Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 122
Offentligt
2281959_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 3685
Den 16. november 2020
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed redegørelse for mulighederne for at sikre et stabilt
økosystem i Ringkøbing fjord i relation til drift af slusen i Hvide Sande.
Udvalget blev i februar 2020 orienteret om miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord, herunder at
Miljøstyrelsen ved NOVANA-overvågningen i 2019 konstaterede en markant forværring af tilstanden i
fjorden. Det fremgik ligeledes af orienteringen, at Miljø- og Fødevareministeriet vil arbejde videre med
at afdække årsagerne til udviklingen i fjorden og se nærmere på, hvordan forholdene i fjorden kan
forbedres.
Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet har på den baggrund udarbejdet vedlagte redegørelse for
mulighederne for at sikre et stabilt økosystem i Ringkøbing fjord i relation til drift af slusen i Hvide
Sande. Det fremgår af redegørelsen, at der i 2020 ses en begyndende forbedring af miljøtilstanden i
fjorden, og at der er foretaget en optimering af driften af slusen i Hvide Sande, der forventes at kunne
bidrage til et stabilt økosystem i fjorden med tilstrækkeligt stort vandskifte og saltholdighed.
Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet vil kvartalsvist følge op på effekten af miljøtilstanden i fjorden ved
den optimerede slusedrift.
Lea Wermelin
/
Merete Løvschall
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk