Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 135
Offentligt
2285571_0001.png
Notat fra Plastindustrien:
Høringssvar på udkast til vejledninger om
sortering og indsamling af husholdnings-
affald samt udkast til bekendtgørelse om
affald og affaldsdatasystemet
1. oktober 2020
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Henvendelse af 19/11-20 fra Plastindustrien om sammenblanding af affaldsfraktioner
2285571_0002.png
Indledning
Indledningsvis vil Plastindustrien gerne kvittere for muligheden for at kommentere på udkast til
vejledninger om sortering og indsamling af husholdningsaffald samt udkast til bekendtgørelse om
affald og affaldsdatasystemet.
Vores overordnede holdning er, at det er positivt, at der nu sker en strømlining af den kommunale
affaldsindsamling, hvilket vil betyde indsamling af en større mængde plast med henblik på
genanvendelse.
Vi mener dog samtidig, at der er brug for at holde fast i særskilt sortering og at der skal ske en lang
række yderligere justeringer og præciseringer, såfremt Danmark skal indfri ambitionen om reelt at
genanvende mere plast i en højere kvalitet.
I de følgende afsnit vil vi uddybe vores faglige bekymringer og afslutningsvis foretage enkelte
nedslag ift. emner, hvor vi mener, at høringsmaterialet er formuleret hensigtsmæssigt, som de er.
Mangelfuldt og modsatrettet datagrundlag bør udsætte beslutning om
sammenblanding
Ifølge Folketingets klimaaftale for affaldsområdet skal der senest den 1. januar 2022, som minimum
stilles krav om 60 pct. reel genanvendelse af det indsamlede plast, når affaldet udbydes til
behandling.
I øjeblikket bliver 18-20% af plastaffaldet fra danske husholdninger genanvendt, hvorfor der er et
stykke vej igen. Derfor må vi ikke gå på kompromis, når det handler om at etablere en effektiv
infrastruktur for indsamling med fokus på at få en høj kvalitet ud af den indsamlede plast. Går vi på
kompromis, bliver det usandsynligt, at de 60% kan blive en realitet. Pointer der understøttes af
erfaringer med sortering af plast i mange år fra SWEREC (korrespondance med Michael Albertsen).
I indsamlingsvejledningen afsnit 4.1 anvendes argumentet om, at fraktionerne kun må indsamles
kombineret, hvis det ikke ”reducerer hverken mængden eller kvaliteten af genanvendelsen”.
Vi stiller os derfor meget kritiske overfor, at det dernæst foreslås, at indsamlingen af plast kan
kombineres med mad- og drikkekartoner, og at kombinationen plast/metal/mad- og drikkekartoner
tilmed er godkendt. Plasten kan således indsamles i hele 4 kombinationer, hvilket der ikke er meget
ensretning over.
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 2 af 10
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Henvendelse af 19/11-20 fra Plastindustrien om sammenblanding af affaldsfraktioner
2285571_0003.png
Det er for os en uforståelig anbefaling, når der ikke findes retvisende data for, at sådanne
indsamlingskombinationer ikke vil påvirke kvaliteten af plasten.
I Plastindustrien har vi
og de af vores medlemmer med mange års genanvendelseserfaring
(Genanvendelsessektionen) - over en længere periode gennem dialog med myndigheder og andre
aktører forsøgt at skabe opmærksomhed omkring netop denne udfordring.
Medlemmerne af vores Genanvendelsessektion er klare i deres udmelding: De fraråder på det
kraftigste at have potentielle rester af mad- og drikkevarekartoner blandet sammen med
plastfraktionen, da det forringer kvaliteten af det genanvendte plast betydeligt.
Vi har også argumenteret for, at der skal være retvisende data på genanvendelseskvaliteten af
denne fraktion. Den eneste tilgængelige data Miljøstyrelsen har fremvist, er på et miks af
emballager (og ikke andet plast/metal/karton) i hård plast (ikke i blød plast). Dermed er der tale om
et mangelfuldt dansk datagrundlag bag ønsket om fraktionssammenblandinger, hvilket
underbygges i Vidensnotat om konsekvenserne ved sammenblanding af fødevarekartoner med
plastfraktion af Marianne Bigum, Plastekspert, ansat hos Rambøll, sep. 2020 (Bilag 1)
Thomas Fruergaard Astrup, professor på DTU, har foretaget analyser, der generelt viser, at en øget
sammenblanding af fraktioner med den nuværende også vil medføre øget risiko for a) forurening på
tværs af fraktionerne, b) lavere renhed af de udsorterede fraktioner, og dermed c) potentielt lavere
genanvendelse af de berørte fraktioner.
Figuren på slide nr. 5 i
Thomas Fruergaard Astrups præsentation viser, a) hvordan selv ret ens
sorteringsordninger kan medføre en varierende genanvendelseskvalitet, men også b) at øget
sammenblanding (centralsortering) kan medføre dårligere kvalitet og ringe genanvendelse af det
indsamlede plastaffald.
På 4PET Faerch’s PET genanvendelsesanlæg
i Holland oplever man, at en øget kontaminering af
plastaffaldsstrømmen fra multimaterialer og andre typer emballage, er med til at hæmme
udbyttegraden (yield) og kvaliteten af slutproduktet. Jo renere og mere ensartede fraktioner man
modtager på genoparbejdelsesanlæggene, jo bedre slutprodukt og jo mere værdiskabelse er der
for hele den cirkulære infrastruktur.
I forbindelse med møder og drøftelser vedr. høringsmaterialet med forskellige aktører er vi
desværre stødt på dette udsagn:
”Plasten
skal jo alligevel sorteres, så derfor kan man lige så godt
mikse den med mad- og drikkekartoner
og metal”.
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 3 af 10
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Henvendelse af 19/11-20 fra Plastindustrien om sammenblanding af affaldsfraktioner
2285571_0004.png
Vi er bekymrede over den manglede faglighed i udsagn som disse, og det flugter på ingen måde
med den fælles ambition om en høj reel genanvendelsesprocent med fokus på kvalitet.
Plastindustrien frygter, at dette kan udvikle sig til en ny
MGP-sag (metal, glas og plast),
hvor store
investeringer skal tilbagerulles pga. et vakkelvornt fagligt fundament for beslutningen. I rapporterne
omkring kvaliteten af MGP-indsamlingen er det netop den bløde plast, som er særligt udfordrende,
hvilket også kan være tilfældet ved sammenblanding af plast og mad- og drikkevarekartoner.
Endvidere frygter vi, at antallet af aftagere af fraktionen vil blive yderst begrænset. Det vil sætte
forsyningssikkerheden på spil og bevirke, at den generelle mangel på sorteringskapacitet i EU og
mulighederne for, at plasten igen ender uhensigtsmæssige steder, forbliver. En pointe der også
fremgår af notat fra Marianne Bigum (Bilag 1).
Vi mener, at fraktionssammenblandinger som f.eks. plast/mad- og drikkevarekartoner + plast/mad-
og drikkevarekartoner/metal ikke må gennemføres før, at der foreligger en fyldestgørende faglig
begrundelse for, at det ikke vil få en negativ effekt på plastens genanvendelseskvalitet.
Endvidere vil vi kraftigt opfordre til, at hele værdikæden involveres i dette vigtige
kortlægningsarbejde, så de genanvendelsesvirksomheder og emballageproducenter, som reelt set
skal bruge råvarerne, også bliver hørt.
Undersøg hvorvidt mad- og drikkevarekartoner kan indsamles sammen med
papir/pap
Mad- og drikkevarekartoner skal i sidste ende som udgangspunkt genanvendes samme sted som
papir og pap.
Eksempelvis hos virksomheden
Danfiber,
som skriver, at de kunne have interesse i mælkekartoner
eller den svenske virksomhed
Fiskeby,
som er interesseret i at modtage danske mad- og
drikkekartoner.
Vi ved dog fra drøftelser i værdikæden, at det at kombinere indsamlingen af papir/pap med mad- og
drikkekartoner muligvis også forringer kvaliteten af den endelige genanvendte råvarer.
Vi vil derfor opfordre til, at denne mulighed fagligt undersøges nærmere inden, der træffes en
endelig faglig beslutning
på lige fod med en undersøgelse af konsekvenserne ved at
sammenblande plast og metal.
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 4 af 10
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Henvendelse af 19/11-20 fra Plastindustrien om sammenblanding af affaldsfraktioner
2285571_0005.png
Højt genanvendelsesmål afspejles ikke i handlinger
40% af plastråvarerne - der forbruges i EU - anvendes til emballager ifølge Plastics Europe.
Det vil sige, at hvis vi i samfundet skal bruge mere genanvendt plast i nye produkter og derved
spare
store mængder CO2
er vi nødsaget til også at kunne bruge genanvendt plast i emballager.
Plastemballager skal leve op til en masse funktionaliteter og må samtidig aldrig gå på kompromis
med forbruger- og fødevaresikkerheden. Der stilles derfor store krav til kvaliteten i den genanvendte
plast, når den skal bruges til emballager.
Det kan dog lade sig gøre, og der er stor efterspørgsel efter netop disse typer af genanvendt plast.
Et godt eksempel er genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen, som har
udviklet en
teknologi,
der kan få non-food emballagemateriale ud af husholdningsplasten fra Reno Nord. Det
har taget 5 år at udvikle teknologien gennem MUDP-projekt og denne udvikling er nu i fare, hvis der
fremadrettet kommer rester af mad- og drikkevarekartoner i.
Det altoverskyggende fokus i genanvendelsen af plast fra husholdningsaffaldet er i hvert enkelt led
af processen kvaliteten, så genanvendelsesvirksomhederne kan få så meget højkvalitets
genanvendt plast ud af husholdningsaffaldet som muligt.
Jo bedre kvalitet, jo stærkere et marked for afsætning af den genanvendte plast til en fornuftig pris.
Når det genanvendte plast er af en høj kvalitet, kan det afsættes til den danske plastindustri, som
dermed får en konkurrencefordel, som vil skabe arbejdspladser og øget eksport. En pointe der også
lægges vægt på i den faglige vurdering fra Marianne Bigum (Bilag 1).
Hver indsats i indsamlings-, sorterings- og genanvendelses-leddet koster penge, og hvert led
påvirker kvaliteten og mængden. Kvalitet og økonomi hænger derfor uadskilleligt sammen.
Plastindustriens Genanvendelsessektion vurderer, at det koster min. 2 kr. pr. kilo plast for hvert
enkelt procesled, der udføres.
Det er dermed både fordyrende og forringer kvaliteten, hvis materialeudgangspunktet er for mikset.
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 5 af 10
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Henvendelse af 19/11-20 fra Plastindustrien om sammenblanding af affaldsfraktioner
2285571_0006.png
Så det kan godt være, at det er billigere at indsamle plasten i et miks, men det fordyrer
slutproduktet samt kvaliteten og mængderne. En pointe der bestemt også er værd at tage med i det
kommende producentansvar på emballage, når der skal arbejdes for effektivisering af
omkostningsniveauet.
Hvis Danmark ønsker at blive en grøn genanvendelsesnation, er det essentielt, at fokus ændres fra
”hvad forbrugerne og anlæg kan sortere” til ”hvordan vi får et højkvalitets plastmateriale ud af
genanvendelsen”.
Miljøministeriet arbejder for netop denne dagsorden gennem European Plastic Pact, som
miljøministerier Lea Wermelin (og den danske plastindustri m.fl.) har tiltrådt, hvilket ikke afspejles i
de bestemmelser for kombineret indsamling, der anbefales i vejledningen.
Der kunne med fordel skrives en passage i §25 stk. 3, hvor der stilles krav til den reelle
genanvendelse af plastaffaldet, at der også skal arbejdes for en høj kvalitet af det genanvendte
materiale, så alle arbejder efter samme formål.
Lige nu, er der fokus på de omkostninger der er mellem kommunerne og sorteringsanlæg for at
indsamle og sortere plasten. Det medfører, at kvaliteten i råvaren bliver dyrere og sværere at få
noget godt ud af.
Når producentansvaret implementeres, vil der være fokus på at omkostningsoptimere i hele
værdikæden, så de genavendte råvarer, kan sælges til bedst mulig pris med bedst mulig kvalitet.
Denne omstilling skal vi arbejde for allerede nu, når den helt store omstillingsmulighed for
genanvendelse af plast er i gang.
Vi mener, det er essentielt at holde fast i at særskilt sortering altid er at foretrække, for at sikre så
god kvalitet som muligt. En kombination af indsamlingen bør kun ske, hvor der er plads- eller
logistiske udfordringer, hvilket bør fremgå af vejledningen.
Høje ambitioner kan skabe nye løsninger
Som tidligere nævnt bifalder vi, at de nye bekendtgørelser sikrer en klar strømlining af de
kommunale affaldsindsamlinger, hvilket skal være hovedessensen i implementeringen.
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 6 af 10
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Henvendelse af 19/11-20 fra Plastindustrien om sammenblanding af affaldsfraktioner
2285571_0007.png
Vi ønsker som udgangspunkt en separat plastfraktion, hvor der ikke er mikset andet materiale i, idet
det er en af forudsætningerne for en høj kvalitet i slutproduktet. Vi har imidlertid også kendskab til
projekter, som er mere ambitiøse end de præsenterede sortering- og indsamlingsmuligheder, hvor
den indsamlede plastfraktionen adskilles yderligere i del-strømme.
Eksempelvis har Vesthimmerlands Kommune over en periode fået borgerne til at frasortere blød
plast for sig, som dernæst afhentes hos borgerne og fragtes direkte til
genanvendelsesvirksomheden Genplast. Indsatsen har medført en reel
genanvendelsesprocent på
98,
da flere af de fordyrende og forurenende sorteringsled derved undgås.
Vi ønsker, at lokale projekter og testforsøg som disse kan fortsætte, Vi opfordrer derfor til, at det
også fremgår af selve teksten i bekendtgørelsen, uden der bliver gået på kompromis med den
generelle strømlining af affaldsindsamlingen.
Affaldshierarkiet trænger til en opdatering
I takt med at dagsordenen om cirkulær økonomi, genbrug og genanvendelse udvikler sig, vil det
være hensigtsmæssigt at foretage en tilpasning af affaldshierarkiet, således det fremstår både mere
aktuelt og fremtidssikret.
Der bør være en differentiering i genanvendelsesniveauet, så der først og fremmest bliver arbejdet
for en genanvendelse med fokus på høj kvalitet, hvor egenskaberne i materialet forbliver specifikke
(cirkulær genanvendelse - eksempelvis fødevareemballage til fødevareemballage).
Under dette niveau bør der fremgå en type af genanvendelse, hvor materialets egenskaber bliver
mere brede og plastmaterialet kan bruges til mange typer af produkter (spiral genanvendelse
eksempelvis non-food emballager og havebænke).
Endvidere vil det være en god idé tydeligt at definere, hvor kemisk genanvendelse af plast er
placeret i affaldshierarkiet. Hvis plasten bliver kemiske genanvendt til nye plastprodukter, vil vi
argumentere for, at det kan defineres som genanvendelse på et niveau lige under den mekaniske
genanvendelse af plasten.
Præcisering ift. bionedbrydelig plast
I vejledningen for sortering fremgår det, at bionedbrydelig plast skal nedbrydes på industrielle
anlæg, hvilket vi er helt enige i.
Det bør dog fremgå mere tydeligt, at bionedbrydelig plast skal sorteres som restaffald, da der ofte
er stor usikkerhed på dette område hos borgerne.
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 7 af 10
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Henvendelse af 19/11-20 fra Plastindustrien om sammenblanding af affaldsfraktioner
2285571_0008.png
Endvidere mener vi, at sætningen i Vejledningen om sorteringskriterier under pkt. 3.4
”i tilfælde
af,
at den bionedbrydelige plast bliver indsamlet sammen med ’almindelig plast’ til genanvendelse, vil
det ofte blive sorteret fra som restprodukt i sorteringsprocessen og derefter blive sendt til
forbrænding…”
skal ud, så der ikke er fokus på fejlene,
men i stedet på reglerne.
Vi frygter, at den sætning kan misforstås og vil gøre det legitimt at blande bionedbrydeligt plast med
det konventionelle plast, og det vil være katastrofal for genanvendelseskvaliteten. Der bør i stedet
tydeligt stå, at bionedbrydelig plast skal sorteres som restaffald.
Præcisering ift. presenninger
I vejledningen for sortering fremgår følgende sætning
under pkt. 3.4: ”Plastaffaldet
må ikke
indeholde affald, der kan give problemer i genanvendelsen fx emballage, der har indeholdt plante
og insektgift, PVC, plastprodukter med elektronik og presenninger”.
Vi stiller spørgsmålstegn ved, at netop presenninger er anført som det eneste konkrete produkt. I
Danmark sælges der både presenninger, som er fremstillet af PE og PVC, hvorfor presenninger
ikke er et entydigt eksempel på et produkt, der kan være udfordrende at genanvende.
Vi foreslår, at
’presenninger’ fjernes fra ovenstående formulering, da eksemplet forvirrer mere end
det gavner. Derimod er presenninger mere korrekt oplistet i afsnittet om blød plast i bilag 1.
EPS-sortering
krav på genbrugspladser og for erhverv
I lighed med EPS-branchen anbefaler vi, at alle kommuner pålægges at sikre særskilt indsamling af
EPS til genanvendelse via kommunale genbrugspladser (en såkaldt bringe-ordning).
Indsamlingen bør ske, således at det lokale erhvervsliv ligeledes kan opnå fordel af indsamlingen
og således at der sikres kvalitet i genanvendelsen af EPS.
Da EPS er et rent og let genkendeligt materiale, hvor der kan sikres meget høj kvalitet i det
genanvendte materiale, vil en ordning, hvor EPS afleveres på kommunale genbrugspladser, sikre
den cirkulære økonomi og være særdeles miljø- og klimamæssig attraktiv.
I lighed med EPS-branchen har vi noteret os, at enkelte kommuner (som ikke indsamler EPS i
særskilt fraktion) henviser til at materialet er svært at genbruge og genanvende.
Det beror på en klar misforståelse, idet der findes adskillige, såvel tekniske som lønsomme,
løsninger, der allerede er implementeret i flere danske kommuner.
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 8 af 10
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Henvendelse af 19/11-20 fra Plastindustrien om sammenblanding af affaldsfraktioner
2285571_0009.png
Opbakning til forslag om forbedret indsamling af storskrald, mere
gennemskuelige regler for erhvervsaffald og øget brug af piktogrammer
Plastindustrien vil gerne rose afsnittet, der handler om, at indsamlingsordninger for storskrald skal
forbedres på en sådan måde, at der kommer øget fokus på genbrug eller høj reel genanvendelse.
Der er nemlig plads til forbedring på dette område.
TV2 Lorry
har for nylig bragt flere indslag, som
viser, at visse kommuner i hovedstadsområdet sender al indsamlet storskrald til forbrænding, mens
andre kommuner
ved hjælp af frivillige organisationer
fremmer genbrug og genanvendelse.
Endvidere vil vi gerne positivt fremhæve afsnittet omkring mere gennemskuelige regler for
affaldsproducerende virksomheders affaldshåndtering.
Vi bifalder også, at det tydeliggøres, at de affaldsproducerende virksomheder selv skal
dokumentere, hvor meget af det genanvendelige affald, der reelt bliver genanvendt. Det er
eksempelvis godt i forhold til at fremme genanvendelsen af de lidt mere udfordrende fraktioner
såsom PVC.
Der kunne med fordel tilføjes nogle retningslinjer for, at det genanvendelige affald ikke bør
opbevares eller transporteres på en måde, så genanvendelseskvaliteten forringes. Eksempelvis bør
ren plast ikke opbevares på jord/sand eller uden overdækning, da det dermed potentielt set vil blive
mikset med jord og vand, hvilket har en direkte effekt på pris og kvalitet.
Endelig vil vi gerne kvittere for den landsdækkende udbredelse af affaldspiktogrammer, som gør
det nemmere for emballageproducenter at mærke produkterne og understøtter borgernes
sorteringsindsats.
Et supplerende forslag er at kombinere de farverige piktogrammer med en ensrettet
sætning/formulering, som emballageproducenter/påfyldere har mulighed for at anvende i de
tilfælde, hvor der ikke er plads til de illustrative piktogrammer på emballagen.
Afrunding:
Som tidligere nævnt er Plastindustrien tilfredse med, at der efter mange års stilstand nu sker en
større grøn reform af affaldsområdet. Dette er til gavn for både klimaet og danske
plastgenanvendelsesvirksomheder.
Imidlertid er der stadigvæk flere punkter i vejledningerne og bekendtgørelsen, som giver os
anledning til faglig bekymring
i særdeleshed sammenblandingen af plastaffald med mad- og
drikkevarekartoner.
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 9 af 10
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Henvendelse af 19/11-20 fra Plastindustrien om sammenblanding af affaldsfraktioner
2285571_0010.png
Derfor opfordrer vi på det kraftigste til, at der bliver foretaget mere faglig kortlægning og konkrete
præciseringer og analyser
som skitseret i vores høringssvar
inden den endelige
implementering.
Afslutningsvis skal vi naturligvis nævne, at vi og vores medlemsvirksomheder står til fuld rådighed
for yderligere spørgsmål eller kommentarer, såfremt dette måtte blive relevant.
Med venlig hilsen,
Christina Busk
Miljøpolitisk chef i brancheforeningen Plastindustrien
[email protected]
3330 8630
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 10 af
10