OVERBLIK
JUNI 2021
BØRN OG UNGES RET TIL AT ÆNDRE JURIDISK KØN
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at aldersgrænsen for ændring af
juridisk køn ophæves helt. Det kræver en ændring af CPR-loven.
I udspillet
Frihed til forskellighed
–
styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-
personer
fra august
foreslår regeri ge bla dt a det at gi e bør og u ge
under 18 år ret til at ændre juridisk køn. Ændringen skal gøre det lettere for børn
og unge at leve i overensstemmelse med deres kønsidentitet. Regeringen lægger
op til, at der ikke skal være en nedre aldersgrænse for at ændre juridisk køn.
1
For
børn og unge under 15 år bør der dog ifølge regeringens udspil være krav om
samtykke fra forældremyndighedsindehaverne. Institut for Menneskerettigheder
støtter forslaget.
Regeringens udspil skal ses i lyset af, at transkønnede og nonbinære børn og unge
under 18 år i dag ikke kan leve i overensstemmelse med deres kønsudtryk og
kønsidentitet, når det angår deres juridiske status. Transkønnede børn og unge har
siden 2016 haft mulighed for at blive henvist til udredning i forhold til
kønsidentitetsforhold og hormonbehandling i sundhedsvæsenet, og de har også
ret til at ændre fornavn til et kønsneutralt eller ikke kønskorrekt navn. En mulighed
for at ændre juridisk køn vil betyde, at transkønnede børn og unge kan få ændret
deres personnummer, så det afspejler deres kønsidentitet og kønsudtryk.
En lovændring vil kunne få stor betydning for deres trivsel og livskvalitet.
2
Transkønnede børn og unge vil blandt andet kunne undgå ubehag, angst og
nervøsitet i deres hverdag, f.eks. i skolen, på biblioteket eller hos tandlægen, når
de skal oplyse deres personnummer, som ikke stemmer overens med, hvordan de
selv oplever og udtrykker deres køn. Det vil også kunne få flere transkønnede børn
og unge til at deltage i idræts- og foreningsliv, hvor de ofte ikke føler sig velkomne
i dag, fordi deltagelsen er kønsopdelt på baggrund af personnummer.
RINGERE TRIVSEL BLANDT TRANSKØNNEDE OG NONBINÆRE BØRN OG UNGE
Transkønnede personer og andre kønsminoriteter er en særlig sårbar gruppe
borgere, som generelt har dårligere levevilkår og i højere grad er udsat for
mistrivsel i det danske samfund end den øvrige befolkning. Tal fra den såkaldte
SEXUS-undersøgelse fra 2019 viser blandt andet, at 66 procent af transkvinder og
78 procent af transmænd har haft selvmordstanker. Andelen i den samlede
befolkning er 24 procent.
3
Undersøgelsen viser også, at 37 procent af transkvinder
og 64 procent af transmænd har udført selvskade sammenlignet med 8 procent i
den samlede befolkning.
4
1