Stigmatisering
af
minkavlere
og
deres
nærmeste!
Der
er
ingen
tvivl
om,
at
minkavlerne
og
deres
familier
i
den
grad
kæmper
lige
nu,
for
at
bevare
deres
erhverv,
men
når
vi
så
bliver
mødt
af
en
lukket
dør
ved
sundhedsvæsenet
og
på
vores
arbejdspladser,
fordi
vi
har
mink,
så
rammer
det
i
den
grad
ekstra
hårdt!
Jeg
taler
med
mange
avlere
over
hele
landet
hver
eneste
dag,
som
er
helt
ødelagt
psykisk
p.g.a.
det,
der
sker
lige
nu
overfor
minkavlerne
–
voksne
mænd,
som
har
arbejdet
i
minkbranchen
i
årtier,
ringer
grædende
til
mig,
for
at
komme
af
med
deres
frustrationer!
Familier
lever
adskilt
for,
børn
bliver
holdt
hjemme
fra
dagsinstitutioner,
ingen
kontakt
med
venner
og
familie,
ingen
fritidsaktiviteter
og
meget
mere,
for
at
undgå
smitte.
Det
er
i
den
grad
umenneskeligt!
Når
de
så
bliver
mødt
af
modstand,
når
de
skal
til
læge,
til
tandlæge,
besøge
deres
kære
på
plejehjem
eller
sygehus
så
står
verden
altså
ikke
længere….
Jeg
troede
faktisk,
at
vi
levede
i
et
velfærdssamfund,
hvor
alle
kunne
blive
behandlet
ordentligt
i
sundhedssystemet,
men
det
viser
sig
desværre,
at
det
kan
man
ikke,
hvis
man
er
minkavler
eller
i
familie
med
én!
Jeg
har
talt
med
rigtig
mange,
som
er
parate
til
at
fortælle
deres
historie
herom,
og
jeg
vil
gerne
formidle
kontakt
til
disse,
hvis
man
ønsker,
at
tale
direkte
med
dem,
men
af
hensyn
til
deres
privatliv
har
jeg
ikke
skrevet
deres
kontaktoplysninger
her.
Mine
kontaktoplysninger
står
derimod
nederst,
og
jeg
formidler
naturligvis
straks
kontakt
ved
henvendelse.
Et
kort
uddrag
af
nogle
af
de
oplevelser
disse
avlere
har
haft:
Mor
med
søn,
som
skulle
til
lægen
(her
foreligger
en
lydfil)
Hun
bliver
bedt
om,
at
mødes
med
lægen
på
p-‐pladsen,
hvor
hendes
12-‐årige
søn
bliver
tilset
af
lægen.
Ved
direkte
forespørgsel
til
lægen,
om
de
skal
mødes
på
p-‐pladsen
fordi
de
er
minkavlere
er
svaret
JA.