Fra:
Hans-Ole Bækgaard [mailto:[email protected]]
Sendt:
11. november 2020 12:26
Til:
Emne:
anmodning om foretræde for ligestillingsudvalget
Kære Heidi Bank
Jeg skriver til dig som formand for Ligestillingsudvalget for at anmode om foretræde for udvalget. Jeg er
bekendt med, at der for tiden er visse restriktioner på Christiansborg pga. Covid-19. Mit håb er, at det kan
være muligt at få foretræde inden årets udgang.
Sagen omhandler det lovforslag, som er nævnt i regeringens lovprogram for dette folketingsår på side 38:
”Æ dri g af lov o ligestilli g af kvi der og æ d, lov o forbud od forskelsbeha dli g på
arbejdsmarkedet
.v., straffelove og forskellige a dre love (Styrket beskyttelse af LGBTI‐perso er od
forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer) (Feb II)
Lovforslaget har til for ål at styrke beskyttelse af LGBTI‐perso er od forskelsbeha dli g,
hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Uden for arbejdsmarkedet vil der med lovforslaget ske en styrkelse
af beskyttelsen mod forskelsbehandling og chikane på grund af seksuel orientering, og der foreslås indsat et
eksplicit forbud mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i lov
om ligestilling af kvinder og mænd. Tilsvarende foreslås der inden for arbejdsmarkedet indsat et eksplicit
forbud mod forskelsbehandling og chikane på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. For
at sikre effektive håndhævelsesmuligheder foreslås der klageadgang til Ligebehandlingsnævnet, og Institut
for Menneskerettigheder får et klart mandat til at rejse sager og lave analyser på området. Forslaget
indebærer endvidere en tydeliggørelse
af beskyttelse af tra s‐ og i terkø ede od hadforbrydelser og
hadefulde ytringer i straffeloven. Dette gøres ved, at begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og
kønskarakteristika foreslås indsat i straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser og § 266 b, stk. 1, om
hadefulde ytringer. Begreberne foreslås desuden indsat eksplicit i racediskriminationsloven, så sager om
forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika fremover også vil kunne
behandles som straffesager.”
De folkekirkelige vækkelsesbevægelser
–
herunder Indre Mission, som jeg repræsenterer
–
støtter
modstanden mod diskriminering, homo-/transfobi m.v. I den forstand kan vi følge de intentioner, som
forslaget udtrykker. Vi kan også støtte udtalelser fra Ligestilli
gs i istere , år ha siger: ”Vi
vil et
sa fu d, hvor det er tydeligt i lovgiv i ge og for alle, at der er plads til forskellighed … at Da ark er et
sa fu d, hvor alle e esker er ligeværdige og ødes ed respekt” (jf. i dled i g i
https://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/nye-initiativer-skal-sikre-plads-til-forskellighed/).
Men vi er usikre på, hvordan man med dette lovforslag
–
såfremt det vedtages
–
fremover vil definere
diskrimination og give plads for forskellighed.
Det drejer sig særligt om den usikkerhed, der ligger i forståelse af begreberne
kønsidentitet, kønsudtryk og
kønskarakteristika.
Hvad dækker de helt præcist over? Og hvad vil de kunne komme til at betyde i praksis?
Det ligger i forlængelse af, at vi kan være bekymrede over de mulige negative konsekvenser, som kan følge
af regeringens LGBTI+ lovpakke. I notatet
https://mfvm.dk/publikationer/publikation/pub/hent-
fil/publication/gennemgang-af-lovgivning-paa-lgbti-omraadet/
til regeringens politik på området,
offentliggjort august 2020, er der givet en begrebsafklaring (fx side 9-11), men den rejser samtidig en række
spørgsmål og en utydelighed for os.
Vil der eksempelvis være rum for forskellige syn på, hvordan vi definerer køn og friheden til at italesætte
dette
–
uden at der er tale om diskrimination? Også selvom dette
ikke
flugter med eller udtrykker en
bestemt ideologi (fx den tilgang, som regeringens forslag lægger op til) eller enkeltpersoners opfattelse af