Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Mindretalsudtalelse til 10 komitésager fra miljøministeren
Kære miljøminister Lea Wermelin
Miljø- og Fødevareudvalget modtog den 24. november 2020 ti komitésager
om en række emner, jf. MOF alm. del
–
bilag 143
–149
+ bilag 151, bilag 155
og bilag 158.
Udvalget har behandlet forslagene i skriftlig procedure. På baggrund af
denne behandling ønsker Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlem-
mer af udvalget at udtrykke nedenstående.
Ang. bacillus amyloliquefaciens AH2 (bilag 143):
I EFSAs pesticid-risikovurdering af det aktive stof i Bacillus amyloliquefaciens
AH2, beskrives 8 spørgsmål om stoffets mulige skadelige virkninger, der ude-
står svar på. Disse er blandt andet:
’’Der afventes yderligere undersøgelser
af produktionen af toksiner/sekundære metabolitter og niveauer, der findes i
miljøet efter påføring. Det kræver yderligere overvejelser om deres potentielle
toksicitet for at kunne drage konklusioner i risikovurderingen for mennesker
(arbejdstagere og indbyggere), forbrugere og ikke-mål
organismer’’.
Disse
ikke-målorganismer er fugle, bier og andre insekter, regnorme, og mikroorga-
nismer i jord. Ifølge Enhedslistens holdning er det for mange og for risikable
ubekendte. EL opfordrer derfor regeringen til ikke at støtte forslaget om at
Bacillus amyloliquefaciens AH2 godkendes som lavrisiko aktivstof i henhold
til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler.
Ang. akanthomyces muscarius Ve6 (bilag 148):
EFSA har identificeret 6 områder af risikovurderingen, hvor der ikke er nok in-
formation til rådighed til at afslutte vurderingen. Bl.a. kan det ikke udelukkes,
at produktion af relevante toksiner/sekundære metabolitter ikke er potentielt
bekymrende for mennesker og miljøet. Man ved ikke nok om, hvordan stoffet
opfører sig i jord, overfladevand, og grundvand, og vurderingen kunne ikke
færdiggøres med hensyn til mulig påvirkning på fisk, makroinvertebrater i
ferskvand, bier, ikke-mål-edderkopper og mikroorganismer i jord. Det er
stærkt utilfredsstillende, og Enhedslisten opfordrer derfor regeringen til ikke
at støtte forslaget.
30. november 2020
Udvalgssekretariatet
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk
Side 1 | 3