Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 120
Offentligt
2281008_0001.png
TALEPAPIR
Svar:
-
Jeg vil forelægge dagsordenen for det uformelle videomøde
for EU’s land-
brugs og fiskeriministre den 16. november 2020, som erstatter det formelle
rådsmøde, der er aflyst på grund af covid-19.
1.
-
Det er en meget kort dagsorden for videomødet, da eneste egentlige punkt
på rådsmødet er
markedssituationen for landbrugsvarer.
Det er et tilba-
gevendende punkt, hvor Kommissionen præsenterer prisudviklingen for en
række centrale landbrugssektorer.
-
Generelt har covid-19 betydet et skift i forbrugermønstre, som også har på-
virket fødevaremarkedet. Forbrugerne efterspørger færre af de lidt dyrere
produkter, som normalt indtages på restauranter, og det har ramt visse
brancher hårdt. Generelt har vi dog set en stabilisering af priserne efter
sommer for eksempel i forhold til oksekød, men med nye nedlukninger
mange steder i Europa går vi selvfølgelig en usikker tid i møde.
-
Derudover er det nok især Kommissionens analyse af grisekød, som er inte-
ressant. Prisen herhjemme er i løbet af 2020 faldet, så den nu ligger knap 30
% under niveauet samme tid i 2019, men det var også rekordhøjt. Det skyl-
des dels, at fundene af afrikansk svinepest i Tyskland øger udbuddet på det
europæiske marked, da mange eksportmarkeder er lukkede for tysk kød.
-
Samtidig er en række danske slagterier blevet afskåret fra at eksportere til
Kina på grund af covid-19 tests af de ansatte, så slagterierne kan ikke ind-
hente det tabte, selvom der ellers er stor efterspørgsel på det marked.
-
Derudover er Brexit selvfølgelig et stort usikkerhedsmoment lige nu i for-
hold til markedssituationen.
1
Samrådsspørgsmål P:
”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende dagsorden
for uformelt videomøde (landbrug og fiskeri) den 16. november 2020 samt
eventuelle sager, hvortil der søges mandat i Europaudvalget.”
(Det talte ord gælder)
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 12/11-20 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. november 2020
2281008_0002.png
TALEPAPIR
-
Ud over markedssituationen har jeg to punkter med som ikke er på dagsor-
denen for rådsmødet, men som vi forventer snart bliver vedtaget.
2.
-
Punkt 2 er fastsættelse af
fiskerimuligheder i 2021 og 2022 for fiskeri ef-
ter visse dybhavsbestande.
Det er især skolæst, som er af relevans for de
danske fiskere i Skagerrak/Kattegat og her fastsættes en begrænset bi-
fangstkvote, hvilket regeringen kan støtte.
-
I forbindelse med forslaget om fiskerimuligheder for dybhavsbestande for-
venter jeg også, at kvoten for sperling kommer op. På sidste rådsmøde i ok-
tober blev der fastsat fiskerimuligheder for sperling i Nordsøen og Skager-
rak/Kattegat for 1. november-31. december 2020.
-
Normalt vil kvoten blive fastsat frem til den 31. oktober i det følgende år,
men på grund af forhandlingerne mellem EU og Storbritannien ønskede
Kommissionen kun, at fiskerimulighederne blev fastsat for perioden novem-
ber-december 2020.
-
Kvoten i denne periode blev fastsat til 30.000 tons, men fra regeringens side
blev det rejst, at dette niveau af fiskerimuligheder forventes at være be-
grænsende for det danske fiskeri efter arten. På den baggrund arbejder vi
for, at fiskerimulighederne efter sperling øges med 20.000 tons for den
nævnte periode på et kommende rådsmøde eller i skriftlig procedure.
-
Forøgelsen vil til fulde være inden for rammerne af den videnskabelige råd-
givning fra ICES, og det håber vi altså kan falde på plads snarest.
3.
-
Punkt 3 er mandat til Kommissionen til forhandlinger om en
fiskeriaftale
mellem EU, Norge og Storbritannien.
Det skyldes selvfølgelig, at en række
bestande, der i dag er forvaltet mellem EU og Norge efter Brexit vil være fæl-
les mellem de tre parter. Det drejer sig om torsk, kuller, sej, hvilling, rød-
spætte, sild og makrel i Nordsøen.
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 12/11-20 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. november 2020
2281008_0003.png
TALEPAPIR
-
Formålet med aftalen er selvfølgelig, at fiskeriet efter de fælles bestande i
Nordsøen sker i overensstemmelse med princippet om at sikre den langsig-
tede bevarelse og bæredygtighed.
-
Aftalen må dog nok ventes at være relativ overordnet, sådan som rammeaf-
talen mellem EU og Norge fra 1980 også er, og sådan som den nyligt indgået
aftale mellem Storbritannien og Norge også er. I tillæg til den trilaterale af-
tale mellem EU, Norge og Storbritannien skal aftalen mellem EU og Norge
også opdateres.
-
Mandatet til Kommissionen lægger således blandt andet op til, at aftalen
skal sikre opretholdelse af gensidig adgang og stabile kvoteandele med år-
lige eller flerårige samlede tilladte fangstmængder. Derudover skal aftalen
beskrive samarbejde om kontrol og indsamling af data. Med andre ord skal
man fastlægge den ramme, der kan ligge til grund for de løbende forhandlin-
ger mellem parterne.
-
Forhandlingerne om de kommende aftaler vil afvente, at der er større klar-
hed om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Og selvom det
er indtrykket, at forhandlingerne er intensiveret, venter vi jo stadig på gen-
nembruddet. Vi vender også tilbage til spørgsmålet i december, hvor fiskeri-
mulighederne for 2021 i blandt andet Nordsøen og Skagerrak/Kattegat jo
skal fastlægges.
---o0o---
-
Under
siden sidst
vil jeg netop orientere om de kommende forhandlinger
om fiskerimulighederne for 2021 i blandt andet Nordsøen og Skager-
rak/Kattegat, da jeg vil have denne sag med til forhandlingsoplæg i decem-
ber.
-
Forhandlingerne vedrører blandt andet de bestande, som jeg lige nævnte,
som er delt med Norge og Storbritannien. Så det bliver et kompliceret for-
handlingsforløb. Det betyder også, at Kommissionens forslag fra 27. oktober
faktisk ikke indeholder ret mange tal og det gælder ikke mindst for de mest
3
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 12/11-20 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. november 2020
2281008_0004.png
TALEPAPIR
centrale arter for Danmark. De afventer nemlig forhandlinger med tredje-
lande.
-
Generelt viser rådgivningen fra Det Internationale Havundersøgelsesråd,
ICES, at torsk fortsat er en udfordring blandt andet i Nordsøen og Skagerrak
samt i Kattegat. Andre bestande som for eksempel rødspætte, kuller og
tunge har det godt.
-
Torsk i Nordsøen og Skagerrak er en af de fælles bestande med henholdsvis
Norge og Storbritannien, og hvor Kommissionen derfor ikke har fremlagt et
forslag til en kvote. I forslaget er der imidlertid en videreførelse af dette års
supplerende foranstaltninger for torsk i Kattegat i form af selektive redska-
ber eller projekt med fuldt dokumenteret fiskeri med kameramonitorering.
-
For ål foreslår Kommissionen også en uændret videreførelse af dette års for-
anstaltninger i form af en sammenhængende tre måneders lukkeperiode,
som fastlægges af det enkelte medlemsland mellem den 1. august 2021 og
den 28. februar 2022.
-
Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2020 fastsættes
på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bære-
dygtigt udbytte (MSY) samt fastsatte forvaltningsplaner og strategier. Rege-
ringen lægger desuden vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone
fra 1. januar 2021.
-
Vi vil gå nærmere i detaljer i forbindelse med, at sagen forelægges til for-
handlingsoplæg i december. Og så modtager I inden længe et grundnotat
med beskrivelse af sagen.
-
Endelig vil jeg blot nævne, at der på sidste rådsmøde i oktober blev opnået
enighed om en generel indstilling om EU’s landbrugsreform. Der er over-
sendt en skriftlig orientering om resultatet i sidste uge.
4