Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-21959
Den 7. november 2020
Til udvalgets orientering fremsendes hermed orientering om, at Miljøstyrelsen har modtaget en
ansøgning om terrænændringer på fredskovpligtige arealer fra Naturstyrelsen, som efter anmodning
fra Fødevarestyrelsen og Den Nationale Operative Stab er anmodet om at identificere mulige arealer til
nedgravning af aflivede mink. På grund af den hastende karakter og begrænsede tidsramme til at finde
arealerne, har det ikke været muligt at udelukke fredskovspligtige arealer.
Afgørelsen skal træffes efter skovlovens §§11, stk. 1 og 38.
Miljøstyrelsen har fredag den 6. november meddelt de nødvendige tilladelser med henvisning til det
overskyggende samfundsmæssige hensyn, der ligger i hurtigst muligt at nedgrave de aflivede mink
med henblik på at inddæmme sygdommen og forhindre smittespredning til andre dyr og mennesker,
herunder muligheden for at forebygge COVID 19 med vacciner. Dette er vurderet til at være et hensyn,
som skal varetages efter skovloven og dermed være i overensstemmelse med praksis. Det er normal
praksis at visse af samfundets behov kan varetages efter skovloven, og at fredskoven skal vige herfor.
Det fremgår af skovlovens § 63, stk. 7 og stk. 8, at en afgørelse efter § 38 ikke må udnyttes, før
klagefristen på 4 uger er udløbet, og at en eventuel klage har opsættende virkning medmindre
klagenævnet bestemmer andet. Det er af bydende nødvendighed at påbegynde gravning hurtigst
muligt, det vil sige med timers varsel, hvorfor Miljøstyrelsen i denne og eventuelt lignende, kommende
afgørelser under samme betingelser vil undlade at henvise til klagemulighed og frister herfor.
Lea Wermelin
/
Paolo Perotti
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk