MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udtagning af kvælstofpulje til havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til miljø og ressourceeffektive dambrug).

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 101
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Udtagning af kvælstofpulje til havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til miljø- og

ressourceeffektive dambrug)

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, som ændret

senest ved § 1 i lov nr. 808 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 35, stk. 4,

ændres »kvælstofpuljer« til: »en kvælstofpulje«, »af kvælstofpuljer« ændres

til: »fra kvælstofpuljen«, og »og visse havbrug« udgår.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Stk. 2.

En tilladelse til brug af kvælstof meddelt efter bekendtgørelse om indfasning af

kvælstof til akvakulturerhvervet bevarer sin gyldighed i 3 år efter meddelelse af tilladelsen.

Stk. 3.

En tilladelse til brug af kvælstof meddelt efter bekendtgørelse om indfasning af

kvælstof til akvakulturerhvervet, bevarer sin gyldighed i 1 år fra den dato, hvor en

miljøgodkendelse meddelt i 1. instans i overensstemmelse med en tilladelse til brug af

kvælstof omfattet af stk. 2, hjemvises til fornyet behandling af Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte regler om færdigbehandling af verserende sager om

godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 af miljø- og ressourceeffektive dambrug, der

ikke er færdigbehandlede den 1. juli 2021, herunder at færdigbehandlingen kan ske efter de

regler, som fastsættes i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 34, stk. 4, som affattet ved § 1,

nr. 1.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udtagning af kvælstofpulje til havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til miljø og ressourceeffektive dambrug).

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1. Godkendelse af dambrug og havbrug

2.1.2. N-indfasning til akvakultur

2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.1. Udtagning af havbrugspuljen

2.2.2.

Samling af puljer til miljø- og ressourceeffektive dambrug

2.2.3.

Oversigt over tilgængelig kvælstof i de enkelte kystvande

2.2.4.

Nedjustering af kvælstofpuljestørrelsen

2.2.5.

Den tidsmæssige indfasning og overgangsregler

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Fiskeopdræt i højteknologiske landbaserede anlæg (også kaldet miljø- og ressourceeffektive

dambrug) er i en rivende udvikling og Danmark er verdensførende inden for udviklingen og

optimeringen af disse anlæg. Modsat de miljø- og ressourceeffektive dambrug, findes der

ikke teknologier, som kan bortrense havbrugs forurening, idet produktionen foregår i åbne

netbure på havet. Der kan således produceres væsentlig flere fisk for en mindre

miljøpåvirkning i de miljø- og ressourceeffektive dambrug end i havbrug.

Med Fødevare- og landbrugspakken af 22. december 2015

og ”Dansk akvakultur i vækst”

30. juni 2016 blev aftaleparterne (Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti) enige om at skabe mulighed for, at visse akvakulturvirksomheder

kunne tildeles en supplerende mængde kvælstof på i alt 423 tons i årene 2018-2021, og

dermed øge deres kvælstofudledning og produktion af fisk. Det overordnede formål var at

understøtte en omstilling af sektoren mod større og mere ressourceeffektive samt

miljøvenlige anlæg, hvor der udledes væsentligt mindre kvælstof pr. tons produceret fisk.

På baggrund af Fødevare- og landbrugspakken er der indregnet 423 tons kvælstof til

akvakulturerhvervet i vandområdeplanerne 2015-2021 (2. planperiode). Herved forstås, at

UDKAST

der er taget højde for denne merudledning fra akvakultur i vandplanlægningen, således at

det ikke medfører forringelse af vandmiljøet eller hindrer målopfyldelse. Der er bl.a. i

nødvendigt omfang fastsat ikke-forringelsesindsatser for at udligne kvælstofudledningen

under ordningen.

Miljøministeren er i lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019 om miljøbeskyttelse

(miljøbeskyttelsesloven) bemyndiget til at indføre en kvælstofpuljeordning til brug for

godkendelsesmyndighedens behandling og afgørelse af sager om miljøgodkendelse af miljø-

og ressourceeffektive dambrug og visse havbrug. Denne kvælstofpuljeordning for

akvakulturerhvervet kaldes populært N-indfasningsordningen.

Som led i ordningen kan 423 tons kvælstof tildeles akvakulturerhvervet. Heraf kan 380 tons,

fordelt på to puljer, tildeles miljø- og ressourceeffektive dambrug, som er kendetegnet ved

at benytte moderne renseteknologier til at minimere påvirkningen af det omgivende

vandmiljø. De resterende 43 tons kan tildeles eksisterende havbrug, hvor der ikke er

mulighed for at rense udledningen. Ordningen trådte i kraft 1. januar 2019.

Der er i dag meddelt tilladelse til udledning af 147,346 tons kvælstof, hvoraf 127,1 tons

vedrører miljø- og ressourceeffektive dambrug og 20,246 tons vedrører eksisterende

havbrug. Ordningen blev suspenderet den 31. marts 2020 som følge af, at der den 25.

november 2019 imellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten

og Alternativet var indgået

”Aftale

om kvælstofindsatsen i 2020”,

hvori det bl.a. fremgår,

aftaleparterne er enige om at ændre N-indfasningsordningen til akvakultur således, at den

resterende havbrugspulje fjernes fra ordningen.

Regeringen ønsker ikke at understøtte vækst i havbrugssektoren, da udledningen foregår

direkte i havet og uden mulighed for at etablere renseforanstaltninger. Regeringen ønsker,

at Danmark skal være et grønt foregangsland, og at Danmark skal satse på en bæredygtig

udvikling af akvakultursektoren. Fremtiden ligger i de mest miljøvenlige salt- og

ferskvandsdambrug på land, hvor udledningerne kan renses, og ikke i understøttelse af

yderligere vækst i havbrugssektoren.

Med dette lovforslag foreslås det, at den eksisterende hjemmel i § 35, stk. 4, i

miljøbeskyttelsesloven ændres, således at havbrug ikke længere er omfattet af N-

indfasningsordningen, og at tildeling af kvælstof i ordningens sidste år i 2021 kun skal være

muligt for miljø- og ressourceeffektive dambrug.

Det foreslås endvidere, at den resterende mængde kvælstof fra den eksisterende ordning til

miljø- og ressourceeffektive dambrug nedjusteres fra 252,9 tons til 80 tons. Dette beror på

en vurdering af, hvor meget af det resterende kvælstof fra ordningen, som realistisk

forventes udmøntet. Derudover foreslås et par yderligere tilpasninger af N-

indfasningsordningen, herunder en oversigt over hvor og hvor meget kvælstof der

maksimalt kan gives tilladelse til i de enkelte kystvande og en samling af puljerne til miljø-

og ressourceeffektive dambrug. Samlet set vil de foreslåede ændringer bidrage til en mindre

UDKAST

forventet kvælstofudledning fra akvakulturerhvervet end forudsat i vandområdeplanerne

2015-2021 på i alt 195,65 tons kvælstof til gavn for vandmiljøet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1. Godkendelse af dambrug og havbrug

Der gælder både generelle regler vedrørende miljøgodkendelse af dambrug og havbrug samt

en række mere specificerede krav til etablering og drift af dambrug og havbrug. De generelle

regler findes hovedsageligt i miljøbeskyttelsesloven samt bekendtgørelse nr. 1534 af 9.

december 2019 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen), som er

udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Regulering vedrørende særlig beskyttelse af

vandmiljøet, bestemte arter og naturtyper m.v. har samtidig betydning for afgørelser om

miljøgodkendelse af dambrug og havbrug.

Dambrug og havbrug er omfattet af godkendelsesordningen efter miljøbeskyttelseslovens

kapitel 5. Både dambrug og havbrug er optaget som en bilag 2-virksomhed på den liste over

særlig forurenende og godkendelsespligtige virksomheder, som miljøministeren har

udfærdiget. Listen fremgår af bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen. Dambrug er fremgår

af listepunkt I 201 (saltvandsdambrug, bortset fra FREA-anlæg), I 202 (ferskvandsdambrug

og andre fiskeproduktionsanlæg, bortset fra FREA-anlæg) og I 204 (FREA-anlæg).

Kommunalbestyrelsen meddeler miljøgodkendelser til dambrug, jf. § 5 i

godkendelsesbekendtgørelsen. Havbrug er omfattet af listepunkt I 203 og I 205, hvorefter

der er delt godkendelseskompetence imellem kommunalbestyrelsen og Miljøstyrelsen

afhængig af, hvor tæt placeringen er på kysten.

Det følger af miljøbeskyttelsesloven, at et dambrug eller havbrug ikke må anlægges eller

påbegyndes, før der er meddelt miljøgodkendelse heraf. Ligeledes må et dambrug eller et

havbrug ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som

indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt.

Miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 2, giver miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om

ansøgning og godkendelse, herunder i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår en godkendelse kan

meddeles. Der må efter godkendelsesbekendtgørelsen ikke meddeles godkendelse,

medmindre virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og

begrænse forureningen ved anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker (BAT, Best

Available Techniques), og virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre

omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og

kvalitet. Efter godkendelsesbekendtgørelsen skal der i godkendelsen stilles de vilkår om

indretning og drift, der er nødvendige for at sikre, at virksomheden ikke påfører

omgivelserne væsentlig forurening. For dambrug og havbrug betyder det bl.a., at der stilles

vilkår i miljøgodkendelsen for de maksimale årlige mængder af udledte næringsstoffer m.v.

UDKAST

Godkendelse af dambrug og havbrug kan ikke meddeles, hvis godkendelsen er i strid med

anden lovgivning, som har til formål at beskytte vandmiljøet og en række bestemte arter og

naturtyper.

Hovedparten af de danske kystvande er endnu ikke i god økologisk tilstand på grund af for

store tilførsler af kvælstof (der vil blive foretaget en ny tilstandsbedømmelse af kystvandene

som en del af vandområdeplanerne 2021-2027). Der er derfor i vandplanlægningen fastsat

et indsatsbehov med henblik på reduktion af udledningen af kvælstof til disse kystvande i

indeværende vandplanperiode (2015-2021). Herudover er en betydelig del af

kvælstofindsatsen udskudt til den næste (tredje) planperiode (2021-2027).

Dambrug og havbrug vil direkte eller indirekte kunne påvirke tilstanden i kystvandene i

negativ retning som følge af, at de udleder kvælstof. Myndighederne må efter § 8 i

bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

(indsatsbekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af lov om vandplanlægning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, ikke træffe afgørelser, herunder meddele

miljøgodkendelse til dambrug eller havbrug, der kan medføre forringelse af

overfladevandområder, herunder kystvande, eller som vil kunne hindre opfyldelse af

miljømålet for kystvande. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.

oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

(vandrammedirektivet) stiller som hovedregel krav om, at tilstanden af

overfladevandområder, herunder kystvande, skal være god senest i 2015. Det vil sige, at

såvel den økologiske som den kemiske tilstand i det mindste skal være god. Fristen for

målopfyldelse kan efter vandrammedirektivet forlænges til 2027. Indsatsbekendtgørelsen

gennemfører dele af vandrammedirektivet i dansk ret. Der er i Miljø- og

Fødevareministeriets vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter (juli 2017) nærmere redegjort for, hvornår der foreligger en

forringelse m.v., og hvilke vurderinger godkendelsesmyndigheden skal foretage i de enkelte

sager.

I havstrategien, som ministeren er forpligtet til at udarbejde i henhold til lov om havstrategi,

jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 26. januar 2017 med efterfølgende ændringer, er der fastsat

et miljømål om, at dansk andel af tilførsler af kvælstof og fosfor følger de maksimalt

acceptable tilførsler fastsat i HELCOM. HELCOM skal her forstås som samarbejdet inden

for rammerne af Helsingforskonventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet.

Myndigheder må i henhold til § 18 i lov om havstrategi ikke træffe afgørelser i strid med

havstrategiens miljømål.

For at bevare eller genoprette en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller

karakteristiske, er der udpeget særlige områder (Natura 2000-områder), hvor disse arter og

naturtyper er beskyttede, jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og

administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Inden for de udpegede Natura 2000-områder, gælder særlige retningslinjer for at behandle

planer og projekter, herunder ansøgninger om tilladelse mv., der kan påvirke Natura 2000-

UDKAST

områder. Dette betyder bl.a., at der, inden der kan meddeles miljøgodkendelse til dambrug

eller havbrug, skal foretages en vurdering af, om dambruget eller havbruget kan påvirke et

Natura 2000-område væsentligt. Hvis dette vurderes at være tilfældet, skal der foretages en

nærmere konsekvensvurdering af dambrugets eller havbrugets virkning på Natura 2000-

området. Viser vurderingen, at dambruget eller havbruget vil skade et Natura 2000-

områdes integritet, kan der ikke meddeles miljøgodkendelse, medmindre betingelserne for

at fravige beskyttelsen er opfyldt, herunder at planen eller projektet gennemføres ud fra

bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

2.1.2. N-indfasning til akvakultur

Miljøministeren

kan

fastsætte

regler

kvælstofpuljer

til

brug

for

godkendelsesmyndighedens behandling og afgørelse af sager om miljøgodkendelse efter §

33 af miljø- og ressourceeffektive dambrug og visse havbrug, herunder om

godkendelsesmyndighedens pligt til at ansøge ministeren om tildeling af kvælstofpuljer,

ansøgningsrunder, ansøgningens indhold og oplysninger samt tildelingskriterier, jf.

miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 4. Bemyndigelsesbestemmelsen er indført med lov nr. 467

af 14. maj 2018 om ændring af lov om miljøbeskyttelses (Indfasning af kvælstof til

akvakulturerhvervet).

Det fremgår af bemærkningerne til § 35, stk. 4, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som

fremsat, side 9-12 og 17, at bestemmelsen skaber mulighed for at fastsætte regler om tre

kvælstofpuljer på henholdsvis 200 tons, 180 tons og 43 tons, hvoraf 380 tons skal gå til

miljø- og ressourceeffektive dambrug og 43 tons til visse havbrug. Det fremgår endvidere af

bemærkningerne, at puljen med 200 tons kvælstof så vidt muligt skal understøtte, at

eksisterende ferskvandsdambrug får mulighed for at bibeholde deres nuværende

kvælstofudledningstilladelse i forbindelse med overgangen til en ny miljøgodkendelse.

Endvidere fremgår det, at puljen med 180 tons er afsat til nye dambrugsanlæg eller

udvidelser af eksisterende dambrugsanlæg, hvor der maksimalt kan ansøges om og gives

tilladelse til 45 tons kvælstof pr. anlæg. Puljen på 180 tons omfatter både ferskvands- og

saltvandsdambrug. Endelig fremgår det, at 43 tons kvælstof er afsat til havbrug og skal give

mulighed for, at eksisterende havbrug kan bibeholde deres fulde udledningstilladelse i

forbindelse med overgangen til en ny miljøgodkendelse.

Det følger af bemærkningerne til § 35, stk. 4, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som

fremsat, side 16 og 17, at bestemmelsen alene giver bemyndigelse til, at dambrug, der er

miljø- og ressourceeffektive, kan få adgang til dambrugspuljerne. Dette er i bemærkningerne

nærmere defineret som dambrug, der som minimum renser procesvandet, hvori fiskene

opdrættes, med 50 % på kvælstof, 65 % på fosfor og 75 % på organisk materiale, inden

procesvandet udledes til vandmiljøet, og at dambruget også som minimum har en

recirkulering af procesvandet på 70 %. Derudover skal dambruget have en emissionsbaseret

miljøgodkendelse, eller i forbindelse med tildeling af kvælstof fra puljerne opnå en

emissionsbaseret miljøgodkendelse. Dette skyldes bl.a., at vurdering af miljø- og

ressourceeffektivitet forudsætter konkrete målinger af udledningerne. Ved emissionsbaseret

UDKAST

miljøgodkendelse forstås miljøgodkendelse af saltvandsdambrug, ferskvandsdambrug eller

FREA-anlæg, jf. listepunkt I 201, I 202 eller I 204 i godkendelsesbekendtgørelsen, hvor der

fastsættes tilsvarende egenkontrolvilkår om emissionsbaseret regulering, som fremgår af §

13 i bekendtgørelse nr. 1327 af 26. november 2018 om miljøgodkendelse og samtidig

sagsbehandling af ferskvandsdambrug (dambrugsbekendtgørelsen). Det fremgår af

bemærkninger til § 35, stk. 4, jf. Folketingstidende 2017-18, A L 169, som fremsat, side 9, at

eksisterende dambrug, som ikke kan karakteriseres som miljø- og ressourceeffektive

dambrug på tidspunktet for ikrafttrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 4, kan alene

få kvælstof fra dambrugspuljerne, hvis de omlægger deres produktion. Det følger endvidere

af bemærkningerne til § 35, stk. 4, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side

17, at der ikke stilles tilsvarende krav til havbrugs miljø- og ressourceeffektivitet, hvilket

skyldes, at det ikke er muligt at rense udledningen fra havbrug, da fiskene opdrættes i åbne

netbure.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 35, stk. 4, jf. Folketingstidende 2017-18, A,

L 169 som fremsat, side 10, 16 og 17, at bestemmelsen giver bemyndigelse til, at det alene er

visse havbrug, som kan få adgang til havbrugspuljen. Det fremgår samtidig, at der ved visse

havbrug forstås eksisterende havbrug, som ønsker enten at bibeholde eller øge deres

nuværende

kvælstofudledningstilladelse.

Eksisterende

havbrug,

hvis

kvælstofudledningstilladelse er begrænsende for at udnytte hele deres fodertilladelse, kan få

adgang til puljen med henblik på at øge deres nuværende kvælstofudledningstilladelse op til

rammen af deres nuværende fodertilladelse. Eksisterende havbrug, hvis fodertilladelse er

begrænsende for at udnytte deres fulde kvælstofudledningstilladelse, kan få adgang til

puljen med henblik på at bibeholde deres nuværende kvælstofudledningstilladelse.

Det følger af bemærkningerne til § 35, stk. 4, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som

fremsat, side 11, 13 og 18, at kvælstofpuljerne på hhv. 200, 180 og 43 tons indfases over en

4-årig periode, hvor der frigøres 143 tons i 2018, 120 tons i 2019, 100 tons i 2020 og 60 tons

i 2021. De fire årspuljer angiver som udgangspunkt, hvor meget kvælstof der maksimalt kan

gives tilladelse til i de enkelte år. Der er mulighed for, at kvælstof, som ikke er blevet

udmøntet i et tidligere år, kan videreføres til det efterfølgende år, og indtil ordningens udløb

i 2021, hvor der er sidste ansøgningsrunde.

Efter bemærkningerne til bestemmelsen i § 35, stk. 4, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169

som fremsat, side 12 og 18, vil der kunne fastsættes regler om, at godkendelsesmyndigheden,

i forbindelse med en konkret miljøgodkendelsesbehandling, skal ansøge Miljøstyrelsen

inden for en årlig ansøgningsrunde om adgang til kvælstof fra puljerne. Forinden der

indsendes en ansøgning om kvælstof skal godkendelsesmyndigheden sikre, at projektet er

gennemførligt.

Det fremgår af bemærkningerne til miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 4, jf. Folketingstidende

2017-18, A, L 169 som fremsat, side 12, 13 og 18, at bestemmelsen alene giver mulighed for

at fastætte regler om, at Miljøstyrelsen kan give tilladelse til en vis øget kvælstofudledning,

hvis der i det pågældende kystvand er mulighed for at øge udledningen af kvælstof fra

UDKAST

akvakultur. Dette skal sikre, at den ansøgte mængde kvælstof ikke medfører forringelse af

det konkrete kystvand eller hindrer målopfyldelse i strid med vandplanlægningen.

For at understøtte, at Miljøstyrelsen har mulighed for at give tilladelse til en øget

kvælstofudledning fra akvakulturerhvervet, er der i vandområdeplan 2015-2021 (2.

planperiode) indregnet de 423 tons kvælstof til akvakulturerhvervet. Herved forstås, at der

er taget højde for de merudledninger af kvælstof, der kan gives tilladelse til under ordningen,

idet bl.a. den målrettede regulering dimensioneres herefter på baggrund af forventninger til

udviklingen i landbrugets kvælstofudledning.

De tre kvælstofpuljer er indregnet i vandområdeplanerne efter forskellige principper. De

200 tons kvælstof er fordelt proportionalt i forhold til de eksisterende ferskvandsdambrug.

De 180 tons er jævnt fordelt i de enkelte kystvande efter oplandsareal, og de resterende 43

tons er fordelt direkte til kystvande i forhold til de eksisterende havbrug. Disse fordelinger

udgør som udgangspunkt rammen for udmøntning af kvælstofpuljerne, der skal ske i

overensstemmelse med vandplanlægningen og § 8 i indsatsbekendtgørelsen, som

implementerer vandrammedirektivets principper om ikke-forringelse, og at myndighederne

ikke må meddele tilladelser, der kan hindre opfyldelsen af miljømål.

Det følger af bemærkningerne til § 35, stk. 4, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som

fremsat, side 12 og 18, at den allerede foretagne indregning i vandområdeplanerne af de 423

tons kvælstof i de enkelte kystvande ikke i alle henseender er afgørende for, hvor der vil

kunne tillades en merudledning af kvælstof i forbindelse med de konkrete ansøgninger efter

ordningen. Der vil i et vist omfang være mulighed for en omfordeling af nogle af de 423 tons

kvælstof mellem kystvande og mellem årene (2018-2021), hvilket vil understøtte

fleksibiliteten for erhvervet. Det betyder, at Miljøstyrelsen har mulighed for at tillade

yderligere kvælstof, end der er indregnet i de enkelte kystvande i vandområdeplanerne 2015-

2021 under forudsætning af, at det ikke medfører forringelse eller hindrer målopfyldelse i

strid med vandplanlægningen. På landsplan vil Miljøstyrelsen dog ikke samlet set kunne

give tilladelse til mere end 423 tons kvælstof. Af bemærkningerne til § 35, stk. 4, jf.

Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 8, fremgår det, at muligheden

vedrørende en omfordeling af kvælstof blev vurderet nødvendigt, hvis ambitionen om at give

tilladelse til at øge kvælstofudledningen hos akvakulturerhvervet med i alt 423 tons i videst

muligt omfang skulle indfries.

Det fremgår af bemærkningerne til § 35, stk. 4, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som

fremsat, side 13 og 18, at bestemmelsen ikke ændrer på, at godkendelsesmyndigheden

fortsat vil skulle vurdere, om der kan meddeles miljøgodkendelse til de konkrete dambrug

og havbrug ud fra en samlet vurdering af alle andre forhold, der kan påvirke miljøet,

herunder udledning af fosfor, organisk materiale, medicin og hjælpestoffer m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til § 35, stk. 4, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som

fremsat, side 13 og 18, at hvis der ansøges om mere kvælstof, end Miljøstyrelsen har

mulighed for at give tilladelse til, så skal der foretages en prioritering af ansøgerne. Denne

UDKAST

prioritering skal sikre, at det er de mest miljø- og ressourceeffektive anlæg, som har størst

mulighed for at få tildelt kvælstof fra kvælstofpuljerne. På den baggrund prioriteres anlæg

efter 1) udledning af kvælstof pr. produceret enhed, 2) udledning af fosfor pr. produceret

enhed, 3) udledning af organisk materiale pr. produceret enhed og 4) graden af

recirkulering.

Af bemærkningerne til § 35, stk. 4, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side

18, fremgår det, at godkendelsesmyndigheden i sidste ende skal træffe afgørelse om

miljøgodkendelse, men er forpligtet til at lægge Miljøstyrelsens tilladelse til grund ved

udformning af vilkåret om maksimalt tilladt udledning af kvælstof i miljøgodkendelsen,

under forudsætning af, at alle øvrige betingelse for at opnå en miljøgodkendelse er opfyldt.

Hjemlen i miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 4, har været udmøntet i bekendtgørelse nr. 1327

af 26. november 2018 om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet (N-

indfasningsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen blev ophævet den 31. marts 2020, jf.

bekendtgørelse nr. 247 af 19. marts 2020 om ophævelse af bekendtgørelse om indfasning af

kvælstof til akvakulturerhvervet.

Det følger af den nu ophævede N-indfasningsbekendtgørelses § 3, at Miljøstyrelsen, efter

ansøgning fra godkendelsesmyndigheden, kan tillade, at godkendelsesmyndigheden ved

meddelelse af miljøgodkendelse kan gøre brug af kvælstof fra kvælstofpuljerne til

akvakulturanlæg.

Der har efter N-indfasningsbekendtgørelsen været afholdt én ansøgningsrunde fra den 1.

januar 2019

–

31. marts 2019. Miljøstyrelsen gav i den forbindelse tilladelse til 23 tons

kvælstof fra 200 tons puljen (eksisterende ferskvandsdambrug), 104,1 tons kvælstof fra 180

tons puljen (udvidelse eller etablering af dambrug

–

både ferskvand og saltvand) og 20,246

tons kvælstof fra 43 tons (eksisterende havbrug). Samlet set er der 275,654 tons kvælstof

tilbage i ordningen, hvilket er fordelt på henholdsvis 157 tons fra 200 tons puljen, 75,9 tons

fra 180 tons puljen og 22,754 tons fra 43 tons puljen.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 247 af 19. marts 2020 om ophævelse af

bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet, at N-

indfasningsbekendtgørelsen fortsat er gældende for verserende sager om miljøgodkendelse,

hvor tilladelser til brug af kvælstof er meddelt senest den 30. marts 2020. Dette betyder, at

de tilladelser, der er meddelt efter N-indfasningsbekendtgørelsen, som udgangspunkt

bevarer deres gyldighed i 2 år fra meddelelsen af tilladelsen, jf. N-

indfasningsbekendtgørelsens § 12, stk. 3.

2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.1. Udtagning af havbrugspuljen

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det med

”Aftale

om kvælstofindsatsen i 2020” er

besluttet at ændre N-indfasningsordningen for akvakultur, således at den resterende

UDKAST

havbrugspulje på 22,754 tons kvælstof fjernes fra ordningen. Samtidig vurderer ministeriet,

at det er besluttet, at den øvrige del af ordningen vedrørende puljerne til miljø- og

ressourceeffektive dambrug skal fortsætte, dog med de justeringer af ordningen som

fremgår af afsnit 2.2.2.-2.2.5.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at den gældende § 35, stk. 4, i

miljøbeskyttelsesloven ikke hjemler muligheden for fastsættelse af regler om alene tilladelse

til brug af kvælstof fra puljerne til miljø- og ressourceeffektive dambrug, og ikke

havbrugspuljen. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 35, stk. 4, jf. Folketingstidende

2017-18, A, L 169 som fremsat, side 17, at miljøministeren alene kan fastsætte regler om

tilladelse til brug af 423 tons kvælstof fordelt på tre puljer på henholdsvis 200 tons til

eksisterende dambrug, 180 tons til udvidelser af eksisterende dambrug eller etablering af

nye dambrugsanlæg og 43 tons til eksisterende havbrug.

Det foreslås derfor, at § 35, stk. 4, ændres, således at bestemmelsen ikke længere omfatter

visse havbrug.

2.2.2. Samling af puljer til miljø- og ressourceeffektive dambrug

Det fremgår af bemærkningerne til § 35, stk. 4, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som

fremsat, side 12 og 17, at der etableres to puljer til miljø- og ressourceeffektive dambrug. Én

pulje til eksisterende ferskvandsdambrug og én pulje til ny produktion og udvidelse af

eksisterende dambrugsanlæg, som både omfatter produktion i ferskvand og saltvand.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at der bevares to

separate puljer til miljø- og ressourceeffektive dambrug. Dette henset til administrationen

af ordningen og ordningens overordnede formål om at sikre en udvikling, hvor der i

dambrugerhvervet udledes væsentligt mindre kvælstof pr. tons produceret fisk.

Erfaringer fra ordningens 1. ansøgningsrunde i 2019 har bl.a. vist, at der har været en

væsentlig større interesse for puljen på 180 tons end puljen på 200 tons, og at miljø- og

ressourceeffektiviteten har været højere hos anlæg, som der er ansøgt om kvælstof på vegne

af i 180 tons puljen. Samlet set blev der ansøgt om 247,367 tons kvælstof fra 180 tons puljen,

hvorimod der kun blev ansøgt om 23 tons fra 200 tons puljen (eksisterende

ferskvandsdambrug). Ét af formålene med 200 tons puljen var bl.a. at understøtte, at alle

eksisterende ferskvandsdambrug blev miljøgodkendt, hvilket har været et udestående i en

årrække. Resultaterne fra 1. ansøgningsrunde har dog vist, at der ikke har været den

forventede interesse i ordningen fra disse dambrug. Derudover har erhvervet også ønsket,

at puljerne til miljø- og ressourceeffektive dambrug samles til én samlet pulje. Dette er i

øvrigt i overensstemmelse med bemærkningerne til § 35, stk. 4, jf. Folketingstidende 2017-

18, A, L 169 som fremsat, side 12, hvoraf det fremgår, at de to puljer til miljø- og

ressourceeffektive dambrug kan slås sammen.

Det er derfor hensigten, at de to puljer til miljø- og ressourceeffektive dambrug samles til én

samlet pulje. Puljen foreslås dog nedjusteret, jf. afsnit 2.2.4.

UDKAST

Der vil således kunne meddeles tilladelse til brug af kvælstof fra den samlede pulje til ny

produktion eller en udvidelse af en eksisterende produktion. Det vil være uden betydning

om produktionen foregår i ferskvand eller saltvand. Det vil dog fortsat være et krav, at

dambruget kan karakteriseres som miljø- og ressourceeffektivt, jf. afsnit 2.1.2.

2.2.3. Oversigt over tilgængelig kvælstof i de enkelte kystvande

Erfaringerne fra 1. ansøgningsrunde i 2019 har vist, at der i flere tilfælde blev ansøgt om

kvælstof under ordningen i områder, hvor der kun var indregnet en mindre mængde

kvælstof i vandområdeplanerne 2015-2021. Derudover har der i forbindelse med

administrationen af ordningen vist sig at være udfordringer med at meddele tilladelser til

kvælstof, som ligger ud over, hvad der var indregnet i vandområdeplanerne 2015-2021 i de

enkelte kystvande. Dette var der ellers mulighed for på baggrund af en konkret vurdering,

som skulle sikre, at en tilladelse til kvælstof, der lå ud over, hvad der var indregnet i

vandområdeplaner 2015-2021 ikke medførte forringelse eller hindrede målopfyldelse, jf.

2.1.2. Resultatet har været, at flere har fået afslag på deres ansøgning.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer derfor, at der er behov for klarhed over præcist, hvor

og hvor meget kvælstof der er indregnet i vandområdeplanerne 2015-2021 på

kystvandniveau. I forlængelse heraf vurderer ministeriet også, at der er behov for klarhed

over, hvor meget kvælstof der maksimalt kan gives tilladelse til i de enkelte kystvande. Dette

skal hjælpe med at give godkendelsesmyndighederne, som skal ansøge om kvælstof på vegne

af konkrete projekter, et klart overblik over, i hvilke områder der kan ansøges om kvælstof

og i hvilket omfang.

Af lovforslaget bilag 2 fremgår en oversigt over, hvor og hvor meget kvælstof der er indregnet

i de enkelte kystvande. De angivne værdier er fraregnet den mængde kvælstof, som der

allerede er givet tilladelse til i 2019 og den resterende havbrugspulje. Det forventes, at

lovforslagets bilag 2 vil blive vedlagt som bilag til den udmøntende bekendtgørelse.

Det er hensigten, at der ikke kan tillades mere kvælstof i de enkelte kystvande end de i bilag

2 angivne mængder. Derudover vil der samlet set ikke kunne tillades mere kvælstof end der

er tilgængelig fra puljen til miljø- og ressourceeffektive dambrug, jf. hertil afsnit 2.2.4. Dette

vil sikre, at der ikke kan gives tilladelse til en kvælstofudledning, som potentielt kan medføre

forringelse af vandmiljøet eller hindre målopfyldelse efter indsatsbekendtgørelsens § 8, da

der er taget højde for den mængde kvælstof, som fremgår af bilag 2 i vandområdeplanerne

2015-2021. Som konsekvens heraf foreslås det, at loftet over, hvor meget kvælstof der

maksimalt kan ansøges om pr. miljø- og ressourceeffektive dambrug sænkes til 35 tons, da

der, jf. bilag 2, ikke er kystvande, hvor kvælstofudledningen under ordningen kan øges med

mere end maksimalt 35 tons.

Kvælstof angivet i bilag 2 kan kun benyttes af godkendelsesmyndigheden til brug for dennes

behandling af en miljøgodkendelse til miljø- og ressourceeffektive dambrug, hvis

Miljøstyrelsen har givet tilladelse hertil i overensstemmelse med denne lovs udmøntende

regler.

UDKAST

2.2.4. Nedjustering af kvælstofpuljestørrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at den fulde resterende mængde kvælstof fra

puljerne til miljø- og ressourceeffektive dambrug på 252,9 tons ikke forventes ansøgt, tilladt

og efterfølgende udmøntet i øget produktion. Dette skyldes bl.a., at en stor mængde af

kvælstoffet er geografisk spredt ud i mindre mængder og i områder, hvor der ikke er nogen

eksisterende dambrugsproduktion, jf. afsnit 2.1.2. om indregningen af kvælstof i

vandområdeplanerne 2015-2021. Ministeriet vurderer, at det er usandsynligt, at disse

mindre mængder kvælstof kan udnyttes til rentabel produktionsudvidelse/-etablering.

Miljø- og Fødevareministeriet har derfor med input fra kerneinteressenter inden for drift af

akvakultur klarlagt, hvor og hvor meget kvælstof der reelt forventes at blive ansøgt om, når

der samtidig tages højde for, hvor meget kvælstof der maksimalt kan tillades i de enkelte

kystvande i overensstemmelse med, hvad der er taget højde for i vandområdeplanerne 2015-

2021, jf. bilag 2.

Det foreslås ud fra de kystvande, som kerneinteressenterne udpegede og sammenholdt med,

hvor meget kvælstof der maksimalt kan gives tilladelse til i de enkelte kystvande, jf. afsnit

2.2.3. og bilag 2, at den endelige kvælstofpulje til miljø- og ressourceeffektive dambrug

fastsættes til 80 tons. For ikke at begrænse mulighederne for, at der vil kunne komme

ansøgninger om kvælstof i områder, som ikke blev udpeget af kerneinteressenterne, foreslås

der fortsat være mulighed for at ansøge om kvælstof i alle de kystvande, der er angivet i bilag

2. Der kan dog ikke under ordningen meddeles tilladelse til mere kvælstof, end der er

tilgængeligt i det enkelte kystvand, jf. afsnit 2.2.3. og bilag 2. Derudover vil der samlet set

heller ikke kunne meddeles tilladelse til mere end 80 tons kvælstof.

I tilfælde af, at der samlet set ansøges om mere kvælstof end de 80 tons, eller at der i de

enkelte kystvande ansøges om mere kvælstof end der er mulighed for at tillade, jf. afsnit

2.2.3. og bilag 2, er det hensigten, at der skal foretages en prioritering af ansøgningerne. Det

foreslås, at prioriteringen følger kravene for miljø- og ressourceeffektivitet i

overensstemmelsen med den hidtidige ordning. For nærmere om prioritering henvises til

lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkninger hertil.

2.2.5. Den tidsmæssige indfasning og overgangsregler

Det følger af bemærkningerne til den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 35,

stk. 4, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 11, 13 og 18, at ordningen

alene skal løbe fra 2018-2021. Det fremgår yderligere af bemærkningerne, at det alene er

tilladelsen til godkendelsesmyndigheden til at gøre brug af kvælstofpuljen, som skal være

givet i løbet af 2018-2021. Det skyldes bl.a., at ombygning til større og mere miljø- og

ressourceeffektive dambrug eller etablering af disse anlæg tidsmæssigt typisk kan strække

sig over flere år.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at ordningen, som kan etableres med hjemmel i §

35, stk. 4, ikke skal forlænges udover 2021, idet ordningen afsluttes sammen med

UDKAST

vandområdeplanerne 2015-2021. På den baggrund forventes det også, at afgørelser om

tilladelse til brug af kvælstof fra puljen skal træffes i løbet af 2021. Dette omfatter dog ikke

godkendelsesmyndighedernes afgørelser om miljøgodkendelse.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at der er behov for at revidere den periode, hvorefter

det med rimelighed kan forventes, at der skal være meddelt en miljøgodkendelse på

baggrund af tilladelsen til kvælstof fra puljen. Det skyldes bl.a., at ministeriet vurderer, at

det i visse tilfælde kan tage længere tid end 2 år at meddele en miljøgodkendelse. Derudover

vurderer ministeriet, at det er nødvendigt at sikre, at tilladelserne ikke bortfalder i tilfælde

af, at miljøgodkendelsen påklages og hjemvises af Miljø- og Fødevareklagenævnet til fornyet

behandling.

Det er hensigten, at der kun skal være én ansøgningsrunde i 2021 i overensstemmelse med

bemærkningerne til den gældende bestemmelse, hvoraf det fremgår, at ordningen alene skal

løbe fra 2018-2021, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 11, 13 og 18.

Det foreslås yderligere, at ansøgninger om kvælstof som udgangspunkt skal være

færdigbehandlet

senest

den

31.

december

2021,

ordningen

følger

vandområdeplanperiode 2015-2021.

Derudover foreslås det, at de tilladelser, som allerede er meddelt i 2019 i forbindelse med 1.

ansøgningsrunde efter den nu ophævede N-indfasningsbekendtgørelsen, bevarer deres

gyldighed i 3 år fra den dato, hvor tilladelsen blev meddelt. Det foreslås herudover, at

tilladelser til brug af kvælstof yderligere kan benyttes i 1 år fra den dato, hvor Miljø- og

Fødevareklagenævnet har hjemvist en miljøgodkendelse, som er meddelt i 1. instans inden

3 år fra meddelelsen af tilladelsen. Dette vil sikre, at tilladelsen til brug af kvælstof fra puljen

ikke bortfalder på grund af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om hjemvisning af

miljøgodkendelse til fornyet behandling. Der forventes fastsat tilsvarende regler for

tilladelser, som forventes meddelt i 2021, i overensstemmelse med denne lovs udmøntende

regler. For nærmere om overgangsreglerne henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og

bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Det er forudsat med N-indfasningsordningen, at kvælstofudledningen i nødvendigt omfang

skal kompenseres igennem bl.a. den målrettede regulering. Med Aftale om

kvælstofindsatsen i 2020 er det besluttet at ændre N-indfasningsordningen til akvakultur

således, at den resterende havbrugspulje på 22,754 tons fjernes fra ordningen. Som

konsekvens heraf er den målrettede kvælstofregulering i 2020 blevet tilpasset, så den del af

ikke-forringelsesindsatsen, som svarer til den resterende mængde kvælstof i havbrugspuljen

under N-indfasningsordningen, omfordeles til forbedringsindsats. Omfordelingen af

indsatsen medfører en omfordeling af de økonomiske midler til kompensation af de

landmænd, som frivilligt indgår i den målrettede regulering. Disse midler vil således i stedet

bidrage til finansieringen af en indsats, som vil forbedre vandmiljøet. I forhold til de 172,9

UDKAST

tons kvælstof, som den samlede pulje til miljø- og ressourceeffektive dambrug nedjusteres

med, er der kun to områder, hvor der udestod en opvejende indsats i den målrettede

regulering i 2020, svarende til samlet set 12 ha. Indsatsen i disse to områder blev ikke

gennemført i 2020 og vil ikke blive videreført. Det bemærkes, at der ikke er givet tilladelse

til en øget kvælstofudledning under N-indfasningsordningen i disse områder, og at

indsatsen vurderes at være under bagatelgrænsen. Statens udgifter i forhold til

kompensation bliver derfor ikke påvirket af lovforslaget.

Udmøntning af lovforslaget forventes at medføre en samlet reduktion i administrative

udgifter hos Miljøstyrelsen og kommunerne. I forhold til Miljøstyrelsen, som administrerer

ordningen og meddeler tilladelse til kvælstof, skal der behandles færre kvælstofansøgninger,

da havbrug ikke længere er en del af ordningen. Derudover skal der af tilsvarende grund

bruges mindre tid på vejledningsindsatsen over for kommunerne om ordningen. I forhold

til kommunerne, som indsender ansøgninger om kvælstof til brug for

godkendelsesbehandlingen af de konkrete virksomheder, skal der ikke længere indsendes

ansøgninger om kvælstof til eksisterende havbrug og antallet af ansøgninger om kvælstof på

vegne af miljø- og ressourceeffektive dambrug forventes mindsket. Samlet set forventes de

administrative udgifter for det offentlige reduceret med ca. 0,6 mio. kr.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovforslaget overholder de syv principper

for digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget understøtter bl.a. mulighederne for digital

kommunikation, da ansøgninger om kvælstof kan sendes digitalt til Miljøstyrelsen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

I forhold til miljø- og ressourceeffektive dambrug vil muligheden for at udlede kvælstof efter

lovforslaget blive nedjusteret med 172,9 tons. Det forhold, at ordningen angår en reduceret

mængde kvælstof på 80 tons til miljø- og ressourceeffektive dambrug ændrer ikke erhvervets

muligheder for investeringer og udvidelse. Det skyldes, at den mængde kvælstof, der udgår

af ordningen på 172,9 tons, ikke forventes ansøgt, tilladt og efterfølgende udmøntet i en øget

produktion, jf. bemærkningerne i afsnit 2.2.4. Det estimeres, at en udledning på 80 tons

kvælstof fra miljø- og ressourceeffektive dambrug vil medføre en fiskeproduktion svarende

til et estimeret driftsresultat på ca. 68 mio. kr.

I forhold til havbrug forventes de erhvervsøkonomiske konsekvenser af lovforslaget at være

ca. 1,8-2 mio. kr. årligt i tabt estimeret merdriftsresultat. Forudsætningen for vurderingen

er, at de resterende ca. 23 tons fra havbrugspuljen ville være blevet tildelt under ordningen

i forbindelse med den gældende bestemmelses udmøntende regler, og udmøntet i en

miljøgodkendelse med øget produktion til følge.

De økonomiske administrative konsekvenser for erhvervet i forbindelse med udmøntning af

lovforslaget vurderes at være minimale, da ansøgningen om tilladelse til brug af

kvælstofpuljerne fortsat varetages af godkendelsesmyndigheden. Lovforslaget forventes dog

at medføre en mindre reduktion i de administrative udgifter.

UDKAST

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR).

OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at principperne for agil erhvervsrettet regulering

ikke er relevante i forhold til de ændringer, der med lovforslaget foreslås til

miljøbeskyttelsesloven. Lovforslaget ændrer således ikke på, at den ordning, som kan

etableres med den foreslåede ændring af hjemlen i § 35, stk. 4, fortsat understøtter

erhvervets muligheder for at anvende nye teknologier.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

De regler, som der kan fastsættes med hjemmel i den gældende bestemmelse i

miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 4, skaber mulighed for, at visse akvakulturvirksomheder

kan tildeles 423 tons kvælstof til at øge kvælstofudledningen og dermed øge produktionen

af fisk. Hjemlen har været udmøntet i N-indfasningsbekendtgørelsen. Der er efter

bekendtgørelsen givet tilladelse til 147,346 tons kvælstof. Bekendtgørelsen blev ophævet den

31. marts 2020. Den gældende bestemmelse i § 35, stk. 4, indeholder derfor mulighed for at

fastsætte regler om en ordning, hvorved visse akvakulturanlæg kan tildeles 275,654 tons

kvælstof.

Det foreslås, at der fremadrettet kun kan fastsætte regler om én kvælstofpulje på 80 tons til

miljø- og ressourceeffektive dambrug, jf. nærmere herom i afsnit 2.2.4. Udmøntning af

lovforslaget medfører således en mindre forventet belastning fra akvakulturerhvervet på

195,654 tons kvælstof end, hvad der er forudsat i vandområdeplanerne 2015-2021 og den

gældende bestemmelse, hvilket vil være til gavn for vandmiljøet.

Som nævnt i bemærkningerne til den gældende § 35, stk. 4, jf. Folketingstidende 2017-18,

A, L 169 som fremsat, side 14, så kan der være afledte konsekvenser af en øget

fiskeproduktion på baggrund af en tilladelse til at øge kvælstofudledningen, såsom en øget

udledning af fosfor, organisk materiale, medicin og hjælpestoffer. Når muligheden for at

udlede kvælstof efter de regler, som kan fastsættes med den foreslåede ændring af § 35, stk.

4, bliver mindre, så forventes det tilsvarende at betyde, at eventuelle afledte øgede

udledninger af andre relevante stoffer, såsom fosfor, organisk materiale, medicin og

hjælpestoffer, også vil blive mindre, hvilket vil være til gavn for vandmiljøet.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

UDKAST

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. november 2020 til den 7. december 2020

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advansor, Advokatsamfundet, Akademiraadet, Altox A/S, Aquacircle, Biologiforbundet,

Branchearbejdsmiljøudvalget Jord til Bord, Brancheforeningen for genanvendelse af

organiske ressourcer til jordbrugsformål, Bæredygtigt Landbrug, Cowi, DAKOFA, DAKOFO,

DANAK, Danish Seafood Association, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund,

Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur,

Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Forening for

Rosport, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Industri, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk

Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Danske Advokater, Danske

Havne, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Råstoffer (Dansk

Byggeri), Danske Vandværker, DANVA, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, De Økonomiske Råd, DELTA, DHI, DTU,

Dyrenes Beskyttelse, Foreningen Endelave Hav- og Dambrug

–

Nej Tak, Eurofins, Eurolab

Danmark, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Fonden Teknologirådet, FORCE

Technology, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,

Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, Foreningen Muslingeerhvervet, Fortum Danmark, Friluftsrådet,

Greenpeace Danmark, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Havbrugsgruppen Ebeltoft,

HK-Kommunal Miljøudvalg, KL, Kommunalteknisk Chefforening, Københavns Universitet,

Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Praktisk Økologi, Marine Ingredients Denmark,

NIRAS, NOAH, Orbicon, Petri Holding ApS, Rambøll Danmark, Roskilde Universitet, Rådet

for Grøn Omstilling, SEGES, Syddansk Universitet, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk

Institut, Visit Denmark, Wind Denmark, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk

Landsforening, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og alle kommuner i Danmark.

9. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/Mindre

konsekvenser/Merudgifter

udgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

(hvis ja, angiv

nej, anfør »Ingen«)

omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser og Udmøntning

af Ingen

implementeringskonsekvenser lovforslaget forventes at

for det offentlige

medfører ca. 0,6 mio. kr. i

forbindelse med færre

kvælstofansøgninger og

UDKAST

mindre

vejledningsindsats

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Udmøntning af lovforslaget

forventes at medfører ca.

1,8-2 mio. kr. årligt i tabt

estimeret merdriftsresultat

for eksisterende havbrug.

Det forhold, at ordningen

angår en reduceret mængde

kvælstof (80 tons) til miljø-

ressourceeffektive

dambrug

ændrer

ikke

erhvervets muligheder for

investeringer og udvidelse.

Administrative konsekvenser Udmøntning

af Ingen

for erhvervslivet

lovforslaget forventes at

medfører en minimal

reduktion i udgifter.

Administrative konsekvenser Ingen

Ingen

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Udmøntning

af Ingen

lovforslaget forventes at

medfører

mindre

udledning af kvælstof på i

alt 195,654 tons end

forudsat

vandområdeplanerne

2015-2021

den

gældende bestemmelse i §

35, stk. 4.

Herudover forventes en

mindre udledning af

fosfor, organisk materiale,

medicin og hjælpestoffer,

som

følge

af,

muligheden for at udlede

kvælstof bliver mindre.

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

NEJ

retlige minimumsforpligtelser

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 35, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse, at miljøministeren kan fastsætte regler

om kvælstofpuljer til brug for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørelse af sager

om miljøgodkendelse af miljø- og ressourceeffektive dambrug og visse havbrug, herunder

om godkendelsesmyndighedens pligt til at ansøge ministeren om tildeling af kvælstofpuljer,

ansøgningsrunder, ansøgningens indhold og oplysninger samt tildelingskriterier.

Af bemærkningerne til den gældende bestemmelse i § 35, stk. 4, jf. Folketingstidende 2017-

18, A, L 169 som fremsat, side 9-12 og 17, fremgår det, at der kan fastsættes regler om tre