Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 16
Offentligt
2259749_0001.png
6. Oktober 2020
Til Folketingets fiskeriordførere, miljøordførere, EU-udvalget og Miljø- og Fødevareudvalget
I denne uge drøfter både EU-udvalget og Miljø- og Fødevareudvalget Danmarks mandat for
AGRIFISH forhandlingerne om fiskekvoter i Østersøen. Danmarks indsats ved dette
ministerrådsmøde har stor betydning. Østersøens ringe tilstand afspejler et globalt problem
med overfiskeri og mangel på beskyttelse af havet, som der skal sættes en stopper for nu.
Our Fish bakker fuldt op om det notat om fiskekvoterne for Østersøen, som Danmarks
Naturfredningsforening sendte til fiskeriordførere og EU-udvalget d. 25. september. Og
opfordrer jer til, at gøre hvad I kan, for at fiskeriminister Mogens Jensen tager til de
kommende ministerrådsforhandlinger med et stærkt mandat til at Danmark
1. står fast på danskernes ønske om en grøn og bæredygtig fremtid
2. arbejder for vedtagelse af de fleste af Kommissionens forslag omkring fiskerigrænser for
Østersøen, og
i. går et skridt videre ved at sætte et stop for overfiskning af den vestlige Østersø sild.
ii. også følger Kommissionens forslag omkring torsk og brisling
iii. også følger Kommissionens forslag omkring den foreslåede lukkeperiode i område 24
iv. ikke åbner op for målrettet fiskeri efter torsk i dele af område 24
Med de seneste klimaudspil in mente, er det foruroligende så lidt opmærksomhed der er på, at
havet udgør 70% af Jordens overflade. Det er nødvendigt at handle ift. biodiversitetskrisen i
havet, for at sikre en bæredygtig fremtid for vores fiskebestande og fiskere. Det er også
nødvendigt at handle ift biodiversitetskrisen i havet, fordi den hænger tæt sammen med
klimakrisen - både ift. udfordringer og løsninger. Et skridt i den rigtige retning ift både
biodiversitet og klima vil være at stoppe overfiskeri.
Forskere har vist, at forbedret - reelt bæredygtig - fiskeriforvaltning af en række arter vil
kunne reducere antallet af arter der er truet af udryddelse pga. klimaforandringer med 63%.
Havene bliver varmere på grund af klimaændringer, hvilket vil fortsætte med at udfordre
havets systemer og biodiversitet, lige meget hvad der bliver besluttet nu ift. fiskerigrænserne.
I har medansvar for, at Danmark lever op til sit ry som grønt foregangsland, ved at minimere
omkostningerne ved global opvarmning af havenes økosystemer - og dermed også minimere
de langsigtede socioøkonomiske omkostninger.
Danmark er, ifølge den fælles EU fiskeripolitik, forpligtet til genoprette fiskebestandene og
sikre, at bestandene udnyttes på bæredygtigt niveau senest i 2020. Fiskekvoter, der
respekterer ICES anbefalinger om bæredygtig udnyttelse, er midlet til at stoppe overfiskeri og
sikre bæredygtige fangstkvoter.
Det var et skridt i den rigtige retning, da fiskeriministrene sidste år valgte at kun at tillade
en kvote til bifangst for torsk i østlige østersø, men det var langt fra godt nok til at redde
den resterende torskebestand. Torsken i den østlige østersø er kollapset og sulter, så vi kan
ikke bare fortsætte med at fiske hårdt på sild og brisling, som er et vigtigt fødegrundlag for
torsken. Der er brug for handling nu, for en bæredygtig fremtid for vores fiskebestande og
fiskere, og for at imødekomme klimakrisen.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 6/10-20 fra Our Fish om Danmarks mandat ved forhandling af fiskekvoter ved AGRIFISH
2259749_0002.png
Det er nødvendigt at handle ift. biodiversitetskrisen i havet, for at sikre en bæredygtig
fremtid for vores fiskebestande og fiskere. Det er også nødvendigt at handle ift
biodiversitetskrisen i havet, fordi den hænger tæt sammen med klimakrisen - både ift.
udfordringer og løsninger. Et skridt i den rigtige retning ift både biodiversitet og klima vil
være at stoppe overfiskeri.
Venlig hilsen
______________________________________________________________________
Detaljer ift vigtige fiskebestande i Østersøen:
Sild, Vestlige Østersø.
ICES råd 2021: Nulkvote
Silden i den vestlige Østersø er i krise: I 2018 og 2019 anbefalede ICES at stoppe for fiskeri på
bestanden men blev overhørt. I dag er bestanden nede på et alvorligt lavt niveau (se detaljer i links
ovenover). Selv med lukning af fiskeriet vil bestanden stadig ikke være kommet sig i 2022. Sild
bevæger sig over lange afstande mellem områder hvor de fouragerer i Nordsøen og Kattegat, og
områder hvor de gyder langs kysterne i den vestlige del af Østersøen. ICES anbefaler et stop for
fiskeriet på sild i Vestlige Østersø helt og reducere fiskeriet i Nordsøen i 2021. Desuden anbefaler
ICES at gøre brug af yderligere forvaltningsmuligheder, som f.eks. lukkeperioder for fiskeriet af sild
i Nordsøen, for at fremme en bæredygtig bestand fremover.
Torsk, Østlige Østersø:
ICES råd 2021: Nulkvote
Ifølge ICES befinder torsken i østlige Østersø sig stadig på et kritisk niveau med laveste
reproduktionsniveauer siden 1946. Torskens vægt og længde, såvel som den størrelse torsken har når
den bliver kønsmoden, er gået nedad i de seneste ti år. Alligevel er kvoten igen og igen blevet sat
over det niveau, som forskerne anbefaler. Desuden har ulovligt udsmid af torsk som følge af
mangelfuld kontrol gjort sit indhug på torskebestanden i den Østlige Østersø.
Torsk, Vestlige Østersø:
ICES råd 2021: Nulkvote i område 2
4, grænse mellem 2,960 og
4,635 ton for kommercielt fiskeri i område 22-23
Bestanden af torsk i den vestlige Østersø forbliver under det kritiske referencepunkt. ICES advarer
om at antallet nytilkomne, unge fisk tilgængelige for fiskeriet i 2018 og 2019 har været det laveste
siden vi begyndte at have data på det, og advarer om, at bestanden blive betydeligt reduceret, hvis det
ikke ændrer sig i de kommende år vil. For vestlige torsk i Østlige Østersø (områder 24 hvor der både
forekommer torsk fra østlige og vestlige bestande), anbefaler ICES Nulkvote for at overholde den
nulfangst, der er anbefalet for den østlige baltiske torsk.
For områder 22-23, anbefaler ICES
​ ​
en
grænse mellem 2,960 og 4,635 ton for kommercielt fiskeri.
Find mere information her:
1. Notat fra Danmarks Naturfredningsforening, 25. september. Vedhæftet
2.
Kommissionens forslag for fiskerigrænser i Østersøen for 2021
3.
Fishy business: How the fishing industry gets first class treatment from the German Government
in
Tainted love: corporate lobbying and th
e upcoming German EU Presidency
4.
ICES rådgivning ift. Østersøen
5.
29 May 2020: Baltic Sea Fish Stocks Remain in Crisis – NGOs Call for Closures of Herring and
Cod stocks
6.
June 2020: Joint NGO recommendations on Baltic Sea fishing opportunities for 2021
7.
Farvandskort for Østersøen
Berit Asmusssen, Our Fish
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 6/10-20 fra Our Fish om Danmarks mandat ved forhandling af fiskekvoter ved AGRIFISH
2259749_0003.png
Kort over Østersøen, der viser FAO områder Kilde​
:
http://www.fao.org/fishery/area/Area27/en
8.