MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 171: Grundnotat om mærkning af engangsplast, Komitesag

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 171
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 30. november 2020

Sagsnummer: 2020-646

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens udkast til gennemførelsesfor-

ordning vedrørende fastsættelse af regler om mærkningskrav for engangsplastprodukter oplistet i del D i an-

nexet til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 om reduktion af visse plastikprodukters

miljøpåvirkning (komitésag).

Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i den tekniske tilpasningskomité med frist den 8. december

2020.

Engangsplastdirektivet har til formål at begrænse den mængde af plastikaffald, der ender i naturen og ned-

brydes til mikroplast. Dette sker gennem en række forskellige virkemidler, der varierer mellem produkttyper.

Mærkningskravet vil skabe mere bevidsthed om, at der ikke skal smides affald i naturen. Det kan dog ikke

entydigt konkluderes, hvordan forbrugeradfærden vil udvikle sig, og at den samlede mængde af henkastet

affald vil falde.

Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.

Med venlig hilsen

Lea Wermelin

Jesper Wulff Pedersen

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 171: Grundnotat om mærkning af engangsplast, Komitesag

Den 26. november 2020

MFVM 184

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens udkast til gennemførelsesforordning vedrørende fastsæt-

telse af regler om mærkningskrav for engangsplastprodukter oplistet i del D i

annexet til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 om reduk-

tion af visse plastikprodukters miljøpåvirkning (komitésag)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har forelagt udkast til gennemførelsesforordning vedrørende fastsættelse af regler

om mærkningskrav for engangsplastprodukter omfattet af mærkningskrav i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2019/904 om reduktion af visse plastikprodukters miljøpåvirkning (engangspla-

stikdirektivet). Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i den tekniske tilpasningskomité med

frist den 8. december 2020. Forslaget indeholder tekniske specifikationer for design, placering og ud-

seende af mærkning som følger af artikel 7, stk. 2 i direktivet. Det vurderes, at retsakten vil medføre

væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser på mellem 50 og 80 mio. kr. i omstillingsomkostnin-

ger forbundet med at ændre de eksisterende design på produkterne, så de lever op til kravene. Di-

rektivets formål er at begrænse henkastet plastikaffald. Det kan ikke entydigt vurderes, hvilken ef-

fekt på dette, som mærket vil have i sig selv. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.

Baggrund

Kommissionen vil fremlægge forslag til retsakt om fastsættelse af regler om mærkningskrav for en-

gangsplastprodukter.

Forslaget har hjemmel i artikel 7 stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/904 om reduk-

tion af visse plastikprodukters miljøpåvirkning (herefter engangsplastikdirektivet).

Forslaget behandles efter en undersøgelsesprocedure i den tekniske tilpasningskomité nedsat under

affaldsdirektivet. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissio-

nen forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen

ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag el-

ler inden for en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med

kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget/inden for to måneder forelægge komitéen et

ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget

med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 171: Grundnotat om mærkning af engangsplast, Komitesag

Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget.

Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forsla-

get.

Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i den tekniske tilpasningskomité med frist den 8. decem-

ber 2020.

Formål og indhold

Som konsekvens af Kommissionens handlingsplan om cirkulær økonomi, har Rådet og Europa-Parla-

mentet vedtaget et nyt direktiv, engangsplastikdirektivet 2019/904. Engangsplastikdirektivets formål

er at mindske andelen af plastikaffald, som henkastes i naturen i EU og ender på europæiske strande.

På denne baggrund er der blevet udformet virkemidler, som skal omfatte de produkter, som hyppigst

er identificeret på strandene. Ét af disse virkemidler er kravet om, at vådservietter, bind, tamponer,

indføringshylstre, cigaretpakker og drikkebægre skal påføres et harmoniseret mærke. Mærket skal op-

lyse forbrugerne om indhold af plast og korrekt bortskaffelse, eller hvordan uhensigtsmæssig afskaf-

felse undgås, og om konsekvenser for miljøet ved henkastning. Medlemsstaterne skal sikre, at det ved-

tagne mærke påføres produkter, der markedsføres efter den 3. juli 2021. Mærket fastlægges i retsakten

og følger af allerede vedtaget EU-regulering. Det er derfor et krav, at de omfattede produkter skal

mærkes.

De nærmere regler for udseende, placering og design af mærket fastlægges i nærværende retsakt.

Overordnet gælder, at mærket skal være tydeligt og have en størrelse, som gør det synligt for forbruge-

ren, ligesom mærket skal indeholde tekst om, at produkterne indeholder plast. Det er op til medlems-

landene at sikre håndhævelsen. Forslaget er udformet som forordning og træder derfor i kraft umid-

delbart efter vedtagelsen. Forslaget er forsinket, og skulle have være vedtaget medio 2020. Forsinkel-

sen skyldes, at mærket har været forbrugertestet, hvilket kræver minimum seks måneders testfase.

Mærkerne er udviklet med udgangspunkt i en række kriterier, som følger af direktivet. Disse tager især

sigte på, at mærket skal:

- Oplyse om indhold af plast, korrekt bortskaffelse af produkterne, eller hvordan uhensigtsmæs-

sig afskaffelse undgås, og om konsekvenser for miljøet ved henkastning

- Bidrage til forbrugeroplysning

- Bygge på erfaringer fra eksisterende, harmoniserede mærkningsordninger

- Være synligt, klart læselig og uudsletteligt

For hvert produkt omfattet af mærkningen vil følgende mærke skulle påføres. For tobaksprodukterne

er der taget højde for den europæiske sundhedslovgivning i udarbejdelsen af retsakten.

Produkt

Bind:

Mærke

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 171: Grundnotat om mærkning af engangsplast, Komitesag

Produkt

Tamponer:

Mærke

Vådservietter:

Tobaksprodukter:

Drikkebægre produceret delvist af

plast:

Drikkebægre produceret udeluk-

kende af plast:

For hver kategori gælder desuden en række tekniske specifikationer. Retsakten fastsætter blandt andet

regler for placering, størrelse og design, herunder at mærket ikke må brydes ved åbning af emballage,

skriftstørrelse, skrifttype og farvespecifikationer.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-

gens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ikke i dansk lovgivning fastsat regler med krav om mærkning af visse produkter om indhold af

plast. For tobaksprodukter gælder dog vedtagne regler for tobaksprodukters mærkning og emballage i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak

og relaterede produkter (tobaksdirektivet). Disse regler har forrang for engangsplastikdirektivet og er i

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 171: Grundnotat om mærkning af engangsplast, Komitesag

Danmark implementeret i lov om tobaksvarer og bekendtgørelse om undersøgelser af konkrete tilsæt-

ningsstoffer i tobaksvarer og nærmere krav til mærkning og emballering af cigaretter og rulletobak mv.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Retsakten er udformet som forordning med direkte retskraft og retsakten vil derfor være gældende fra

den formelt vedtages af medlemslandene. Det vil derfor som udgangspunkt ikke kræve ændringer i lov

eller bekendtgørelse for, at reglerne har virkning over for virksomhederne. Dog kan det komme på tale

at udarbejde strafbestemmelser for at sikre håndhævelsen.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes, at der vil være statsfinansielle omkostninger forbundet med vedtagelsen af mærknings-

retsakten. Omkostningerne vil primært berøre Miljøstyrelsen, der foreslås at administrere reglerne

samt føre tilsyn. Tilsynet vil foregå som alm. kontrol og indgå i Miljøstyrelsens løbende vejledning og

opfølgning på henvendelser og løbende tilsyn samt evt. påbud, og vurderes at kræve 0,25 årsværk fra

2021 og fremefter. Dette må dog forventes at reduceres, når reglerne er blevet en fast del af virksomhe-

dernes viden.

Erhvervsstyrelsens vurderer, at gennemførelsesretsakten samlet set vil medføre administrative byrder

for dansk erhvervsliv. De administrative byrder består i, at danske virksomheder, som markedsfører

vådservietter, bind, tamponer, indføringshylstre, cigaretpakker og drikkebægre, skal påføre produk-

terne et harmoniseret mærke.

De administrative byrder er omstillingsomkostninger og består af omkostningerne ved at ændre de

eksisterende design på produkterne, så de lever op til kravene. Arbejdsgangene varierer for de for-

skellige produkttyper og dækker over forskellige udgifter, herunder udgifter til den grafiske opsæt-

ning af emballagen, samt til indkøb af nyt maskinel, som kan indgravere mærkningen i drikkebægre

lavet af ren plastik. Mærkningskravet omfatter op mod 9.000 danske virksomheder.

På baggrund af ovenstående estimerer Erhvervsstyrelsen, at mærkningen medfører omstillingsom-

kostninger for dansk erhvervsliv for mellem ca. 50-80 mio. kr. Estimatet er forbundet med væsentlig

usikkerhed. Der skal derfor foretages en AMVAB-måling for at kvantificere byrderne nærmere. På bag-

grund af foreliggende materiale vurderes der ikke at være løbende administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

De samfundsøkonomiske konsekvenser består på den ene side af en miljøgevinst i form af mindre hen-

kastet plastikaffald i naturen. Denne er ikke mulig at værdisætte. En samlet samfundsøkonomisk kon-

sekvens er derfor ikke mulig at kvantificere. Omkostningssiden vedrører primært de ovenfor nævnte

erhvervsøkonomiske omkostninger, og desuden mindre omkostninger for staten i forbindelse med til-

synet.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Engangsplastdirektivet har til formål at begrænse den mængde af plastikaffald, der ender i naturen og

nedbrydes til mikroplast. Dette sker gennem en række forskellige virkemidler, der varierer mellem

produkttyper. Mærkningskravet vil skabe mere bevidsthed om, at der ikke skal smides affald i naturen.

Det kan dog ikke entydigt konkluderes, hvordan forbrugeradfærden vil udvikle sig, og at den samlede

mængde af henkastet affald vil falde.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 171: Grundnotat om mærkning af engangsplast, Komitesag

Dansk Affaldsforening bakker op om mærkningerne. Selvom produkterne ikke fylder alverden vægt-

mæssigt i affaldssystemet, fylder de desto mere antalsmæssigt

–

særligt i naturen og på gader og stræ-

der. Det er godt, at mærkerne er blevet testet på forbrugere, men Dansk Affaldsforening anbefaler, at

mærkerne løbende evalueres og eventuelt justeres

–

blandt andet for at undgå, at forbrugerne på læn-

gere sigt stopper med at tage notits af mærkerne.

Dansk Affaldsforening mener dog også, at der er behov for yderligere tiltag for at undgå, at de nævnte

produkter havner i naturen. Det kan for eksempel være ændrede designkrav til selve produkterne som

modvirker henkastning i naturen. Det kunne eksempelvis være røde cigaretfiltre fremfor i dag brune.

De mener mærkerne bør understøttes af supplerende kommunikationstiltag og henviser i den forbin-

delse til DANVA’s kampagne ’Kun tre ting i toilettet’ som eksempel. Finansieringen af sådanne initiati-

ver bør

–

med inspiration fra producentansvaret på batterier mv.

–

pålægges producenterne af de en-

kelte produkter. De mener, at det bør stå klart, at mærkerne er et minimum, og sagtens kan understøt-

tes med supplerende information og mærkning. Dansk Affaldsforening har sammen med KL og Miljø-

styrelsen udviklet

et nationalt piktogramsystem til affaldssortering, som oplagt kan supplere EU’s

mærker. Dansk Affaldsforening er desuden i konstruktiv dialog med detailhandelskæder om at mærke

pakker med for eksempel vådservietter og vaskeklude med et piktogram for restaffald for at vise, at

brugte vådservietter skal i en skraldespand

–

og ikke et toilet.

Dansk Industri ønsker, at der skal arbejdes for at udskyde implementeringsdatoen for mærkning af

tobak fra 3. juli 2021 til 1. januar 2022, så virksomhederne har et år og rimelig tid til at omstille pro-

duktionen.

Forbrugerrådet TÆNK støtter forslaget.

DANVA er positive over for forslaget. DANVA oplyser, at engangsplast udover at være en natur- og

miljøudfordring også er en markant udfordring for driften af spildevandsanlæg, som kan give anled-

ning til tilstoppede pumper og resultere i kloakoverløb og frigive plast til miljøet. Kommissionens kon-

sekvensanalyse anslog eksempelvis, at omkostningerne til afhjælpende handlinger hos de europæiske

spildevandsanlæg med henblik på at fjerne engangsplast svarede til ca. 7,7 mia.

€

årligt, eller ca. 18 %

af den samlede omsætning i EU's spildevandssektor. Vådservietter er et særligt stort problem og forår-

sager regelmæssigt tilstopning af pumper og rør i spildevandsanlæg. Alene i Storbritannien anslås om-

kostningerne til rydning af blokeringer i spildevandsanlæggene til 115 millioner

€

om årligt. DANVA

oplyser ligeledes, at en enkelt pumpestation i Odense i 2017 havde 55 nedlukninger forårsaget af våd-

servietter. Omkostningerne til at fjerne vådservietter fra pumperne var 80.000 kr. på et år, svarende til

ca. 1.085 kr./ indbygger/år i dette område. Derefter gennemførte forsyningen en kampagne med en

klar opfordring til borgerne om ikke at bruge toilettet som en skraldespand, det fungerede, og det sid-

ste år har de ikke haft en tilstopning i pumpestationen. Ligesom i flere andre europæiske lande er der

omfattende kampagner af denne karakter i Danmark, som kan ses på

https://www.kun3tingiditlo-

kum.dk/

Dansk Erhverv bakker op om EU Engangsplastdirektiv og nødvendigheden af at sikre, at plast ikke

havner i naturen. Dansk Erhverv oplyser, at det bliver en stor udfordring for erhvervslivet, hvis de

kommende mærkningskrav bliver så omfattende, at de ikke kan håndteres enkelt på produktet og sam-

tidig sikre, at anvisningen formår at løfte formålet med piktogrammer og information. Alt for omfat-

tende og rigide krav vil svække formålet med piktogrammer og information.

Dansk Erhverv mener, at som udgangspunkt skal piktogrammer og information kunne håndteres på

selv mindre produktemballager uden at formålet med anvisningen til korrekt affaldshåndtering svæk-

kes. Typisk er forbrugerne ikke i tvivl om, at et plastbæger er fremstillet af plast, og mange plastpro-

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 171: Grundnotat om mærkning af engangsplast, Komitesag

dukter er i forvejen påført forkortelse og talangivelse for det relevante plastmateriale. For meget infor-

mation risikerer at svække en korrekt anvisning. Krav, der medfører unødvendig meget information vil

medføre, at producenter ”tvinges” til at bruge mere emballage for at sikre plads til informationen og

dermed få øgede omkostninger med utilsigtede miljøbelastninger. Fordi det er et formål med reglerne

at sikre en fælles EU-harmonisering, mener Dansk Erhverv, at der bliver brug for solid vejledning fra

myndighedernes side, som støtter erhvervslivet til at overholde mærkningsregler i overgangsperioden.

Overgangsordningen bør have en tilpas længde, der sikre, at reglerne ikke i en periode påtvinger unød-

vendig meget information ind på produkterne. Det vil medføre forvirring og svækket anvisning.

Reglerne bør være fleksible, trods ønsket om harmonisering, og gøre det muligt at fravige i bestemte

nationale situationer, hvor én forbrugeranvisning er bedre end den Kommissionen foreslår. Dansk Er-

hverv mener, at piktogrammet, som anviser, at man ikke skal smide plastbæger i naturen, er indfor-

stået og kan misforstås som, at man ikke skal opsamle et henkastet bæger. Kravet om nationale sprog-

tekster fragmenterer endvidere markedet og gør det administrativt tungt for virksomheder, der leverer

varer i Norden og til EU. De fleste skandinaviske forbrugere forstår udmærket både engelsk og de øv-

rige nordiske sprog. Dansk Erhverv finder derfor, at det skal være muligt at vælge fx engelsk eller et

nordisk sprog til det skandinaviske marked, i stedet for det nationale sprog. Endeligt oplyser Dansk

Erhverv, at det er vigtigt, at produkter, som er placeret på markedet, når forordningen træder i kraft,

kan sælges ud, frem for at skulle trækkes tilbage og bortskaffes som plastaffald. Dansk Erhverv mener,

at dette med fordel kan anføres i forordningsteksten for at hindre unødvendige store administrative

byrder for erhvervslivet og dertil utilsigtede miljøbelastninger. Det vil desuden hindre unødvendig for-

virring i EU ved ikrafttrædelsen.

Kosmetik og Hygiejnebranchen finder, at nationale sprogkrav er problematiske Typisk distribuerer

producenter af vådservietter eksempelvis det samme produkt med identisk emballage i 4

–

5 europæi-

ske lande. Hvis der indføres et krav om medfølgende tekst på de nationale sprog, vil det kræve et ufor-

holdsmæssigt stort areal på emballage, hvis der skal printes logoer med dertilhørende nationale sprog i

tre eller flere sprog. Desuden risikerer man at forvirre forbrugerne med indpakning, som er trykt med

logoer og tekst i mange forskellige sprog, og derfor vil et mærke være kontraproduktivt set i miljømæs-

sig sammenhæng. Dette er der ikke taget højde for i den forbrugertest der er gennemført for at under-

søge, hvilke mærker der fungerer bedst blandt forbrugerne, og det svækker validiteten betydeligt.

Kosmetik og Hygiejnebranchen finder endvidere den manglende overgangsperiode problematisk.

Branchen oplyser, at engangsplastdirektivet etablerede harmoniserede mærkningsregler for blandt an-

det vådservietter 3. juli 2020, men at der fortsat er uklarhed om, hvordan mærkningen endeligt skal

udformes, og at de endelige krav først ventes at blive vedtaget med udgangen af 2020 og efterfølgende

blive sendt i høring i februar 2021. Det giver virksomhederne en meget kort overgangsperiode, som er

overordentlig vanskelig at leve op til. Omstillingen til nye mærkninger er en kompliceret proces, der

blandt andet omfatter udarbejdelse af ny marketing, omstilling af produktion og design af nye indpak-

ning. Ifølge engangsplastdirektivet (2019/904), skal virksomhederne have minimum 12 måneder til at

omstille produktionen og implementere de nye mærkningskrav. Eftersom den overgangsperiode er

overskredet markant, mener Kosmetik og Hygiejnebranchen, at implementeringen af mærkningskra-

vet bør udskydes, således at virksomhederne, jf. engangsplastdirektivet (2019/904), har 12 måneder til

at implementere de nye krav i produktionen.

Kosmetik og Hygiejnebranchen finder det afgørende, at der - i forbindelse med at det vedtagne mærke

skal påføres produkter, der markedsføres efter den 3. juli 2021 - med markedsføring alene menes et

salgsstop af produkter til slutbrugeren. Den meget korte overgangsperiode på mindre end seks måne-

der stiller virksomhederne i en vanskelig situation og med et markedsføringsforbud, der ligger ud over

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 171: Grundnotat om mærkning af engangsplast, Komitesag

et egentlig salgsstop til slutbrugeren, vil man risikere, at produkter, der allerede er mærket med indu-

striens frivillige mærkninger, skal destrueres. Derfor skal det være muligt at sælge ud af produkter,

som er gjort tilgængeligt på markedet før 3. juli 2021.

Bryggeriforeningen finder på flere punkter mærkningen uhensigtsmæssig. Der henvises til, at rappor-

ten

(”Behavioural study on the effective marking of single use plastic products) viste,

at 9 ud af 10 re-

spondenter i forbrugertesten allerede havde til hensigt at smide deres brugte bæger i skraldespanden,

når der ikke var et mærkat på, og at et mærkat kun gav en yderst marginal ændring i forhold til ud-

gangspunktet, hvor 9 ud af 10 alligevel brugte skraldespanden. Bryggeriforeningen mener på den bag-

grund, at der næsten ikke er nogen målbar effekt af at påsætte mærket.

Bryggeriforeningen anbefaler brug af kendte piktogrammer frem for at anvende et nyt mærke, som

forbrugere først skal lære at kende og forstå. Ligeledes anbefales positiv mærkning frem for negativ

mærkning ud fra en betragtning om, at forbrugerne er trætte af løftede pegefingre. Bryggeriforeningen

finder, at de valgte piktogrammer langt fra er entydige. Det gælder eksempelvis de to piktogrammer i

mærket med ”plastik i produktet”, som mere kan forstås,

som om det er forbudt, at samle et bæger op,

hvis det ligger som henkastet affald og at det i stedet hører til i vandet. Det findes også uhensigtsmæs-

sigt at vælge en mærkning, der kræver både to forskellige piktogrammer og en obligatorisk tekst og det

findes unødvendigt med en tekst, der oplyser, at et bæger er fremstillet af plast, eller er fremstillet med

plast. De fleste forbrugerne er typisk ikke i tvivl, om et plastbæger er fremstillet af plast. Desuden er

mange plastprodukter i forvejen påført forkortelse og talangivelse for det relevante plastmateriale.

Bryggeriforeningen finder, at kravet om nationale sprogtekster vil fragmentere markedet og føre til

mere spild og påpeger, at de fleste skandinaviske forbrugere forstår udmærket både engelsk og de øv-

rige nordiske sprog. Derfor bør det være muligt at anvende andre sprogudgaver, som forbrugere i det

enkelte land typisk forstår. Desuden bør det være muligt at bruge flere tekstversioner og påføre ét

mærke.

Endelig mener Bryggeriforeningen, at forordningen bør indeholde en bestemmelse om, at bægre frem-

stillet før ikrafttrædelsestidspunktet kan sælges og bruges, frem for at skulle trækkes tilbage og bort-

skaffes som plastaffald.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt forventes der at være opbakning til forslaget blandt medlemsstaterne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen bemærker, at Kommissionen har udarbejdet et udkast til forslag om mærkning og tekniske

specifikationer, der følger engangsplastdirektivets intentioner tæt. Udkastet er desuden i overensstem-

melse med Kommissionens handlingsplan for den cirkulære økonomi og EU's plastikstrategi. Regerin-

gen er bekymret over den forkortede omstillingsperiode for erhvervet som følge af forslagets forsin-

kelse, men støtter, at Kommissionen har udarbejdet forslaget som forordning for derved at give er-

hvervslivet så meget tid som muligt til produktionsomstilling. Regeringen agter på den baggrund at

støtte Kommissionens forslag.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslaget om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om reduktion af visse plastprodukters miljøpå-

virkning har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg den 18. oktober 2018.