LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 50
Offentligt

KOLOFON

Redegørelse /

Perspektiv- og handlingsplan 2021

Minister for ligestilling, februar 2021

Beskæftigelsesministeriet

ISBN:

87-91892-40-6 (trykt udgave)

87-91892-41-4

Fotos:

Getty Images,Scanpix, PlanBørnefonden

Layout og produktion:

OTW A/S

(elektronisk udgave)

BM.DK/ARBEJDSOMRAADER/LIGESTILLING

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

REDEGØRELSE/

PERSPEK TIV- OG

HANDLINGSPLAN

2021

Afgivet til Folketinget af minister

for ligestilling den 25. februar 2021

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

INDHOLD

Forord

Baggrund og vision for

ligestillingsindsatsen i Danmark

Lige muligheder i uddannelse,

arbejde og familien

Frihed og lige rettigheder for alle

Tryghed, trivsel og lige muligheder for

LGBTI-personer

Ligestilling og rettigheder globalt

Status på initiativerne fra Perspektiv-

og handlingsplan 2020

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2021

Ministerens forord

Ligestilling er en central værdi i Danmark. For rege-

ringen handler ligestilling om mere retfærdighed og

større solidaritet. Ligestilling er en fælles kamp for re-

elt lige muligheder. Ikke kun for nogle få, men for alle.

Derfor giver det også god mening at få en tæt sam-

menhæng mellem ligestillingsområdet og beskæfti-

gelsesområdet. Det gør det muligt i endnu højere grad

at løse nogle af de strukturelle udfordringer, der stadig

eksisterer i vores samfund. Det gælder fx fordelingen

af barsel, ligeløn, begrænsninger af etniske minoritets-

kvinders beskæftigelse og dermed frihed samt seksuel

chikane.

Kvinder på tværs af brancher, sektorer og organisa-

tioner har i 2020 skabt et historisk momentum for at

komme seksuel chikane på arbejdspladsen til livs. Det

momentum skal – og vil – vi udnytte til at skabe en

kulturforandring på arbejdspladserne og få et bredere

fokus på udfordringerne. Seksuel chikane er ikke kun

en udfordring for stærke, højtuddannede kvinder, som

vi har hørt mest til i #MeToo-debatten. Almindelige

lønmodtagere – servitricerne, stewardesserne og se-

kretærerne – er langt oftere udsat for seksuel chikane

og krænkelser i hverdagen. Det skal vi også have frem i

lyset, og det skal vi have gjort noget ved. Debatten må

ikke forstumme uden handlinger. Det vil regeringen

gøre sit til.

Sammen med arbejdsmarkedets parter vil vi søge løs-

ninger, som kan skabe reelle forandringer på arbejds-

pladserne. Historisk har det vist sig, at vi bedst løser

store samfundsudfordringer i fællesskab. Og det har vi

brug for igen. Selvom vi gennem de sidste 100 år er lyk-

kedes med at skabe et af verdens mest ligestillede sam-

fund, har debatten om seksuel chikane eftertrykkeligt

vist os, at vi ikke er i mål.

Alle skal være en del af fællesskabet og nyde godt af

rettighederne i det danske samfund. Derfor er det også

helt uacceptabelt, at vi i Danmark har parallelsamfund,

hvor almindelige demokratiske frihedsrettigheder sæt-

tes ud af spil. Regeringen vil ikke acceptere, at imamer,

ægtemænd eller andre underlægger kvinder middelal-

derlige værdier. Vi skal hjælpe de kvinder, der i dag står

i en frihedskamp, og vi skal bekæmpe negativ social

kontrol.

Der er brug for, at kvinder og mænd reelt har samme

muligheder i uddannelse, familieliv og på arbejdsmar-

kedet. Mænd tager stadig kun ca. en tiendedel af for-

ældreorloven, selvom mange gerne vil tage mere. Og

kvinder er fortsat underrepræsenterede i både ledelse,

politik og forskning.

Vi skal skabe bedre muligheder for, at fædre kan holde

mere orlov med deres børn. Det vil være positivt for

fædre, børn og familierne, men også for hele samfun-

det. Her kan vi gøre en vigtig strukturel forskel.

Regeringen vil også understøtte virksomheder og or-

ganisationers arbejde med at fremme kvinder i ledelse

og bestyrelser. Det handler ikke om at fremme den

enkelte kvindes karrieremuligheder. Men om at begge

køn skal være med, når beslutninger træffes, og ret-

ningen for fremtidens samfund sættes. Alle skal kunne

se, at køn ikke bestemmer ens muligheder hverken på

ledelsesgangen, byggepladsen eller i familierne.

Manglende ligeløn mellem kvinder og mænd er stadig

en udfordring. Det er ikke et simpelt problem, og det

kan ikke løses med et snuptag. Men det fortjener seriøs

opmærksomhed, og vi skal undersøge mulighederne

for at fremme ligeløn.

Ligestilling er en del af fundamentet for vores samfund

og den velstand, velfærd og sammenhængskraft, som vi

alle nyder godt af i dagens Danmark. Vi skal derfor have

et vedvarende fokus på de forskellige udfordringer, som

henholdsvis kvinder og mænd møder. Det er gennem

fællesskabet og strukturelle ændringer i vores samfund,

at vi skaber lige muligheder for alle.

God læselyst.

Peter Hummelgaard

Minister for ligestilling

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2021

Baggrund og vision for

ligestillingsindsatsen i Danmark

Ligestilling er et af FN’s 17 mål for en bæredygtig ud-

vikling i verden og en hjørnesten i at nå fremskridt på

tværs af Verdensmålene – både nationalt og interna-

tionalt. Danmark er sammen med de øvrige nordiske

lande førende på ligestilling, men der er fortsat bar-

rierer og strukturer, som kan begrænse kvinder og

mænds reelt lige muligheder i det danske samfund.

Forandring tager tid og kræver en vedholdende og va-

rig indsats på tværs af en række forskellige områder.

Der er behov for, at mange forskellige aktører bidrager

– på tværs af Folketinget, regeringen, offentlige myn-

digheder, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinsti-

tutioner, organisationer, familier og den enkelte.

Denne perspektiv- og handlingsplan danner rammen

om regeringens ligestillingsindsats i det kommende år.

Indsatsen skal understøtte regeringens overordnede

vision:

Regeringen ønsker et velfærdssamfund, hvor der er reelt lige

muligheder for kvinder og mænd, hvor ingen udsættes for dis-

krimination, og hvor der er plads til forskellighed.

For at opfylde visionen er der opstillet en række målsæt-

ninger inden for ﬁre indsatsområder, hvor der i det kom-

mende år vil blive arbejdet med konkrete initiativer.

VISION:

Regeringen ønsker et velfærdssamfund, hvor der er

reelt lige muligheder for kvinder og mænd, hvor ingen udsættes

for diskrimination, og hvor der er plads til forskellighed.

Lige muligheder

i uddannelse,

arbejde og

familien

Frihed og lige

rettigheder

for alle

Tryghed,

trivsel og lige

muligheder for

LGBTI-personer

Ligestilling

og rettigheder

globalt

• Mindske det kønsop-

delte arbejdsmarked

og fremme ligeløn

• Bekæmpe seksuel

chikane på arbejde og

i uddannelse

• Mere orlov og lige

muligheder for fædre

• Fremme offentlige

myndigheders arbejde

med ligestilling

• Fremme ligestilling

blandt indvandrere og

flygtninge

• Bekæmpe kønsbaseret

vold, overgreb og men-

neskehandel

• Styrke rettigheder

• Øge trivsel og lige

muligheder

• Fremme af kvinders og

pigers rettigheder og

muligheder globalt

• Stærkt dansk engage-

ment i det internatio-

nale ligestillingsarbejde

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

N Ø GL E TA L :

Andel af 18-24-årige lønmodtagere,

som har oplevet seksuel chikane, pct.

Fædres gennemsnitlige antal barselsdagpengedage

32,4

32,5

11,4

9,5

11,1

10,5

30,8

1,4

2012

Kvinder

2014

Mænd

Tabellen indeholder kun forældrepar, der bor sammen,

og hvor begge har ret til barselsdagpenge.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

(2019)

Arbejdsmiljø og Helbred 2018

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken:

LIGEFI1

29,6

1,9

3,2

2016

5,2

2018

2015

2016

2017

2018

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2021

Lige muligheder i uddannelse,

arbejde og familien

Det er en forudsætning for et ligestillet samfund, at kvinder og mænd

har reelt lige muligheder både i forhold til uddannelse, orlov, løn og karriere

og i forhold til familielivet.

Mindske det kønsopdelte arbejdsmarked

og fremme ligeløn

Kvinder og mænd uddanner sig som aldrig før, men

der er fortsat stor forskel på, hvilken uddannelse el-

ler uddannelsesretning de vælger. Det har betydning

for den stærke kønsopdeling, som præger det danske

arbejdsmarked, og det kan forklare en stor del af den

manglende ligeløn.

På erhvervsuddannelserne går langt størstedelen af de

studerende på en uddannelsesretning, hvor deres eget

køn er dominerende. Det er forsat primært mænd, der

vælger en uddannelse inden for teknologi, byggeri og

transport, mens kvinderne primært vælger omsorg,

sundhed og pædagogik.

Mænd udgør to tredjedele af de ansatte i den private

sektor og mindre end en tredjedel i den offentlige sek-

tor. Kvinder udgør kun knapt en fjerdedel af professo-

rerne på de danske universiteter, selvom de udgør mere

end halvdelen af de færdige kandidater. Kvinder udgør

knapt en femtedel af bestyrelsesmedlemmerne i pri-

vate virksomheder, og ca. en tredjedel af medlemmer

i kommunalbestyrelserne.

Det kan betyde, at både virksomheder og samfundet

går glip af kvaliﬁceret arbejdskraft samt nye perspekti-

ver og ideer til at løse de komplekse udfordringer, som

verden står over for både nu og i fremtiden. Og det kan

have konsekvenser for den enkeltes muligheder for at

udnytte sit talent, ligesom kønsopdelingen bidrager til

de forskelle i løn og pensionsopsparinger, der stadig er

mellem kvinder og mænd.

Der er behov for fortsat at arbejde for, at alle har reelt

lige muligheder i uddannelse og på arbejdsmarkedet –

uanset køn.

Fakta

• 9 ud af 10 elever på erhvervsskolerne er på en ud-

dannelse, hvor ét køn udgør mere end 60 pct. af

eleverne. Tre ud af fire elever har det samme køn som

flertallet på deres uddannelse.

• Kvinder udgjorde i 2019 19 pct. af danske bestyrelses-

medlemmer og 15 pct. af direktionsmedlemmerne.

• Ca. 4 pct. af danske 18-64 årige kvinder er nye iværk-

sættere. Det er under halvdelen af OECD-landenes

gennemsnit på 9,2 pct.

• Ved seneste kommunalvalg i 2017 udgjorde kvinder

32,9 pct. af de valgte kandidater, og 14 ud af 98 borg-

mestre er kvinder.

• I 2018 udgjorde kvinder 56 pct. af færdige kandidater,

50 pct. af ph.d.’erne og 23 pct. af de universitetsan-

satte professorer.

• 85 pct. af lønforskellen mellem mænd og kvinder

kan henføres til en skæv fordeling af karakteristika

på de to køn, herunder især at arbejdsmarkedet er

kønsopdelt. Kønsopdelingen fører til lønforskelle,

fordi der er systematiske forskelle mellem lønnen i

kvinde- og mandedominerede job, og fordi mænd

er højere placeret i stillingshierarkiet end kvinder.

• I 2019 var 60-69-årige mænds pensionsformue

22 pct. større end kvindernes, svarende til ca.

340.000 kr.

Institut for Menneskerettigheder (2020)

Minoritetskøn på

erhvervsuddannelser,

Danmarks Statistik,

Statistikbanken:

LIGEDI6,

Dansk Erhverv (2020)

Danske kvinders iværksæt-

teraktivitet er blandt de laveste i OECD,

Danmarks Statistik,

Statistikbanken: LIGEDI2

danskekommuner.dk,

Uddannelses

og Forskningsministeriet (2020)

Mænd og kvinder på de danske

universiteter – Danmarks talentbarometer 2019,

VIVE (2020)

Den

’uforklarede’ del af forskellen mellem kvinders og mænds timeløn,

Danmarks Statistik,

Statistikbanken: LIGEII8.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Bekæmpe seksuel chikane på arbejde

og i uddannelse

Seksuel chikane er forbudt både på og uden for ar-

bejdsmarkedet, og der er en række ansættelsesretlige

redskaber, der giver mulighed for at skride ind over for

krænkeren i sager om seksuel chikane. Alligevel ﬁnder

seksuel chikane sted på tværs af brancher, arbejdsplad-

ser og relationer.

Undersøgelser viser, at lavtlønnede syv gange så ofte

som højtlønnede oplever seksuel chikane. Særligt

unge kvinder, unge i praktik og løstansatte er udsatte.

Knap hver fjerde kvindelige lærling har oplevet, at en

overordnet eller magtfuld person på arbejdspladsen

har forsøgt at presse sig til sex. Undersøgelser tyder

på, at det ikke er alle, der ved, hvor de skal henvende

sig, hvis de oplever seksuel chikane. Ligesom en del af

de forurettede har oplevet, at der ikke har været kon-

sekvenser for den eller de personer, der havde begået

chikanen. Der er brug for øget fokus på både styrket

forebyggelse, opdagelse og konsekvenser ved sager om

seksuel chikane både på arbejdsmarkedet og på uddan-

nelsesinstitutioner.

Regeringen vil understøtte en kulturændring på ar-

bejdspladser og uddannelsesinstitutioner, der gør det

trygt og sikkert at gå på arbejde og være i uddannelse.

Fakta

• Seksuel chikane på danske arbejdspladser er steget

fra 2,8 pct. i 2012 til 3,6 pct. i 2018.

• 10,5 pct. af unge kvindelige medarbejdere mellem

18 og 24 år har været udsat for seksuel chikane mod

5,2 pct. af mændene i samme aldersgruppe.

• Ca. 77.000 lønmodtagere blev udsat for seksuel

chikane i 2018. De fattigste 10 pct. oplever 7 gange

så meget seksuel chikane som de rigeste 10 pct.

Næsten halvdelen af ofrene er 34 år eller derunder.

• 7,7 pct. af adspurgte kvinder og 5,4 pct. af mændene

har oplevet, at en overordnet eller magtfuld person

har forsøgt at presse sig til sex. Halvdelen er 18-29 år.

• 23 pct. af adspurgte kvindelige lærlinge har oplevet

at blive forsøgt presset til sex af en overordnet eller

magtfuld person på arbejdspladsen.

• 51 pct. af kvindelige elever i hotel- og restaurations-

branchen og 30 pct. af mandlige har været udsat for

uønskede seksuelle tilnærmelser eller krænkelser på

deres praktikplads.

• 40 pct. af elever i hotel og restaurationsbranchen

ved ikke, hvor de skal henvende sig, hvis de ønsker

hjælp og støtte ved oplevelser med seksuel chikane.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2019)

Arbejdsmiljø og Helbred 2018,

Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation (2020)

Seksuel chikane i Danmark – Forslag og fakta,

Tryghedsfonden (2020)

Tryghedsmåling 2019-20,

Institut for

Menneskerettigheder (2019)

Sexchikane mod elever i hotel- og

restaurationsbranchen.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2021

• Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familien

Mere orlov og lige muligheder for fædre

Selvom der de seneste år har været en lille stigning

i, hvor lang orlov fædre i gennemsnittet holder med

deres børn, tager de stadig kun ca. en tiendedel af den

samlede orlov. Fædre i København tager ca. dobbelt

så meget orlov som fædre i Vestjylland. Samtidig er

over halvdelen af adspurgte forældre enige i, at fædre i

Danmark holder for lidt orlov med deres barn, og hver

tredje far holdt mindre orlov, end han havde lyst til.

Der er en tendens til, at mor opfattes som den primære

omsorgsperson for børnene, og at orloven derfor i

udgangspunktet er hendes. Det er en opfattelse, som

kan være udbredt både på arbejdspladsen og i den en-

kelte familie. Det kan være en udfordring for de mange

fædre, som ønsker at tage større del i familielivet eller

holde mere orlov med deres børn. Både fordi det kan

begrænse mænds mulighed for at deltage i familielivet

og forældreskabet på lige fod med kvinder, og fordi den

lange orlov kan være et benspænd for kvinders karriere

og delingen af omsorgsopgaverne. Fædres brug af orlov

er godt for både fædrene, børnene og familierne.

Der er behov for at skabe bedre muligheder for, at ﬂere

fædre kan tage mere orlov, deltage i familielivet og

tage del i deres barns hverdag.

Fakta

• Fædre, der blev forældre i 2018, holdt i gennemsnit

32,5 dages orlov, mens mødrene holdt 281,9 dage.

• Fædre, der blev forældre i 2018, holdt næsten 3

dages orlov mere end fædre, der blev forældre i 2015.

• Fædre i København tager længst orlov med gen-

nemsnitlig 46,4 dage, mens fædre i Vestjylland tager

kortest orlov med gennemsnitlig 23,7 dage.

• 53 pct. af adspurgte forældre er enige i, at fædre i

Danmark holder for lidt barsels- og forældreorlov

med deres barn.

• 32 pct. af fædrene og 22 pct. af mødrene svarer, at

de gerne ville have holdt mere orlov, end de gjorde.

• 35 pct. af fædrene og 47 pct. af mødrene går i lav eller

meget lav grad ind for, at der bliver indført en øre-

mærket barselsordning på to måneder til fædre.

Danmarks Statistik,

Statistikbanken: LIGEFI1,

Institut for Men-

neskerettigheder (2020)

Mere ligestilling i de danske barselsregler.

Fremme offentlige myndigheders arbejde

med ligestilling

Offentlige myndigheder har en vigtig rolle at spille i at

fremme ligestilling mellem kønnene. Når det offentlige

tager højde for, at kvinder og mænd kan have forskellige

behov, ressourcer og adfærd, bidrager det til at fremme

ligestilling og lige muligheder både på personaleområ-

det og i kerneydelserne.

Kvinder udgør fx størstedelen af de offentligt ansatte,

men det er fortsat kun ca. hver tredje topleder, der er

kvinde. Samtidig er kun ca. hver tiende ansatte i vug-

gestuer eller børnehaver mand, og Forsvaret er fortsat

mandsdomineret, selvom der har været et stigning af

kvindelige værnepligtige over de seneste år.

Der kan også være behov for at tage højde for forskelle

i kvinder og mænds adfærd og præferencer i tilbud el-

ler indsatser. Mænd lever fx i gennemsnit kortere end

kvinder, og går samtidig mindre til lægen. Det gælder

særligt for ufaglærte mænd. Mænd er generelt overre-

præsenteret i traﬁkulykkesstatistikkerne, mens kvinder

er overrepræsenteret, når det gælder ulykker speciﬁkt

med elcykler.

Der er behov for, at offentlige myndigheder fortsat ar-

bejder målrettet med at fremme ligestilling og medtæn-

ker køn både på personaleområdet og i kerneydelserne.

Fakta

• Kvinder udgør i gennemsnit 34 pct. af ledere på top-

chefniveau i staten, 32 pct. i kommunerne og 27 pct.

i regionerne.

• Andelen af værnepligtige kvinder er fra 2017 til 2020

steget fra 17,1 pct. til 22,2 pct. (eksl. Beredskabssty-

relsen).

• I 2019 udgjorde mænd 10,9 pct. af de beskæftigede

i vuggestuer og 12,8 pct. i børnehaver.

• I 2019 var middellevealder for kvinder 83,2 år, hvor

den for mænd var 79,3 år.

• I 2019 havde 40-49-årige mænd i gennemsnit 4,5

lægebesøg om året, mens tallet for kvinder var 7,8.

• I 2019 var næsten otte ud af ti dræbte i trafikken

mænd. Fra 2017-2019 var 6 ud af 10 tilskadekomne

eller dræbte elcyklister kvinder.

Beskæftigelsesministeriet (2021)

Ligestillingsredegørelser 2020

– Hovedrapport,

Forsvarsministeriets Personalestyrelse (2020),

Danmarks Statistik,

Statistikbanken: LIGEAI3, LIGEHI1, LIGEHI6,

Vejdirektoratet (2020)

Traﬁkulykker for året 2019.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familien •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2021

INITIATIVER

Køn og ligestilling i dagtilbud og grundskoler:

Rådet for

Børns Læring, der rådgiver børne- og undervisningsmini-

steren, fortsætter sit fokus på køn og ligestilling fra 2020.

Her blev stillet skarpt på ligestillingsudfordringer, herunder

kønsstereotype normer, i dagtilbud og grundskoler samt den

eventuelle sammenhæng med elevers uddannelsesvalg senere

i livet. I 2021 planlægger formandskabet for Rådet for Børns

Læring en undersøgelse af de meget få mænd, der arbejder

som pædagoger i dagtilbud.

Tiltag for at styrke undervisningen i sundheds- og seksual-

undervisning og familiekundskab i grundskolen:

Folkeskole-

forligskredsen vil drøfte, hvordan undervisningen i ”sundheds-

og seksualundervisning og familiekundskab” (SSF) kan styrkes.

Forligskredsen er enige om, at undervisning i seksualitet, ret-

tigheder, normer og grænser mv. er vigtig for elevernes udvik-

ling og dannelse. Drøftelserne forventes afsluttet medio 2021.

På ﬁnansloven for 2021 er der afsat en pulje på 5 mio. kr. årligt i

2021-2023 til styrkelse af seksualundervisning i folkeskolen.

Analyse af fagligt gab mellem drenge og piger igennem

folkeskolen og i overgang til ungdomsuddannelser:

Analy-

sen belyser, hvordan det faglige gab mellem drenge og piger

udvikler sig i løbet af folkeskolen, og hvilke faktorer der har

betydning for det faglige gab mellem kønnene. Desuden analy-

seres det faglige gab i overgangen til ungdomsuddannelser, og

det faglige gab i udviklingen af elevresultater fra grundskole til

almen studentereksamen (STX). Analysen planlægges offent-

liggjort forår 2021.

Alliance til fremme af ligestilling på erhvervsuddannel-

serne:

Ligestillingsministeren vil danne en alliance bestående

af repræsentanter fra erhvervsuddannelserne og relevante

interessenter, der skal komme med forslag til, hvordan uddan-

nelsesinstitutionerne kan arbejde med ligestilling og fremme

en mere ligelig kønsfordeling i elevsammensætningen.

Fremme af kvinder i beslutningsprocesser:

Regeringen vil i

folketingssamlingen 21/22 fremsætte lovforslag, der understøt-

ter virksomheder og organisationers arbejde med at fremme

en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelse og ledelse. Som en

del af et tværpolitisk samarbejde om at fremme diversitet og

kvinder i politik lanceres et inspirationsmateriale til partior-

ganisationer. Derudover afrapporteres på det frivillige kodeks

for diversitet i rekruttering ved en konference i juni 2021.

Kvinder i forskning:

Som en del af aftalen om fordelingen af

forskningsreserven mv. i 2021 har regeringen indgået en bred

delaftale om at afsætte 110 mio. kr. til at styrke forskertalent-

programmet Inge Lehmann under Danmarks Frie Forsknings-

fond, som har til formål at fremme en mere ligelig kønssam-

mensætning i forskningsmiljøerne.

C ASES:

Bedre vilkår for kvinder i bygge- og anlægsbranchen

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg har lavet en vejledning til, hvordan arbejdet skal tilrette-

lægges med hensyn til tunge løft, arbejdsstillinger og kemikalier, når en maler bliver gravid. Da organisationerne

ønsker at tiltrække flere kvinder til branchen og sikre dem mulighed for at blive i arbejde længst muligt under en

graviditet, er branchefællesskabet ved at udarbejde tilsvarende vejledninger til flere af de andre håndværksfag. Det

er et skridt i den rigtige retning mod et mindre kønsopdelt arbejdsmarked at prioritere gode rammer for begge køn.

UC SYD knækker koden til at få flere mænd i sygeplejefaget

På professionshøjskolen UC SYD er det lykkedes at fordoble andelen af mænd fra 5 til 10 pct. på sygeplejestudiet.

Det skyldes blandt andet et øget fokus på det tekniske og det hurtige i faget. Mænd vælger ligesom kvinder ud-

dannelsen, fordi de gerne vil gøre en forskel, men UC SYD oplever, at det ofte er det akutte og det, der handler om

liv og død, der appellerer til mændene. Derfor har de fokuseret på at gøre op med billedet af sygeplejefaget som

primært omhandlende omsorg, og det har virket.

Ny metode til måling af omfanget af seksuel chikane på arbejdspladsen

De it-professionelles fagforbund PROSA har ændret måden, de måler omfanget af seksuel chikane på. En undersø-

gelse blandt deres medlemmer har vist, at hvis de kun spørger, om medlemmerne har været udsat for seksuel chi-

kane, så svarer 7,4 pct. bekræftende. Men hvis de stiller konkrete spørgsmål til chikaneoplevelser og krænkelser

og lægger dem sammen, så svarer 36,8 procent bekræftende. Med den viden er det muligt fremover at producere

mere nuancerede resultater i undersøgelser af seksuel chikane og dermed skabe bedre mulighed for at følge op.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2021

• Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familien

Kvindelige iværksættere:

Den nye barselsudligningsordning

for selvstændige trådte i kraft den 1. januar 2021 og skal styrke

kvinders incitament til at blive selvstændige samt forbedre

lønkompensation i forbindelse med barsels- og forældreorlov

for både mænd og kvinder. Erhvervsstyrelsen har etableret en

iværksætterdatabase, der blandt andet kan give detaljerede

data opdelt på køn, hvilket på sigt kan bidrage til et mere dat-

adrevent policy-arbejde på iværksætterområdet.

Forhandlinger af det kommende løngennemsigtighedstil-

tag fra EU-Kommissionen:

Det forventede direktivforslag om

øget løngennemsigtighed vil indgå i regeringens overvejelser

om, hvordan ligeløn mellem mænd og kvinder fremmes i Dan-

mark. Regeringen vil med inddragelse af Folketingets partier

indgå konstruktivt i de kommende forhandlinger.

Trepartsdrøftelser om seksuel chikane:

Regeringen har invi-

teret arbejdsmarkedets parter til trepartsdrøftelser om bedre

forebyggelse af og større konsekvens ved sager om seksuel chi-

kane på arbejdspladsen. Trepartsdrøftelserne skal blandt andet

bidrage til den planlagte evaluering af godtgørelsesniveauet

i sager om seksuel chikane i 2021, se på mulige indsatser til at

forbedre det psykiske arbejdsmiljø og på behovet for eventu-

elle yderligere lovgivningsmæssige tiltag. Trepartsdrøftelserne

forventes afsluttet medio 2021.

Forebyggelse af seksuel chikane på arbejdspladser:

Rege-

ringen følger op på initiativer til forebyggelse af seksuel chika-

ne på arbejdsmarkedet. Der etableres blandt andet en alliance

med organisationer, NGO’er og arbejdsmarkedets parter, som

skal sikre vedvarende fokus på bekæmpelse af seksuel chikane.

Arbejdstilsynets indsats styrkes, hotlinen relanceres, og rege-

ringen vil gøre det muligt at whistleblowe om seksuel chikane

på alle arbejdspladser. Med ﬁnansloven for 2021 er der afsat 10

mio. kr. år i 2021 og 2022 til Arbejdstilsynets indsats vedrørende

seksuel chikane og psykisk arbejdsmiljø.

Forebyggelse af seksuel chikane på uddannelser:

Rege-

ringen følger op på initiativer om seksuel chikane på tværs

af uddannelsesområdet. Initiativerne omfatter styrket un-

dervisning i psykisk arbejdsmiljø, opfordring til etablering af

whistleblowerordninger, trivselsmålinger med spørgsmål om

seksuel chikane, dialog med parterne på uddannelsesområdet

samt øget fokus på arbejdsmiljø og ligebehandling på praktik-

steder.

Implementering af EU-orlovsdirektivet:

Regeringen forven-

ter at fremsætte lovforslag i 2021 om gennemførelsen af EU-

direktivet om blandt andet øremærket orlov til begge forældre.

Direktivet skal være gennemført senest den 2. august 2022. I

2021 relanceres kampagnen ”Aktion Fars Orlov” i samarbejde

med organisationerne på arbejdsmarkedet. Fokus er på, hvor-

dan kulturen på arbejdspladser kan fremme fædres brug af

orlov.

Lige adgang til børne- og ungeydelse:

De nye regler om lige-

deling af børne- og ungeydelsen imellem forældremyndigheds-

indehavere træder i kraft 1. januar 2022. Reglerne betyder, at

børne- og ungeydelsen fremover som udgangspunkt udbetales

med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne.

Det nye tiltag sikrer mere moderne regler, der afspejler nuti-

dens familiemønstre.

Social ulighed i sundhed og sygdom:

Sundhedsstyrelsen

følger som led i sit fokus på ulighed i sundhed op på anbefa-

lingerne i Statens Institut for Folkesundheds rapport fra 2020,

som blandt andet viser, at mænd har kortere levetid, højere

risikofaktorer fx rygning og går mindre til læge. Med ﬁnanslo-

ven for 2021 afsættes 2 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til Forum for

Mænds Sundhed til projekter om målrettede tilbud til mænd

om sundhed og livsstil.

Inklusion og mangfoldighed på forsvarsområdet:

Forsvars-

ministeriets Personalestyrelse udarbejder i 2021 en strategi

for inklusion og mangfoldighed for hele Forsvarsministeriets

område og udvider videns- og forskningskapaciteten for at

belyse behov samt effekt af nye mangfoldighedstiltag. I Hæren

og Flyvevåbnet udvikles en familiepolitik, der skal understøtte

fastholdelse og rekruttering særligt af kvinder. Søværnet vide-

refører tiltag for at øge andelen af kvinder i ledelsen, og Flyve-

våbnet gennemfører en undersøgelse af fordelingen af person-

lige kvaliﬁkationstillæg mellem kvinder og mænd.

Forebyggelse og håndtering af kønskrænkende adfærd på

Forsvarets område:

Forsvarsministeriet har siden efteråret

2019 arbejdet målrettet med indsatser mod kønskrænkende

adfærd, og indsatsen videreudvikles. Der udbydes blandt andet

temadage og kurser til chefer, ledere og arbejdsmiljøorganisa-

tioner om håndteringen af kønskrænkende adfærd. Endvidere

forventes kønskrænkende adfærd at blive et indsatsområde i

en kommende arbejdsmiljøstrategi 2021-2025. Viden, præsen-

tations- og undervisningsmaterialer mv. på området er samlet

og holdes opdateret på hjemmesiden respektforhinanden.dk.

Politik mod mobning og chikane i politiet:

Rigspolitiet har

igangsat drøftelser med faglige organisationer, politikredse

og arbejdsmiljøorganisationen om udarbejdelse af en politik

mod mobning og seksuel chikane. Politikken skal sætte ret-

ning for arbejdet med en kultur, der har fokus på ligestilling.

Arbejdet forankres i alle politikredse, herunder Grønland og

Færøerne.

Løft af KVINFO’s videnscenter:

Med ﬁnansloven for 2021

øges KVINFO’s driftsbevillig med 4 mio. kr. årligt i 2021-2024

for at styrke KVINFO’s arbejde med at skabe systematisk og

forskningsbaseret viden om ligestilling, herunder sexisme og

seksuel chikane.

Kønsbalancen i dansk film:

Det Danske Filminstitut arbejder

målrettet for mangfoldighed og gennemfører i 2021 et obli-

gatorisk udviklingsforløb for støttetildelere og indfører fra

2021 fælles retningslinjer for rekruttering på Filminstituttet. I

Brancheforum for Mangfoldighed iværksættes blandt andet en

mentor- og netværksordning for kvinder, facilitering af møder

mellem nyuddannede og etablerede kræfter i branchen samt

en indsats for dialog mellem nyuddannede og gatekeepers i

Filminstituttets støttesystem.

Fokus på kønsforskelle i trafikformer og -sikkerhed:

Vejdi-

rektoratet vil i 2021 sætte fokus på forskelle i traﬁkformer og

præferencer hos mænd og kvinder. Vejdirektoratet planlægger

at målrette traﬁksikkerhedsinitiativer til relevante grupper,

herunder kvinders brug af elcykler, da kvinder er en betydelig

målgruppe inden for denne transportform.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2021

Frihed og lige rettigheder for alle

Alle har ret til at føle sig trygge. Ingen skal udsættes for eller frygte krænkelser,

vold og overgreb. Og den enkeltes frihed, beslutninger og rettigheder skal ikke

begrænses af negativ social kontrol og forældede æresbegreber.

Fremme ligestilling blandt indvandrere

og flygtninge

Det er grundlæggende for det danske samfund, at alle

tager aktivt del i og bidrager til fællesskabet. Mange

indvandrere bidrager, tager uddannelse og går på ar-

bejde. Men der er stadig etniske minoritetsmiljøer,

hvor særligt alt for mange kvinder ikke er i beskæftigel-

se og oplever at blive presset til ikke at stå til rådighed

for arbejdsmarkedet.

Ligestilling skal gælde for alle i Danmark uanset bag-

grund, kultur og traditioner. Alle skal kunne leve det liv,

som de ønsker, og træffe egne valg – uanset køn. Men

der eksisterer fortsat parallelsamfund i Danmark, hvor

ligestilling ikke anerkendes, og hvor den enkeltes ret-

tigheder og frihed begrænses. Hvor familien bestem-

mer, hvem man må være venner med, skal giftes med,

eller om man må have en kæreste. Og hvor kvinder ikke

har ret til skilsmisse, og derfor bliver fastholdt i ægte-

skaber mod deres vilje.

Der er behov for at få særligt ﬂere indvandrerkvinder

ud på arbejdsmarkedet, så de møder danske normer og

værdier, tjener deres egne penge og får den frihed og

uafhængighed, det giver. Og der er behov for en aktiv

indsats for at bekæmpe negativ social kontrol.

Fakta

• 15 pct. af ikke-vestlige efterkommere må ikke eller

tror ikke, at de må, have en kæreste for deres familie.

Det samme gælder 5 pct. af ikke-vestlige indvan-

drere og 2 pct. med dansk oprindelse.

• 81 pct. af indvandrere og 84 pct. af efterkommere

med ikke-vestlig oprindelse føler, at deres familie i

høj grad giver dem lov til frit at vælge deres venner.

Det samme gælder for 96 pct. med dansk oprindelse.

• 77 pct. af ikke-vestlige indvandrere er helt enige i, at

mænd og kvinder bør have samme mulighed for at

blive skilt. Det gælder 87 pct. af ikke-vestlige efter-

kommere og 95 pct. med dansk oprindelse.

• 88 pct. af ikke-vestlige indvandrere er helt enige i, at

mænd og kvinder bør have samme mulighed for at

have et arbejde. Det gælder 92 pct. af ikke-vestlige

efterkommere og 96 pct. med dansk oprindelse.

• 51 pct. af 16-64-årige mænd og 43 pct. af kvinder med

oprindelse i MENAP-landene og Tyrkiet var i lønmod-

tagerbeskæftigelse i 3. kvartal 2020. Blandt personer

med dansk oprindelse var den tilsvarende andel hen-

holdsvis 74 pct. og 73 pct.

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2020)

Baggrunds-

tabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2020,

Udlændinge- og

Integrationsministeriet egne beregninger baseret på regi-

sterdata fra Danmarks Statistik.

N Ø GL E TA L :

Andel 16-64-årige

i lønmodtager-

beskæftigelse, pr.

kvartal

2008-2020

Anm.: Inkluderer personer i

støttet og ustøttet beskæfti-

gelse. Inkluderer ikke selvstæn-

dige erhvervsdrivende og med-

arbejdende ægtefæller. Tallene

for det seneste kvartal er forelø-

bige. Tallene er ikke korrigeret

for sæsonudvikling.

Kilde: Udlændinge- og Integra-

tionsministeriets egne bereg-

ninger baseret på registerdata

fra Danmarks Statistik.

80%

60%

40%

20%

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Dansk oprindelse, mænd

Oprindelse i MENAP-lande og Tyrkiet, mænd

Øvrige ikke-vestlig oprindelse , mænd

Dansk oprindelse, kvinder

Oprindelse i MENAP-lande og Tyrkiet, kvinder

Øvrige ikke-vestlig oprindelse , kvinder

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Frihed og lige rettigheder for alle •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2021

Bekæmpe kønsbaseret vold, overgreb og

menneskehandel

Menneskehandel, vold, overgreb og krænkende adfærd

er uacceptabelt. Det har store konsekvenser både for

den enkelte og for samfundet. Alle har ret til at føle sig

trygge og til at bestemme over egen krop og eget liv.

Det er helt grundlæggende.

Kvinder er oftere end mænd udsat for stalking og for

både fysisk og psykisk partnervold. Samtidig er volden

mod kvinder ofte grovere. Men også mænd er udsat for

vold fra en partner, og her kan det være sværere at søge

og få hjælp. Langt ﬂere kvinder end mænd er udsat for

voldtægt og voldtægtsforsøg. Det er særligt unge kvin-

der, der er udsatte. Det gælder også, når krænkelserne

er digitale. Langt ﬂere unge kvinder har mindst én gang

oplevet af få delt et nøgenbillede uden deres tilladelse i

sammenligning med jævnaldrene mænd.

Både kvinder og mænd udsættes for menneskehandel.

Det er et brud på grundlæggende menneskerettighe-

der og en grov krænkelse af den enkelte, når et men-

neske udnyttes og handles af kriminelle bagmænd.

Kvinder handles primært til prostitution, og det fore-

går i stigende omfang i det skjulte og online. Samtidig

er ﬂere mænd over de seneste år vurderet handlet til

tvangsarbejde i Danmark.

Der er behov for at fastholde indsatsen mod fysisk og

psykisk vold i nære relationer, at følge op på lovgivnin-

gen om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse

og fremme digital dannelse blandt børn og unge. Rege-

ringen vil også tage stilling til den fremtidige indsats

mod menneskehandel, når den nuværende handlings-

plan udløber.

Fakta

• Ca. 11.400 kvinder bliver årligt udsat for voldtægt el-

ler voldtægtsforsøg. Knap fire ud af ti gerningsmænd

er en nuværende eller tidligere partner.

• Omkring 54.000 personer var i 2019 udsat for andre

former for seksuelle krænkelser end voldtægt. Knap

80 pct. var kvinder.

• I 2019 havde 2.164 kvinder ophold på et kvindekrise-

center, hvoraf halvdelen (1.073) var indvandrere eller

efterkommere.

• Inden for en etårig periode har 1,6 pct. af kvinder og

0,8 pct. af mænd været udsat for fysisk partnervold,

og 3,9 pct. af kvinder og 1,2 pct. af mænd har været

udsat for psykisk partnervold.

• Inden for en etårig periode har 2,4 pct. af kvinder og

1,7 pct. af mænd været udsat for stalking.

• På ungdomsuddannelserne er andelen af unge, der

inden for det seneste år har delt et intimt billede af

andre uden deres samtykke, faldet fra 6,1 pct. til 1,8

pct. fra 2017 til 2020. Det er 0,6 pct. af piger og 3,3 pct.

af drenge, som har delt.

• I 2020 blev 77 personer vurderet handlet af danske

myndigheder. 55 af dem var kvinder, 21 var mænd og

én var transkønnet.

Justitsministeriets Forskningskontor (2020)

Udsathed for vold

og andre former for kriminalitet – Offerundersøgelserne 2005-2019,

Danmarks Statistik,

Statistikbanken: KRISE2,

Statens Institut

for Folkesundhed (2018)

Vold og seksuelle krænkelser,

VIVE (2018)

Psykisk partnervold – En kvantitativ kortlægning,

Justitsministeri-

ets Forskningskontor (2018)

Omfanget og karakteren af stalking,

SSP samrådets fagudvalg for digital dannelse (2020)

Analyse

– Deling af nøgenbilleder,

Socialstyrelsen (2021)

CMM – Statistik –

Nøgletal 2020.

N Ø GL E TA L :

Antal kvinder, der

har haft ophold på et

kvindekrisecenter

Kilde: Danmarks Statistik,

Statistikbanken: KRISE2

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2017

2018

2019

Personer med dansk oprindelse

Indvandrere og efterkommere

811

1024

1073

241

688

881

958

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2021

• Frihed og lige rettigheder for alle

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Frihed og lige rettigheder for alle •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2021

INITIATIVER

Flere indvandrerkvinder i beskæftigelse:

Med Aftale om

udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-

heds- og arbejdsmarkedsområdet for 2019 blev der afsat 95

mio. kr. i 2019-2022 til, at 15 kommuner kan udvikle og gen-

nemføre indsatser, som skal give indvandrerkvinder bedre

mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet og deltage

aktivt i det danske samfund. Blandt andet udvikles kvinder-

nes faglige og personlige kompetencer, og de styrkes i at

agere rollemodeller i forhold til at kunne opnå og fastholde

selvforsørgelse. Viden om virksomme indsatser og metoder

fra projektet udbredes til alle kommuner.

Styrke etniske minoritetskvinder og –mænds deltagelse

i samfundet:

Med ﬁnansloven for 2021 er driftsstøtte til By-

delsmødrene forhøjet med 2,8 mio. kr. årligt i 2021-2022, så de

samlet modtager 4,5 mio. kr. i 2021 og 2022. Initiativet bygger

bro mellem isolerede etniske minoritetskvinder og deres fa-

milier og samfundet. Derudover er der afsat 3 mio. kr. årligt i

2021 og 2022 til foreningen Baba, som har til formål at motive-

re fædre med indvandrer- eller ﬂygtningebaggrund til handle-

kraft og aktiv deltagelse i deres børns liv og i samfundet.

Styrket indsats mod negativ social kontrol:

Med ﬁnanslo-

ven for 2021 er der afsat 10 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024

til at styrke indsatsen for at bekæmpe og forebygge social

kontrol. Midlerne skal blandt andet gå til uddannelse og

opkvaliﬁcering af fagfolk, styrket exit for ofre, herunder etab-

lering af ﬂere udslusningsboliger, og udvidelse af sikkerheds-

konsulentordningen. Udlændinge- og integrationsministeren

har endvidere fremsat lovforslag om en styrket indsats mod

negativ social kontrol, som blandt andet forbyder religiøse vi-

elser af mindreårige og skærper straffen for at fastholde per-

soner i ægteskab og ægteskabslignende forhold med tvang.

En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i straffe-

loven:

Folketinget har vedtaget regeringens lovforslag om

at indføre en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Med

lovforslaget ændres straffelovens § 216, stk. 1, pr. 1. januar

2021, så samleje med en person, som ikke samtykker heri, er

voldtægt. På ﬁnansloven er der afsat 20 mio. kr. årligt i 2021

og 2022 til at styrke bistandsadvokatordningen, så ofre for

seksuelle overgreb får ret til vejledning fra en bistandsadvo-

kat, før overgrebet anmeldes til politiet, og en eventuel styr-

ket rådgivning efter anmeldelsen.

C ASES:

Mentornetværk til understøttelse af indvandrer- og flygtningekvinders deltagelse

i samfundsliv og arbejdsmarked

KVINFO's mentornetværk bidrager til, at etniske minoritetskvinder i boligsociale områder har mulighed for at

deltage på lige fod med andre borgere på arbejdsmarkedet og i samfundslivet generelt. Mentorindsatsen gør det

muligt at afklare, forberede og tilknytte kvinderne til arbejdsmarkedet, og har fokus på kompetencer som uddan-

nelse, danskkundskaber, forståelse for arbejdsmarkedet, arbejdskultur, ligestilling og rettigheder som centrale

parametre for, at kvinderne kan skabe tilknytning til arbejdsmarkedet, og for at styrke deres generelle integration

i samfundet.

”Sig det til nogen” – gratis ambulant rådgivning og handling til voldsudsatte kvinder

”Sig det til nogen” tilbyder gratis og individuelt tilpassede rådgivnings- og behandlingsforløb til voldsudsatte kvin-

der, der har brug for en anden løsning end et krisecenterophold, samt deres pårørende. ”Sig det til nogen” er drevet

af Danner sammen med krisecentre i Ringsted, Randers, Holstebro og Kolding samt Kvindehjemmet i København.

Danner og Ringsted og Randers krisecentre fik tildelt varig driftsstøtte med finanslovsaftalen for 2020, og er med

udvidelsen til Holstebro og Koldings krisecentre samt Kvindehjemmet, desuden blevet landsdækkende med mid-

ler i en treårig periode fra Socialstyrelsens pulje til udbredelse af ambulante tilbud til voldsudsatte. Efter det første

halve år viste den foreløbige evaluering blandt andet, at kvindernes trivsel øgedes markant, at de i mindre grad

blev udsat for vold, at de forholdt sig anderledes positivt til deres situation og fik større selvværd.

Netværk til bekæmpelse af menneskehandel online

Mange aktører på menneskehandelsområdet oplever en øget digitalisering af feltet. Derfor har Center mod Men-

neskehandel iværksat et initiativ, der har til formål at styrke indsatsen mod menneskehandel online. Initiativet

er forankret i et netværk med nye samarbejdspartnere, herunder myndigheder som Skattestyrelsen, Digitalise-

ringsstyrelsen og Rigspolitiets nationale Cyber Crime Center og private virksomheder som Microsoft, MobilePay

og PwC. Ved at rette fokus på den digitale virkelighed, som ofre og bagmænd også bevæger sig i, samarbejder net-

værket om at forebygge menneskehandel online, nå flere ofre og ramme bagmændene.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2021

• Frihed og lige rettigheder for alle

Kampagne og undervisning om voldtægt og samtykke:

Ligestillingsministeren har igangsat en oplysningskampagne,

som har til formål at oplyse om den nye samtykkebestem-

melse og grænserne mellem lovlig og ulovlig seksuel adfærd

og samtykke. Børne- og Undervisningsministeriet vil blandt

andet tilføje samtykke til undervisningsvejledningen for

sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF)

på grundskoleområdet og i vejledningen til biologi C på de

gymnasiale uddannelser, så de nye vejledninger kan tages i

brug i skoleåret 2021/22.

Forlængelse af Lev Uden Vold, hotline for voldtægtsofre

og fokus på kærestevold:

Med Aftale om udmøntning af

reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejds-

markedsområdet for 2021-2024 forlænges Lev Uden Vold,

der er videnscenter for bekæmpelse af vold i nære relationer

og driver blandt andet hotline, juridisk rådgivning og efter-

værnsaktiviteter. Hotlinen udvides endvidere til at omfatte

voldtægtsofre. Med den årlige kreative konkurrence om

kærestevold, som afholdes af ligestillingsministeren, Det

Kriminalpræventive Råd og Bryd Tavsheden, vil unge arbejde

kreativt med temaet digitale krænkelser.

Styrket indsats mod stalking:

Justitsministeriet undersø-

ger mulige nye initiativer, som kan styrke forebyggelse og

bekæmpelse af stalking, herunder at indføre en selvstændig

kriminalisering af stalking i straffeloven.

Etablering af pladser på kvindekrisecentre:

I 2021 åbner

96 nyetablerede pladser på kvindekrisecentre landet over.

Pladserne skal sikre, at kvinderne i målgruppen hurtigt får

den hjælp, de har brug for. Pladserne udbydes af eksisterende

kvindekrisecentre og aktører, der ønsker at etablere et kvin-

dekrisecenter efter servicelovens § 109.

Forsøg med psykologhjælp til mænd udsat for vold i nære

relationer:

Lev Uden Vold vil i 2021 starte en undersøgelse af

mænd udsat for vold i nære relationer, som tager ophold på

mandecentre og boformer efter servicelovens § 110. På bag-

grund af undersøgelsen vil Lev Uden Vold i 2022-2023 afprøve

en forsøgsordning med psykologhjælp til målgruppen og til

børn, som ledsager faderen under opholdet. Der afsættes i alt

8 mio. kr. til initiativet fra 2021 til 2023.

Mere viden om kønsbaseret vold:

Som led i en løbende mo-

nitorering af vold i nære relationer i Danmark gennemfører

Statens Institut for Folkesundhed en undersøgelse af fysisk

og psykisk partnervold og voldtægt samt behovene blandt

de voldsudsatte, som ikke søger hjælp. Socialstyrelsen of-

fentliggør ”Undersøgelse om vold i nære relationer”, der giver

viden om kvinder, mænd og børn, der er udsat for vold i nære

relationer, og som modtager hjælp og støtte. Danmark ind-

går endvidere i en tværeuropæisk undersøgelse om omfanget

af kønsbaseret fysisk partnervold, seksuel chikane, seksuel

vold, psykisk vold og stalking. Undersøgelsen foretages af

Eurostat i samarbejde med nationale statistikmyndigheder.

Børn og unges digitale liv og dannelse:

Regeringen ønsker,

at børn og unge får den nødvendige digitale dannelse, der

skal til for, at de kan færdes trygt og sikkert på internettet.

Børn og unge skal have den fornødne støtte til at undgå ska-

deligt indhold på internettet, og med ﬁnansloven for 2021 er

der blandt andet afsat 4 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til Red

Barnets rådgivningstjeneste SletDet samt 3,6 mio. kr. til et

rådgivningssamarbejde mellem Red Barnet og Dansk Kvinde-

samfund til at understøtte dette. Derudover forventer rege-

ringen at fremlægge et udspil om sociale medier, der blandt

andet fokuserer på regulering af sociale medier samt forslag

til initiativer, der i højere grad skal beskytte børn og unge

mod skadeligt indhold online.

Nordisk konference om manosfæren:

Der afholdes en

tværfaglig nordisk konference for fagfolk om de online fora,

manosfæren, hvor unge mænd samles om modstand mod li-

gestilling og kvinders lige rettigheder, og hvor der opildnes til

had og vold mod kvinder.

Exitpakke til mennesker i prostitution:

Der er i 2020-2023

afsat 30,6 mio. kr. til, at ﬁre kommuner samarbejder med rele-

vante NGO'er om indsatser til borgere, der ønsker rådgivning

om alternativer til et liv i prostitution eller støtte til at forlade

prostitution. Derudover er der afsat midler til en vidensaf-

dækning om prostitution i Danmark, der forventes offentlig-

gjort medio 2021. Endelig er der med Aftale om udmøntning

af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og

arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024 afsat 14,5 mio. kr. til en

ansøgningspulje til støtte til frivillige organisationers arbejde

med forebyggelse af prostitutionslignende relationer blandt

unge såsom sugardating.

Analyse og fremtidig indsats mod menneskehandel:

2021 afsluttes en tværministeriel analyse af den socialfaglige

indsats til ofre for menneskehandel i Danmark. Regeringen

tager på den baggrund stilling til den fremtidige indsats mod

menneskehandel efter 2021. Konkret vil Center mod Menne-

skehandel i 2021 blandt andet have fokus på at udvikle en pro-

cedure for fælles myndighedsaktioner mod tvangsarbejde.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

N Ø GL E TA L :

Antal par af samme

køn som har hjemme-

boende børn

Anm.: Børnefamilier, hvor de

voksne er gift eller registrerede

partnere med en af samme køn.

Kilde: Danmarks Statistik,

Statistikbanken: FAM44N.

2.000

1.500

1.000

500

2000 2002 2004 2006 2008 2010

2012

2014

2016

2018 2020

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2021

Tryghed, trivsel og lige

muligheder for LGBTI-personer

Danmark klarer sig sammenlignet med andre lande godt, når det kommer til

rettigheder, tryghed og trivsel for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og

interkønnede (LGBTI-personer). Men der er stadig rum til forbedring. Der skal være

plads til alle i det danske samfund. Og alle mennesker skal mødes ligeværdigt og

med respekt.

Styrke rettigheder

Alle mennesker har ret til beskyttelse mod diskrimina-

tion og ret til respekt for privatliv og familieliv. Selvom

Danmark er blandt de europæiske lande, som rangerer

højest, når det kommer til LGBTI-personers retsstilling,

så er vi ikke i mål.

Næsten hver tredje danske LGBTI -person har det se-

neste år oplevet at blive diskrimineret eller chikaneret.

Og alt for mange udsættes hvert år for vold, som efter

offerets opfattelse er motiveret af, at de er homosek-

suelle eller transkønnede. Transkønnede er en særlig

udsat gruppe, og et ﬂertal af transpersoner har oplevet

diskrimination på grund af deres kønsidentitet.

Fakta

• 1.500-2.500 personer udsættes årligt for vold, der

efter ofrenes opfattelse er motiveret af homo- eller

transfobi.

• 27 pct. af adspurgte LGBT-personer har inden for det

seneste år undgået bestemte steder på grund af de-

res LGBT-identitet, blandt andet på grund af frygt for

tilråb, chikane og fysisk vold.

• 57 pct. af homoseksuelle mænd og 37 pct. af homo-

seksuelle kvinder har oplevet at blive mobbet eller

chikaneret på grund af deres seksuelle orientering.

• 60 pct. af transkvinder og 63 pct. af transmænd har

oplevet at blive mobbet eller chikaneret på grund af

deres kønsidentitet.

• 31 pct. af danske LGBTI-personer har inden for det

sidste år oplevet diskrimination på grund af deres

LGBTI-identitet.

• 20 pct. af danske LGBTI-personer har inden for de

sidste fem år været udsat for fysisk eller seksuel vold

Justitsministeriets Forskningskontor (2020)

Udsathed for vold

og andre former for kriminalitet – Offerundersøgelserne 2005-2019,

Als Research (2020)

Udfordringer og stigma i forhold til at have en

LGBTI-identiet i Danmark,

Frisch, Moseholm, Andersson, An-

dersen og Graugaard (2019)

Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt

SEXUS 2017-2018,

FRA (2020)

Second Lesbian women, Gay men,

Bisexual women & men, Trans people and Intersex people survey.

Det skal være tydeligt for alle, at det er forbudt at for-

skelsbehandle homo- og biseksuelle, trans- og inter-

kønnede – uanset om det er på arbejdspladsen eller i

samfundet i øvrigt. Regeringen vil styrke lovgivningen,

så det er helt klart, at der i Danmark skal være plads til

forskellighed.

Når der henvises til undersøgelser, skrives enten LGBTI-personer

eller LGBT-personer afhængigt af, om den pågældende undersøgelse

omfatter interkøn.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2021

Øge trivsel og lige muligheder

Alle har ret til at udfolde sig og tage del i samfundet.

Frygt for homo- og transfobi kan være en barriere for,

at homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede kan

leve et frit og trygt liv.

Halvdelen af LGBT-personer undgår at holde deres

partner i hånden på en gåtur, og hver fjerde undgår at

fortælle kolleger om deres partners køn. Hver fjerde

LGBT-person har klædt sig anderledes offentligt, end

de havde lyst til, og hver anden homo-og biseksuelle

har oplevet det som ubehageligt at opholde sig i et

omklædningsrum i forbindelse med idræt på grund af

deres seksuelle orientering. For transpersoner er det 8

ud af 10.

Ensomhed er langt mere udbredt blandt LGBT-personer

end i befolkningen generelt, og op mod hver anden

føler sig ekskluderet fra det sociale fællesskab, når de

dyrker sport. Alle skal kunne gå på arbejde, i skole, på

gaden eller til idræt uden at være bange eller nødt til at

skjule, hvem de er.

Der er behov for at fortsætte arbejdet med at skabe

fordomsfrie, åbne og inkluderende miljøer både på ar-

bejdspladser, uddannelsesinstitutioner og i idrætsfor-

eninger, så alle mødes som ligeværdige og behandles

med respekt.

Fakta

• 24 pct. af LGBT-personer er ikke åbne om deres sek-

sualitet over for deres leder/chef, mens det over for

kolleger gælder for 27 pct.

• 49 pct. LGBT-personer har inden for det seneste år

undladt at holde deres partner i hånden offentligt,

og 53 pct. har undladt at kramme, kærtegne eller

kysse deres partner offentligt.

• Ensomhed er 5-6 gange mere udbredt blandt LGBT-

personer (28 pct.) end blandt befolkningen generelt.

• Halvdelen af adspurgte homo- og biseksuelle har

oplevet det som ubehageligt at opholde sig i et om-

klædningsrum i forbindelse med idræt på grund af

deres seksuelle orientering. For transpersoner er

det 83 pct.

• 47 pct. af adspurgte LBGTI+-personer føler sig i

nogen grad, i mindre grad eller slet ikke inkluderet

i det sociale fællesskab, når de dyrker sport.

Als Research (2020)

Udfordringer og stigma i forhold til at have en

LGBTI-identiet i Danmark,

Analyse og tal (2020)

Udfordringer &

barrierer blandt LGBTI+ personer i idrætsforeninger.

C ASES:

Sabaahs Forældrenetværk

Sabaah er en interesseorganisation og social forening for minoritetsetniske LGBT+-personer. Sabaah tilbyder ikke

kun rådgivning, viden og netværk til de minoritetsetniske LGBT+-personer; det tilbydes også til deres forældre

gennem Forældrenetværket. I netværket kan forældrene snakke med andre forældre i samme situation. Det er

Sabaahs erfaring, at minoritetsetniske forældre til LGBT+-personer føler, at de står alene og uden nogen at spejle

sig i.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2021

• Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer

INITIATIVER

Styrket lovgivning mod forskelsbehandling og hadfor-

brydelser:

Ligestillingsministeren fremsætter i 2021 et lov-

forslag, som skal styrke beskyttelsen af LGBTI-personer mod

hadforbrydelser og hadefulde ytringer samt forskelsbehand-

ling både inden for og uden for arbejdsmarkedet, herunder

udvide klageadgangen til Ligebehandlingsnævnet og dermed

mulighed for godtgørelse.

Initiativer til styrkelse af indsatsen mod hadforbrydel-

ser:

Justitsministeriet iværksætter initiativer, der skal sikre

bedre oplysning om hadforbrydelser, efteruddannelse til

politiet og bedre håndtering af ofre for hadforbrydelser i for-

bindelse med anmeldelsessituationen. Derudover skal det

sikres, at anklagere, der beskæftiger sig med hadforbrydelser,

får mere viden om emnet. Initiativerne er udarbejdet på bag-

grund af drøftelser med en række relevante organisationer.

Lovforslag om ændring af juridisk køn og LGBTI-perso-

ners forældreskab:

Regeringen forventer at fremsætte

lovforslag om transkønnede børn og unges mulighed for at

ændre juridisk køn samt at afskaffe reﬂeksionsperioden ved

ændring af juridisk køn for personer over 18 år. Derudover for-

ventes fremsat lovforslag om forbedringer af LGBTI-personers

rettigheder på det familieretlige område, herunder at tran-

skønnede personer kan blive forældre i overensstemmelse

med deres juridiske køn, og at det bliver lettere at ændre

fornavn, så det stemmer overens med ens kønsidentitet.

Sidst ændres pasbekendtgørelsen, så anvendelse af kønsbe-

tegnelsen X i passet også omfatter interkønnede og personer,

der ikke fast identiﬁcerer sig som værende mand eller kvinde,

samt personer under 18 år.

Styrket indsats for dobbeltminoriteter:

Med ﬁnansloven for

2021 afsættes 5 mio. kr. årligt i 2021-2024 til oprettelse af et nyt

krisecenter til LGBTI-personer med en etnisk minoritetsbag-

grund med en specialiseret rådgivnings- og vejledningsindsats

baseret på viden om særlige problemstillinger for målgruppen.

Løft af LGBT+ Danmark:

Med ﬁnansloven for 2021 afsættes

2,5 mio. kr. til LGBT+ Danmark, så deres tilbud kan nå en større

gruppe, herunder særligt unge, og bidrage til bedre trivsel for

LGBTI+-personer i Danmark.

Kampagne om åbenhed og inklusion af LGBTI-personer

på arbejdsmarkedet:

I samarbejde mellem ligestillingsmini-

steren, arbejdsmarkedsorganisationer, virksomheder og LGB-

TI-organisationer gennemføres i 2021 en kampagne, der skal

nedbryde tabuer og øge åbenhed og inklusion på arbejdsmar-

kedet. Kampagnen bliver rettet mod ledere, HR-afdelinger og

medarbejderrepræsentanter og vil have fokus på at udbrede

fakta, succesfulde praksisser og konkrete værktøjer.

Undersøgelse af omvendelsesterapi:

Der gennemføres i

2021 en undersøgelse af omvendelsesterapi i Danmark. Un-

dersøgelsen skal blandt andet belyse, hvad der forstås ved

omvendelsesterapi, hvordan det eventuelt gennemføres samt

om muligt give en pejling af omfang.

Mere viden om LGBTI-personers levevilkår og trivsel:

VIVE igangsætter i 2021 dels en undersøgelse af LGBT-perso-

ners trivsel, sundhed og levevilkår, som forventes offentlig-

gjort primo 2022, dels en undersøgelse om levevilkår, behov

og udfordringer blandt interkønnede. I nordisk regi gen-

nemføres en undersøgelse af de mest lovende indsatser i de

nordiske lande til forbedring af unge LGBTI-personers trivsel.

Endelig igangsættes et arbejde med at afdække om LGBT-

personer, der udsættes for partnervold, har særlige behov for

hjælp og støtte.

Forbedring af LGBTI-personers forhold i idrætsforenin-

ger:

Kulturministeriet igangsætter i 2021 en række initiativer,

som skal forbedre LGBTI-personers trivsel, tryghed og lige

muligheder i de danske idrætsforeninger og samtidig be-

kæmpe homo- og transfobi. Initiativerne bygger på konklu-

sionerne fra en arbejdsgruppe på området og en rapport fra

2020 om homo- og transfobi i idrætsforeninger.

Inspirations- og vejledningsmateriale om LGBTI-

elever til grundskoler og ungdomsuddannelser:

Børne- og

Undervisningsministeriet udarbejder inspirations- og vejled-

ningsmateriale til skoler og ungdomsuddannelsesinstitutio-

ner om, hvilke udfordringer fx unge homoseksuelle, transkøn-

nede eller børn og unge af homoseksuelle forældre kan møde.

Materialet sætter også fokus på, hvordan ledelse, lærere og

pædagogisk personale kan understøtte LGBTI-elevers trivsel

og fremme åbenhed og forståelse blandt klassekammerater.

Materialet forventes offentliggjort i første halvår 2021.

Evaluering af reglerne om dobbeltdonation:

I 2021 evalu-

eres reglerne om dobbeltdonation. Den 1. januar 2018 blev det

muligt for par og enlige kvinder at modtage behandling med

assisteret reproduktion med både donoræg og -sæd, hvis der

foreligger en sundhedsfaglig begrundelse herfor. Ordningen

evalueres med henblik på at belyse, om ordningen i tilstræk-

keligt omfang giver enlige kvinder og par god mulighed for

behandling.

Etablering af videnscenter på transområdet:

Sundheds-

styrelsen vil i samarbejde med videnscenterets bestyrelse i

2021 udmønte midler og igangsætte forskning i sundheds-

faglig hjælp vedrørende kønsidentitet samt et projekt om

vidensafdækning på området.

Rådgivning for transkønnede børn og voksne:

I 2021 ud-

mønter Sundhedsstyrelsen midler til to projekter, som skal

sætte fokus på rådgivning til transpersoner. Det ene projekt

varetages af Forening for Støtte til Transkønnede Børn (FSTB)

og har til formål at udvikle materiale, der informerer og rådgi-

ver forældre, pårørende, pædagogisk personale og andre om-

sorgspersoner, så de bliver i stand til at støtte, forstå og vej-

lede børn og unge i forhold til kønsidentitet. Det andet projekt

varetages af Huset for Krop, Køn og Seksualitet og er et rådgiv-

ningstilbud, der yder psykosocial støtte til transpersoner.

Styrket sundhedsindsats i almen praksis målrettet LGBTI-

personer:

Sundhedsstyrelsen igangsætter i 2021 en informa-

tionsindsats rettet mod henholdsvis praktiserende læger og

praksispersonale samt LGBTI-personer. Konkret laves en infor-

mationsindsats målrettet personer med LGBTI-baggrund i sam-

arbejde med LGBT+ Danmark og en informationsindsats rettet

mod almen praksis samt en workshop på kommende Lægedage.

Informationsmateriale til pleje- og aktivitetspersonale på

ældreområdet vedrørende ældre LGBTI-personer:

Sund-

hedsstyrelsen færdiggør i 2021 arbejdet med informationsma-

teriale til personale i ældreplejen om ældre LGBTI-personer.

Materialet skal oplyse om og fremme synliggørelse af ældre

LGBTI-personer samt give let tilgængelig information til perso-

nale om eventuelt særlige behov og mulige udfordringer, som

ældre LGBTI-personer kan opleve i mødet med ældreplejen.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2021

Ligestilling og rettigheder globalt

Internationalt arbejder Danmark for at fremme kvinder og pigers rettigheder,

ligestilling mellem kønnene og sikre LGBTI-personers rettigheder – både gennem

et stærkt fokus i udviklingsbistanden og som en aktiv fortaler i de internationale

samarbejdsfora.

Fremme af kvinder og pigers rettigheder

og muligheder globalt

I disse år er ligestillingsdagsordenen truet af stilstand

eller sågar tilbageskridt, og i alt for mange lande holdes

kvinder og piger tilbage fra at kunne deltage i samfun-

det på lige fod med mænd og drenge. Kvinder og børn er

også særligt udsatte i humanitære kriser og konﬂiktsitu-

ationer, som kan forstærke uligheder mellem kønnene.

Kvinder og pigers risiko for fx vold og skadelige praksis-

ser, som omskæring og børneægteskab, samt mødredø-

delighed stiger under konﬂikter og kriser. COVID-19 har

haft så alvorlige sundhedsmæssige og socioøkonomiske

konsekvenser for kvinder og piger i udviklingslandene,

særligt i relation til seksuel og kønsbaseret vold, at FN’s

Generalsekretær kalder det en skyggepandemi.

Arbejdet for ligestilling og kvinder og pigers rettig-

heder er forankret centralt i det internationale sam-

arbejde, og det er både et gennemgående tema og et

individuelt delmål i FN’s verdensmål. Den danske ud-

viklingsbistand bruges som en løftestang til at fremme

ligestilling og kvinder og pigers rettigheder globalt.

Der skal fortsat være et stærkt fokus på at fremme

kvinder og pigers rettigheder gennem den danske ud-

viklingsbistand og på at sikre, at Danmarks humanitæ-

re partnere har fokus på piger og kvinders beskyttelse,

ligestilling og rettigheder.

Stærkt dansk engagement i det internationale

ligestillingsarbejde

Indsatsen for at fremme ligestilling for kvinder og

mænd samt LGBTI-personer står højt på dagsorden

i fora som EU, Europarådet og Nordisk Ministerråd.

Der er bred konsensus om at styrke kvinder og mænds

aktive deltagelse i alle sfærer, og der samarbejdes om

at udveksle metoder og løsninger, som kan skabe reel

ligestilling for alle uanset køn, seksuel orientering og

kønsidentitet.

Enkelte lande er dog i stigende omfang kritiske over

for ligestillingsindsatsen ikke alene globalt men også i

Europa. Der stilles spørgsmålstegn ved, hvad ligestilling

omfatter, og hvilke mål der skal stiles efter. Det gør det

sværere at forhandle og igangsætte fælles initiativer,

der fremmer ligestilling for kvinder og mænd samt LGB-

TI-personer. Når andre lande tøver med at fremme eller

endda modarbejder ligestilling, skal Danmark stå fast.

Der er behov for at fastholde og forsvare de grund-

læggende værdier og resultater, der er opnået, og at

arbejde på at sikre fremdrift for ligestilling for kvinder

og mænd samt LGBTI-personer i alle relevante fora.

Fakta

• Gennem de seneste 25 år er andelen af 20-24-årige

kvinder, som blev gift, før de fyldte 18 år, faldet fra 25

pct. til 21 pct., mens andelen af kvinder, som blev gift,

før de fyldte 15 år, er faldet fra 7 pct. til 5 pct.

• 28 pct. af 20-24-årige kvinder i Sub-Sahara har født et

barn, før de fylder 18 år. Blandt de fattigste kvinder er

det 41 pct.

• På verdensplan har 18 pct. af 15-49-årige kvinder, som

har været i et parforhold, været udsat for fysisk eller

seksuel vold fra en partner inden for det seneste år.

• Det estimeres, at usikre aborter er skyld i 8-11 pct. af

alle mødredødsfald på verdensplan.

• Kvinder udfører tre gange så meget ubetalt om-

sorgsarbejde og husligt arbejde som mænd.

• 68 lande har lovgivning, som kriminaliserer seksuelt

samvær mellem personer af samme køn, og 11 af

disse lande har dødstraf.

UN Women (2020)

Progress of the World’s Women 2019-2020.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Ligestilling og rettigheder globalt •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2021

INITIATIVER

Danmark til eksamination i FN’s Kvindekonvention

(CEDAW):

Danmark bliver i 2021 ’eksamineret’ i status for

efterlevelse af FN’s konvention om afskaffelse af diskrimina-

tion mod kvinder, CEDAW. Det sker på baggrund af Danmarks

9. rapport til FN’s Kvindekomité.

FN’s Kvindekommissions samling:

Årets samling i FN’s

Kvindekommission i New York har kvinders deltagelse i be-

slutningsprocesser samt eliminering af vold mod kvinder

som hovedtema. Danmark vil deltage fysisk eller virtuelt i

side events, bilaterale møder, forhandlinger mv. og vise gode

eksempler på, hvordan Danmark har arbejdet med kvinder i

beslutningsprocesser og bekæmpelse af vold mod kvinder.

Generation Equality Forum i Paris:

I sommeren 2021 forven-

tes det globale topmøde Generation Equality Forum i Paris

afholdt under ledelse af UN Women, hvor Beijing-handlings-

planen fra 1985 vil blive markeret. Danmark har bidraget med

10 mio. kr. til fejringen blandt andet for at sikre, at unge og

civilsamfund kan være stærkt repræsenteret.

Ligestillingsmainstreaming i det nordiske samarbejde:

Fra 2021 har de nordiske samarbejdsministre afsat yderligere

4,4 mio. kr. til at styrke indsatsen for at inddrage ligestil-

lingsperspektiver i alle sektorer og aktiviteter i det nordiske

samarbejde.

Dansk lederskab af SRSR-koalition:

Det danske og inter-

nationale engagement i Beijing-handlingsplanens tema om

seksuelle og reproduktive rettigheder (SRSR) intensiveres.

Danmark leder SRSR-handlingssporet sammen med en række

lande, UNFPA og progressive civilsamfundsorganisationer, og

lægger sig dermed i spidsen for at sikre fremskridt på SRSR-

dagsordenen over de næste 5 år. Danske prioriteter er sek-

sualundervisning, adgang til prævention og til sikker abort

samt involvering af unge samt mænd og drenge.

Dansk SRSR-slagplan:

Danmark sigter med sin SRSR-slag-

plan efter at samle en bredere koalition af progressive lande

og organisationer i kampen mod det stigende pres på kvinder

og pigers ret til selv at bestemme over eget liv, krop og frem-

tid. Slagplanen beskriver en intensiveret indsats for at sikre,

at verden ikke går tilbage på et område, der er afgørende for

at nå FN’s Verdensmål.

Ny dansk handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed:

2021 starter implementeringen af Danmarks fjerde nationale

handlingsplan for FN’s Sikkerhedsrådsresolution om kvinder,

fred og sikkerhed (2020-2024). Formålet med den nye hand-

lingsplan er at styrke kvinders fulde, lige og meningsfulde del-

tagelse i fredsarbejde og konﬂiktforebyggelse, og at kvinder

og mænds ligestilling, rettigheder, interesser, sårbarheder og

behov tænkes ind i alle faser af arbejdet for bæredygtig fred.

Call to Action on protection from Gender Based Violence

(GBV in emergencies):

Danmark overtager i 2021 det to-årige

formandskab for “Call to Action on GBV in emergencies”. Det

globale initiativ blev stiftet i 2013 og samler i alt 87 partnere

– stater, donorer, FN-organisationer og NGOer. Målet er at

drive den politiske dagsordenen for, at indsatser til bekæm-

pelse af kønsbaseret vold integreres i alle stadier af humani-

tære indsatser. Det gælder både forebyggelse gennem fokus

på ulighed mellem køn, adgang til SRSR og uddannelse samt

bistand til ofre i form af adgang til serviceydelser, herunder

sundhed og juridisk bistand. Samtidig skal kvinder og piger i

langt højere grad inddrages i tilrettelæggelsen af de humani-

tære indsatser.

Styrket nordisk LGBTI-samarbejde:

Med den fællesnordiske

LGBTI-strategi vedtaget af Nordisk Ministerråd for Ligestil-

ling (MR-JÄM) i 2020 systematiseres det nordiske samarbejde

på LGBTI-området, og der afsættes blandt andet fra 2021

1 mio. kr. årligt til styrket samarbejde mellem civilsamfunds-

organisationer og andre relevante aktører.

EU-Kommissionens LGBTI+-strategi:

I 2020 vedtog EU-

Kommissionen for første gang en LGBTI+-strategi. Danmark

vil støtte op og presse på for, at strategien omsættes til

reelle fremskridt i arbejdet for europæiske LGBTI-personers

rettigheder.

C ASES:

Levering af prævention og familieplanlægning under COVID-19-pandemien

Marie Stopes Tanzania (MST) har med støtte fra blandt andre Danmark været en af de få organisationer, der

sammen med regeringen har leveret seksuelle og reproduktive sundhedsydelser under pandemien. For at kunne

fortsætte sine aktiviteter både gennem klinikker og opsøgende indsatser har MST brugt forebyggende foranstalt-

ninger som kontrol af folks temperaturer, insisteret på brug af masker og håndvask, omorganiseret venteværel-

sernes siddepladser samt påbegyndt en nummerordning, så klienterne ikke skulle stå i kø. Dette har medført, at

MST har haft mulighed for at levere prævention og familieplanlægning til mere end 700.000 kvinder og piger fra

marts til september 2020 – også selvom COVID-19-pandemien hærgede.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2021), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2021

Status for initiativer fra

Perspektiv- og handlingsplan 2020

INDSAT SOMR ÅDE

Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familien

Frihed og lige rettigheder for alle

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer

Ligestilling og rettigheder globalt

I alt

Gennemført

Igangsat

Ikke

gennemført

Ikke

gennemført

INDSAT SOMR ÅDER

Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familien

Alliance til fremme af ligestilling på erhvervsuddannelserne

Fagligt gab mellem drenge og piger i skolen

Opfølgning på evaluering af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab på grundskoleniveau

Fremme af kvinder i ledelse og bestyrelser

Barselsordning for selvstændige

Kvinder i forskning

Undersøgelse om ligeløn

EU’s orlovsdirektiv og ligedeling af forældreorloven

Lovforslag om ændring af ligestillingsloven (Digital post til begge forældre om fælles barn)

Nyt indberetningssystem for ligestillingsredegørelser

Fokus på kvinders karrierer på forsvarsområdet

HPV ”catch-up”-program for drenge og unge mænd

Sundhedsfremmepuljen 2020

Indsats for særligt sårbare gravide

Frihed og lige rettigheder for alle

Ungepanel

Kampagne om digitale krænkelser

Undersøgelse af internetfællesskaber, der radikaliserer unge mænd

Digital dannelse

Styrket indsats om ligestilling, rettigheder og negativ social kontrol

Styrket indsats for at minoritetsetniske unge og kvinder bliver en del af fællesskabet

Understøttelse af arbejdet med de obligatoriske læringstilbud

Fokus på integration og dansk værdihistorie

Bekæmpelse af menneskehandel

Voldsom Kærlighed

Styrket ambulant voldsrådgivning

Undersøgelse om vold i nære relationer

Styrkede kvindekrisecentre

Screening af indsatser til voldsudsatte mænd og kvinder, som ikke tager ophold på kvindekrisecenter

En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i straffeloven

Afdækning, forebyggelse og håndtering af kønskrænkende adfærd

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer

Lovgennemgang

Løft af LGBT+ Danmark

Undersøgelse af interkønnedes levevilkår

Mulighed for at mænd, der har sex med mænd (MSM) kan donere blod

Fremme af åbenhed og inklusion af LGBTI-personer på arbejdsmarkedet

Indarbejdelse af LGBTI-perspektiver i arbejdsmarkedsforskningen

Iværksættelse af initiativer i udvalgte idrætsgrene

Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet

Informationsmateriale til pleje- og aktivitetspersonale på ældreområdet

Informationsmateriale målrettet forældre til børn med variationer i kønskarakteristika

Pilotprojekt om supplerende rådgivning af transkønnede

Øget informationsindsats i relation til transpersoner

Ligestilling og rettigheder globalt

25-året for Beijing-handlingsplanen

FN’s Kvindekommissions samling

Kampagne og konference for unge om fremtidens ligestillingspolitik

Nordisk LGBTI-samarbejde

Dansk engagement på den internationale LGBTI-dagsorden

Forskningsindsats om seksuelle krænkelser i arbejdslivet

Nordisk-baltisk samarbejde om inddragelse af mænd i ligestillingsarbejdet

Nordens Unge i Bæredygtige Fællesskaber

Stærke multilaterale SRSR-indsatser

Ligestilling som tværgående prioritet i udviklingssamarbejdet

Dansk medlemskab af FN’s Menneskerettighedsråd (2019-2021)

Danmarks Nationale Handlingsplan for implementeringen af FN-resolution 1325 Women, Peace and Security