Gode råd til forebyggelse af seksuel chikane
Et godt psykisk arbejdsmiljø kan forebygge seksuel chikane. Det er derfor vigtigt, at I på
arbejdspladsen løbende forebygger og sikrer, at I har de rette redskaber til at håndtere
problemer i det psykiske arbejdsmiljø. I kan lade jer inspirere af nedenstående gode råd
til at forebygge seksuel chikane:
Det kan du gøre som leder
• Sørg for fælles og velkendte normer og værdier for adfærd på arbejdspladsen
• Sørg for en tydelig ansvars- og opgavefordeling
• Sig tydeligt fra over for seksuel chikane
• Tag henvendelser om seksuel chikane alvorligt
• Sørg for klare retningslinjer for, hvordan de ansatte forholder sig, herunder hvor de
kan klage og få rådgivning, hvis der forekommer seksuel chikane på arbejdspladsen
• Sørg for klare regler for sanktioner over for uacceptabel adfærd
Det kan du gøre som medarbejder, hvis du oplever seksuel chikane
• Fortæl det til din leder eller en kollega, som du har tillid til
• Gå til din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant
• Skriv ned, hvad det er, du oplever som seksuel chikane
• Følg arbejdspladsens retningslinjer, hvis du oplever seksuel chikane
Det kan du gøre som kollega, hvis du er vidne til krænkende handlinger
• Sig fra, hvis du overhører, at en kollega bliver udsat for seksuel chikane
• Lyt til den kollega, der føler sig krænket
• Gå til din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant
• Tal med din nærmeste leder
• Følg arbejdspladsens retningslinjer, hvis du er vidne til seksuel chikane.
Arbejdstilsynets hotline giver råd og vejledning om krænkende handlinger, her-
under mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen. Når du kontakter hotlinen,
kommer du til at tale med en medarbejder, der er uddannet i at besvare spørgs-
mål om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane. Når du
kontakter hotlinen, er du anonym.
Tlf. 70 22 12 80
Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 8-15 og fredag kl. 8-14.