Dato
Side
5. november 2020
1 af 1
Miljøminister Lea Wermelin
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Kære Lea Wermelin
På vandløbsområdet står vi over for meget store udfordringer: Dels i forhold til opfyldelse af miljø-
målene, idet kun 30% forventes at nå god økologisk tilstand i denne vandplanperiode, dels med
ændringer i nedbørsmængder og -mønster som følge af klimaforandringerne, hvilket betyder, at der
er et stort – og stigende – behov for at kunne tilpasse sig de nye forhold. Der er derfor behov for
nytænkning og ændrede muligheder for forvaltning af vandløbene og langt større tempo i indsat-
serne, hvis god miljøtilstand og tilpasset vandafledning skal opnås.
Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer udarbejdede tilbage i 2018 et fælles
oplæg om modernisering af vandløbsforvaltningen, med udgangspunkt i de anbefalinger, Ekspert-
udvalget til ændret vandløbsforvaltning offentliggjorde i december 2017.
Ekspertudvalgets anbefalinger og vores fælles oplæg er ikke blevet mindre aktuelt siden da, hvilket
den ringe opfyldelse af miljømålene i vandløbene og de store udfordringer med oversvømmelser i
vinteren 2019/2020 viser med stor tydelighed. Desværre er der ikke sket noget på området siden
2017, bortset fra enkelte faglige udredninger.
Vi opfordrer derfor til, at regeringen tager hånd om såvel biodiversitets- som klimatilpasnings-udfor-
dringerne på vandløbsområdet ved allersnarest at igangsætte revisionen af vandløbsloven. I den
forbindelse vil vi specifikt pege på, at det er helt centralt, at der også sikres en samlet finansierings-
kilde til at klare den samfundsopgave, det er at opnå god miljøtilstand og klimatilpasning på vand-
løbsområdet.
Vi vedlægger til inspiration vores fælles notat fra 2018.
Med venlig hilsen
Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening
Thor Gunnar Kofoed
Viceformand, Landbrug & Fødevarer