Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 139
Offentligt
2285710_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 19. november 2020
Sagsnummer: 2020-646
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering miljøministerens besvarelse af spørgsmål 9 ad EUU alm. del af
22. oktober 2020 vedrørende et eventuelt totalforbud imod giftige fluorstoffer i tøj.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
/
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 139: Kopi af miljøministerens svar på EUU alm. del - spm. 9 om et eventuelt totalforbud imod giftige fluorstoffer i tøj
2285710_0002.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Den 18. november 2020
MFVM 171
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 9 (EUU alm. del) stillet den 22. oktober 2020 efter ønske
fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 9
”Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten
kan indføre et totalforbud
imod giftige fluorstoffer i tøj, på linje med det forbud man har bekendtgjort indføres for fluorstoffer i
mademballage.”
Svar
Fluorerede organiske forbindelser (PFAS) er en gruppe af flere tusinde stoffer, som er kendetegnet ved
at være ekstremt svært nedbrydelige i miljøet. Mange af dem har også andre uønskede effekter og kan
for eksempel ophobes i levende organismer, transporteres over store afstande, forurene grundvand og
drikkevand eller forårsage alvorlige helbredseffekter som kræft og forstyrret reproduktion. Så jeg ser
med største alvor på disse stoffer og ønsker en regulering af hele gruppen af PFAS på EU-niveau. Indtil
det kan ske, vil jeg bestemt ikke på forhånd afvise at regulere særlige produktgrupper nationalt. Det
har jeg for eksempel allerede gjort med forbuddet mod mikroplast i kosmetik, der afrenses. Det faglige
grundlag skal dog være på plads først.
Den 1. juli 2020 indførte fødevareministeren nationalt forbud mod PFAS i fødevarekontaktmaterialer
af pap og papir. Der findes ikke specifik regulering af fødevarekontaktmaterialer af pap og papir, og i
fravær af EU-regulering tillader rammeforordningen om fødevarekontaktmaterialer national regule-
ring. Forbuddet mod PFAS i mademballage er derfor indført i overensstemmelse med EU-retten.
Ved et forbud mod PFAS i tøj, er det EU's kemikalieregulering, REACH, der gælder. Den 8. oktober
2018 orienterede daværende miljø- og fødevareminister udvalget om Kommissionens nye fortolkning
af mulighederne for at indføre midlertidig national regulering under REACH. Efter Kommissionens
fortolkning vil det måske være muligt at indføre en midlertidig dansk begrænsning under forudsæt-
ning af, at Danmark eller andre igangsætter arbejdet med at udarbejde et forslag til en tilsvarende EU-
begrænsning. Traktatens artikel 34-36 om forbud mod kvantitative restriktioner mellem medlemslan-
dene skal overholdes
der er krav om et fagligt og juridisk kvalificeret grundlag, før en midlertidig na-
tional begrænsning kan indføres, ligesom der vil være en procesrisiko forbundet med indførelsen af
midlertidig dansk regulering.
I øjeblikket er kun få undergrupper af PFAS reguleret under REACH, og det estimeres, at det vil tage
mange år at regulere alle relevante undergrupper, hvis stofferne skal behandles et ad gangen eller i
små grupper. Derfor samarbejder Danmark med Det europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Tyskland,
Nederlandene, Sverige og Norge om at udarbejde et forslag til en bred REACH begrænsning, der har til
formål at forbyde alle ikke-essentielle anvendelser af alle PFAS i EU. Initiativet er igangsat i januar
2020, og begrænsningsforslaget forventes fremsendt til ECHA i 2022, hvor det forventes behandlet i
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 139: Kopi af miljøministerens svar på EUU alm. del - spm. 9 om et eventuelt totalforbud imod giftige fluorstoffer i tøj
2022-2023. Begrænsningen er planlagt til at træde i kraft i 2025. Det er i overensstemmelse med Kom-
missionens
”Kemikaliestrategi
med bæredygtighed for øje”, som netop er lanceret. Strategien har til
hensigt blandt andet at fjerne skadelige kemikalier fra forbrugerprodukter, herunder udfase brugen af
PFAS, med mindre brugen af dem er væsentlige for samfundet. Der er oversendt et grundnotat til ud-
valget om strategien den 13. november 2020.
Under arbejdet med EU-begrænsningsforslaget er blandt andet igangsat en udredning af, hvilke an-
vendelser der skal vurderes som essentielle
i den forbindelse kan nævnes for eksempel vurderingen
af, om beskyttelsestøj kan fremstilles med betryggende beskyttelse uden PFAS - ligesom Sverige er i
færd med at undersøge markedet for tekstiler med PFAS og omkostningerne ved substitution.
Før det kan vurderes, om det er muligt eventuelt at indføre et midlertidigt dansk forbud mod PFAS i
tøj, er der en række elementer, som skal være belyst forinden. Der mangler således på nuværende tids-
punkt grundlaget for at vurdere dels de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser ved anvendelsen af
PFAS i tekstiler og dels mulighederne for og omkostningerne forbundet med substitution. Vi afventer
derfor blandt andet den svenske kortlægning og vurdering af PFAS i tekstiler. Derudover udestår der
fastlæggelsen af behovet for undtagelser og overgangsfrister, samt hvilke anvendelser der må anses
som essentielle og derfor ikke skal være omfattet af et forbud.
Når vi gennem det fælles arbejde på EU forbuddet har tilstrækkeligt fagligt grundlag, vil jeg vurdere
muligheden for et midlertidigt nationalt forbud mod PFAS i tøj i perioden, indtil EU-forbuddet kan
træde i kraft.
Lea Wermelin
/
Jesper Wulff Pedersen
2