vil Kommissionen nu evaluere omfanget, hvormed direktivet har

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

nået sit tilsigtede mål. Resultaterne af den evaluering vil danne grundlag for den fremtidige indsats og politi-

ske tiltag for at mindske brugen af pesticider, herunder revisionen af rammedirektivet.

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner. Rådskonklusionerne er primært et svar på kri-

tikken i Kommissionens rapport og medlemsstaternes ønsker til revisionsprocessen. Rådskonklusionerne

fremsætter følgende centrale argumenter: 1) medlemsstaterne kommer med vidt forskellige udgangspunkter

og betingelser. 2) Det er afgørende, at der foretages en grundig konsekvensanalyse inden en eventuel revision

af rammedirektivet. 3) Det er problematisk at implementere retningslinjer for IPM principperne på tværs af

forskellige klima- og landbrugsmæssige strukturer. Det understreges som utilstrækkeligt at lave ens retnings-

linjer for hver afgrøde på tværs af medlemsstater. Det foreslås i stedet at lave retningslinjer for hver afgrøde i

hver medlemsstat. 4) I forhold til EU’s risikoindikator for pesticidanvendelse udtrykkes ønske om, at den

skal videreudvikles for i højere grad at reflektere risikoen for sundhed og miljø forbundet med anvendelsen af

pesticider. 5) Godkendelsen af aktivstoffer i EU skal accelereres især for at gøre flere lavrisiko stoffer tilgæn-

gelige, uden at dette sker på bekostning af fagligheden i evalueringerne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rapporten.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne har i sig selv ikke betydning for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv

statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Rådskonklusionerne påvir-

ker ikke i sig selv beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget.

Dansk Planteværn finder rådskonklusionerne gode, og er enige i konklusionerne med hensyn til at, at med-

lemsstaterne har forskellige udgangspunkter og betingelser, og at der skal laves en grundig konsekvensana-

lyse i forbindelse med en revision af direktivet.

Rådet for Grøn Omstilling finder det positivt, at regeringen indfører krav om udfyldelse af pointskema vedrø-

rende IPM. Rådet for Grøn Omstilling finder det som et første skridt til at gøre IPM principperne obligatori-

ske. Rådet er generelt positivt indstillet overfor, at implementering af principperne bag IPM skal ske ensartet

på tværs af forskellige klima- og landbrugsstrukturer for at undgå mangelfuld implementering. Dog vil råde

tikke afvise, at der kan være detaljer, som kan give problemer i forhold til ensartet implementering. Rådet

tilføjer endvidere, at man finder det vigtigt, at nogle af de konkrete målsætninger fra jord-til-bord strategien

og biodiversitetsstrategien bliver inkluderet i direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider særligt 50 %

målsætningen.

Danmarks Naturfredningsforening støtter fremme af lavrisikostoffer. I forhold til IPM mener Danmarks Na-

turfredningsforening, at det er en svær sag, da der stadig er tale om udvaskning op til grænseværdier, og at

der kan findes rester i grundvandet. Danmarks Naturfredningsforening finder, at økologi bør fremhæves,

som noget der fremme reduktion af sprøjtemidler.

Landbrug & Fødevarer er bekymret for indførelse af et reduktionskrav i forhold til pesticider herunder, at

lande der har ydet en tidlig indsats bliver straffet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til rådskonklusionerne blandt medlemsstaterne.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 17. december 2020

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner, der generelt afspejler de danske interesser og harmone-

rer herunder med dansk ønske om at fremme af udviklingen af lav-risikostoffer.

Fra den 1. januar 2021 indfører regeringen krav om udfyldelse af et pointskema vedrørende integreret plante-

beskyttelse (IPM) på bedriftsniveau for at styrke implementeringen og kontrollen af IPM i Danmark. Dette

pointskema dækker et bredt udsnit af centrale IPM-principper, og det bliver lovpligtigt at udfylde skemaet på

en årlig basis. Regeringen støtter også tiltag under rammedirektivet, som vil styrke udbredelsen og imple-

mentering af IPM yderligere på EU-niveau, idet regeringen støtter forbeholdet i rådskonklusionerne, hvor

det understreges, at det vil være problematisk at implementere ens retningslinjer for IPM principperne på

tværs af forskellige klima- og landbrugsmæssige strukturer. Det vurderes ligeledes positivt, at problemerne

forbundet med implementering af principperne bag IPM på tværs af medlemsstaterne betones over for Kom-

missionen.

Endelig vurderes det positivt, at det understreges over for Kommissionen, at de såkaldte harmoniserede EU-

risikoindikatorer for pesticider skal videreudvikles for at sikre, at de nøje reflekterer risikoen forbundet med

anvendelse af sprøjtemidler. Det ville være i overensstemmelse med tilgangen i den danske pesticidbelast-

ningsindikator, som er et forbillede på området.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.