Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 79
Offentligt
2389219_0001.png
Henriette Laursen
KVINFO, Christians Brygge 3
1219 København
[email protected]
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 3140
Besvarelse af henvendelse fra KVINFO omkring indsatsen mod
sexisme og seksuel chikane
7. maj 2021
Kære Henriette
Tak for din henvendelse af 12. april 2021 vedrørende indsatsen mod sexisme og
seksuel chikane, særligt med hensyn til datagrundlaget i
’Undersøgelse
af omfanget
af krænkende handlinger og konflikter på det danske arbejdsmarked’
udarbejdet af
VIVE for Beskæftigelsesministeriet.
Du peger på to grundlæggende problemer i undersøgelsen. Det ene vedrører udbre-
delsen af seksuel chikane. Det andet er fraværet af køn i den del af undersøgelsen,
der vedr. seksuel chikane.
VIVE har taget udgangspunkt i de spørgsmål, som er udviklet på det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) for at kunne sammenligne med tidligere
undersøgelser. Undersøgelsen undersøger ikke seksuel chikane detaljeret, men
havde til formål at afdække en række krænkende handlinger, herunder særligt mob-
ning på baggrund af fagforeningsforhold. Hvis man i undersøgelsen skulle have
spurgt dybdegående ind til seksuel chikane skulle man have anvendt flere spørgs-
mål.
Det er klart, at hvis man definerer seksuel chikane på en anden og mere detaljeret
måde, vil det formentlig give andre resultater. Når man spørger, om man inden for
de seneste 12 måneder har været udsat for seksuel chikane, er det op til den en-
kelte, hvordan de definerer seksuel chikane. Hvis der derimod spørges ind til kon-
krete hændelser skal den enkelte ikke vurdere, om hændelsen kan betegnes som
chikane.
LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 79: Kopi af svarbrev til KVINFO på baggrund af deres henvendelse om resultaterne af seksuel chikane i ’En undersøgelse af omfanget af krænkende handlinger og konflikter på det danske arbejdsmarked’ (mobbeundersøgelsen), fra beskæftigelsesministeren og ministeren for ligestilling
2389219_0002.png
NFA er i samarbejde med SDU ved at færdiggøre et nyt forskningsbaseret spørge-
skema om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane. Det er besluttet, at når dette
spørgeskema er færdigt, vil det blive udsendt til en bred stikprøve af erhvervsak-
tive, så vi får en kortlægning, hvor man ser mere nuanceret på forskellige former
for seksuel chikane
herunder blandt andet uønsket seksuel opmærksomhed.
Arbejdstilsynet har i forbindelse med udvikling af et nyt spørgeskema til overvåg-
ning af lønmodtagernes arbejdsmiljø været i dialog med parterne, gennem Over-
vågningsudvalget, og suppleret spørgsmålet om seksuel chikane med spørgsmål om
uønsket seksuel opmærksomhed.
Undersøgelsen bidrager med en aktuel indikation af, hvor udbredt seksuel chikane
er. Det noterer jeg mig, men jeg noterer mig også de forbehold, der skal tages, fx
risiko for underrapportering ift. seksuel chikane og det faktum, at data er indsamlet
i en tid, hvor flere har arbejdet hjemmefra.
Undersøgelsens resultater ændrer ikke på, at jeg mener, at vi skal seksuel chikane
til livs og have ændret på den kultur, der er ude på de enkelte arbejdspladser.
Derfor har regeringen lanceret 14 initiativer mod seksuel chikane, hvor jeg blandt
andet har taget initiativ til trepartsdrøftelser om emnet, ligesom jeg nedsætter en al-
liance, der skal fastholde fokus på de kulturændringer, der er nødvendige for at
komme chikane på arbejdspladser og i uddannelser til livs.
I forhold til kritikken om, at der ikke er taget højde for køn i rapporten, så udtaler
VIVE, at:
”VIVE
har undersøgt forekomsten af konflikter, mobning, seksuel chi-
kane og trusler opdelt på en række baggrundsvariable, herunder køn. Forekomsten
af seksuel chikane opdelt på køn er angivet i afsnit 3.4.3 (tabel 3.28) i rapporten”.
Dertil ligger det uden for rammerne af undersøgelsen, at kortlægge de reelle årsa-
ger til seksuel chikane.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2