LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 34
Offentligt

MERE LIGESTILLING

I DE DANSKE

BARSELSREGLER

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

Forfattere: Tinne Steffensen, Sinja Laursen og Lumi Zuleta

Redaktion: Morten Emmerik Wøldike

Ansvarlig: Maria Ventegodt

ISBN: 978-87-93893-84-9

e-ISBN: 978-87-93893-85-6

Layout: Hedda Bank

Foto: Karen Rosetzsky

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Wilders Plads 8K

1403 København K

Telefon 32 69 88 88

www.menneskeret.dk

Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx

store typer, korte linje, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.

Læs mere om tilgængelighed på: www.menneskeret.dk/tilgaengelighed

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

INDHOLD

KAPITEL 1 – SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

1.1 RAPPORTEN KORT FORTALT

1.2 RAPPORTENS HOVEDFUND

1.3 ANBEFALINGER

FREMME LIGESTILLING OG SAMTIDIG SIKRE SELVBESTEMMELSE

SÆRLIG BESKYTTELSE AF DEN FØDENDE FORÆLDER

INKLUSION AF FORSKELLIGE FAMILIEFORMER

KAPITEL 2 – INTRODUKTION

2.1 RAPPORTENS OPBYGNING

2.2 ANVENDTE BEGREBER

KAPITEL 3 – KORT OM LOVE OG REGLER

3.1 DE NUGÆLDENDE DANSKE BARSELSREGLER

Graviditetsorlov

Barselsorlov

Fædreorlov

Forældreorlov

3.2 DEN SÆRLIGE BESKYTTELSE AF MOREN

3.3 EU’S NYE FORÆLDREORLOVSDIREKTIV

KAPITEL 4 – SÅDAN FORDELES ORLOVEN BLANDT MØDRE

OG FÆDRE I DANMARK

4.1 UDVIKLINGEN I FORÆLDRES BARSELSORLOV OVER TID

4.1.1 Store forskelle i fædres orlovsmønstre

KAPITEL 5 – FORÆLDRES HOLDNINGER TIL OG OVERVEJELSER OM

BARSEL 21

5.1 ANALYSEN VISER ...

5.2 METODE OG AFGRÆNSNING

5.2.1 Andre familieformer

5.2.2 Repræsentativitet og vægte

5.2.3 Selektiv bias

5.3 RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN

5.3.1 Fælles beslutning – men flere mænd ville vælge

anderledes i dag

5.3.2 Forældrenes overvejelser OM fordeling af barsel

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

5.3.3 Komplicerede regler er en barriere i sig selv for en mere

ligelig fordeling af barsel

5.3.4 Øremærket ORLOV til fædre

5.4 OPSUMMERING

KAPITEL 6 – GENNEMFØRELSE AF EU’S NYE

FORÆLDREORLOVSDIREKTIV VED EN LIGESTILLINGSFREMMENDE

REFORM

6.1 GENNEMFØRELSE AF DET NYE FORÆLDREORLOVSDIREKTIV UDEN EN

REFORM AF DE DANSKE BARSELSREGLER

6.2 EN LIGESTILLINGSFREMMENDE REFORM AF DE DANSKE

BARSELSREGLER

6.2.1 Juridiske overvejelser i forbindelse med en ligestillingsfremmende

reform af de danske barselsregler

6.2.2 andre overvejelser i forbindelse med en ligestillingsfremmende reform

af de danske barselsregler

KAPITEL 7 – ANBEFALINGER

FREMME LIGESTILLING OG SAMTIDIG SIKRE SELVBESTEMMELSE

SÆRLIG BESKYTTELSE AF DEN FØDENDE FORÆLDER

INKLUSION AF FORSKELLIGE FAMILIEFORMER

ENGLISH SUMMARY

NOTER

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

KAPITEL 1

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

I Danmark er det fortsat mødrene, der afholder langt størstedelen af orloven i

familierne i forbindelse med et barns fødsel. Ifølge tal fra Danmarks Statistik

tager fædre i gennemsnit 32 dages orlov, mens mødre tager ca. 10 måneder.

Sammenligner man med vores nordiske naboer, ligger danske fædre helt i bunden.

En øremærket orlovsmodel til fædre bliver i Danmark ofte fremsat som en

væsentlig vej til at sikre en mere ligelig fordeling af orloven mellem forældrene

og dermed opnå mere ligestilling mellem mænd og kvinder. Det vil give fædre en

mere fremtrædende rolle som omsorgspersoner for børnene og styrke mødrenes

tilknytning til arbejdsmarkedet, som vil være fremmende for både løn- og

karriereforhold.

Spørgsmålet om øremærket orlov til fædre aktualiseres af et nyt EU-direktiv, som

forpligter medlemsstaterne til at indføre to måneders øremærket orlov til begge

forældre inden august 2022. Med implementeringen af det nye EU-direktiv er

der en unik mulighed for at gentænke og reformere reglerne på barselsområdet i

Danmark med henblik på at sikre mere ligestilling mellem kønnene.

1.1 RAPPORTEN KORT FORTALT

Med denne undersøgelse, som består af tre analyser, sætter Institut for Menneske-

rettigheder fokus på barselsfordelingen mellem fædre og mødre og gennemgår de

regler, der gælder på området.

I den første del gennemgår vi på baggrund af data fra Danmarks Statistik, hvor

meget orlov fædre og mødre afholder i dag, herunder særligt udviklingen i fædres

orlov over tid.

I den anden del præsenterer vi resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse

baseret på over 2.000 besvarelser om forældres fordeling af orlov og årsager til

disse valg.

I den tredje del gennemgår vi med henvisning til det juridiske notat ”En lige-

stillingsfremmende reform af danske barselsregler” (Institut for Menneske-

rettigheder, 2020) de juridiske argumenter for, hvorfor vi bør gennemføre det nye

EU-direktiv ved en reform af de danske barselsregler, der fremmer ligestilling og

samtidig sikrer mere selvbestemmelse til forældrene.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

1.2 RAPPORTENS HOVEDFUND

Store forskelle i fædres orlovsmønstre

Der er, når man kigger på eksisterende data fra Danmarks Statistik, stor forskel

på, hvilke fædre der afholder orlov, og hvor meget orlov de afholder. Forskellene

kommer til udtryk både regionalt, i forhold til familiestatus, uddannelsesniveau,

branche, og om man er offentligt eller privat ansat. Mens fædre i gennemsnit tager

ca. én måneds orlov, var der i 2018 23 % af fædrene, der slet ingen orlov tog.

Ansættelsesforhold

har betydning for, hvor meget orlov fædre tager. Hvor

kvindelige topledere og selvstændige tager mindst orlov, tager mandlige topledere

og lønmodtagere mest.

Geograﬁ

har også stor betydning for fædres afholdelse af orlov. Mens fædre i

København næsten fordobler antallet af afholdte orlovsdage mellem 2003 og

2018, så er udviklingen mere flad over perioden for de to landsdele Nordjylland og

Vest- og Sydsjælland.

Uddannelsesniveau

påvirker også i høj grad udviklingen. Her ser vi, at udviklingen i

perioden 2003-2018 år er størst for fædre med lang videregående uddannelse

– antallet af dage på orlov næsten fordobles – mens udviklingen står stille for

fædre uden ungdomsuddannelse.

Spørgeskemaundersøgelse blandt fædre og mødre

Institut for Menneskerettigheder har udført en spørgeskemaundersøgelse blandt

ca. 2.100 forældre. Besvarelserne er indsamlet af Epinion.

I spørgeskemaundersøgelsen spørger vi ind til, hvordan forældre har fordelt orlov

imellem sig, hvilke overvejelser de har gjort sig, og hvilke barrierer de oplever

der er, når orloven skal fordeles. Vi spørger også ind til reglernes kompleksitet,

holdninger til øremærket orlovsordning, og hvordan man ville fordele orloven i dag,

hvis man kunne gøre det om.

Mænd ville tage mere orlov i dag

29 % af kvinderne ville fordele orloven anderledes i dag, hvis forudsætningerne var

de samme, mens det samme gælder for hele 42 % af mændene. Det vidner om et

stigende ønske fra fædrene om at ville holde mere orlov med deres børn.

Fars orlov er noget, der tages fra mor

En af forklaringerne på, hvorfor fædrene ikke har holdt mere orlov, er ifølge

respondenterne, at mors orlov anses for at være en rettighed, mens fars orlov

samtidig bliver omtalt som noget, der tages fra mor. Der er altså blandt mange

kvinder og mænd en stærk forestilling om, at orlov som udgangspunkt er en

rettighed, der tilhører mor, og denne forestilling spænder ben for en øget

orlovsandel til fædrene.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

Komplekse regler er en barriere i sig selv

42 % af respondenterne er enige i, at barselsreglerne er komplekse og i sig selv

udgør en barriere for en mere ligelig fordeling af orloven mellem forældrene

– alene af den årsag at reglerne er for svære at forstå. Det peger på, at mindre

kompleksitet i reglerne på området i sig selv vil kunne have en positiv effekt på en

mere ligelig fordeling af orloven mellem forældrene.

Fædre ville have gjort brug af øremærket orlov, hvis det fandtes

Selvom forældre generelt er skeptiske overfor statens indblanding i barsels-

fordelingen, ville hver tredje far ønske, at han havde holdt mere orlov, og ca. 70

% svarer, at de sandsynligvis ville have afholdt to måneders orlov, hvis den var

øremærket til faren. Lidt færre mødre vurderer, at deres partner ville have afholdt to

måneders øremærket orlov, sammenlignet med de mandlige respondenters egen

vurdering. En øremærket orlovsordning opleves således som et positivt tiltag af

fædre især.

En ligestillingsfremmende reform af barselsreglerne

Gennemførelsen af det nye EU-direktiv giver en oplagt mulighed for at nytænke de

nuværende barselsregler. Det er kravet om to måneders orlov (svarende til ni uger)

med ydelse til hver af forældrene, der er i fokus, når det nye forældreorlovsdirektiv

skal gennemføres i dansk ret. Hvis forældreorlovsdirektivet gennemføres uden en

reform, er der udsigt til, at 18 nye uger vil blive øremærket forældrene med ni uger

til hver. Dette vil betyde, at vi i Danmark får en ufleksibel barselsorlovsordning, som

fastlåser de øremærkede uger til forældrene på en ikkeligestillingsfremmende

måde.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at gennemførelsen af det nye

forældreorlovsdirektiv sker ved en ligestillingsfremmende reform af de danske

barselsregler. En reform af barselsreglerne, der i højere grad sikrer mere

ligestilling og mere selvbestemmelse til forældrene samt inklusion af forskellige

familieformer. Det vil medføre en større valgfrihed for forældrene, samtidig med

at det vil forenkle reglerne. Alt sammen i tråd med det nye forældreorlovsdirektivs

formål: at kvinder hurtigere reintegreres på arbejdsmarkedet, og at omsorgs-

forpligtelserne i familierne deles mere ligeligt.

1.3 ANBEFALINGER

Institut for Menneskerettigheder har følgende anbefalinger til en reform af de

danske barselsregler, der har som formål at styrke ligestilling mellem kønnene og

selvbestemmelse i familierne.

Anbefalingerne er målrettet mod regeringen, herunder Beskæftigelsesministeriet

og det af Beskæftigelsesministeriet nedsatte Implementeringsudvalg med

deltagelse af arbejdsmarkedets parter.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

FREMME LIGESTILLING OG SAMTIDIG SIKRE SELVBESTEMMELSE

Gennemføres det nye forældreorlovsdirektiv med en reform, hvor der sker en

ligelig fordeling af de øremærkede uger efter fødslen til hver forælder, vil det

være med til at sikre, at den ikkefødende forælder både får ret til og tilskyndes

til at tage en større del af orloven. Det vil motivere til en mere ligelig fordeling

af omsorgsforpligtelserne i familien og sikre, at kvinders reintegration på

arbejdsmarkedet efter fødslen forbedres.

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ANBEFALER:

•

Lige fordeling af øremærkede uger efter fødslen:

At der indføres en lige fordeling af øremærkede uger med ydelse efter fødslen,

fx 11 øremærkede uger til henholdsvis den fødende forælder og den ikkefødende

forælder. Til sammenligning er der 13 øremærkede uger til hver af forældrene

i Sverige og 15 øremærkede uger til hver af forældrene i Finlands kommende

reform.

•

Lige fordeling af ikkeøremærkede uger efter fødslen:

At forældrene får en pulje af ikkeøremærkede uger med ydelse efter fødslen,

som de frit kan dele imellem sig, fx 26 uger.

• At det overvejes, om der skal indføres et yderligere ligestillingsfremmende tiltag

i form af at opdele de ikkeøremærkede uger med ydelse efter fødslen ligeligt

(en reservation), så den fødende forælder og den ikkefødende forælder har

lige mange uger hver, fx 13 uger (26 uger delt i to). Disse uger bør være fuldt

overdragelige, men ved at reservere dem til henholdsvis den fødende og den

ikkefødende forælder vil begge forældre aktivt skulle tage stilling til, om de vil

afholde eller overdrage ugerne.

•

Færre orlovstyper:

At reglerne bygges op omkring færre orlovstyper, fx graviditetsorlov til den

fødende forælder inden fødslen og øremærket forældreorlov og ikkeøremærket

forældreorlov til forældrene efter fødslen.

SÆRLIG BESKYTTELSE AF DEN FØDENDE FORÆLDER

Den fødende forælder er særligt udsat i perioden op til fødslen. På samme måde

som de nugældende barselsregler har regler om fire ugers graviditetsorlov, bør den

fødende forælder have en særlig beskyttelse med henvisning til graviditeten og

forberedelsen op til fødslen.

Derudover bør det særlige forhold mellem den fødende forælder og barnet i

perioden efter fødslen beskyttes ved at give den fødende forælder en ret til fravær

i perioden efter fødslen. Denne fraværsret er ikke en øremærkning til den fødende

forælder, men en rettighed, som den fødende forælder kan give afkald på.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ANBEFALER:

•

Graviditetsorlov til beskyttelse af den fødende forælder inden fødslen:

At den fødende forælder gives en særlig pulje af uger til graviditetsorlov med

ydelse inden fødslen i minimum fire uger. Disse særlige uger bør være udover

den fødende forælders øremærkede uger efter fødslen. I Finlands kommende

reform opereres der med en særlig pulje uger med graviditetsydelse til den

fødende forælder.

•

Ret til fravær til beskyttelse af den fødende forælder efter fødslen:

At den fødende forælder gives en ret til fravær lige efter fødslen i minimum 10

uger, hvoraf to af ugerne er obligatoriske for den fødende forælder at afholde. De

afholdte uger skal fratrækkes den fødende forælders øremærkede forældreorlov

efter fødslen.

INKLUSION AF FORSKELLIGE FAMILIEFORMER

Der eksisterer i dag efter de nugældende regler fire forskellige typer af orlov, hvor

moren har langt de fleste øremærkede uger sammenlignet med far/medmor.

Risikoen bliver, at det alt for ofte bliver standardløsningen, hvor mor tager mest, der

vælges, uagtet forældrenes reelle ønsker til fordeling af orloven.

Det er dog ikke alle familier, der i dag består af mor, far og barn. Familier består

i dag af fx enlige forældre, LGBTI+-personer eller regnbuefamilier, hvor der

er flere sociale forældre. Det er derfor afgørende, at der i forbindelse med en

reform af de danske barselsregler tages højde for forskellige familieformer

og forældrekonstellationer, så alle kan nyde mest mulig selvbestemmelse og

fleksibilitet, når familierne skal have orlov i forbindelse med et barns fødsel.

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ANBEFALER:

•

Kønsneutrale regler:

At reglerne gøres kønsneutrale, så de i højere grad omfatter de forskellige

familieformer, som findes i dag, fx ved at ændre terminologien ”mor” til ”den

fødende forælder” og ”far/medmor” til ”den ikkefødende forælder”. Disse termer

anvendes også i de svenske barselsregler.

•

Orlov til nærtstående:

At der indføres yderligere tiltag, som sikrer, at en nærtstående til den fødende

forælder kan afholde to ugers orlov i forbindelse med fødslen, når den fødende

forælder er den eneste forældremyndighedsindehaver ved fødslen. De svenske

barselsregler muliggør også, at en nærtstående kan afholde 10 dages orlov, hvis

den fødende forælder er enlig.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

KAPITEL 2

INTRODUKTION

I Danmark er det fortsat mødrene, der afholder langt størstedelen af orloven i

familierne. Ifølge tal fra Danmarks Statistik tager fædre i gennemsnit 32 dages

orlov. Det er en lille stigning i fædres orlov på ca. 3 dage siden 2015.

Samlet set

svarer det dog kun til 10 % af den samlede orlov.

Sammenligner man med vores nordiske naboer, ligger danske fædre også helt i

bunden. Fædre i Sverige, Norge og Island tager til sammenligning mellem 20 % og

30 % af orloven.

Dette kan skyldes, at orlovsordningen i de øvrige nordiske lande

øremærker en del specifikt til fædrene, som varierer fra ni uger til tre måneder.

Forskningen peger nemlig på, at en individuel rettighed som øremærket orlov får

fædre til at tage mere orlov og også er mere effektivt til at tilskynde dette, end

økonomiske incitamenter er.

En øremærket orlovsmodel til fædre bliver i Danmark ofte fremsat som en

væsentlig vej til at sikre en mere ligelig fordeling af orloven mellem forældrene og

dermed opnå mere ligestilling mellem mænd og kvinder.

Sikringen af en mere ligelig fordeling af orloven mellem forældrene vil

eksempelvis kunne rykke ved de fastlåste forestillinger om mødre som primære

omsorgspersoner i børns liv og således også være medvirkende til at styrke mænds

rolle og identitet som fædre. Hvis flere fædre med tiden afholder mere orlov, vil

det også påvirke arbejdspladsens normer og arbejdsgiveres holdninger til orlov i

en mere positiv retning og fremme en arbejdspladskultur, hvor det er legitimt for

mænd at holde orlov.

En øremærket orlovsmodel vil således være medvirkende til at give fædre en

mere fremtrædende rolle som omsorgsperson for børnene og styrke mødrenes

tilknytning til arbejdsmarkedet, som vil være fremmende for både løn- og

karriereforhold.

Spørgsmålet om øremærket orlov til fædre aktualiseres af et nyt EU-direktiv

(2019/1158 – direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og

omsorgspersoner),

som blandt andet forpligter medlemsstaterne, herunder

Danmark, til at indføre to måneders øremærket orlov til begge forældre inden

august 2022.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

Med implementeringen af det nye EU-direktiv opstår der en unik mulighed for at

gentænke og reformere reglerne på barselsområdet i Danmark med henblik på at

sikre mere ligestilling mellem kønnene.

Institut for Menneskerettigheder ønsker med denne rapport at give input til den

nuværende implementeringsproces og bidrage med konkrete anbefalinger til,

hvordan en gennemførelse af det nye forældreorlovsdirektiv kan udmønte sig i

barselsreglerne på en måde, der fremmer ligestilling mellem kønnene.

Det er instituttets vurdering, at der bør foretages en reform af de nuværende

danske barselsregler, som fremmer ligestillingen mellem kønnene, og samtidig

sikrer mere selvbestemmelse til forældrene samt sikrer inklusion af forskellige

familieformer.

2.1 RAPPORTENS OPBYGNING

Rapporten består af tre analyser, der præsenteres i kapitel 4-6 og leder frem til

rapportens konklusion og anbefalinger i kapitel 7.

Delanalyserne består af følgende:

Kort gennemgang af statistik for afholdt orlov i Danmark

I kapitel 4 vil vi kort gennemgå mødre og fædres orlov og se nærmere på

udviklingen af særligt fædres orlov over tid. Vi gennemgår kort, hvordan fædres

orlov varierer efter uddannelsesniveau og geografi, og hvordan den gennemsnitlige

orlov, som fædre tager, har udviklet sig i perioden 2003-2018.

Spørgeskemaundersøgelse blandt mødre og fædre

I kapitel 5 præsenteres resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse om

forældres fordeling af orlov og årsager til disse valg. Fordeling af orlov er i høj

grad også en forhandling mellem forældrene, der sker på baggrund af mange

faktorer. Udover de strukturelle og økonomiske forhold, der kan forhindre mænd

i at tage mere orlov, er det også vigtigt at forstå, hvilke familiære eller personlige

betragtninger, der ligger til grund, når familier skal beslutte, hvordan orloven skal

fordeles.

Juridiske overvejelser vedrørende gennemførelsen af EU's nye

forældreorlovsdirektiv

I kapitel 6 præsenteres en juridisk analyse, som gennemgår de danske regler på

området og EU's nye forældreorlovsdirektiv med det formål at pege på, hvordan

direktivet kan implementeres på en måde, der fremmer ligestilling mellem

kønnene. Kapitlet bygger på det juridiske notat ”En ligestillingsfremmende

reform af danske barselsregler” (Institut for Menneskerettigheder, 2020),

der

undersøger, om der juridisk set er lagt hindringer i vejen for en reform af de danske

barselsregler. I det juridiske notat konkluderer vi, at dette ikke er tilfældet.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

I kapitel 6 redegør vi for de centrale argumenter for, at implementeringen af

direktivet i dansk ret bør ske gennem en ligestillingsfremmende reform. For en

mere dybdegående analyse henvises til det juridiske notat.

2.2 ANVENDTE BEGREBER

Der anvendes i rapportens forskellige kapitler ikke helt de samme begreber, idet

der indenfor både den eksisterende lovgivning og i hverdagssproget anvendes

forskellige begreber om disse emner.

Det skal dog indledningsvist præciseres, at vi i rapportens anbefalinger om

mere inklusion af forskellige familieformer foreslår, at barselsreglerne gøres

kønsneutrale ved at ændre begreberne ”mor” til ”den fødende forælder” og ”far/

medmor” til ”den ikkefødende forælder”, så de i højere grad omfatter de forskellige

familieformer, som findes i dag.

Vi vil i dette afsnit – og i indledningen til hvert kapitel – redegøre nærmere for de

begreber, der anvendes i de enkelte kapitler.

I kapitel 3 gennemgås de nugældende barselsregler. Her anvendes begreberne,

som de fremgår af loven. Begreberne ”mor” anvendes for den fødende forælder, og

”far/medmor” for den anden forælder.

”Fædreorlov” anvendes som betegnelse for den to-ugers orlov, der er øremærket

far eller medmor i forbindelse med fødslen.

I de nugældende barselsregler findes fire typer af orlov: graviditetsorlov,

barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov. Orlovstyperne vil dermed blive benævnt

efter type i kapitel 3.

I kapitel 4 og 5 anvendes begreberne ”barsel” og ”barselsorlov” gennemgående

og som ligestillede begreber for forældres orlov i forbindelse med at være blevet

forældre. Disse begreber er blevet anvendt i spørgeskemaundersøgelsen, idet

begreberne er de mest gængse og almindeligt anvendte blandt danske forældre i

daglig tale. For at undgå at komplicere spørgsmålene unødigt har vi derfor anvendt

en samlet betegnelse for forældres orlov. Dette på trods af at ”barselsorlov” efter

de nugældende barselsregler alene er den 14-ugers orlov, som den fødende

forælder kan holde i forbindelse med barnets fødsel.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

KAPITEL 3

KORT OM LOVE OG REGLER

EU’s graviditetsdirektiv

og ”EU’s gamle forældreorlovsdirektiv”

danner grundlag

for de nuværende danske barselsregler. Reglerne om barsel er komplekse og

svære at finde rundt i – fordi reglerne blandt andet er reguleret i barselsloven,

i kollektive barselsaftaler og i nogle tilfælde på de enkelte arbejdspladser. Det

er reglerne i barselsloven, som er i fokus i denne rapport, hvorimod retten til

barselsorlov efter kollektive aftaler og overenskomster ikke vil blive beskrevet

nærmere.

I dette kapitel gennemgås de nugældende barselsregler, hvorfor begreberne ”mor”

og ”far/medmor” vil blive anvendt, som begreberne fremgår af loven.

3.1 DE NUGÆLDENDE DANSKE BARSELSREGLER

I de nugældende danske barselsregler har forældre dels ret til fravær, dels ret til

barselsdagpenge. De to rettigheder følges ikke ad, idet retten til fravær er mere

omfattende end retten til at modtage barselsdagpenge. Hvis forældrene udnytter

deres fraværsret fuldt ud og lægger orloven i forlængelse af hinanden, kan barnet

blive halvandet år gammelt, før fraværsretten er opbrugt.

Danske forældre har efter de nugældende barselsregler tilsammen ret til

52 ugers orlov med barselsdagpenge. Der er dog krav til, hvornår man er

berettiget til barselsdagpenge, blandt andet skal der være en vis tilknytning

til arbejdsmarkedet. Nærmere bestemt stilles der krav om, at man opfylder et

beskæftigelseskrav (barselslovens § 2). Barselsloven indeholder bestemmelser om

beskæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 og selvstændige erhvervsdrivende i

§ 28. Dette vil vi ikke komme nærmere ind på i denne rapport.

I Danmark er orloven opdelt i fire orlovstyper: graviditetsorlov, barselsorlov,

fædreorlov og forældreorlov.

GRAVIDITETSORLOV

I barselslovens § 6, stk. 1, fremgår, at en gravid kvinde har ret til fravær i fire uger

inden fødslen. Dette kaldes graviditetsorlov. Det følger af barselslovens § 20, at den

gravide kvinde har ret til barselsdagpenge under graviditetsorlov. Disse fire uger er

øremærket moren.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

BARSELSORLOV

I barselslovens § 7, stk. 1, fremgår, at moren har ret og pligt til fravær i de to første

uger efter en fødsel, og herefter har hun ret til fravær i yderligere 12 uger. Det følger

af barselslovens § 20, at moren har ret til barselsdagpenge under barselsorloven.

Disse i alt 14 uger er øremærket moren.

FÆDREORLOV

Barselslovens § 7, stk. 3, jf. § 20, giver en far eller en medmor ret til fravær i to uger

med barselsdagpenge i forbindelse med fødslen og indenfor de første 14 uger efter

fødslen. Disse to uger er øremærket faren eller medmoren.

FORÆLDREORLOV

De gældende danske regler i barselslovens § 9 giver mor og far/medmor ret til 32

ugers fravær hver i form af forældreorlov. Det svarer til syv måneders fravær.

Det følger af den nugældende barselslovs § 21, stk. 1, at mor og far/medmor i alt

har 32 ugers barselsdagpenge til deling i forældreorlovsperioden.

De 32 ugers forældreorlov med ydelse er ikke øremærket nogen af forældrene,

men kan frit deles.

3.2 DEN SÆRLIGE BESKYTTELSE AF MOREN

Dansk ret indeholder en række bestemmelser, som sikrer, at moren/den gravide har

en særlig beskyttelse i forbindelse med graviditet og fødsel.

Den særlige beskyttelse fremgår først og fremmest af barselslovens § 6, stk. 1, og

7, stk. 1, hvor moren/den gravide har en øremærket ret til fire ugers graviditetsorlov

inden fødslen og 14 ugers barselsorlov efter fødslen. Derudover fremgår det af

barselslovens § 6, stk. 2, at en gravid kvinde har ret til fravær under graviditet, fx hvis

der er en særlig helbredsrisiko ved at arbejde eller i forbindelse med forebyggende

graviditetsundersøgelser. Funktionærlovens § 7 indeholder også regler om

uarbejdsdygtighed i forbindelse med graviditet.

Den særlige beskyttelse fremgår imidlertid også af en række omkringliggende love,

fx beskyttes kvinder mod forskelsbehandling i forbindelse med graviditet og under

kvinders 14 ugers fravær efter fødslen i følgende love:

• Ligebehandlingslovens § 1, stk. 2

• Ligebehandlingsloven i forbindelse med forsikring, pension og lignende

finansielle ydelser § 3 a, stk. 1

• Ligelønslovens § 1 a, stk. 1.

Der er dertil en mulighed for indførelse eller opretholdelse af gunstigere

bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og

moderskab i ligestillingslovens § 3 a.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

3.3 EU’S NYE FORÆLDREORLOVSDIREKTIV

Den 20. juni 2019 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktivet om balance

mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner – også kaldet det

nye forældreorlovsdirektiv. Det nye forældreorlovsdirektiv ophæver det gamle

forældreorlovsdirektiv.

Medlemslandene skal gennemføre direktivet i national ret

senest den 2. august 2022.

Direktivet indeholder, udover elementet om to måneders øremærket forældreorlov

til hver af forældrene, blandt andet også krav om fem arbejdsdages omsorgsorlov

om året og fleksible arbejdsordninger.

Herudover opstiller direktivet også en

række krav, som allerede er en del af dansk ret, fx et krav om to ugers øremærket

orlov til faren eller en tilsvarende forælder, som anerkendes efter national ret,

et krav om en individuel ret til fravær i form af en forældreorlov i fire måneder.

Det nye i EU-direktivet, set med danske øjne, er kravet om to måneders øremærket

barsel til begge forældre, der ikke kan overdrages fra den ene forælder til den

anden (artikel 5, stk. 2). De to måneder kan oversættes til ni uger. Derudover skal de

ni uger være med løn eller ydelse (artikel 8).

Formålet med at sikre to måneders øremærket forældreorlov til hver forælder er

blandt andet at bidrage til øget ligestilling mellem kønnene ved at:

fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, tilskynde til en ligelig

fordeling af omsorgsforpligtelser mellem mænd og kvinder og mindske

forskellen i mænds og kvinders indkomst og løn.

I denne rapport henviser vi til direktivet som ”EU-direktivet” eller ”det nye

forældreorlovsdirektiv”.

I kapitel 6 vil vi se nærmere på gennemførelsen af det nye forældreorlovsdirektiv,

og vi undersøger, hvordan en reform af de danske barselsregler kan fremme

ligestillingen og samtidig sikre mere selvbestemmelse i tråd med direktivets

formål.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

KAPITEL 4

SÅDAN FORDELES ORLOVEN BLANDT MØDRE OG

FÆDRE I DANMARK

Før præsentationen af spørgeskemaundersøgelsens resultater vil vi kort

gennemgå, hvor meget orlov mødre og fædre i dag afholder, hvordan det har

udviklet sig over tid, og hvordan fædres orlov varierer i Danmark afhængigt af

blandt andet geografi og uddannelsesniveau.

Gennemgangen baserer sig på offentligt tilgængelige data fra Danmarks Statistik

(Statistikbanken). Da Danmarks Statistik ikke opgør afholdt barselsorlov særskilt

for medmødre, vil vi i dette afsnit alene opgøre afholdt barselsorlov for henholdsvis

mødre og fædre, som kategorierne fremgår hos Danmarks Statistik.

Mødre skal

således her forstås som den fødende forælder, og fædre som den ikkefødende

forælder, der både kan være far eller medmor.

Som nævnt tidligere anvendes i dette kapitel begreberne ”barsel” og ”barselsorlov”

som betegnelser for forældres orlov i forbindelse med at være blevet forældre.

4.1 UDVIKLINGEN I FORÆLDRES BARSELSORLOV OVER TID

I dag holder fædre i gennemsnit 32,5 dages barselsorlov i barnets første leveår. Det

svarer til ca. 10 % af den samlede afholdte barsel. Mens danske mødre afholder ca.

90 % svarende til ca. 280 dage eller ca. 10 måneder, jf. tabel 1.

I tabellen er kun vist tal for de familier, hvor begge forældre er

barselsdagpengeberettigede. Det er en stigning på ca. tre dage siden 2015.

TABEL 1: FORDELING AF ORLOV MELLEM MØDRE OG FÆDRE I 2015-2018,

NÅR BEGGE FORÆLDRE ER DAGPENGEBERETTIGEDE.

År

2015

2016

2017

2018

Fædre (antal dage)

Mødre (antal dage)

283

282

Fædres barsel i %

10 %

Mødres barsel i %

91 %

90 %

Afholdt barselsorlov med barselsdagpenge i barnets første leveår. Fædre i familier, hvor begge forældre har ret til

barselsdagpenge. Kilde: DST (BARSEL04) via statistikbanken.dk.

Figur 1 viser udviklingen i det gennemsnitlige antal dages barsel, som fædre

tager fra 2003 til 2018. I 2015 lavede Danmarks Statistik om på måden, de opgør

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

afholdt barselsorlov på. Det betyder, at antal dage før og efter 2015 ikke er

direkte sammenlignelige, men tendensen er alligevel klar. Over de sidste 15 år er

udviklingen i antal dage, som far tager orlov, steget stødt, men svagt, jf. figur 1.

FIGUR 1: FÆDRES ORLOV OVER TID, 2003-2018.

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde: Barsel01 og Barsel04 – Danmarks Statistik. Gennemsnitligt antal afholdte dage med barselsdagpenge

for fædre med ret til barselsdagpenge. Opgørelsesmetoden blev ændret i 2015, hvorfor der er tal for 2015 efter

gammel og ny opgørelsesmetode.

4.1.1 STORE FORSKELLE I FÆDRES ORLOVSMØNSTRE

Vi ved fra andre undersøgelser, at der er stor forskel på, hvilke fædre der afholder

orlov, og hvor meget orlov de afholder.

Forskellene kommer til udtryk både

regionalt, i forhold til familiestatus, uddannelsesniveau, branche, og om man er

offentligt eller privat ansat. Mens fædre i gennemsnit tager ca. én måneds orlov,

var der i 2018 hele 23 %, der ingen orlov tog.

De grupper af fædre, som derimod

tager relativt mere orlov, er yngre fædre, lønmodtagere og offentligt ansatte,

højtuddannede, gifte/samlevende og partnere til kvinder med høj indkomst.

Ansættelsesforhold

Fædres ansættelsesforhold har større betydning for, om han tager orlov, end

mødres ansættelsesforhold har.

Hvor kvindelige topledere og selvstændige

tager mindst barsel, tager mandlige topledere og lønmodtagere mest. Derudover

er mængden af den afholdte orlov selvfølgelig bestemt af, om fædrene har ret

til orlov, og dette kan afhænge af fx arbejdsmarkedstilknytning og branche. I de

følgende afsnit vil vi derfor se på den gennemsnitlige mængde afholdt orlov,

uanset om fædrene er barselsdagpengeberettigede eller ej, og fokusere på

betydningen af uddannelse og landsdel.

Geograﬁske forskelle

Figur 2 nedenfor viser, at mens fædre i Vest- og Sydsjælland i gennemsnit holder

20 dages orlov, så holder fædre i København by næsten dobbelt så meget, ca. 38

dage. Generelt set holder fædre i Jylland mindst orlov, mens fædre fra Sjælland,

med undtagelse af Vest- og Sydsjælland, holder mest orlov.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

FIGUR 2: ANTAL DAGE PÅ ORLOV (FÆDRE) I 2018.

38,4

29,6

28,1

27,7

27,3

25,6

23,6

21,9

21,6

21,2

20,5

sjæ

Kø

-o

Kilde: Barsel04 – Danmarks Statistik. Gennemsnitligt antal afholdte dage med barselsdagpenge, uanset ret til

barsel.

I figur 3 nedenfor ser vi på udviklingen i afholdte barselsdage fra 2003 til 2018 og

de relative forskelle mellem fædre i de forskellige regioner i Danmark.

Mens fædre i København næsten fordobler antallet af afholdte barselsdage

over de viste 15 år, så er udviklingen mere flad over perioden for de to landsdele

Nordjylland og Vest- og Sydsjælland (stigning på ca. 40 %). Figuren illustrerer, at

udviklingens fart – mod flere afholdte dages barsel – afhænger af, hvor i landet

fædrene er bosat, og at fædrebarsel i høj grad stadig er et storbyfænomen.

Med andre ord er de regionale forskelle blevet større med tiden. Det betyder

simpelthen langt mere, hvor fædrene er bosat i dag, i forhold til længden af den

orlov, de holder, end det gjorde tidligere.

Kø

sjæ

lla

jyl

jæ

lla

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

FIGUR 3: ANTAL DAGES ORLOV (FÆDRE). UDVIKLINGEN I

UDVALGTE LANDSDELE FRA 2003 TIL 2018.

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

København

Østjylland

Nordsjælland

Nordjylland

Vest- og Sydsjælland

Kilde: Barsel01 og Barsel04 – Danmarks Statistik. Udvalgte landsdele. Gennemsnitligt antal afholdte dage med

barselsdagpenge, uanset ret til barsel. Opgørelsesmetoden blev ændret i 2015, hvorfor der er tal for 2015 efter

gammel og ny opgørelsesmetode.

Uddannelsesniveau

Men udviklingen påvirkes også i høj grad af fædrenes uddannelsesniveau, hvilket

figur 4 nedenfor viser.

Her ser vi, at udviklingen over de 15 år er størst for fædre med lang videregående

uddannelse – antallet af dage næsten fordobles – mens udviklingen står stille for

fædre uden ungdomsuddannelse. En del af forskellen kan skyldes, at en større del

af fædre uden en ungdomsuddannelse ikke har optjent ret til barselsdagpenge.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

FIGUR 4: ANTAL DAGES ORLOV (FÆDRE). UDVIKLINGEN FORDELT

PÅ FÆDRES UDDANNELSESNIVEAU FRA 2003 TIL 2018.

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

2012 2013 2014 2015 2015 2016 2017 2018

KVU

MVU

LVU

Ingen ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse

Kilde: Barsel01 og Barsel04 – Danmarks Statistik. Fordelt på uddannelsesniveau. Gennemsnitligt antal afholdte

dage med barselsdagpenge, uanset ret til barsel. Opgørelsesmetoden blev ændret i 2015, hvorfor der er tal for

2015 efter gammel og ny opgørelsesmetode.

Sagt på en anden måde leder fædrene med videregående uddannelser an i

udviklingen mod mere barsel.

Få fædre afholder al orloven

Der findes ingen tal på, hvor mange fædre der tager størstedelen af orloven, men i

familier, hvor mødrene er selvstændige, har lederjob eller høj indkomst – eller hvor

fædrene af andre grunde står for hoveddelen af omsorgsopgaverne i hjemmet – vil

der for familien være mange grunde til, at faren tager en større del af orloven. Tal

fra Danmarks Statistik viser, at der i 2018 var ca. 5.800 familier, hvor faren alene

afholdt orlov i barnets første leveår, svarende til ca. 5 % af alle familier.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

KAPITEL 5

FORÆLDRES HOLDNINGER TIL OG OVERVEJELSER

OM BARSEL

Som beskrevet i kapitel 4 har antallet af orlovsdage for fædre været langsomt

stigende over en lang årrække og varierer alt efter både uddannelse og geografi.

Men de eksisterende tal fortæller os ikke, hvilke bevæggrunde der ligger bag

forældrenes fordeling af orloven.

Derfor har Institut for Menneskerettigheder udført en spørgeskemaundersøgelse

blandt ca. 2.100 forældre. Besvarelserne er indsamlet af Epinion. I undersøgelsen

spørger vi ind til, hvordan forældre har fordelt orloven imellem sig, hvilke

overvejelser de har gjort sig, og hvilke barrierer de oplever der er, når orloven skal

fordeles. Vi spørger også ind til reglernes kompleksitet, holdninger til øremærket

barselsordning, og hvordan orloven ville være fordelt i dag, hvis det kunne gøres

om.

Spørgeskemaundersøgelsens formål er at belyse de bagvedliggende grunde til,

at orloven fordeles, som den gør blandt danske forældre, hvor mødre fortsat tager

størstedelen, samt at belyse, hvilke forhold der skulle være til stede for at øge

fædres andel af orloven.

I dette kapitel anvendes begreberne ”barsel” og ”barselsorlov” gennemgående

og som ligestillede begreber for forældres orlov i forbindelse med at være blevet

forældre. Disse begreber er blevet anvendt i spørgeskemaundersøgelsen, idet

begreberne er de mest gængse og almindeligt anvendte blandt danske forældre i

daglig tale. For at undgå at komplicere spørgsmålene unødigt har vi derfor anvendt

en samlet betegnelse for forældres orlov. Dette på trods af at ”barselsorlov” efter

de nugældende barselsregler alene er den 14-ugers orlov, som den fødende kan

holde i forbindelse med barnets fødsel.

Mødre forstås i denne del som den fødende forælder, og fædre er den ikkefødende

forælder, som ligeledes også kan være en medmor. Det er dog en lille andel

af respondenterne, der har børn med en person af samme køn, hvorfor langt

størstedelen af besvarelserne repræsenterer familier bestående af mor, far og

børn.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

5.1 ANALYSEN VISER ...

ENIGHED I FAMILIERNE – MEN MANGE MÆND VILLE TAGE MERE ORLOV

I DAG

Forældrene giver generelt udtryk for, at de har været enige i, hvordan fordelingen

af orloven har været mellem parrene. 90 % svarer, at de var enige – også selvom

mange ville vælge at gøre det anderledes i dag. 29 % af kvinderne ville fordele

orloven anderledes i dag, hvis forudsætningerne var de samme, mens det samme

gælder for hele 42 % af mændene. Det vidner om et stigende ønske fra fædrene

om at holde mere orlov med deres børn.

FARS ORLOV ER NOGET, DER TAGES FRA MOR

I begrundelserne for, hvorfor fædrene ikke har holdt mere orlov, omtaler flere mors

orlov som en ret, mens fars orlov samtidig bliver omtalt som noget, der tages fra

mor. Blandt mange kvinder og mænd er der således en stærk forestilling om, at

orlov som udgangspunkt er en rettighed for mor, og denne forestilling spænder

ben for en øget barselsandel til fædrene.

ØKONOMI, ARBEJDSSITUATION, KULTUR OG NORMER STÅR I VEJEN

FOR, AT FÆDRE TAGER MERE ORLOV

Økonomi, ansættelsesforhold og ret til orlov spiller en stor rolle i begrundelsen

for fordelingen af mest orlov til mor, men også livsomstændigheder (ledighed,

sygdom) og normative forestillinger om forældreskab, og hvad der vurderes

som bedst for familien og barnet (omsorg, amning, personlige præferencer mv.),

spiller ind. Det ser samtidig ud til, at det er disse faktorer, der står i vejen for, at

fædre tager mere orlov, og det er tydeligt, at det kun er, når mænd befinder sig

under særlige livsomstændigheder, fx økonomisk, socialt, arbejdsmæssigt eller

sundhedsmæssigt, at de tager mere af orloven.

KOMPLEKSE REGLER ER EN BARRIERE I SIG SELV

Størstedelen af respondenterne er enige i, at barselsreglerne er komplekse og i

sig selv udgør en barriere for en mere ligelig fordeling af orlov mellem forældrene

– alene af den årsag at reglerne er for svære at forstå. Det peger på, at en mindre

kompleksitet i reglerne på området i sig selv vil kunne have en positiv effekt på en

mere ligelig fordeling af orloven mellem forældrene.

FÆDRE VILLE HAVE GJORT BRUG AF ØREMÆRKET ORLOV, HVIS DET

FANDTES

Selvom forældre generelt er skeptiske overfor statens indblanding i

barselsfordelingen, ville hver tredje far ønske, at han havde holdt mere orlov, og ca.

70 % svarer, at de sandsynligvis ville have afholdt to måneders orlov, hvis den var

øremærket faren. Lidt færre mødre vurderer, at deres partner ville have afholdt to

måneders øremærket orlov, sammenlignet med de mandlige respondenters egen

vurdering. En øremærket orlovsordning opleves således som et positivt tiltag af

fædre især.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

5.2 METODE OG AFGRÆNSNING

Undersøgelsens data er indhentet via analyseinstituttet Epinion. Det har været

et krav for inklusionen i spørgeskemaundersøgelsen, at respondenten havde

et barn på under 10 år, og at respondenten ved barnets fødsel havde fælles

forældremyndighed med den anden forælder, da undersøgelsen omhandler

forældre, der er omfattet af de nuværende barselsregler. Der kan dog være

respondenter, der efter barnets fødsel er gået fra hinanden, eller familier, hvor én af

forældrene senere har mistet forældremyndigheden. Dette har dog ikke betydning

for undersøgelsens konklusioner.

5.2.1 ANDRE FAMILIEFORMER

På grund af stikprøvens størrelse (ca. 2.100 respondenter) har det ikke været muligt

at lave analyser af andre familieformer som fx soloforældre eller LGBTI+-forældre.

Spørgeskemaundersøgelsen handler derfor i høj grad om forhandling og fordeling

af barsels- og forældreorlov mellem familier bestående af mødre og fædre/

medmødre, der er omfattet af de nuværende barselsregler.

5.2.2 REPRÆSENTATIVITET OG VÆGTE

Når man udfører spørgeskemaundersøgelser, tilstræbes repræsentativitet, hvor

stikprøvens respondenter afspejler den befolkning, som man ønsker at undersøge,

når det kommer til fx køn, alder, geografi og uddannelse. I denne undersøgelse

er befolkningsgruppen, som vi er interesserede i, forældre, der har fået et barn

indenfor de sidste 10 år. Da der ikke findes tal for henholdsvis aldersfordeling,

kønsfordeling og uddannelsesniveaufordeling for netop denne gruppe, tager vi

udgangspunkt i uddannelses- og kønsfordelingen i populationen (ifølge Danmarks

Statistik) for det aldersinterval, som 95 % af vores stikprøve ligger indenfor. Vores

stikprøve er repræsentativ, når det gælder geografisk spredning, men det samme er

ikke tilfældet for køn og uddannelse. Tabellen nedenfor viser fordelingen af køn og

uddannelse for henholdsvis stikprøven og befolkningen.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

TABEL 2: STIKPRØVE OG BEFOLKNING

Baggrund

Procent i

Difference

befolkningen stikprøve

Grundskole

17 %

-13 %

Gymnasiale uddannelser

-1 %

Erhvervsfaglige uddannelser

34 %

21 %

-13 %

Korte videregående uddannelser

10 %

(KVU)

Mellemlange videregående

19 %

26 %

uddannelser (MVU)

Bacheloruddannelser (BACH)

Lange videregående uddannelser

14 %

23 %

(LVU)

Kvinde

50 %

59 %

Mand

50 %

41 %

-9 %

Region Hovedstaden

33 %

31 %

-2 %

Region Midtjylland

23 %

22 %

-1 %

10 %

-1 %

Region Nordjylland

Region Sjælland

14 %

15 %

Region Syddanmark

21 %

23 %

Note: Tabel er leveret af Epinion til Institut for Menneskerettigheder. Baseret på tal hentet fra Danmarks Statistik

af Epinion svarende til aldersfordelingen i stikprøven.

Som tabel 2 viser, er der i stikprøven en underrepræsentation af mænd og personer,

der har henholdsvis grundskole og erhvervsfaglig uddannelse. Vi har derfor valgt at

vægte data på køn og uddannelse for at sikre bedst mulig repræsentativitet i data.

Vægtene er udarbejdet og leveret af Epinion til Institut for Menneskerettigheder.

5.2.3 SELEKTIV BIAS

Selvom man på centrale parametre kan sigte efter repræsentativitet gennem

vægtning, vil der ofte være en vis social selektion eller bias i, hvem der vælger at

besvare et spørgeskema. I dette tilfælde har vi en formodning om, at forældre, der

enten har taget barsel eller har en klar holdning til barsel, vil være mere tilbøjelige

til at udfylde spørgeskemaet.

Gennemsnitligt har fædrene i spørgeskemaundersøgelsen afholdt 1,5 måneders

barsel. Det ligger noget over det egentlige landsgennemsnit på ca. 1 måned. De

kvindelige respondenter har i gennemsnit holdt 10,2 måneder. Dette ligger også en

smule over gennemsnittet for danske mødre (9,8 måneder).

Forskellen kan skyldes flere ting, heriblandt nok hovedsageligt: 1) Den

gennemsnitlige afholdte barsel i stikprøven er baseret på respondentens egen

subjektive hukommelse og ikke antallet af afholdte dage med barselsdagpenge.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

Derfor kan respondenterne måske huske fx flekstid eller ferie afholdt omkring

fødslen som barsel. 2) I spørgeskemaet spørger vi ind til afholdt barsel i løbet af

barnets første to år, hvor gennemsnittet i Danmarks Statistik angår barnets første

år. 3) Der er sandsynligvis en lille bias i, hvilke fædre der har ønsket at deltage i

undersøgelsen, fordi fædre, der enten har afholdt meget barsel eller har en vis

interesse for området, nok er mere tilbøjelige til at deltage.

Med ovenstående forhold in mente vurderer vi, at stikprøvens egentlige længde

på barselsorloven (forstået som periode på barselsdagpenge) vil være nærmere

gennemsnittet i befolkningen, end besvarelserne umiddelbart viser.

5.3 RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN

I det følgende vil vi præsentere respondenternes besvarelser ud fra følgende tre

temaer: overvejelser om fordeling af barsel; komplekse regler som barriere for at

afholde barsel, som man ønsker, samt holdninger til øremærket barsel.

5.3.1 FÆLLES BESLUTNING – MEN FLERE MÆND VILLE VÆLGE ANDERLEDES I

DAG

I undersøgelsen har vi blandt andet spurgt ind til, hvorvidt forældrene var enige

med deres partner/medforælder om fordelingen af orlovsperioden. Overordnet

giver 9 ud af 10 af de adspurgte udtryk for, at de har været enige om fordelingen.

FIGUR 5: HVOR ENIGE ELLER UENIGE VAR DU OG DIN PARTNER/-

MEDFORÆLDER OM FORDELINGEN AF BARSELS-/FORÆLDREORLOV FOR

JERES BARN.

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

68%

22%

Meget enige

Enige

Hverken enige

eller uenige

Uenige

Meget uenige

Antal besvarelser = 2.116.

Tallene vidner om, at barsel i høj grad er en fælles beslutning. Respondenternes

uddybende kommentarer i spørgeskemaet nuancerer dog den enighed, idet der

dels er adskillige faktorer, der har haft betydning for beslutningen (mere herom

i afsnit 5.3.2), dels at idealet blandt forældrene tydeligvis er, at det er en fælles

beslutning, som man oftest tager med tanke på, hvad der er bedst for familien. Det

betyder dog ikke, at alle respondenterne har holdt den barsel, som de ønskede.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

Overordnet set svarer to ud af tre (66 %), at de har holdt den orlov, som de ønskede.

Blandt mændene svarer næsten hver tredje (32 %), at de har holdt mindre, end de

ønskede, mens det er lidt færre blandt kvinderne (22 %).

FIGUR 6: HAR DU HOLDT SÅ MEGET BARSELS-/FORÆLDREORLOV,

SOM DU ØNSKEDE?

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Det jeg ønskede

Mindre end jeg

ønskede

Total

Mere end jeg

ønskede

Mand

Kvinde

Ved ikke

Ikke relevant

3% 2% 5%

5% 6% 4%

3% 2% 3%

32%

27%

22%

61%

66%

57%

Antal besvarelser = 2.116.

Det er også værd at bemærke, at kun 3 % af de adspurgte har holdt mere orlov, end

de ønskede.

Én ting er, om man har afholdt den orlov, man ønskede. Noget andet er, om man

retrospektivt ville gøre det anderledes. Derfor har vi også spurgt ind til, hvorvidt

respondenterne ville fordele orloven anderledes imellem sig, hvis de skulle gøre

det om, men hvor den jobmæssige og økonomiske situation var den samme.

Figur 7 viser, at samlet set svarer en del flere af mændene, at de ville lave om

på fordelingen af orloven parret imellem (42 %) set i forhold til kvinderne (29

%). Det tyder på, at selvom mændene i udbredt grad rapporterer, at de var enige

om, hvordan de fordelte orloven i forbindelse med det yngste barn, så vil op mod

halvdelen alligevel have valgt anderledes i dag.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

FIGUR 7: VILLE DU LAVE OM PÅ FORDELINGEN AF BARSELS-/-

FORÆLDREORLOVEN, HVIS DU SKULLE PLANLÆGGE DET OM I DAG,

OG JERES ØKONOMISKE OG JOBMÆSSIGE SITUATION VAR DEN

SAMME, SOM DEN VAR, DA DIT YNGSTE BARN BLEV FØDT?

80%

71%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ja, jeg ville afholde

mere og min

partner/medforælder

mindre

Ja, min partner/-

medforælder

ville afholde mere

og jeg mindre

Ja, vi ville begge

afholde mere

65%

58%

19%

12%

8% 6% 10%

15%17%14%

0% 0% 0%

Ja, vi ville begge

afholde mindre

Nej

Total

Mand

Kvinde

Antal besvarelser = 2.116.

Samlet set svarer 19 % af mændene, at de gerne ville have afholdt mere orlov og

deres partner mindre. Tilsvarende svarer noget færre (10 %) af mødrene, at de ville

have afholdt mindre barsel, for at deres partner kunne afholde mere.

Det er bemærkelsesværdigt, at så godt som ingen respondenter svarer, at begge

forældre gerne ville have afholdt mindre orlov, mens en del svarer, at begge parter

ville have afholdt mere. Noget tyder altså på, at forældre generelt set gerne vil

holde mere orlov og tilbringe mere tid sammen med deres børn i de tidlige år,

hvilket er en positiv tendens, der kommer såvel forældre som børn til gode.

5.3.2 FORÆLDRENES OVERVEJELSER OM FORDELING AF BARSEL

Af figur 8 fremgår det, at de tre mest prioriterede begrundelser for, at den ene

forælder (oftest mor) har taget hovedparten af barslen, er 1) økonomiske hensyn,

som 46 % indikerer, 2) at den ene havde et ønske om at afholde størstedelen af

barsels- og forældreorloven, som 41 % indikerer, og 3) at moren havde et ønske om

at amme længst muligt, som 31 % af mødrene indikerer.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

FIGUR 8: GRUNDE TIL, AT DEN ENE FORÆLDER HAR TAGET

HOVEDPARTEN AF BARSELS- OG FORÆLDREORLOVEN

... Det kunne bedre svare sig økonomisk, at jeg/min partner

holdt størstedelen af barsels-/forældreorloven

...Jeg/min partner ønskede at afholde størstedelen af

barsels-/forældreorloven selv

... Jeg ønskede at amme så længe som muligt

... Min partner/jeg ønskede ikke at afholde mere af barsels-

/forældreorloven

... Det var det bedste for barnet, at jeg/min partner gik

hjemme

... For at styrke relationen til mit barn

... Andet

… Min partner/jeg ønskede ikke at være væk fra arbejdet

mere end højst nødvendigt

... Jeg/min partner var bekymret for, at det ville have

negative konsekvenser for min partners karriere

... Vi kunne ikke få pasning til vores barn

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

46%

41%

31%

21%

20%

17%

12%

11%

Antal besvarelser = 1.984. Respondenter, der har angivet, at begge forældre har afholdt lige meget barsel, har ikke

besvaret dette batteri af spørgsmål (i alt 132 besvarelser).

5.3.2.1 Uddybende besvarelser fra forældrene

Vi har bedt forældrene uddybe deres besvarelse om, hvorvidt de var enige i

fordelingen af orloven, og spurgt ind til, hvad der kunne få dem til at holde mere

eller mindre barsel. De forældre, der har holdt mest barsel (oftest mødrene), er

blevet spurgt om, hvad der skulle til, for at de i højere grad delte orloven med deres

partner, og omvendt er de forældre, der har holdt mindst orlov (oftest fædrene),

blevet spurgt om, hvad der kunne få dem til at holde mere.

Afsnittet her bygger på de kvalitative svar fra de åbne svarkategorier i

spørgeskemaet.

I alt har 812 af forældrene, svarende til hver tredje respondent, valgt at kommentere

spørgsmålene i en åben svarboks. Det er udtryk for, at forældrene generelt har gjort

sig tanker om deres barsel, og at de gerne vil dele dem.

Vi udleder af de mange kommentarer overordnet set seks temaer: Fars orlov bliver

noget, der tages fra mor; kulturelle normer; økonomi og praktik; modstand på

arbejdspladsen; familiernes arbejdssituation samt familiens ”tarv”.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

Nedenfor gennemgår vi i vilkårlig rækkefølge forskellige citater for hvert tema. De

forskellige begrundelser er ikke udtømmende, og flere giver udtryk for, at mange

forskellige forhold har haft indflydelse på, hvordan orloven er blevet fordelt.

5.3.2.2 Fars orlov er til forhandling og opleves som noget, der ”tages” fra mor

Det fremgår af både fædrenes og mødrenes besvarelser, at der er en udbredt

forestilling om, at man ikke bør ”tage fra mor”, og flere af fædrene giver også udtryk

for, at de ved at tage mere orlov vil fratage mødrene en del af deres rettighed.

Kommentarerne illustrerer, at mens mors barsel ses som en rettighed og noget

indiskutabelt, er farens orlov noget, som i høj grad er til forhandling.

Jeg ville ønske, at manden ﬁk tre måneders barsel. Som ikke blev taget fra

moderen.”

Kvindelig respondent

Det er vigtigt, at manden også får barsel. Gerne tre måneder, som ikke

bliver taget fra moderens barsel.”

Kvindelig respondent

Som citaterne illustrerer, kommer fars barsel til at være den del af orloven, der er

til forhandling i familierne, og som oftest vil kunne blive udfordret af fx hensyn til

familiens økonomiske situation eller mors ønske om mere barsel. Kort sagt: Hvis

fars orlov både bliver noget, der skal tages fra mor, og noget, der koster mere, er

det så dét værd?

Selvfølgelig ville det have været dejligt med mere tid for min kæreste, men

hans arbejdsliv passer ikke til systemets muligheder, og han ville være nødt

til at lukke sin selvstændige virksomhed for at modtage barselsdagpenge,

hvilket jo er tåbeligt. Ingen af os ønsker/ønskede i øvrigt, at evt. barsel til

far skulle tages fra mors barselstid.”

Kvindelig respondent

En del fædre oplever også, at deres partner, ifølge dem, simpelthen ikke vil afgive

noget af barslen:

Min kone ville have hele barslen.”

Mandlig respondent

Jeg ville gerne have mere end to ugers barsel, men min kone ville ikke

afgive noget af sin barsel.”

Mandlig respondent

Citaterne peger på en tankegang hos mange om, at barslen som udgangspunkt

tilhører moren, og at en lige fordeling dermed kræver, at mor vil afgive barslen.

Det afspejler dog også, at der er nogle fædre, der ikke insisterer på at få større del i

barslen, hvilket dog kan være svært, hvis det opleves som at ”tage” fra den anden.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

5.3.2.3 Kulturelle normer

Flere nævner også i kommentarerne de forventninger, der er til både mor og

far i deres forældreskab – og ikke bare fra arbejdspladsen, men også fra fx

omgivelserne, samfundet og familien.

Min kone følte sig ikke som en rigtig mor overfor andre, hvis hun ikke tog

det meste af barslen.”

Mandlig respondent

Det er ikke så anset i hans familie at holde længere barsel.”

Kvindelig respondent

Det var sådan, det blev bestemt. Det er desværre primært moderen, der

skal have mest barsel – set i lyset af det ’almindelige’ Danmark.”

Mandlig respondent

5.3.2.4

Økonomi og praktik

Den mest hyppige begrundelse, forældre giver i kommentarfeltet, for fordelingen

af orloven er hensynet til praktik og økonomi.

Ansættelsesforhold og løn udgør et vigtigt grundlag for familiernes prioritering

i forbindelse med barselsperioden. Det er ikke overraskende, men for mange

betyder et barn også et pres på økonomien. Flere er måske flyttet i hus, har taget

lån, har andre børn i institution mv., og er på den måde blevet afhængige af at have

det indkomstniveau, som de havde, før de fik børn.

I langt de fleste familier i Danmark tjener manden mest, hvilket også betyder, at

fraværet af fuld løn koster relativt mere, hvis far går på barsel.

Det gav mening, at jeg holdt al orlov, da min samlever har en høj løn og

vi derfor økonomisk ville mærke markant til det, hvis han skulle afholde

barsel.”

Kvindelig respondent

Det handler om økonomi. Hans løn er højere, så det vil være dyrere for os,

hvis han skal holde barsel.”

Kvindelig respondent

5.3.2.5 Modstand på arbejdspladsen

Mange lægger i begrundelsen for, at far ikke har holdt mere orlov, vægt på, at

det ikke var muligt på grund af mandens arbejdsplads. Det er altså ikke alene en

afvejning af, om man økonomisk har overskud til, at far modtager barselsdagpenge

i en periode, men for flere af parrene er det en reel vurdering af, om far overhovedet

kan få lov af arbejdspladsen til at holde orlov.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

Min mand ville aldrig få lov at tage to måneder væk fra virksomheden, og

derfor ville mere barsel til ham blot betyde, at vi skulle holde mere barsel

sammen, fordi han ville kunne holde en uge ad gangen og jeg ikke kan

komme tilbage på arbejde for en uge.”

Kvindelig respondent

Min mand ﬁk to ugers barsel udover de to uger, der ligger hos ham normalt.

Han måtte ikke afholde mere for sit ﬁrma.”

Kvindelig respondent

Han havde ikke lyst til at holde mere, da han så ikke kunne komme tilbage

til sit job.”

Kvindelig respondent

Jeg kunne ikke få orlov fra mit arbejde.”

Mandlig respondent

Det er ikke til at vide, i hvor mange af ovennævnte tilfælde farens arbejdsplads

er blevet adspurgt, men nogle fortæller dog, at de ved anmodning fik nej fra

deres arbejdsplads. Derfor må vi også formode, at det for nogle af fædrene kan

betyde enten en afskedigelse, ringere vilkår eller degradering, hvis de insisterer

på at afholde den ønskede forældreorlov med deres barn. Citaterne illustrerer, at

der stadig eksisterer stærke kulturelle normer på arbejdspladserne, der påvirker,

hvorvidt fædre kan holde barsel eller ej.

5.3.2.6 Arbejdssituationen er udslagsgivende for fordelingen af orloven

I flere familier finder forældrene alternative løsninger på fars orlov i form af ferie og

flekstid, mens fædrene i nogle familier er hjemmegående. Det kan også være øget

fleksibilitet i forbindelse med døgnarbejde eller som selvstændig, der gør, at nogle

har været meget til stede uden at have taget orlov. Fælles for disse situationer er,

at faren kommer mere på banen på grund af de alternative løsninger og fleksible

forhold i jobbet.

Jeg har meget fri grundet mit arbejde og havde rykket en masse ferie fra

året før. Så det gav ingen mening for os, at jeg skulle holde orlov, hvis det

blev modregnet min partners.”

Mandlig respondent

Da vi begge var studerende, var der udtalt grad af ﬂeksibilitet – jeg holdt

ikke barsel, men var i praksis hjemme stort set hele det første år.”

Mandlig respondent

Jeg gik også hjemme udover de 14 dage, idet jeg havde rigtig meget ﬂeks

(to måneder).”

Mandlig respondent

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

For nogle familier, hvor far er hjemmegående eller folke-/førtidspensionist, har det

også givet mening, at mor afholder den barsel, der er til rådighed med fuld løn.

Min daværende ægtefælle og mor til mine to yngste børn er 22 år yngre

end jeg. Jeg er folkepensionist og havde derfor ikke behov for orlov. Jeg har

altid fri.”

Mandlig respondent

Min mand er hjemmegående og derfor ikke berettiget til at holde orlov. Det

ændrer dog ikke ved, at han går hjemme med vores børn, så da jeg holdt

orlov, gik vi begge hjemme sammen.”

Kvindelig respondent

Min mand er hjemmegående, og jeg er ansat i eget ﬁrma, så det gav god

mening for os.”

Kvindelig respondent

Fælles for de fleste af kommentarerne om barselsfordeling er beskrivelsen af

familiens situation eller specifikke livsomstændigheder. Det kan være alt fra fyring

til sygemelding, at man får eneforældremyndighed, eller at der venter en eksamen

på studiet.

Jeg blev sygemeldt med fødselsdepression, og den eneste måde, vi kunne

få det til at hænge sammen på, var, at min mand overtog barsel.”

Kvindelig respondent

Jeg er diagnosticeret med depression, havde hele barslen med nr. 1,

sygemeldt under barsel med nr. 2 og kun de 14 uger tilskrevet moderen

ved den 3.”

Kvindelig respondent

Da jeg er førtidspensionist og ikke selv kunne bruge min barsel, synes jeg,

at det var meget forkert, at min mand ikke kunne bruge [barslen]. Vi var jo

i en situation, hvor det ville have været en kæmpe hjælp. Jeg har jo ikke en

førtidspension for sjov. Og hvis det havde været omvendt – at min mand var

på førtidspension – havde jeg som kvinde kunne holde fuld barsel!”

Kvindelig respondent

Eksemplerne ovenfor illustrerer, at mange familier får brug for fleksibilitet i

barselsperioden, da langtfra alle forældre begge er i job med ret til orlov og de

rettigheder, der følger med.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

5.3.2.7 Familiens tarv

Mange kommentarer går på, at orlov er fordelt, som den er, ud fra barnets og

familiens bedste og altså ud fra devisen at ”det passede bedst til vores familie”.

I disse begrundelser spiller ovenstående temaer selvfølgelig en rolle som fx

prioritering af arbejdsliv og økonomi samt kulturelle normer, men også fx amning

og personlige ønsker/præferencer spiller en stor rolle.

En del giver udtryk for, at mor er og bør være den primære omsorgsperson, og at

amning er noget, som man gerne vil værne om. Andre giver udtryk for, at mor havde

mere lyst til barsel, og/eller at far slet ikke havde lyst til at gå hjemme med barnet.

Fælles er, at de begrunder det med, hvad der har været bedst for både mor, far og

barn.

Faren ønskede ikke at holde mere orlov, da han prioriterede arbejde højere

end familie.”

Kvindelig respondent

Da vores lille datter bliver ammet i stedet for at indtage pulvermælks-

erstatning, hvilket er det bedste for hende, ville det ikke give meget

mening, at faren tog større andel af barsel.”

Kvindelig respondent

Et nyfødt barn/spædbarn har behov for tæt kontakt med sin mor, blandt

andet på grund af amning, men også fordi barnet har ligget i mors mave i ni

måneder. Alt det pop med, at mænd skal have halvdelen af barsel, er ævl

og ikke i barnets tarv/interesse. Der er bare et tættere bånd mor og barn

imellem, og mor skal amme.”

Mandlig respondent

Faren ønsker ikke at gå hjemme i længere tid og trives med at komme lidt

afsted. Til gengæld nyder han fridage sammen med børnene. Jeg derimod

elsker at gå hjemme.”

Kvindelig respondent

I forlængelse af argumentet og de kulturelle forestillinger om, at mor spiller en

større og vigtigere role i begyndelsen af barnets liv, ligger en forståelse af, at far

derimod kan spille en større og bedre rolle senere, når børnene er ældre. Derfor

svarer flere også, at de gemmer en del af fars orlov til senere:

Godt at gemme barsel til senere, når barnet er ældre. For fars

vedkommende.”

Kvindelig respondent

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

Vi har altid været enige om, at jeg tager størstedelen af barslen.

Og så gemmer vi nogle uger, som min kæreste [børnenes far] kan

bruge, når børnene er lidt større. Han vil hellere bruge det, når de er i

børnehavealderen.”

Kvindelig respondent

5.3.3 KOMPLICEREDE REGLER ER EN BARRIERE I SIG SELV FOR EN MERE

LIGELIG FORDELING AF BARSEL

Som det fremgår i kapitel 3, er regler angående barsels- og forældreorlov en

relativt kompliceret sag. Retten til orlov og ret til løn er to adskilte ting, og der

findes fire forskellige orlovstyper. Ret til fravær bestemmes både af lovgivning og

overenskomster.

Derfor har vi også spurgt ind til, hvorvidt respondenterne er enige eller uenige i, at

regler og love vedrørende ret til barsels- og forældreorlov er så svære at forstå, at

det er en barriere for at fordele orloven, som man gerne vil.

FIGUR 9: HVOR ENIG ELLER UENIG ER DU I FØLGENDE UDSAGN?

REGLER OG LOVE VEDRØRENDE RET TIL BARSELS- OG FORÆLDREORLOV

ER SÅ SVÆRE AT FORSTÅ, AT DET ER EN BARRIERE FOR AT FORDELE

ORLOVEN, SOM MAN GERNE VIL.

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Meget enig

Enig

Hverken enig

eller uenig

Uenig

Meget uenig

12%

14%

30%

39%

Antal besvarelser = 2.116.

42 % af de adspurgte forældre er enten meget enige eller enige i, at regler og love

er en barriere i sig selv. Kun 18 % er uenige, mens 39 % svarer ”hverken enig eller

uenig”.

En respondent giver udtryk for kompleksiteten i den følgende kommentar:

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

Det var alt for forvirrende og svært at kombinere og regne og tilpasse osv.”

Mandlig respondent

Den store andel, der hverken er enig eller uenig, kan også afspejle, at familierne

som udgangspunkt fordeler orlov mest til mor, fordi det simpelthen er lettest.

Det var det letteste [at mor tog mest], men næste gang bliver det 50-50.”

Mandlig respondent

Hvis man kigger nærmere på betydningen af uddannelsesniveau for spørgsmålet

om, hvorvidt regler og loves kompleksitet udgør en barriere, viser der sig en

sammenhæng. Lidt flere respondenter med grundskoleuddannelse er enige heri.

En anden større forskningsundersøgelse af effekten af fædres barsel finder i

forlængelse heraf, at majoriteten af fædre ikke kender til deres ret til barsel. I

undersøgelsen svarer ca. 1.300 fædre på, hvor mange ugers betalt barsel de har på

arbejdspladsen. Heraf svarer 64 % enten ikke på spørgsmålet, eller de svarer, at de

ikke kender reglerne.

5.3.4 ØREMÆRKET ORLOV TIL FÆDRE

Som pointeret tidligere, holder danske kvinder næsten ni gange så meget barsel

som mænd. Lidt over halvdelen af respondenterne i vores undersøgelse mener

også, at denne forskel er for stor, og at fædre altså afholder for lidt orlov, jf. figur 10.

Og det er særligt mændene selv, der har den holdning, idet hele 57 % har svaret, at

de er enige eller meget enige i, at fædre i Danmark holder for lidt barsel, mens kun

12 % er uenige.

FIGUR 10: HVOR ENIG ELLER UENIG ER DU I FØLGENDE UDSAGN?

FÆDRE I DANMARK HOLDER FOR LIDT BARSELS-/FORÆLDREORLOV

60%

50%

40%

31%

30%

20%

12%

10%

Enig

Hverken eller

Mand

Kvinde

Total

Uenig

13%

12%

57%

49%

53%

38%

35%

Antal besvarelser = 2.116.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

Det er værd at bemærke, at meget få er uenige, mens mere end hver tredje svarer

”hverken-eller”. Denne gruppe inkluderer dem, der som udgangspunkt kan se den

store forskel, men ikke vurderer, at det er et problem, og dermed at fædre holder

for lidt barsel.

Vi har også spurgt ind til, hvorvidt respondenterne går ind for en øremærkning af to

måneders orlov til far. I realiteten eksisterer der i dag øremærkning af to uger til far/

medmor og øremærkning af 14 uger til mor.

FIGUR 11: I HVILKEN GRAD GÅR DU IND FOR, AT DER BLIVER INDFØRT

EN ØREMÆRKET BARSELSORDNING PÅ TO MÅNEDER ALENE TIL FÆDRE?

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

47%

38%

33%

28%

27%

25%

26%

41%

35%

I meget høj / høj grad

Mand

Hverken eller

Kvinde

Total

I meget lav / lav grad

Spørges der direkte ind til, hvorvidt man går ind for to måneders øremærket orlov

til fædre, ser vi, at 47 % af de kvindelige respondenter kun går ind for en sådan

ordning i lav eller meget lav grad, imens 28 % går ind for det i høj eller meget høj

grad. Her er de mandlige respondenter mere lige fordelt, idet 35 % svarer, at de går

ind for to måneders øremærket orlov til fædre i lav eller meget lav grad, imod 38 %,

der i høj eller meget høj grad går ind for en sådan ordning, jf. figuren nedenfor. Vi

ser altså en større tilbøjelighed til skepsis overfor øremærket orlov til fædre blandt

mødrene, hvilket kan skyldes normer om, at barsel først og fremmest tilfalder

moren, og en frygt for, at der bliver taget noget fra dem selv.

Hver fjerde respondent har ingen holdning til en øremærket orlovsordning, hvilket

kan skyldes, at mange simpelthen ikke ved, hvad det vil indebære, og overordnet

set også synes, at det er et komplekst område.

Hvor det overordnede billede af opbakningen til øremørket barsel deler

respondenterne, er der trods alt en stor majoritet af fædre, der vurderer, at de

ville gøre brug af en øremærket orlov, hvis den eksisterede, da deres yngste barn

blev født. 8 ud af 10 fædre svarer, at de ville have benyttet den øremærkede orlov,

hvis det var muligt, efter deres yngste barns fødsel, jf. figur 12. Det er en betydelig

majoritet af fædrene. Vi har også spurgt mødrene, om de vurderer, at deres partner

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

ville have benyttet en tomåneders øremærket orlovsordning. Det svarer lidt færre

er sandsynligt (6 ud af 10 mødre).

FIGUR 12: TÆNK TILBAGE PÅ, DA DU FIK DIT YNGSTE BARN.

HVIS DER HAVDE EKSISTERET EN ØREMÆRKET BARSELSORDNING

TIL FÆDRE/MEDMØDRE, SOM VILLE GÅ TABT, HVIS DEN IKKE

BLEV BRUGT, HVOR SANDSYNLIGT VILLE DET VÆRE ...

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

... at du havde afholdt to måneders orlov?

(Fædre)

Meget sandsynligt

Sandsynligt

... at din partner havde afholdt to måneders

orlov? (Mødre)

Usandsynligt

Meget usandsynligt

44%

38%

25%

22%

17%

13%

14%

Hverken eller

Antal besvarelser = 2.110.

Mens det altså kun er hver syvende far (14 %), der svarer, at det er usandsynligt, at

de ville have gjort brug af en to-måneders øremærket orlov, så er det ca. dobbelt så

mange, nemlig hver fjerde, af mødrene (26 %), der vurderer det som usandsynligt,

at deres partner ville have benyttet en to-måneders orlovsordning.

5.3.4.1 Skepsis overfor statens indblanding – frihed til selv at fordele orloven

Til trods for de pragmatiske holdninger til øremærket orlovsordninger er der

alligevel en udbredt skepsis overfor, at staten blander sig i forældres fordeling af

orlov, jf. figur 13. Dette skal ses i forlængelse af både graden af enighed parrene

imellem om fordelingen af orloven samt de mange kvalitative kommentarer, der

går på de mange grunde til at fordele orloven, som man gør. Svarene er dermed

også et udtryk for, at der overordnet set er en holdning til, at familier bedst selv

vurderer, hvordan de indretter deres orlov, og at dette afhænger af deres specifikke

situation.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

FIGUR 13: EN ØREMÆRKET BARSELSORDNING TIL FÆDRE ER

IKKE EN OPGAVE FOR STATEN AT BESLUTTE.

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Enig

Mand

Hverken eller

Kvinde

Total

Uenig

27%

21%

24%

21%

15%

18%

53%

65%

59%

Antal besvarelser = 2.116.

Det er særligt blandt de kvindelige respondenter, at skepsis overfor statens

intervention er udbredt. 65 % har svaret, at de er enige eller meget enige i, at

øremærket barsel til fædre ikke er en opgave for staten at beslutte. Mænd mener

det samme, men i knap så høj grad, og vi ser, at godt hver femte mand faktisk er

uenig eller meget uenig i udsagnet om, at det ikke er en opgave for staten. Dette

afspejler sig også i, at flere mænd kommenterer, at de mener, der bør indføres to-

tre måneders øremærket orlov til far som rettighed.

Overordnet set tegner der sig et billede af, at fædre ser ud til at ønske sig mere

orlov, men indenfor nogle rammer, der giver selvbestemmelse og fleksibilitet til at

indrette sig, som man ønsker i den enkelte familie.

5.3.4.2 Forventede effekter af øremærket barsel til mænd

Vi har spurgt alle respondenterne, hvilke konsekvenser de forventer, at en

øremærket barselsordning til fædre vil føre med sig.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

FIGUR 14: EN ØREMÆRKET BARSELSORDNING TIL FÆDRE ...

…vil styrke fædres relation til deres barn/børn

…vil få fædre til at holde mere orlov end det er

tilfældet i dag

...vil betyde kortere orlov med barnet, fordi en del

fædre ikke vil tage den øremærkede barsel

…vil sikre, at mødre afgiver noget af deres orlov

…vil betyde et mere ligestillet forældreskab

…vil fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder

…vil forbedre kvinders karrieremuligheder

Enig

64%

62%

50%

49%

42%

38%

31%

20%

40%

Uenig

25%

26%

35%

34%

36%

44%

60%

11%

12%

15%

17%

25%

26%

25%

80%

100%

Hverken eller

Antal besvarelser = 2.116.

Ved samtlige spørgsmål angående betydningen af en øremærket orlovsordning

til fædre er det karakteristisk, at flere mænd udtrykker en positiv indstilling end

kvinder, hvilket igen understreger, at mænd ser mere positivt på øremærket barsel

til fædre og kvinder er mere ambivalente.

Trods skepsis overfor øremærket barsel til fædre mener 64 % af respondenterne,

at øremærket barsel vil styrke fædres relation til barnet (jf. figur 14) – og i det

spørgsmål er der enighed mellem kvinder og mænd. Tilsvarende mener 62 % af

respondenterne også, at det vil få flere fædre til at holde barsel, end tilfældet er i

dag. Her er denne forventning dog stærkere hos mænd end hos kvinder, hvor 66 %

mænd erklærer sig enige i denne effekt imod 58 % kvinder.

Overordnet set er respondenterne mest enige i, at øremærket barsel til fædre

vil styrke fædrenes relation og varigheden af barsel, blandt andet ved at sikre, at

mødre afgiver noget af deres orlov.

Endvidere er der særligt hos de kvindelige respondenter en bekymring for, at

øremærket barsel til mænd vil betyde kortere orlov med barnet, fordi de tror, at en

del fædre ikke vil benytte sig af ordningen. Her erklærer 57 % kvinder sig enige i

dette udsagn imod 43 % mænd, svarende til 30 % flere kvinder. Samme mønster

ser vi, når vi spørger forældrene, om faren i familien ville have afholdt to måneders

øremærket barsel, hvis det fandtes, i forbindelse med sit sidste barn. Også her er

mødrene mere skeptiske overfor fædres motivation til barsel, end fædrene selv er.

Knap halvdelen af respondenterne mener, at øremærket barsel vil sikre, at kvinden

afgiver noget af sin barsel til manden, og 42 % mener, at det vil betyde et mere

ligestillet forældreskab.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

Der er mere blandede holdninger til, både blandt de mandlige og kvindelige

respondenter, hvorvidt en øremærket orlovsordning vil fremme ligestilling eller

forbedre kvinders karrieremuligheder. Hver fjerde respondent tror generelt ikke på

disse udsagn, mens mere end hver tredje ikke har en holdning til dette.

5.4 OPSUMMERING

Alt i alt ønsker både fædre og mødre i udbredt grad at holde mere orlov. Det

tyder på, at danske forældre vægter orlov med deres børn ganske højt. Fædrene

rapporterer dog i lidt højere grad, at de gerne ville have holdt mere orlov, hvilket

kan hænge sammen med, at de generelt tager en lille del af barslen.

Som vi har belyst i dette kapitel, er der et væld af faktorer, der har indflydelse

på, hvordan forældrene i vores spørgeskemaundersøgelse har valgt at fordele

deres orlov, og dermed hvorfor moren oftest ender med at tage mest. Det er

især økonomi og job/uddannelsessituation, der spiller ind, men også kulturelle

normer og forestillinger om forældreskab, modstand på arbejdspladsen, tanker om

familiens og barnets tarv mv. ser ud til at have en central betydning. Disse faktorer

står oftest i vejen for, at fædrene tager mere orlov, og det er kun, når fædre går

imod normen på flere livsområder – fx økonomisk, socialt, arbejdsmæssigt eller

sundhedsmæssigt – at de tager mere af orloven.

Forældrene peger også på, at reglernes kompleksitet i sig selv er en barriere for

at fordele orloven, som de ønsker, og at de i høj grad er enige om fordelingen de

to imellem. I respondenternes kommentarer til spørgsmålene giver forældrene

udtryk for, at de vægter en høj grad af frihed til selv at kunne fordele orloven, som

de ønsker at gøre, ud fra hvad de mener tjener familiens bedste. Mange ser også

mors barsel som en rettighed og fars orlov som noget, der skal tages fra mor,

hvilket spænder ben for, at fædrene kan tage den orlov, de egentlig ønsker.

Undersøgelsen understreger også, at selvom der er en skepsis overfor statens

indblanding og overfor en øremærket barselsordning generelt, så svarer langt

de fleste fædre, at de ville have gjort brug af en to-måneders øremærket

orlovsordning, hvis det var muligt. Lidt færre af mødrene vurderer, at fædrene rent

faktisk ville tage de øremærkede måneders orlov.

Resultaterne afspejler, at fordeling af orlov af respondenterne anses som et internt

anliggende, men at der samtidig er en række strukturelle rammer, der former deres

valg. Kort sagt vil danske forældre gerne have friheden til at tage og fordele deres

orlov, som det passer ind i deres situation.

Netop en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv er grundprincippet i det

nye forældreorlovsdirektiv, og den måde, man vælger at implementere direktivet

på i dansk ret, kommer til at få afgørende betydning for, hvilke muligheder og

fleksibilitet familierne fremover får, når det kommer til at afholde barsel.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

Instituttet anbefaler en reform af barselsområdet med det formål at fremme

ligestilling og sikre mere fleksibilitet for familierne. Det vil blive gennemgået i det

næste kapitel (kapitel 6).

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

KAPITEL 6

GENNEMFØRELSE AF EU’S NYE

FORÆLDREORLOVSDIREKTIV VED EN

LIGESTILLINGSFREMMENDE REFORM

Det er kravet om to måneders orlov (svarende til ni uger) med ydelse til hver af

forældrene, der er i fokus, når det nye forældreorlovsdirektiv skal implementeres

i dansk ret. P.t. pågår arbejdet med at finde ud af, hvordan direktivet skal

gennemføres i dansk ret. Et Implementeringsudvalg med deltagelse af

arbejdsmarkedets parter og under ledelse af Beskæftigelsesministeriet arbejder på

et udspil med konkrete modeller for gennemførelse af direktivet.

Gennemførelsen af det nye EU-direktiv skal ske inden august 2022. Det giver

Danmark en enestående mulighed for at reformere de nuværende barselsregler.

Med en reform menes en nytænkning af de danske barselsregler, så reglerne

fremmer ligestilling, samtidig med at familierne får stor selvbestemmelse, ligesom

reglerne på bedre vis inkluderer forskellige familieformer. Alt sammen i tråd med

formålet i det nye forældreorlovsdirektiv – navnlig at sikre en mere ligelig deling af

omsorgsforpligtelserne, at kvinder bedre reintegreres på arbejdsmarkedet, og at

forskellen i kvinder og mænds indkomst og løn mindskes.

Instituttet anser en øremærket barselsordning for at være et vigtigt redskab til at

fremme ligestillingen, idet det vil sikre, at fædre afholder mere orlov, hvilket ifølge

erfaringerne fra de andre nordiske lande har en positiv effekt på ligestillingen

generelt.

Regeringen har således lige nu, hvor EU-direktivet skal gennemføres i dansk ret, en

enestående mulighed for at ændre barselsreglerne og give et område, der har stået

stille alt for længe, et skub i en mere ligestillingsfremmende retning.

I dette kapitel følger en gennemgang af, hvad der vil ske, hvis det nye

forældreorlovsdirektiv gennemføres uden en reform af de danske barselsregler.

Herefter ser vi på, hvad der taler for en ligestillingsfremmende reform. Endvidere

gennemgås de juridiske overvejelser, der er i forbindelse med en sådan reform.

Denne del af kapitlet bygger på det juridiske notat ”En ligestillingsfremmende

reform af danske barselsregler” (2020) fra Institut for Menneskerettigheder, der

undersøger, om der juridisk set er noget til hinder for en reform af de danske

barselsregler.

Endelig vil vi kort komme ind på, hvilke anbefalinger instituttet har

til en ligestillingsfremmende reform af de danske barselsregler, herunder hvilke

forhold man fra regeringens side skal have for øje i den forbindelse.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

I kapitel 7 vil vi uddybe anbefalingerne til, hvordan en reform af barselsreglerne i

Danmark kan tilrettelægges, så der sikres øget ligestilling, selvbestemmelse og

inklusion af forskellige familieformer, samtidig med at reglerne både forenkles og

gøres mere fleksible for familierne.

6.1 GENNEMFØRELSE AF DET NYE FORÆLDREORLOVSDIREKTIV UDEN

EN REFORM AF DE DANSKE BARSELSREGLER

For at forstå, hvad det vil sige at gennemføre det nye forældreorlovsdirektiv uden

en egentlig reform, er det nødvendigt med et kort overblik over de gældende

barselsregler.

Efter de nugældende barselsregler opdeles orloven i forskellige orlovstyper:

• Fire ugers

graviditetsorlov

med barselsdagpenge til moren efter barselslovens §

6, stk. 1, jf. § 20.

• To ugers obligatorisk

barselsorlov

lige efter fødslen og herefter 12 ugers

barselsorlov

til moren, jf. barselslovens § 7, stk. 1. Det følger af barselslovens § 20,

at moren har ret til barselsdagpenge under barselsorloven.

• To ugers

fædreorlov

med barselsdagpenge til faren/medmoren i forbindelse

med fødslen og indenfor de første 14 uger efter fødslen, jf. § 7, stk. 3, jf. § 20.

• 32 ugers

forældreorlov

med barselsdagpenge til forældrene til deling, jf. § 9, jf. §

21, stk. 1.

Udgangspunktet for dette kapitel 6 er altså den periode, hvor forældrene både

har ret til fravær og ret til barselsdagpenge, dvs. 52 uger i alt. De to rettigheder

følges ikke ad, idet retten til fravær er mere omfattende end retten til at modtage

barselsdagpenge. Hvis forældrene udnytter deres fraværsret fuldt ud og lægger

orloven i forlængelse af hinanden, kan barnet blive halvandet år gammelt, før

fraværsretten er opbrugt.

Fordelingen af orloven efter de nugældende barselsregler er også illustreret i figur

15.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

FIGUR 15: FORDELING AF ORLOV MED BARSELSDAGPENGE

EFTER DE NUGÆLDENDE DANSKE BARSELSREGLER (ANTAL UGER).

Øremærket mor

Graviditetsorlov

Øremærket far/medmor

Barselsorlov

Fædreorlov

Til deling

Forældreorlov

Som fordelingen ser ud med de nugældende regler, får far/medmor to ugers

øremærket orlov, mens mor får 18 ugers øremærket orlov. Derudover har

forældrene 32 uger til deling.

Såfremt barselsreglerne ikke reformeres, er der udsigt til, at EU-direktivets krav om

ni ugers øremærket orlov med ydelse til hver af forældrene blot ”lægges ind i” den

nuværende opbygning. Denne løsning vil formentlig blot indebære, at der tages to

gange ni uger (i alt 18 uger) fra de 32 ugers forældreorlov, der i dag er til deling, og

øremærker dem til hver af forældrene.

Figur 16 viser, hvordan der er udsigt til, at orloven vil blive fordelt, hvis vi i Danmark

gennemfører det nye forældreorlovsdirektiv uden en reform af de danske

barselsregler.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

FIGUR 16: GENNEMFØRELSE AF NYT FORÆLDREORLOVSDIREKTIV

UDEN REFORM (ANTAL UGER).

Øremærket mor

Graviditetsorlov

Øremærket far/medmor

Barselsorlov

Fædreorlov

Til deling

Forældreorlov

Dette vil betyde, at moren vil få 27 øremærkede uger (mod tidligere 18 uger),

far/medmor vil få 11 øremærkede uger med ydelse (mod tidligere to uger), og

forældrene vil få 14 uger, som de frit kan dele imellem sig (mod tidligere 32 uger).

De øremærkede uger, der er låst til henholdsvis mor eller far/medmor, vil bortfalde,

hvis de ikke afholdes.

Det bemærkes, at faren/medmoren vil kunne afholde 25 ugers orlov efter fødslen

(11 øremærkede uger + 14 uger til deling) og moren afholde sine 27 øremærkede

uger. Det er klart, at 25 uger overfor 27 uger fremstår som en ligelig fordeling.

Det er dog vigtigt at have for øje, at denne løsning ikke er ligestillingsfremmende,

idet moren fortsat vil være låst til flere øremærkede uger (27 uger) end faren/

medmoren (11 uger).

Uden en reform er der udsigt til, at den nuværende struktur i den danske

barselsordning bibeholdes med de forskellige typer af orlov (graviditetsorlov,

barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov), samtidig med at flere uger øremærkes

til henholdsvis mor og far/medmor.

Fordelingen af orloven mellem forældrene vil dermed ikke være ligestillings-

fremmende, ligesom det vil indebære mindre selvbestemmelse til forældrene, idet

flere uger låses til henholdsvis moren eller faren/medmoren og færre uger kan

deles. På den måde vil barselsreglerne forblive ulige med mindre fleksibilitet og

mindre valgfrihed til at tilrettelægge orloven i familierne.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

6.2 EN LIGESTILLINGSFREMMENDE REFORM AF DE DANSKE

BARSELSREGLER

Der findes intet krav om, at de danske barselsregler skal reformeres ved

gennemførelsen af det nye forældreorlovsdirektiv fra EU. Men i betragtningerne til

direktivet fremgår formålet klart:

Politikker, der fremmer balance mellem arbejdsliv og privatliv, bør

bidrage til at opnå ligestilling mellem kønnene ved at fremme kvinders

deltagelse på arbejdsmarkedet, tilskynde til en ligelig fordeling af

omsorgsforpligtelser mellem mænd og kvinder og mindske forskellen i

mænds og kvinders indkomst og løn. [...].

Formålet med at sikre, at hver af forældrene råder over mindst to

måneders forældreorlov, som ikke kan overdrages til den anden forælder,

er at tilskynde fædre til at gøre brug af deres ret til en sådan orlov. Dette

fremmer og letter endvidere mødrenes reintegration på arbejdsmarkedet,

efter at de har taget en periode med barselsorlov og forældreorlov.

Formålsbetragtningerne peger altså på, at gennemførelsen af det nye

forældreorlovsdirektiv blandt andet skal ske med øje for en mere ligelig fordeling af

omsorgsforpligtelserne, tilskyndelse af fædre til at tage mere orlov samt kvinders

reintegration på arbejdsmarkedet.

Heroverfor står konsekvenserne, hvis der ikke gennemføres en reform. Det står

klart, at hvis barselsreglerne ikke reformeres, er der udsigt til, at de to gange ni uger

blot lægges ind i den nuværende ordning. Det giver en ulige ordning, som låser

flere uger til moren. Gennemførelsen af det nye forældreorlovsdirektiv er derfor en

oplagt mulighed for at skabe en reform af de danske barselsregler, der gør reglerne

mere ligestillingsfremmende og samtidig øger fleksibiliteten for forældrene i

tråd med formålet i det nye forældreorlovsdirektiv. I det følgende kigger vi på de

juridiske overvejelser, der er i forbindelse med en ligestillingsfremmende reform af

de danske barselsregler.

6.2.1 JURIDISKE OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED EN

LIGESTILLINGSFREMMENDE REFORM AF DE DANSKE BARSELSREGLER

I notatet ”En ligestillingsfremmende reform af danske barselsregler”

(2020) undersøger Institut for Menneskerettigheder, hvordan EU’s nye

forældreorlovsdirektiv kan gennemføres på en måde, der fremmer ligestilling

og samtidig sikrer selvbestemmelse for forældrene. Notatet indeholder også

argumenter for, hvorfor vi vurderer, at der ikke er noget til hinder for at gennemføre

det nye forældreorlovsdirektiv ved en reform af de danske barselsregler.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

Instituttet anbefaler i notatet, at følgende forhold indgår i en

ligestillingsfremmende reform af de danske barselsregler:

• En lige fordeling af øremærkede uger efter fødslen.

• En lige fordeling af ikkeøremærkede uger efter fødslen.

• At det overvejes, om der skal indføres et yderligere ligestillingsfremmende tiltag

i form af at opdele de ikkeøremærkede uger med ydelse efter fødslen ligeligt

(en reservation), så den fødende forælder og den ikkefødende forælder har lige

mange uger hver.

• At den fødende forælder gives en særlig pulje af uger i minimum 4 uger, til

graviditetsorlov med ydelse inden fødslen.

• At den fødende forælder gives en ret til fravær efter fødslen i minimum 10 uger,

hvoraf to af ugerne er obligatoriske for den fødende forælder at afholde.

• At reglerne bygges op omkring færre orlovstyper.

• At reglerne gøres kønsneutrale, så de i højere grad omfatter de forskellige

familieformer, som findes i dag.

• At der indføres yderligere tiltag, som sikrer, at en nærtstående til den fødende

forælder kan afholde de to ugers orlov i forbindelse med fødslen, når den

fødende forælder er den eneste forældremyndighedsindehaver ved fødslen.

Ved en reform af de danske barselsregler kan der sikres en mere ligelig fordeling

af de øremærkede uger og samtidig sikre en selvbestemmelsesret over den fælles

pulje af uger, der kan deles imellem forældrene.

Figur 17 viser et samlet overblik over:

hvordan orloven fordeles mellem forældrene efter de nugældende

barselsregler,

2. hvordan orloven har udsigt til at blive fordelt, hvis vi gennemfører det nye

forældreorlovsdirektiv uden en reform,

3. hvordan ugerne fx kan blive fordelt, hvis vi gennemfører det nye

forældreorlovsdirektiv med en ligestillingsfremmende reform.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

FIGUR 17: ANTAL UGER ØREMÆRKET OG TIL DELING. NUVÆRENDE

BARSELSREGLER, GENNEMFØRELSE UDEN REFORM OG GENNEMFØRELSE

MED REFORM.

Før

fødslen

Efter

fødslen

Efter

fødslen

Øremærket

far/medmor

Efter

fødslen

Fælles

Før

fødslen

Efter

fødslen

Efter

fødslen

Øremærket

far/medmor

Efter

fødslen

Fælles

Før

fødslen

Efter

fødslen

Efter

fødslen

Øremærket

ikke-fødende

Efter

fødslen

Fælles

Øremærket mor

Øremærket fødende

Nuværende barselsordning

Gennemførsel uden reform

Gennemførsel med reform

Den sidste oversigt i figuren illustrerer, hvordan fordelingen af orloven kan tilrettes,

hvis barselsreglerne reformeres på en ligestillingsfremmende måde. Som

beskrevet nærmere i det juridiske notat, er der flere forhold, som regeringen skal

have for øje ved en ligestillingsfremmende reform af de danske barselsregler. Disse

forhold er kort beskrevet i det følgende:

6.2.1.1 Graviditetsdirektivet sikrer to ugers obligatorisk orlov til moren

Graviditetsdirektivet sikrer moren minimum 14 ugers sammenhængende fravær

før og/eller efter fødslen (graviditetsdirektivets artikel 8). Det er alene to af ugerne,

som er obligatoriske for moren at afholde. Ifølge graviditetsdirektivet skal de to

obligatoriske uger holdes før og/eller efter fødslen. De resterende minimum 12

uger kan overdrages til faren, hvis denne mulighed fremgår af national ret.

6.2.1.2 Særlig beskyttelse af moren i omkringliggende lovgivning

Den særlige beskyttelse af moren i den omkringliggende lovgivning afhænger ikke

af den nugældende opbygning af barselsreglerne, hvor moren har øremærkede

uger i form af fire ugers graviditetsorlov og 14 ugers barselsorlov.

Den særlige beskyttelse, som moren har i den omkringliggende lovgivning, fx

reglerne om beskyttelse af kvinder mod forskelsbehandling i forbindelse med

graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen i ligebehandlingslovens

§ 1, stk. 2, og ligelønslovens § 1.a, stk. 1, vil derfor være gældende, og rettighederne

vil fortsat bestå, selvom de danske barselsregler reformeres.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

6.2.1.3 Inspiration fra andre lande, der har ligestillingsfremmende barselsregler

I udformningen af reglerne kan man finde inspiration i øvrige EU-lande, der har

ligestillingsfremmende regler på barselsområdet. Den svenske, den portugisiske

og den kommende finske lovgivning er eksempler på ligestillingsfremmende

barselsordninger med stor fleksibilitet og valgfrihed.

I Sverige har hver forælder ret til 34 ugers orlov med ydelse pr. barn. Ud af de 34

uger er 13 uger øremærket hver af forældrene. I de svenske regler er der derudover

en mulighed for at få 10 dages orlov med ydelse i forbindelse med barnets

fødsel. Den 10-dages orlov kan afholdes af den ikkefødende forælder eller en

nærtstående, hvis den fødende forælder er enlig.

I Finland er nye regler på vej – blandt andet for at leve op til det nye forældreorlovs-

direktiv.

Den kommende reform træder tidligst i kraft i efteråret 2021. Med

reformen vil Finland give hver forælder en øremærket ret til fravær med ydelse i

15 uger. Derudover vil den gravide forælder yderligere have en ret til en måneds

graviditetsydelse inden fødslen.

Portugal har en barselsordning, som giver hver af forældrene forældreorlov i 17

uger (med 100 % ydelse) eller 21 uger (med 80 % ydelse). Moren har ret til en

særlig moderskabsorlov i op til fire uger inden fødslen og en obligatorisk orlov på

seks uger efter fødslen.

6.2.2 ANDRE OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED EN

LIGESTILLINGSFREMMENDE REFORM AF DE DANSKE BARSELSREGLER

En reform af barselsreglerne giver også anledning til at indtænke forskellige

familieformer, som i dag kommer i klemme i reglerne eller slet ikke er omfattet

af reglerne. I det følgende vil vi opridse vores overvejelser om, hvorledes en

ligestillingsfremmende reform også kan være til gavn for forskellige familieformer.

6.2.2.1 Inklusion af forskellige familieformer

Ved en reform af de danske barselsregler er det vigtigt at tage højde for, at der

findes forskellige familiekonstellationer, og at familier langtfra altid består af far,

mor og barn, som har været udgangspunktet for de nugældende regler.

Der eksisterer i dag mange forskellige måder at danne og være familie på. Det kan

være soloforældre, forældre med ikkedelt forældremyndighed, familier, hvor far

eller medmor tager størstedelen af barslen eller går hjemme, mens mor er tidligt

tilbage på arbejde, regnbuefamilier med flere sociale forældre eller medfædre,

der med de nuværende regler ingen ret til orlov har på grund af manglende juridisk

forældremyndighed i barnets første år.

Danmarks Statistik vurderer, at der i 2018 var 3.316 ”regnbuebørn”, det vil sige børn,

der enten har to forældre af samme køn eller en forælder, der bor sammen med en

partner af samme køn, som vedkommende er gift med.

Dette svarer til 5 % af alle

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE BARSELSREGLER

børn født i 2018. Antallet er tredoblet over de seneste 10 år. 94 % af disse børn bor

hos kvindepar eller er født i familier med kvindepar.

I 2018 var ca. 2,5 % af 2017-børneårgangen registreret med en ukendt far.

Det

vil sige børn af enten enlige mødre eller selvvalgte enlige mødre også kaldet

solomødre. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2011 født 907 børn i Danmark af

solomødre, mens dette var vokset til 1.148 i 2018 – en stigning på 27 %.

Det svarer

til 1,9 % af 2018-årgangen.

Fædre kan også blive enlige fædre som følge af fx fratagelse af mors

forældremyndighed eller ved mors død. Der findes ingen specifikke tal på,

hvor mange fædre der i løbet af barnets første år bliver forælder med ikkedelt

forældremyndighed.

Mange af disse familieformer vil have gavn af, at der er stor selvbestemmelse og

valgfrihed i at kunne tilrettelægge orloven, så det passer netop til deres familie. Ved

en reform vil det være ønskværdigt, at barselsreglerne opbygges på en måde, som

ikke fastlåser forældrene til for mange øremærkede uger, men i stedet giver stor

selvbestemmelsesret i tilrettelæggelsen af orloven.

Derudover vil det også være til gavn for de forskellige familieformer, at

barselsreglerne ikke fastholdes i begreberne mor, far og medmor, men at reglerne

kønsneutraliseres til gavn for flest mulige familieformer.

For så vidt angår soloforældre – måske oftest forekommende solomødre, der ved

fødslen er alene om forældremyndigheden til barnet – kunne det overvejes at lade

en nærtstående til soloforælderen have mulighed for at tage de to-ugers orlov,

som faren/medmoren har ret til i forbindelse med barnets fødsel, ligesom det er

tilfældet i Sverige. En udvidelse af personkredsen til også at gælde en nærtstående

kunne være en stor fordel for soloforælderen og barnet.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 16/12-2020 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nye rapport om de danske barselsregler og det kommende forældreorlovsdirektiv fra EU

KAPITEL 7

ANBEFALINGER

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at gennemførelsen af det nye

forældreorlovsdirektiv sker ved en ligestillingsfremmende reform af de danske

barselsregler. En reform af barselsreglerne vil i højere grad sikre mere ligestilling

og samtidig sikre selvbestemmelse til forældrene samt inkludere forskellige

familieformer. Det vil medføre en større valgfrihed for forældrene, samtidig med at

det vil forenkle reglerne.

I Danmark følger det af de nugældende regler i barselsloven, at en stor del af

ugerne er øremærket mor eller far/medmoren. Hvis forældreorlovsdirektivet

gennemføres uden en reform, er der udsigt til, at 18 nye uger vil blive

øremærket forældrene med ni uger til hver. Dette vil betyde, at vi i Danmark får

en ufleksibel barselsorlovsordning, som fastlåser fordelingen af ugerne på en

ikkeligestillingsfremmende måde.

Gennemførelsen af det nye forældreorlovsdirektiv er derimod en oplagt og

enestående mulighed for at sikre en ligestillingsfremmende reform af de danske

barselsregler.

Institut for Menneskerettigheder har følgende anbefalinger til en reform af de

danske barselsregler, der har som formål at styrke ligestillingen mellem kønnene

og samtidig sikre selvbestemmelse i familierne.