LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 8
Offentligt

2020

Afgivet til Folketinget af

minister for ligestilling

den 28. februar 2020

REDEGØRELSE/

PERSPEK TIV- OG

HANDLINGSPLAN

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

INDHOLD

Forord

Baggrund og vision for

ligestillingsindsatsen i Danmark

Lige muligheder i uddannelse,

arbejde og familien

Frihed og lige rettigheder for alle

Tryghed, trivsel og lige muligheder for

LGBTI-personer

Ligestilling og rettigheder globalt

Status på initiativerne fra Perspektiv- og

handlingsplan 2019

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2020

Mere reel ligestilling i Danmark

Fremskridt kræver, at vi både ser bagud og fremad.

I 2020 er det 25 år siden, at ligestilling ﬁk sin globale

handlingsplan i Beijing, som alle verdens lande støtter

op om. Det markerer vi i år. Der er sket meget siden, og

mange vil nok mene, at vi i Danmark allerede har lige-

stilling. Men statistikkerne peger på, at selvom vi har

opnået formel ligestilling, så er der stadig lang vej, før

kvinder og mænd, drenge og piger, har reelt lige mulig-

heder – både herhjemme og internationalt.

Derfor skal vi udfordre myten om, at vi i Danmark har

ligestilling. Derfor skal vi stædigt gøre opmærksom på

de – ofte ubevidste og stereotype – normer og forvent-

ninger til køn, vi møder hinanden med i familien, på

uddannelserne, i arbejdslivet og i samfundet, som kan

begrænse den enkelte og muligheden for at opnå reel

ligestilling. Og derfor skal vi fortsat tage livtag med de

områder, hvor ligestillingen stadig halter.

Det kræver, at vi inddrager de unge, lytter til dem og

engagerer dem i ligestillingsdebatten. Så vi kan forstå,

hvilke ligestillingsudfordringer der fylder i deres liv anno

2020, og hvor de ser løsningerne. Derfor nedsætter rege-

ringen et ungepanel, der skal bidrage med nye input og

være med til at skubbe ligestillingsindsatsen fremad.

De unge vælger stadig ofte uddannelse efter traditio-

nelle kønsopfattelser. Det kan begrænse den enkelte

unge mand og kvinde. Men det betyder også, at vi

som samfund risikerer at gå glip af talent, nye ideer og

gevinsterne ved, at begge køn er på uddannelser og ar-

bejdspladser. Det kønsopdelte arbejdsmarked har også

betydning for uligeløn. Selv når vi ser bort fra forskelle i

uddannelse, branche og sektor, er der stadig en forskel i

mænd og kvinders løn. Det er ikke rimeligt, at man skal

have mindre i løn på grund af sit køn. Det halter også

med at få kvinder i ledelse og forskning. Vi har brug

for, at både kvinder og mænd er med til at ﬁnde de løs-

ninger og træffe de beslutninger, der har betydning for

fremtiden og vores samfund.

Samfundet er i bevægelse. Digitalisering, internettet

og de sociale medier spiller en stadig større rolle i vores

hverdag. Det har mange positive effekter, men det har

også skabt nye ligestillingsudfordringer. Når det of-

fentlige fx primært sender digital post til mor, sender vi

et signal om, at mødre og fædre ikke er ligestillede, og

at børn primært er mors ansvar. Det vil vi lave om på.

Med de sociale medier kan vi let og hurtigt følge med

i hinandens liv og hverdag. Men når vi 24/7 spejler os i

andres perfekte billeder, spændende opslag og mere el-

ler mindre gode råd og reklamer, så kan det både skabe

mistrivsel og ”vildlede” den enkelte. Vi vil se på, hvor-

dan vi fremmer digital dannelse og får nogle klarere

spilleregler på sociale medier. De sociale medier skaber

også nye fora for seksuelle krænkelser, hadefulde ytrin-

ger samt kvindehad og radikalisering i lukkede inter-

netfællesskaber. Det skal vi sætte ind over for.

Alle skal nyde godt af ligestilling i Danmark. I nogle et-

niske minoritetsmiljøer og -familier begrænser negativ

social kontrol og religiøse retsopfattelser især kvinder

og pigers mulighed for at udfolde sig frit. Ligestilling

skal ikke gradbøjes efter kultur og religion. Regeringen

vil støtte op om den frihedskamp, som mange mino-

ritetsunge - ikke mindst kvinderne - står i. Hvor de

kæmper for retten til selv at vælge, hvordan de vil leve

deres liv.

Det danske samfund bygger på respekt og tillid. Vi skal

kunne være trygge både i de nære relationer og i sam-

fundet generelt. For mange – særligt kvinder – oplever

vold fra en partner, og partnerdrab på kvinder fylder alt

for meget i statistikken. For få voldtægter anmeldes,

og langt færre fører til sigtelser, der ender i domsfæl-

delse. Sex skal selvfølgelig være frivilligt. Derfor vil vi

gennemføre en samtykkebaseret voldtægtsbestem-

melse. Alle skal have ret til at bestemme over egen krop

og eget liv.

I Danmark skal der være frihed til forskellighed, men

LGBTI-personer møder stadig diskrimination og chi-

kane. Mange oplever, at de ikke kan være åbne på deres

arbejdsplads, og i fx idrætten kan homofobi være en

barriere for fri og lige deltagelse. Regeringen vil fort-

sætte arbejdet med at fremme LGBTI-personers ret-

tigheder og muligheder bl.a. ved at styrke lovgivningen

på området.

Alle uanset køn, seksuel orientering og kønsidentitet

skal have reelt lige muligheder, kunne udfolde sig og

deltage i vores fælles samfund. Vi skal fremad. Det

er ambitionen for dette og de kommende års ligestil-

lingsindsats.

God læselyst.

Mogens Jensen

Minister for ligestilling

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2020

Baggrund og vision for

ligestillingsindsatsen i Danmark

Ligestilling er en forudsætning for demokrati, velfærd

og sammenhængskraft, og for at den enkelte har

samme gode muligheder for at udleve sit potentiale,

deltage i og bidrage til samfundet uanset køn, seksuel

orientering og kønsidentitet.

Ligestilling er et af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig

udvikling og samtidig en drivkraft til at nå fremskridt

på tværs af verdensmålene. Danmark ligger i front i for-

hold til at nå FN’s mål fem om ligestilling og er blandt

de mest ligestillede lande i verden. Men der er fortsat

udfordringer, og kvinder og mænd har stadig ikke reelt

lige muligheder i det danske samfund.

Udfordringerne ændrer sig ikke markant fra år til år.

Derfor kræver det en vedvarende og langsigtet indsats,

og det kræver, at der sættes ind på en række forskellige

områder. Det er samtidig centralt, at mange forskellige

bidrager – på tværs af Folketinget, regeringen, offent-

lige myndigheder, arbejdsmarkedets parter, uddannel-

sesinstitutioner, organisationer, familier og den enkelte.

Denne perspektiv- og handlingsplan danner rammen

om regeringens ligestillingsindsats i det kommende år.

Regeringen ønsker et samfund, hvor kvinder og mænd

har reelt lige muligheder, hvor ingen oplever diskrimi-

nation, og hvor alle uanset køn, seksuel orientering el-

ler kønsidentitet er ligeværdige og har frihed til at leve

det liv, de ønsker.

For at opfylde regeringens vision er der opstillet en

række målsætninger inden for de ﬁre nedenstående

indsatsområder, hvor der i det kommende år vil blive

arbejdet med konkrete initiativer.

VISION:

Regeringen ønsker et samfund, hvor kvinder og mænd har

reelt lige muligheder, hvor ingen oplever diskrimination, og

hvor alle uanset køn, seksuel orientering eller kønsidentitet er

ligeværdige og har frihed til at leve det liv, de ønsker.

Lige muligheder

i uddannelse,

arbejde og

familien

Frihed og lige

rettigheder

for alle

Tryghed,

trivsel og lige

muligheder for

LGBTI-personer

Ligestilling

og rettigheder

globalt

• Mindre kønsopdelte

uddannelser

• Fremme kvinder i

beslutningsprocesser

og ligeløn

• Mere orlov og lige

muligheder for fædre

• Fremme offentlige

myndigheders arbejde

med ligestilling

• Styrke unges ligestilling

• Fremme ligestilling

blandt indvandrere og

flygtninge

• Bekæmpe menneske-

handel

• Bekæmpe vold, vold-

tægt, seksuel chikane

og digitale krænkelser

• Fremme af rettigheder

• Bekæmpe fordomme og

homo- og transfobi

• Frihed til forskellighed

på arbejdsmarkedet

og i idræt

• Aktiv indsats for

kvinders rettigheder

og ligestilling globalt

• Fremme rettigheder

for LGBTI-personer

internationalt

• Stærkt dansk engage-

ment i det nordiske

samarbejde

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

N Ø GL E TA L :

Udviklingen i

kønsfordelingen på

udvalgte hovedområder

på erhvervsuddannelser

Kilde: Børne- og Undervisnings-

ministeriet (2019)

Uddannelses-

statistik.dk

Omsorg, sundhed og pædagogik

100%

75%

50%

25%

2015

2016

2017

2018

2019

Teknologi, byggeri og transport

100%

75%

50%

25%

2015

Mænd

2016

Kvinder

2017

2018

2019

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2020

Lige muligheder i uddannelse,

arbejde og familien

Ligestilling handler om, at ingen begrænses på grund af deres køn, og at alle

mennesker reelt har samme gode muligheder for at udfolde sig og leve det liv, de

ønsker – uanset om det er i forhold til uddannelse, i arbejdslivet eller i familielivet.

Mindre kønsopdelte uddannelser

I Danmark har både kvinder og mænd et højt uddan-

nelsesniveau. Men der er fortsat store forskelle på,

hvilke uddannelser og uddannelsesretninger de vælger.

Det kønsopdelte uddannelsesvalg kan betyde, at den

enkelte unge begrænses i sine valg, og at samfundet

går glip af kompetencer. Samtidig kan virksomhederne

få sværere ved at få den kvaliﬁcerede arbejdskraft, de

efterspørger.

I dag er størstedelen af eleverne på gymnasierne pi-

ger, mens størstedelen på erhvervsuddannelserne er

drenge. Der er også store forskelle på, hvilken uddan-

nelsesretning piger og drenge vælger. Drenge udgør ca.

hver syvende ansøger til fag på erhvervsuddannelserne

inden for omsorg, sundhed og pædagogik, mens piger

kun udgør ca. hver tyvende ansøger til fag inden for

teknologi, byggeri og transport. Danmark er blandt de

lande, der klarer sig dårligst, når det kommer til ligestil-

ling på erhvervsuddannelserne.

Unge kvinder oplever et større pres i forhold til at

vælge uddannelse, er oftere stressede og oplever i hø-

jere grad et præstationspres. Derudover tyder det på,

at folkeskolen kun i begrænset omfang formår at give

børn og unge viden om egen sundhed og trivsel og om

samspillet mellem køn, krop og seksualitet.

Der er behov for, at bl.a. uddannelsesinstitutionerne i

højere grad arbejder med, hvordan de kan fremme en

mere lige kønsfordeling, at alle unge trives i uddannel-

sessystemet og at viden om køn, seksualitet og ligestil-

ling styrkes.

Fakta

• I 2019 var 57 pct. af de optagne studerende på de vi-

deregående uddannelsesinstitutioner kvinder.

• Kvinder udgør i 2019 32 pct. af de optagne på STEM-

uddannelserne (Science, Technology, Engineering

and Mathematics). Det er en fremgang på 1 procent-

point i forhold til 2018.

• Danmark har den femtedårligste placering i forhold

til kønsfordelingen på erhvervsuddannelserne i

OECD. Hver gang 100 mænd i alderen 15-24 vælger en

erhvervsfaglig uddannelse, er der kun 62 kvinder, der

gør det samme.

• På erhvervsuddannelserne er 95 pct. af eleverne på

hovedområdet ”Teknologi, byggeri og transport”

drenge, mens 87 pct. af eleverne på ”Omsorg, sund-

hed og pædagogik” er piger.

• 74 pct. af eleverne på det tekniske gymnasium (htx)

er drenge, mens der er 62 pct. piger på det almene

gymnasium (stx) og 65 pct. piger på hf.

• 52 pct. af piger i 9. klasse er helt eller nærmest enige

i, at de føler et stort pres med hensyn til at starte på

en ungdomsuddannelse, mens det kun gælder 28

pct. af drengene.

• Blandt hf-elever føler 15 pct. af drenge og 19 pct. af

piger sig stresset dagligt, mens det er hhv. 9 pct. og

16 pct. blandt htx-elever, 8 pct. og 15 pct. blandt stx-

elever og 7 pct. og 13 pct. blandt hhx-elever.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2019)

Den koordine-

rede tilmelding,

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2019)

Optagelsen 2019: STEM, it og ingeniører,

Lederne (2019)

Danmark

får bundplacering, når det kommer til at få kvinder ind på erhvervs-

uddannelser,

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut (2019)

Køn og

uddannelsesvalg i 9. klasse,

Statens Institut for Folkesundhed

(2019)

Sundhed og trivsel på de gymnasiale uddannelser.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2020

• Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familien

Fremme kvinder i beslutningsprocesser og ligeløn

Danmark har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser

for kvinder, og danske kvinder er blandt de mest velud-

dannede. Alligevel er der fortsat en stærk kønsopdeling

på det danske arbejdsmarked. Mænd og kvinder arbej-

der i vid udstrækning i forskellige sektorer og brancher,

og mænd indtager fortsat langt de ﬂeste topposter,

særligt i det private erhvervsliv.

Kønsopdelingen kan medvirke til, at der opstår ﬂaske-

halse på arbejdsmarkedet, og at virksomhederne ikke

kan få tilstrækkelig kvaliﬁceret arbejdskraft. Samtidig

har det kønsopdelte arbejdsmarked også betydning for

kvinder og mænds løn. Selv når der tages højde for sek-

tor, uddannelse og arbejdsfunktion, er der en forskel på

mænd og kvinders løn. Mens den generelle lønforskel

er faldet næsten en fjerdedel siden 2009, har den ufor-

klarede lønforskel stort set ikke ændret sig i samme

periode.

Kvinder er fortsat underrepræsenteret, når det gælder

iværksætteri og forskning, og der er fortsat en over-

vægt af mænd i politik både lokalt, regionalt og på

landsplan. Der er brug for, at alle kompetencer bringes

i spil, når der skal prioriteres, træffes beslutninger og

nytænkes.

Fakta

• Andelen af kvindelige ledere er i den private sektor

steget fra 14,9 pct. til 19 pct. fra 2010 til 2017, mens

andelen i den offentlige sektor er steget fra 34,5 pct.

til 43,7 pct. i samme periode.

• Den gennemsnitlige andel af kvinder i bestyrelser

blandt statslige institutioner og virksomheder om-

fattet af reglerne om måltal og politikker var 41,9 pct.

i 2018, mens det i omfattede private virksomheder

var 17,9 pct. i 2019.

• I 2018 var 35 pct. af den samlede forskerbestand på

de danske universiteter kvinder. Kvinder udgjorde 56

pct. af kandidater, 50 pct. af ph.d.er, 41 pct. af adjunk-

ter, 34 pct. af lektorer og 23 pct. af professorer.

• Andelen af kvinder, der står bag nye iværksætter-

virksomheder, er faldet med 3 procentpoint på 5 år.

I 2012 udgjorde kvinder 28 pct. af nye iværksættere

mod 25 pct. i 2017.

• Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde kvinder 34,3 pct.

af opstillede kandidater og 38,9 pct. af valgte kan-

didater, mens kvinder ved seneste kommunalvalg

i 2017 udgjorde hhv. 31,8 og 32,9 pct. af opstillede og

valgte kandidater.

• Hvis andelen af kvinder inden for et fag forøges med

10 procentpoint, er det forbundet med en reduktion

i fagets gennemsnitlige timeløn med 4,38 kr. i den of-

fentlige sektor og 2,52 kr. i den private sektor.

• Kvindelige ledere tjener i gennemsnit 6,7 pct. mindre

end mandlige ledere, når der tages højde for forskelle

ift. bl.a. branche, uddannelse, ledelsesniveau og an-

ciennitet og virksomhedens placering.

Danmarks Statistik (2019)

Kvinder i ledelse,

Miljø- og Føde-

vareministeriet (2019)

Rapport om måltal og politikker 2018,

Erhvervsstyrelsen (2019)

Kønsfordelingen i de største danske virk-

somheders bestyrelse pr. 15. august 2019,

Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet (2019)

Faktaark om kvinder i forskning,

Fonden

for Entreprenørskab (2019)

Iværksætterindblikket,

Danmarks

Statistik (2019)

Statistikbanken: LIGEDI0, LIGEDI2,

VIVE (2019)

kvindefag stadig lavtlønsfag?,

Lederne (2019)

Lønstatistik 2019.

N Ø GL E TA L :

Udviklingen i andelen

af kvindelige øverste

ledere

Kilde: Danmarks Statistik (2019)

Kvinder i ledelse

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

9,4

10,1

10,2

10,5

11,0

11,5

12,0

12,3

23,7

25,3

26,0

26,5

25,9

27,1

29,3

30,8

Offentlig sektor

Privat sektor

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familien •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2020

Mere orlov og lige muligheder for fædre

Fædre bruger stadig mere tid sammen med deres børn,

og de ønsker at være involverede i deres børns liv helt

fra starten. Alligevel holder mødre næsten ti gange så

lang orlov som fædre. Det er også stadig mødre, der

bruger mest tid på børn, og mødre tager oftere barnets

sygedag.

Det handler både om arbejdsfordelingen i de enkelte

familier, men det spiller også en rolle, hvordan både ar-

bejdsgivere og offentlige myndigheder møder fædre og

mødre. Fx sender det offentlige i mange tilfælde digital

post om et fælles barn til moren, og nogle fædre ople-

ver ikke at blive inddraget på lige fod, når sundheds-

personale skal rådgive om forældreskab. Derudover

oplever hver tiende far, at deres arbejdsgiver ser nega-

tivt på, at fædre tager orlov. Fædre, der tager orlov, er

mere involveret i deres børn, tager oftere barnets før-

ste sygedag og løfter en større del af de huslige pligter.

Derudover gavner fars orlov også mors karriere og øger

familiens samlede indkomst.

Der vil blive arbejdet for, at både mødre og fædre har

gode muligheder for at tage del i deres barns hverdag

og trivsel. Det gælder både muligheden for at tage

orlov med det lille barn og for at tage del i barnets op-

vækst og hverdag.

Fakta

• 89 pct. af danske fædre ønsker at være meget invol-

verede i de første måneder og år af deres børns liv.

86 pct. mener, at det er deres ansvar at være stærkt

involveret i børnepasningen.

• 48 pct. af fædrene ved ikke, hvor mange ugers orlov

med fuld løn, de har ret til på deres arbejdsplads.

• 17,5 pct. af fædrene er enige i, at deres arbejdsgivers

holdning har haft betydning for længden af deres or-

lov, og 11 pct. mener, at deres arbejdsgiver ser fædres

brug af orlov som et problem.

• 19 pct. af mødrene mener, at det har haft negativ el-

ler meget negativ betydning for deres lønudvikling

at være på orlov. Det samme gør sig gældende for 5

pct. at fædrene.

• Både fædre og mødre brugte i 2018 næsten en time

mere om dagen på deres børn sammenlignet med i

2008. Mødre brugte i 2018 2 timer og 55 minutter på

deres børn om dagen, mens fædre brugte 2 timer og

15 minutter.

• Kvinder tager 1,68 barnets sygedag, hver gang mænd

tager én barnets sygedag.

• 15 pct. af fædre har fået informationer og råd om,

hvordan de kan engagere sig i faderskabet hos læge,

jordemoder og sundhedspleje.

• 8 pct. af fædre føler sig slet ikke inddraget i besøg hos

lægen under graviditet, fødsel og spædbarnstid. Det

samme gør sig gældende for 9 pct. af fædre ved be-

søg hos jordemoder og 6 pct. af fædre ved besøg hos/

af sundhedsplejerske.

Nordisk Ministerråd for Ligestilling (2019)

State of Nordic Fa-

thers,

Oxford Research (2019)

Effekterne af fædres brug af orlov

(data)

Rockwoll Fonden (2018)

Mere fritid til danskerne i perioden

fra 2008 til 2018,

Lederne (2019)

Skæv arbejdsfordeling: Mor tager

stadig oftest barnets sygedag,

Forum for Mænds Sundhed (2017)

Fædre og sundhedsvæsenet.

Fremme offentlige myndigheders arbejde

med ligestilling

Offentlige myndigheder spiller en vigtig rolle i at

fremme ligestilling mellem kønnene. Kvinder og mænd

kan fx have forskellige behov, ressourcer og adfærd, der

kræver forskellige tilbud og indsatser. Når det offent-

lige medtænker køn og ligestilling, kan det bidrage til

at fremme lige muligheder og øge kvaliteten i velfærds-

ydelserne.

Det gælder både på personaleområdet, hvor der fx fort-

sat er få mandlige pædagoger i dagtilbud og få kvinder

i Forsvaret. Men det gælder også i forhold til de borger-

rettede ydelser. På sundhedsområdet kan der fx være

behov for målrettede tilbud til mænd, fordi mænd i

mindre grad går til lægen og i gennemsnit lever kortere

tid end kvinder. Der kan også være behov for at tilpasse

beskæftigelsesindsatsen i forhold til de særlige bar-

rierer, der kan være for, at indvandrerkvinder kommer i

beskæftigelse.

Det offentlige skal løbende arbejde med at fremme lige-

stilling og medtænke køn i tilrettelæggelsen af ydelser

og tilbud. Regeringen vil følge udviklingen blandt andet

gennem et nyt koncept for ligestillingsredegørelserne.

Fakta

• I 2018 udgjorde mænd 11 pct. af de beskæftigede i

vuggestuer og 13 pct. i børnehaver.

• På Forsvarsministeriets område er andelen af kvin-

delige ansatte steget fra 14,5 pct. i 2015 til 16,1 i 2019.

• I 2018 havde 40-49-årige mænd i gennemsnit 4,4 læ-

gebesøg om året, mens tallet for kvinder var 7,7.

• I 2019 var middellevealderen 79,3 år for mænd og

83,2 år for kvinder.

• 61 pct. af mandlige flygtninge og familiesammen-

førte til flygtninge er i lønmodtagerbeskæftigelse

efter 3 års ophold i Danmark, mens det kun gælder

20 pct. af kvinderne.

Danmarks Statistik (2019)

Statistikbanken: LIGEAI3,

Forsvars-

ministeriets Personalestyrelse (2019), Danmarks Statistik

(2019)

Statistikbanken: LIGEHI6, LIGEHI1,

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet (2019)

Udlændingedatabasen i Danmarks

Statistik, IMLON02A

(pr. 3. kvartal 2019).

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familien •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2020

INDSAT SER:

Alliance til fremme af ligestilling på erhvervsuddan-

nelserne:

Ligestillingsministeren vil arbejde for at danne en

alliance bestående af repræsentanter fra erhvervsuddannel-

serne og andre relevante interessenter, der skal komme med

konkrete forslag til, hvordan uddannelserne kan arbejde med

ligestilling og fremme en mere lige kønsfordeling i elevsam-

mensætningen. Til brug for arbejdet udarbejdes et inspirati-

onsmateriale på baggrund af eksisterende viden og erfaringer

på området.

Opfølgning på evaluering af sundheds- og seksualun-

dervisning og familiekundskab på grundskoleniveau:

Der er gennemført en evaluering af emnet ”sundheds- og

seksualundervisning og familiekundskab” i grundskolen, som

peger på, at der er udfordringer med undervisningen i det

obligatoriske emne. Folkeskoleforligskredsen er enige om, at

undervisning i seksualitet, rettigheder, normer og grænser

mv. er vigtigt i forhold til elevernes udvikling og dannelse.

Forligskredsen vil på baggrund af undersøgelsen drøfte tiltag

for at styrke undervisningen i sundheds- og seksualundervis-

ning og familiekundskab i grundskolen.

Fagligt gab mellem drenge og piger i skolen:

Børne- og

Undervisningsministeriet gennemfører i 2020 en analyse af

det faglige gab mellem drenge og piger i folkeskolen samt

overgangen til ungdomsuddannelser og det faglige gab på de

gymnasiale ungdomsuddannelser. Baggrunden for analysen

er, at piger får et højere karaktergennemsnit end drenge i alle

bundne prøver, bortset fra skriftlig matematik i folkeskolen.

Projektet skal bidrage med mere viden om, hvornår det fag-

lige gab opstår, og hvordan det udvikler sig i forskellige elev-

grupper, og bidrage som grundlag for mulige indsatser.

Fremme af kvinder i ledelse og bestyrelser:

Der afhol-

des en workshop og en konference, der følger op på ”Kodeks

for diversitet i rekruttering til ledelse og bestyrelser”. Der føl-

ges årligt op på kønsfordelingen i bestyrelserne i de statslige

institutioner og virksomheder og de største private virksom-

heder, som er underlagt lovkrav om måltal og politikker for

den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Regeringen

vil undersøge, hvordan den nuværende lovgivningen kan ind-

rettes mere hensigtsmæssigt, så den i højere grad fremmer

en mere ligelig kønsbalance i ledelse.

C ASES:

DTU og kvinder i tekniske og naturfaglige fag (STEM)

33 pct. af DTU's studiepladser på diplomingeniør- og bacheloruddannelsen blev i 2019 tilbudt til kvinder. Det er det

højeste antal nogensinde. DTU har taget flere initiativer, der har fokus på at tiltrække kvindelige studerende til

STEM-uddannelserne. Universitetet er en del af Engineer The Future, der på tværs af de danske ingeniøruddannel-

sessteder arbejder med at tiltrække unge mennesker til STEM-uddannelserne. Ud over den positive fortælling om

DTU og ingeniørfaget er der taget særlige initiativer i de fagområder, hvor den største skævhed findes. Det gælder

it-camps for unge kvinder, som i 2020 udvides med camps med fokus på elektroteknologi og mekanik. DTU delta-

ger også i det årlige initiativ Girls Day in Science. For at rekruttere bredere og mere mangfoldigt har DTU desuden

justeret sin kommunikation om uddannelserne, så der er større fokus på den forskel, man kan gøre for mennesker

og for verden med en ingeniøruddannelse.

Kodeks for diversitet i rekruttering til ledelse og bestyrelser

Syv af de største danske rekrutterings- og searchfirmaer har sammen med CBS og Ligestillingsafdelingen udviklet

og lanceret et frivilligt branchekodeks, som skal medvirke til en mere ligelig kønsfordeling i rekrutteringen til le-

delses- og bestyrelsesposter. 22 rekrutteringsfirmaer har i 2019 underskrevet kodekset og forpligter sig bl.a. til, at

mindst 33 pct. af de kandidater, de præsenterer for deres klienter, er kvinder og til at blive målt på deres indsats og

arbejde med ubevidste bias i rekrutteringsprocessen. CBS varetager opfølgningen på kodekset og afholder årligt

workshops eller konferencer, hvor rekrutteringsfirmaer og virksomheder bl.a. vil dele viden og erfaringer om ar-

bejdet med at fremme diversitet i ledelse og bestyrelser.

Far for livet

Forum for Mænds Sundhed gennemfører projekt ”Far for Livet”, som skal skabe gode betingelser for stærke relati-

oner mellem far og barn gennem forskellige initiativer. Der er skabt et nyt koncept for fælles forældreforberedelse,

og der udvikles nye far-barn-aktiviteter og ”Fars Legestuer” i hele Danmark, hvor fædre kan mødes i leg og snak

med andre fædre og deres børn. Derudover er der skabt en portal, hvor fædre kan søge viden om fx fødselsforbere-

delse, fødselsdepression og rollen som far, og hvor de kan finde aktiviteter for fædre i lokalområdet. Dertil arbej-

des der for at inkludere fædre i sundhedsplejen, hvor der bl.a. udnævnes en ”far-ambassadør” i alle interesserede

kommuners sundhedspleje.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2020

• Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familien

Barselsordning for selvstændige:

Der er i ﬁnansloven for

2020 afsat 10 mio. kr. til arbejdet med udviklingen af en ny

barselsordning for selvstændige. Barselsordningen skal skabe

bedre økonomiske vilkår for selvstændige erhvervsdrivende,

der holder barselsorlov fra deres virksomhed. Ordningen skal

ﬁnansieres af bidrag fra selvstændigt erhvervsdrivende.

Nyt indberetningssystem for ligestillingsredegørelser:

Staten, kommuner og regioner skal i 2020 indberette ligestil-

lingsredegørelser efter et nyt, forenklet koncept, der blandt

andet sætter fokus på øget brug af kønsopdelte data. Indbe-

retningen vil desuden indeholde et tema, der sætter fokus

på kommunernes indsats for at få ﬂygtninge- og indvandrer-

kvinder i beskæftigelse.

Kvinder i forskning:

I aftalen om fordeling af forsknings-

reserven for 2020 er der afsat 20 mio. kr. til et nyt program

kaldet Inge Lehmann i Danmarks Frie Forskningsfond, der

skal styrke talentudviklingen i dansk forskning ved at fremme

en mere ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne i

Danmark. Uddannelses- og Forskningsministeriet udarbejder

desuden årligt et talentbarometer, der præsenterer status

og udvikling i kønsfordelingen blandt forskere på de danske

universiteter.

Fokus på kvinders karrierer på forsvarsområdet:

Forsvarsministeriets Personalestyrelse arbejder med kom-

petenceudvikling og monitorering af kønsfordelingen blandt

ansatte. Forsvarets værn og kommandoer sætter fokus på at

imødegå kønskrænkende adfærd generelt og at højne rekrut-

tering og fastholdelse af kvinder, bl.a. ved mentorordninger

for fastansatte og værnepligtige kvinder, udvikling af rolle-

modeller samt synlighed om brug af orlovs- og frihedsmulig-

heder. Beredskabsstyrelsen igangsætter afgangsinterviews

med værnepligtige kvinder, der slutter værnepligtsperioden

før tid, ligesom det er gjort i Forsvaret i en årrække.

Undersøgelse om ligeløn:

Beskæftigelsesministeriet har i

september 2019 bedt Det Nationale Forsknings- og Analyse-

center for Velfærd (VIVE) om en analyse, der skal se på, om en

større del af den hidtil uforklarede lønforskel mellem mænd

og kvinder kan belyses nærmere ved hjælp af eksempelvis

nye analysemetoder og ny data. Analysen forventes færdig i

efteråret 2020. Undersøgelsens resultater skal drøftes med

arbejdsmarkedets parter med henblik på at vurdere behovet

for yderligere tiltag.

HPV ”catch-up”-program for drenge og unge mænd:

I 2019 trådte et tilbud om HPV-vaccination til drenge i kraft,

som omfatter drenge fyldt 12 år den 1. juli 2019 eller senere.

Med ﬁnansloven for 2020 er der afsat 24 mio. kr. i 2020 og

12 mio. kr. i 2021, til at endnu ﬂere drenge og unge mænd får

HPV-vaccination. I 2020 og 2021 skal vaccinen dermed også

tilbydes drenge, der er født i 2006 og 1. halvdel af 2007, samt

unge mænd i alderen 18-25 år, der har sex med mænd, og som

er i særlig risiko for at udvikle analkræft.

EU’s orlovsdirektiv og ligedeling af forældreorloven:

EU har i 2019 vedtaget et direktiv, der øremærker to måneders

dagpengeberettiget forældreorlov til hver forælder. Beskæfti-

gelsesministeren har nedsat et implementeringsudvalg med

deltagelse af arbejdsmarkedets parter, der skal vurdere di-

rektivets krav og gældende dansk lovgivning, herunder hvilke

dele af direktivet, der kræver lovændringer, og hvilke dele

parterne evt. kan implementere gennem overenskomsterne.

Regeringen vil i den forbindelse se på, hvordan øremærknin-

gen generelt kan tænkes sammen med barselslovens orlovs-

regler, så man understøtter en ligelig fordeling af orloven. Li-

gestillingsministeren vil i samarbejde med organisationerne

på arbejdsmarkedet videreudvikle kampagnen ”Aktion Fars

Orlov”, så kulturen på arbejdspladser fremmer fædres orlov.

Sundhedsfremmepuljen 2020:

Sundhedsministeriet

har udmøntet en pulje til private landsdækkende non-proﬁt

foreninger og organisationer til konkrete indsatser og ak-

tiviteter. En række af projekterne har en kønsvinkel, bl.a.

information om abort, særligt tilbud vedr. HIV og syﬁlis til

udsatte kvinder, cykelhold målrettet mænd, opkvaliﬁcering

af kommuner ift. at målrette tilbud til mænd, Rigshospitalets

overvågning af sædkvalitet hos unge danske mænd mv.

Indsats for særligt sårbare gravide:

Der blev med

satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022 afsat

midler til en indsats målrettet sårbare gravide. På baggrund

af en undersøgelse af årsagerne til og omfanget af kvinder,

som skjuler deres graviditet i Danmark, samt muligheden

for anonyme fødsler, er der afsat 1 mio. kr. til en målrettet

forebyggelses- og informationsindsats, som skal varetages af

Mødrehjælpen.

Lovforslag om ændring af ligestillingsloven (Digital

post til begge forældre om fælles barn):

Ligestillingsmi-

nisteren forventer at fremsætte et lovforslag, der skal sikre,

at offentlige myndigheder, når de sender digital post om et

barns forhold, der er rettet mod begge forældre, sender til

begge forældremyndighedsindehavere. Det skal bidrage til

øget ligestilling mellem forældre, og at de i højere grad har

mulighed for et ligeværdigt samarbejde om et fælles barn.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

N Ø GL E TA L :

Udviklingen i unge

kvinder og mænd som

ofte føler sig stressede

eller nervøse

Kilde: Sundhedsstyrelsen (2018)

Danskernes Sundhed – Den Nationale

Sundhedsproﬁl 2017

40%

30%

21,3%

20%

11,3%

10%

2010

Mænd

Kvinder

2013

11,0%

18,2%

25,9%

36,3%

2017

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2020

Frihed og lige

rettigheder for alle

Retten til at bestemme over eget liv og egen krop er en grundlæggende men-

neskerettighed. Ingen bør opleve at få sin frihed begrænset og sine rettigheder

indskrænket. Det gælder uanset, om der er tale om fysisk eller psykisk vold,

seksuelle krænkelser og voldtægt eller menneskehandel. Den enkeltes frihed

skal heller ikke begrænses af negativ social kontrol, forældede æresbegreber

eller religiøse retsopfattelser. Alle mennesker har ret til tryghed og frihed til at

leve deres liv og træffe egne valg – uanset køn.

Styrke unges ligestilling

Selvom unge i Danmark nyder en høj grad af frihed, er

der stadig ﬂere unge, der har det svært, og som føler

sig stressede. Valgene og mulighederne for den enkelte

unge er mange. Det giver både frihed, men det kan

også skabe et pres og en frygt for at vælge forkert. Den

digitale udvikling giver mange nye muligheder, men

skaber også nye udfordringer.

De sociale medier påvirker piger og drenge, kvinder og

mænd, forskelligt, og de bruger de digitale medier på

forskellige måder. Langt ﬂere piger end drenge tæn-

ker fx på venner og bekendtes reaktioner, når de deler

noget på de sociale medier. Og ﬂere piger end drenge

fortryder billeder, de har delt. Over tre gange så mange

unge kvinder som unge mænd har mindst én gang

oplevet af få delt et nøgenbillede uden deres tilladelse.

En stigende andel af unge oplever, at de har et dårligt

mentalt helbred og er stressede. Det gælder særligt

for de unge kvinder. Omkring dobbelt så mange unge

kvinder som mænd er utilfredse med deres udseende,

og langt ﬂere unge kvinder end mænd synes, de er for

tykke.

Det er vigtigt at forstå de udfordringer, unge møder

i hverdagen, og de ligestillingsproblematikker, der

fylder i ungdomslivet. Der er også behov for fortsat

at bekæmpe digitale krænkelser, arbejde for klarere

spilleregler på de sociale medier og styrke den digitale

dannelse.

Fakta

• 11 pct. af piger og 6 pct. af drenge på de gymnasiale

uddannelser føler sig ofte eller meget ofte ensomme.

• 8 pct. af piger på de gymnasiale uddannelser har væ-

ret kede af det næsten dagligt inden for de seneste 6

måneder, mens det er 3 pct. af drenge.

• 39 pct. af piger på de gymnasiale uddannelser tæn-

ker i høj eller meget høj grad på venner og bekendtes

reaktioner, når de deler noget på de sociale medier,

mens det er 23 pct. af drenge.

• 40,5 pct. af kvinder mellem 16-24 år har svaret, at de

oplever et højt niveau af stress, mens det er 23,4 pct.

af unge mænd.

• 19 pct. af piger og 9 pct. af drenge i alderen 15-19 år

synes, at det er stressende at følge med på de sociale

medier.

• 39 pct. af piger og 26 pct. af drenge under 15 år har op-

levet, at nogen har skrevet grimme ting til dem i en

privat besked.

• 18 pct. af 15-24 årige kvinder er utilfredse eller særde-

les utilfredse med deres udseende, mens det gælder

9 pct. af de unge mænd.

• Andelen af 19-årige piger, der synes, at deres krop er

for tyk eller alt for tyk, er siden 2009 steget fra 41 pct.

til 49 pct. i 2017. Blandt drengene er det steget fra 20

pct. i 2009 til 22 pct. i 2017.

Statens Institut for Folkesundhed (2019)

Sundhed og trivsel på

de gymnasiale uddannelser,

Sundhedsstyrelsen (2018)

Danskernes

Sundhed – Den Nationale Sundhedsproﬁl 2017,

Undervisningsmi-

nisteriet (2018)

Styrkelse af dataetik og IT-sikkerhed på undervis-

ningsområdet,

Frisch, Moseholm, Andersson, Andresen og

Graugaard (2019)

Sex i Danmark – Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-

2018,

VIVE (2018)

Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Frihed og lige rettigheder for alle •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2020

Fremme ligestilling blandt indvandrere

og flygtninge

Ligestilling er en grundlæggende frihedsrettighed i

Danmark, som alle skal nyde godt af. Det gælder, uan-

set om man er ny i landet eller har været her længere

tid og uanset ens baggrund, kultur, traditioner og

religion. Det handler både om, at alle skal bidrage på

arbejdsmarkedet, så rettigheder og pligter følges ad.

Men det handler også om at dele grundlæggende dan-

ske værdier om frihed, ligeværd og ligestilling mellem

kønnene.

De seneste ti år er er der sket en markant stigning i

andelen af særligt indvandrerkvinder, som får enten en

erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse. Al-

ligevel er der fortsat markant færre indvandrerkvinder

end -mænd i beskæftigelse. For mange indvandrer- og

ﬂygtningekvinder oplever stadig, at de ikke frit kan

bestemme over eget liv og egen krop. Hver femte mi-

noritetsetniske mand mener, at mænd skal have det

sidste ord i hjemmet, og mere end hver sjette synes, at

en kvinde, der går udfordrende klædt, selv er skyld i et

seksuelt overgreb. Samtidig er der kvinder, der holdes i

ægteskab mod deres vilje, fordi deres ret til skilsmisse

ikke anerkendes af den tidligere ægtemand, familien

eller nærmiljøet.

Mange minoritetsetniske kvinder siger fra og tager

kampen. Regeringen vil støtte op om deres friheds-

kamp. Det kræver en indsats, der bredt har fokus på

arbejdsmarkedet, inddragelse af civilsamfundet og

støtte til de kvinder, der tager opgøret samt fokus på

de familiestrukturer, som nogle gange står i vejen for

den enkeltes valg i livet.

Fakta

• 58 pct. af mænd med ikke-vestlig oprindelse er i be-

skæftigelse mod 50 pct. af kvinderne.

• 67 pct. af kvindelige indvandrere og efterkommere

med ikke-vestlig oprindelse har gennemført en er-

hvervskompetencegivende uddannelse, mens det

gælder 49 pct. af mændene.

• 20 pct. af de minoritetsetniske mænd er helt eller

overvejende enige i, at manden bør have det sidste

ord, når det gælder beslutninger i hjemmet, mens

det gælder 12 pct. af de minoritetsetniske kvinder, 5

pct. af majoritetsmænd og 0 pct. af kvinderne.

• 17 pct. af minoritetsetniske mænd og 14 pct. af kvin-

derne er helt eller overvejende enige i, at kvinder, der

går udfordrende klædt, selv er skyld i, hvis de udsæt-

tes for seksuelle overgreb. Det gælder for 5 pct. af de

majoritetsetniske mænd og kvinder.

• 9 pct. af minoritetsetniske mænd og 11 pct. af de

minoritetsetniske kvinder har inden for det seneste

år følt sig presset til at kontrollere andre familiemed-

lemmer, mens det gælder hhv. 7 og 6 pct. af majori-

tetsetniske mænd og kvinder.

• 74 pct. af de minoritetsetniske mænd og 84 pct. af

kvinderne er helt enige i, at kvinder bør have samme

ret til at blive skilt som mænd, mens det gælder 92

pct. af majoritetsetniske mænd og 96 pct. af kvin-

derne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2019)

Udlændinge-

databasen i Danmarks Statistik, IMLON01A (pr. 2. kvartal 2019),

IMUDD041,

Als Research (2019)

Maskulinitetsopfattelser og hold-

ninger til ligestilling – særligt blandt minoritetsetniske mænd.

Bekæmpe menneskehandel

Menneskehandel er i strid med helt grundlæggende

menneskerettigheder om den enkeltes ret til at be-

stemme over egen krop og eget liv. Det er en grov

udnyttelse af mennesker i en svag og sårbar situation.

Handel med mennesker er et globalt problem, der

går på tværs af landegrænser og ﬁnder sted inden for

mange forskellige områder fra prostitution, til tvangs-

arbejde og menneskehandel til kriminalitet.

I 2018 udgjorde handlede til tvangsarbejde den største

gruppe af ofrene for menneskehandel. Ud over men-

neskehandel til tvangsarbejde, hvor ofrene typisk er

mænd, er mange af ofrene kvinder, som handles til pro-

stitution. Det er fortsat den største gruppe af ofre set

over tid, ligesom det igen i 2019 er denne gruppe, der er

størst.

Der er behov for en fortsat tæt og koordineret indsats

mellem de forskellige myndigheder, og for at alle re-

levante aktører har viden om tegn og indikatorer på

menneskehandel.

Fakta

• I 2019 blev 64 personer vurderet handlet af de danske

myndigheder. 41 af dem var kvinder, 22 var mænd og én

var transkønnet.

• Størstedelen af ofrene kom i 2019 fra Nigeria, Thailand

og Rumænien.

• 38 personer blev i 2019 handlet til seksuel udnyttelse.

Heraf var 36 kvinder (én mindreårig), én transkønnet

og én mand (mindreårig).

• 17 personer blev i 2019 handlet til tvangsarbejde. Heraf

var 15 mænd (én mindreårig) og to kvinder.

• 5 personer blev handlet til strafbare handlinger. Heraf

var alle mænd (tre mindreårige).

• Antallet af vurderede ofre for menneskehandel var

121 personer i 2016, 98 personer i 2017 og 97 personer i

2018.

Socialstyrelsen (2020)

Statistik for Center mod Menneskehandel

2016-2019.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2020

• Frihed og lige rettigheder for alle

Bekæmpe vold i nære relationer, voldtægt,

seksuel chikane og digitale krænkelser

Vold, voldtægt, overgreb og chikane er uacceptabelt,

uanset om det rammer kvinder eller mænd, unge eller

ældre. Vold og krænkelser hører ikke hjemme i et sam-

fund som det danske, der bygger på respekt, tryghed

og ligestilling.

Dobbelt så mange kvinder som mænd udsættes for

fysisk partnervold, og tre gange så mange kvinder som

mænd udsættes for psykisk partnervold. Kvinder udgør

desuden mere end ﬁre ud fem ofre for partnerdrab, og

over halvdelen af alle mord på kvinder begås af deres

partner. Kvinder udsættes også langt oftere for seksuel

chikane og for voldtægt og voldtægtsforsøg. Online

krænkelser og chikane er hverdag både i den offentlige

debat og på sociale medier, og der ﬁndes internetfæl-

lesskaber med meget kvindehadsk indhold. Det kan

få alvorlige konsekvenser for især pigers og kvinders

trivsel og for deres deltagelse i den demokratiske debat

online.

Der er behov for at fortsætte indsatsen mod psykisk

og fysisk vold, at styrke lovgivningen om voldtægt og

at skærpe indsatsen mod seksuel chikane og digitale

krænkelser.

Fakta

• Inden for en etårig periode har 1,6 pct. af kvinder og

0,8 pct. af mænd været udsat for fysisk partnervold,

og 3,9 pct. af kvinder og 1,2 pct. af mænd været udsat

for psykisk partnervold.

• 2,8 pct. af kvinder og 0,6 pct. af mænd har været

udsat for et seksuelt overgreb inden for en etårig

periode. Det skønnes desuden, at 1 pct. af kvinder,

svarende til 24.000, har været udsat for voldtægt el-

ler voldtægtsforsøg inden for en etårig periode.

• 300 kvinder og 79 mænd blev dræbt af deres partner

i perioden 1992-2016 i Danmark. Det svarer til, at 56

pct. af alle drab på kvinder i perioden blev begået af

deres partner.

• 3 pct. af mænd og 12 pct. af kvinder har været i et vol-

deligt parforhold.

• 2 pct. af mænd og 12 pct. af kvinder har mindst én

gang oplevet et seksuelt overgreb.

• 20 pct. af kvinder og 6 pct. af mænd har mindst én

gang oplevet seksuel chikane på deres arbejdsplads.

• 5,1 pct. af unge kvinder mellem 15-19 år og 1,6 pct.

unge mænd har mindst en gang fået delt et nøgen-

billede på de sociale medier uden deres tilladelse.

• For 58 pct. af kvinder kan tonen i en debat afholde dem

fra at deltage, mens det gælder for 37 pct. af mændene.

Statens Institut for Folkesundhed (2018)

Vold og seksuelle

krænkelser,

VIVE (2018)

Psykisk partnervold – En kvantitativ

kortlægning,

Thomsen, Leth, Hougen, Villesen & Brink (2019)

Homicide in Denmark 1992–2016,

Frisch, Moseholm, Andersson,

Andresen og Graugaard (2019)

Sex i Danmark – Nøgletal fra Pro-

jekt SEXUS 2017-2018,

Institut for Menneskerettigheder (2017)

Hadefulde ytringer i den offentlige online debat.

N Ø GL E TA L :

Antal anmeldelser

for voldtægt

Anm.: Voldtægter anmeldt i ét år er

ikke nødvendigvis afgjort i samme år.

Dynamiske tal, som vil kunne ændre sig

pba. efterregistreringer.

Kilde: Justitsministeriet pba. tal fra

politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

(pr. januar 2020)

2.000

1.682

1.526

1.500

1.000

500

2015

2016

2017

2018

2019

Anmeldelser

Anmeldelser med fældende afgørelser

1.330

1.640

795

587

382

241

237

230

Andelen af 21-64-årige

flygtninge og familie-

sammenførte til flygtninge

i lønmodtagerbeskæftigelse

efter 3 år i Danmark

Anm.: Inkluderer personer i støttet

og ustøttet beskæftigelse. Inkluderer

ikke selvstændige erhvervsdrivende og

medarbejdende ægtefæller. Tallene for

seneste kvartal er foreløbige.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriets udlændingedatabase i Dan-

marks Statistik, IMLON02A (2019)

(pr. 3. kvartal 2015-2019)

60%

48%

57%

39%

29%

20%

11%

14%

61%

40%

20%

2015

Mænd

20%

2016

Kvinder

2017

2018

2019

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Frihed og lige rettigheder for alle •Redegørelse

/ Perspektiv- og handlingsplan

2020

INDSAT SER:

Ungepanel:

Ligestillingsministeren har i januar 2020 nedsat

et ungepanel, der skal diskutere ligestillingsudfordringer i

ungdomslivet. Formålet er at få input til, hvilke problemstil-

linger og udfordringer de unge oplever som mest relevante

for dem samt drøfte generelle ligestillingsudfordringer. Unge-

panelet skal endvidere bidrage til at engagere unge i ligestil-

lingsdebatten, og repræsentanter fra ungepanelet vil skulle

indgå i internationale markeringer af Beijing +25. Ungepane-

let løber indtil marts 2021.

Digital dannelse:

Der er behov for at overveje særlige tiltag

i forhold til børn og unges færden på nettet, herunder på de

sociale medier. Særligt piger er en udsat gruppe i forhold til

mistrivsel og stress relateret til brug af sociale medier. Rege-

ringen ønsker derfor at styrke børn og unges digitale liv og

dannelse, herunder begrænse børn og unges eksponering for

skadeligt indhold. Spørgsmålet om reguleringen og ansvar

i forhold til sociale medier rejser endvidere en række princi-

pielle spørgsmål, herunder i forhold til ytrings- og informa-

tionsfriheden. Derfor vil regeringen se på, hvilke muligheder

der er, og om der er behov for at regulere området.

Kampagne om digitale krænkelser:

Ligestillingsmini-

steren har lanceret en kampagne om digitale krænkelser, og

hvad der er ulovligt på nettet, der løber primo 2020. Materia-

let har fokus på, hvad der er ulovligt online ifm. billeddeling,

trusler, hacking, pornograﬁsk billedmanipulation, falske da-

tingproﬁler og digitalt blotteri. Materialet er primært målret-

tet unge på ungdomsuddannelserne.

Styrket indsats om ligestilling, rettigheder og nega-

tiv social kontrol:

Kampagnen ”Ret til ligestilling”, der er

målrettet minoritetsetniske mænd, kvinder og unge, styrkes

med et nyt fokus på religiøse vielser. Derudover fortsætter

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)

med at afholde opkvaliﬁceringskurser for kommunalt ansatte

om udfordringerne med religiøse vielser og fastholdelse i

voldelige forhold. Styrelsen vil også mobilisere unge mænd

fra udsatte boligområder, der skal bidrage til at forebygge

negativ social kontrol gennem ung-til-ung dialog. Regeringen

vil desuden se på, hvordan man generelt kan styrke arbejdet

med at forebygge negativ social kontrol i etniske minoritets-

miljøer.

Undersøgelse af internetfællesskaber, der radikali-

serer unge mænd:

Ligestillingsministeren gennemfører

en nordisk undersøgelse af de internetfora, der går under

betegnelsen ”the manosphere”, hvori unge mænd samles om

modstand mod bl.a. ligestilling, kvinder og minoriteters ret-

tigheder, og hvori de radikaliseres og mobiliseres til online

hatespeech, seksuelle krænkelser, politisk ekstremisme og

vold. Undersøgelsen følges bl.a. op af en konference til rele-

vante fagpersoner.

C ASES:

SEX! Køn og krop - undervisningsforløb på Nationalmuseet

Nationalmuseet tilbyder undervisningsforløb om synet på sex og seksualitet gennem de seneste 300 år. Eleverne

taler om forbud, lyst, skam og fortielser. Om homoseksualitet, fri abort, kønssygdomme, ægteskab og kærlighed.

De får et historisk indblik i normer omkring seksualitet og køn fra 1700-tallet til i dag. Derudover skal eleverne

perspektivere nutidens syn på køn, krop og seksualitet i historisk kontekst. Dette sker bl.a. ved, at de arbejder

selvstændigt med dilemmaer inden for emner som graviditet, homoseksualitet og seksualundervisning i det 20.

århundrede.

Bydelsmødre som brobyggere for sårbare etniske minoritetskvinder

De frivillige bydelsmødre uddannes til at arbejde lokalt med at opsøge og give ”hjælp til selvhjælp” til isolerede

kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Indsatsen skal styrke kvindernes selvtillid, styrke deres oplevelse af til-

knytning til Danmark, gøre dem aktive og deltagende i samfundet og styrke deres rolle i familien. Det er primært

en ”peer-to-peer” tilgang, hvor kvinder med etnisk minoritetsbaggrund hjælper andre kvinder med etnisk mino-

ritetsbaggrund. Der er i dag ca. 800 aktive Bydelsmødre i Danmark og knap 50 Bydelsmødre-grupper fordelt over

hele landet. Grupperne er samlet under Bydelsmødrenes Landsorganisation, der er en privat organisation under

Fonden for Socialt Ansvar. Bydelsmødrene fik Kronprinsparrets Sociale Pris i 2019,

”fordi de hver dag er med til at løfte

og styrke minoritetskvinder og fordi den måde, de griber udfordringer an på, både er vellykket og nytænkende,”

(H.K.H. Kronprin-

sessen).

RÆK UD – Det Kriminalpræventive Råds kampagne mod psykisk vold

Som en del af den nationale handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer gennemførte

Det Kriminalpræventive Råd i 2019 kampagnen RÆK UD. Kampagnen tog sit afsæt i den nye bestemmelse om psy-

kisk vold i straffeloven og havde til formål at forebygge psykisk partnervold ved at oplyse om, hvad psykisk vold er,

hvilke konsekvenser det har, og hvor udsatte og udøvere kan få hjælp. Kampagnen bestod blandt andet af en do-

kumentarserie i 10 afsnit på TV 2 ECHO, hvor udøvere og ofre for psykisk vold og deres pårørende fortalte om deres

oplevelser. Kampagneelementer blev desuden udbredt på sociale medier samt i pressen.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2020

• Frihed og lige rettigheder for alle

Styrket indsats for at minoritetsetniske unge og kvin-

der bliver en del af fællesskabet:

Med ﬁnansloven for

2020 er der afsat 2 mio. kr. i 2020 til at styrke Mino Danmarks

indsats for, at ﬂere minoritetsetniske unge bliver engage-

rede i den demokratiske dialog og stifter bekendtskab med

Danmarks frihedsværdier. Derudover er der afsat 2 mio. kr. i

2020 til KVINFO’s mentorindsats for etniske minoritetskvin-

der, der skal bidrage til fx at afklare, forberede og tilknytte

kvinderne til arbejdsmarkedet. I udmøntning af reserven til

foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-

området 2020-2023 er bevillingen til KVINFO’s mentorindsats

forlænget med 2 mio. kr. årligt i perioden 2021-2022.

Styrket ambulant voldsrådgivning:

Med ﬁnansloven for

2020 styrkes den ambulante rådgivning til voldsudsatte og

voldsudøvere i nære relationer med i alt 48 mio. kr. Det sker

gennem etableringen af en pulje til udbredelse af ambulante

tilbud, ligesom der gives varig driftsstøtte til hhv. Mødrehjæl-

pens indsats ”Ud af voldens skygge”, Danners indsats ”Sig det til

nogen” samt Dialog Mod Volds ambulante behandlingstilbud.

Endelig forlænges den nationale enhed Lev Uden Vold ind i 2021.

Undersøgelse om vold i nære relationer:

Socialstyrelsen

udarbejder ”Undersøgelse om vold i nære relationer”, som har

til formål at indsamle og formidle viden om kvinder, mænd og

børn, der er udsat for vold i nære relationer, og som modtager

hjælp og støtte. Derudover skal undersøgelsen bidrage med

ny viden om aktuelle og relevante temaer inden for området

vold i nære relationer. Undersøgelsen påbegyndes i januar

2020 og udgives første gang i 2021.

Understøttelse af arbejdet med de obligatoriske læ-

ringstilbud:

1-årige børn i udsatte boligområder skal opta-

ges i et 25-timers obligatorisk læringstilbud, hvis de ikke er

indskrevet i dagpleje/daginstitution, bl.a. for at introducere

dem til det danske sprog og traditioner samt demokratiske

normer og værdier – herunder ligestilling mellem kønnene.

Til at understøtte kommunernes og personalets arbejde til-

bydes der fra 2020 og frem vejledning fra praksiskonsulenter.

Styrkede kvindekrisecentre:

Med ﬁnansloven for 2020 er

der afsat midler til at sikre, at kvinder, der henvender sig til et

kvindekrisecenter, hurtigt skal kunne modtage den hjælp og

rådgivning, de har brug for. Dels får kvinder, der får ophold på

krisecenter, ret til ti timers psykologbehandling, og derud-

over oprettes ﬂere pladser på krisecentre. Der er afsat 55 mio.

kr. i 2020 og 75 mio. kr. årligt i 2021 og frem.

Fokus på integration og dansk værdihistorie:

Natio-

nalmuseet udbyder materiale for sprogskoler og faget dansk

som andetsprog om vejen til de demokratiske velfærdssam-

fund med særligt fokus på rettigheder som stemmeret. Na-

tionalmuseet arrangerer desuden fem arrangementer med

titlen: ”Søndagssysler – Verden i Værkstedet”. Arrangemen-

terne er et nyt formidlingsformat, der skal styrke indvan-

drerkvinders integration ved at give dem indsigt i det danske

samfund, styrke deres netværk og give dem en oplevelse af

empowerment.

Screening af indsatser til voldsudsatte mænd og

kvinder, som ikke tager ophold på kvindekrisecenter:

Socialstyrelsen foretog i 2019 en screening af voldsudsatte

kvinders og mænds støttebehov, sociale problemer og fore-

byggende, opsporende og støttende indsatser, som viser sig

særligt gavnlige for målgrupperne. Der vil i 2020 blive fulgt op

på screeningen og tages stilling til, om de identiﬁcerede ind-

satser skal indgå i en metodeudvikling.

Bekæmpelse af menneskehandel:

Den nuværende hand-

lingsplan til bekæmpelse af menneskehandel dækker perio-

den 2019-2021. Der vil i 2020 være fokus på at udvikle indsat-

sen i forhold til menneskehandel til tvangsarbejde. Under

Danmarks formandskab for Østersørådet gennemføres fx et

projekt, som bl.a. skal belyse karakteren af tvangsarbejde

og udfordringerne i forhold til retsforfølgelse. Der igangsæt-

tes desuden en evaluering af hele indsatsen mod menne-

skehandel, som skal danne grundlag for udviklingen af den

fremtidige indsats efter handlingsplanens udløb. Center mod

Menneskehandel afholder i 2020 en årskonference og lance-

rer centrets nye årsrapport. Derudover er der på ﬁnansloven

2020 afsat i alt 3,5 mio. kr. i driftstilskud til AmiAmi til opsø-

gende arbejde over for potentielle ofre for menneskehandel i

Region Syddanmark i perioden 2020-2022.

En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i straffe-

loven:

Regeringen vil tage initiativ til at gennemføre en sam-

tykkebaseret voldtægtsbestemmelse i straffeloven, som bl.a.

vil basere sig på Straffelovrådets anbefalinger. Straffelovrå-

det påbegyndte i sommeren 2019 arbejdet med at se på, hvor-

dan en ny voldtægtsbestemmelse i straffeloven konkret kan

udformes, og arbejdet forventes færdiggjort i starten af 2020.

Et lovforslag om en ny voldtægtsbestemmelse forventes at

kunne fremsættes derefter.

Afdækning, forebyggelse og håndtering af kønskræn-

kende adfærd:

Forsvarsministeriet har igangsat et større af-

dækningsarbejde vedr. omfang og karakter af kønskrænkende

adfærd. Undersøgelsen vil danne grundlag for en målrettet ind-

sats i 2020. Indsatsen vil have fokus på at forebygge og hånd-

tere krænkende adfærd og indeholder en række underliggende

initiativer samt informations- og undervisningsmaterialer til

hele ministerområdet. Forsvaret iværksætter endvidere en

samlet indsats, hvor fokus vil være på at skabe gode arbejds-

betingelser for alle og styrke indsatsen for at forebygge kræn-

kende adfærd, samt styrke mangfoldighed og inklusion i For-

svaret. Derudover vil Beredskabsstyrelsen i 2020 implementere

undervisning om håndtering og forebyggelse af krænkende

adfærd på værnepligts-, talsmands- og sergentuddannelserne.

Voldsom Kærlighed:

Som en del af handlingsplanen til

bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer er

der igangsat et tilbud til rådgivning og netværksgrupper til

unge kvinder og mænd, som er udsat for kærestevold eller

er i usunde kæresterelationer, som varetages af Dialog mod

Vold, Sex & Samfund og Headspace. Tilbuddet skal modvirke

konsekvenserne af volden og gøre de unge i stand til at sige

fra og sikre, at de ikke tager det med ind i voksenlivet. Pro-

jektet er ﬁnansieret af satspuljeaftalen 2019 og løber indtil

2023.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

N Ø GL E TA L :

Tildeling af nyt

personnummer i sag

om juridisk kønsskifte

Kilde: Opgørelse fra Social- og In-

denrigsministeriets CPR-kontor

(2019)

2.000

263

1.500

162

1.000

500

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

151

186

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2020

Tryghed, trivsel og lige

muligheder for LGBTI-personer

I Danmark skal alle have samme rettigheder og muligheder for at leve det liv,

de ønsker, uanset køn, seksuel orientering og kønsidentitet. Alle skal behand-

les ligeværdigt og kunne være trygge ved at være, som de er. Men der er stadig

lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede (LGBTI-personer),

som oplever begrænsninger i deres muligheder for at deltage frit i fællesskabet,

og som udsættes for fordomme, homo- og transfobi. Udgangspunktet for re-

geringens arbejde er handlingsplanen for tryghed, trivsel og lige muligheder for

LGBTI-personer 2018-2021.

Fremme af rettigheder

Danmark ligger blandt de lande i Europa, der er kom-

met længst med at fremme LGBTI-personers rettighe-

der. Men internationale opgørelser viser, at der fortsat

er områder, hvor rettighederne kan styrkes. Alt for

mange personer udsættes årligt for vold, hadforbrydel-

ser og chikane på grund af deres seksuelle orientering

eller kønsidentitet, og kun lidt over en tredjedel af of-

rene for hadforbrydelser anmelder volden til politiet.

Der er stadig LGBT-personer i Danmark, som har følt

sig diskrimineret eller chikaneret på baggrund af deres

seksuelle orientering på deres nuværende arbejds-

plads. Der skal være plads til forskellighed både i ar-

bejdslivet og familielivet. Familieformerne i Danmark

har ændret sig de seneste år. Antallet af regnbuefami-

lier er fordoblet på 10 år, og ﬂere børn lever i regnbuefa-

milier end tidligere. Både internationalt og i Danmark

er der en stigende erkendelse af, at ikke alle har en køn-

sidentitet, der svarer til deres fødselskøn.

Der er behov for at se på, om der er områder, hvor der

skal ny lovgivning til, eller hvor den eksisterende lov-

givning skal styrkes, så LGBTI-personer i Danmark har

lige muligheder og rettigheder i samfundet.

Fakta

• Mellem 1.600 og 2.700 personer udsættes årligt for

vold motiveret af homo- eller transfobi.

• 41 pct. af ofre for hadforbrydelser motiveret af homo-

eller transfobi anmelder volden til politiet.

• 8 pct. af LGBT-personer i Danmark har følt sig diskri-

mineret eller chikaneret pba. deres seksuelle orien-

tering på deres nuværende arbejdsplads.

• Antallet af regnbuefamilier er fordoblet de sidste 10

år, og i 2019 var der 1.465 danske familier, hvor enten

to kvinder eller to mænd bor sammen med hjemme-

boende børn.

• Den typiske regnbuefamilie er blevet større. I dag

har 46 pct. af regnbuefamilierne to hjemmeboende

børn, mens det for 10 år siden kun var 35 pct.

• 75 pct. af danskerne synes, at transpersoner skal

kunne ændre deres officielle dokumenter, så de

stemmer overens med deres kønsidentitet.

• Antallet af personer under 18 år, der er henvist til ud-

redning vedr. kønsidentitetsforhold, er steget fra 97 i

2016 til 134 i 2019.

• Siden 2016 og frem til ultimo september 2019 er der

blevet henvist i alt 166 personer under 18 år til køns-

modificerende hormonbehandling (stophormoner

og/eller krydshormoner).

Pedersen, Kyvsgaard & Balvig (2020)

Udsathed for vold og

andre former for kriminalitet – Offerundersøgelserne 2005-2018,

Als Research (2019)

LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet,

Frisch, Moseholm, Andersson, Andresen og Graugaard (2019)

Sex i Danmark: Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018,

Danmarks

Statistik (2019)

Regnbuefamilien er blevet større,

Eurobarometer

(2019)

Eurobarometer on Discrimination 2019: The social acceptance

of LGBTI people in the EU,

Sundhedsstyrelsens CPR-kontors

opgørelse (2019).

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2020

Frihed til forskellighed på arbejdsmarkedet

og i idræt

Selvom Danmark generelt er præget af stor åbenhed

og frisind, er der er fortsat udfordringer blandt andet

på arbejdspladsen og i idrætten. Hver fjerde LGBT-

person oplever ikke at kunne være fuldt ud åben om

egen seksuelle orientering på sin arbejdsplads, ligesom

internationale undersøgelser peger på, at der også er

udfordringer med homo- og transfobi i idrætten.

Det kan have store konsekvenser for den enkelte og

føre til mistrivsel, stress og depression. Generelt trives

LGBT-personer dårligere end den øvrige befolkning, og

selvmordstanker og selvmordsforsøg er markant mere

udbredt end i den øvrige befolkning. Særligt transkøn-

nede er en udsat gruppe med dårligere psykisk og fy-

sisk helbred i forhold til øvrige LGBT-personer.

Der er behov for at fremme åbenhed og inklusion og

nedbryde tabuer, så alle kan leve trygt og være åbne

om, hvem de er, hvis de ønsker det, og så der er lige

muligheder for at være en del af fællesskabet både på

arbejdspladsen og i fx idrætsklubberne.

Fakta

• 27 pct. af LGBT-personer føler, at de i nogen eller

ringe grad eller slet ikke kan være åbne om deres sek-

suelle orientering på deres arbejdsplads.

• 21 pct. af transpersoner er i højrisikogruppen for

mistrivsel i form af depression og stress, mens det

gælder 14 pct. af biseksuelle, 11 pct. af lesbiske og 5

pct. af bøsser.

• 19 pct. af danske LGBT-personer har inden for det sene-

ste år oplevet negativ attitude eller nedsættende kom-

mentarer om LGBTI-personer på deres arbejdsplads.

• 58 pct. af biseksuelle mænd og 25 pct. af biseksuelle

kvinder føler ikke, at de kan være så åbne, som de

ønsker. For homoseksuelle mænd og kvinder gælder

det 7 pct.

• 44 pct. af homoseksuelle kvinder og 63 pct.af bisek-

suelle kvinder har på et tidspunkt haft selvmord-

stanker mod 25 pct. af heteroseksuelle kvinder.

Billedet går igen for homo- og biseksuelle mænd og

transpersoner.

• 73 pct. af de adspurgte i USA, Storbritannien,

Australien, Canada, Irland og New Zealand mener

ikke, at ungdomsholdsport er sikkert for homo- og

biseksuelle. Kun 1 pct. mener, at homo- og bisek-

suelle er fuldkommen accepteret i sportskulturen,

mens 46 pct. mener, at de ikke er accepteret overho-

vedet eller kun lidt.

Als Research (2019)

LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet,

Frisch, Moseholm, Andersson, Andresen & Graugaard (2019)

Sex I Danmark: Nøgletal fra projekt SEXUS 2017-2018,

Denison og

Kitchen (2015)

Out on the ﬁelds.

Bekæmpe fordomme og homo- og transfobi

Selvom det danske samfund bygger på frisind, oplever

nogle LGBTI-personer stadig fordomme, homo- og

transfobi. Hver femte dansker mener fx ikke, at det er

moralsk acceptabelt, at to mænd har sex. Blandt ikke-

vestlige mænd mener halvdelen, at homoseksualitet

ikke bør være accepteret i samfundet, og blandt de

mest religiøse muslimske mænd er langt størstedelen

enige i, at homoseksualitet ikke bør accepteres.

Derudover er der fortsat en mindre del af danskerne,

der ikke mener, at undervisning og materiale i skolen

bør inkludere information om seksuel orientering, og

næsten en femtedel mener ikke, at information om

transpersoner og interkønnede bør inkluderes.

Der er fortsat behov for større viden om de stigma og

udfordringer, som LGBTI-personer oplever i deres hver-

dag, og for at bekæmpe homo- og transfobi i alle dele

af vores samfund, så alle behandles ligeværdigt i sam-

fundet og får mulighed for at leve det liv, de ønsker.

Fakta

• 21 pct. af danskerne mener, at det i ringe grad eller

slet ikke er moralsk acceptabelt, at to mænd har sex.

For to kvinder gælder det 16 pct.

• 15 pct. af danskerne synes ikke, at undervisning og

materiale i skolen bør inkludere information om sek-

suel orientering. For information om transpersoner

og interkønnede gælder det 18 pct. af danskerne.

• 17 pct. af danskerne er utilpasse ved at to mænd kys-

ser eller holder i hånd på gaden, mens 13 pct. er util-

passe ved, at to kvinder gør det.

• 86 pct. af de mest religiøse muslimske mænd med

ikke-vestlig baggrund er enige i, at homoseksualitet

ikke bør være accepteret af samfundet. Det gælder

for 52 pct. af de mest religiøse kristne mænd med

ikke-vestlig baggrund og 5 pct. for de mest religiøse

kristne mænd med dansk eller vestlig baggrund.

• Flere ældre homo- og biseksuelle i Danmark oplever

socialt afsavn af relationer til ligesindede og/eller

adgange til subkulturer.

Frisch, Moseholm, Andersson, Andresen & Graugaard (2019)

Sex I Danmark: Nøgletal fra projekt SEXUS 2017-2018,

Eurobaro-

meter (2019)

Eurobarometer on Discrimination 2019 – The social

acceptance of LGBTI people in the EU,

Als Research (2019)

Supple-

rende analyser af religions betydning for maskulinitetsopfattelser og

holdninger til ligestilling,

Matthiesen (2019)

Seksuel identitet sent i

livet – Ældre homo- og biseksuelles sociale vilkår i Danmark.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2020

• Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer

INDSAT SER:

Lovgennemgang:

I 2020 afsluttes en gennemgang af lovgiv-

ningen på tværs af områder, som en tværministeriel arbejds-

gruppe gennemfører med henblik på at vurdere, om der even-

tuelt er behov for justering af eksisterende lovgivning eller ny

lovgivning på området. Regeringen følger op på resultaterne

af gennemgangen for at styrke lige muligheder og rettigheder

på LGBTI-området.

trivsel, tryghed og lige muligheder i de danske idrætsforenin-

ger og samtidig bekæmpe homo- og transfobi.

Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have

en LGBTI-identitet:

Ligestillingsministeren offentliggør en

undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-

identitet. Blandt andet undersøges erfaringer med åbenhed

og at ”springe ud”, med særligt fokus på ydre og indre barrie-

rer. Undersøgelsen skal bidrage til debat, dialog og reﬂeksion

over de udfordringer og stigma, der er forbundet med at have

en LGBTI-identitet samt aftabuisering af området.

Løft af LGBT+ Danmark:

Regeringen har på ﬁnansloven løf-

tet den landsdækkende organisation LGBT+ Danmark - Lands-

foreningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

med 2,5 mio. kr. i 2020. Organisationen tilbyder rådgivning,

støtte og netværk til gruppen.

Informationsmateriale til pleje- og aktivitetsperso-

nale på ældreområdet:

Sundhedsstyrelsen udarbejder i

2020-2021 informationsmateriale, der skal understøtte pleje-

og aktivitetspersonale i mødet med ældre LGBTI-personer.

Materialet skal øge LGBTI-personers sundhed og sikre dem

en god og værdig alderdom med respekt for deres seksuelle

orientering og kønsidentitet. Materialet skal understøtte en

fordomsfri og tolerant dialog mellem pleje- og aktivitetsper-

sonale og LGBTI-personer. Tidligere erfaringer og relevante

aktører inddrages i udarbejdelsen af inspirationsmaterialet.

Undersøgelse af interkønnedes levevilkår:

Ligestillingsmi-

nisteren igangsætter en kvalitativ undersøgelse, som skal give

viden om levevilkår, livssituation, behov og udfordringer blandt

interkønnede. Undersøgelsen skal være et supplement til den læ-

gefaglige viden og tilbud til interkønnede og give viden om inter-

kønnedes trivsel, udfordringer og fx adgang til information mv.

Mulighed for at mænd, der har sex med mænd (MSM)

kan donere blod:

I 2020 implementeres muligheden for, at

mænd, der har haft sex med mænd, kan donere blod efter en

karantæneperiode på 4 måneder. Bekendtgørelsen træder i

kraft d. 22. januar og får virkning fra d. 22. marts 2020.

Informationsmateriale målrettet forældre til børn

med variationer i kønskarakteristika:

Sundhedsstyrelsen

udgiver en pjece til forældre til børn med variationer i kønska-

rakteristika. Pjecen skal give forældrene overskuelig og let til-

gængelig sundhedsfaglig information om deres barns tilstand

og prognose samt beskrive de behandlingsmuligheder, valg og

dilemmaer, man som barn og forældre skal tage stilling til. Der-

udover skal pjecen indeholde information om, hvor forældre

og pårørende kan få yderligere oplysning og støtte.

Fremme af åbenhed og inklusion af LGBTI-personer på

arbejdsmarkedet:

I samarbejde med arbejdsmarkedsorga-

nisationer, virksomheder og LGBTI-organisationer udvikler

og igangsætter ligestillingsministeren en række indsatser,

der skal bidrage til at nedbryde tabuer og øge åbenhed og in-

klusion på arbejdsmarkedet rettet mod ledere, HR-afdelinger,

tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Der

vil være fokus på at udbrede fakta, succesfulde praksisser og

konkrete værktøjer. Indsatsen løber i 2020 og 2021.

Pilotprojekt om supplerende rådgivning af transkøn-

nede:

Sundhedsstyrelsen udmønter midler til et rådgivnings-

tilbud til transkønnede, som skal sikre psykosocial støtte til

voksne transpersoner under udrednings- og behandlingsfor-

løbet. Rådgivningstilbuddet skal ikke være en parallel til det

eksisterende behandlingstilbud i sundhedsvæsenet, men

skal kunne give rum til reﬂeksion og rådgivning ift. andre

problemstillinger end de rent sundhedsfaglige. Rådgivnings-

tilbuddet løber frem til 2021.

Indarbejdelse af LGBTI-perspektiver i arbejdsmar-

kedsforskningen:

Det Nationale Forskningscenter for Ar-

bejdsmiljø (NFA) og Arbejdstilsynet (AT) arbejder med at ud-

vikle spørgsmål om oplevelsen af diskrimination og chikane

på grund af en LGBTI-identitet til brug for næste gennemfø-

relse af surveyet ”Arbejdsmiljø og Helbred” i 2020.

Øget informationsindsats i relation til transpersoner:

Iværksættelse af initiativer i udvalgte idrætsgrene:

Kulturministeriet offentliggør en undersøgelse af LGBTI-per-

soner i idrætsforeninger og omfanget af homo- og transfobi.

Med afsæt i undersøgelsen og konklusionerne fra en arbejds-

gruppe på området igangsætter Kulturministeriet i 2020 og

2021 en række initiativer, som skal forbedre LGBTI-personers

Sundhedsstyrelsen udmønter midler til en øget informations-

indsats særligt målrettet pårørende/forældre til transpersoner

samt pædagoger og lærere. Formålet er at øge generel og grund-

læggende viden om transpersoner, skabe dialog og åbenhed om

transpersoner samt sikre gennemsigtighed i, hvor fx pårørende

kan søge hjælp og rådgivning. Indsatsen løber frem til 2021.

C ASES:

Ishockeykampe afbrydes ved homofobiske tilråb

Dansk Ishockey Union har besluttet, at dommeren skal afbryde en ishockeykamp, hvis der er organiserede, dis-

kriminerende tilråb, og at det skal meddeles over højtaleranlægget, at klubben og ligaen ikke accepterer diskri-

minerende tilråb. Fortsætter tilråbene kan tilskuersektioner ryddes, holdene sendes midlertidigt ind i omklæd-

ningsrummene, og i sidste ende kan hjemmeholdet sanktioneres. Beslutningen blev truffet i kølvandet på, at Jon

Lee-Olsen som den første danske, mandlige topatlet sprang ud som homoseksuel.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2020

Ligestilling og rettigheder globalt

I år er det 25 år siden, at Beijing-handlingsplanen blev vedtaget, og den har siden

været en løftestang for kvinder og pigers rettigheder. Der er sket store fremskridt,

men ﬂere steder i verden er der stilstand eller endda tilbageskridt. Der er fortsat

brug for et stærkt dansk internationalt engagement for lige rettigheder og frie

udfoldelsesmuligheder for kvinder og mænd, drenge og piger.

Aktiv indsats for kvinders rettigheder

og ligestilling globalt

Danmark arbejder aktivt for at fremme kvinders og

pigers ligestilling, lige muligheder og sikre deres sek-

suelle og reproduktive sundhed og rettigheder globalt.

For kvinder og piger har fortsat i ringere grad end

drenge og mænd adgang til uddannelse og jobs, har i

lavere grad mulighed for at bestemme over egen krop

og træffe beslutninger for deres seksuelle og reproduk-

tive sundhed og rettigheder og er i højere grad udsat

for kønsbaseret vold.

Den teknologiske udvikling og nye digitale løsninger er

blevet et stadig vigtigere redskab til at fremme kvin-

ders uddannelse, økonomiske situation og deltagelse

i samfundet. Men det har også skabt nye udfordringer

for den globale ligestilling blandt andet med stigningen

i digitale krænkelser.

Danmark vil fortsat have en aktiv global indsats for at

fremme kvinder og pigers rettigheder og ligestilling,

der indeholder løsninger på nye ligestillingsudfordrin-

ger. Der er brug for en accelereret indsats for at skabe

ﬂere og hurtigere fremskridt og dermed bidrage til op-

fyldelsen af Verdensmål 5 om ligestilling mellem køn-

nene inden 2030.

Fakta

• I nogle regioner i verden går 48 pct. af pigerne ikke i

skole. Dette er tilfældet på trods af andre fremskridt i

adgangen til uddannelse.

• På verdensplan er det 12 pct. af gifte kvinder, der

gerne vil begrænse eller forsinke en graviditet, men

som ikke bruger prævention.

• 18 pct. af kvinder og piger, der er 15 år eller ældre, har

været udsat for psykisk, seksuel eller fysisk vold fra

en nuværende eller tidligere partner inden for de se-

neste 12 måneder.

• 1 af 5 kvinder på flugt i komplekse humanitære situa-

tioner bliver udsat for seksuel vold.

• 61 pct. af mødre-dødelighed finder sted i humani-

tære kriser og skrøbelige situationer.

• Globalt havde 58 pct. af mænd og 48 pct. af kvinder

adgang til internettet i 2019.

• 1 af 7 kvinder bruger internettet i de mindst udvik-

lede lande, mens det gælder for 1 af 5 af mændene.

UN Women (2018)

Infographic – Why gender equality matters to

achieving all 17 SDGs,

UNFPA (2018)

Annual Report 2018,

Vu et al.

(2014)

The Prevalence of Sexual Violence among Female Refugees

in Complex Humanitarian Emergencies,

UNFPA (2015)

Maternal

mortality in humanitarian crises and in fragile settings,

ITU (2019)

Bridging the gender divide.

C ASES:

Frisøruddannelsen får unge kvinder ud af prostitution

Tusindvis af unge kvinder i Kampalas slumområder er tvunget til at prostituere sig for at kunne brødføde sig selv

og deres familie. PlanBørnefonden har igangsat et projekt, der skal hjælpe de unge piger ud af prostitutionen ved

at uddanne dem til frisører og efterfølgende hjælpe dem med at finde arbejde i en salon eller starte deres egen.

Projektet giver også de unge kvinder et socialt netværk bestående af personer i samme situation som dem selv.

Forbedret infrastruktur giver kvinder og handicappede bedre fremtidsmuligheder

Tusindvis af Rohingya-flygtninge bor under primitive forhold i flygtningelejren Cox Bazar i Bangladesh. Det giver

særligt problemer for de kvinder og handicappede, der bor i lejren. Caritas har med støtte fra Udenrigsministeriet

derfor igangsat et projekt, der bl.a. finansierer løn til lokale Rohingya-familier og giver hjælp til at forbedre og ud-

bygge lejrens veje. Den forbedrede infrastruktur er målrettet kvinder og handicappede, der får bedre muligheder

for at transportere sig til skoler, klinikker, nødhjælpsstationer og butikker.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2020

• Ligestilling og rettigheder globalt

Fremme rettigheder for LGBTI-personer

internationalt

Mange lande anerkender fortsat ikke homoseksualitet

eller LGBTI-personers rettigheder generelt, og ﬂere

lande giver fortsat fængselsstraf for sex mellem perso-

ner af samme køn. Diskrimination, forfølgelse og vold

på grund af seksuel orientering og kønsidentitet er

udbredt i bl.a. Mellemøsten og Afrika, men ﬁnder også

sted fx i Rusland og ﬂere østeuropæiske lande, hvor

der fx er forbud mod organisationer, der arbejder for

LGBTI-personers rettigheder, og hvor myndighederne

slår hårdt ned på LGBTI-aktivister.

Frihed, tryghed og lighed er afgørende for alle men-

nesker, og LGBTI-personers rettigheder er grundlæg-

gende menneskerettigheder. Derfor slår den danske

udviklingspolitiske og humanitære strategi, ”Verden

2030”, også fast, at Danmark ”vil

arbejde for samfund, der

ikke diskriminerer – heller ikke på baggrund af kønsidentitet

eller seksuel orientering – og som følger det internationalt ved-

tagne regelsæt”.

Danmark vil fortsætte sit internationale arbejde for

at fremme retten til frihed og lighed uanset seksuel

orientering og kønsidentitet, blandt andet i kraft af et

styrket nordisk samarbejde på LGBTI-området.

Fakta

• I seks lande straffes sex mellem personer af samme

køn med døden.

• 31 lande pålægger op til 8 års fængselsstraf for sex

mellem personer af samme køn, mens 26 lande har

endnu hårdere fængselsstraffe på mellem 10 år og

livstid.

• Mindst 32 lande har begrænset ytringsfrihed på

LGBT-området. Det gælder bl.a. love, der forbyder

medier samt andet, der skal fremme homoseksuelle

relationer.

• 41 lande har love, der begrænser mulighederne for at

drive NGO’er, der arbejder med seksuelle minorite-

ters rettigheder – ofte med den forklaring, at det er

amoralsk og ulovligt.

ILGA (2019)

State-sponsored homophobia

Stærkt dansk engagement i det nordiske

samarbejde

Norden deler et værdifællesskab i forhold til ønsket om

at fremme ligestilling mellem kønnene og lige rettig-

heder og muligheder for LGBTI-personer. De nordiske

lande er kommet langt med lovgivning og politiske ind-

satser, men der er fortsat behov for at fremme, at nor-

diske kvinder og mænd, piger og drenge, har samme

forudsætninger og reelt lige muligheder i livet.

De nordiske lande har gennem de sidste 50 år indført

familievenlige politikker og investeret i børnepasning,

hvilket har styrket kvinders muligheder på arbejdsmar-

kedet og bidraget til velstanden i landene. De nordiske

lande deler også mange af de samme ligestillingsud-

fordringer. Der er fortsat behov for at fremme ligeløn

og kvinder i ledelse samt bekæmpe vold og seksuelle

krænkelser både i nære relationer, i arbejdslivet og på

internettet.

I 2020 har Danmark formandskabet for Nordisk Mini-

sterråd, og der vil være fokus på markeringen af 25-året

for FN’s Beijing-handlingsplan, bekæmpelse af vold og

seksuelle krænkelser, involvering af mænd i indsatsen

for at fremme ligestilling samt tryghed, trivsel og lige

muligheder for LGBTI-personer.

Fakta

• Familievenlige politikker såsom dagtilbud, som er

indført over de sidste 50 år, har øget deltagelsen på

arbejdsmarkedet for kvinder i Norden – hvilket har

øget væksten i BNP med 10-20 pct.

• 73,5 pct. af kvinder i Norden er i lønnet beskæfti-

gelse, mens gennemsnittet for kvinder i EU er 67,7

pct.

• Den samlede forskel på kvinder og mænds løn ligger

på 14,3 pct. i de nordiske lande som helhed, mens for-

skellen i EU’s 28 medlemslande som helhed ligger på

16 pct.

• I Norden investeres gennemsnitligt 3,1 pct. af BNP i

familieydelser og børnepasning, mens gennemsnit-

tet for EU er 2,4 pct.

• Over 90 pct. af de ansatte i dagtilbud i de nordiske

lande er kvinder.

Nordisk Ministerråd (2019)

The Nordic Gender Effect at Work:

Nordic experiences on parental leave, childcare, ﬂexible work arran-

gements, leadership and equal opportunities at work

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Ligestilling og rettigheder globalt •

•Redegørelse

/ Perspektiv- og handlingsplan

2020

INDSAT SER:

25-året for Beijing-handlingsplanen:

I 2020 markeres 25-

året for FN’s Beijing Declaration og Platform for Action. Den

globale markering ledes af UN Women, som står bag globale

topmøder i Mexico og Frankrig under overskriften Genera-

tion Equality Forum. Ved topmødet i Paris vil Danmark, som

led i formandskabet for Nordisk Ministerråd, afholde events

med fokus på nordiske unges involvering i fremtidens lige-

stillingsindsats og de nye udfordringer, som ikke var med i

Beijing-handlingsplanen. Danmark har bidraget med 10 mio.

kr. til fejringen bl.a. for at sikre, at unge og civilsamfund er

stærkt repræsenteret. Danmark vil endvidere arbejde på at

sikre et stærkt link fra markeringen i 2019 af 25-året for vedta-

gelsen af Kairo-handlingsplanen under FN’s befolkningskon-

ference til 25-året for vedtagelsen af Beijing-handlingsplanen

under Kvindekonferencen.

omsorg for andre og omsorg for velfærd og bæredygtighed i

samfundet.

Nordens Unge i Bæredygtige Fællesskaber:

Regeringen

igangsætter et tværministerielt dansk formandskabsprojekt

for Nordisk Ministerråd under overskriften ”Nordens Unge i

Bæredygtige Fællesskaber”. Projektet skal køre til 2023 og ta-

ger bl.a. afsæt i en fælles nordisk udfordring med at øge unge

kvinder og mænds demokratiske deltagelse, kulturelle enga-

gement og psykiske trivsel. Initiativet skal styrke de unges

forudsætninger for demokratisk deltagelse uanset køn.

EU:

Det europæiske ligestillingsinstitut EIGE fortsætter ud-

viklingen af det europæiske ligestillingsindeks. Den nye kom-

mission forventes at præsentere en ny strategi for ligestilling

mellem kønnene. Regeringen følger nøje udviklingen vedr. di-

rektivforslag om kønsfordelingen i de største europæiske virk-

somheders bestyrelser. De kroatiske og tyske formandskaber

vil særligt sætte fokus på kvinders økonomiske uafhængighed.

FN’s Kvindekommissions samling:

Årets samling i FN’s

Kvindekommission har Beijing+25 som overordnet tema.

Samlingen vil være en formel markering af Beijing-handlings-

planen og dens 12 kritiske områder for kvinder og pigers lige-

stilling. Danmark vil på vegne af de nordiske lande være vært

for en række events med bl.a. fokus på unges engagement i

fremtidens ligestillingsindsats.

Stærke multilaterale SRSR-indsatser:

Danmark vil også

i 2020 være med i front, både når det kommer til globalt for-

talerarbejde og ved at støtte frontline-organisationer, som

arbejder med piger og kvinders seksuelle og reproduktive

sundhed og rettigheder. I 2019 gav Danmark 755 mio. kr. gen-

nem multilaterale organisationer og internationale NGOer til

at fremme kvinder og pigers rettigheder og adgang til sund-

hedsydelser, særligt i Afrika. Derudover giver Danmark bilate-

ralt bidrag til indsatser i en række lande, som fx Tanzania og

Uganda, bl.a. gennem danske NGOer som fx Sex & Samfund.

Kampagne og konference for unge om fremtidens lige-

stillingspolitik:

I anledning af 25-året for vedtagelsen af FN’s

Beijing-handlingsplan gennemføres en kampagne, der inviterer

nordiske unge til at bidrage med deres visioner for fremtidens li-

gestillingspolitik. Som led i kampagnen afholdes der en nordisk

konference i samarbejde med UN Women i København.

Nordisk LGBTI-samarbejde:

Norden deler værdifællesskab

i forhold til ønsket om at fremme tryghed, trivsel og lige mu-

ligheder for LGBTI-personer. Derfor forankres LGBTI-området

i 2020 under ligestillingssektoren i Nordisk Ministerråd, og

det danske formandskab understøtter gennemførelsen af en

undersøgelse af området på tværs af Norden.

Ligestilling som tværgående prioritet i udviklings-

samarbejdet:

Ligestilling og kvinders rettigheder er ho-

vedfokus i en lang række bilaterale programmer i Danmarks

prioritetslande. Bl.a. i Bangladesh, Burkina Faso og Etiopien

arbejdes der på at få voldsramte kvinder psykisk og økono-

misk på fode igen, og der ydes støtte til kvindelige entre-

prenører og til piger og kvinders uddannelse inden for IT og

teknologi. Danmark arbejder for, at alle humanitære aktører

har fokus på kvinders rettigheder og giver støtte til pigers

uddannelse i krisesituationer gennem bl.a. Education Cannot

Wait og UNICEF. Danmark er desuden et foregangsland, når

det handler om at anvende digitale løsninger til at fremme

kvinders muligheder i livet, hvor det er Danmarks ambition at

mindske digitale kønskløfter globalt.

Dansk engagement på den internationale LGBTI-

dagsorden:

Danmark er medlem af initiativerne Equal

Rights Coalition (ERC) og Global Equality Fund, ligesom

Danmark løbende har bilateral politisk dialog med relevante

lande om LGBTI-personers rettigheder og muligheder. Gen-

nem danske ambassader arbejdes der løbende med at øge

civilsamfundets råderum også for LGBTI-organisationer, og

Danmark støtter samarbejde med LGBTI-organisationer i

bl.a. Østafrika og Mellemøsten.

Dansk medlemskab af FN’s Menneskerettighedsråd

(2019-2021):

I september 2019 tog Danmark, med en kerne-

gruppe bestående af tidligere værter for verdenskvindekon-

ferencerne, Kina, Kenya og Mexico, samt Frankrig, initiativ til

en ny resolution, der resulterede i, at Beijing-erklæringen og

-handlingsplatformen for første gang vil blive sat på Rådets

dagsorden med et højniveaupanel under samlingen i marts

2020.

Forskningsindsats om seksuelle krænkelser i arbejds-

livet:

Sammen med de øvrige nordiske lande igangsætter

Danmark en forskningsindsats om seksuelle krænkelser i ar-

bejdslivet i perioden 2019-2022. Undersøgelsen skal afdække

omfanget af seksuel chikane på det nordiske arbejdsmarked,

og belyse, hvorfor så relativt få tilfælde bliver anmeldt, når de

nordiske lande i udgangspunktet har en effektiv lovgivning

mod seksuel chikane.

Nordisk-baltisk samarbejde om inddragelse af mænd

i ligestillingsarbejdet:

For at styrke det nordisk-baltiske

ligestillingssamarbejde og inddrage mænd og drenge i li-

gestillingsarbejdet afholder det danske formandskab for

Nordisk Ministerråd i samarbejde med Estland og Letland to

internationale konferencer. I Riga afholdes en barbershop-

konference med fokus på traditionelle kønsnormer, og i Tal-

linn afholdes en ICMEO-konference med fokus på mænds

Danmarks Nationale Handlingsplan for implemen-

teringen af FN-resolution 1325 Women, Peace and

Security:

Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe

bestående af Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet,

Justitsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet til at

udarbejde en ny handlingsplan for implementeringen af

FN-resolution 1325 Women, Peace and Security. Danmarks

Nationale Handlingsplan vil dække perioden 2020-2024 og vil

være rammesættende for Danmarks indsats på området for

kvinder, fred og sikkerhed i international opgaveløsning.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2020

Status på initiativerne fra

Perspektiv- og handlingsplan 2019

INDSAT SOMR ÅDE

Rettigheder og frihed for den enkelte

Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer

Global ligestillingsindsats

I alt

Antal

initiativer

Gennemført

Igangsat

Ikke

gennemført

Ikke

gennemført

INDSAT SOMR ÅDER

Rettigheder og frihed for den enkelte

Ekspert- og praktikergruppe vedr. kønsroller, negativ social kontrol og ligestilling

Oplysning og information om jomfruhindemyten

Initiativer om ophævelse af religiøse ægteskaber

Flere etniske minoritetskvinder i beskæftigelse

Demokratisk engagement

Demokratisk dannelse

Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder

Forebyggelse af radikalisering og negativ social kontrol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ung-

domsuddannelser

Selvstændig bestemmelse om psykisk vold og handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i

nære relationer 2019-2022

Driftstilskud til Dansk Stalking Center

Styrket indsats til mænd i krise

Screening af indsatser til voldsudsatte kvinder og mænd

Ét samlet familieretligt system

Styrket indsats mod sexisme og digitale krænkelser

Opfølgning på evaluering af SSF på grundskoleniveau og evaluering på læreruddannelsen

Bedre forhold for kvinder og mænd i prostitution

Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2019-2021

Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter

Workshop om fremtidens ligestilling

Diversitet i rekruttering og kvinder i ledelse

Barbershop-arrangement for mandlige ledere om kvinder i ledelse

Ligeløn på arbejdsmarkedet og fokus på pension

Forenkling af ligestillingsredegørelserne

Flere dimittender med tekniske, digitale og naturvidenskabelige kompetencer (STEM)

Fokus på kønsfordeling på erhvervsuddannelser

Mangfoldighed og bedre kønsbalance i kunstbranchen

Unges stress og trivsel

Delt forældreskab og ligedeling af børne- og ungeydelsen

HPV-vaccination til alle drenge

Understøttelse af mor og barns sundhed

Aktiv indsats for kvinder i risiko for at efterlade deres børn

Indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre mænd

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer

Lovgennemgang (LGBTI)

Kapacitetsopbygning af civilsamfundet

LGBT-personer med etnisk minoritetsbaggrund

LGBTI-personer på asylcentre

Udvidelse af spørgsmål til brug for offerundersøgelsen

Undersøgelse af udfordringer og stigma i forhold til at ”springe ud”

Undersøgelse af barrierer for åbenhed på arbejdspladsen

Initiativer på sundhedsområdet for transkønnede

Inspirations- og vejledningsmateriale til skoler og ungdomsuddannelser

Støtte til Copenhagen 2021

Undersøgelse af barrierer for LGBTI-personer i idrætsforeninger og omfanget af homo- og transfobi

Donorblod fra primært mandlige bi- og homoseksuelle

Dansk indsats for fremme af LGBTI-rettigheder globalt

Global ligestillingsindsats

Dansk medlemskab af FN’s menneskerettighedsråd

25-året for vedtagelsen af Beijing-handlingsplan

Forberedelse af det danske formandskab af Nordisk Ministerråd

Danmarks rapport til FN’s kvindekomité

FN’s Kvindekommissions samling

Danmarks handlingsplan for implementering af UNSCR1325

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 8: Genfremsendelse af Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2020), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

KOLOFON

Redegørelse /

Perspektiv- og handlingsplan 2020

Minister for ligestilling, februar 2020

Miljø- og Fødevareministeriet

ISBN:

978-87-7120-131-4 (trykt udgave)

978-87-7120-132-1 (elektronisk udgave)

Fotos:

Getty Images, Ritzau Scanpix, Tine Harden,

Jeppe Gudmundsen-Holmgreen/

Udenrigsministeriet

Layout og produktion:

OTW A/S

MFVM.DK/LIGESTILLING