Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 19
Offentligt
Hvordan sikrer man retssikkerheden for krænkerne
–
eller de
påståede krænkere?
Oplæg til Ligestillingsudvalgets temamøde, Christiansborg, 13. nov. 13-15
v/ Sten Schaumburg-Müller, professor, dr.jur., Syddansk Universitet
Det er strafbart at fremsætte og viderebringe grove, urigtige
beskyldninger
Konkrete, urigtige beskyldninger af en vis grovhed rettet mod en konkret person er som
udgangspunkt strafbar, jf. straffelovens §§ 267-269
Konkrete beskyldninger: ”A er en klam og ulækker stodder.” Ikke en beskyldning,
men en
værdidom. Ikke strafbar
Af en vis grovhed:
”A
kommer jævnligt med sjofle vittigheder.” Ikke groft. Beskyldninger for
strafbare handlinger som fx blufærdighedskrænkelser og trusler, vil som udgangspunkt være grove.
Mod en konkret person. Navngiven eller let identificerbar person.
Videregivelse er også strafbart. Det hjælper ikke at anføre,
”Jeg har hørt at… eller ”mon
det er
rigtigt at … ”osv
En rigtig beskyldning er
–
selvfølgelig
–
ikke strafbar. Der er ikke krav om absolut sandhed. Hvis
man har
god
grund til at tro, at beskyldningen er rigtig, og hvis der er anerkendelsesværdig
interesse, er beskyldningen typisk ikke strafbar. Fx vil anmeldelse og videregivelse til den pgl. selv
normalt ikke være strafbar.
Som noget nyt
–
gældende fra 1.1.2019
–
kan alle forpligtes til at fjerne ulovlige meddelelser, også
selvom de ikke selv har begået noget strafbart, jf. straffelovens § 271. Det er endnu uklart,
hvorledes bestemmelsen vil virke i praksis.
Processuelt
Sager om ulovlige beskyldninger skal som udgangspunkt føres privat. Hvis beskyldningen, hvis den
var sand, kunne medføre fortabelse af offentligt embede eller hverv, kan politi og
anklagemyndighed gå ind i sagen, og det samme gælder hvis grove og åbenlyst ubegrundede
beskyldninger fremsættes anonymt, straffelovens § 275. I praksis synes politiet at afvise
anmeldelser om anonyme beskyldninger.
Vurdering
Reglerne sikrer efter min vurdering en god balance mellem ytrings- og informationsfrihed og den
beskyldtes rettigheder. Dog er det formentlig de færreste, der har overblik eller ressourcer til selv at
anlægge en retssag, og man kan overveje, om der bør være større mulighed for forfølgelse via politi
og anklagemyndighed. Dette er også et ressourcespørgsmål. Hertil kan overvejes, om de gældende
retshjælpsordninger, herunder fri proces og forsikringsdækning er tilstrækkelige. Min umiddelbare
vurdering er, at det ikke er tilfældet.
 LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Power point-præsentationer fra Ligestillingsudvalgets temamøde om "Sexisme på arbejdspladserne: Hvordan håndterer vi det, og hvordan kommer vi videre?" som blev afholdt fredag den 13/11-2020
Pressens rolle
Pressen skal også overholde straffeloven. Hertil kommer de særlige presseetiske regler: Det skal
tjekkes, om oplysningerne er rigtige, pressen må ikke bare agere mikrofonholder, og det er det
vigtigt, at den, beskyldningerne rettes imod, får mulighed for at forholde sig til beskyldningerne
(forelæggelse), jf. Vejledende regler om god presseskik, regel A.1-3.
Bør den beskyldte anonymiseres eller nævnes? Pressen skal som minimum overveje spørgsmålet og
lægge en linje, regel C.6, ukendte personer bør ikke have deres navn nævnt, regel B.1, mens mere
kendte personer lettere kan nævnes, vel at mærke hvis der er hold i beskyldningerne.
Vurdering
Det er min vurdering, at de presseetiske regler er gode i forhold til omtalte personer. Det bemærkes,
at overtrædelse af disse regler højst kan føre til kritik fra Pressenævnet og til krav om
offentliggørelse af kendelse.
Sanktioner mod den beskyldte
Den, beskyldningen rettes imod, kan være i en sårbar situation.
Nogle positioner nyder ikke som sådan retlig beskyttelse. Dette gælder privat: en kæreste bliver
dumpet efter beskyldninger om sexchikane, og det gælder politisk: Man har ikke noget krav på at
være overborgmester eller leder af et politisk parti. Politikere skal vælges, de må finde sig i en vis
nærmere granskning, og de må finde sig i ændrede præferencer blandt vælgerskaren.
Andre positioner nyder en vis retlig beskyttelse. Efter den danske model har arbejdsgivere vid
mulighed for at afskedige, dog med en vis beskyttelse afhængig af ansættelsesform og anciennitet.
En person, der har udøvet sexchikane, vil typisk kunne afskediges og i grovere tilfælde endda
bortvises. En fastansat, der afskediges efter ubegrundede beskyldninger, vil typisk have et krav mod
arbejdsgiveren for uberettiget afskedigelse.
Vurdering
Det forekommer vigtigt at have gode procedurer for håndtering af sager om sexchikane, procedurer,
der både beskytter de krænkede og de personer, der bliver beskyldt herfor. Dette gælder også ved
ansættelser og ved afskedigelser. Næppe alle arbejdspladser har tilstrækkelige, indarbejdede
procedurer.
Uden for den retlige regulering bør det også være muligt både at kunne fremsætte velbegrundede
beskyldninger og at kunne forsvare sig mod ubegrundede. Især det sidste kan være vanskeligt på
internettet, hvor der ikke er nogen overbevisende tradition for at høre og inddrage de involverede,
før rygter, billeder, meninger og beskyldninger deles.