Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 39
Offentligt
2315353_0001.png
DA
E-005571/2020
Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne
af Helena Dalli
(23.12.2020)
En af de vigtigste prioriteter for Kommissionen er at opbygge en union med lige muligheder,
hvilket er afspejlet i formandens afgørelse om at udpege den første kommissær med ansvar
for ligestilling nogensinde. Taskforcen vedrørende ligestilling, der er oprettet med henblik på
at støtte kommissæren med ansvar for ligestilling i hendes daglige arbejde og er ledet af
vicegeneralsekretæren med ansvar for politikkoordinering, er et netværk af repræsentanter fra
alle Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.
Ligestillingskoordinatorer, der er udpeget i hvert generaldirektorat, er de vigtigste drivkræfter
i dette netværk og sikrer kontakten mellem deres generaldirektorat og taskforcens sekretariat,
der er placeret i Kommissionens generalsekretariat.
Taskforcens vigtigste mål er at intensivere Kommissionens arbejde om inklusion og
ligestilling uden hensyn til køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder
eller seksuel orientering, bl.a. gennem et styrket samarbejde inden for Kommissionens
tjenestegrene. Den spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre en integration af
ligestillingshensyn i EU-politikker, -lovgivning og -finansieringsprogrammer. Taskforcen
mødes regelmæssigt i forskellige sammensætninger og er i løbende kontakt med
kommissæren med ansvar for ligestillings kabinet.
Kommissionen er forpligtet til at række ud til og engagere civilsamfundsorganisationer hele
tiden ved udformning, gennemførelse og revision af politikker. Deltagelse og dialog med
organisationer, der fremmer ligestilling og erfaringer, der er bragt videre fra stedet, er et
værktøj til selvstændig integration af ligestilling.
Værktøjer til integration af ligestilling og andet relevant materiale for taskforcen deles internt
i Kommissionen. Ikke desto mindre offentliggør taskforcen endnu ikke oplysninger om
europæiske websteder
1
, men har til hensigt at gøre dette i de kommende måneder.
1
https://ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights_da