Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 123
Offentligt
2282269_0001.png
Notat om zonering af Danmarks kyster og lavbundsarealer i relation til
fremtidige havspejlsstigninger og øget vinternedbør
Sikring af væsentlige værdier langs lave kyster og i ådale har været et varmt politisk emne som
resultat af de senere års mange store storme. Med de forventede havspejlsstigninger og den øgede
vinternedbør kan der forventes et fortsat stigende politisk pres for at modvirke skaderne heraf ved
øget kystsikring og øget vandafledningskapacitet i vores å-systemer.
For at undgå, at dette
udvikler sig helt ’ukontrollabelt’ med krav om store offentlige bevillinger
snart det ene sted, snart det andet, foreslår DOF, at der nedsættes en Kyst- og Lavbundskommission
med henblik på at udarbejde et oplæg til, hvor der er så store samfundsinteresser fx i form af
infrastruktur, at det er en offentlig (kommunal eller statslig) opgave at sikre dem, og hvor det er op
til grundejerne selv
–
indenfor lovens rammer
–
at sikre sig. Herunder bør der tages stilling til, hvor
der bør gennemføres naturgenopretning
ved at bruge naturens bufferkapacitet til at ’opsuge’ større
vandmængder i ådalene og fx lade strandenge og lavvandede områder brede sig ind i land.
Dette bør ske i respekt for, at Danmarks lavvandede kystområder er unikke naturområder, som vi er
forpligtede til at forvalte ansvarligt i henhold til en række internationale aftaler, herunder EU-
lovgivningen. Hertil kommer, at et meget stort antal kystområder er blevet inddigede og afvandede
på steder, hvor det aldrig skulle være sket, men der nu er problemer med dyrkningssikkerheden.
Tårup Inddæmmede Strand ligger ved Kerteminde og er et eksempel på de 174 lavvandede fjorde og
kystlaguner, der blev afvandet i 1900-tallet, og som aldrig burde være gennemført. Johannes Larsen:
Bygevejr i April, Taarbystranden, 1906.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Henvendelse af 16/11-20 fra Dansk Ornitologisk Forening om kystsikring
Da den største trussel mod vores lavvandede kyster som levesteder for hundredtusinder af
vandfugle netop er stigende havspejl, er det afgørende, at tabet af disse områder kan kompenseres
ved, at nye lavvandede områder opstår i kraft af, at vandet kan brede sig ind i land. Der er derfor et
stort behov for naturgenopretning mange steder, sådan som Aage V. Jensens Fonde har vist det ved
Gyldensteen Strand på Nordfyn.
Vi er bekendt med, at der allerede er gennemført flere udredninger af, hvor kysterne er særlig
udsatte, men vi foreslår, at man tager skridtet videre, så en sådan kommissions arbejde leder frem til
en form for zonering, der fastslår, hvor det offentlige har ansvaret, og hvor ikke
–
og ikke mindst
hvor det er mest hensigtsmæssigt at lade vandet brede sig landværts.
For os at se er en sådan zonering den bedste vej frem, hvis ikke denne problematik skal blive en
alvorlig belastning for såvel myndigheder som naturen med
ad hoc-løsninger,
der dikteres af
pludseligt opståede højvandssituationer eller lignende.
–
Og det bliver et bundløst kar at fylde med
offentlige bevillinger til stadig dyrere kystsikring.
En sådan vilkårlighed kan ingen være tjent med.
Dansk Ornitologisk Forening
16. november 2020