Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 155
Offentligt
2288916_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 24. november 2020
Sagsnummer: 2020-646
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesbe-
slutning vedrørende fastsættelse af metode og rapporteringsformat vedrørende genbrug i overensstemmelse
med Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98- affaldsrammedirektivet (komitésag).
Forslaget er i skriftlig procedure i affaldskomiteen med henblik på vedtagelse med frist den 1. december
2020.
Forslaget vurderes ikke at påvirke det danske beskyttelsesniveau.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
/
Jesper Wulff Pedersen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Grundnotat om gennemførelsesbeslutning vedrørende fastsættelse af metode og rapporteringsformat vedrørende genbrug
2288916_0002.png
Den 24. november 2020
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesbeslutning vedrørende fastsæt-
telse af metode og rapporteringsformat vedrørende genbrug i overensstem-
melse med Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98- affaldsrammedi-
rektivet (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til kommissionsbeslutning om metoder, medlemsstaterne kan
benytte til at monitorere omfanget af genbrug samt regler for, hvordan medlemsstaternes rapporte-
ring herom skal finde sted. Forslaget har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/98 om affald som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/851 af 30. maj
2018 (herefter affaldsdirektivet). Formålet med forslaget er at fastsætte metoder for, hvorledes med-
lemsstaterne kan evalurere deres iværksatte genbrugsfremmende foranstaltninger samt overvåge
den kvantitative udvikling af genbruget af produkter inden for udvalgte produktgrupper. Herudover
fastsætter forslaget, hvorledes resultaterne af denne monitorering af genbrugsaktivteten skal ind-
rapporteres til Kommissionen i overensstemmelse med de fastsatte rapporteringskrav i affaldsdirek-
tivets artikel 37. Forslaget er i skriftlig procedure i affaldskomiteen med henblik på vedtagelse med
frist den 1. december 2020. Forslagets monitorerings- og rapporteringskrav vurderes at have be-
grænsede statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at påvirke det danske beskyttelsesni-
veau. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget
Baggrund
Kommissionen har den 17. november 2020 efter en række drøftelser affaldskomiteen fremlagt forslag
til kommissionsbeslutning om metoder, medlemsstaterne kan benytte til at monitorere omfanget af
genbrug samt regler for, hvordan medlemsstaternes rapportering herom skal finde sted.
Forslaget er fremlagt med hjemmel i art.9 stk.7 og art.37 stk.3 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2008/98 om affald som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/851 af 30. maj
2018 (herefter affaldsdirektivet).
Forslaget behandles efter en undersøgelsesprocedure i den tekniske tilpasningskomité nedsat under
affaldsdirektivet. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissio-
nen forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag el-
ler inden for en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Grundnotat om gennemførelsesbeslutning vedrørende fastsættelse af metode og rapporteringsformat vedrørende genbrug
kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget/inden for to måneder forelægge komitéen et
ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kom-
missionen vedtage forslaget.
Forslaget er i skriftlig procedure i affaldskomiteen med henblik på vedtagelse med frist den 1. decem-
ber 2020.
Formål og indhold
Affaldsdirektivets artikel 9 om affaldsforebyggelse forpligter medlemsstaterne til at træffe en række
affaldsforebyggende foranstaltninger, herunder at tilskynde til genbrug af produkter samt at overvåge
effekten af disse genbrugsfremmende foranstaltninger. Formålet med nærværende forslag er at fast-
sætte metoder for, hvorledes medlemsstaterne løbende kan evalurere deres iværksatte genbrugsfrem-
mende foranstaltninger samt overvåge den kvantitative udvikling af genbruget af produkter inden for
udvalgte produktgrupper. Herudover fastsætter forslaget, hvorledes resultaterne af denne monitore-
ring af genbrugsaktivteten skal indrapporteres til Kommissionen i overensstemmelse med de fastsatte
rapporteringskrav i affaldsdirektivets artikel 37.
Medlemsstaternes løbende evaluering af iværksatte genbrugsfremmende foranstaltninger skal inde-
holde en beskrivelse af disse og en beskrivelse af foranstaltningernes faktiske eller forventede effekt på
basis af foreliggende data. Der skal ske årlig indberetning herom til Kommissionen, der først og frem-
mest vil være af kvalitativ karakter, men styret af en række vejledende kriterier fastlagt i et bilag til for-
slaget.
Forslaget giver betydelig fleksibilitet for, hvorledes medlemsstaterne kan overvåge den kvantitative ud-
vikling af genbruget inden for specifikke produktgrupper. Genbruget skal som minimum monitoreres
inden for produktgrupperne tekstiler, elektrisk/elektronisk udstyr, møbler og bygningsmaterialer. An-
dre produktgrupper, hvor genbrugsforanstaltninger er i værksat, skal også medtages. Der angives i for-
slaget en række mulige metoder til at måle den kvantitative udvikling i genbruget, herunder, direkte
målemetoder, massebalance opgørelser ved input og output fra genbrugsoperatører, spørgeskemaun-
dersøgelser rettet imod genbrugsoperatører eller husholdninger eller andre metoder, som medlemssta-
terne vurderer til at være tilsvarende pålidelige eller relevante. Kvantitative opgørelser over mængden
af genbruget opgjort i tons inden for de nævnte kategorier skal indrapporteres til Kommissionen hvert
tredje år.
Endelig skal medlemsstaterne i forbindelse med den kvantitative opgørelse af mængden af genbrugte
produkter udarbejde en såkaldt kvalitetssikringsrapport, hvor der blandt andet redegøres nærmere for
de metoder, der er benyttet til at indsamle data, kvaliteten af det indsamlede data samt afvigelser fra
tidligere opgørelser.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtagen retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Grundnotat om gennemførelsesbeslutning vedrørende fastsættelse af metode og rapporteringsformat vedrørende genbrug
2288916_0004.png
Gældende dansk ret
Der er ikke i dansk lovgivning fastsat regler for, hvordan genbrug af produkter skal monitoreres.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har begrænsede statsfinansielle konsekvenser, idet det indebærer et løbende analyse- og rap-
porteringsarbejdet, der skal forestås af Miljøstyrelsen. Det vurderes at den årlige afrapportering vedr.
de nationale genbrugsforanstaltninger samt den treårige rapportering af genbrugets kvantitative om-
fang med tilhørende kvalitetssikringsrapport vil kunne gennemføres inden for et gennemsnitligt årligt
budget i størrelsesordenen 100.000 kr. Udgifterne vil kunne finansieres inden for rammerne af Miljø-
styrelsens budget. Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes ikke at påvirke det danske beskyttelsesniveau.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling, WWF, Oceana og Plastic Change fin-
der, at der bør opstilles fuldt harmoniserede metoder for måling af omfanget af genbrug i de enkelte
medlemsstater og finder det på den baggrund ærgerligt, at de metodiske frihedsgrader i forslaget ikke
gør det muligt at sammenligne størrelsen af genbruget i medlemsstaterne. Herudover er det organisa-
tionernes vurdering at den monitorering af genbruget, der vil skulle gennemføres i Danmark vil være
af ringe kvalitet, hvis den kan finansieres for et årligt budget i størrelsesordenen 100.000 kr. årligt,
som anført. Endelig anfører organisationerne at høringsfristen har været for kort.
Dansk Industri stiller sig positivt over for Kommissionens forslag, og foreslår at der efter en årrække
foretages en vurdering af de anvendte målemetoder i de enkelte medlemsstaterne med det sigte at ens-
arte den metodiske tilgang.
Dansk affaldsforening er kritisk overfor, at der ikke foreslås en ensartet fælles opgørelsesmetode og
finder især, at den foreslåede kvantitative opgørelsesmetode ikke er realistisk. Foreningen finder det
dog acceptabelt at medlemsstaterne i første omgang får mulighed for at prøve sig frem med forskellige
opgørelsesmetoder, og er også positiv overfor at medlemsstaterne skal indrapportere deres genbrugs-
tiltag.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være et kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser forslaget velkommen. Regeringen arbejder generelt for en større grad af harmonise-
ring af målemetoderne, således at det er muligt at foretage en sammenligning af genbrugsindsatsen i
de enkelte medlemsstater. Regeringen vil derfor arbejde for, at Kommissionen benytter evalueringen
af medlemsstaternes monitorering af genbrugsindsatsen ved udgangen af 2023, som grundlag for at
fremlægge forslag om mere ensartede og sammenlignelige monitoreringsmetoder. Regeringen erken-
der dog, at der er tale om et forslag, der giver så mange metodiske frihedsgrader i forbindelse med mo-
nitoreringen, at resultatet af monitoreringen ikke vil kunne benyttes til en egentlig sammenligning af
3
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Grundnotat om gennemførelsesbeslutning vedrørende fastsættelse af metode og rapporteringsformat vedrørende genbrug
resultaterne af indsatsen i mellem medlemsstaterne. Regeringen ser dog forslaget, som et anerkendel-
sesværdigt første skridt til at sætte forøget fokus på genbrugsindsatsen, som dermed vil kunne med-
virke til at forebygge affaldsdannelsen.
Regeringen finder, at det i en situation, hvor det vurderes som vanskeligt at opstille fuldt ud harmoni-
serede regler for at måle størrelsen af genbruget i medlemsstaterne, er fornuftigt at åbne for anvendel-
sen af forskellige tilgange i monitoreringsindsatsen, og således at ressourceforbruget hertil vil kunne
afpasses proportionalt i forhold til det ambitionsniveau for monitoreringen, der vælges i de enkelte
medlemsstater.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4