MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Kopi af brev til miljøministeren og ministeren for fødevare, fiskeri og ligestilling om Udsætningsdirektiv 2001/18/EC bør ikke ændres ift. de nye GMO-teknikker, fra Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Landsforeningen Praktisk Økologi, Slow Food København, Dansk Vegetarisk Forening, Grøn Hverdag, Frie Bønder - Levende Land, Corporate Europe Observatory og Miljøbevægelsen NOAH

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 15
Offentligt

København, 5. oktober 2020

Kære Miljøminister, Lea Wermelin

Vi skriver til dig angående de nye teknikker til genetisk modificering.

I Europa reguleres genmodificering i henhold til Udsætningsdirektivet 2001/18/EC.

Reguleringen gælder såvel klassisk genmodificering som de såkaldt nye GMO-teknikker, som

kaldes Crispr, Talen, Zinc Finger, ODM m.v. Afsenderne af dette brev mener, at alle former for

genmodificerede organismer, der ikke holdes i lukkede systemer, fortsat skal gennemgå

samme niveau af risikovurdering, som Udsætningsdirektivet kræver. Især vil vi fremhæve, at

dette krav også gælder for mikroorganismer (bakterier, virus, gær, svampe m.v.), som flere

aktører i øjeblikket søger at undtage fra den nuværende regulering i Udsætningsdirektivet.

Baggrund

De seneste års forskning har vist, at de nye teknikker til genmodificering indebærer samme

risici som de såkaldt ”gamle” metoder anvendt fra 1980’erne

Regulering af genmodificering af mikroorganismer har ikke haft samme bevågenhed som

regulering af genmodificering af mere komplekse arter / flercellede organismer som planter

og dyr. Måske fordi de er små og virker mindre farlige – og fordi bioteknologi-virksomhederne

anvender mikroorganismer i bestræbelsen på, at ændre gener i mere komplekse livsformer.

Mikroorganismer har også typisk været genetisk ændret til at producere enzymer og andre

proteiner i lukkede systemer, hvori det siges, at der ikke er nogen risiko for spredning i

naturen.

https://enveurope.springeropen.com/articles/10.1186/s12302-020-00361-2

https://www.biorxiv.org/content/10.1101/715482v1

https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/jcp.29052

https://advances.sciencemag.org/content/6/7/eaax2941

https://www.biorxiv.org/content/10.1101/583138v1

https://www.nature.com/articles/s42003-019-0300-2

https://www.nature.com/articles/d41586-018-05736-3

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Kopi af brev til miljøministeren og ministeren for fødevare, fiskeri og ligestilling om Udsætningsdirektiv 2001/18/EC bør ikke ændres ift. de nye GMO-teknikker, fra Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Landsforeningen Praktisk Økologi, Slow Food København, Dansk Vegetarisk Forening, Grøn Hverdag, Frie Bønder - Levende Land, Corporate Europe Observatory og Miljøbevægelsen NOAH

Men nu er en ny type genmodificerede organismer på tegnebrættet, hvilket kræver at

lovgivningen genbesøges. Disse mikroorganismer ønsker bioteknologi-virksomheder at

anvende i landbrugsproduktionen for eksempel udsætte på marker i det fri (det åbne system).

Mikroorganismer er vigtige, righoldige og umådeligt forskelligartede livsformer

. Diversiteten

blandt dem er enorm, og vores evne til at forudsige og kontrollere interaktion mellem

mikroorganismer – selv i laboratorier og lukkede systemer – er mange gange mindre end for

planter og dyr

. Blandt andet er såkaldt horisontal genoverførelse

, hvor forskellige

mikrobielle livsformer udveksler gener langt mere udbredt i mikroorganismer end det er i

planter. Udveksling af gener for antibiotikaresistens mellem forskellige bakteriearter er et

velkendt eksempel.

Mange af de genetiske systemer i mikroorganismer tillader, at der flyttes genetisk materiale

mellem arter, men også at genetisk materiale, som modtages, ændres. Det betyder, at det, som

kan være et ”gen for X” i en livsform kan ende med at være et ”gen for Y” i en anden - og dette

kan ændre en funktion i modtager-livsformen. Dele af DNA i nogle mikroorganismer kan

indeholde "multiple-gener" – det vil sige DNA-sekvenser, der er involveret i syntesen af flere

proteiner såvel som i regulatoriske processer. I disse genetiske systemer får man ikke det

”output” som man forventer, når man indsætter ”inputs” af genetisk materiale.

Der findes mange lignende eksempler, som forskere først netop er begyndt at forstå, men

menneskets uvidenhed inden for feltet er stadig enormt. Når man ikke blot arbejder med én

type mikroorganismer i lukkede systemer, men ønsker at arbejde med flere organismer eller

at sprede dem i naturen sammen med for eksempel planter, forøges graden af kompleksitet og

uvidenhed eksponentielt. Derfor er det både overraskende og bekymrende, at bioteknologi-

virksomheder ønsker at slække på lovgivningens krav til risikovurdering og sporbarhed, når

det gælder den mikrobielle verden.

Vores ønske

Når danske, europæiske og globale aktører argumenterer for enten en deregulering eller en

ændring af Udsætningsdirektivet 2001/18/EC, der indbefatter genteknologi, bør ministeren

stille spørgsmål til risici og uventede konsekvenser i processen med at genmanipulere

"produktet", eller når det anvendes.

Der eksisterer endnu ikke særskilte områder indenfor genteknologi, som er sikre og

forudsigelige, og en ændring af lovgivning/regulativer vil således ske mod bedre vidende. Der

er potentiel risiko for at inducere ændringer i alt levende liv, som vi kender det. Vores

holdning er helt klar her: Udsætningsdirektivet 2001/18/EC skal der ikke ændres på – det er

rettidig omhu siden 2001.

https://www.youtube.com/watch?v=jsr00dkjgIo

https://www.cell.com/cell/pdf/S0092-8674(18)30160-0.pdf

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32285801/

I september 2020 blev der fundet detektionsmetoder til Cibus Canola GM-raps

. Det betyder,

at de nye gensplejsninger nu kan skelnes fra naturlige mutationer og at de derfor også kan

reguleres af lovgivningen. Vi forventer, at der vil blive udviklet detektionsmetoder til alle nye

GMO-metoder inden for nærmere fremtid.

Afslutningsvist

Der sker i dag så hastig en teknologisk udvikling af metoder og teknik, at vi reelt i nogle

situationer står overfor et paradigmeskift. Fra tidligere i en eller anden grad at kunne

forudsige, hvilke risici og konsekvenser teknologien har, til en ny situation, hvor vi ikke

længere har retvisende modeller til at forudsige årsags-virkningssammenhænge i komplekse

naturlige systemer

Derfor bør vi som samfund ikke svække lovgivninger og regulativer, som håndhæver

risikovurdering og forsigtighed, men derimod forstærke disse, så udviklere af teknologi i

fremtiden altid også skal udvikle en model til forudsigelse af konsekvenser og risici tilknyttet

teknologien. Teknologivurdering vil være en styrkelse af risikovurderingen.

I vores perspektiv er den nye bølge af genteknologi af en sådan karakter, at vi må væbne os

med tålmodighed, før vi som samfund kaster os ud i regelændringer, der vil svække

risikovurderingen. Derudover bør virksomhederne tage ansvar for deres produkter i

brugsfasen, og der bør derfor fastholdes et forureneren betaler-princip inden for feltet.

Vi står til rådighed for et møde eller fremsendelse af uddybende materiale, hvis I ønsker det.

Med venlig hilsen,

Signe Schrøder, formand, Landsforeningen Praktisk Økologi

Jørgen Martinus Hansen, landsformand, Grøn Hverdag

Günther Lorenzen, formand, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening

Johan K. Dal, formand, Foreningen Slow Food København

Ole Færgeman, bestyrelsesmedlem, Frie Bønder – Levende Land

Kenneth Haar, researcher og kampagneleder, Corporate Europe Observatory

June Rebekka Bresson, researcher og projektleder, Miljøbevægelsen NOAH

https://www.mdpi.com/2304-8158/9/9/1245/htm

https://ensser.org/events/2019/pp-conference/