Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 70
Offentligt
2371668_0001.png
Kære Peter Hummelgaard,
cc: Ligestillingsudvalget og Beskæftigelsesudvalget
København den 12. april 2021
Indsatsen mod sexisme og seksuel chikane bør baseres på korrekt viden
Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for, om den politiske indsats mod sexisme og
seksuel chikane baseres på korrekt viden. Baggrunden er den netop offentliggjorte
undersøgelse ’En
undersøgelse af omfanget af krænkende handlinger og konflikter på det
danske arbejdsmarked’
udarbejdet af VIVE for Beskæftigelsesministeriet.
Undersøgelsen har to grundlæggende problemer. Det ene vedrører udbredelsen af
seksuel chikane. Det andet er fraværet af køn i den del af undersøgelsen, der vedr.
seksuel chikane.
Udbredelse af seksuel chikane
Undersøgelsen viser, at 2,8 procent af respondenterne inden for de seneste 12 måneder
har været udsat for seksuel chikane.
Her er der med meget stor sandsynlighed tale om en alvorlig underrapportering. Det er en
underrapportering, som vi mener hænger sammen med det spørgsmål, der er benyttet i
undersøgelsen, nemlig:
Har du været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads inden
for de seneste 12 måneder?
Forskning og undersøgelser viser, at den måde at spørge på leder til en underrapportering
af seksuel chikane, blandt andet fordi det overlader et meget stort fortolkningsrum til den
enkelte, for hvad seksuel chikane er, og at svarene derfor nærmere afspejler holdning og
fortolkning end egentlig forekomst af seksuel chikane. Forskning viser for eksempel, at der
er en tendens til at kvinder og mænd har forskellige opfattelser af, hvad seksuel chikane
er. Det samme gælder for personer med forskellig seksualitet. (Muhr et al 2018).
Forskning og undersøgelser viser samtidig, at det giver et mere retvisende billede at
arbejde med konkrete spørgsmål, der med udgangspunkt i Ligebehandlingslovens
definition heraf spørger til forskellige former for seksuel chikane (Borchorst & Agustín
2017:175).
Christians Brygge 3
1219 København K
Tlf: 33 13 50 88
[email protected]
www.kvinfo.dk
LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Henvendelse af 12/4-2021 fra KVINFO om kopi af deres brev til beskæftigelsesministeren og ministeren for ligestilling om "Indsatsen mod sexisme og seksuel chikane bør baseres på korrekt viden"
2371668_0002.png
Følgende er eksempler på, hvordan den metode, der er anvendt i VIVE-undersøgelsen
med stor sandsynlighed medfører underrapportering. Det ene eksempel er fra ministeriets
egen Redegørelse / Perspektiv- og Handlingsplan for 2021.
I Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2021 Minister for ligestilling, er nævnt
en undersøgelse foretaget af KVINFO for PROSA. Der står:
De it-professionelles fagforbund PROSA har ændret måden, de måler omfanget af seksuel
chikane på. En undersøgelse blandt deres medlemmer har vist, at hvis de kun spørger,
om medlemmerne har været udsat for seksuel chikane, så svarer 7,4 pct. bekræftende.
Men hvis de stiller konkrete spørgsmål til chikaneoplevelser og krænkelser og lægger dem
sammen, så svarer 36,8 procent bekræftende. Med den viden er det muligt fremover at
producere mere nuancerede resultater i undersøgelser af seksuel chikane og dermed
skabe bedre mulighed for at følge op.
https://bm.dk/media/17406/ligestilling_2021_web_final.pdf
Balance og Ligestilling, FH, 2019
Fagbevægelsens Hovedorganisationer udarbejdede i 2019 en undersøgelse, der viser
samme mønster. På spørgsmålet,
Har du på din nuværende eller tidligere arbejdsplads
været udsat for seksuel chikane?
svarer 10 procent af kvinder og 5 procent af mænd
bekræftende. Hvis man derimod spørger til konkrete hændelser, der ifølge
Ligebehandlingsloven er kategoriseret som seksuel chikane, svarer i alt 34 procent kvinder
og 25 procent mænd bekræftende
https://fho.dk/wp-content/uploads/2019/03/fhrapp-sexchikane-2019.pdf
Undersøgelsen fra VIVE fortsætter desværre den metode, som undersøgelser og
forskning viser, er mangelfuld. Den er også tidligere er anvendt af Arbejdsmiljø og
Helbred, ligesom tidligere ministre har anvendt resultater på baggrund af den metode til at
afvise nødvendigheden af yderligere indsats mod seksuel chikane (Borchorst og Augustin,
2017).
Der er en risiko for, at den politiske indsats mod seksuel chikane forbliver mangelfuld, hvis
der tages udgangspunkt i at kun 2,8 procent er udsat for seksuel chikane, når det reelle tal
vil være meget højre.
Køn er fraværende i undersøgelsen
Undersøgelsens andet grundlæggende problem er, at køn er fraværende i den del af
undersøgelsen, der vedrører seksuel chikane. Sammenhængene mellem køn og seksuel
chikane er grundigt påvist i forskningen nationalt og internationalt (Borchorst og Augustin,
2017).
Først og fremmest er der i rapporten ingen analyse af hvilket køn, de, der rapporterer at
have været udsat for seksuel chikane, har. Det er en mangel, da vi ved, at køn spiller en
rolle for, hvem der udsættes for seksuel chikane. I undersøgelsen er der heller ingen
spørgsmål vedrørende udøvers køn, hvilket ellers er vigtigt, fordi netop kønsrelationen
Christians Brygge 3
1219 København K
Tlf: 33 13 50 88
[email protected]
www.kvinfo.dk
LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Henvendelse af 12/4-2021 fra KVINFO om kopi af deres brev til beskæftigelsesministeren og ministeren for ligestilling om "Indsatsen mod sexisme og seksuel chikane bør baseres på korrekt viden"
2371668_0003.png
mellem offer og udøver har betydning for analysen af problemet (Borchorst og Augustin,
2017)
For det andet ser undersøgelsen ikke på køn som en mulig årsag til seksuel
chikane. Meget litteratur peger på, at netop kønsrelationer og kønnede magtforhold er
væsentlige for forekomsten af seksuel chikane (Mahler et al 2020). Derfor er det særligt
bemærkelsesværdigt, at respondenterne ved alle de øvrige spørgsmål om krænkende
handlinger har haft mulighed for at svare på, om de mener, at for eksempel deres køn,
kønsindentitet eller seksualitet er årsag til den type krænkende handlinger, de har været
udsat for. Dette er modsat ikke tilfældet ved spørgsmålet om seksuel chikane, hvor det
blot i rapporten konstateres, at ”For seksuel chikane har vi ikke spurgt ind til årsagerne til
chikanen.” (side 19).
Køn og relationer mellem køn spiller en stor rolle i forbindelse med udøvelse af seksuel
chikane (Pina et al 2009:131). Ved ikke at inddrage viden og data risikere man at overse
og dække over de sammenhænge, der er mellem seksuel chikane og køn.
På baggrund af ovenstående anbefaler KVINFO:
At den politiske indsats mod seksuel chikane ikke baserer sig på VIVEs nævnte
rapport om udbredelsen af seksuel chikane, men at indsatsen i stedet baseres på
de efterhånden mange undersøgelser udført af bl.a. fagbevægelsen, Institut for
Menneskerettigheder og KVINFO, der anvender en tilgang til spørgeteknik, som
bygger på nyeste forskning og anerkendte metoder til reelt at afdække omfang,
karakter og konsekvenser af seksuel chikane.
At fremtidige undersøgelser med Beskæftigelsesministeriet eller andre offentlige
myndigheder som opdragsgiver anvender en tilgang til spørgeteknik, som bygger
på nyeste forskning og anerkendte metoder til reelt at afdække omfang, karakter og
konsekvenser af seksuel chikane.
At fremtidige undersøgelser med Beskæftigelsesministeriet eller andre offentlige
myndigheder som opdragsgiver inkluderer køn, kønsrelationer og kønnede
magtforhold i undersøgelse og analyse af forekomst af og årsag til seksuel chikane.
Vi står til rådighed for spørgsmål eller nærmere drøftelse af de nævnte spørgsmål.
Med venlig hilsen
KVINFO
Henriette Laursen
Direktør
Christians Brygge 3
1219 København K
Tlf: 33 13 50 88
[email protected]
www.kvinfo.dk