Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 98
Offentligt
2423434_0001.png
ANALYSE
JUNI 2021
PROGNOSE: FÅ KVINDER VIL INDTAGE
BORGMESTERKONTORERNE TIL NOVEMBER
•
Institut for Menneskerettigheder har opgjort kønsfordelingen blandt
partiernes foreløbige spidskandidater til kommunalvalget i november 2021.
Instituttet har samtidig undersøgt, hvad partierne gør for at sikre en mere
ligelig repræsentation af kvinder og mænd i landets kommunalbestyrelser.
Prognosen tyder på, at antallet af kvindelige borgmestre fortsat vil være
lavt efter det kommende kommunalvalg, og at kvinders indflydelse i toppen
af lokaldemokratiet derfor ikke vil blive væsentligt styrket ved den nye
valgperiodes start 1. januar 2022.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at partierne udvikler
en ligestillings- og mangfoldighedspolitik og overvejer at anvende
redskaber, for eksempel måltal og fletteregler, til at sikre en mere ligelig
kønsrepræsentation på opstillingslisterne.
•
•
KONKLUSION OG ANBEFALINGER
En mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder i landets 98 kommunal­
bestyrelser afhænger især af, hvor mange kvindelige og mandlige kandidater
partierne opstiller.
En foreløbig optælling af spidskandidater og svar fra partierne om, hvilke
indsatser de har iværksæt for at skabe en mere ligelig kønsrepræsentation,
viser, at kommunalvalget i november 2021 sandsynligvis ikke vil skabe markante
forbedringer, når det kommer til ligestillingen i lokaldemokratiet. I ni ud af de
98 danske kommuner er der per 17. juni 2021 ikke opstillet nogen kvindelige
spidskandidater, og i mange af de resterende kommuner er der et overtal af mænd
blandt spidskandidaterne.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
•
De politiske partier udvikler en ligestillings­ og mangfoldighedspolitik, som
fremmer en mere ligelig kønsrepræsentation blandt kandidater på opstillings­
listerne til kommunalbestyrelserne.
•
De politiske partier overvejer at anvende redskaber i form af for eksempel måltal
eller fletteregler, når de skal opstille kandidater, for at sikre en mere ligelig
kønsfordeling i kommunalbestyrelserne.
1
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Analyse fra IMR: Få kvinder vil indtage borgmesterkontorene til november
2423434_0002.png
KØN OG KOMMUNALVALG
Da danskerne satte deres kryds ved kommunalvalget i 2017, blev 33 procent af
byrådspladserne besat af kvinder. 14 ud af landets 98 borgmesterposter gik til
en kvindelig kandidat. Selvom der var tale om et lille fremskridt for ligestillingen
sammenlignet med kommunalvalget i 2013, er der fortsat lang vej til en ligelig
kønsrepræsentation i kommunalpolitik.
Antallet af valgte kvinder i kommunalpolitik er i Danmark generelt lavere end ved
folketingsvalg, hvor kvinders procentvise andel har ligget lige under 40 procent ved
de seneste tre folketingsvalg.
1
Danmark er også det land i Norden med den laveste
andel af valgte kvinder i kommunalpolitik, idet procentandelen af valgte kvindelige
kandidater ved de seneste kommunalvalg ligger mellem 39­47 procent i Finland,
Norge, Sverige og Island.
2
Der er således brug for en ekstra indsats for at øge
kvinders repræsentation og indflydelse i det øverste politiske niveau i det danske
lokaldemokrati. FN’s Kvindekomité anbefaler også, at Danmark gør en indsats for
sikre ligestilling i lokaldemokratiet. Senest blev det anbefalet i forbindelse med
eksaminationen af Danmark i februar 2021.
3
40/60 PROCENT KØNSREPRÆSENTATION
Det er svært at give en klar definition på, hvornår der kan siges at være
en ligelig eller balanceret kønsrepræsentation blandt folkevalgte til
kommunalbestyrelserne. Erhvervsministeriet giver i sin ’Bekendtgørelse
om måltal i bestyrelser mv. og politik for de øvrige ledelsesniveauer
i statslige institutioner og virksomheder for at fremme en ligelig
kønssammensætning’ fra 2013 et bud på en definition.
4
Her anser man
det for ligelig kønssammensætning, når det underrepræsenterede køn
udgør mindst 40 procent. Overfører man denne definition til politisk
repræsentation ved kommunalvalg, kan det betragtes som en ligelig eller
balanceret kønsrepræsentation, når mindst 40 procent kvinder og mænd
er repræsenteret i byrådene og blandt landets borgmestre. Det er derfor et
måltal, som de politiske partier kan sigte efter.
Mulighederne for at sikre ligelig repræsentation af mænd og kvinder i de 98
kommunalbestyrelser i Danmark hænger i høj grad sammen med, i hvilken
udstrækning partierne opstiller kvindelige kandidater.
Det er et paradoks, at mens flere kvinder end mænd stemmer ved kommunalvalg
(72 mod 69 procent i 2017
5
), så lader dette vælgermæssige engagement sig ikke
aflæse i kvinders repræsentation i kommunalbestyrelserne. Ved valget i 2017 var
blot 33 procent af de valgte byrådsmedlemmer kvinder.
2
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Analyse fra IMR: Få kvinder vil indtage borgmesterkontorene til november
2423434_0003.png
Det forholder sig også sådan, at kvinder i lige så høj grad som mænd stemmes ind
i kommunalbestyrelserne. I 2017 blev 26 procent af de opstillede kvinder valgt
ind, og 25 procent af de opstillede mænd. Den samme tendens så man ved de tre
forrige kommunalvalg.
6
Kvinder har således historisk set de samme forudsætninger
for at blive valgt ind som mænd, hvis de vel at mærke bliver opstillet på listerne.
Det afgørende for ligestillingen er altså, om der er kvinder at stemme på.
HISTORISK SKÆV KØNSFORDELING PÅ KANDIDATLISTERNE
Det kønsskæve billede af kandidatfeltet til kommunalvalgene er ikke nyt. Ser
man på kandidaternes køn til kommunalvalg i et længere historisk perspektiv, er
andelen af mandlige kandidater markant større end kvindelige kandidater. Som
figur 1 viser, er der ganske vist sket en langsom stigning i andelen af kvindelige
kandidater fra 1929 til 2017, men andelen af opstillede kvinder er fortsat
betydeligt lavere. Den langsomme udvikling frem mod en bedre kønsbalance har
desuden været stagneret siden 1989 og frem til det seneste valg i 2017.
FIGUR 1: HISTORISK UDVIKLING: KVINDELIGE OG MANDLIGE KANDIDATER
TIL KOMMUNALVALG I DANMARK, ANDEL I PROCENT
100 %
80 %
60 %
40 %
20 %
0%
2005
2009
1950
2001
1985
1954
1958
1929
1989
1946
1962
1966
2013
1943
1993
1933
1970
2017
1974
1978
1997
1937
1981
Kvindelige kandidater i %
Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, diverse årgange
Mandlige kandidater i %
Denne langsomme udvikling peger på, at der fortsat er lang vej til en ligelig
kønsrepræsentation på stemmesedlerne. Dermed kan der være lange udsigter
til at styrke kvinders demokratiske indflydelse i kommunalpolitik, medmindre der
bliver gjort en aktiv indsats for at opstille flere kvinder.
3
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Analyse fra IMR: Få kvinder vil indtage borgmesterkontorene til november
2423434_0004.png
KØNSFORDELING BLANDT SPIDSKANDIDATER TIL KOMMUNALVALGET 2021
De politiske partier er i disse måneder i gang med at vælge deres spidskandidater
og sætte deres hold til kommunalvalget 16. november 2021. I det følgende ser vi
nærmere på, hvordan spidskandidaterne indtil videre fordeler sig på køn til det
kommende valg.
Tallene baserer sig på instituttets optælling af partiernes udpegede spids­
kandidater per 17. juni 2021. Da partiernes lokalafdelinger stadig er i gang
med at finde spidskandidater, er optællingen kun foreløbig og kan ændre sig
frem til 28. september 2021, hvor partierne senest skal levere kandidatlister
til Indenrigsministeriet. I nogle få partiforeninger udpeger man mere end
én spidskandidat ud fra bl.a. et hensyn til ligestilling og magtdeling, og i de
partiforeninger, hvor det er tilfældet, har vi medtaget begge kandidater i vores
optælling.
I analysen ser vi på de ti partier, der blev valgt ind i Folketinget ved det seneste
valg.
7
Vi medregner således ikke lokale og tværpolitiske lister, selvom de naturligvis
også spiller en rolle for kønsrepræsentationen i flere af landets byråd.
SPIDSKANDIDATER
En spidskandidat er den kandidat, der er opstillet øverst på et partis
opstillingsliste til kommunalvalget i en kommune. I mange tilfælde er partiets
spidskandidat også partiets borgmesterkandidat, men i andre tilfælde peger
partiet i den pågældende kommune ikke på sin egen spidskandidat som
borgmesterkandidat, men derimod på en spidskandidat i et andet, ofte
større, parti.
FÅ KVINDELIGE SPIDSKANDIDATER PÅ LISTERNE I 2021
Optællingen af spidskandidater per 17. juni 2021 viser, at vi får en fortsat meget
skæv kønsfordeling på spidskandidatposterne til kommunalvalget i november
2021.
4
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Analyse fra IMR: Få kvinder vil indtage borgmesterkontorene til november
2423434_0005.png
KVINDELIGE SPIDSKANDIDATER VED KOMMUNALVALG 2021,
ANDEL I PROCENT
Senest opdateret 17. juni 2021. Lavet med Datawrapper. Institut for Menneskerettigheders optælling af spidskandidater per
17 juni 2021
OBS: Kortet opdateres løbende, i takt med at flere lokale partiforeninger udpeger
deres spidskandidater til kommunalvalget. Se kortet her.
Som tallene ser ud nu, vil der i ni ud af landets 98 kommuner slet ikke være nogen
kvindelige spidskandidater fra de ti inkluderede partier. I disse kommuner kan der
dog fortsat nå at blive udpeget en kvindelig spidskandidat, da ikke alle partier i
kommunerne har udpeget deres spidskandidat endnu. I 68 kommuner er mindre
end 40 procent af spidskandidaterne kvinder. I 28 kommuner er kønsfordelingen
balanceret med mellem 40­60 procent kvindelige spidskandidater, og i blot to
kommuner er 60­80 procent af spidskandidaterne kvinder. I ingen kommuner er
der over 80 procent kvindelige spidskandidater (se figur 2).
5
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Analyse fra IMR: Få kvinder vil indtage borgmesterkontorene til november
2423434_0006.png
FIGUR 2: KVINDELIGE SPIDSKANDIDATER TIL KOMMUNALVALGET 2021,
FORELØBIG ANDEL I PROCENT
50
42
40
30
28
20
9
17
10
2
0
0 pct.
0,1-19,9 pct.
20-39,9 pct. 40-59,9 pct. 60-79,9 pct.
0
80-99,9 pct.
0
100 pct.
Kilde: Institut for Menneskerettigheders optælling af spidskandidater per 17. juni 2021
Den tværgående tendens hos alle ti partier er, at vælgerne kommer til at
kunne stemme på markant flere mandlige end kvindelige spidskandidater til
kommunalvalget. De tre store borgmesterpartier, Socialdemokratiet, Venstre
og Det Konservative Folkeparti, sad efter det seneste kommunalvalg på flest
borgmesterposter (92 af de 98)
8
, og de har også på nuværende tidspunkt
udpeget de fleste af deres spidskandidater. I de tre partier er andelen af mandlige
borgmesterkandidater væsentligt højere end hos de øvrige partier. Figur 3
nedenfor viser, at mandlige kandidater udgør over 70 procent af kandidaturerne,
når vi ser på de spidskandidater, der på nuværende tidspunkt er udpeget.
FIGUR 3: KVINDELIGE OG MANDLIGE SPIDSKANDIDATER FRA DE
TRE STORE BORGMESTERPARTIER TIL KOMMUNALVALGET 2021,
FORELØBIG ANDEL I PROCENT
Det Konservative
Folkeparti
2% 15%
Venstre
5%
24%
Socialdemokratiet
1%
26%
83%
Kvinde
71%
73%
Mand
Endnu ikke afklaret
Kilde: Institut for Menneskerettigheders optælling af spidskandidater per 17. juni 2021
6
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Analyse fra IMR: Få kvinder vil indtage borgmesterkontorene til november
2423434_0007.png
Blandt de øvrige partier mangler en del stadig at udpege spidskandidater, hvilket
fremgår af figur 4. Det gælder især Alternativet, Liberal Alliance, Nye Borgerlige
og Dansk Folkeparti, som stadig har mulighed for at trække andelen af kvindelige
spidskandidater op.
FIGUR 4: FORELØBIG FORDELING AF HHV. KVINDELIGE OG MANDLIGE
SPIDSKANDIDATER TIL KOMMUNALVALGET 2021
Kønsbalance
Socialdemokratiet
Venstre
Det Konservative Folkeparti
Dansk Folkeparti
Enhedslisten
Socialistisk Folkeparti
Radikale Venstre
Alternativet
Liberal Alliance
Nye Borgerlige
73%
1%
26%
71%
5%
24%
83%
15% 2%
61%
16%
23%
50%
12%
38%
53%
6%
41%
50%
17%
33%
78%
11%
43%
46%
11%
63%
27%
10%
0%
20 %
Kvinde
40 %
Mand
60 %
80 %
11%
100 %
Endnu ikke afklaret
Note: Angivet i procent. Partierne er sorteret efter antal stemmer ved sidste kommunalvalg i 2017.
Kilde: Institut for Menneskerettigheders optælling af spidskandidater per 17. juni 2021.”
Tallene for spidskandidaterne i Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige
viser samme tendens som de tre store borgmesterpartier med en væsentlig større
andel af mandlige end kvindelige spidskandidater. I alle tre partier er der blandt
de udpegede spidskandidater mindst tre gange så mange mandlige som kvindelige
spidskandidater. For Alternativet er det endnu svært at pege på en gennemgående
tendens, da blot 22 procent af partiets spidskandidater er udpeget.
FIGUR 5: KVINDELIGE OG MANDLIGE SPIDSKANDIDATER FOR
NYE BORGERLIGE, ALTERNATIVET, LIBERAL ALLIANCE OG DANSK
FOLKEPARTI TIL KOMMUNALVALGET 2021, FORELØBIG ANDEL I PROCENT
Nye Borgerlige
10%
27%
Alternativet
11%
11%
46%
43%
63%
78%
Kvinde
Mand
Endnu ikke afklaret
61%
Liberal Alliance
11%
Dansk Folkeparti
16%
23%
Kilde: Institut for Menneskerettigheders optælling af spidskandidater per 17. juni 2021
7
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Analyse fra IMR: Få kvinder vil indtage borgmesterkontorene til november
2423434_0008.png
For de resterende tre partier Enhedslisten, Radikale Venstre og SF ses også en
tendens til, at partierne udpeger flere mandlige end kvindelige spidskandidater (se
figur 6). Det ser dog foreløbigt ud til, at Enhedslisten, SF og Radikale Venstre er på
vej mod en mere jævn kønsbalance.
FIGUR 6: KVINDELIGE OG MANDLIGE SPIDSKANDIDATER FOR
RADIKALE VENSTRE, ENHEDSLISTEN, OG SOCIALISTISK FOLKEPARTI
TIL KOMMUNALVALGET 2021, FORELØBIG ANDEL I PROCENT
Radikale Venstre
17%
Enhedslisten
12%
33%
38%
53%
50%
50%
Socialistisk Folkeparti
6%
41%
Kvinde
Mand
Endnu ikke afklaret
Kilde: Institut for Menneskerettigheders optælling af spidskandidater per 17. juni 2021
Det samlede billede af kønsfordelingen blandt partiernes spidskandidater
tyder ikke på, at der til kommunalvalget i november 2021 vil være en ligelig
kønsfordeling og dermed en kønsligestillet indflydelse i kommunalpolitik.
De tre store borgmesterpartier Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative
Folkeparti har udpeget de fleste af deres spidskandidater med en skæv køns­
balance: mindst 70 procent af spidskandidaterne er mænd. Det peger på et behov
for, at partierne iværksætter indsatser for at ændre den ulige kønsrepræsentation
og den skæve fordeling af de lokaldemokratiske magtposter. Partierne har dog
stadig mulighed for at rekruttere flere kvindelige kandidater til at stå under
spidskandidaterne på opstillingslisterne og derigennem fremme en mere
ligelig kønsrepræsentation. Det er således en vigtig påmindelse til partiernes
lokalforeninger om, at de i de næste måneder har mulighed for at rekruttere flere
kvinder, når de sætter det samlede hold af kandidater på opstillingslisten.
Nogenlunde samme billede tegner sig for de øvrige partier. Flere af disse partier
er stadig i gang med at udpege spidskandidater og finde kandidater til opstillings­
listerne til kommunalvalget. De har således stadig mulighed for at opstille flere
kvinder både som spidskandidater og byrådskandidater. Selvom spidskandidaterne
fra disse partier traditionelt ikke løber med mange borgmesterkæder, giver
flere kvindelige kandidater på opstillingslisterne vælgerne mulighed for at
stemme på en kvindelig kandidat og sammensætte en mere kønsbalanceret
kommunalbestyrelse.
8
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Analyse fra IMR: Få kvinder vil indtage borgmesterkontorene til november
2423434_0009.png
PROGNOSE FOR 2021: KVINDELIGE BORGMESTRE I 16 UD AF 98
KOMMUNER
Efter kommunalvalget i 2017 blev der i 14 ud af landets 98 kommuner valgt
en kvindelig borgmester. Borgmesterposterne i Danmark er således fordelt
på 14 procent kvinder og 86 procent mænd. Det er et fremskridt i forhold til
kommunalvalget i 2013, hvor kvindelige spidskandidater satte sig på 12 ud af 98
borgmesterposter, men vejen mod større kønsbalance på de kommunalpolitiske
topposter går meget langsomt.
Tager man et kig ind i fremtiden efter valget i november og sammenholder køns­
fordelingen af kandidater til kommunalvalget 2017 og 2021, kan vi ud fra vores
foreløbige optælling give et forsigtigt bud på, hvordan fordelingen af kvindelige
og mandlige borgmesterposter kommer til at se ud efter kommunalvalget 16.
november.
Én måde at give et bud på, hvor mange kvinder der kommer til at besætte
borgmesterposter til november, er at se på kønsfordelingen af borgmester­
posterne og antallet af kvindelige spidskandidater i de tre store borgmesterpartier,
Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti. Disse tre partier
satte sig efter valget i 2017 på 92 ud af 98 borgmesterposter, og 13 ud af de 14
kvindelige borgmesterposter blev besat af kvinder fra disse tre partier.
9
Andelen
af kvindelige spidskandidater fra disse tre partier må således formodes at have en
stor betydning for, om kommunerne får en mandlig eller kvindelig borgmester til
efteråret.
Det aktuelle billede viser, at der ikke for nogen af kommunerne gælder, at de tre
store partier alle har opstillet en kvinde øverst på deres liste. Det samme gjaldt i
2017. Her havde 42 kommuner mindst én kvindelig spidskandidat fra de tre største
partier. I 2017 havde 42 kommuner en eller to kvindelige spidskandidater fra et af
de tre største partier. I 2021 er dette tal foreløbigt 48.
10
Prognosen lyder altså på
en beskeden fremgang med to ekstra kvindelige borgmestre i 2021.
En anden måde at forudsige antallet af kvindelige borgmestre på er at tage
udgangspunkt i samtlige partiers spidskandidater og fordele borgmesterposterne
blandt partierne, som de var fordelt efter valget i 2017. Benytter vi denne metode,
vil der efter kommunalvalget i 2021 også være 16 kvindelige borgmestre. Meget
tyder altså på, at vi kan se frem til to kvindelige borgmestre mere efter valget i
november 2021.
Hvis der skal ændres ved kønsfordelingen af opstillede kandidater og spids­
kandidater og på borgmesterposterne i Danmark, kræver det, at de politiske
partier iværksætter flere indsatser for at sikre en mere ligelig kønsrepræsentation
på opstillingslisterne og blandt spidskandidater. Det ser vi nærmere på i næste
afsnit.
9
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Analyse fra IMR: Få kvinder vil indtage borgmesterkontorene til november
2423434_0010.png
PARTIERNES INDSATS FOR AT SIKRE MERE LIGESTILLING I
KOMMUNALPOLITIK
I dag er flertallet af vælgere til kommunalvalg kvinder, mens langt størstedelen
af de valgte kommunalpolitikere er mænd. Som den historiske udvikling og
prognosen for kommunalvalget til november peger på, er udviklingen mod mere
ligelig kønsrepræsentation i kommunalpolitik siden 1989 mere eller mindre
stagneret – og det ser heller ikke ud til at ændre sig ved det kommende valg.
De politiske partier bærer ansvaret for at sammensætte de lister med kandidater,
som vælgerne kan stemme på ved kommunalvalgene. Partierne har dermed
en afgørende indflydelse på, om kandidaterne på opstillingslisterne afspejler
befolkningen både socialt, kulturelt og kønsmæssigt.
For at sikre mere ligelig repræsentation i de lokale demokratiske forsamlinger er
et første og nødvendigt skridt at sikre, at kvinder lader sig opstiller på listerne,
således at det i lige så høj grad er muligt at stemme på en kvindelig kandidat som
på en mandlig kandidat.
Vi stiller i denne del af analysen skarpt på, hvilke indsatser partierne tager initiativ
til for at skabe en mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder, når de opstiller
kandidater til kommunalvalget.
SÅDAN HAR VI GJORT
Fra 19. april til 28. maj 2021 har instituttet kontaktet partisekretariaterne
med det formål at indsamle viden om partiernes politikker, regler og indsatser
for at fremme en mere ligelig kønsrepræsentation på opstillingslisterne til
kommunalvalget. Vi har afgrænset os til at kontakte de ti partier, der blev valgt
ind i Folketinget ved det seneste valg.
11
I de fleste partier foregår rekrutteringen
af kandidater til kommunalvalg i den lokale partiforening, mens politikker og
indsatser som for eksempel kurser og uddannelser ofte udløber fra mere centrale
dele af partiorganisationen.
Vi har henvendt os per mail til partisekretariaterne og efterfølgende ringet
for at indsamle svar fra alle partier. Vi har stillet fire spørgsmål om partiernes
ligestillingspolitikker, partiregler, indsatser og øvrige tiltag i forhold til
kommunalvalget. Otte ud af ti partier har svaret på spørgsmålene. I figur 7­10
har vi samlet partiernes besvarelser. Citaterne er efter vores korte bearbejdning
og opsætning i skemaerne sendt til godkendelse hos partierne for at sikre, at
besvarelserne giver et retvisende billede af partiernes indsatser og aktiviteter på
området.
GODE INTENTIONER, MEN FÅ KONKRETE INDSATSER
Det gennemgående træk i partiernes besvarelser er, at alle partier både bestræber
sig på og opfordrer til, at man i lokalforeningerne skal tiltrække og opstille lige så
mange
kvinder som mænd på opstillingslisterne til kommunalvalg.
10
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Analyse fra IMR: Få kvinder vil indtage borgmesterkontorene til november
2423434_0011.png
Når det kommer til konkrete politikker og partiregler, er det dog forholdsvis
få partier, der svarer, at de i partiet har eller er i gang med at formulere mere
specifikke politikker/partiregler, der skal sikre en mere ligelig kønsrepræsentation
på kandidatlisterne. Det er kun ganske få partier, der anvender
særlige partiregler
til at sikre mere lige repræsentation af kvinder og mænd, til trods for at de er
enige i, at der er behov for at skabe større kønsbalance blandt deres kandidater.
Når vi spørger ind til konkrete ligestillingsfremmende indsatser, som for eksempel
mentorordninger eller kandidatforløb frem mod kommunalvalget 2021, svarer
en del af partierne, at de har iværksat nogle få tiltag i den anledning. COVID­19­
epidemien kan naturligvis have spillet en rolle for aktivitetsniveauet frem mod
dette års valg. Flere partier beretter om, at de har afholdt et møde målrettet
kvinder, der overvejer at stille op som kandidater til kommunalvalget til november.
Flere partier har også interne partinetværk for kvinder, der spiller en vigtig rolle
ved dels at agere rollemodeller for nye kvindelige kandidater, og ved dels at stå
for arrangementer og kurser, der har til hensigt at tilskynde flere kvinder at stille
op som kandidater til kommunalvalget. En del af partierne nævner også, at de
tilbyder nye kandidater et kandidatforløb og mentorordninger, hvor man har fokus
på at sikre inklusion og et mangfoldigt kandidatfelt – også i forhold til køn.
Partierne erklærer sig enige i, at det er vigtigt at sikre ligelig kønsrepræsentation,
men det afspejles i ringe grad i partiernes konkrete politikker og indsatser. Det
er et opmærksomhedspunkt, men der er ikke formuleret politikker, indsatser og
konkrete måltal for at sikre en mere ligelig kønsbalance i kommunalpolitik. Når det
gælder helt konkrete tiltag og indsatser til at fremme, at flere kvinder stiller op til
valget i november, er det forholdsvist få tiltag partierne har igangsat.
FIGUR 7: PARTIERNES POLITIKKER VED OPSTILLING AF KANDIDATER
TIL KOMMUNAL- OG REGIONALVALGET
Har partiet en politik for ligestilling mellem mænd og kvinder, når de opstiller
kandidater til kommunal- og regionalvalget?
Alternativet
”Alternativet ønsker i alle sine fora og hvor partiet er repræsen­
teret, den bredest mulige sammensætning af medlemmer og
kandidater. Der skal tilstræbes en spredning inden for eksempelvis
geografi, etnicitet, køn, livserfaring, alder og faglighed. Partiet har
desuden en regel om, at kandidatudvalget har pligt til at vurdere,
om der er tilstrækkelig mangfoldighed i kandidatfeltet, og hvis dette
ikke er tilfældet, skal de arbejde for at identificere kandidater, der
kan styrke denne.”
Enhedslisten
”Enhedslisten støtter kvinder i at opstille og arbejder på et femini­
stisk grundlag og har formuleret et feministisk program. Derudover
har vi vedtægter, der foreskriver, at man skal sikre ligelig repræsen­
tation i ledende organer – lige som man til vores møder fører taler­
lister med skiftevis kvinder og mænd.”
11
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Analyse fra IMR: Få kvinder vil indtage borgmesterkontorene til november
2423434_0012.png
Har partiet en politik for ligestilling mellem mænd og kvinder, når de opstiller
kandidater til kommunal- og regionalvalget?
Dansk Folkeparti
”Vi har et ønske om, at listen til by­ og regionsrådsvalg er varieret –
både i forhold til kvinder og mænd, unge og erfarne og geografisk
spredt i kommunen/regionen.
Derfor gøres der rundt om en indsats for at nå dette ved at tage
kontakt til medlemmer for at sikre dette.”
Det Konservative
”Vi har ingen politik, men en entydig opfordring til, at vores kandi­
Folkeparti
datfelt skal afspejle vores vælgere. Dvs. en ligelig både demografisk
og geografisk fordeling. Det er det vi går efter når vi kigger på kan­
didatlister.”
Liberal Alliance
Partiet har ikke ønsket at svare
Nye Borgerlige
Partiet har ikke ønsket at svare
Radikale Venstre
”Vi arbejder løbende med at gøre vores parti mere åbent og inklu­
derende for alle. Vi arbejder i øjeblikket sammen med vores hoved­
bestyrelse med en mangfoldighedspolitik, som indeholder forskel­
lige initiativer, der skal danne ramme om en mere konkret praksis
og politik. Den fastslår bl.a., at der i rekrutteringen til partiets
tillidsposter, opstillingslister og ansættelser aktivt skal arbejdes for
balance mellem kønnene og mangfoldig repræsentation. I forhold
til rekruttering og opstilling af kandidater indeholder politikken en
række initiativer, herunder måltal for andelen af det underrepræ­
senterede køn på opstillingslister, kønsstatistikker for indvalgte og
opstillede kandidater.”
Socialdemokratiet
”I S arbejder vi hele tiden for at sikre mere ligestilling og repræ­
sentation, herunder mellem mænd og kvinder. For at sikre både
ligestilling og lokal selvbestemmelse, er der til S’s kongres i 2021
foreslået en særskilt paragraf om ligestilling i partiets love. Her vil,
såfremt forslaget vedtages, stå at ”alle ledelsesniveauer skal ar­
bejde for reel ligestilling mellem kønnene ved udarbejdelse af op­
stillingsregler og opstilling af kandidater.” Dette er i forvejen praksis
mange steder, men vil med ændringsforslaget formelt blive en del
af lovene.”
Socialistisk
”Vi har en målsætning om at mindst 40 procent af kandidaterne er
Folkeparti
hhv. mænd og kvinder.”
Venstre
”Venstre har en ambition om, at flere kvinder skal være med i
politik. Derfor har vi sammen med regeringen og en række andre
partier bakket op om et initiativ, der skal få flere kvinder til at gå ind
i politik.”
12
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Analyse fra IMR: Få kvinder vil indtage borgmesterkontorene til november
2423434_0013.png
FIGUR 8: PARTIERNES REGLER OM LIGESTILLING MHT. OPSTILLING
AF MÆND OG KVINDER TIL KOMMUNAL- OG REGIONALVALGET
Har partiet særlige partiregler, fx i form af kvotering og opstillingsregler, der skal
følges lokalt, som skal sikre ligestilling mellem kvinder og mænd på opstillingslisterne
til kommunal- og regionsvalget?
Alternativet
”I Alternativet har vi en intern regel om, at de to øverste på listen
skal være af hvert sit køn, hvis det er muligt. Det er ikke defineret
som mand/kvinde men hvert sit køn, da vi ønsker at skabe rum for
andre kønsidentiteter også.”
Enhedslisten
”Der er ikke særlige regler på lokalpolitisk plan, men der er en høj
bevidsthed om og opmærksomhed på ligestilling.”
Dansk Folkeparti
”Vi har ikke kvoter eller regler for at opnå en bestemt andel af
mænd eller kvinder. Men vi har en generel opfordring til at gøre en
indsats for, at der både er et antal kvinder og mænd.”
Det Konservative
”Vi har ingen særlige partiregler, men vi har en tydelig rådgivning
Folkeparti
om det.”
Liberal Alliance
Partiet har ikke ønsket at svare
Nye Borgerlige
Partiet har ikke ønsket at svare
Radikale Venstre
”Vi har ikke formelle regler, men en klar opfordring til at sikre di­
versitet og mangfoldighed i opstillingslisterne. Vi arbejder jf. oven­
stående svar i øjeblikket på en mangfoldighedspolitik. Her indgår
bl.a. måltal og kønsstatistikker som initiativer.”
Socialdemokratiet
”I S er den lokale selvbestemmelse et vigtigt princip, og derfor er
det de lokale organisationsled, der vedtager egne opstillingsregler
for kommunal­ og regionalvalg. Flere steder i landet har man forud
for valget til november indført ’fletteregler’, som betyder, at hver
anden på listen skal være hhv. kvinde og mand.
Socialistisk
”Nej. Vi har tidligere haft kvoter, men er gået væk fra det. Da det
Folkeparti
blev afskaffet var det på initiativ fra kvinder, som ikke ville kvoteres
til bedre placering men alene vælges for deres kvalifikationer.”
Venstre
”Nej, vi har ikke kønskvotering i regi af Venstre. Det bygger på frivil­
lighed – og så opfordrer vi løbende til at sikre kvinder på listerne,
samt at de får en god placering – på samme måde, som vi opfor­
drer til at også VU’s kandidater får en central placering på listerne.”
13
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Analyse fra IMR: Få kvinder vil indtage borgmesterkontorene til november
2423434_0014.png
FIGUR 9: PARTIERNES ØVRIGE INDSATSER FREM MOD
KOMMUNAL- OG REGIONALVALGET 2021
Har partiet frem mod kommunal- og regionalvalget 2021 særlige indsatser, fx i form
af mentorordninger eller kandidatforløb, der skal sikre at flere kvindelige kandidater
bliver opstillet og/eller bliver opstillet højere på listerne til kommunal- og regional-
valget?
Alternativet
”Vi har frivillige mentorordninger, ligesom vi på kurser taler om de
ting, der opleves særligt relevante for særlige grupper, det være
sig fx kvinder eller unge. Vi er meget opmærksomme på, at vi ved
repræsentation på fx landsmøde og ansættelser skaber balance
således, at vi leder ved de gode eksempler fremfor deciderede
kvoter.”
Enhedslisten
”Vi har holdt tre zoommøder for medlemmer, der går og overvejer,
om de vil være kandidater til kommunalvalget. Et af møderne var
rettet mod kvinder, de to andre var rettet mod etniske minoriteter
og medlemmer med faglært eller ufaglært baggrund. Særligt mø­
det for kvinder var populært.”
Dansk Folkeparti
”Vi har ikke ordninger, der giver højere placeringer baseret på køn.
Rækkefølgen afgøres af demokratiske valg af fremmødte medlem­
mer uden forskelsbehandling.”
Det Konservative
”Vi har ingen specifik mentorordning, men vi har en udfordring
Folkeparti
med at få kvinder til at stille op. Når man kigger på antallet af
valgte, ser det anderledes ud. Vores vælgere vil gerne stemme på
kvinder hvis de stiller op, så det er en udfordring at få flere kvinder
til at stille op.”
Liberal Alliance
Partiet har ikke ønsket at svare.
Nye Borgerlige
Partiet har ikke ønsket at svare.
Radikale Venstre
”Vi har kandidatforløb for alle vores kandidater uanset køn og bag­
grund. En del af vores kommende mangfoldighedspolitik forventes
blandt andet at rumme et mangfoldighedsteam, der skal arbejde
med bl.a. at få flere kvinder og folk med minoritetsbaggrund enga­
geret i politik og det demokratiske arbejde. Vi vil også arbejde med
nye rekrutteringsvejledninger og inspirationsmaterialer, der sætter
fokus på, hvordan lokalforeninger og storkredsforeninger kan til­
trække, styrke og udvikle flere kvindelige kandidater og kandidater
med minoritetsbaggrund. Derudover vil vi iværksætte initiativer,
der afdækker, hvad der kan afholde kvinder fra at stille op til, samt
hvad der generelt motiverer personer til at stille op, så vi få en
bedre fornemmelse af, hvad der er med til at skabe ubalancer spe­
cifikt hos os.”
14
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Analyse fra IMR: Få kvinder vil indtage borgmesterkontorene til november
2423434_0015.png
Har partiet frem mod kommunal- og regionalvalget 2021 særlige indsatser, fx i form
af mentorordninger eller kandidatforløb, der skal sikre at flere kvindelige kandidater
bliver opstillet og/eller bliver opstillet højere på listerne til kommunal- og regional-
valget?
Socialdemokratiet
”Vi har sidste år 2020 udsendt en brochure, hvor nogle af vores
nuværende kvindelige kommunalbestyrelses­ og regionsrådsmed­
lemmer fortæller om arbejdet og med en opfodring til at flere
kvinder opstiller. Derudover har vi i S et internt netværk (Helga
Netværk), der blandt andet arbejder målrettet med opstilling af
kvindelige kandidater og andre ligestillingstiltag hovedsageligt ifm.
kommunal­ og regionsrådsvalg. Netværket fungerer også som ge­
nerelt sparringsforum for kvindelige kandidater og ledere. Frem
mod valget til november har netværket udarbejdet flere kurser og
konferencer om emnet.”
Socialistisk
”Vi har et netværk for kvinder, som gerne vil stille op eller overve­
Folkeparti
jer det. Det sigter blandt andet på at indgyde mod til at stille op.”
Venstre
”Venstre har en ambition om, at flere kvinder skal være med i
politik. Derfor har vi sammen med regeringen og en række andre
partier bakket op om et initiativ, der skal få flere kvinder til at gå
ind i politik. Den indsats understøtter vi i partiet med særlige we­
binarer (det har jo været coronatider) for at tilskynde flere kvinder
til opstilling, ligesom vi forbereder en SoMe­indsats, som også skal
appellere til, at flere kvinder kommer med ombord. Der er også
etableret et netværk blandt kvinder i partiet, som fungerer som
ambassadører i form af cases, der prøver at gøre op med myterne
om, at man ikke kan have en familie, at kvinder ikke kan få lige så
meget indflydelse som mænd.”
15
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Analyse fra IMR: Få kvinder vil indtage borgmesterkontorene til november
2423434_0016.png
FIGUR 10: ØVRIGE TILTAG FRA PARTIERNE
Gør partiet ellers noget for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, når de op-
stiller kandidater til kommunalvalget? Hvis ja, hvordan?
Alternativet
”I Vores vedtægter er det defineret således: ”Kandidatudvalget har
pligt til at vurdere, om der er tilstrækkelig mangfoldighed i kan­
didatfeltet og om kandidatfeltet er tilstrækkelig kompetent. Hvis
kandidatudvalget vurderer, at det ikke er tilfældet, skal de arbejde
for at identificere kandidater, der kan styrke kandidatfeltet på disse
punkter.”
Enhedslisten
”Ø’s ligestillingspolitik er integreret i vores praksis, men der er ikke
fra nationalt plan taget andre initiativer end zoommøder for po­
tentielle kvindelige kandidater.”
Dansk Folkeparti
”Som nævnt opfordrer vi på kurser og fællesmøder med vores til­
lidsfolk til at sikre en varieret opstillingsliste i forhold til kvinder og
mænd, unge og erfarne og geografisk spredt i kommunen/regio­
nen. Og at de kontakter udvalgte medlemmer for at gøre hvad de
kan for at opnå dette.”
Det Konservative
”Vores interesse er at have lige mange kvinder og mænd, og det
Folkeparti
søger vi at lykkedes med gennem vores kandidatrekruttering.”
Liberal Alliance
Partiet har ikke ønsket at svare.
Nye Borgerlige
Partiet har ikke ønsket at svare.
Radikale Venstre
”Landsforbundet opfordrer i dag aktivt lokalforeningerne til at
sammensætte opstillingslister, der afspejler den kulturelle og et­
niske diversitet i det enkelte lokalområde, samt sikrer en ordentlig
kønsbalance. Men der er ingen formelle regler. Det mener vi, at
der er brug for fremover, hvilket er årsagen til at vi har igangsat
arbejdet med en mangfoldighedspolitik.”
Socialdemokratiet
”I S udbyder vi en lang række forskellige kurser og uddannelser,
herunder har flere også omhandlet opstilling af mangfoldige kan­
didathold. Det er et løbende fokuspunkt fra partiet centralt, at de
lokale foreninger opstiller mangfoldige kandidathold. Her spiller
fordelingen mellem mænd og kvinder naturligvis en central rolle.”
Socialistisk
”Der er generelt stor opmærksomhed om at opstille kvinder, fordi
Folkeparti
ligestilling er vigtigt for SF. Dette opleves af nogen som om at kvin­
der har en fordel ift. mænd.”
Venstre
”Som nævnt har vi et samarbejde med regeringen og flere andre
partier, som skal medvirke til, at flere kvinder ønsker at være med i
politik. Derudover har vi taget en række andre initiativer, som for­
håbentligt får flere til at medvirke – jf. tidligere svar.”
16
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Analyse fra IMR: Få kvinder vil indtage borgmesterkontorene til november
2423434_0017.png
LIGESTILLING I KOMMUNALPOLITIK ER EN
OPGAVE FOR PARTIERNE
De tal og analyser, som vi har præsenteret i dette notat, peger på, at der desværre
ikke er udsigt til en mere ligelig kønsrepræsentation af spidskandidater til
kommunalvalget 16. november 2021. Dermed bliver kvinders indflydelse i det danske
lokaldemokrati sandsynligvis ikke væsentligt styrket. I ni ud af 98 kommuner er der
indtil videre slet ikke opstillet nogen kvindelige spidskandidater. I 68 ud 98 kommuner
ser der ud til at blive mindre end 40 procent kvinder blandt spidskandidaterne.
Det er de politiske partier, der står for valget af kandidater og spidskandidater
til kommunalvalget. Partiernes sammensætning af opstillingslisterne har
afgørende betydning for, hvor mange kvinder der ender med at blive valgt ind
i byråd – og dermed også, hvor mange kvinder der i sidste ende kandiderer til
borgmesterposterne.
De svar, vi har modtaget fra partisekretariaterne, viser, at partierne ønsker
bedre kønsbalance på opstillingslisterne. På trods af intentionerne har partierne
dog ingen systematiske indsatser eller formelle regler, der skal sikre ligelig
repræsentation af mænd og kvinder i kommunalpolitik. Det giver anledning
til at opfordre partierne til at iværksætte en stærkere indsats for at forbedre
ligestillingen mellem kvinder og mænd i det danske lokaldemokrati.
Hvis vælgerne skal kunne stemme på flere kvindelige kandidater og spids­
kandidater til de kommunale topposter til kommunal­ og regionsvalget i november,
bør partierne nu og her gøre en aktiv indsats for at rekruttere flere kvinder
til opstillingslisterne. Det er ikke mindst aktuelt for de lokale partiforeninger,
der stadig er i gang med at afgøre, hvem der skal være deres spidskandidat til
november. Partierne kan stadig nå at gøre noget for, at flere kvinder stiller op til
kommunalvalget, når de sætter hele kandidatfeltet.
Hvis der skal gøres op med den skæve fordeling af mænd og kvinder ved
fremtidige kommunalvalg, er der behov for, at de politiske partier tager nye
initiativer til at fremme en mere ligestillet kønsrepræsentation og styrke kvinders
demokratiske indflydelse.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at de politiske partier udvikler
en ligestillings­ og mangfoldighedspolitik for at fremme en mere ligelig køns­
repræsentation blandt kandidater (herunder spidskandidater) på opstillingslisterne
til kommunalbestyrelserne. Instituttet anbefaler desuden, at partierne overvejer
at anvende konkrete redskaber for at sikre en mere ligelig kønsrepræsentation i
kommunalbestyrelserne. Partierne kan for eksempel opstille måltal for en mere
ligelig kønsfordeling blandt deres kandidater eller anvende fletteregler, hvor de
sikrer, at hver anden opstillede på listen er henholdsvis en kvindelig og mandlig
kandidat, når de skal sammensætte deres opstillingsliste til kommunalvalg.
17
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Analyse fra IMR: Få kvinder vil indtage borgmesterkontorene til november
2423434_0018.png
Forfattere: Morten Emmerik Wøldike, Mathilde Holte Kristensen
Grafer/behandling af statistikdata: Stine Ludvig Bech
Ansvarlig: Ligebehandlingschef Nikolaj Nielsen
Ekstern konsulent: Ulrik Kjær, professor, Syddansk Universitet
Layout: Hedda Bank
© 2021 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 32 69 88 88
www.menneskeret.dk
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx
store typer, korte linje, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.
Læs mere om tilgængelighed på: www.menneskeret.dk/tilgaengelighed
18
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 98: Analyse fra IMR: Få kvinder vil indtage borgmesterkontorene til november
2423434_0019.png
NOTER
1 Ved de seneste tre folketingsvalg har den procentvise andel af valgte
kvinder ligget lige under 40 procent. Ved folketingsvalget i 2015 gik andelen
af valgte kvinder fra 70 (39,1 procent) til 67 (37,4 procent) og ved næste
valg i 2019 steg andelen til 68 (38,9 procent). Køn status 2019, Institut for
Menneskerettigheder, https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/
media/document/~%2019_02922­8%20imr_status_koen_web%20pdfUA%20
446903_1_1.pdf, Folketingsvalget 5. juni 2019, Danmarks Statistik, Publikation:
Folketingsvalget 5. juni 2019 ­ Danmarks Statistik (dst.dk))
2 Procentandelen af valgte kvinder ved kommunalvalget i Finland i 2018 var 39
procent, i Norge i 2019 var den 40 procent, i Sverige var den i 2018 43 procent
og i Island var den i 2018 47 procent, Adam Gendźwiłł, Ulrik Kjær & Kristof
Steyvers (2022): The Routledge Handbook of Local Elections and Voting in
Europe. London: Routledge.
3 CEDAW ­ Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against
Women, Concluding Observations – Advance Unedited Version, https://
tbinternet.ohchr.org/_layouts/15/treatybodyexternal/SessionDetails1.
aspx?SessionID=1281&Lang=en Se også Institut for Menneskerettigheder,
https://menneskeret.dk/nyheder/fn­danmark­boer­goere­mere­styrke­
kvinders­rettigheder
4 Bekendelse nr. 114 af 30/01/2014. Tilgængelig via: https://www.
retsinformation. dk/eli/lta/2014/114
5 Valgdeltagelsen for kvinder lå ved valget i 2017 3,6 procentpoint højere end
for mænd, hvilket svarer til, at 130.000 flere kvinder end mænd stemte ved
kommunalvalget 2017, KV_RV17_valgdeltagelse (ku.dk)
6 Andel valgte ud af opstillede hhv. kvinder og mænd var i 2005: 20,4 procent af
kvinderne og 22,8 procent af mændene; 2009: 27,9 procent af kvinderne og
27 procent af mændene samt i 2013: 26 procent af kvinderne og 27,3 procent
af mændene. Kilde: Kommunalvalg ­ Danmarks Statistik (dst.dk)
7 Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal
Alliance og Alternativet. Vi medtager således ikke Kristendemokraterne og Frie
Grønne eller diverse løsgængere.
8 Kommunernes Landsforening: https://www.kl.dk/politik/
kommunalbestyrelserne/kommunalpolitik/
9 47 borgmesterposter til Socialdemokratiet, 37 borgmesterposter til Venstre
og 8 borgmesterposter til Det Konservative Folkeparti. Én til Socialistisk
Folkeparti, én til Dansk Folkeparti, én til Radikale Venstre, én til Alternativet og
to til lokallister.
10 2017: 14 kvindelige borgmestre / 42 kvindelige spidskandidater = 0,33. 2021:
48 kvindelige spidskandidater * 0,33 = 16 kvindelige borgmestre.
11 Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Liberal
Alliance, Dansk Folkeparti, Venstre, Nye Borgerlige, Enhedslisten, Alternativet.
19