Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 124
Offentligt
2282284_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-17294
Den 16. november 2020
Til udvalgets orientering fremsendes hermed invitation til teknisk gennemgang af resultater fra årets
NOVANA-rapport.
Årets NOVANA-rapport, der sammenfatter de seneste målinger af naturens og vandmiljøets tilstand
(2019), udgives i begyndelsen af næste år. Inden udgivelsen af rapporten offentliggøres
hovedresultaterne den 16. december på et møde for interessenterne. I den forbindelse vil jeg gerne
invitere jer til en komprimeret præsentation den 15. december, hvor Aarhus Universitet og GEUS vil
formidle de væsentligste resultater fra overvågningsprogrammet.
NOVANA-rapporten om kvælstof, stoftransport og afsnit med tilknytning til stoftransporten i de
øvrige rapporter er i år forsinket på grund af usikkerheden omkring de nedbørsdata, der indgår i
beregningerne af fosfor- og kvælstoftilførslen. Resultaterne fra rapporterne relateret til stoftransporten
vil blive præsenteret, når der er fundet en løsning i sagen vedrørende nedbørsdata.
Ved præsentationen præsenteres resultater fra overvågningsprogrammet vedrørende naturtyper, arter,
luft, søer (minus stoftilførsel), vandløbsøkologi, grundvand og marine områder (undtagen de dele, der
relaterer sig til stoftilførsel).
I inviteres derfor til en gennemgang af de seneste resultater fra NOVANA
den 15. december kl. 16.45-17.30 i Miljø- og Fødevareministeriet, Slotsholmsgade 12.
Såfremt I ønsker at deltage ved præsentationen den 15. december kl. 16.45-17.30, bedes I tilmelde jer
til [email protected] inden den 13. december kl. 12.00. Grundet Covid-19 er pladsen
begrænset, og rådgivere er derfor velkomne til at deltage via Skype.
Lea Wermelin
/
Cecilie Spanner Rydeng
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk