LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Katalog over anbefalinger om hvordan man skaber ligestilling i Danmark, som er udarbejdet af ungepanelet om ligestilling, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 60
Offentligt

2020-2021

Anbefalinger fra

ligestillingsministerens

18 modige unge har

ungepanel

sammen givet deres svar

på, hvordan vi skaber mere

ligestilling i Danmark

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Katalog over anbefalinger om hvordan man skaber ligestilling i Danmark, som er udarbejdet af ungepanelet om ligestilling, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for ligestilling

Forord

Dér hvor

ligestillingsskoene trykker

2020 har været et fantastisk år for ligestillingsdebatten. Sofie Lindes mod

til at stille sig frem blev startskuddet til et år med alvorlige håndteringer af

mange årtiers sexisme. Endelig er vi kommet til et sted, hvor vi ikke længere

skal diskutere om der findes sexisme og diskrimination på baggrund af

køn, men kan gå i gang med en diskussion om, hvad vi skal gøre ved det.

Det er en kæmpe landvinding for ligestillingsdebatten.

Allerede før Sofie Linde tog ordet, nedsatte ligestillingsministeren en

gruppe af unge i et ungepanel for at komme med input til regeringens

arbejde med ligestilling. Hvad fylder for ungdommen, og hvor er de voksnes

og politikernes blinde vinkler i forhold til ligestilling? Det arbejde tog vi

hul på i ungepanelet i januar 2020.

Det var tydeligt, at det momentum Sofie Linde og alle de personer,

der bakkede hende op, havde skabt stor opmuntring hos deltagerne i

ungepanelet. Men samtidig bar deres arbejde præg af frustration over,

at Danmark fortsat sakker bagud på World Economic Forums liste over

ligestillede lande, og derudover en gammeldags afgræsning af ligestillings-

området på det politiske felt og ikke mindst corona. Det spændingsfelt

har ungepanelet arbejdet i i et år; primært på Zoom, målrettet og progres-

sivt på trods af coronaudfordringer.

Hvor progressiv kan man være, når vi stadig ikke har ligeløn?

Ungepanelet har mange store og ambitiøse drømme på ligestillings-

området, men på mange måder kan det føles omsonst at drømme om fx

gratis tamponer og bind, når vi stadig mangler mere barsel til mænd og

ligeløn til de mange kvinder, som lønmæssigt halter bagud. Ungepanelets

anbefalinger skal derfor læses i det lys; at hvis vi skal være progressive,

toppe ranglisten sammen med vores nordiske naboer, så kræver det politiske

løsninger på problemer og udfordringer, som er alt andet end nye.

Ungepanelets anbefalinger er klar: Lad os få ryddet op i de velkendte

problemer som det første. Som det næste, så lad os få skabt en bedre

organisatorisk forankring i det politiske arbejde, så vi kan arbejde bredt

og intersektionelt med ligestilling. Det kræver, at ligestilling ikke blot

betragtes som noget, vi ser på i forhold til køn og seksualitet, men at

ligestilling tænkes ind i alle arenaer, vi befinder os i. Ligestilling skal

prioriteres i alle ministeriers arbejde. Det gælder i særdeleshed både

for uddannelse, beskæftigelse, integration og sundhed.

Tak til

Derfor skal vi lytte til de unge

Gennem seks workshops og en række møder har ungepanelet på kryds

og tværs sammen arbejdet på at udforme anbefalinger til at skabe mere

ligestilling i Danmark. Anbefalingerne er tiltænkt ligestillingsministeren,

men er i høj grad også rettet mod andre unge, aktører i civilsamfundet, på

arbejdsmarkedet og i befolkningen. Nu er det op til ligestillingsministeren

og de andre aktører at blive klogere på ungepanelets perspektiver og

søsætte de handlinger og initiativer, der er mulige.

Om ungepanelets arbejde skriver inspirator for ungepanelet Christian

Mogensen, repræsentant for Center for Digital Pædagogik:

“Det forfriskende, befriende og uendeligt vigtige ved tiltag som ligestillings

ministerens Ungepanel er, at de kan kalde os ud på hykleri og velfærds-

magelighed. Når man samler så mange unge idealister, som endnu ikke har

vænnet sig til at have det ”fint”, og beder dem kigge på systemerne udefra,

så får man svar på påtale. Det er (for) nemt at affeje kritikken med henvisninger

til ungdommelig idealisme eller pubertær kådhed; hvis vi engang kunne

synge med på Rage Against The Machine, og vi har turdet stille spørgsmålet

”Hvordan går det egentlig med ligestillingen?”, så skal vi også turde høre

efter når vi bliver fortalt, ”Det går ad helvede til.”

Tusinde tak til ungepanelet for at gå så åbent, nys-

gerrigt og kritisk til arbejdet. I har haft et skarpt og

klart blik på ligestillingsproblematikker og ydet en

kæmpe indsats i at gøre os klogere på,

hvor ligestil-

lingsskoene trykker

hos de unge.

Tusinde tak til de inspiratorer og debattører, som under-

vejs har inspireret og givet bidrag til ungepanelet.

Det gælder Emma Holten, Christian Mogensen, Bodil Signe

Wedele, Lene Stavngaard, Nilly Taheri og David Russel.

Forordet er skrevet af DeltagerDanmark, som har

faciliteret ungepanelet.

Tak til ungepanelet

Asta-Maja Njor Boisen

Bertram Bruuse

Jacob Agerbo Thomsen

Jacqueline Snerling

Jens Philip Yazdani

Jeppe Englev

Katrine Fugl

Laura Karoline Jensen

Lea Friedberg

Marina Janell Søndergaard

Martin Mejlgaard

Mette Berents Bojesen

Nadeen Aiche

Rasmus Hald Møller

Læsevejledning

I det du skal til at læse følger to forskellige formater. Det første er ungepanelets

fire udvalgte anbefalinger, der er bred enighed om blandt paneldeltagerne

og som rummer, de vigtigste og mest afgørende initiativer og anbefalinger

til at skabe mere ligestilling. Dernæst kommer en samlet liste med flere af

ungepanelets ideer og anbefalinger, som løbende blev noteret under

deres arbejde.

Sarah Gruszow Bærentzen

Storm Pelle Lund Klujeff

Thor Ekberg Bonde

Thomas Skriver Jensen

De 4 anbefalinger

#1 Lav mere og bedre undervisning

i normkritik & seksualitet

Alt for mange børn og unge mangler et sprog og en forståelse

for både egne og andres normer og seksualitet. Ved at sikre

bedre og mere undervisning vil de blive klogere på sig selv, få

mere forståelse for andres udfordringer og kunne gå kritisk til

samfundsskabte idealer.

I dag mangler der en seriøs og struktureret

undervisning i seksualitet og normkritik til

børn og unge. Hverken folkeskolen, ungdoms-

uddannelserne eller de videregående uddannelser

tager dette essentielle ansvar på sig. Over

halvdelen af de danskere, der har haft seksual-

undervisning, mener at undervisningen ikke

var brugbar, viser en undersøgelse fra Project

Sexus. Et kondom på en banan og et menstruations-

bind er desværre ofte den eneste og akavede

erindring om seksualundervisning unge har fra

hele deres skoletid.

Men behovet for seksualitetsundervisning er

ikke til at overse. Det er både akut og voksende.

Mange unge oplever seksuelle krænkelser

både on- og offline, hvilket Umbrella-sagen og

#metoo i dén grad har understreget. LGBTQIA+

personer mistrives hyppigere end heteroseksu-

elle, som Project Sexus også har slået fast med

syvtommersøm. Alt for mange unge er generelt

usikre på sig selv, sin krop og sin seksualitet. Og

forældede, dominerende kønsidealer fastlåser

mange unge i en identitet eller rolle, som de

ikke trives i. Vi tror på, at en seriøs, struktureret,

skemalagt og tidssvarende undervisning med

fokus på ikke blot reproduktion, men også på

køn, krop, seksualitet, grænser og normkritik i

folkeskolen og på ungdomsuddannelserne vil

afhjælpe og bedre disse problemer. Samtidigt

er det et initiativ, hvis virkning forhåbentligt vil

vare ved, selv når skoletiden er slut.

”

for mange unge er

Alt

generelt usikre på sig selv, sin

krop og sin seksualitet

”

Forslaget kræver dog, at lærerne klædes på til

at varetage opgaven, og derfor skal seksualitet

og normkritik også være et fag på læreruddan-

nelsen. I dag er det kun 14 % af lærerne, der har

modtaget undervisning i seksualundervisning.

Lærerene mangler viden om emnets pædagogik

og didaktik og oplever, at det er grænseover-

skridende at undervise eleverne, viser YouGov

undersøgelse. For at løfte eleverne, skal vi altså

også løfte lærerne.

Normkritik skal også udbydes som et obligatorisk

kursus på de videregående uddannelser, hvor

de uddannede bagefter skal arbejde med at

håndtere mennesker. Her skal de klædes bedre

på til at møde mennesker med forskellige bag-

grunde, seksualiteter og køn. Det er eksempelvis

uddannelserne for socialrådgivere og politi. I

dag overser vi nemlig betydningen af at klæde

dem på til at arbejde professionelt med den

mangfoldighed og virkelighed som 2021 rummer.

Kilder: Folkeskolen.dk, Project Sexus og Sex og Samfund

”Min oplevelse af seksualundervisning, både som

LGBTQIA+ elev i folkeskolen og som lærerstuderende,

har været, at det primært handler om at undgå

graviditeter og kønssygdomme. Men det handler

om langt mere end reproduktion. Det handler om

mental sundhed, grænser, LGBTQIA+ identiteter,

samtykke, familieformer og meget mere. Mit håb

er at en normkritisk pædagogisk tilgang bliver

en del af den pædagogiske grundfaglighed på

læreruddannelsen, så kommende lærere kan tænke

normkritik ind i al den undervisning, vi skal lave,

og ikke kun i seksualundervisningen”,

fortæller

Lina Romanini, der ser anbefalingerne her

som et rigtig godt skridt på vejen mod at

klæde de kommende lærere bedre på til at

varetage seksualundervisningen.

Ungepanelet anbefaler:

Seksualitetsundervisning indføres

som et selvstændigt fag i folkeskolen

og på ungdomsuddannelserne, hvor

der angives en konkret timefastsættelse

og anlægges et bredere fokus på køn,

krop, seksualitet og grænser.

Der udvikles et obligatorisk kursus

i normkritik på læreruddannelsen

med både eksamen og ECTS-point.

Normkritik inkorporeres i andre og

relevante videregående uddannelser,

hvor de uddannede bagefter skal

arbejde med at håndtere mennsker.

Faget skal både prioriteres

og understøttes.

Det kan vi andre gøre

Store dele af civilsamfundet, der engagerer sig i

undervisningspolitik, støtter allerede op om et

løft af seksualitetsundervisning, hvor både elev-

og studenterbevægelsen, de lærerstuderende og

interesseorganisationer har krævet dette længe.

I lyset af den brede opbakning vil vi opfordre

landets skoleledere til at påtage sig ansvaret for

at skemalægge, timefastsætte og understøtte en

bedre seksualitetsundervisning på deres egen

skole. Mens vi venter på fastere og lovbestemte

rammer, er der nemlig stadig et stort tomrum,

som skolerne kan og bør udfylde.

Vi vil gerne opfordre politikere og skoler til at

lade sig inspirere af det materiale, der allerede

findes. Eksempelvis laver Sex & Samfund i forvejen

inspirerende materialer til brug i Uge 6, hvor fokus

ikke kun er på prævention, men også på seksuelle

rettigheder, grænser, køn, krop og seksualitet. Det

viser, at vi allerede er på vej, og det er centralt, at vi

bruger denne viden og erfaring aktivt.

Vi vil samtidig opfordre vores medelever og

medstuderende på alle niveauer og i alle grene

af uddannelsessystemet til at kræve, at normkritik

og seksualitetsundervisning sættes på deres

skema, lokalt. Og mens vi venter på, at poli-

tikerne tager ansvaret på deres skuldre, vil vi

selv vise den forståelse overfor hinanden, som

vi ønsker at møde fra andre. Behovet er akut –

og det er nu, der skal handles.

#2 Iværksæt indsats mod chikane,

hatecrimes og vold

Der foregår i dag for meget vold og chikane og for mange hatecrimes

i Danmark. Vi bør iværksætte en storstilet indsats mod det på arbejds-

markedet, i det offentlige rum, på internettet og i hjemmet.

Der forekommer i dag mange hatecrimes, hvor

udøveren ikke dømmes herefter. Det skaber

mørketal, som gør det svært for politiet at iden-

tificere og tage aktion. Oven i det hører verbale

hatecrimes i dag ikke med i definitionen af hate-

crimes. Det medfører manglende retssikkerhed

hos ofrene, og det modarbejder ligestillingen,

da potentielle ofre for hatecrimes ikke kan

befærde sig på lige fod med andre.

Flere og flere kvinder, mænd, børn og unge samt

LGBTQIA+ personer udsættes for partnervold,

som kan have enorme konsekvenser for ofrenes

mentale trivsel efterfølgende. Et problem, der

kun er steget under COVID-19, hvorfor det er

nødvendigt, at der igangsættes flere initiativer

på området.

#MeToo har i den grad vist, hvordan chikane

stadig er et ekstremt stort problem, som er

tilstedeværende i alle dele af vores samfund.

Det er enorm problematisk! Men chikane sker

også på internettet – og det er kun steget under

nedlukningen. I 2020 oplevede Red Barnet

en stigning på 87 procent i henvendelser

om digitale krænkelser. Online chikane som

hævnporno, hadefulde beskeder og online

trusler har store konsekvenser for ofrene,

men har sjældent konsekvenser for udøverne.

Både udøvere og ofre kan opleve, at had og

negativitet kommer til at fylde i deres hverdag,

og ofrene kan opleve stress og panikanfald

som følge af chikanen. Der bør være større

konsekvenser og bedre forebyggelse af had

og chikane på internettet.

Kilder: Institut for Menneskerettigheder, LGBT+ Danmark,

Det kriminalpræventive råd, Socialstyrelsen,

Danner og Amnesty.

”

blander sig

Ingen

eller reagerer, for de

ved ikke hvordan

”

Florent er 23 år gammel, bor i Kolding og er i

gang med at tage en FGU. Hans hverdage går

med uddannelse, arbejde og at ses med sine

venner. Helt ligesom så mange andre 23-årige.

Alligevel oplever han at blive behandlet ander-

ledes end etnisk danske unge, hvor særligt

diskriminationen kommer i spil i nattelivet.

“Det er bare ikke særlig rart at blive valgt fra af en

dørmand, når man kan se, at ens etnisk danske

venner godt kan komme ind på klubben. Det giver

lidt en følelse af at komme i anden række.”

Sådan beskriver Florent oplevelsen af ikke at

blive lukket ind på natklubber på baggrund af

hans hudfarve. Ingen blander sig eller reagerer,

for de ved ikke hvordan. Sådan kan en fredag

aften hurtigt blive ødelagt. Florent er et klassisk

billede på hvor mangelfuld vores værktøjskasse

er i forhold til at bekæmpe chikane. Det skal vi

gøre bedre, for selvom det bare er en fredag

aften i byen, er det udtryk for grundlæggende

ligestillingsudfordringer i samfundet.

Ungepanelet anbefaler:

Det bør være et krav, at alle

arbejdspladser, organisationer og

uddannelsesinstitutioner har

samværspolitikker.

Hatecrimes klassificeres som

en selvstændig forbrydelse fremfor

en note. Verbale hatecrimes bør

inkluderes i definitionen af hatecrimes.

Der laves en juridisk tilføjelse af en

kønsdiskriminationsparagraf, der

beskytter mod nedsættende og hadske

kommentarer på baggrund af køn.

Der øremærkes flere midler til

oprettelse af flere krisecentre for

kvinder, mænd, børn & unge samt

LGBTQIA+ personer.

Det kan vi andre gøre

Mens vi venter på politisk handling, opfordrer vil

alle arbejdspladser, organisationer og uddannelses-

institutioner til at indføre samværspolitikker

samt opdaterer deres arbejdsmarkedspolitikker.

Der bør sættes en nultolerance for diskrimi-

nation, hadske kommentarer og chikane på

ledelsesniveau på alle arbejdspladser. Det er

ikke nok at regne med, at organisationskulturer

ændrer sig selv.

Politiet bør efteruddannes i normkritik og

minoriteters specifikke problemstillinger. I

forbedringen af seksualundervisning i folke-

skolen, som anbefalet i anbefaling 1, bør der

også undervises i fysisk og psykisk vold, så

børn får et sprog for vold i en tidlig alder. Man

kan ikke identificere vold, hvis man ikke har en

forståelse af hele begrebet.

Mediebranchen bør formulere skrappere politik-

ker og strategier for, hvordan de undgår had i

deres kommentarspor på digitale platforme.

Som unge skal gå forrest i at sætte en stopper for

digital chikane. Det er ofte unge, som er ofre og

udøvere af chikane på nettet. Vi skal blive bedre

til kende grænserne for online færden og agere

herefter. Vi skal være bedre til at sige fra overfor

hinanden, når vi oplever vold, chikane, diskrimi-

nation og grænseoverskridende adfærd.

#3 Skab lighed på arbejdsmarkedet

Vores arbejdsmarked er kønsopdelt og kønsmæssigt skævt.

Det skaber ulige muligheder og uretfærdighed mellem kønnene

og kræver politisk handling.

Det er mange år siden, at det første gang blev

foreslået, at øremærke barsel til mænd, sikre lige-

løn og få bedre aflønning af velfærdsarbejde. Så

ungt og innovativt kan man nok ikke ligefrem kal-

de det forslag. Og dog. For der er stadig ikke sket

noget, og vi vil derfor gerne gøre op med ideen

om, at ligestilling og lighed på arbejdsmarkedet

kommer af sig selv. Det gør det ikke! Det kræver

politisk handling, hvor selv et EU-direktiv er mere

progressivt end den danske lovgivning.

Dit arbejde og din løn er i høj grad afgjort på for-

hånd af dit køn. I Danmark har vi et kønsopdelt

arbejdsmarked, hvor klassisk velfærdsarbejde er

domineret af kvinder, mens mænd søger mod

STEM-fagene. Det er ikke i sig selv et problem. Det

problematiske opstår, når det har konsekvenser

for lønninger og muligheder for medarbejderne.

Mens klassiske velfærdsfag i disse tider er kritiske

samfundsopgaver, så lønnes de alligevel alt for

lavt. Det er uretfærdigt, at et arbejde, der har så

stor værdi for samfundet, såsom sygeplejersker

og pædagoger, alligevel værdisættes så lavt.

Et ulige lønhierarki, der blev etableret helt tilbage

fra tjenestemandsreformen i 1969, hvorefter

kvindedominerede fag fastholdes som lavt-

lønsfag. Det bør politikerne tage ansvar for at

ændre gennem konkret og bindende lovgivning.

Samtidig skaber vores barselslovgivning et

kønsmæssigt skævt arbejdsmarkedet, hvor

mænd i gennemsnit kun tager 31,9 dages

barsel, hvilket er en minimal stigning på 1,6

dag siden 2015 og langt lavere end de andre

nordiske lande. At kvinder tager en stor del

af barslen får konsekvenser for deres fremtidige

lønningsniveau. At mænd tager så lidt af barslen

får konsekvenser for deres rolle i familielivet

og for maskulinitetsidealet. Ved at øremærke

barsel vil vi altså både kunne arbejde mod mere

ligeløn, men også mere lighed for mænd. Så selv-

om det ikke kan siges at være noget nyt at kræve

dette, vælger vi i ungepanelet alligevel at afkræve

politisk handling. Det dur ikke, at vi fortsat har

sådan en skævhed i fordelingen af barsel samt

lave lønninger på velfærdsarbejde.

Kilder: Danmarks Statistik, KVINFO og Nordisk Samarbejde.

”

Hvordan kan vi forvente,

at individet rykker på

ligestillingen, hvis systemet

ikke tilskynder det eller

ligefrem modarbejder det?

”

“Vi havde begge et ønske om en mere lige fordeling

af vores barsel. Men økonomien gjorde, at virke-

ligheden desværre blev en anden.”

For Sandra var barslen en magisk tid, der kom-

binerede både hårdt fuldtidsarbejde nat og

dag, men også et uforstyrret rum til tilknytning

og forståelse af hendes nye rolle som mor. Hun

er 28 år, uddannet sygeplejerske fra 2018 og

har sin daglige gang på Rigshospitalet. Hun er

forlovet med Erik, der studerer til cykelmekaniker

på andet år. Sammen har de deres søn Vilfred,

der er født i oktober 2019. Det var denne glæde-

lige anledning, der gjorde, at Sandra og Erik

stod overfor et af de mest skævvridende systemer

på arbejdsmarkedet – barslen.

Efter grundige beregninger kom de frem til, at

på trods af, at Erik var på SU, kunne det ikke

betale sig for dem, at han tog meget af barslen.

For på daværende tidspunkt med Sandras

grundløn på 26.500 kr. og først en udsigt til

anciennitetstillæg efter 8 år, var det vigtigt

for deres økonomi, at Erik hurtigt kom ud på

arbejdsmarkedet. Derfor endte Sandra med at

tage 52 ugers barsel og Erik 4 uger. De skriver

sig dermed ind i den generelle tendens, men

de viser også, hvor store konsekvenser det ulige

lønhierarki har – selv for familier der ønsker mere

ligestilling. For hvordan kan vi forvente, at indi-

videt rykker på ligestillingen, hvis systemet ikke

tilskynder det eller ligefrem modarbejder det?

Ungepanelet anbefaler:

Højere aflønning af velfærdsarbejde,

hvor politikerne tager ansvar og

sætter flere midler af.

Konkrete tiltag til at skabe mere

ligeløn mellem kønnene igennem

bindende foranstaltninger og

gennemsigtighed. Eksempelvis

kunne man gøre det ulovligt

at spørge ind til planer om

familieforøgelse ved jobsamtaler.

Øremærket barsel til mænd, hvor

barslen fordeles helt ligeligt mellem

forældrene. Når vi alligevel kigger

barselsloven igennem, så bør man

gøre den kønsneutral og inkluderende,

så andre familietyper end den

traditionelle er afspejlet i barselsloven.

Det kan vi andre gøre

Mens vi venter på, at politikerne får imple-

menteret øremærket barsel til mænd og

skabt ligeløn, så vil vi i ungepanelet opfordre

virksomheder og organisationer til at modar-

bejde den skæve barsel ved både at støtte

de mandlige medarbejdere i at tage mere af

barslen og minimere den kløft, som barslen

skaber i lønningsniveauet af de kvindelige

medarbejdere. Barsel er ikke en pause, men

en personlig udvikling, som stolt bør stå på

CV’et hos både kvinder og mænd. Men for-

andringer kan ikke forventes kun at komme

fra individet. Derfor bør virksomheder aktivt

bidrage til, at der skabes en ny barselskultur.

Samtidig bør der stilles krav om højere løn-

ninger af klassisk velfærdsarbejde, herunder

sygeplejersker og pædagoger. Fremtidige

overenskomster bør derfor resultere i en højere

værdisætning af det samfundskritiske arbejde,

der udføres på hospitalerne og i institutionerne.

Imens vil vi unge opfordre hinanden til en

mere åben dialog om lønningsniveauer, om

fordeling af barsel og hvilken type arbejde,

der bør værdsættes i det fremtidige samfund.

Vi ønsker at skabe bevidsthed om de indivi-

duelle og kollektive valg der tages, så vi alle

kan bidrage til at bekæmpe denne ulighed på

arbejdsmarkedet. Lighed på arbejdsmarkedet

kommer ikke af sig selv.

#4 Indfør gratis psykologhjælp for alle

Psykisk mistrivsel er i dag et stort problem i Danmark

- både for LGBTQIA+ personer, kvinder og mænd.

I december 2020 kom gratis psykologhjælp for

unge under 25 år på den nye finanslov. Men det

er ikke nok, at kun unge med depression og

angst kan få psykologhjælp. Alle kan få brug for

hjælp. Mental sundhed bør være en rettighed

og ikke et privilegium.

Mænd er generelt dårligere til at snakke om deres

mentale sundhed, hvilket kan have fatale kon-

sekvenser ift. sygdom, dødelighed, selvmord,

kriminalitet og vold. Det er vigtigt at hjælpe

præventivt. Voldsudøvere er fx ofte mænd, som

selv kommer fra en baggrund med vold. Der

er i dag lange ventelister for hjælp til volds-

udøvere, hvilket bidrager til mere vold. Gratis

psykologhjælp vil kunne hjælpe med at forbedre

mænds sundhed.

Danske LGBTQIA+ personer har dårligere mentalt

helbred end resten af befolkningen. De scorer

lavere på selvvurderet psykisk helbred og er

overrepræsenterede inden for statistikker om

ensomhed, selvskade og selvmordsadfærd.

LGBTQIA+ personer mistrives desuden mere på

jobbet end andre, viser ny rapport.

Psykisk mistrivsel opstår også hos piger og

kvinder. Antallet af 10-24 årige, der diagnosti-

ceres med psykiske sygdomme som fx angst,

depression og spiseforstyrrelse er steget. 11-årige

piger oplever i dag end lavere livstilfredshed

end drenge, og det falder blot med alderen.

Flere piger end drenge har dårligt selvværd.

BUPL påpeger, at det massive samfundspres

og perfekthedskultur er skyld i, at især piger

føler sig pressede. Kvinder angiver generelt at

have dårligere helbred og trivsel end mænd.

Brugerbetaling i sundhedsvæsenet skaber

ulighed i vores samfund. Vi skal nedbryde

psykisk mistrivsel, som opstår på baggrund af

køn, krop og seksualitet. Derfor bør der indføres

gratis psykologhjælp for alle.

Kilder: Kvinfo 2020, Danmarks Statistik, Dialog mod

vold, Vidensråd for Forebyggelse, Projekt SEXUS, BUPL,

Børnerådet, Psykiatrifonden, Rapport SIF:

“Sundhed og

trivsel i et kønsperspektiv”

”

mig er det en

For

menneskerettighed at gå

til psykolog. Lige så

vel som vi kan gå gratis

til lægen

”

”For mig er det en menneskerettighed at gå

til psykolog. Lige så vel som vi kan gå gratis til

lægen for at sikre vores fysiske sundhed, skal vi

også kunne gå gratis til psykolog for at sikre vores

mentale sundhed.”

Cynthia er 25 år gammel og har gennem sin

ungdom lidt af både angst, selvskade og

præstationspres. Cynthia gik med skammen

og tabuet så længe indeni, at vandet til sidst

kogte over.

Da hun var 20 år blev hendes angst så slemt,

at hun i en periode hverken kunne arbejde eller

spise sammen med andre mennesker. Angsten

var gået fra at være små faresignaler til at være

dominerende i alt, hun foretog sig. Først her

startede hun til psykolog, som hun endte med at

måtte betale 1.200 kroner for hver uge. Systemet

for henvisning fra lægen føltes alt for snørklet, og

hun følte ikke, at hun passede ind i de “bokse”,

som hun skulle afkrydse for at få en henvisning.

Cynthia er stor fortaler for gratis psykologhjælp.

Ungepanelet anbefaler:

Gratis psykologhjælp til alle.

Normkritisk studievejledning i

folkeskolen og på ungdomsuddannelser.

En national forebyggende indsats,

der retter sig mod mænd, LGBTQIA+

personer og kvinder for at skabe

bedre mental trivsel.

Det kan vi andre gøre

Mens vi venter på, at gratis psykologhjælp for alle

bliver skrevet ind i finansloven 2022, så opfordrer

vi alle danske arbejdspladser til at sikre privat

sundhedsforsikring til deres medarbejdere.

Vi unge vil selv – samt opfordre andre til – at

blive bedre til at snakke med hinanden om vores

psykiske problemstillinger. Vi kan og bør hjælpe

hinanden med at nedbryde tabuer omkring

psykisk sygdom og psykiske vanskeligheder.

”

kan og bør hjælpe

hinanden med at ned

bryde tabuer omkring

psykisk sygdom og

psykiske vanskeligheder

”

Mange ﬂere ideer

Her er samlet flere af ungepanelets ideer og anbefalinger, der er blevet

diskuteret i løbet af deres arbejde. Disse anbefalinger er der ikke kon-

sensus om i hele ungepanelet, men de fortjener alligevel en plads som

inspiration og indblik i ligestillingsproblematikkerne i ungdomslivet.

Arbejdsmarked

Opret en sexchikanestrategi

på alle arbejds-

pladser. Det kunne være som en obligatorisk del

af en arbejdspladsvurdering, APV. Der bør ind-

føres en måde, hvor man anonymt kan sige fra og

berette om sine oplevelser med sexisme på alle

arbejdspladsen. Man kunne oprette en særskilt

afdeling i Arbejdstilsynet, der har fokus på at føre

tilsyn med dette.

Indfør objektivt arbejdsgiveransvar,

så det

bliver arbejdsgiverens ansvar at skabe en god om-

gangstone og et ordentligt psykisk arbejdsmiljø. Et

særligt tilsyn skal oprettes for at holde øje med det

psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.

Indfør en incitamentsstruktur

til at skabe en mere

lige fordelt barsel. Så hvis man deler barslen ligeligt,

så får man fx 2 måneder mere i barsel til deling.

Anerkend flere familieformer

i lovgivningen, så

man kan være flere end to forældre om at tage

barslen.

Opdater lovgivning,

så man ikke må spørge ind

til planer for familieforøgelse under jobsamtaler.

Opret fair retningslinjer

for, hvor længe

man må fastholde arbejde i deltid og korttids-

kontrakter. Mange kvinder arbejder ufrivilligt

på deltid. Fra politisk hold bør man opfordre

arbejdsgivere til at hæve flere folk fra deltid til

fuldtid og gøre det muligt for kommunerne

gennem økonomisk tilskud.

Fasthold kompetent arbejdskraft.

Det kunne

vi gøre ved at tilbyde nybagte familier fleksible

arbejdstider. Det vil gøre, at flere kvinder ikke

føler sig tvunget til at søge deltidsarbejde.

Indfør “National Nederdelsdag”

en landsdæk-

kende mærkedag for at sætte fokus på sexisme

på arbejdspladsen og fremme mangfoldighed

og ligestilling. Ligestillingsministeren skulle iføre

sig nederdel på dagen for at bakke op og sende

et signal.

Anonymiser ansøgningsproceduren,

så alder,

køn, navn og billede ikke fremgår. Det gælder

også på ansøgninger til praktikpladser og

lærlingepladser.

Uddannelse

Indfør undervisning

i bias og normkritik som et

obligatorisk fag i hele uddannelsessystemet. Det

skal ses som almen dannelse. Det gælder særligt på

uddannelser, hvor man arbejder med mennesker.

Giv flere mulighed for handicaptillæg.

Det kunne være til alle med psykiske diagnoser

– fx unge med ADHD, fordi de oplever at blive

begrænset i deres mulighed for uddannelse.

Udvikl studievejledningen,

så der rådgives

mere mangfoldigt. Studievejledere skal præ-

sentere unge for flere forskellige fag og jobs,

der bryder med normative kønsopfattelser.

Opret individuel studievejledning.

Det skal ikke kun tilbydes de svageste elever.

Den nuværende fælles studievejledning kommer

til at reproducere traditionelle kønsopfattelser

og forventninger.

Sørg for at pensum

indeholder et mangfoldigt

billede på, hvem der varetager det faglige

arbejde. Eksempelvis er sygeplejersken altid en

kvinde i cases i lærebøgerne på uddannelsen

for sygeplejersker.

Giv eksterne undervisere ansvaret

for under-

visning i LGBTQIA+ spørgsmål, da de er mere

kompetente på nuværende tidspunkt. Det

kunne være undervisere fra Normstormerne,

LGBT Danmark eller Sex & Samfund.

Giv al undervisning et intersektionelt aspekt,

så vi behandler emner ud fra ud fra forskellige

perspektiver og identiteter – LGBT+, tykhed, han-

dicap, etnicitet, psykiske sygdomme mm.

Sundhed

Indfør en feministisk sundhedspolitik,

så man i

alle nye love havde et feministiske ståsted og per-

spektiv på nye forslag. Ligesom man i Sverige har

en feministisk udenrigspolitik.

Skab mere lighed i sundhedsvæsnet.

For at

skabe lige sundhed, skal man ikke behandle alle

mennesker lige og på samme måde. Vi har alle

forskellige forudsætninger for at kunne modtage

behandling. Eksempelvis fjern egenbetaling af

tolke gebyret ved lægen.

Indfør en proaktiv indsats

i sundhedsvæsenet,

der får flere mænd til at gå til lægen. Det kunne

betyde, at en mandlig patient, man ikke har set i

to år, skal indkaldes til en lægekonsultation.

Inkluder flere kønsopfattelser

i sundheds-

væsenet. Eksempelvis har sundhedsvæsenets

systemer, formularer og papirer brug for at blive

opdateres, så de er mere indkluderende for for-

skellige familiekontallationer og køn. Derudover

bør der indføres kønsneutral behandling i fertilitets-

behandling samt mulighed for, at man selv kan

vælge forældretitel i sundhedsvæsnet og generelt

offentlige systemer.

Stop det binære CPR nr. system.

Det skal ikke

fremgå i vores CPR nr., hvilken kønsidentitet vi har.

Gør det muligt at lave en dobbeltdonation

af sæd og æg for alle.

Indfør informeret samtykke

i behandlingen

af transkønnede, så der undgås monopol på

behandlingen. Pt. begrænses hormoner fx til

transkønnede, der har en høj BMI. Men der findes

ikke noget sundhedsfaglige argument for, at

det er farligt at give hormoner til transkønnede

med et højt BMI. Derfor kunne informeret sam-

tykke være en løsning.

Indstil følgende spørgsmål til Etisk Råd:

Er det etisk forsvarligt, at vi opererer på inter-

kønnet babyer af ikke sundhedsfaglige årsager

men med begrundelse i at få dem til at passe

ind i kategorierne: Mand eller kvinde? Hvis barnet

er blevet opereret som baby pga. interkøn, bør

det stå i barnets journal og ikke i morens journal,

som det gør på nuværende tidspunkt.

Vold og chikane

Brug klarere retningslinjer

og samværspolitik-

ker for bestyrelser for at undgå sexisme, vold og

magtmisbrug. Hvis en statsstøttet organisation

udøver magtmisbrug og har en kultur med sexisme

og vold, kunne man fratage dem statsstøtten

som konsekvens.

Indfør et politisk krav om,

at natklubber og barer

skal have en samværspolitik, som personalet kan

henvise til. En samværspolitik som også gæster kan

læne sig op af, hvis de oplever chikane eller vold på

stedet. Opret en smiley-ordning, så de natklubber,

der har en samværspolitik, kan få en smiley.

Sørg for, at alle,

som opsøger et krisecenter, skal

være garanteret en plads. Opret flere krisecentre

til børn og unge, og flere særskilt LGBTQIA+

personer. Indfør en ordning, der kvalitetssikrer

krisecentre, og opret et support-netværk for

voldsramte.

Indfør bedre henvisningsmuligheder

for personer,

der oplever eller udøver vold og overgreb, så der

ikke skal være ventetid på behandlingen.

Igangsat et større opsporingsarbejde,

der

sætter ind, inden en persons voldelige eller

chikanerende adfærd eskalerer. Vi kunne fx

hjælpe unge, ensomme mænd med at bear-

bejde følelsen af ensomhed på en konstruktiv

måde, så den ikke bliver til vrede.

Fastsæt regler og indfør love

for, hvor hurtigt

hævnporno skal fjernes fra nettet, ligesom man har

indført i Tyskland. Opret en center, der kan hjælpe

med at fjerne hævnporno hurtigt og effektivt.

Personer i offentlige, sociale

erhverv, som fx

socialrådgivere, læger, politi, advokater, lærere,

journalister, dommere, sygeplejersker og pæda-

goger bør uddannes i vold og håndtering af dette

samt bias.

Opret en kampagne

der øger elevers kendskab

til Mobbenævnet. Elever gør ikke brug af denne

ret, fordi de ikke er klar over, at det findes. Det

vil give elever og familier mulighed for at gøre

noget ved mobningen, hvis de oplever at deres

skole fejler.

”

afgørende ved ungdommen i dag

Det

er, at de modsat tidligere generationer,

bakker deres holdninger op med

handling. De har forstået, at ligestilling

er intersektionelt, og at deres stemme

er vigtig i samfundsdebatten.

Fra Klimaaktivisten Vanessa Nakate i

Uganda og nobelprismodtageren Malala

Yousafzai i Pakistan til dansk-somaliske

LGBT+ aktivist Yaqub Abdirahman, ser

vi i hele verden en ungdom, som ikke

har tid til at vente på, at den forskel, der

skal til i dag, diskuteres i morgen

Den afrodanske podcastgruppe A Seat At The Table

”

Ungepanelet er blev nedsat af

ligestillingsministeren i 2020.

Ungepanelet er faciliteret af den

socialøkonomiske virksomhed

DeltagerDanmark.

Udgivelse den 8. marts 2021.

Graﬁk og illustrationer: Randi Hagemann