Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 11
Offentligt
2258771_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Vil ministeren give en status for arbejdet i EU-regi
med at øge mulighederne for at regulere ulven i
Danmark og redegøre for Danmarks alliancer med
andre lande?
Svar
Tak for spørgsmålet, som jeg vil besvare i det
følgende.
Regeringen arbejder aktivt på at skabe opbakning
hos andre EU-lande til en øget fleksibilitet i
ulveforvaltningen, herunder i forhold til regulering
af ulve i EU.
Rammerne for arbejdet og vores prioriteter er:
1. Vi fortsætter arbejdet for at skabe et større
nationalt råderum i forvaltningen af ulv, så der
lægges større vægt på de økonomiske, sociale og
kulturelle behov og til regionale og lokale særpræg.
Vi arbejder særligt for at gøre det muligt i højere
grad at regulere eller flytte ulve for at undgå, at ulve
vænner sig til mennesker. Danmark er et lille land
med høj befolkningstæthed, og vi skal sikre, at vi har
de nødvendige værktøjer til at forebygge, at der sker
tilvænning.
1
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 11: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 7/10-20 om regulering af ulve
2258771_0002.png
TALEPAPIR
2. Samtidig arbejder vi for, at hensynet til utryghed
og frygt hos befolkningen i højere grad kan
inddrages i forvaltningsbeslutninger.
Det gør vi ved:
1. at tage initiativ til at samle en koalition af
ligesindede EU-lande, der kan lægge pres på EU-
Kommissionen for at sikre et større nationalt
råderum i forvaltningen af ulv og
2. ved at afsøge muligheden for et nordisk
samarbejde om ulveforvaltning og for at blive enige
om en fælles nordisk erklæring i Nordisk
Ministerråd om forvaltning af ulve.
Fra dansk side har vi også på forskellig vis sat
fleksibel ulveforvaltning på dagsordenen i EU:
1. Vi gør på møder og skriftligt løbende EU-
Kommissionen opmærksom på, at Danmark ønsker
en mere fleksibel forvaltning af ulv.
2. Danmark har bakket Finland op i en sag for EU-
domstolen, og fremført det synspunkt, at hensynet
til bekymringen i den del af befolkningen, der bor
tæt på ulven, bør kunne tillægges vægt i
forvaltningsbeslutninger.
3. Danmark støttede også sammen med
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 11: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 7/10-20 om regulering af ulve
2258771_0003.png
TALEPAPIR
Frankrig, Italien, Estland og Letland en erklæring til
EU-Kommissionen om behovet for øget fleksibilitet,
også i forhold til regulering af problemulve.
4. Og jeg har støttet Sloveniens ønske om mere
fleksibel forvaltning og opfordret EU-Kommissionen
til at undersøge, hvordan habitatdirektivet kan
anvendes på en mere fleksibel måde, der behørigt
tager hensyn til økonomiske, sociale og kulturelle
hensyn.
5. Senest har jeg ifm det uformelle
miljøministermøde i Berlin i sidste uge haft
bilaterale drøftelser med mine kollegaer fra Letland
og Slovenien
Så vi har taget en række skridt, men der er ikke et
quick fix. Vi har allierede. Det er især Frankrig,
Italien, Estland og Slovenien.
Men det er en svær opgave. Der er hos EU-
Kommissionen og et flertal af lande umiddelbart
ikke et ønske om at gå samme vej.
Derfor er jeg også optaget af, at vi
på den nationale bane gør alt hvad vi kan for at
hjælpe dem, der oplever ulvens tilbagekomst på
tætteste hold.
Jeg vil gå så langt som muligt inden for de gældende
rammer for at sikre, at forvaltningen af ulv i
Danmark sker på en måde, der tager mest muligt
3
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 11: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 7/10-20 om regulering af ulve
2258771_0004.png
TALEPAPIR
hensyn til lokalbefolkningen dér, hvor ulven har
slået sig ned.
Problemulve kan reguleres i dag. Det kan f.eks. ske,
hvis en ulv mister sin skyhed over for mennesker
eller hvis en ulv gentagne gange angriber husdyr bag
fungerende ulvesikrede hegn.
Sådanne ulve har vi endnu ikke oplevet i Danmark.
Miljøstyrelsen har endnu ikke modtaget en
ansøgning om regulering af en problemulv og har
derfor ikke haft lejlighed til at bruge de muligheder,
som ligger i problemulvedefinitionen.
Ulve, der er til fare for mennesker, vil altid kunne
skydes af politiet eller Naturstyrelsen. Det har vi
heldigvis heller ikke set i Danmark.
Regeringen er optaget af at forebygge ulveangreb på
husdyr. Derfor har jeg i august bedt Miljøstyrelsen
om at igangsætte to nye tiltag, som supplerer de 4
indsatser jeg igangsatte i oktober 2019, som også
havde til formål at forebygge ulveangreb.
For det første har styrelsen i gangsat et
forsøgsprojekt med tilskud til en ny type ulvesikring
af mobile hegn, som er lettere at sætte op. Ulvesikre
hegn virker, men der kan være en særlig udfordring
med at ulvesikre mobile hegn, og det skal vi have
løst. Derfor har Miljøstyrelsen i dialog med de
berørte fåreavlere fundet frem til en ny form for
4
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 11: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 7/10-20 om regulering af ulve
2258771_0005.png
TALEPAPIR
ulvesikring af mobile hegn, og den skal nu afprøves i
praksis.
For det andet har styrelsen udvidet de hegnstyper,
der i dag gives tilskud til med en ny type hegn, som
er lettere at vedligeholde Det er typisk mere
ressourcekrævende at vedligeholde et ulvesikret
fårehegn end et almindeligt fårehegn. Det ekstra
tidsforbrug afhænger af faktorer som hegnets
længde, landskabet, vegetation mv.
Den hegnstype, som man nu kan få tilskud til, er
særligt relevant i store områder, som afgræsses af
får, og hvor vedligehold kan være særligt
ressourcekrævende.
De udfordringer, der er med mobile hegn og
vedligehold, er noget som DF har været med til at
sætte fokus på, og det synes jeg er positivt.
Ulven skaber en ny virkelighed, som vi må forholde
os til. Det kræver et tæt samarbejde med dem, der
oplever ulvens tilbagevenden på tætteste hold, og
det kræver en åbenhed og en fleksibilitet fra både
myndigheder og berørte borgere i forhold til at
afprøve nye løsninger. Jeg ved at både
Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen er i løbende dialog
med de hårdest ramte fåreavlere.
Ved årsskiftet kommer Vildtforvaltningsrådet med
sine anbefalinger til en ny forvaltningsplan for ulv.
Jeg ved, at øget internationalt samarbejde om
5
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 11: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 7/10-20 om regulering af ulve
2258771_0006.png
TALEPAPIR
forvaltning af ulv er noget, de har drøftet. Jeg ser
frem til at modtage anbefalingerne fra
Vildtforvaltningsrådet.
Ulvens genindvandring til Danmark skaber nogle
udfordringer. Ikke alle udfordringer kan vi løse på
egen hånd. Jeg optaget af, at vi får så stort et
nationalt råderum som muligt. Og derfor fortsætter
jeg og regeringen arbejdet i EU-sporet selvom det
ikke er let.
Samtidig arbejder jeg og regeringen målrettet på at
udnytte de gældende rammer fuldt ud for at sikre, at
den danske forvaltning tager mest muligt hensyn til
de mennesker, der bor og arbejder dér hvor ulven
har slået sig ned.
6