MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Gennemførelse af ændringer i udsætningsdirektivet og digital kommunikation), fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 179
Offentligt

Forslag til

lov om ændring af lov om miljø og genteknologi

(Gennemførelse af ændringer i udsætningsdirektivet og digital kommunikation)

§1

I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af den 4. januar 2017, foretages

følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L

20, side 7, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1010 af 5.

juni 2019, EU-tidende 2019, nr. L 170, side 115, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992

om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som

senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side

193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i

miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, EF-

Tidende 2001, nr. L 106, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2019/1381/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 231, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af

miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-tidende 2019, nr. L 170, side 115 og dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet anvendelse af

genetisk modificerede mikroorganismer, EU-Tidende 2009, nr. L 125, side 75.«

§ 17 b, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter en ordning om fortrolighed for

visse oplysninger, der indgives i forbindelse med en anmeldelse om forhold, der er omfattet af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af

genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF. Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder hvilke oplysninger, der kan indrømmes

fortrolig behandling, og krav til

indgivelse og indhold af en

anmodning om fortrolighed

m.v.

Ministeren kan endvidere fastsætte vilkår i afgørelser om fortrolighed meddelt i medfør af ordningen,

herunder om myndighedernes mulighed for i særlige tilfælde at offentliggøre visse oplysninger.«

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Gennemførelse af ændringer i udsætningsdirektivet og digital kommunikation), fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Efter § 29 indsættes i

kapitel 4:

»§

29 a.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og miljøministeren kan hver for sig inden

for deres respektive områder fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet om forhold, der er omfattet af denne lov

eller regler fastsat i medfør heraf, skal foregå digitalt. Ministrene kan herunder fastsætte regler

om fritagelse fra pligten.

Stk. 2.

De pågældende ministre kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,

herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur og

lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for

adressaten for meddelelsen.«

§2

Loven træder i kraft den 27. marts 2021.

Indholdsfortegnelse

2.1

2.1.1

2.1.1.1.

2.1.1.2

2.1.2

2.1.3

2.2

2.2.1

2.2.1.1.

2.2.1.2.

2.2.2

2.2.3

Indledning

Lovforslagets indhold

Fortrolighed i forbindelse med ansøgning

Gældende ret

Udsætningsdirektivet artikel 25 og genteknologilovens § 17 b, stk. 2.

Ændringsforordningens artikel 9, nr. 3 og 4.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

Den foreslåede ordning

Digital kommunikation og brug af standardiserede dataformater

Gældende ret

Udsætningsdirektivet artikel 6 og 13 og genteknologilovens § 13

Ændringsforordningens artikel 9, nr. 1 og 2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at give ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri de nødvendige

beføjelser til at gennemføre artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1381/EU

o å e hed og æredygtighed i EU’s risikovurderi g i fødevarekæden

og om ændring af

forordninger (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 1829/2003, (EF) nr. 1831/2003, (EF) nr. 2065/2003, (EF) nr.

1935/2004, (EF) nr. 1331/2008, (EF) nr. 1107/2009, (EU) 2015/2283 og direktiv 2001/18/ EF, EU-

Tidende 2019, nr. L 231, side 1 (herefter ændringsforordningen).

Ændringsforordningen blev vedtaget den 20. juni 2019 og finder anvendelse fra den 27. marts

2021.

Formålet med ændringsforordningen er primært at sikre øget åbenhed og bæredygtighed i forhold

til risikovurderinger i hele fødevarekæden samt sikre tillid til Den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA)

og EU’s risikoko

u ikatio . Æ dri gsforord i ge skal

samtidig sikre en ensartet tilgang til åbenhed og fortrolighed på tværs af lovgivningsområder, og

en harmonisering af reglerne om fortrolighed på tværs af sektorer danner en fælles reference for

alle ansøgere i form af forudsigelighed.

Artikel 9 i ændringsforordningen indeholder ændringer af artikel 6, 13, 25 og 28 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk

modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (herefter

udsætningsdirektivet), der vedrører krav om brug standardiserede dataformater samt ændrede

regler for fortrolighed som følge af øget åbenhed for så vidt angår oplysninger anmeldt eller

udvekslet indenfor direktivets område.

Artikel 9 i ændringsforordningen skal gennemføres i dansk ret, hvilket kræver en ændring af lov

om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2017, (herefter

genteknologiloven).

Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i genteknologilovens § 17, stk. 2,

bemyndiges til at fastsætte en ordning om fortrolighed for visse oplysninger, der indgives i

forbindelse med en anmeldelse om forhold, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer

og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om

ordningen, herunder hvilke oplysninger, der kan indrømmes fortrolig behandling, og krav til

indgivelse og indhold af en anmodning om fortrolighed m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte

vilkår i afgørelser om fortrolighed meddelt i medfør af ordningen, herunder om myndighedernes

mulighed for i særlige tilfælde at offentliggøre visse oplysninger.

Der vil med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsættes de nødvendige regler om en ordning,

hvorefter der kan indrømmes fortrolighed for visse nærmere fastsatte typer af oplysninger i

forbindelse med en anmeldelse om udsætning af GMO. Bemyndigelsen vil være begrænset

således, at der alene kan fastsættes regler om fortrolighed i det omfang, som fremgår af

udsætningsdirektivets artikel 25.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.

Det foreslås endvidere som noget nyt i genteknologilovens § 29 a, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og miljøministeren inden for deres respektive områder i loven bemyndiges til at

fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri og Miljøministeriet om forhold, der er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af

denne, skal foregå digitalt. Ministrene foreslås endvidere bemyndiget til at fastsætte regler om

den digitale kommunikation, herunder om brug af bestemte digitale formater. Det er hensigten

med den foreslåede bestemmelse, at der fastsættes de regler om brug af standardiserede

dataformater, der er nødvendige for at gennemføre ændringsforordningens artikel 9, nr. 1 og 2.

Det foreslås dog, at bemyndigelsen får et bredere anvendelsesområde, således at den generelt vil

kunne anvendes til at fastsætte regler om obligatorisk kommunikation mv. inden for hele det

område, der er reguleret af genteknologiloven.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.2.

2. Lovforslagets indhold

2.1 Fortrolighed i forbindelse med ansøgning

2.1.1 Gældende ret

2.1.1.1. Udsætningsdirektivet artikel 25 og genteknologilovens § 17 b, stk. 2.

Efter udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 1, må Europa-Kommissionen og de kompetente

myndigheder ikke videregive fortrolige oplysninger, der er anmeldt eller udvekslet i henhold til

udsætningsdirektivet, til tredjemand, og skal beskytte de intellektuelle ejendomsrettigheder, der

knytter sig til de modtagne data. Efter artikel 25, stk. 2, kan anmelderen angive, hvilke af

oplysningerne i anmeldelsen i henhold til udsætningsdirektivet der bør behandles som fortrolige,

fordi afsløring af dem kan skade anmelderens konkurrencemæssige stilling. Der skal i så fald

vedlægges en verificerbar begrundelse herfor.

Den kompetente myndighed afgør efter samråd med anmelderen, hvilke oplysninger der vil blive

behandlet som fortrolige og underretter anmelderen om sin afgørelse, jf. artikel 25, stk. 3.

Efter artikel 25, stk. 4 må følgende oplysninger under ingen omstændigheder behandles som

fortrolige, når de forelægges i henhold til udsætningsdirektivet artikel 6, 7, 8, 13, 17, 20 eller 23:

—

en generel beskrivelse af GMO'en eller GMO'erne, anmelderens navn og adresse, formålet med

udsætningen samt stedet for udsætningen og den påtænkte brug

—

metoder og planer for overvågning af GMO'en eller GMO'erne samt for beredskabsplan

—

miljørisikovurderingen

Trækker anmelderen sin anmeldelse tilbage, uanset grunden hertil, skal de kompetente

myndigheder og Kommissionen respektere oplysningernes fortrolige karakter, jf.

udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 5.

Genteknologiloven finder efter § 2 anvendelse på fremstilling eller anvendelse af genetisk

modificerede organismer.

Genteknologiloven regulerer forskning, storskalaforsøg og produktion med genmodificerede

organismer samt udsætning af genmodificerede organismer i miljøet. Enhver anvendelse af

genteknologi i Danmark kræver en forudgående sundheds- og miljømæssig risikovurdering, der

foretages af myndighederne.

Genteknologiloven udgør grundlaget for gennemførelse af bl.a. udsætningsdirektivets

bestemmelser.

Bestemmelsen i udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 4, er implementeret i genteknologilovens §

17 b, stk. 2, hvoraf det fremgår, at oplysninger vedrørende udsætning i miljøet af genetisk

modificerede organismer, der er omfattet af artikel 25, stk. 4, jf. stk. 5, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede

organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, altid skal udleveres, hvis der

anmodes om aktindsigt i sådanne oplysninger.

2.1.1.2. Ændringsforordningens artikel 9, nr. 3 og 4.

Med ændringsforordningen artikel 9, nr. 3, ændres strukturen og indholdet i

udsætningsdirektivets artikel 25. Ændringerne finder anvendelse fra den 27. marts 2021

Efter udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 1, kan anmelderen anmode den kompetente

myndighed om, at visse oplysninger, der indgives i henhold til direktivet, behandles fortroligt

ledsaget af en verificerbar begrundelse i overensstemmelse med stk. 3 og 6. Det er den

kompetente myndighed, der vurderer den anmodning om fortrolig behandling, som anmelderen

har indgivet, jf. stk. 2, og efter samråd med anmelderen afgør, hvilke oplysninger der skal

behandles som fortrolige, og underretter anmelderen om sin afgørelse, jf. stk. 4.

Efter udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 3, kan der kun på anmodning af en anmelder

indrømmes fortrolig behandling med hensyn til de følgende oplysninger efter en verificerbar

begrundelse, når anmelderen påviser, at videregivelse af sådanne oplysninger potentielt kan være

til skade for dennes interesser i væsentlig grad: 1) Oplysninger omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra

a), b) og c), i forordning (EF) nr. 178/2002, 2) oplysninger om DNA-sekvens, bortset fra sekvenser,

der anvendes med henblik på påvisning, identifikation og kvantificering af

transformationsbegivenheden, og 3) forædlingsmønstre og -strategier.

Det følger af udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 6, at de relevante bestemmelser i artikel 39 e og

artikel 41 i forordning (EF) nr. 178/2002 (fødevareforordningen) tilsvarende finder anvendelse.

Artikel 39 e i fødevareforordningen vedrører Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA)

offentliggørelse af visse oplysninger og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse hermed ved

anmodninger om videnskabelige resultater og herunder videnskabelige udtalelser.

Artikel 41 i fødevareforordningen vedrører adgangen til aktindsigt, hvoraf en del af bestemmelsen

vedrører EFSA’s eha dli g af a od i ger o akti dsigt. Det følger dog også af este

else s

stk. 1, at uanset regler om fortrolig behandling, der er fastsat i fødevareforordningens artikel 39

–

39 d, finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (miljøoplysningsdirektivet)

anvendelse på miljøoplysninger, der opbevares af medlemsstaterne.

Det fremgår af betragtning nr. 41 i ændringsforordningens præambel, at rettighederne i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til miljøoplysninger og om

ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF ikke berøres af forordningen, og at de rettigheder, der

er fastsat i disse retsakter, ikke på nogen måde bør blive begrænset af bestemmelserne om

proaktiv formidling i ændringsforordningen og den relevante vurdering af anmodninger om

fortrolig behandling.

Det følger af udsætningsdirektivet artikel 25, stk. 5, at bl.a. medlemsstaterne træffer de

nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fortrolige anmeldelser, der er anmeldt eller udvekslet i

henhold til direktivet, ikke offentliggøres.

Fortrolige oplysninger kan dog offentliggøres i visse tilfælde, jf. udsætningsdirektivets artikel 25,

stk. 7, litra a, idet de oplysninger, der er omhandlet af stk. 3, uanset bestemmelserne i stk. 3, 5 og

6 kan offentliggøres, hvis en øjeblikkelig indsats er vigtig for at beskytte menneskers sundhed,

dyresundheden eller miljøet, f.eks. i nødsituationer.

Det overordnede formål med ændringsforordningen er at sikre større åbenhed og bæredygtighed i

forhold til risikovurderinger i hele fødevarekæden, og forordningen skal sikre øget tillid til den

EFSA,

EFSA’s risikovurderi ger og EU’s risikoko

u ikatio .

Ændringsforordningen indeholder derfor også en ordning på en række områder

–

herunder for

udsætning af GMO - hvorefter alle data, der indgår i en godkendelsesansøgning, skal

offentliggøres, når de bliver modtaget af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), dog

med undtagelse af fortrolige data.

Det følger derfor af den nye bestemmelse i udsætningsdirektivets artikel 28, stk. 4, jf.

ændringsforordningens artikel 9, nr. 4, at hvis det relevante videnskabelige udvalg (EFSA) høres i

overensstemmelse med udsætningsdirektivets artikel 28, stk. 1, skal det straks offentliggøre

anmeldelsen, relevante understøttende oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger fra

anmelderen samt videnskabelige udtalelser med undtagelse af oplysninger, som den kompetente

myndighed har indrømmet fortrolig behandling i overensstemmelse med artikel 25.

2.1.2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

Med ændringen af udsætningsdirektivets artikel 25 vil den nuværende henvisning til direktivets

bestemmelser om fortrolighed i genteknologilovens § 17 b, stk. 2, ikke være korrekt. Med

ændringen er der samtidig foretaget en ændring i, hvilke oplysninger der kan meddeles

fortrolighed for, og om muligheden for at offentliggøre fortrolige oplysninger i visse tilfælde, af

hensyn til beskyttelse af menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet. Dette er ændringer,

der ikke kan være indeholdt i den eksisterende bestemmelse om fortrolighed i genteknologilovens

§ 17 b, stk. 2.

Det er derfor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at der er behov for at

ændre bestemmelsen for at gennemføre ændringen af udsætningsdirektivet korrekt.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at den ændrede bestemmelse

bedst implementeres ved bekendtgørelse efter bemyndigelse, der afgrænses snævert til at

vedrøre regler om fortrolighed og om afgørelse om fortrolighed for visse oplysninger, der indgives

i forbindelse med en anmeldelse om forhold, der er omfattet af udsætningsdirektivet.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har overvejet, hvilken betydning indrømmelse af

fortrolighed efter regler, der gennemfører artikel 25, bør have ved behandling af anmodning om

aktindsigt i de pågældende oplysninger.

Det følger af betragtning 41 i ændringsforordningens præambel, at rettighederne i bl.a.

miljøoplysningsdirektivet ikke berøres af forordningen, og at de rettigheder, der er fastsat i disse

retsakter, ikke på nogen måde bør blive begrænset af bestemmelserne om proaktiv formidling i

ændringsforordningen og den relevante vurdering af anmodninger om fortrolig behandling.

Det følger endvidere af udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 6, jf. fødevareforordningens artikel

41, at reglerne i miljøoplysningsdirektivet finder anvendelse for oplysninger, der opbevares af

medlemsstaterne, uanset reglerne om fortrolig behandling.

Det er derfor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfattelse, at indrømmelse af

fortrolighed ikke vil have betydning for myndighedens behandling af en anmodning om aktindsigt i

miljøoplysninger.

En anmodning om aktindsigt vil fortsat skulle behandles efter reglerne i lov om aktindsigt i

miljøoplysninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 16. august 2017 (herefter miljøoplysningsloven),

og oplysningerne vil efter en konkret vurdering kunne undtages fra aktindsigt inden for

miljøoplysningslovens rammer.

Normalt vil de oplysninger, der indgår i en anmeldelse om udsætning af GMO, være

miljøoplysninger, og en anmodning om aktindsigt i sådanne vil skulle behandles efter reglerne i

miljøoplysningsloven, der implementerer miljøoplysningsdirektivet.

Miljøoplysningsbegrebet fortolkes bredt, men det kan ikke afvises, at der kan være oplysninger,

der indgår i en anmeldelse om udsætning af GMO, der ikke er miljøoplysninger.

En anmodning om aktindsigt i sådanne oplysninger vil skulle behandles efter reglerne i lov om

offentlighed i forvaltningen, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 (herefter

offentlighedsloven). Der er ikke i ændringsforordningen taget stilling til, hvilken betydning

indrømmelse af fortrolighed skal have for medlemsstaternes behandling af anmodning om

aktindsigt i oplysninger, der ikke er miljøoplysninger. Det følger dog af udsætningsdirektivets

artikel 25, stk. 5, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at

fortrolige oplysninger, der er anmeldt eller udvekslet i henhold til direktivet, ikke offentliggøres.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der bør være samme virkning af indrømmelse

af fortrolighed, uanset om der er tale om en miljøoplysning eller ej. Anmodning om aktindsigt i en

oplysning, der ikke er en miljøoplysning, vil derfor også skulle behandles efter offentlighedslovens

regler, uanset om der er indrømmet fortrolighed for den.

De oplysninger, der kan indrømmes fortrolighed efter udsætningsdirektivets artikel. 25, stk. 3, har

karakter af oplysninger, der vedrører tekniske indretninger eller fremgangsmåder og anmelderens

drifts- eller forretningsforhold. Det er oplysninger, der efter en konkret vurdering ofte vil kunne

undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Hvis der er indrømmet fortrolighed for de pågældende oplysninger, vil den virksomhed, der har

foretaget anmeldelsen, også have fremlagt en verificerbar begrundelse, hvori det påvises, at

videregivelse af de pågældende oplysninger potentielt kan være til skade for dennes interesser i

væsentlig grad, jf. udsætningsdirektivets artikel. 25, stk. 3.

En sådan begrundelse vil naturligt indgå i myndighedens behandling af en anmodning om

aktindsigt i oplysningerne.

Det er derfor også vurderingen, at der med de muligheder for undtagelse af oplysninger fra

aktindsigt, der følger af offentlighedsloven, træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at

fortrolige oplysninger ikke offentliggøres ved udlevering i forbindelse med aktindsigt.

Efter straffelovens § 152, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. september 2019, straffes med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv,

og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den

forbindelse har fået kendskab.

Af bestemmelsens stk. 3 følger, at en oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig

bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den

for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har overvejet, om indrømmelse af fortrolighed efter

bestemmelser, der gennemfører udsætningsdirektivets artikel 25, fører til, at uberettiget

videregivelse af disse oplysninger i sig selv vil være en overtrædelse af straffelovens § 152.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at de oplysninger, der kan

indrømmes fortrolighed efter direktivets artikel 25, er af en karakter, der som oftest vil være

omfattet af regler om tavshedspligt i kapitel 8 i forvaltningsloven, lovbekendtgørelse nr. 433 af 22.

april 2014, som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018. Dette gælder særligt forvaltningslovens §

27, stk. 1, nr. 2, om tavshedspligt i forhold til oplysninger om tekniske indretninger eller

fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig

økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke

videregives.

Der skal således efter udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 3, kunne indrømmes fortrolighed for

oplysninger om fremstillings- og produktionsprocessen, kommercielle forbindelser og

kommercielle oplysninger vedrørende indkøb, markedsandele og forretningsstrategi, oplysninger

om DNA-sekvens, bortset fra sekvenser, der anvendes med henblik på påvisning, identifikation og

kvantificering af transformationsbegivenheden, og oplysninger om forædlingsmønstre og -

strategier. Det er endvidere en forudsætning for indrømmelse af fortrolighed efter

udsætningsdirektivets artikel 25, at den virksomhed, der ønsker fortrolighed, fremlægger en

verificerbar begrundelse, hvori det påvises, at videregivelse af de pågældende oplysninger

potentielt kan være til skade for dennes interesser i væsentlig grad.

Uberettiget videregivelse af oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens regler om

tavshedspligt, vil kunne straffes efter reglerne i straffelovens §§ 152-152e. Hvis imidlertid der

indrømmes fortrolighed efter bestemmelser, der gennemfører udsætningsdirektivets artikel 25, i

forhold til oplysninger, der ikke er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt, vil

afgørelse om fortrolighed medføre, at uberettiget videregivelse af disse oplysninger i sig selv vil

kunne straffes efter straffelovens § 152. I de tilfælde, hvor en myndighed vil være forpligtet til at

udlevere oplysningen i forbindelse med en anmodning om aktindsigt, jf. ovenfor, vil udleveringen

ikke være strafbar, jf. straffelovens § 152 e, nr. 1.

2.1.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 1, nr. 2, at genteknologilovens § 17 b, stk. 2, nyaffattes, og at ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri med bestemmelsen bemyndiges til at fastsætte en ordning om

fortrolighed for visse oplysninger, der indgives i forbindelse med en anmeldelse om forhold, der er

omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i

miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF.

Ministeren foreslås endvidere bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om ordningen,

herunder hvilke oplysninger, der kan indrømmes fortrolig behandling, og krav til indgivelse og

indhold af en anmodning om fortrolighed m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte vilkår i

afgørelser om fortrolighed meddelt i medfør af ordningen, herunder om myndighedernes

mulighed for i særlige tilfælde at offentliggøre visse oplysninger.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte de regler, der

er nødvendige for at gennemføre de dele af den ændrede bestemmelse i udsætningsdirektivets

artikel 25, som vedrører behandling af anmeldelser om fortrolighed og afgørelse heraf for så vidt

angår danske myndigheder. Udsætningsdirektivets artikel 25 vedrører også Europa-

Kommissionens og EFSA's forhold, hvilke ikke reguleres med hjemmel i bestemmelsen.

Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes regler om, hvilke

oplysninger der kan indrømmes fortrolig behandling, jf. udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 3.

Det drejer sig i dag om oplysninger om fremstillings- og produktionsprocessen, kommercielle

forbindelser mellem en producent eller importør og anmelderen og kommercielle oplysninger

vedrørende ansøgerens indkøb, markedsandele eller forretningsstrategi, jf. udsætningsdirektivets

artikel 25, stk. 3, litra a. Det drejer sig også om oplysninger om DNA-sekvens, bortset fra

sekvenser, der anvendes med henblik på påvisning, identifikation og kvantificering af

transformationsbegivenheden, jf. artikel 25, stk. 3, litra b, og så drejer det sig om oplysninger om

forædlingsmønstre og -strategier, jf. artikel 25, stk. 3, litra c.

Der vil ikke med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse blive fastsat regler om fortrolighed i

videre omfang, end hvad der er påkrævet for at gennemføre udsætningsdirektivets artikel 25.

Det er endvidere hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse fastsættes regler

om den ordning, hvorefter der kan meddeles fortrolighed. Det drejer sig om krav til anmodningen

om fortrolighed, herunder krav om at den skal ledsages af en verificerbar begrundelse, hvor

anmelderen påviser, at videregivelse af oplysningerne potentielt kan være til skade for dennes

interesser i væsentlig grad.

Der vil efter den foreslåede § 17 b, stk. 2, 3. pkt., kunne

fastsætte vilkår i afgørelser om fortrolighed

meddelt i medfør af ordningen, herunder om myndighedernes mulighed for i særlige tilfælde at

offentliggøre visse oplysninger.

Det drejer sig om tilfælde, hvor en øjeblikkelig indsats er vigtig for at

beskytte menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, f.eks. i nødsituationer, jf. artikel 25,

stk. 7, litra a.

De nødvendige regler forventes fastsat ved en ændring af udsætningsbekendtgørelsen.

Fristen for at gennemføre ændringen er den 27. marts 2021.

Fortrolighed meddelt efter den ordning, der skal gennemføres med hjemmel i den foreslåede

bemyndigelse, vil have konsekvenser i forhold til, hvilke oplysninger den offentlige myndighed kan

offentliggøre.

Indrømmet fortrolighed vil også have betydning i forhold til de oplysninger, som EFSA offentliggør

i forbindelse med dets høring som videnskabeligt udvalg efter udsætningsdirektivet. Af direktivets

artikel 28 følger det således, at hvis det relevante videnskabelige udvalg høres i overensstemmelse

med artikel 28, stk. 1, skal det straks offentliggøre anmeldelsen, relevante understøttende

oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger fra anmelderen samt videnskabelige udtalelser

med undtagelse af oplysninger, som den kompetente myndighed har indrømmet fortrolig

behandling i overensstemmelse med artikel 25. Den anmeldelse, der efter direktivets art. 28 skal

offentliggøres, vil være den ansøgning, der skal indgives efter udsætningsbekendtgørelsens §§ 4

og 5.

Indrømmet fortrolighed vil ikke i sig selv betyde, at oplysninger undtages fra aktindsigt. Selvom der

er indrømmet fortrolighed, vil der fortsat skulle tages konkret stilling til undtagelse af oplysninger,

hvis der anmodes om aktindsigt i disse.

I det omfang, der indrømmes fortrolighed for oplysninger, der ikke er omfattet af

forvaltningslovens regler om tavshedspligt, vil afgørelse om fortrolighed indebære, at uberettiget

videregivelse af oplysningerne vil kunne straffes efter reglerne i straffelovens §§ 152-152 e. Der

henvises endvidere til pkt. 2.1.2.

2.2 Digital kommunikation og brug af standardiserede dataformater

2.2.1 Gældende ret

2.2.1.1. Udsætningsdirektivet artikel 6 og 13 og genteknologilovens § 13

Efter genteknologilovens § 9, stk. 1, må GMO ikke udsættes uden godkendelse fra ministeren.

Godkendelse kan efter genteknologilovens § 9, stk. 2, gives til udsætning i ethvert andet øjemed

end markedsføring eller udsætning med henblik på markedsføring af genetisk modificerede

organismer, der udgør eller indgår i produkter.

Ved udsætning af GMO forstås enhver tilsigtet overførsel til miljøet af sådanne organismer uden

rug af spe ifikke i deslut i gsfora stalt i ger, der a ve des for at egræ se GMO’er es

kontakt med mennesker og miljø, jf. § 9, stk. 6.

Markedsføring af genetisk modificerede organismer, der udgør eller indgår i produkter, der er

godkendt til markedsføring i henhold til anden EU-lovgivning, er undtaget lovens

godkendelseskrav, jf. § 9, stk. 4. Hvis en ansøgning vedrører en GMO, der skal anvendes som

fødevare eller foderstof eller til produktion heraf, skal ansøgningen indgives i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 1829 af 22. september 2003 om genetisk modificerede

fødevarer og foderstoffer.

Bekendtgørelse nr. 37 af 19. januar 2012 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk

modificerede organismer, som ændret ved BEK nr. 992 af 26. september 2019 (herefter

udsætningsbekendtgørelsen), er udstedt med hjemmel i bl.a. genteknologilovens § 13, hvorefter

ministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelsesordningerne efter genteknologilovens

kap. 2.

Efter udsætningsbekendtgørelsens § 4, skal en ansøgning om godkendelse til forsøgsudsætning

behandles efter proceduren i direktivets art. 6, stk. 5. Ansøgningen indsendes til

Landbrugsstyrelsen og skal indeholde dokumenterede oplysninger om de forhold, som fremgår af

direktivets art. 6, stk. 2-4. Efter udsætningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, kan de i

udsætningsdirektivets bilag II nævnte vejledende noter om miljørisikovurderinger samt skema til

brug for den i direktivets art. 6, stk. 2, litra a, nr. vii, nævnte sammenfatning rekvireres fra

Landbrugsstyrelsen.

Efter udsætningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal en ansøgning om godkendelse til markedsføring

behandles efter proceduren i direktivets art. 13, stk. 1, art. 14 og art. 15. Ansøgningen indsendes

til Landbrugsstyrelsen og skal indeholde dokumenterede oplysninger om de forhold, som fremgår

af direktivets art. 13, stk. 2-4. Efter udsætningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2 kan vejledende noter

om miljørisikovurderinger og overvågningsplaner samt skema til brug for det i art. 13, stk. 2, litra

h, krævede resume rekvireres fra Landbrugsstyrelsen.

2.2.1.2. Ændringsforordningens artikel 9, nr. 1 og 2.

Med ændringsforordningens artikel. 9, nr. 1, foretages en ændring af udsætningsdirektivets artikel

6, hvorved bestemmelsen suppleres med et stk. 2a, hvorefter en ansøgning om forsøgsudsætning

efter artikel 6, stk. 1, skal indgives i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis

sådanne findes, i henhold til EU-retten.

Med ændringsforordningens artikel. 9, nr. 2, foretages en ændring af udsætningsdirektivets artikel

13, som ligeledes indebærer, at bestemmelsen suppleres med et stk. 2a, hvorefter en anmeldelse

efter udsætningsdirektivets artikel 13, stk. 1, skal indgives i overensstemmelse med

standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til EU-retten.

2.2.2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

Ifølge ændringsforordningens artikel 9, nr. 1 og 2, skal anmeldelser indgives i overensstemmelse

med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til EU-retten. Der er ikke i dag

regler, der sikrer dette i genteknologiloven eller regler udstedt i medfør af den.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har overvejet, om der inden for rammerne i

bemyndigelsen i genteknologilovens § 13 kan fastsættes et krav om brug af sådanne standarder.

Genteknologilovens § 13 er en videreførelse af § 14 i den tidligere lov om miljø og gensplejsning

mv. Det følger af bemærkningen til denne bestemmelse, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A,

spalte 5 5, at ” i istere fastsætter ifølge de e

bestemmelse de nærmere regler om

gennemførelse af de godkendelsesordninger, der er omhandlet af §§ 10-13. Det er således tanken,

at man i bekendtgørelser kan fastsætte den nærmere procedure og mere detaljeret beskrive

indholdet i godkendelsesordningerne. Heri kan indgå, at de oplysninger, der skal indsendes ved

ansøgning om godkendelse, skal udformes efter et særligt skema.".

Det vurderes ikke, at der med hjemmel i denne bemyndigelse kan fastsættes regler om brug af

digitale standarder.

Det har endvidere været overvejet, om der skal laves en snæver implementering af kravene i

ændringsforordningens artikel 9, nr. 1 og 2, eller om det vil være mere hensigtsmæssigt samtidig

at sikre hjemmel til inden for genteknologilovens område at kunne stille krav om obligatorisk

digital kommunikation.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at et krav om brug af

standardiserede dataformater samtidig forudsætter krav om digital kommunikation, og at det

derfor vil være mest hensigtsmæssigt, at der i genteknologilovens område skabes en hjemmel til

at stille krav om obligatorisk digital kommunikation og som led i dette stille krav om brug af

særlige digitale standarder mv.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer samtidig, at det vil være hensigtsmæssigt,

at bemyndigelserne til at fastsætte regler om digital kommunikation formuleres så bredt, at de

også kan rumme forhold inden for lovens område, hvor der senere kan opstå behov for at

digitalisere kommunikationen. Samtidig er det væsentligt, at der i undtagelsestilfælde kan fritages

fra kravet om digital kommunikation.

Et krav om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og myndigheder vil være en

fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for

virksomheden eller borgeren til at henvende sig til offentlige myndigheder, som virksomheden

eller borgeren vil. Dette følger blandt andet af lovbemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf.

Folketingstidende 2001-02/2, tillæg A, s. 2062 ff. Der skal derfor også være hjemmel til at stille et

sådant krav.

Som led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 vedtog

Folketinget i juni 2012 lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af

13. juni 2016. Lov om offentlig digital post indebærer, at det som hovedregel er obligatorisk for

borgere og virksomheder at have en digital postkasse til brug for modtagere af digital post fra det

offentlige. Loven giver myndighederne ret til at sende meddelelser, dokumenter m.v. digitalt til

borgere og virksomheder, men der er ikke med loven hjemmel til at kræve, at borgere og

virksomheders kommunikation til offentlige myndigheder, skal være digital. En sådan hjemmel vil

derfor fortsat skulle tilvejebringes i genteknologiloven.

En stor del af den kommunikation, der i dag foregår mellem offentlige myndigheder og

virksomheder i forbindelse med administrationen af genteknologiloven, er digital, men med

hjemmel til at fastsætte krav om obligatorisk digital kommunikation, vil der kunne skabes klare

retlige rammer for kommunikationen. Dette vil samtidig bidrage til målsætningen i den

fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 "Et stærkere og mere trygt digitalt samfund"

om udviklingen mod en mere digital offentlig sektor de kommende år, hvor det digitale skal være

let, hurtigt og sikre god kvalitet.

Der er i dag i en stor del af den øvrige lovgivning inden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeris ressort lignende bemyndigelser til at stille krav om brug af obligatorisk digital

kommunikation, herunder f.eks. i § 1 a i landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af den

6. februar 2020.

2.2.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

miljøministeren kan hver for sig inden for deres respektive områder fastsætte regler om, at

skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet

om forhold, der er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af denne, skal foregå digitalt, jf.

stk. 1, 1. pkt.. Det foreslås endvidere i stk. 1. 2. pkt., at ministrene inden for rammerne af

bemyndigelsen kan fastsætte regler om fritagelse fra pligten til anvende digital kommunikation.

De pågældende ministre foreslås i § 29 a, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om

digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale

formater og digital signatur og lign.

Endeligt foreslås det fastsat i genteknologilovens § 29 a, stk. 3, at en digital meddelelse anses for

at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 29 a indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

og miljøministeren inden for rammerne af genteknologiloven ved bekendtgørelse kan fastsætte

regler om anvendelse af digital kommunikation.

Dette vil give mulighed for, at al kommunikation mellem på den ene side virksomheder og på den

anden side Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet om forhold omfattet

af loven eller regler fastsat i medfør af loven skal foregå digitalt.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i genteknologilovens § 29 a i første omgang vil

blive udnyttet til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om digital kommunikation og brug af

standardiserede dataformater i forbindelse med indgivelse af ansøgning om godkendelse efter

udsætningsbekendtgørelsens §§ 4 og 5, med henblik på implementering af udsætningsdirektivets

artikel. 6, stk. 2 a, og artikel 13, stk. 2 a, jf. ændringsforordningens artikel 9, nr. 1 og 2. Kravet om

brug af standardiserede dataformater vil blive udmøntet løbende og i takt med, at disse defineres i

henhold til EU-retten.

Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om obligatorisk digital

kommunikation på andre områder, og den vil herved først blive

udnyttet til at fastsætte krav om

anvendelse af digital kommunikation, når de tekniske løsninger er på plads, og når borgere og

virksomheder er parate.

I bekendtgørelserne vil det fremgå, på hvilken måde kommunikation

fremover skal foregå.

Genteknologiloven retter sig mod erhvervsdrivende, og det forventes, at virksomhederne som

udgangspunkt har tilstrækkelige forudsætninger for at anvende digital kommunikation allerede i

dag. Der kan dog med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt. fastsættes regler om

undtagelse fra de fastsatte krav. Det forventes dog, at dispensation kun undtagelsesvist vil blive

givet.

Et krav om obligatorisk digital kommunikation vil finde anvendelse parallelt med lov om offentlig

digital post, hvorefter virksomheder og private som hovedregel er forpligtede til at have en digital

postkasse til brug for modtagelse af digital post fra det offentlige, herunder fra de to ministerier.

Kommunikationen vil derfor kunne foregå mellem virksomhed og myndighed ved brug af de

digitale postkasser.

Som det fremgår ovenfor, så foreslås det i § 29 a, stk. 2, at de pågældende ministre kan fastsætte

nærmere regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital

signatur og lign. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i forbindelse med fastsættelse af

krav om digital kommunikation tillige kan fastsættes krav om f.eks. anvendelse af bestemte it-

systemer, herunder særlige portalløsninger og særlige digitale formater som elektroniske

formularer og skemaer og særlige digitale formater m.v. Den nærmere specificering af disse krav

vil blive udmøntet i bekendtgørelserne, som udstedes i medfør af bestemmelsen i § 29 a.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 29 a, stk. 3, anses en digital meddelelse for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem,

når adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet, principielt på samme måde

som ved fysiske breve, der lægges i en fysisk postkasse. En hvilken som helst kommunikation, som

foretages digitalt, er omfattet af bestemmelsen. Virksomheden er ansvarlig for, at dennes it-udstyr

kan modtage meddelelsen.

Det er normalt uden betydning, hvorvidt en afgørelse er kommet til adressatens kundskab. Det er

således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af

meddelelsen. Adressaten bærer således alene risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet

af meddelelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 29 a, stk. 3, har betydning for alle meddelelser, herunder også for

om f.eks. en klage eller ansøgning kan anses for rettidig fremkommet. Fremkomsttidspunktet er

normalt afgørende for, om en klage eller eks. en ansøgning om fornyet godkendelse til en

myndighed anses for rettidig.

Forslaget medfører ikke ændringer i de gældende principper for beregning af frister i forbindelse

med klager.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Efter lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

miljøministeren i genteknologilovens 29 a bemyndiget til at fastsætte regler om at anvendelse

digital kommunikation. Endvidere foreslås ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i

genteknologlovens § 17 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, bemyndiget til at fastsætte en ordning

om fortrolighed for visse oplysninger, der indgives i forbindelse med en anmeldelse om forhold,

der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv

90/220/EØF.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder hvilke oplysninger, der kan

indrømmes fortrolig behandling, og krav til

indgivelse og indhold af en

anmodning om fortrolighed

m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte vilkår i afgørelser om fortrolighed meddelt i medfør af

ordningen, herunder om myndighedernes mulighed for i særlige tilfælde at offentliggøre visse

oplysninger.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at lovforslaget ikke i sig selv

medfører økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for staten.

Den forventede udmøntning af bemyndigelserne forventes alene at medføre begrænsede

økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse i § 17 b, stk. 2, fastsættes en ordning,

hvorefter en virksomhed kan indrømmes fortrolighed i forbindelse med en anmeldelse om

udsætning af GMO til miljøet. Der har også efter den hidtidige artikel 25, stk. 2, i

udsætningsdirektivet været en mulighed for at få en sådan afgørelse.

Forslaget har ingen økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for regioner og

kommuner.

Lovforslaget er i overensstemmelse med principperne om digitaliseringsklar lovgivning i det

omfang, principperne er relevante.

Det kan særligt bemærkes, at den foreslåede bemyndigelse i genteknologilovens § 29 a, jf.

lovforslagets § 1, nr. 3, til at stille krav om digital kommunikation samt muligheden for i særlige

tilfælde at gøre undtagelse fra kravet er i overensstemmelse med princip nr. 2, hvorefter

lovgivningen skal understøtte digital kommunikation med borgere og virksomheder, og at der for

de borgere og virksomheder, som ikke kan bruge digitale løsninger, skal tilbydes andre løsninger.

I forlængelse af kravet om digital kommunikation giver lovforslaget hjemmel til at fastsætte regler

om brug af standardiserede dataformater, hvilket lægger op til ensartet og konsistent begrebsbrug

i overensstemmelse med princip nr. 4, som vedrør sammenhæng på tværs bl.a. ved brug af

ensartede begreber.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 29 a, stk. 2, giver mulighed for at fastsætte regler om brug af

allerede eksisterende offentlig infrastruktur f. eks. digital signatur, hvilket er i overensstemmelse

med princip 6 om anvendelse af offentlig it-infrastruktur.

4. Økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet m.v.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at lovforslaget ikke i sig selv

medfører økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Udmøntning af den foreslåede bemyndigelsen i genteknologilovens § 29 a, jf. lovforslagets § 1, nr.

3, til at stille krav om digital kommunikation kan have meget begrænsede økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervet.

Der kan være mindre administrative konsekvenser forbundet med virksomhedernes anmodning

om fortrolig behandling af visse oplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, idet der stilles krav om, at

virksomhederne skal fremlægge en verificerbar begrundelse for, hvorfor oplysninger skal

indrømmes fortrolighed. Virksomheden vil som led heri også skulle identificere de pågældende

oplysninger i ansøgningen.

Der kan også være mindre administrative konsekvenser forbundet med kravet om brug af

standardiserede dataformater, jf. lovforslagets 1, nr. 3, idet kravet kan føre til, at virksomheder

skal anvende en anden it-løsning, end den pågældende virksomhed anvender i dag.

Da der imidlertid ikke inden for de seneste fire år, hvor Landbrugsstyrelsen har administreret

reglerne i genteknologiloven vedrørende udsætning i miljøet af GMO, har været ansøgninger efter

udsætningsbekendtgørelsens §§ 4 eller 5, vurderes omkostningerne at være under 4 mio. kroner.

De kvantificeres derfor ikke yderligere.

Da lovforslaget ikke påvirker virksomhedernes mulighed for at teste, udvikle og anvende nye

digitale teknologier og forretningsmodeller, vurderes det ikke, at lovforslaget er relevant i forhold

til, princip 1-4 af principperne for agil erhvervsrettet regulering.

Hvis der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i genteknologilovens § 29 a, stk. 2,

fastsættes regler om brug af særlige it-løsninger eller platforme, vil princippet om sikker og

brugervenlig digitalisering (princip nr. 5) være relevant. Der vil blive taget højde for princippet i

forbindelse med arbejdet med de it-løsninger, der måtte blive udviklet nationalt.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget retter sig mod erhvervsdrivende, og det vurderes ikke, det medfører administrative

konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Ved forordning 2019/1381 blev en række forordninger samt direktiv 2001/18 om udsætning i

iljøet af GMO’er æ dret,

jf. forordningens artikel 9. De nationale bestemmelser, der

gennemfører de bestemmelser i direktiv 2001/18, der ændres med forordningen, skal tilpasses.

Forordningen blev vedtaget den 20. juni 2019 og finder anvendelse fra den 27. marts 2021.

Den foreslåede bemyndigelse i genteknologilovens § 29 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, indebærer, at

der ved bekendtgørelse kan fastsættes krav om brug af standardiserede dataformater, hvis

sådanne findes, i henhold i EU-retten. Som det fremgår i afsnit 2.1.3 foreslås denne bemyndigelse

med henblik på, at ministeren

–

når der foreligger standardiserede dataformater

–

kan fastsætte

krav om brug af disse, og derved gennemføre kravet i udsætningsdirektivets artikel 6, stk. 2 a, og

artikel 13, stk. 2 a.

Lovforslagets § 1, nr. 2, om den foreslåede bemyndigelse i genteknologilovens §17 b, stk. 2, jf.

lovforslagets § 1, nr. 2, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, indebærer, at der ved

bekendtgørelse kan fastsættes en ordning om fortrolighed for visse oplysninger, der indgår i

ansøgninger efter udsætningsbekendtgørelsens §§ 4 og 5. Bemyndigelsen er afgrænset til at

omfatte fortrolighed, der er påkrævet efter udsætningsdirektivets artikel 25. Med bemyndigelsen

fastsættes de nødvendige regler til at gennemføre kravet i udsætningsdirektivets artikel 25.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i periode fra de … til de … været se dt i høri g hos følge de

myndigheder og organisationer mv.:

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter(hvi

s ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Negative

konsekvenser/merudgifte

(hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Implementeringskonsekvense

r for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Meget begrænsede

Ingen

Meget begrænsede

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder de nødvendige bemyndigelser til at

gennemføre udsætningsdirektivets artikel 6, 13 og, 25, som

ændret ved artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2019/1381/EU om åbenhed og bæredygtighed i

EU’s risikovurderi g i fødevarekæde og o æ dri g af

forordninger (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 1829/2003, (EF) nr.

1831/2003, (EF) nr. 2065/2003, (EF) nr. 1935/2004, (EF) nr.

1331/2008, (EF) nr. 1107/2009, (EU) 2015/2283 og direktiv

2001/18/ EF, EU-Tidende 2019, nr. L 231, side 1.

Nej

Er i strid med de fem

principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering/Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering] (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende fodnote i genteknologiloven indeholder en udtømmende opregning af de

direktiver, som genteknologiloven gennemfører.

Det foreslås, at fodnoten til lovens titel nyaffattes, således at fodnoten er i overensstemmelse

med de ændringer, der er sket i de EU-retsakter, som fodnoten henviser til.

Det foreslås derfor, at fodnoten til lovens titel affattes således, at det fremgår, at loven indeholder

bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af

30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som senest

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1010 af 5. juni 2019, EU-tidende

2019, nr. L 170, side 115, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved

Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk

modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, EF-Tidende 2001, nr. L

106, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1381/EU, EU-

Tidende 2019, nr. L 231, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.

april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-

Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-tidende 2019, nr. L 170, side 115 og dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet anvendelse af genetisk

modificerede mikroorganismer, EU-Tidende 2009, nr. L 125, side 75.

Den foreslåede nyaffattelse indebærer, at fodnoten bl.a. opdateres som følge af den ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk

modificerede organismer, som følger af artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2019/1381/EU.

Der er tale om en redaktionel konsekvensændring.

Til nr. 2

Efter udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 1, må Europa-Kommissionen og de kompetente

myndigheder ikke videregive fortrolige oplysninger, der er anmeldt eller udvekslet i henhold til

udsætningsdirektivet, til tredjemand, og skal beskytte de intellektuelle ejendomsrettigheder, der

knytter sig til de modtagne data. Efter artikel 25, stk. 2, kan anmelderen angive, hvilke af

oplysningerne i anmeldelsen i henhold til udsætningsdirektivet, der bør behandles som fortrolige,

fordi afsløring af dem kan skade anmelderens konkurrencemæssige stilling. Der skal i så fald

vedlægges en verificerbar begrundelse herfor.

Den kompetente myndighed afgør efter samråd med anmelderen, hvilke oplysninger der vil blive

behandlet som fortrolige, og underretter anmelderen om sin afgørelse, jf. artikel 25, stk. 3.

Efter artikel 25, stk. 4, må følgende oplysninger under ingen omstændigheder behandles som

fortrolige, når de forelægges i henhold til udsætningsdirektivet artikel 6, 7, 8, 13, 17, 20 eller 23:

—

en generel beskrivelse af GMO'en eller GMO'erne, anmelderens navn og adresse, formålet med

udsætningen samt stedet for udsætningen og den påtænkte brug

—

metoder og planer for overvågning af GMO'en eller GMO'erne samt for beredskabsplan

—

miljørisikovurderingen

Trækker anmelderen sin anmeldelse tilbage, uanset grunden hertil, skal de kompetente

myndigheder og Kommissionen respektere oplysningernes fortrolige karakter, jf.

udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 5.

Bestemmelsen i udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 4, er implementeret i genteknologilovens §

17 b, stk. 2, hvoraf det fremgår, at oplysninger vedrørende udsætning i miljøet af genetisk

modificerede organismer, der er omfattet af artikel 25, stk. 4, jf. stk. 5 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2001/18/EF af 12 marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede

organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, altid skal udleveres, hvis der

anmodes om aktindsigt i sådanne oplysninger.

Med forord i g

o å e hed og æredygtighed i EU’s risikovurderi g i fødevarekæde

ændres udsætningsdirektivets artikel 25, der vedrører fortrolighed i forbindelse med anmeldelse

af GMO til udsætning i miljøet. Med ændringen af udsætningsdirektivets artikel 25 vil den

nuværende henvisning til direktivets bestemmelser om fortrolighed i genteknologilovens § 17 b,

stk. 2, ikke være korrekt.

Det foreslås, at §

17 b, stk. 2,

ændres til en bemyndigelse til ministeren for fødevare, landbrug og

fiskeri. Det foreslås, at ministeren for fødevare, landbrug og fiskeri fastsætter en ordning om

fortrolighed for visse oplysninger, der indgives i forbindelse med en anmeldelse om forhold, der er

omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i

miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder hvilke oplysninger, der kan

indrømmes fortrolig behandling, og krav til indgivelse og indhold af en anmodning om fortrolighed

m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte vilkår i afgørelser om fortrolighed meddelt i medfør af

ordningen, herunder om myndighedernes mulighed for i særlige tilfælde at offentliggøre visse

oplysninger.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte de regler, der

er nødvendige for at gennemføre de dele af artikel 25 i udsætningsdirektivet, som denne er

affattet ved ændringsforordningens artikel 9, nr. 3, som vedrører behandling af anmodninger om

fortrolighed og afgørelse heraf for så vidt angår danske myndigheder.

For så vidt angår ændringsforordningens artikel 9, nr. 3, henvises der til de almindelige

bemærkninger afsnit 2.1.1.2.

Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes regler om, hvilke

oplysninger, der kan indrømmes fortrolig behandling, jf. udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 3.