Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 173
Offentligt
2293016_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de miljømæssige konsekvenser af, at
regeringen har besluttet at etablere massegrave med mink i
Danmark? Og vil ministeren samtidig kommentere de
miljømæssige konsekvenser af de alternative muligheder, der
eventuelt har været undersøgt?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Danielsen (V), Jacob Jensen (V)
og Erling Bonnesen (V). Talens længde ca. 10 minutter.
Svar
1.Indledning
Tak for spørgsmålene.
Vi befinder os i en ekstraordinær og alvorlig situation. På meget
kort tid har Fødevarestyrelsen skullet bortskaffe store mængder
døde corona-smittede mink. Under normale omstændigheder ville
Fødevarestyrelsen sende døde mink fra smittede besætninger til et
forarbejdningsanlæg.
Men fordi mængden er så stor, oplyser Fødevarestyrelsen, at der
ikke er kapacitet nok. Den næstbedste mulighed ville være
afbrænding på et affaldsforbrændingsanlæg. Men det er ikke
praktisk muligt pga. sikkerhedsforanstaltninger ved håndtering af
smittede mink.
Derfor har Fødevarestyrelsen vurderet en række alternativer og
nået frem til, at det er nødvendigt at nedgrave nogle af de døde
mink. Fødevarestyrelsen har givet tilladelse til at nedgrave minkene
under betingelser, som betyder at det ikke går ud over
folkesundheden eller dyresundheden.
1
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 173: Miljøministerens talepapir fra samrådet 27/11-20 om de miljømæssige konsekvenser af massegravene til mink
2293016_0002.png
TALEPAPIR
Det centrale for mig som miljøminister, at vi også i denne
ekstraordinære situation passer godt på miljø og natur. Det vender
jeg tilbage til.
2.Svar på juridiske spørgsmål
Jeg vil gerne starte et lidt andet sted. Nemlig de juridiske
kritikpunkter, som er omtalt i medierne og af spørgerne.
Fødevarestyrelsen vurderede, som sagt, at det bedste alternativ vil
være at nedgrave minkene. I den forbindelse var der også behov for
at afklare hjemlen til at kunne foretage nedgravning.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der er lovhjemmel efter
Miljøbeskyttelsesloven paragraf 19 stk. 5 til udstedelse af
bekendtgørelse om nedgravning af pelsdyr efter
miljøbeskyttelsesloven.
Der er bl.a. konkret blevet rejst spørgsmål om, hvorvidt
nedgravningen af døde mink kræver, at der skal være indgået
aftaler med kommunerne jf. bekendtgørelsens henvisning til
Fødevarestyrelsens veterinære beredskabsplan. I bekendtgørelsen
henvises der dog til de
miljømæssige retningslinjer
i den
veterinære beredskabsplan. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at de
miljømæssige retningslinjer i beredskabsplanen alene vedrører
hensyn til drikkevandsboringer og jordforhold og ikke aftaler med
kommunerne.
Samtidig skal det pointeres, at der alene sker nedgravning af døde
mink på statslige arealer. Når nedgravningen sker på statslige
arealer efter bekendtgørelsen, er det Miljøstyrelsen der er
myndighed og ikke kommunerne. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at
der ikke er pligt for miljømyndighederne i disse situationer til at
indgå aftaler med kommunerne.
Det er vigtigt for mig, at det juridiske grundlag er i orden, og med
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 173: Miljøministerens talepapir fra samrådet 27/11-20 om de miljømæssige konsekvenser af massegravene til mink
2293016_0003.png
TALEPAPIR
den kritik, der har været, har jeg bedt ministeriet om at kigge på det
og få undersøgt, hvad der er op og ned.
Uanset jura så har det været et uskønt forløb. Jeg vil gerne gøre det
helt klart, at jeg helst havde set en proces, hvor vi fra statslig side i
langt højere grad havde været i dialog med de berørte kommuner.
Jeg er dog blevet informeret om, at kommunerne blev informeret
telefonisk og via et brev fra Miljøstyrelsen. Hvis det ikke er sket, er
det naturligvis dybt beklageligt, og selv om det er sket, er det
tydeligt, at det ikke har været godt nok. Jeg havde meget gerne set
en bedre inddragelse af kommuner og borgere ifb. de hastende
beslutninger.
Der er ingen tvivl om, at hvad der skal ske fremadrettet, skal ske i
tæt dialog med både Holstebro og Viborg Kommune. Miljøstyrelsen
mødes med dem til en teknisk gennemgang i næste uge. Jeg har
også selv drøftet sagen med de to borgmestre.
Et andet juridisk kritikpunkt er gået på, at de to nedgravninger ikke
har gennemgået en miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven.
Her er det vigtigt at bemærke, at der ikke har været krav om
gennemførelse af miljøvurdering eller screening efter
miljøvurderingsloven. Efter anmodning fra det daværende Miljø-
og Fødevareministerie og med hjemmel i miljøvurderingslovens §4,
stk. 1, har forsvarsministeren undtaget de konkrete projekter fra
miljøvurderingsloven under henvisning til et civilt
beredskabsformål.
Jeg er dog bekendt med, at Fødevarestyrelsen som bygherre
alligevel har besluttet at igangsætte en frivillig miljøvurdering af de
to nedgravninger.
Ved en miljøvurdering (VVM) vil det blive mere indgående
analyseret, hvad den specifikke effekt af nedgravningen vil være. En
sådan vurdering sikrer, at der gennemføres en grundig analyse af
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 173: Miljøministerens talepapir fra samrådet 27/11-20 om de miljømæssige konsekvenser af massegravene til mink
2293016_0004.png
TALEPAPIR
de forskellige miljøpåvirkninger, og den giver et bedre overblik over
evt. konsekvenser af de gennemførte projekter. Samtidig inddrages
offentligheden, og der sikres åbenhed om de foretagne vurderinger
og overvågningsforanstaltninger.
3. Sikring af miljøhensyn
Og nu til fokus på de miljømæssige konsekvenser af nedgravning af
smittede døde mink.
For at tage de nødvendige miljømæssige hensyn har
Fødevarestyrelsen inddraget Miljøstyrelsen som er
tilsynsmyndighed. Miljøstyrelsen har foretaget en screening af de
natur, miljø- og drikkevandsmæssige risici for de to udpegede
nedgravningsområder på Forsvarets arealer i henholdsvis
Holstebro og Karup.
I vurderingerne har Miljøstyrelsen blandt andet set på forholdet til
fredskovsarealer, Natura 2000-områder, §3-beskyttet natur,
drikkevand, overfladevand og grundvand.
Når det kommer til vores grundvand, vil jeg gerne understrege, at
beskyttelsen af det danske grundvand og dermed drikkevand er helt
centralt for regeringen og for mig som minister.
Miljøstyrelsen vurderer, at de pågældende graveområder ikke
udgør en risiko for forurening af drikkevandet. Miljøstyrelsen har
sikret sig, at arealerne ikke befinder sig i umiddelbar nærhed af
drikkevandsboringer eller oplande, hvorfra drikkevandet
indvindes. Miljøstyrelsen har desuden sikret sig, at der er en
minimumsafstand på 300 meter til private drikkevandsboringer og
-brønde.
Det er vigtigt, at vi passer på vores vandmiljø. Det tror jeg også, at
spørgerne kender min klare holdning til.
Miljøstyrelsen har vurderet, at der på det foreliggende grundlag
ikke forventes en akut påvirkning af vandløb og søer. Da det
4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 173: Miljøministerens talepapir fra samrådet 27/11-20 om de miljømæssige konsekvenser af massegravene til mink
2293016_0005.png
TALEPAPIR
imidlertid er usikkert, hvorvidt der vil opstå forurening af
overfladevand, har Miljøstyrelsen igangsat overvågning i
områderne og føre løbende tilsyn med graveområderne.
Miljøstyrelsen har også igangsat forureningsundersøgelser af det
terrænnære grundvand, der kan strømme fra nedgravningsstederne
til vandløb og søer.
Miljøstyrelsen blev den 16. november oplyst, at der desværre var
gravet render til aflivede mink for tæt på Boutrup Sø ift.
Miljøstyrelsens forsigtighedshensyn om et afstandskrav til søen på
300 meter. Styrelsen kunne på tilsyn den 18. november konstatere
forholdet og fik opmålt gravestederne den 20. november. Som
Fødevareministeren også allerede har sagt, så er det både dybt
beklageligt og meget ærgerligt.
Fødevarestyrelsen afklarer nu med Miljøstyrelsen, hvordan
situationen håndteres bedst muligt og hvilke muligheder der kan
bringes i spil. Jeg er interesseret i at alle muligheder undersøges,
herunder om det er muligt at grave mink op og håndtere dem
miljømæssigt fornuftigt efterfølgende evt. ved forbrænding.
For mig er det vigtigt, at der handles hurtigt og at vi hurtigt finder
den bedst mulige løsning så borgerne i lokalområdet trygt kan
bruge søen til rekreative formål.
Myndighedernes samlede vurdering er dog, at der ikke er
sundhedsmæssige risici for borgerne. Dels fordi der ikke indvindes
drikkevand i områderne, og dels fordi der bruges et
desinfektionsmiddel ved nedgravningen.
I forholdt til naturhensyn så har Miljøstyrelsen bl.a. sikret sig, at de
udpegede områder ikke ligger i eller tæt på Natura 2000-områder,
at der ikke er registreret §3-beskyttet natur på arealerne, hvor der
graves og at arealerne ikke er omfattet af fredskovspligt.
5
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 173: Miljøministerens talepapir fra samrådet 27/11-20 om de miljømæssige konsekvenser af massegravene til mink
2293016_0006.png
TALEPAPIR
Miljøstyrelsen har oplyst, at de af Forsvaret oplyste graveområder
er uden for relevante beskyttelseslinjer i forhold til søer, åer og
fortidsminder i naturbeskyttelsesloven.
Miljøstyrelsen har også tjekket, at der ifølge Naturdata.dk hos
Danmarks Miljøportal hverken er registeret bilag IV-arter,
rødlistede arter eller fredede arter på gravefelterne ved Holstebro
og Karup.
4.Miljømæssige konsekvenser ved alternative muligheder
for bortskaffelse af mink
Som nævnt tidligere, så ville Fødevarestyrelsen normalt bruge
andre metoder til at skaffe sig af med døde mink. Nedgravning af
mink har ikke været styrelsens førstevalg. Men på grund af det
store antal døde mink, har der ikke været kapacitet nok hos
forarbejdningsanlægget. Derfor er der undersøgt en række
alternativer.
Fødevarestyrelsen har undersøgt muligheden for afbrænding på et
forbrændingsanlæg. I denne sammenhæng er smittede mink
klassificeret som klinisk risikoaffald (sygehusaffald). Flere danske
forbrændingsanlæg har tilladelse til at modtage mindre mængder af
dette risikoaffald. Anlæggene har særlige krav til modtagelsen og
bortskaffelsen af dette affald for at undgå smittefare. Hvis minkene
skal indfyres på disse anlæg, vil det derfor kræve meget håndtering
og om-emballering, og den opnåelige kapacitet er lille.
Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen har desuden undersøgt, om de
smittede mink kunne forbrændes på et almindeligt
forbrændingsanlæg og indfyres sammen med det øvrige affald.
Dette vil i givet fald være i strid med miljøgodkendelsen for
anlæggene og dermed ikke muligt.
Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen har sammen med Politiet i regi
af den Nationale Operative Stab (NOST) også afsøgt forskellige
6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 173: Miljøministerens talepapir fra samrådet 27/11-20 om de miljømæssige konsekvenser af massegravene til mink
2293016_0007.png
TALEPAPIR
muligheder for mellemoplagring af døde mink, fx i container, skib
eller pram, gyllebeholdere, ligesom at man har undersøgt
muligheden for i en periode at opbevare mink på et fast underlag,
der kunne sikre, at der ikke forekom nedsivning. Dette har
myndighederne dog fravalgt at gå videre med i første omgang,
blandt andet som følge af udfordringer med den hurtige
forrådnelsesproces set i forhold til tidskrævende
godkendelesproces.
Fælles for alternativerne er, at de alle blev vurderet behæftet med
praktiske/logistiske udfordringer ift. tidsaspekter og udførelsen i
sammenhæng med at sikre sig mod smitterisiko. Miljøeffekterne er
derfor ikke grundigt vurderet.
Men som tidligere nævnt, så bliver alle muligheder nu genbesøgt.
5.Afslutning
Jeg vil gerne afslutte med at understrege, at jeg godt forstår
bekymringen blandt borgerne i de berørte kommuner.
Jeg er meget opmærksom på, at kommuner og borgere efterspørger
mere information om nedgravningen og de påvirkninger, den kan
give. Jeg har derfor bedt Miljøstyrelsen om at opdatere deres
hjemmeside med relevante informationer samt at række ud til
kommunerne og informere fagligt om beslutningerne.
Det er en svær sag
–
både med komplicerede tekniske og juridiske
forhold. Derfor vil jeg også gerne indbyde udvalget til en teknisk
gennemgang, hvis der er interesse for det.
Tak for ordet.
7