MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Henvendelse af 30/11-20 fra Danmarks Fiskeriforening om de planlagte svenske Natura 2000 områder i Kattegat

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 175
Offentligt

DANMARKS

FISKERIFORENING

Producent Organisation

Svenske

Natura 2000 områder

I KATTEGAT

Fiskeri og naturhensyn

bør altid gå hånd i hånd

– men sådan ser det ikke

ud i Kattegat. Her går de

svenske planer for Natura

2000 områder for vidt, og

vil få uberettiget negativ

effekt på dansk fiskeri

April 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Henvendelse af 30/11-20 fra Danmarks Fiskeriforening om de planlagte svenske Natura 2000 områder i Kattegat

De danske fiskere er om nogen afhængige af

et sundt havmiljø. Vi lever af havet og fiskene;

vi er de sidste, der har lyst til at fiske den sidste

fisk, ødelægge rev eller på nogen måde presse

vores fælles natur. Sagt med andre ord, så går

fiskeri og naturbeskyttelse hånd i hånd. Der

kan og skal være plads til os begge! Desværre

ser det ikke sådan ud, hvis man ser på de nye

forslag til reguleringer, som svenskerne ønsker

at indføre i deres Natura 2000 områder i

Kattegat.

Natura 2000 områderne, der dækker over

habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne, er

allerede udlagt i danske og svenske havom-

råder. Områderne er udpeget som bruttoom-

råde, og efterfølgende er fx stenrev og sand-

banker kortlagt, så man ved nøjagtigt, hvor

de er, og kan beskytte dem, samtidig med at

der fiskes i områderne. Der kan altså sagtens

foregå fiskeri i området uden at påvirke

muligheden for at opnå en gunstig bevarings-

status for de særlige naturtyper og arter.

Men svenskerne ønsker nu at lukke totalt for

slæbende redskaber i Natura 2000 områder,

som er yderst vigtige for dansk fiskeri og de

små lokalsamfund, som er afhængige af

fiskeriet.

At lukke totalt går radikalt længere end kravene

til naturbeskyttelse, og vil få store konsekven-

ser for dansk fiskeri – konsekvenser, som

egentlig ret let kan undgås, samtidig med at der

tages de nødvendige hensyn til naturen.

Vi fisker ikke i alle områderne, faktisk kun lidt

ind over et par af områdernes kanter samt gen-

nem et enkelt område via en korridor, som er

bindeled mellem to fiskeriområder. Men netop

disse områder er nøgleområder for fiskeriet

i Kattegat. Vores klare opfordring er derfor,

at I sikrer, at der fortsat kan være fiskeri her

– og dermed sikre sameksistens mellem

naturbeskyttelse og fiskeriet. Der er brug for

en intelligent løsning!

KONSEKVENSER

Danske fartøjer driver deres daglige fiskeri i

og omkring områderne. Der er tale om mindre

fartøjer, der fisker lokalt, og er med til at sikre

økonomien i de små lokalsamfund langs den

jyske østkyst og i Nordsjælland. Fartøjerne

lander udelukkende til de lokale havne i Katte-

gat, og flere af de enkelte fartøjer, står for op

imod 25 procent af omsætningen i de speci-

fikke havne, hvor de lander. Det er afgørende

for det fremtidige fiskeri i Kattegat, at de bed-

ste fiskeriområder fastholdes, men med sven-

skernes forslag vil det ikke være muligt.

OMRÅDER

Det drejer sig om fem områder,

som svenskerne ønsker at lukke for trawlfiskeri.

OBS!

I forbindelse med det svenske forslag, er der lavet

opgørelser over værdien af fiskeriet i områderne. Disse

er gennemsnitsbetrækninger og medtager altså ikke de

forskelligheder, der kan være, alt efter hvor man fisker

i området. Vi fisker ved skrænterne, hvor der er en høj

merværdi.For de forskellige områder findes der over året

følgende fiskerier, som der bør tages højde for:

2 /

Svenske Natura 2000 områder i Kattegat

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Henvendelse af 30/11-20 fra Danmarks Fiskeriforening om de planlagte svenske Natura 2000 områder i Kattegat

FLADEN

TRAWL

Primært jomfruhummerfiskeri, hvor jomfru-

hummerne har en pæn gennemsnitsstørrelse.

Derudover er der fladfisk i fangsterne, typisk

tunger, slethvar, rødspætter, rødtunger, ising

osv. Det er vigtigt at kunne drive fiskeriet ind til

selve kanten til Fladen, da fangsten i netop dette

område er mange gange bedre end de omkring-

liggende områder. På den flade glatte bund er

der meget lidt fisk og kun hummere at fange.

Fiskeriet drives typisk med 3-4 træk i døgnet. I

efteråret findes der i perioder et sildefiskeri sted

med pelagiske trawl.

GARN

Fiskeri efter tunger fra 1. maj til 1. august. Der-

udover optræder der også forskellige arter af

andre fladfisk i fangsten som slethvar, rødspæt-

ter, rødtunger, ising osv. Der fiskes på 10 til 20

meter vand.

MORUPS BANKE

TRAWL

Primært jomfruhummerfiskeri. Området er især

kendt for at levere nogle af de største jomfru-

hummere, der findes i Kattegat. Det er meget

vigtigt at kunne fiske helt ind til skrænterne,

hvor de store hummere fanges. Fiskeriet drives

gennem hele året, og der optræder også for-

skellige arter af fladfisk i fangsten som tunger,

slethvar, rødspætter, rødtunger, ising osv.

GARN

Der forekommer et meget begrænset garn-

fiskeri på banken.

STORE MIDDELGRUND

OG RØDE BANKE

TRAWL

Rigtig meget dansk fiskeri omkring Store Middelgrund

og Røde Banke. ”Sprækken” gennem store Middel-

grund er fuldstændig afgørende for fiskeriet i områ-

det, da det binder to fiskeriområder sammen, hvor

fiskeren har mulighed for at skifte fra et område til et

andet uden at tage sine trawl ind. Det fremgår med alt

tydelighed af VMS, hvor vigtig passagen er. Typisk er

der godt dagsfiskeri på den ene side af store Middel-

grund og godt natfiskeri på den anden side, så far-

tøjerne har brug for et forbindelsesled mellem de to

områder. Umiddelbart syd for findes ”torskeluknings-

området”, og nord for findes der sten, så fiskeren

skal langt nord over for at komme fri af disse. I efter-

året fiskes der især øst for Store Middelgrund. Selve

”sprækken” er i sig selv en meget god fangstplads, da

vanddybden i området er helt ned til 30 favne, hvilket

er det dybeste sted i nærområdet. Primært jomfru-

hummerfiskeri, men der optræder også forskellige

arter af fladfisk i fangsten som tunger, rødspætter,

rødtunger, ising osv. Slethvarfiskeriet er særlig godt

i området. I foråret findes der i specifikke områder af

Store Middelgrund utrolig mange fjæsinger, der både

fiskes til konsum og industri. At skulle hive trawlet op,

stime gennem området og sætte ud igen ville betyde,

at fiskeren mister 1�½-2 timer effektiv fisketid pr. gang,

hvilket ikke er en mulighed for den enkelte fisker. Hvis

”sprækken” lukkes, vil det ændre fiskeriet betydeligt

omkring hele Store Middelgrund og Røde Banke, da

fiskerne vil skulle tage hensyn til, at de ikke kan be-

væge sig frit mellem de to områder længere.

GARN

Der fiskes over hele grunden. Fiskeri efter tunger fra

1. maj til 1. august. Derudover optræder der også for-

skellige arter af andre fladfisk i fangsten som slethvar,

rødspætter, rødtunger, ising osv. Torsk og rødspætter

kan fanges på banken gennem hele året. Der fiskes på

10 til 20 meter vand. Stort fiskeri på den danske del af

store Middelgrund de seneste år.

LILLE MIDDELGRUND

TRAWL

Der er meget dansk fiskeri omkring Lille Middel-

grund, og det er vigtigt med adgang til at kunne

fiske ind til skrænten hele vejen rundt, da det er

her, fangsten er bedst. Primært jomfruhummer-

fiskeri, men der optræder også forskellige arter

af fladfisk i fangsten som tunger, slethvar, rød-

spætter, rødtunger, ising osv. Derudover findes

der i perioder også en del fjæsinger i området,

der landes til både industri og til konsum, når de

er over 30 cm. I efteråret finder der i perioder et

sildefiskeri sted i området med pelagiske trawl.

GARN

Der fiskes over hele grunden. Fiskeri efter tunger

fra 1. maj til 1. august. Derudover optræder der

også forskellige arter af andre fladfisk i fangsten

som slethvar, rødspætter, rødtunger, ising osv.

Der fiskes på 6 til 20 meter vand. Tungerne står

på forskellige pladser på banken fra år til år.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Henvendelse af 30/11-20 fra Danmarks Fiskeriforening om de planlagte svenske Natura 2000 områder i Kattegat

Kortet viser Fladen og Lille Middelgrund. De sorte prikker

er trawlfartøjer over 12 meter. Bemærk hvordan fartøj-

erne især fisker på kanterne/skrænterne af områderne

- det er her fangsten er bedst.

Kortet viser Store Middelgrund og Røde Banke. De sorte

prikker er trawlfartøjer over 12 meter. Bemærk den meget

vigtige korridor i området “Sprækken”, som fiskefartøjer

fisker igennem for at komme fra et fiskeområde til et

andet.

ANDRE HENSYN

Tæt op ad skrænter og stenrev findes de

bedste fangstpladser, hvilket der ikke tages

hensyn til, når den økonomiske betydning

af områderne opgøres. Områderne leverer

ofte fangster, der er 2 til 3 gange større end

værdien for et gennemsnitområde. Hvis

fiskeriet forhindres i at blive drevet effektivt

vil CO2-udledningen pr. kilo fanget fisk stige,

samt arealet, der påvirkes ved fiskeri, vil stige,

da fiskerne tvinges til at fiske i områder, hvor

fangsten vil være lavere pr. fiskeriindsats. Det

er ikke i fiskernes interesse, men det vil være

en konsekvens, hvis de vigtigste og mest

befiskede områder lukkes.

NATURA 2000, HELCOM OG OSPAR

Svenskerne skal selvfølgelig forvalte deres

Natura 2000 områder. Det er Sverige -

ligesom Danmark - forpligtet til. Men ingen

er tjent med overregulering – og forslaget om

at lukke totalt for slæbende redskaber er en

overregulering, som vil have en negativ effekt

på især dansk fiskeri.

I habitatdirektivet er der intet, der ligger op til

så radikal en regulering af områderne. Derfor

har Sverige valgt at anvende endnu et direk-

tiv, havstrategidirektivet, samt tage hensyn til

arter udpeget gennem HELCOM og OSPAR i

områderne. Der er tale om en ren top-down-

proces af de svenske myndigheder, hvor bru-

gerne af områderne ikke har haft nogen som

helst mulighed for at blive hørt.

Vi kan ikke sidde det overhørigt. Der er brug

for handling, politisk vilje og mod til at vælge

den intelligente løsning. Husk både fiskeri og

natur!

4 /

Svenske Natura 2000 områder i Kattegat