Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 4
Offentligt
Kære ligestillingsminister Mogens Jensen, du skriver i et svar til Ritzaus Bureau,
bragt i en række medier den 15.10.2020, at regeringens LGBTI+ lovpakke skal
sikre, at der er ”plads til alle i det danske samfund og frihed til forskellighed. Jeg
har svært ved at se, at det går ud over andre, at vi fra samfundets side gør det
klart og tydeligt, at det er forbudt at forskelsbehandle, diskriminere, chikanere
eller udsætte andre for hadforbrydelser, fordi de er transkønnede eller
interkønnede”.
Vi, der er bekymrede over de mulige negative konsekvenser af regeringens
lovpakke, synes selvsagt også, at der i Danmark skal være frihed til
forskellighed. Ingen skal f.eks. fyres fra deres arbejde, råbes ad på gaden eller
overfaldes fordi de er transkønnede eller interkønnede. Men problemet med
regeringens LGBTI+ lovpakke er, at den kan gå ud over andre, ikke mindst
kvinder.
Derfor beder vi dig melde klart ud hvor regeringen står i forhold til følgende
problemstillinger:
Skal man fremover kunne meldes til politiet for hadefuld tale fordi man offentligt
har ytret, at en penis ikke kan være et kvindeligt kønsorgan, at mænd ikke kan
få livmoderhalskræft eller på anden måde har insisteret på eksistensen af
biologiske realiteter når vi taler om køn? Mener regeringen, at det skal være
forbudt at omtale transkønnede som deres biologiske køn og ikke bruge de
pronominer som de ønsker?
Skal det fremover gælde som en ulovlig forskelsbehandling/diskrimination af
transkønnede hvis man udelukker transkvinder, der har deres penis i behold, fra
kvindernes omklædningsrum og kvindeafdelingerne i fængslerne? Støtter
regeringen, at kvindeherberger allerede nu giver sådanne transkvinder adgang
til at dele værelse med hjemløse kvinder? Mener regeringen, at transkvinder
skal have adgang til at konkurrere med biologiske kvinder indenfor professionel
sport?
Hvis regeringen ønsker hhv., støtter sådanne alvorlige forandringer i hvad vi må
sige om køn og hvordan vi håndterer kønsforskellene her i landet, så har
befolkningen krav på at få det at vide. Hvis regeringen ikke støtter sådanne
forandringer, hvordan vil man så sikre sig, at LGBTI+ pakken ikke alligevel får
disse konsekvenser?
Underskrevet af Karen M. Larsen,
Laila Ammitsbøl, Lola Baidel, Maria Kristina
Boye, Katrine Brøgger, Christina Brøndsholm Andersen, Anne Brøndum,
Annette Buur, Charlotte Christensen, Frank Christensen, Joshua
Christensen, Lone Degn, Mette Eskelund, Christiane Falke Bjerregaard-
LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Åbent brev til ligestillingsministeren fra en række borgere om deres bekymring for mulige negative konsekvenser af regeringens kommende LGBTI+-lovpakke
Laursen, Nike Forsander Lorentsen, Ida Groth, Lise Guillem Llado Rohde,
Birgitte Gøtzsche, Signe Hammerfelt Hansen, Tessa Caroline Henglein, Lone
Israelsen, Nanna Kinch, Lene Kjær Hansen, Åse Kolsboe Lejbølle, Lotte
Kristensen, Anna Lange, Bjarne Larsen, Karna Larsen, Kirsten Irene Larsen,
Bente Lauersen, Jan Lehrmann, Casper Emanuel Lund, Else Marie Gert
Nielsen, Kathrine Pedersen, Katja Petersen, Marie Pinholdt Krabbe, Mette
Poulsen, Anne Rasmussen, Tina Rebsdorf, Laerke Reddersen, Gerlind
Rheinbay, Julie Rosen, Susanne Staun, Erik Sørensen, Bit Tardini, Randi
Thinnesen, Anni Thommerup, Susie Ann Thygesen Daugaard, Jeanne
Toxværd,
Jette Vellet Gnudtzmann,
Cirkeline Gry Wagner, Jakob Zeuthen,
Emina Zukanovic, Tinne Stubbe Østergaard, Omar Aalling