Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 108
Offentligt
2277211_0001.png
#BREVFLE
Modtager
HR og Arbejdsmiljø
Kære medarbejder
Lige nu arbejder du hjemme eller er hjemsendt fra arbejdet, fordi du har tilknytning
til minkavlere og minkbesætninger. En konsekvens af, at corona-epidemien hurtigt
spredte sig blandt mink i det nordjyske.
Vi er opmærksomme på, at det er en usædvanlig og sikkert ikke nem situation for
dig at være i. Derfor skriver vi til dig, så du ikke er i tvivl om, hvordan du skal for-
holde dig, hvordan retningslinjerne er, og hvilke muligheder du har for mental støtte,
hvis du har brug for det.
Ældre- og
Handicapforvaltningen
Storemosevej 19
DK-9310 Vodskov
2. november 2020
Retningslinjerne for at arbejde hjemme eller blive hjemme
For at forebygge smittespredning blandt ældre og sårbare borgere har Aalborg Kom-
mune tilbudt alle, som har tæt relation til en minkfarm, at arbejde hjemmefra, eller,
hvis dette ikke har været muligt, at blive hjemme uden at arbejde.
I begge tilfælde vil man fortsat få den løn og de tillæg, man ellers ville have fået.
Hvem er omfattet?
Begrebet ”tæt relation” defineres som:
Personer, der bor på en minkfarm
Personer, der bor sammen med personer, der regelmæssigt arbejder
med mink
Hvornår kan jeg komme på arbejde igen?
Du kan komme tilbage på arbejde:
Når minkene er aflivet, farmen er vasket ned, og der er gået yderligere 48 timer.
Dette gælder for farme, hvor minkene har været smittet, eller farmen ligger
mindre end 7,8 km fra en anden smittet farm
eller
Når den tætte kontakt til minkfarme ikke længere vurderes at udgøre en øget
risiko for smitte med COVID-19
Vi følger udviklingen løbende og er opmærksomme på, at der for mange af jer ikke er
en endelig dato for aflivning af dyrene. Vi er også meget opmærksomme på det pres,
det må være for jer at leve i uvished. Men du skal vide, at dit arbejde og dine kolleger
venter på dig.
Mulighed for støtte
Du er som nævnt meget velkommen til at anvende vores muligheder for mental støtte,
hvis du har brug for det.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 108: Henvendelse af 10/11-20 fra Susanne Bøgsted om stigmatisering af minkavlere og deres nærmeste
2277211_0002.png
Center for Mental Sundhed
Et af de tilbud, du kan bruge, er det psykosociale beredskab, som vi etablerede allerede i foråret.
Hvis du oplever symptomer på stress, kan du kontakte det psykosociale beredskab ved at sende
en SMS til Center for Mental Sundhed på mobil 2520 1961. Du vil blive kontaktet hurtigst muligt og
inden for 24 timer.
Du kan læse mere om ordningen her: https://instrukser.aalborg.dk/covid-19-landingpage/saadan-
goer-du-som-medarbejder/%C3%A6ldre-og-handicapomraadet/psykosocialt-beredskab
Nora Marie Ørbæk
Du kan også kontakte vores egen konsulent Nora Marie Ørbæk, som er en del af beredskabet, di-
rekte på mobil 2520 0502 eller på mail [email protected].
Har du spørgsmål?
Husk, at du altid kan kontakte din leder, hvis du har spørgsmål. Du må meget gerne kontakte din
leder eller dine kolleger, mens du er hjemsendt. Du er helt sikkert savnet, og det er godt at blive
mindet om i en svær tid.
Venlig hilsen
HR og Arbejdsmiljø
Ældre- og Handicapforvaltningen
Navn
Titel.
Navn
Titel
Telefon
Email
Telefon
Email
2/2