LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Til orientering (L 80) forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) som fremsættes den 11/11-2020 samt høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 16
Offentligt

Lovforslag nr.

L 80

Folketinget 2020-21

Fremsat den 11. november 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af barselsudligningsloven

(Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang)

§1

I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af

26. marts 2019, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »Ministeren« til: »Beskæftigelses‐

ministeren«, og»ministeren« ændres til: »beskæftigelsesmi‐

nisteren«.

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »det private arbejdsmarked«:

»og for udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed«.

Overskriften

før § 2 affattes således:

»Refusion til private arbejdsgivere og kompensation til

udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed«.«

Efter § 3 indsættes før overskriften før § 4:

»§ 3 a.

En udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed kan

modtage kompensation i forbindelse med graviditet, fødsel

og adoption, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Den pågældende efter barselslovens regler har ret til

barselsdagpenge under helt eller delvist fravær i virk‐

somheden på grund af graviditet, fødsel og adoption.

2) Den pågældende har anmodet Udbetaling Danmark om

barselsdagpenge.

3) Den arbejdsfortjeneste, der ligger til grund for bereg‐

ningen af dagpenge efter barselsloven, overstiger hø‐

jeste barselsdagpengesats, som fastsat i medfør af bar‐

selslovens § 27, stk. 4, § 32, stk. 2, § 33, stk. 2, § 34, §

36, stk. 4, og § 48 a, stk. 2.

§ 3 b.

Kompensationen nævnt i § 3 a udgør forskellen

mellem barselsdagpenge og den selvstændigt erhvervsdri‐

vendes årsindtægt omregnet til en timesats inden for krone‐

loftet for refusion til private arbejdsgivere fastsat i medfør af

§ 3, stk. 2.

Stk. 2.

Kompensationen udbetales månedligt bagud i en

kompensationsperiode fastsat i medfør af stk. 3. Udbetalin‐

gerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler

fastsat i medfør heraf.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om

længden af den periode, hvor den pågældende er berettiget

til at modtage kompensation, svarende til refusionsperioden

for private arbejdsgivere fastsat i medfør af § 3, stk. 3.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,

hvilke indtægter der indgår i den selvstændigt erhvervsdri‐

vendes årsindtægt.

§ 3 c.

Udbetaling efter §§ 2 og 3 a sker til den arbejdsgi‐

ver, som først udbetaler løn under orlov efter barselslovens

regler, eller den udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed,

der først afholder orlov efter barselslovens regler.«

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »pr. fuldtidsansat«: »på

1.225 kr.«

Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:

»§ 4 a.

Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed beta‐

ler et årligt bidrag på 1.225 kr. til barselsudligningsordnin‐

gen, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Den pågældende i årsopgørelsen for det senest afslutte‐

de indkomstår har et samlet resultat før renter og efter

eventuelle beløb overført til medarbejdende ægtefælle,

der overstiger maksimum for barselsdagpenge, jf. § 35,

stk. 1, jf. §§ 37 og 38, i barselsloven.

2) Den pågældende ikke i samme afsluttede indkomstår

har personlig lønindkomst, der overstiger det samlede

resultat, jf. nr. 1.

Stk. 2.

Bidrag efter stk. 1 opkræves årligt den 1. oktober.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐

ler om opkrævning af bidrag efter stk. 1.«

§ 6, stk. 3,

indsættes efter »Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pensions«: »og barselsudligningsordningens«.

BE008589

Beskæftigelsesmin., j.nr. 2020-571

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Til orientering (L 80) forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) som fremsættes den 11/11-2020 samt høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 6

indsættes efter stk. 3 som stk. 4:

»Stk. 4.

Klage i henhold til stk. 3 indgives til Arbejdsmar‐

kedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen. Ar‐

bejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsord‐

ningen vurderer, om der er grundlag for at give en klager

helt eller delvist medhold. Giver Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pension eller barselsudligningsordningen ikke klageren fuldt

medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for af‐

gørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er

nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pension.«

§ 7, stk. 1,

stk. 3,

indsættes efter »arbejdsgivere«:

»udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed,«.

10.

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »hos arbejdsgivere« til: »hos

arbejdsgivere, udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed«,

og »bidragspligtige arbejdsgivere« ændres til: »bidragsplig‐

tige arbejdsgivere og udøvere af selvstændig erhvervsvirk‐

somhed«.

11.

To steder i

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

og to steder i

§ 10, stk. 1, 1.

pkt.,

indsættes efter »refusion«: »eller kompensation«.

12.

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »refusionsperiode« til: »refu‐

sions- eller kompensationsperiode«.

13.

Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a.

Til brug for administration af refusion til arbejds‐

givere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervs‐

virksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af

bidrag, jf. §§ 4 og 4 a, skal barselsudligningsordningen

behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme

oplysninger om:

1) Lønmodtagere, for hvem omfattede arbejdsgivere mod‐

tager refusion.

2) Lønmodtagere som arbejdsgiver indberetter, er omfattet

af barselsudligningsordningen, da lønmodtagerne ikke

er omfattet af den godkendte decentrale barselsudlig‐

ningsordning, som arbejdsgiver er tilsluttet.

3) Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed.

4) Børn, for hvilke Udbetaling Danmark udbetaler bar‐

selsdagpengerefusion til arbejdsgivere, der er omfattet

af barselsudligningsordningen eller barselsdagpenge til

selvstændigt erhvervsdrivende.

5) Forældre og adoptivforældre til børn efter nr. 4, der

ikke er omfattet af nr. 1, 2 eller 3.

Stk. 2.

Der vil i medfør af stk. 1 blive behandlet oplys‐

ninger om navn, personnummer, adresse og retten til bar‐

selsdagpenge for personer med tilknytning til barnet og bar‐

net selv, lønmodtageres ansættelsesforhold, lønindtægt og

timetal, herunder fravær, som berettiger til barselsdagpenge,

virksomhedsidentiteten for udøvere af selvstændig erhvervs‐

virksomhed, arbejdsfortjenesten for udøvere af selvstændig

erhvervsvirksomhed, eventuelle delvise genoptagelser af ar‐

bejdet og fritagelse for digital post.

Stk. 3.

Barselsudligningsordningen indsamler de oplys‐

ninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2, fra arbejdsgi‐

vere, CPR-registret, godkendte decentrale barselsudlignings‐

ordninger, Udbetaling Danmark og told- og skatteforvaltnin‐

gen.

Stk. 4.

Til brug for beregning og opkrævning af bidrag for

arbejdsgivere, hvor alle lønmodtagere er omfattet af barsels‐

udligningsordningen, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension

behandle almindelige, ikke følsomme oplysninger om perso‐

ner efter stk. 1, nr. 3, som indbetaler bidrag efter § 4, stk. 1,

1. pkt, for alle sine lønmodtagere.

Stk. 5.

Der vil i medfør af stk. 4 blive behandlet oplys‐

ninger om virksomhedsidentitet, adresse, indbetalte ATP-bi‐

drag, antal af elever i virksomheden og fritagelse for digital

post.

Stk. 6.

Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de

oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4 og 5, fra

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, godkendte decentrale

barselsudligningsordninger og told- og skatteforvaltningen.«

14.

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »arbejdsgiveren«:

»eller udøveren af selvstændig erhvervsvirksomhed«.

15.

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »refusionen«: »eller

kompensationen«.

16.

§ 10

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Har en arbejdsgiver eller en udøver af selvstæn‐

dig erhvervsvirksomhed modtaget henholdsvis refusion eller

kompensation for en længere periode, end den pågældende

er berettiget til efter § 3 c, skal den pågældende tilbagebeta‐

le refusionen eller kompensationen for den periode, som den

pågældende ikke var berettiget til efter § 3 c.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

17.

§ 10, stk. 2,

der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2, samt §§

4 og 4 a nævnte beløb og renter heraf. De i stk. 1 og 2, samt

§§ 4 og 4 a nævnte beløb og renter heraf tvangsfuldbyrdes

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-55.«

18.

§ 10, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres: »§ 4« til »§§ 4

eller 4 a«.

19.

§ 10, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes efter »arbejds‐

giveren«: »eller udøveren af selvstændig erhvervsvirksom‐

hed«.

20.

§ 12, stk. 1,

indsættes efter »refusion, jf. § 2 «:»udbeta‐

ling af kompensation, jf. § 3 a,«, og »§ 4« ændres til: »§§ 4

eller 4 a«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse for selvstændigt

erhvervsdrivende med børn født eller adopteret før den 1.

januar 2021, som afholder orlov efter lov om ret til orlov og

dagpenge ved barsel m.v. før lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Udbetaling af kompensation i medfør af barselsud‐

ligningslovens §§ 3 a og 3 b som affattet ved denne lovs §

1, nr. 4, sker første gang den 1. april 2021 med virkning fra

den 1. januar 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning og baggrund for forslaget

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Klageproces – indførelse af obligatorisk remonstration

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

3.1. Gældende ret

3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.1

National særregel for behandling af personoplysninger

3.2.2. Oplysningspligt

Konsekvenser for FN’s verdensmål

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

en præcis afgrænsning af målgruppen. Det betyder, at kun

personer, som reelt er selvstændige, omfattes af ordningen,

ligesom der skal tilstræbes et så stort sammenfald som

muligt mellem de selvstændige, der skal bidrage til en ord‐

ning, og de, der vil kunne drage fordel af den. Der tages

afsæt i, at målgruppen er selvstændige med en indkomst

over dagpengemaksimum. Omkostningerne ved barselsord‐

ningen skal hvile i sig selv gennem medfinansiering fra de

selvstændigt erhvervsdrivende. I finanslovsaftalen for 2020

blev der samtidig afsat en reserve på 10 mio. kr. i 2020 til

eventuelle udviklingsomkostninger ved en model for bedre

barselsvilkår for selvstændigt erhvervsdrivende.

Som en udmøntning af finanslovsaftalen for 2020 foreslås

det at optage selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudlig‐

ningsordningen på det private arbejdsmarked (Barsel.dk).

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende

2.1.1. Gældende ret

En selvstændigt erhvervsdrivende har, ligesom en lønmodta‐

ger, ret til at afholde barsels- og forældreorlov m.v. Retten

til at afholde barsels- og forældreorlov er fastsat i barsels‐

loven. En selvstændigt erhvervsdrivende har i forbindelse

med afholdelse af barsels- og forældreorlov m.v. ret til bar‐

selsdagpenge, hvis den pågældende opfylder barselslovens

beskæftigelseskrav. Efter barselslovens § 28 er retten til bar‐

selsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende betinget

af, at den pågældende inden for de sidste 12 måneder har

udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den

10.

11.

1. Indledning og baggrund for forslaget

Med finanslovsaftalen for 2020 blev regeringen (Socialde‐

mokratiet) og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En‐

hedslisten og Alternativet enige om at forbedre barselsvilkå‐

rene for selvstændigt erhvervsdrivende således, at der findes

en løsning på de økonomiske udfordringer, som mange selv‐

stændige oplever, når de holder barselsorlov fra deres virk‐

somhed.

Finanslovsaftalen er udtryk for et ønske om at styrke kvin‐

ders incitament til at blive selvstændigt erhvervsdrivende

samt forbedre lønkompensationen i forbindelse med barsels-

og forældreorlov for både mænd og kvinder. Lovforslaget

vil dermed kunne have en positiv betydning for den generel‐

le ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

Baggrunden for aftalen var den tidligere ordning om bar‐

selsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende, som blev

indført ved lov nr. 596 af 12. juni 2013 og som trådte i kraft

1. januar 2014. Ordningen blev ophævet ved lov nr. 115 af

9. februar 2016 på grund af problemer med afgrænsningen

af målgruppen, som betød, at et stort antal personer havde

modtaget en bidragsopkrævning, uden at de efter alminde‐

lig sproglig forståelse kunne betegnes som selvstændigt er‐

hvervsdrivende. Der var blandt andet tale om pensionister,

der havde deltaget i medicinske forsøg eller været valgtilfor‐

ordnede, og studerende, der havde afholdt en forelæsning og

derved opnået en ganske lille B-indkomst.

Aftalepartierne er enige om, at et væsentligt element i en

model for bedre barselsvilkår for selvstændige er at sikre

normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst

6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har

den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6

måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigel‐

se som lønmodtager.

Beregningen af barselsdagpenge for selvstændigt erhvervs‐

drivende foretages på grundlag af arbejdsfortjenesten i virk‐

somheden, som dokumenteres ved årsopgørelsen for det se‐

neste regnskabsår. De nærmere regler for beregningen af

barselsdagpenge for selvstændige erhvervsdrivende er fast‐

sat i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og

beregning af barselsdagpenge m.v. Barselsdagpenge efter

barselsloven kan maksimalt udgøre kr. 4.405 pr. uge (2020-

niveau). Dette beløb er det samme for både lønmodtagere og

selvstændigt erhvervsdrivende.

Selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at genopta‐

ge arbejdet helt eller delvist i perioder, hvor pågældende

modtager barselsdagpenge. De nærmere regler om genopta‐

gelse af arbejdet for selvstændigt erhvervsdrivende er fastsat

i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge. Hvis den selv‐

stændigt erhvervsdrivende genoptager arbejdet med mere

end halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales

der ikke barselsdagpenge til pågældende.

Genoptager den selvstændigt erhvervsdrivende i en uge ar‐

bejdet med op til en fjerdedel af den normale ugentlige

arbejdstid, udbetales barselsdagpenge med et beløb pr. uge,

som svarer til tre fjerdedele af barselsdagpengebeløbet pr.

uge ved fuldt fravær. Genoptager den selvstændig erhvervs‐

drivende arbejdet med mere end en fjerdedel og op til halv‐

delen af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales barsels‐

dagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af

barselsdagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.

På det private arbejdsmarked blev der i 2006 indført en

obligatorisk barselsudligningsordning. Ordningen sikrer, at

private arbejdsgivere, som udbetaler løn under barselsorlov

til deres medarbejdere, får refusion for lønudgifter op til et

kroneloft. Kroneloftet er fastsat til 199,28 kr. pr. 1. oktober

2020. Refusionen udgør forskellen mellem barselsdagpen‐

ge og den løn, barselsdagpenge er beregnet på baggrund

af. Barselsudligningsordningen er derfor en kompensation,

der udbetales ud over refusion efter barselsloven. Barsels‐

udligningsordningen har til formål at sikre en udligning

af barselsomkostningen mellem arbejdsgivere med mange

kvindelige ansatte og arbejdsgivere med mange mandlige

ansatte.

Der har tidligere været etableret en barselsudligningsord‐

ning for selvstændigt erhvervsdrivende. Denne ordning blev

indført ved lov nr. 596 af 12. juni 2013. Afgrænsningen

af bidragsydere til ordningen gav dog anledning til proble‐

mer, da der blev opkrævet bidrag fra personer, der efter

almindelig sproglig forståelse ikke vil betegnes som selv‐

stændigt erhvervsdrivende, eksempelvis valgtilforordnede

og studerende, der har afholdt en forelæsning og dermed

opnået B-indkomst. Da ordningen havde utilsigtede kon‐

sekvenser, indstillede Beskæftigelsesministeriet opkrævnin‐

gerne og tilbagebetalte bidrag. Barselsudligningsordningen

for selvstændigt erhvervsdrivende blev ophævet ved lov nr.

115 af 9. februar 2016.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Efter gældende regler findes der ikke en barselsudlignings‐

ordning for selvstændigt erhvervsdrivende. Det betyder, at

en selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan få kompensation

for manglende indtægt under barsel m.v., der er større end

den maksimale dagpengesats efter barselslovens regler. Det‐

te gælder uanset, hvor stor arbejdsfortjenesten ved erhvervs‐

virksomheden er.

Det foreslås, at anvendelsesområdet for lov om barselsudlig‐

ning på det private arbejdsmarked udvides til at omfatte

selvstændigt erhvervsdrivende, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Ved at lade selvstændigt erhvervsdrivende blive omfattet

af barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked

får selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for kompensa‐

tion under barselsorlov m.v. ud over den kompensation,

som de almindelige barselsdagpenge udgør. Den yderligere

kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende vil således

kunne medvirke til at afhjælpe nogle af de økonomiske ud‐

fordringer, som mange selvstændige oplever, når de holder

barsels- og forældreorlov. Dette kan eksempelvis skyldes

afholdelse af faste udgifter, der er forbundet med at drive

en virksomhed, og som ikke påvirkes af, at den selvstændigt

erhvervsdrivende holder orlov, f.eks. udgifter til leje af er‐

hvervslokaler og forsikring samt eventuelle lønudgifter til

vikar.

Barselsudligningsordningen skal fortsat være selvfinansie‐

rende, således at udbetaling af refusion til private arbejds‐

givere og kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende

samlet set finansieres af bidrag fra de private arbejdsgivere

og selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås, at en selvstændigt erhvervsdrivende kan mod‐

tage kompensation, hvis den pågældende modtager barsels‐

dagpenge og har et samlet resultat i den selvstændige

erhvervsvirksomhed, som overstiger barselsdagpengemaksi‐

mum. Kompensationen til en selvstændigt erhvervsdrivende

vil udgøre forskellen mellem barselsdagpenge og den på‐

gældendes årsindtægt omregnet til en timesats inden for det

samme fastsat kroneloft for refusion til private arbejdsgive‐

re, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Der udbetales forholdsmæssig

kompensation i de perioder, hvor den selvstændigt erhvervs‐

drivende vælger at genoptage arbejdet delvist, og dermed

modtager forholdsmæssigt nedsatte barselsdagpenge. Kom‐

pensationen vil blive udbetalt bagud i en nærmere fastsat

kompensationsperiode, som vil svare til den periode, der

gælder for de private arbejdsgivere.

Det er ikke en betingelse for modtagelse af kompensation, at

der er indbetalt bidrag til ordningen. Udbetaling af kompen‐

sation til selvstændigt erhvervsdrivende vil være knyttet til

udbetaling af barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, og

vil ske automatisk fra Barsel.dk.

Forslaget forudsætter et meget tæt samspil mellem Udbeta‐

ling Danmark, told- og skatteforvaltningen og de selvstæn‐

digt erhvervsdrivende. Det skyldes, at den selvstændigt er‐

hvervsdrivende skal anmode Udbetaling Danmark om bar‐

selsdagpenge, og at Udbetaling Danmark i den forbindelse

modtager de nødvendige oplysninger, der ligeledes skal an‐

vendes ved vurdering af, hvorvidt pågældende er berettiget

til kompensation samt til beregning af kompensationen. Ved

ansøgning om barselsdagpenge afgives blandt andet oplys‐

ninger om omfanget af arbejdet i virksomheden og angivelse

af perioden for afholdelse af barsels- og forældreorlov.

I lyset af erfaringerne fra den tidligere barselsudligningsord‐

ning for selvstændigt erhvervsdrivende, har Beskæftigelses‐

ministeriet undersøgt, hvordan den bidragspligtige kreds af

selvstændigt erhvervsdrivende kan afgrænses i relation til

bidragspligten til ordningen i overensstemmelse med den

almindelige sproglige forståelse af, hvornår en person anses

for at være selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende opkræves et

bidrag til barselsudligningsordningen, hvis den pågældende

har selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigel‐

se, og efter årsopgørelsen for det seneste regnskabsår har

et samlet resultat før renter, der overstiger maksimum for

barselsdagpenge. I 2020 svarer dette til et samlet resultat

over 228.996 kr. før renter, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Den

selvstændigt erhvervsdrivende kan være bidragspligtig, selv

om pågældende samtidig er lønmodtager. Det afgørende er,

om den selvstændige virksomhed er hovedbeskæftigelsen,

hvilket betyder, at den pågældende ikke samtidig har en

personlig lønindkomst, der overstiger det samlede resultat i

den selvstændige virksomhed.

Bidraget til barselsudligningsordningen er obligatorisk, hvis

den selvstændigt erhvervsdrivende opfylder betingelserne

herfor. Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivendes bi‐

drag fastsættes til 1.225 kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det‐

te svarer til bidraget som private arbejdsgivere betaler pr.

fuldtidsansat. Beløbet er i de gældende regler i barselsud‐

ligningsbekendtgørelsen fastsat til 1.225 kr. årligt. Første

opkrævning af bidraget fra selvstændigt erhvervsdrivende

sker den 1. oktober 2021, jf. lovforslagets § 2.

Forslaget forventes at have positive ligestillingsmæssige

konsekvenser. I dag tager kvinder langt størstedelen af for‐

ældreorloven, og samtidig er der flest mandlige selvstændigt

erhvervsdrivende. Det forventes, at barselsudligningsordnin‐

gen vil tilskynde flere yngre kvinder til at starte selvstæn‐

dig erhvervsvirksomhed, da de med ordningen får bedre

vilkår under barsels- og forældreorlov. Derudover forventes

det, at ordningen vil tilskynde flere mandlige selvstændigt

erhvervsdrivende til at tage mere forældreorlov, end det er

tilfældet i dag.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger.

2.2. Klageproces – indførelse af obligatorisk remonstration

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 6, stk. 3, i lov om barselsudligning på det

private arbejdsmarked, at afgørelser truffet af Arbejdsmar‐

kedets Tillægspension, inden for en frist på fire uger fra

den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for

det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension (dvs. ATP’s ankenævn).

Der er således i dag ikke tale om, at en klager skal sende sin

klage til Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på

revurdering af den trufne afgørelse, inden klagen evt. sendes

videre til ATP’s ankenævn.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Det foreslås at ændre klageprocessen efter § 6, stk. 3, i

lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, såle‐

des at der indføres en ordning med obligatorisk remonstra‐

tion (revurdering). Forslaget indebærer, at en klage over en

afgørelse truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension eller

barselsudligningsordningen efter bestemmelsen skal sendes

til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudlignings‐

ordningen, som har truffet afgørelsen.

Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudlignings‐

ordningen vil herefter skulle foretage en revurdering af den

trufne afgørelse på det foreliggende grundlag, dvs. også på

baggrund af eventuelle nye oplysninger, som klager måtte

vedlægge klagen. Såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension

eller barselsudligningsordningen ikke giver klager fuldt ud

medhold, vil klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvur‐

deringen blive sendt videre til ankenævnet.

Den foreslåede ordning har baggrund i hensynet til at effek‐

tivisere klageprocessen og til at undgå en ekstra sagsgang,

i de tilfælde hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension eller

barselsudligningsordningen må bede ATP’s ankenævn om at

hjemvise klagen til fornyet behandling f.eks. på grund af

oplysninger, som klager indsender til ankenævnet sammen

med klagen, og som Arbejdsmarkedets Tillægspension eller

barselsudligningsordningen ikke hidtil har været bekendt

med.

Forslaget indebærer ingen ændring af den gældende klage‐

frist, hvorefter en afgørelse i henhold til § 6, stk. 3, inden for

en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt,

kan indbringes for ankenævnet. Forslaget om obligatorisk

remonstration indebærer, at den gældende klagefrist i givet

fald vil være overholdt, såfremt klagen indbringes for den

myndighed, der har truffet afgørelsen, inden for 4 uger fra

den dag, hvor afgørelsen er meddelt. Hvis en klage uanset

klagevejledning fejlagtigt indgives til rekursmyndigheden

vil klagen normalt skulle anses for rettidig, såfremt den er

kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb, jf.

forvaltningslovens § 7, stk. 2.

Formålet med omlægningen af klagesagsbehandlingen er at

skabe en mere smidig proces ud fra et teknisk og administra‐

tivt synspunkt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, og bemærknin‐

gerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyt‐

telsesloven

Lovforslaget vil medføre behandling, herunder indsamling,

af oplysninger om personer, der driver selvstændig erhvervs‐

virksomhed og behandling af oplysninger om lønmodtagere,

børn, forældre og adoptivforældre, jf. personkredsen i § 7 a,

stk. 1, nr. 1-5.

Den foreslåede behandling af personoplysninger er nødven‐

dig for at kunne opfylde formålet om at styrke kvinders

incitament til at blive selvstændigt erhvervsdrivende og for‐

bedre lønkompensationen i forbindelse med barsels- og for‐

ældreorlov for både mænd og kvinder.

3.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af

27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin‐

delse med behandling af personoplysninger om fri udveks‐

ling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af

23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordnin‐

gen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så‐

danne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den

25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens ar‐

tikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysnin‐

ger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk

databehandling, og på anden ikke-automatisk behandling af

personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et regis‐

ter. Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række af

aktiviteter – med eller uden brug af automatisk behandling

– som personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. ind‐

samling, registrering, organisering, systematisering, opbeva‐

ring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug,

videregivelse ved transmission, formidling eller enhver an‐

den form for overladelse, sammenstilling eller samkøring,

begrænsning, sletning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.

De grundlæggende principper for behandling af personop-

lysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og

gælder for alle behandling af personoplysninger omfattet

af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at person-

oplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gen‐

nemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed,

rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal

indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og

ikke må videregives på en måde, der er uforenelig med dis‐

se formål (»formålsbegrænsning«) og at personoplysninger

behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed

for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse

mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt

tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af

passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»in‐

tegritet og fortrolighed«).

Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger

fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske

behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen

er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som

påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk.

1 litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn

til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da‐

taansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk.

1, litra e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne

opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for

at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om

behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c) og

e), ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behand‐

ling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig

behandling.

Forordningens artikel 14 indeholder regler om oplysnings‐

pligt for den dataansvarlige, når oplysninger ikke er indsam‐

let hos den registrerede.

Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 1, at den data‐

ansvarlige, hvis oplysningerne ikke er indsamlet hos den

registrerede skal give den registrerede de oplysninger, der

følger af bestemmelsens litra a-f. Den registrerede skal bl.a.

have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet

med behandlingen, om eventuelle modtagere af oplysninger‐

ne m.v. Derudover følger det af forordningens artikel 14,

stk. 2, at der skal gives en række yderligere oplysninger,

der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig

behandling.

Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke

anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse udtryk‐

keligt er fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale

ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter

passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes

legitime interesser.

Forordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, an‐

vendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller

delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og

på anden ikkeautomatisk behandling af personoplysninger,

der er eller vil blive indeholdt i et register.

Ved personoplysninger forstås efter forordningens artikel 4,

nr. 1 enhver form for information om en identificeret eller

identificerbar fysisk person (»den registrerede«); ved identi‐

ficerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte

eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator

som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliserings‐

data, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der

er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske,

genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale

identitet.

Oplysninger om juridiske personer, såsom aktieselskaber,

anpartsselskaber, kommanditselskaber, fonde, foreninger og

visse selvejende institutioner mv., falder således uden for

forordningens anvendelsesområde.

Derimod er oplysninger om enkeltmandsvirksomheder om‐

fattet, idet det ikke i praksis er muligt at skelne mellem

oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virk‐

somheden.

3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåe‐

de ordning

3.2.1. National særregel for behandling af personoplysnin‐

ger

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåe‐

de § 7 a vil udgøre en national særregel for behandling af

ikke-følsomme personoplysninger, og at denne ligger inden

for det nationale råderum for at fastsætte, hvornår der er

tale om varetagelse af en opgave i samfundets interesse,

eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, i

forordningens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, litra e.

Det er i forlængelse heraf Beskæftigelsesministeriets vurde‐

ring, at den foreslåede behandling af personoplysninger er

nødvendig af hensyn til administration af Barsel.dk, herun‐

der opkrævningen af bidrag og udbetaling af kompensation

til selvstændige erhvervsdrivende, og at det er hensigtsmæs‐

sigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe

klarhed og præcisere, hvornår behandling af oplysninger om

lønmodtagere, forældre, arbejdsgivere og selvstændige er

lovlig, og for at sikre transparens om behandlingen. Fastsæt‐

telse af udtrykkelige regler om, at Barsel.dk skal indsamle

oplysninger fra arbejdsgivere, godkendte decentrale barsels‐

udligningsordninger, Udbetaling Danmark og told- og skat‐

teforvaltningen indebærer desuden, at Arbejdsmarkedets Til‐

lægspension ikke skal oplyse samtlige registrerede personer

om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på at

udsøge den relevante personkreds, beregning og udbetaling

af refusion og kompensation, samt beregning og opkrævning

af bidrag.

Barselsudligningsordningen har til formål at fremme lige‐

stillingen mellem kvinder og mænd på det private arbejds‐

marked, styrke kvinders incitament til at blive selvstændigt

erhvervsdrivende og forbedre lønkompensation for både

kvinder og mænd i forbindelse med barsels- og forældreor‐

lov. Formålet søges opnået gennem en lovbestemt solidarisk

barselsudligningsordning.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på denne baggrund, at

der med administrationen af ordningen er tale om behand‐

ling af personoplysninger, der henhører under offentlig myn‐

dighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf.

artikel 6. stk. 1, litra e.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at den foreslåede

bestemmelse i § 7 a lever op til kravet i forordningens arti‐

kel 6, stk. 2, idet § 7 a må anses for at være en mere specifik

bestemmelse om anvendelsen af forordningen. Reglen er

således specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige, ikke-

følsomme oplysninger i form af oplysninger om personer,

for hvilke der skal betales bidrag til ordningen og personer,

hvor der efter barselslovens regler er ret til barselsdagpenge

under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Der

er ligeledes foretaget en afgrænsning af, hvilke nærmere

oplysninger, der vil blive behandlet.

Behandlingen er således afgrænset til at vedrøre oplysninger

om bidragspligt, refusion og kompensation, oplysninger om

navn, personnummer, adresse og retten til ATP-bidrag og

barselsdagpenge for personer med tilknytning til barnet og

oplysning om barnet. Derudover til at vedrøre oplysninger

om lønmodtageres ansættelsesforhold, lønindtægt og time‐

tal, herunder fravær samt oplysninger om selvstændige er‐

hvervsdrivendes virksomhedsidentitet, arbejdsfortjeneste og

eventuelle delvise genoptagelse af arbejdet.

Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den

foreslåede behandling af personoplysninger ikke går vide‐

re, end hvad der kræves til opfyldelse af ordningens for‐

mål. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at

udbetaling af refusion og kompensation skal medvirke til

at forbedre ligestilling og muligheden for at afholde barsels‐

orlov uden en større indkomstnedgang. Det er på den bag‐

grund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling

af personoplysninger er proportional, jf. databeskyttelsesfor‐

ordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5,

stk. 1, litra c.

Med den foreslåede afgrænsning af, hvilke oplysninger Bar‐

sel.dk kan behandle, er det sikret, at der alene behandles de

oplysninger, der er nødvendige af hensyn til administration

af ordningen.

Ordningen vil i øvrigt indebære behandling af fortrolige

personoplysninger i form af behandling af personnumre in‐

den for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter

offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om per‐

sonnummer med henblik på entydig identifikation eller som

journalnummer.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i barselsudligningsloven, at

alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudlignings‐

ordningen pr. ansat lønmodtager. Bidraget beregnes som ud‐

gangspunkt af fællesopkrævningsenheden Samlet Betaling,

som udgør en del af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bi‐

draget opkræves kvartalsvis på grundlag af det samlede

ATP-bidrag, som arbejdsgiver har indbetalt i en forudgående

tre måneders periode. Anvendelsen af indbetalte ATP-bidrag

som beregningsgrundlag medfører en lempelse af arbejdsgi‐

verens administrative byrder, da der foreligger et effektivt

beregningsgrundlag, som ikke kræver yderligere indberet‐

ninger.

Samlet Betaling beregner og opkræver bidrag fra private

arbejdsgivere, som er omfattet af bidragskredsen. I forbin‐

delse med beregningen og opkrævningen behandler Samlet

Betaling oplysninger om arbejdsgivere og oplysninger om

enkeltmandsvirksomheder. Samlet Betaling vil i den forbin‐

delse behandle oplysninger om enkeltmandsvirksomheder,

som gør det muligt at identificere fysiske personer, hvorfor

Samlet Betaling vil behandle personoplysninger. Samlet Be‐

taling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om

enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler

om arbejdsgivere, som drives i andre virksomhedsformer.

Samlet Betaling beregner og opkræver bidrag fra private ar‐

bejdsgivere, som er fuldt omfattet af Barsel.dk. Arbejdsgiver

skal ikke betale bidrag til Barsel.dk for lønmodtagere, som

er omfattet af en anden barselsudligningsordning. Der er et

antal arbejdsgivere, hvor det ikke er alle lønmodtagere, som

er omfattet af anden barselsudligningsordning. Arbejdsgiver

er derfor forpligtet til at betale bidrag til Barsel.dk for disse

lønmodtagere. Beregning og opkrævning for disse lønmod‐

tagere foretages af Barsel.dk på grundlag af arbejdsgivers

indberetninger.

3.2.2. Oplysningspligt

Det er afgrænset, hvilke typer af oplysninger, der skal be‐

handles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til

brug for administration af ordningen.

Barsel.dk skal behandle oplysninger om personer, der i med‐

før af barselsloven er berettiget til barselsdagpenge under

fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Barsel.dk

skal endvidere behandle oplysninger om personer, for hvilke

der skal betales bidrag til barselsudligningsorden, uanfægtet

om det er realistisk, at personen vil indgå i en ansøgning til

Udbetaling Danmark om barselsdagpenge.

Med henblik på at kunne finde frem til bidragspligtige selv‐

stændigt erhvervsdrivende og administration af udbetaling

af refusion og kompensation er det nødvendigt, at Barsel.dk

indsamler og behandler oplysninger, der oprindeligt er ind‐

samlet af Udbetaling Danmark og told- og skatteforvaltnin‐

gen til brug for henholdsvis behandling af ansøgninger om

barselsdagpenge og de selvstændiges skattepligt. Til brug

for beregning af bidrag og refusion ved arbejdsgivere, hvor

det ikke er alle lønmodtagere, som er omfattet af barselsud‐

ligningsordningen, er det endvidere nødvendigt, at Barsel.dk

behandler oplysninger om de lønmodtagere, som er omfattet

af barselsudligningsordningen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de

nævnte begrænsninger fastsættes passende foranstaltninger

til beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved ind‐

samling og behandling af personoplysninger til brug for

administration af barselsudligningsordningen. Der er følge‐

lig ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og

behandling af oplysninger er omfattet af undtagelsen til op‐

lysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end

den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14,

stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i

medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende

foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime

interesser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkninger‐

ne hertil.

4. Konsekvenser for FN’s verdensmål

De ligestillingsmæssige konsekvenser af en barselsudlig‐

ningsordning for selvstændige vurderes at understøtte del‐

mål 5.c om fornuftige politikker og lovgivning, der kan

håndhæves, og som fremmer ligestilling mellem kønnene og

styrker alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder på

alle niveauer, positivt. Det forventes, at barselsudlignings‐

ordningen vil tilskynde flere yngre kvinder til at starte selv‐

stændig erhvervsvirksomhed, da de med ordningen får bedre

vilkår under barsels- og forældreorlov.

Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.1.2.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐

ser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre udviklingsudgifter for

Barsel.dk og eksterne leverandører på 8,5-11 mio. kr. Lov‐

forslaget vurderes at medføre udviklingsudgifter for Udbe‐

taling Danmark på 0,1 mio. kr. Dertil kommer årlige drifts‐

omkostninger på 4,0-5,1 mio. kr. hos Barsel.dk, eksterne

leverandører og Udbetaling Danmark.

Lovforslaget vurderes samlet set at medføre udgifter for

told- og skatteforvaltningen på 0,2 mio. kr. i 2021, 0,7 mio.

kr. årligt i 2022-2023, 0,6 mio. kr. årligt i 2024-2025 og

0,5 mio. kr. i 2026. Dertil kommer varige driftsudgifter for

0,3 mio. kr. fra 2027 og frem. Udgifterne kan henføres til

mindre systemtilpasninger forbundet med dataudveksling af

skatteoplsyninger til ATP, samt løbende drift af dataudvek‐

slingen.

Der er i 2020 afsat en reserve på 10 mio. kr. på finansloven

for 2020 til eventuelle udviklingsomkostninger ved en mo‐

del for bedre barselsvilkår for selvstændigt erhvervsdriven‐

de. Der overføres 2,5 mio. kr. fra

§ 35.11.36.30. Reserve til

barselsfond for selvstændige

til

§ 17.11.01. Departementet.

Grundet forsinkelser hos ATP er det ikke muligt at afholde

10 mio. kr. til udviklingsomkostninger i 2020. Det er aftalt,

at der afholdes omkostninger på 5,8 mio. kr. i 2021 til ud‐

vikling i ATP samt at der afholdes 1,7 mio. kr. i told- og

skatteforvaltningen i perioden 2021-2026. Udgifter ud over

de 10 mio. kr. finansieres inden for barselsudligningsordnin‐

gen.

Det beskrevne løsningsforslag vedrørende barselsudlig‐

ningsordning for selvstændige forudsætter ATP’s genanven‐

delse af data som told- og skatteforvaltningen indsamler fra

borgere omkring økonomiske forhold i relation til dennes

selvstændig virksomhed, jf. princip 2 om muliggørelse af

automatisk sagsbehandling.

Data udveksles via Dataudvekslingsplatformen, som er etab‐

leret med høj fokus på GDPR og dataprotection by design,

jf. princip 3 om tryg og sikker datahåndtering.

Dataudvekslingsplatformen leverer i et generisk design en

let og tilgængelig adgang til told- og skatteforvaltningens

data til de myndigheder og virksomheder, som har lovhjem‐

let ret til anvendelse af disse data. Dataminimering sikres i

praksis via løsningens aftalemodul, hvor dataleverancer sker

med udgangspunkt i de dataudvekslingsaftaler, som på for‐

hånd er indgået med alle organisationer, der ønsker adgang

til data. I den første version af løsninger er der etableret

3 REST API services, for udstilling af de årsopgørelses-,

forskuds- og momsdata, som er relevante i relation til admi‐

nistration af en række offentlige sociale ydelser. Løsningen

udvides løbende mht. datatilgængelighed og funktionalitet

i takt med eksterne behov, men ændringer etableres altid,

således at de kan genanvendes af øvrige og fremtidige da‐

taanvendere, jf. princip 4 om genbrug af data og offentlig

infrastruktur.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐

livet m.v.

Lovforslaget vil medføre mindre økonomiske konsekvenser

for selvstændigt erhvervsdrivende i form af et årligt bidrag

på 1.225 kr. svarende til bidragssatsen fra 1. oktober 2020

for private arbejdsgivere.

I 2018 var der ca. 88.000 personer med et samlet resultat

fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der var højere end el‐

ler svarende til barseldagpengemaksimum, og som samtidig

havde selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæfti‐

gelse.

Baseret på data om de selvstændigt erhvervsdrivende fra

2018 og 2019 vil ca. 3.100 selvstændigt erhvervsdrivende

hvert år have ret til kompensation fra Barsel.dk - heraf ca.

1500 kvinder og 1600 mænd. Det er midlertidig ikke mu‐

ligt at forudsige hvor mange selvstændigt erhvervsdrivende,

der fremover vil være berettiget til kompensation fra Bar‐

sel.dk. Det skyldes blandt andet, at det forventes, at barsels‐

udligningsordningen vil tilskynde flere yngre kvinder til at

starte selvstændig erhvervsvirksomhed samt tilskynde flere

mandlige selvstændigt erhvervsdrivende til at tage mere for‐

ældreorlov, end det er tilfældet i dag.

Ifølge data om de selvstændige erhvervsdrivende fra 2018

og 2019, vil Barsel.dk’s kompensationsudgifter til de selv‐

stændig erhvervsdrivende udgøre ca. 54 mio. kr. om

året. Det er dog ikke muligt at forudsige, hvor meget Bar‐

sel.dk skal udbetale til de selvstændigt erhvervsdrivende, da

det afhænger af antallet af selvstændigt erhvervsdrivende,

der er på barsel, deres årsindtægter og deres barselsmønstre.

Det skønnes, at der vil være administrationsomkostninger på

samlet ca. 4,0-5,1 mio. kr. årligt ved at drive barselsudlig‐

ningsordningen. Administrationsomkostningerne og udvik‐

lingsomkostninger over 10 mio. kr. afholdes inden for drif‐

ten af barselsudligningsordningen via bidrag fra de private

arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Lovforslaget medfører en forbedring af selvstændigt er‐

hvervsdrivendes økonomiske vilkår under barselsorlov, og

kan på længere sigt medføre, at flere vil blive berettiget

til kompensation, idet det kan tilskynde flere kvinder til

at blive selvstændigt erhvervsdrivende, ligesom flere selv‐

stændigt erhvervsdrivende vil blive tilskyndet til at holde

barselsorlov fra deres virksomhed.

Udbetaling af kompensation fra Barsel.dk til selvstændigt

erhvervsdrivende sker automatisk og der skal derfor ikke an‐

søges separat om kompensationen. Selvstændige erhvervs‐

drivende, der er omfattet af bidragspligten, skal én gang

om året foretage indbetaling af bidrag til ordningen. Det

vurderes på den baggrund, at der alene vil være mindre

administrative konsekvenser for de berørte selvstændigt er‐

hvervsdrivende.

Det vurderes endvidere, at de fem principper for agil, er‐

hvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende

nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder

1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2) tek‐

nologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helheds‐

tænkende og 5) sikrer brugervenlig digitalisering, ikke har

betydning i forhold til denne lov.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor‐

gerne.

8. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. september

2020 til den 23. september 2020 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Cen‐

tralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen

ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business

Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU),

Dansk Teater, Danske A-kasser, Datatilsynet, Det Faglige

Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistfor‐

bund, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Jour‐

nalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk Musi‐

kerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgi‐

verforening, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske

Regioner, Den Danske Dommerforening, Fagbevægelsens

Hovedorganisation (FH), Finanssektorens Arbejdsgiverfor‐

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser /

ening (FA), Foreningen Far, Foreningen Mistet Barn, For‐

handlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land-

og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen

(IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Kommuna‐

le Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), KL, Kris‐

telig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse

(KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Spæd‐

barnsdød, Lederne, Producentforeningen, SMV Danmark,

Sundhedskartellet og Udbetaling Danmark.

Negative konsekvenser /

merudgifter (hvis ja, angiv omfang /Hvis

nej, anfør Ingen«)

Der er i 2020 afsat en reserve på 10 mio.

kr. på finansloven for 2020 til eventuel‐

le udviklingsomkostninger ved en model

for bedre barselsvilkår for selvstændigt er‐

hvervsdrivende. Der overføres 2,5 mio. kr.

fra

§ 35.11.36.30. Reserve til barselsfond

for selvstændige

til

§ 17.11.01. Departe‐

mentet.

Grundet forsinkelser hos ATP er det ikke

muligt at afholde 10 mio. kr. til udviklings‐

omkostninger i 2020. Det er aftalt, at der af‐

holdes omkostninger på 5,8 mio. kr. i 2021

til udvikling i ATP samt at der afholdes

1,7 mio. kr. i told- og skatteforvaltningen

i perioden 2021-2026. Udgifter ud over de

10 mio. kr. finansieres inden for barselsud‐

ligningsordningen.

Ingen.

Lovforslaget vil medføre mindre økono‐

miske konsekvenser for selvstændigt er‐

hvervsdrivende i form af et årligt bidrag på

1.225 kr. svarende til bidragssatsen fra 1.

oktober 2020 for private arbejdsgivere.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

mindreudgifter (hvis ja, angiv om‐

fang/Hvis nej, anfør Ingen«)

Ingen.

Administrative konsekvenser for Ingen.

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er‐ Lovforslaget medfører en forbedring af

hvervslivet

selvstændigt erhvervsdrivendes økono‐

miske vilkår under barselsorlov, og kan

på længere sigt medføre, at flere vil bli‐

ve berettiget til kompensation, idet det

kan tilskynde flere kvinder til at blive

selvstændigt erhvervsdrivende, ligesom

flere selvstændigt erhvervsdrivende vil

blive tilskyndet til at holde barselsorlov

fra deres virksomhed.

Administrative konsekvenser for Ingen.

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen.

borgerne

Klima- og miljømæssige konse‐ Ingen.

kvenser

Det vurderes, at der alene vil være mindre

administrative konsekvenser for de berørte

selvstændigt erhvervsdrivende.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering

/Går videre end minimumskrav i

EU-regulering (sæt X)

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende lov indeholder en række bemyndigelsesbe‐

stemmelser til beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesmi‐

nisteren er i loven benævnt som minister.

Det foreslås, at »Ministeren« og »ministeren« overalt i lov

om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barsels‐

udligningsloven) ændres til »Beskæftigelsesministeren«, og

»beskæftigelsesministeren«.

Forslaget vedrører barselsudligningslovens

§ 2, stk. 4, § 3,

stk. 3 og 4, § 4, stk. 2 og 4, § 5, stk. 2 og 4, § 6, stk. 2, § 7,

stk. 1-3, § 11, stk. 1

samt

§ 14, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget er en rent sproglig ændring, der har til formål

at præcisere, at bestemmelserne vedrører beskæftigelsesmi‐

nisteren.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐

ningslovens § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse for det

private arbejdsmarked.

Bestemmelsen definerer lovens anvendelsesområde til at

gælde på det private arbejdsmarked.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1,

at indsætte ”og for selvstændigt

erhvervsdrivende” efter ”det private arbejdsmarked”.

Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende bliver

omfattet af barselsudligningsloven. Dette vil bl.a. medføre,

at selvstændigt erhvervsdrivende kan få kompensation fra

Barsel.dk under barselsorlov m.v. ud over den kompensation

for manglende indtægt, som udgøres af dagpenge efter lov

om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven).

Der findes ikke en definition på selvstændigt erhvervsdri‐

vende i dansk ret. I denne lov forstås selvstændigt erhvervs‐

drivende derfor som personer, der udøver selvstændig er‐

hvervsvirksomhed, og som har det som deres primære be‐

skæftigelse. I relation til pligten til at betale bidrag til

barselsudligningsordningen lægges der således vægt på, at

den pågældende ikke samtidig har en personlig lønindkomst,

der overstiger det samlede resultat i den selvstændige virk‐

somhed. I relation til retten til kompensation fra barselsud‐

ligningsordningen er det en betingelse, at den selvstændigt

erhvervsdrivende har ret til barselsdagpenge efter barselslo‐

vens regler.

Personer, der udøver ikke-erhvervsmæssig virksomhed, her‐

under hobbyvirksomhed, er således ikke omfattet af den

obligatoriske barseludligningsordning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under

pkt. 2.1 om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdri‐

vende.

Til nr. 3

Den gældende overskrift til før § 2, er ”Refusion”.

Det foreslås at nyaffatte overskriften før § 2 til ”Refusion til

private arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selv‐

stændig erhvervsvirksomhed”.

Forslaget har til formål at synliggøre optagelsen af selvstæn‐

digt erhvervsdrivende i Barsel.dk, og for at præcisere, at

den ydelse, som selvstændigt erhvervsdrivende modtager

fra Barsel.dk, betegnes som kompensation og ikke som refu‐

sion.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐

ningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere kan

modtage refusion for ansatte lønmodtagere, der efter bar‐

selslovens regler har ret til barselsdagpenge, når lønmodta‐

geren er fraværende på grund af graviditet, fødsel og adop‐

tion. Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 3, at

refusionen ydes på grundlag af arbejdsgiverens anmodning

om barselsdagpengerefusion til Udbetaling Danmark eller

en offentlig myndighed om at indtræde i lønmodtagerens ret

til barselsdagpenge efter barselslovens regler.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐

ningslovens § 3, stk. 1, at refusionen udgør forskellen mel‐

lem barselsdagpenge og den løn, der er beregnet barsels‐

dagpenge på baggrund af, inden for et fastsat kroneloft, jf.

stk. 2 og 6. Efter § 3, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesmini‐

steren kroneloftet i stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling

med finansministeren. Efter § 3, stk. 3, fastsætter ministeren

regler om længden af den periode, hvor arbejdsgiveren er

berettiget til at modtage refusion. Perioden kan reguleres af

ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmar‐

kedets Tillægspension. Efter § 3, stk. 4, fastsætter ministeren

regler om, hvilke udgifter refusionen skal dække. Efter § 3,

stk. 5, udbetales refusionen bagud. Udbetalingerne sker efter

lov om offentlige betalinger m.v. eller regler, som er fastsat

i medfør heraf. Efter § 3, stk. 6, fremgår det, at udbetales

der ikke fuld løn under barsel, udgør refusionen forskellen

mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et

fastsat kroneloft, jf. stk. 2.

Kroneloftet udgør 199,28 kr. pr. 1. oktober 2020, hvoraf

op til 80,23 er refusion fra Barsel.dk. De resterende 119,05

kr. er barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark. Det

betyder, at hvis en selvstændigt erhvervsdrivende pr. time

tjener mere end 119,05 kr., vil der kunne ydes kompensa‐

tion efter barselsudligningsordningen indtil timelønnen når

199,28 kr. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende tjener

199,28 kr. eller mere, vil den selvstændigt erhvervsdrivende

modtage op til 80,23 kr. i kompensation pr. time.

De nærmere regler om kroneloftet og refusionsperioden på

det private arbejdsmarked er fastsat i bekendtgørelsen om

barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudlig‐

ningsbekendtgørelsen).

Det foreslås i

§ 3 a,

at en udøver af selvstændig erhvervs‐

virksomhed kan modtage kompensation i forbindelse med

graviditet, fødsel og adoption, i nærmere opregnede tilfælde.

Forslaget betyder, at en selvstændigt erhvervsdrivende vil få

ret til kompensation fra barselsudligningsordningen i forbin‐

delse med graviditet, fødsel og adoption, hvis den selvstæn‐

digt erhvervsdrivende opfylder betingelserne i § 3 a, nr. 1-3.

Det foreslås i

§ 3 a, nr. 1,

at det vil være en betingelse for at

modtage kompensation, at den selvstændigt erhvervsdriven‐

de efter barselslovens regler har ret til barselsdagpenge som

selvstændigt erhvervsdrivende under helt eller delvist fravær

i virksomheden på grund af graviditet, fødsel og adoption.

Betingelsen følger de gældende regler efter barselsloven. Ef‐

ter de gældende regler har en selvstændigt erhvervsdrivende

ret til barselsdagpenge i forbindelse med afholdelse af bar‐

sels- og forældreorlov m.v., hvis den pågældende opfylder

barselslovens beskæftigelseskrav. Efter barselslovens § 28

er retten til barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdri‐

vende betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder

har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen

af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid

i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for

fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i

mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgåen‐

de beskæftigelse som lønmodtager.

Det foreslås i

§ 3 a, nr. 2,

at det vil være en betingelse for at

modtage kompensation, at den selvstændigt erhvervsdriven‐

de har anmodet Udbetaling Danmark om barselsdagpenge.

Dette gøres på Virk.dk senest 8 uger efter barnets fød‐

sel. Forslaget betyder, at den selvstændigt erhvervsdrivende

skal have anmodet Udbetaling Danmark om barselsdagpen‐

ge efter reglerne om barselsdagpenge.

Det foreslås i

§ 3 a, nr. 3,

at det vil være en betingelse for at

modtage kompensation, at den arbejdsfortjeneste, der ligger

til grund for beregningen af dagpenge efter barselsloven

overstiger højeste barselsdagpengesats, som fastsat i medfør

af barselslovens § 27, stk. 4, § 32, stk. 2, § 33, stk. 2, § 34, §

36, stk. 4, og § 48 a, stk. 2.

Som beregningsgrundlag for en selvstændigt erhvervsdri‐

vendes arbejdsfortjeneste anvendes som udgangspunkt op‐

lysningerne fra årsopgørelsen for det seneste regnskabsår

om overskud af virksomheden, herunder overskud af udlej‐

ningsejendom, indtægt overført til medarbejdende ægtefælle

og egne syge- og barselsdagpenge, jf. § 7, stk. 1, i bekendt‐

gørelse nr. 953 af 17. september 2019 om opgørelse af be‐

skæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.

Det foreslås således, at betingelserne for ret til kompensa‐

tion knyttes til den selvstændigt erhvervsdrivendes ret til

barselsdagpenge efter barselsloven.

Det fremgår af barselsudligningslovens § 3, stk. 2, at be‐

skæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet i stk. 1 efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspen‐

sion og efter forhandling med finansministeren. Det fremgår

af barselsudligningsloven § 3, stk. 3, at ministeren fastsætter

regler om længden af den periode, hvor arbejdsgiveren er

berettiget til at modtage refusion. Perioden kan reguleres af

ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmar‐

kedets Tillægspension.

Det foreslås i

§ 3 b,

at der fastsættes regler om kronelof‐

tet for kompensation til den selvstændigt erhvervsdrivende,

længden af kompensationsperioden samt udbetalingen af

denne, og om, hvilke indtægter, der indgår i den selvstæn‐

digt erhvervsdrivendes årsindtægt.

Det er i forslaget forudsat, at både kroneloft og kompensati‐

onsperioden skal følge kroneloftet og refusionsperioden for

de private arbejdsgivere i ordningen.

Det foreslås i

§ 3 b, stk. 1,

at kompensationen nævnt i § 3 a

udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den selvstæn‐

digt erhvervsdrivendes årsindtægt omregnet til en timesats

inden for kroneloftet for refusion til private arbejdsgivere

fastsat i medfør af § 3, stk. 2.

Forslaget betyder, at kompensationen udgør forskellen mel‐

lem de udbetalte barselsdagpenge pr. uge og den selvstæn‐

digt erhvervsdrivendes arbejdsfortjeneste i virksomheden,

der ligger til grund for beregningen af barselsdagpenge,

inden for det samme faste ugentligt kroneloft, som gælder

for private arbejdsgiveres refusion. Kroneloftet fastsættes af

beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med

finansministeren, jf. § 3, stk. 2, i barselsudligningsloven.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har drevet virksom‐

hed i en kortere periode, således at selvangivelse som selv‐

stændig for et helt regnskabsår ikke er indgivet, anvendes

i stedet den seneste årsopgørelse som lønmodtager, eller et

revisorattesteret regnskab for virksomheden for et helt år

opgjort efter samme principper som årsopgørelsen.

Forslaget betyder, at der kan udbetales kompensation til en

selvstændigt erhvervsdrivende i perioder, hvor den pågæl‐

dende vælger at have fuldt fravær fra virksomheden under

barslen og dermed modtager fulde barselsdagpenge.

Kompensationen foreslås beregnet på baggrund af oplysnin‐

ger indhentet af Udbetaling Danmark i forbindelse med

den selvstændigt erhvervsdrivendes ansøgning om barsels‐

dagpenge. Ved beregning af barselsdagpengene anvender

Udbetaling Danmark oplysninger fra ansøgers årsopgørelse

om overskud i virksomheden.

For at Barsel.dk kan omregne den selvstændiges årsindtægt

til en timesats, vil årsindtægten blive divideret med en årsn‐

orm på 1.924 timer (svarende til 37 timer om ugen). Dette

gælder for alle selvstændige uanset køn. Formlen for om‐

regning af den selvstændiges årsindtægt til en timesats er

således:

Årsindtægt / Årsnorm (1.924 timer) = Timesats.

Til brug for beregning af den selvstændiges kompensati‐

onssats pr. time benytter Barsel.dk den selvstændiges be‐

regnede timesats samt maksimum barselsdagpengesats pr.

time. Formlen for beregning af kompensationssatsen til selv‐

stændige er således:

Beregnet timesats - maksimum barselsdagpengesats pr. time

(119,05 kr.).

Kroneloftet udgør 199,28 kr. pr. 1. oktober 2020, hvoraf op

til 80,23 kr. er refusion fra Barsel.dk. De resterende 119,05

kr. er barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark. Det

betyder, at hvis en selvstændigt erhvervsdrivende pr. time

tjener mere end 119,05 kr., vil der kunne ydes kompensa‐

tion efter barselsudligningsordningen indtil timelønnen når

199,28 kr. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende tjener

199,28 kr. eller mere, vil den selvstændigt erhvervsdrivende

modtage 80,23 kr. i kompensation pr. time.

Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørelsen, og

vil svare til de allerede fastsatte regler om kroneloft og

refusionsperiode for private arbejdsgivere.

Der kan ligeledes udbetales forholdsmæssig kompensation i

perioder, hvor den pågældende vælger at genoptage arbejdet

med 25 pct. eller 50 pct. og dermed modtage henholdsvis 75

pct. barselsdagpenge og 50 pct. barselsdagpenge. Reglerne

herom fastsættes ligeledes i barselsudligningsbekendtgørel‐

sens udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen om læng‐

den af refusions- og kompensationsperioder, hvor det vil

fremgå, at såfremt en selvstændigt erhvervsdrivende genop‐

tager arbejdet i en uge med op til en fjerdedel af den norma‐

le ugentlige arbejdstid, forbruges en fjerdedel af en uge med

ret til kompensation. Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende

genoptager arbejdet i en uge med mere end en fjerdedel og

op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, forbru‐

ges halvdelen af en uge med ret til kompensation.

Det foreslås i

§ 3 b, stk. 2,

at kompensationen udbetales må‐

nedligt bagud i en kompensationsperiode fastsat i medfør af

stk. 3. Udbetalingerne sker efter lov om offentlige betalinger

m.v. eller regler fastsat i medfør heraf.

Forslaget betyder, at kompensation til den selvstændigt er‐

hvervsdrivende overføres til den selvstændigt erhvervsdri‐

vendes personlige NemKonto på månedlig basis ligesom

udbetaling af barselsdagpenge, da barselsdagpenge og kom‐

pensation er en forsørgelsesydelse til den selvstændige, som

træder i stedet for den manglende indtægt fra den selvstæn‐

diges virksomhed. Kompensationen udbetales automatisk til

den selvstændigt erhvervsdrivende, da Barsel.dk modtager

alle nødvendige oplysninger fra Udbetaling Danmark fra

behandlingen af den pågældendes barselsdagpengesag. Den

selvstændigt erhvervsdrivende skal således ikke ansøge om

udbetaling af kompensation, idet denne vil blive beregnet

og udbetalt automatisk fra Barsel.dk. Dette svarer til må‐

den, hvorpå private arbejdsgivere modtager refusion fra Bar‐

sel.dk.

Det fremgår af de gældende regler i barselsudligningsbe‐

kendtgørelsen, at Barsel.dk fra 1. oktober 2020 kan yde re‐

fusion for en samlet periode på 36 uger. Heraf udgør fire af

ugerne ret til refusion for løn under orlov afholdt før fødsel

eller adoption, til mors arbejdsgiver. Yderligere fire uger

udgør retten til refusion for løn under orlov ved henholdsvis

mors to ugers pligtorlov og far/medmors 2 ugers fravær i

forbindelse med fødslen. Endelig kan der ydes refusion i

op til 3 uger for løn under orlov til den forælder, der ikke

har holdt barselsorlov efter barselslovens § 7, stk. 1. Dette

efterlader 25 uger, hvori begge forældres arbejdsgivere kan

opnå retten til refusion.

Det foreslås i

§ 3 b, stk. 3,

at beskæftigelsesministeren fast‐

sætter regler om længden af den periode, hvor den pågæl‐

dende er berettiget til at modtage kompensation, svarende til

refusionsperioden for private arbejdsgivere fastsat i medfør

af § 3, stk. 3.

Forslaget betyder, at kompensationsperioden for selvstæn‐

digt erhvervsdrivende vil være den samme som refusionspe‐

rioden for private arbejdsgivere. Reglerne fastsættes i bar‐

selsudligningsbekendtgørelsen, og vil svare til de allerede

fastsatte regler om kroneloft og refusionsperiode.

Det foreslås i

§ 3 b, stk. 4,

at beskæftigelsesministeren fast‐

sætter regler om, hvilke indtægter, der indgår i den selvstæn‐

digt erhvervsdrivendes årsindtægt.

Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørelsen og

vil angive, at de indtægter, der indgår i årsindtægten vil

svare til bestemmelserne om selvstændiges overskud af

virksomheden i bekendtgørelsen for beregning af barsels‐

dagpenge. Reglerne vil desuden afspejle, at kompensations‐

periodens længde følger refusionsperioden for de private

arbejdsgivere i ordningen.

Efter de gældende regler yder Barsel.dk refusion til en privat

arbejdsgiver på grundlag af arbejdsgiverens anmodning til

Udbetaling Danmark om at indtræde i lønmodtagerens ret

til barselsdagpenge. Arbejdsgivers anmodning skal indgives

senest otte uger efter fødslen, medmindre fraværsperioden

påbegyndes på et senere tidspunkt, hvorved anmodningen

skal indgives senest otte uger efter 1. fraværsdag. Refusi‐

onsperioden kan sammenlignes med et klippekort med et

begrænset antal klip, som er knyttet til barnet, og som ud‐

betales til forældrenes arbejdsgivere efter et først-til-mølle-

princip.

I praksis oplever Barsel.dk, at det ikke altid er den arbejds‐

giver, hvis lønmodtager først afholder orlov, som først

anmoder Udbetaling Danmark om barselsdagpengerefusi‐

on. Barsel.dk oplever således, at der udbetales refusion til en

arbejdsgiver for et antal uger, hvorefter Barsel.dk modtager

oplysning om, at en anden arbejdsgiver har udbetalt løn

under fravær for en lønmodtager for en tidligere periode.

Det fremgår ikke direkte af ordlyden af lov om barselsud‐

ligning på det private arbejdsmarked eller af barselsudlig‐

ningsbekendtgørelsen, at retten til refusionen tilkommer den

arbejdsgiver, hvis lønmodtager først afholder orlov med løn.

Det foreslås i

§ 3 c,

at udbetaling efter §§ 2 og 3 a sker

til den arbejdsgiver, som først udbetaler løn under orlov

efter barselslovens regler, eller den udøver af selvstændig

erhvervsvirksomhed, der først afholder orlov efter barselslo‐

vens regler.

Reglen skal ses i lyset af, at refusionsperioden/kompensati‐

onsperioden i barselsudligningsordningen i mange tilfælde

vil være kortere end de perioder, hvori lønmodtagere på

orlov vil få udbetalt løn – eller for de selvstændigt erhvervs‐

drivendes vedkommende barselsdagpenge. Det betyder, at

hvis den ene forælder er lønmodtager og den anden forælder

er selvstændig, så vil der både være en arbejdsgiver og en

selvstændig, der vil bruge klip på klippekortet. Refusion og

kompensation udbetales således efter et først-til-mølle-prin‐

cip.

Med forslaget præciseres det, at dette først-til-mølle-princip

relaterer sig til den tidsmæssige afholdelse af orlov og ikke

til tidspunktet for indgivelse af anmodning til Udbetaling

Danmark eller en offentlig myndighed om (at indtræde i

lønmodtagerens ret til) barselsdagpenge.

Udbetalt refusion kan efterfølgende af Barsel.dk søges tilba‐

gebetalt, hvis det viser sig, at en anden arbejdsgiver har

udbetalt løn på et tidligere tidspunkt end den arbejdsgiver,

der først søger om barselsdagpengerefusion.

Se endvidere bemærkninger til nr. 16.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐

ningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere indbe‐

taler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat løn‐

modtager. Efter barselsudligningslovens § 4, stk. 2, udgør

bidraget et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat. Beløbet regu‐

leres trinvis i forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr.

uge. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bidraget,

således at det modsvarer de faktiske omkostninger i ordnin‐

gen. Ministeren fastsætter nærmere regler herom. Efter § 4,

stk. 4, fastsætter ministeren efter indstilling fra bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om beregning

af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævningen heraf, herunder

regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en

fælles opkrævning, jf. § 4, stk. 3.

De nærmere regler herfor er fastsat i barselsudligningsbe‐

kendtgørelsen. Fuldtidsbidraget for private arbejdsgivere pr.

ansat lønmodtager er fastsat til 1.225 kr., jf. barselsudlig‐

ningsbekendtgørelsens § 1.

Det foreslås i

§ 4, stk. 2,

at der efter ”pr. fuldtidsansat”

indsættes ”på 1.225 kr.”.

Forslaget betyder, at bidragssatsen for private arbejdsgivere

fastsættes direkte i loven.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 6, hvorefter det foreslås, at bidraget for selvstændigt

erhvervsdrivende svarer til fuldtidsbidraget for de private ar‐

bejdsgivere. Det er vurderingen, at det obligatoriske bidrag

til barseludligningsordningen for selvstændigt erhvervsdri‐

vende er en skat i grundlovens forstand. Beskæftigelsesmi‐

nisteriet begrunder sin vurdering med, at kravet om, at der

skal være en modydelse for det betalte gebyr (bidrag) ikke

er opfyldt, da der i den bidragspligtige kreds af selvstændige

givet vil være personer, der aldrig vil kunne opnå kompensa‐

tion fra ordningen, f.eks. en nystartet kvindelig iværksætter

over 60 år.

Da de selvstændigt erhvervsdrivendes bidragssats således

ikke kan fastsættes administrativt i en bekendtgørelse, men

skal fremgå direkte af loven, foreslås det, at dette fremover

også skal gælde for de private arbejdsgiveres bidrag til ord‐

ningen, selvom det ikke er vurderingen, at bidraget er en

skat for de private arbejdsgivere.

Forslaget betyder, at fremtidig regulering af bidragets stør‐

relse for både selvstændigt erhvervsdrivende og private ar‐

bejdsgivere skal ske ved lovændring, og altså ikke kan ske

administrativt.

Bidraget vil ligesom efter de gældende regler også fremover

blive fastsat årligt efter indstilling fra ATP’s bestyrelse.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐

ningslovens § 4, stk. 1, at alle arbejdsgivere indbetaler

et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodta‐

ger. Dog indbetaler arbejdsgiveren ikke bidrag for lønmod‐

tagere, som er tilsluttet en godkendt decentral barselsudlig‐

ningsordning, jf. lovens § 5. Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte regler om, at arbejdsgivere fritages for at betale

bidrag for særlige lønmodtagergrupper.

Det foreslås i en

ny § 4 a, stk. 1,

at udøvere af selvstændig

erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.225 kr. til

Barsel.dk, når betingelserne efter nr. 1 og 2 er opfyldt.

Det foreslås i

§ 4 a, stk. 1, nr. 1,

at udøvere af selvstændig

erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.225 kr. til

Barsel.dk, når den pågældende i årsopgørelsen for det senest

afsluttede indkomstår har et samlet resultat før renter og

efter eventuelle beløb overført til medarbejdende ægtefælle,

der overstiger maksimum for barselsdagpenge, jf. § 35, stk.

1, jf. §§ 37 og 38, i lov om ret til orlov og dagpenge ved

barsel (barselsloven).

Det foreslås i

§ 4 a, stk. 1, nr. 2,

at udøvere af selvstæn‐

dig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.225 kr.

til Barsel.dk, når den pågældende ikke i samme afsluttede

indkomstår har personlig lønindkomst, der overstiger det

samlede resultat, jf. nr. 1.

Forslaget efter stk. 1, betyder at kun personer, som må

anses for at have selvstændig erhvervsvirksomhed som de‐

res hovedbeskæftigelse, vil blive opkrævet bidrag til Bar‐

sel.dk. Betingelsen om udøvelse af selvstændig erhvervs‐

virksomhed som hovedbeskæftigelse anses for opfyldt, hvis

den pågældende ikke i samme regnskabsår har personlig

lønindkomst, der overstiger det samlede resultat fra udøvel‐

sen af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Som dokumentation for det samlede resultat fra selvstændig

virksomhed vil Barsel.dk anvende told- og skatteforvaltnin‐

gens oplysninger i årsopgørelsen for det seneste indkomstår,

som er indberettet på CPR-nummer. Hvis den selvstændigt

erhvervsdrivende har flere virksomheder, vil det være virk‐

somhedernes samlede resultat, der vil blive anvendt.

Til brug for beregningen af, om en person skal betale bidrag

til Barsel.dk, anvender Barsel.dk den pågældendes samlede

resultat før renter, men efter eventuelle beløb overført til

medarbejdende ægtefælle. Dette flugter med det beregnings‐

grundlag Udbetaling Danmark anvender ved vurderingen af

retten til barselsdagpenge for en selvstændig. Udbetaling

Danmark anvender således oplysninger om overskud af

virksomhed og udlejningsejendom, jf. bekendtgørelse om

opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdag‐

penge m.v.

Det foreslås, at bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende

fastsættes til det samme bidrag for private arbejdsgivere

betaler pr. fuldtidsansat.

Forslaget betyder, at beløbet fastsættes til 1.225 kr. Forsla‐

get vil medføre, at en selvstændigt erhvervsdrivende, der er

omfattet af bidragskredsen, årligt skal betale 1.225 kr. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Det fremgår af barselsudligningsbekendtgørelsens § 8, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver det indberettede

kvartalsvise bidrag hos de private arbejdsgivere. Bidraget

for 1.- 4. kvartal forfalder til betaling hhv. den 1. maj, den 1.

august, den 1. november og den 1. februar.

Det foreslås i

§ 4 a, stk. 2,

at bidrag efter stk. 1 opkræves

årligt den 1. oktober.

Med forslaget fastsættes opkrævningstidspunktet for selv‐

stændigt erhvervsdrivendes bidrag til barselsudligningsord‐

ningen.

Forslaget betyder, at bidrag fra selvstændigt selverhvervsdri‐

vende i medfør af stk. 1 opkræves årligt den 1. oktober og

første gang fra den 1. oktober 2021. Selvstændigt erhvervs‐

drivende, der er omfattet af bidragskredsen i § 4 a, vil deref‐

ter blive opkrævet bidrag årligt fra den 1. oktober.

Det foreslås endelig i

§ 4 a, stk. 3,

at beskæftigelsesministe‐

ren fastsætter nærmere regler om opkrævningen af bidrag.

Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørelsen, og

vil angive de nærmere regler for, hvordan bidragene opkræ‐

ves, herunder på hvilken måde Barsel.dk vil sende opkræv‐

ning. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsættes regler

om, at Barsel.dk digitalt via e-Boks eller en tilsvarende digi‐

tal postkasse vil sende en opkrævning af bidrag efter lovens

§ 4 a, stk. 1, til den selvstændigt erhvervsdrivende.

Til nr. 7

Det følger af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐

ningslovens § 6, stk. 3, at klager over Arbejdsmarkedets

Tillægspensions afgørelser efter denne lov eller regler fast‐

sat i medfør af loven, kan indbringes for det i henhold til

§ 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte

ankenævn inden for en frist på 4 uger fra den dag hvor

afgørelsen er meddelt klageren.

Det foreslås i

§ 6, stk. 3,

at indsætte ”og barselsudlignings‐

ordningens” efter ”Arbejdsmarkedets Tillægspensions”.

Forslaget betyder, at afgørelser truffet af Barsel.dk kan

indbringes for ATP’s ankenævn. Forslaget ændrer ikke rets‐

tilstanden, men tydeliggør, at afgørelser efter barselsudlig‐

ningsloven allerede i dag træffes af enten Arbejdsmarkedets

Tillægspension eller barselsudligningsordningen.

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐

ningslovens § 6, stk. 3, at klager over Arbejdsmarkedets Til‐

lægspensions afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i

medfør af loven kan indbringes, inden for en frist på 4 uger

fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren, for det i

henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

nedsatte ankenævn.

Det foreslås i

§ 6, stk. 4,

at en klage i henhold til stk. 3

indgives til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barsels‐

udligningsordningen, som vurderer, om der er grundlag for

at give en klager helt eller delvist medhold. Giver myndig‐

heden ikke klageren fuldt medhold, sender myndigheden

klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen vi‐

dere til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det følger af gældende forvaltningsretlige principper, at

hvis en klage uanset klagevejledning fejlagtigt indgives til

rekursmyndigheden, vil klagen normalt skulle anses for ret‐

tidig, såfremt den er kommet frem til denne myndighed

inden fristens udløb, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Med

”fuldt ud medhold” forstås det almindelige begreb, som er

fastlagt i forvaltningslovens §§ 22, 23 og 25, jf. lovbekendt‐

gørelse nr. 433 af 22. april 2014 med senere ændringer, samt

i den forvaltningsretlige litteratur og praksis. Generelt vil

den pågældende part kunne siges at have fuldt ud medhold,

hvis ydelsen eller vilkårene har standardmæssig karakter,

dvs. svarer til den almindelige praksis på området.

Forslaget betyder, at der indføres en ordning med obligato‐

risk remonstration som også kendes fra lov om Arbejdsgi‐

vernes Uddannelsesbidrag og et antal øvrige ordninger, hvor

administrationen foretages af Arbejdsmarkedets Tillægspen‐

sion.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐

ningslovens § 7, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fastsæt‐

ter regler om, at arbejdsgivere, decentrale barselsudlignings‐

ordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne,

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre offentlige re‐

gistre m.v. efter anmodning fra ministeren eller den, ministe‐

ren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, skal udlevere

alle oplysninger, som er relevante for administration af bar‐

selsudligningsordningen.

Det foreslås i forslaget til

§ 7, stk. 1,

at indsætte ”udøvere af

selvstændig erhvervsvirksomhed”, således at bestemmelsen

også finder anvendelse på selvstændigt erhvervsdrivende.

Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende er for‐

pligtede til at udlevere alle oplysninger, som er relevante

for administrationen af barselsudligningsordningen, hvis mi‐

nisteren, eller en af ministeren bemyndiget, jf. § 6, anmoder

om det.

Derudover fremgår det af den gældende bestemmelse i bar‐

selsudligningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at ministeren eller

den, ministeren har henlagt beføjelser til, jf. § 6, indhen‐

ter relevante oplysninger hos arbejdsgivere, decentrale bar‐

selsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre

offentlige registre m.v. til brug for administration af ordnin‐

gen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige ar‐

bejdsgivere, beregning af størrelsen af bidrag og refusion,

fastsættelse af længden af refusionsperiode, opkrævning af

bidrag og udbetaling af refusion.

Det fremgår endvidere af barselsudligningslovens § 7, stk.

3, at ministeren fastsætter regler om, at arbejdsgivere, Ar‐

bejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsgivernes Uddannel‐

sesbidrag, kommunerne og andre offentlige registre efter an‐

modning fra administratorer af decentrale barselsudlignings‐

ordninger skal udlevere oplysninger, som er relevante for

administrationen af den pågældende barselsudligningsord‐

ning.

Det foreslås i forslaget til

§ 7, stk. 3,

at indsætte ”udøvere af

selvstændig erhvervsvirksomhed” efter ”arbejdsgivere”, så‐

ledes at bestemmelsen også finder anvendelse på selvstæn‐

digt erhvervsdrivende.

Forslaget vil medføre, at ministeren fastsætter regler om,

at selvstændigt erhvervsdrivende skal udlevere oplysninger,

som er relevante for administrationen af barselsordningen

for selvstændigt erhvervsdrivende.

Forslaget til § 7, stk. 1-3 ændrer ikke i bestemmelserne i §

7, stk. 1-3 i øvrigt. Bestemmelsen omfatter således fortsat

arbejdsgivere, decentrale barselsudligningsordninger, ATP,

kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre

offentlige registre m.v. Forslaget skyldes, at selvstændigt

erhvervsdrivende med lovforslaget vil blive omfattet af bar‐

selsudligningsordningen.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐

ningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at ministeren eller den, mi‐

nisteren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, indhen‐

ter relevante oplysninger hos arbejdsgivere, decentrale bar‐

selsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre

offentlige registre m.v. til brug for administration af ordnin‐

gen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige ar‐

bejdsgivere, beregning af størrelsen af bidrag og refusion,

fastsættelse af længden af refusionsperiode, opkrævning af

bidrag og udbetaling af refusion.

Det foreslås i

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

at ændre ”hos arbejds‐

givere” til ”hos arbejdsgivere, udøvere af selvstændig er‐

hvervsvirksomhed”, og ”bidragspligtige arbejdsgivere” til

”bidragspligtige arbejdsgivere og udøvere af selvstændig er‐

hvervsvirksomhed”.

Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende ligesom

private arbejdsgivere er forpligtede til at udlevere alle oplys‐

ninger, som er relevante for administrationen af barselsud‐

ligningsordningen, herunder til beregning og udbetaling af

kompensation. Forpligtelsen gælder, hvis beskæftigelsesmi‐

nisteren, eller en af beskæftigelsesministeren bemyndiget, jf.

§ 6, anmoder om det.

Forslaget til § 7, stk. 2, 1. pkt., ændrer ikke i bestemmelsen

i øvrigt. Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervsdrivende

med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsord‐

ningen.

Til nr. 11

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐

ningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at ministeren eller den, mi‐

nisteren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, indhen‐

ter relevante oplysninger hos arbejdsgivere, decentrale bar‐

selsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre

offentlige registre m.v. til brug for administration af ordnin‐

gen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige ar‐

bejdsgivere, beregning af størrelsen af bidrag og refusion,

fastsættelse af længden af refusionsperiode, opkrævning af

bidrag og udbetaling af refusion.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐

ningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at har arbejdsgiveren givet

urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af

betydning for udbetaling af refusion, bortfalder refusionen

helt eller delvis, og den uberettiget udbetalte refusion skal

tilbagebetales.

Det foreslås to steder i

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

og to steder i

§ 10,

stk. 1, 1. pkt.,

at indsætte ”kompensation” efter ”refusion” to

steder.

Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende er for‐

pligtede til at udlevere alle oplysninger, som er relevante for

administrationen af barselsudligningsordningen, herunder til

fastsættelse af kompensationsperioden. Forpligtelsen gælder,

hvis beskæftigelsesministeren, eller en af beskæftigelsesmi‐

nisteren bemyndiget, jf. § 6, anmoder om det.

Forslaget betyder desuden, at retten til kompensation bort‐

falder helt eller delvist, hvis der er givet urigtige oplysninger

eller undladt nogle oplysninger af betydning for kompensa‐

tion. Forslaget vil derudover medføre, at uberettiget udbeta‐

ling af kompensation skal tilbagebetales.

Forslaget til § 7, stk. 2, 1. pkt., og § 10, stk. 1, 1. pkt.,

ændrer ikke i bestemmelserne i øvrigt. Forslaget skyldes,

at selvstændigt erhvervsdrivende med lovforslaget vil blive

omfattet af barselsudligningsordningen.

Til nr. 12

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐

ningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at ministeren eller den, mi‐

nisteren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, indhen‐

ter relevante oplysninger hos arbejdsgivere, decentrale bar‐

selsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre

offentlige registre m.v. til brug for administration af ordnin‐

gen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige ar‐

bejdsgivere, beregning af størrelsen af bidrag og refusion,

fastsættelse af længden af refusionsperiode, opkrævning af

bidrag og udbetaling af refusion.

Dette gælder ligeledes for anmodninger fra den, ministeren

har henlagt beføjelser til, jf. § 6, som vedrører, at beskæfti‐

gelsesministeren kan henlægge beføjelser efter barselsudlig‐

ningsloven til en myndighed under beskæftigelsesministeri‐

et, at ministeren henlægger sine beføjelser vedrørende drif‐

ten af barselsudligningsordningen til ATP, ligesom klager

over ATP’s afgørelser efter barselsudligningsloven, indbrin‐

ges for et klagenævn nedsat af ATP.

Det foreslås i

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

at ændre ”refusionsperiode”

til ”refusions- eller kompensationsperiode”.

Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende er for‐

pligtede til at udlevere alle oplysninger, som er relevante for

administrationen af barselsudligningsordningen, herunder til

fastsættelse af kompensationsperioden. Forpligtelsen gælder,

hvis beskæftigelsesministeren, eller en af beskæftigelsesmi‐

nisteren bemyndiget, jf. § 6, anmoder om det.

Forslaget til § 7, stk. 2, 1. pkt., ændrer ikke ved bestem‐

melsen i øvrigt. Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervs‐

drivende med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudlig‐

ningsordningen.

Til nr. 13

Det følger af bemærkningerne til den gældende § 7 i bar‐

selsudligningsloven, at udveksling af oplysninger mellem

offentlige og private institutioner sker inden for rammerne

af persondataloven.

Den gældende bestemmelse er udformet som bemyndigel‐

ser til ministeren til at fastsætte nærmere regler om hvilke

oplysninger, der udveksles og til hvilket formål. Bemyndi‐

gelserne er udmøntet i en administrationsbekendtgørelse jf.

bekendtgørelse nr. 1295 af 31. august 2020 om barselsudlig‐

ning på det private arbejdsmarked.

Det skal bemærkes, at Europa-Parlamentets og Rådets for‐

ordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-

lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og

om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforord‐

ningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende

bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske per‐

soner i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttel‐

sesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den

tidligere persondatalov.

Der findes ikke gældende regler om administration af kom‐

pensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det foreslås i

§ 7 a, stk. 1,

at barselsudligningsordningen til

brug for administration af refusion til arbejdsgivere og kom‐

pensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf.

§§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4-4 a,

skal behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsom‐

me oplysninger.

Det foreslås i

§ 7 a, stk. 1, nr. 1,

at barselsudligningsordnin‐

gen til brug for administration af refusion til arbejdsgivere

og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirk‐

somhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag,

jf. §§ 4 og 4 a, skal behandle, herunder indsamle, almindeli‐

ge, ikke-følsomme oplysninger om lønmodtagere, for hvem

omfattede arbejdsgivere modtager refusion.

Det foreslås i

§ 7 a, stk. 1, nr. 2,

at barselsudligningsordnin‐

gen til brug for administration af refusion til arbejdsgivere

og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirk‐

somhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag,

jf. §§ 4 og 4 a, skal behandle, herunder indsamle, almin‐

delige, ikke-følsomme oplysninger om lønmodtagere som

arbejdsgiver indberetter, er omfattet af barselsudligningsord‐

ningen, da lønmodtagerne ikke er omfattet af den godkendte

decentrale barselsudligningsordning, som arbejdsgiver er til‐

sluttet.

Det foreslås i

§ 7 a, stk. 1, nr. 3,

at barselsudligningsordnin‐

gen til brug for administration af refusion til arbejdsgivere

og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirk‐

somhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag,

jf. §§ 4 og 4 a, skal behandle, herunder indsamle, almindeli‐

ge, ikke-følsomme oplysninger om udøvere af selvstændig

erhvervsvirksomhed.

Det foreslås i

§ 7 a, stk. 1, nr. 4,

at barselsudligningsord‐

ningen til brug for administration af refusion til arbejdsgi‐

vere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervs‐

virksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af

bidrag, jf. §§ 4 og 4 a, skal behandle, herunder indsamle,

almindelige, ikke-følsomme oplysninger om børn for hvilke

Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpengerefusion til

arbejdsgivere, der er omfattet af barselsudligningsordningen

eller barselsdagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås i

§ 7 a, stk. 1, nr. 5,

a barselsudligningsordnin‐

gen til brug for administration af refusion til arbejdsgivere

og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirk‐

somhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag,

jf. §§ 4 og 4 a, skal behandle, herunder indsamle, alminde‐

lige, ikke-følsomme oplysninger om forældre og adoptivfor‐

ældre til børn efter nr. 4, der ikke er omfattet af nr. 1, 2 eller

Barsel.dk skal således efter forslaget i stk. 1, nr. 1-5 be‐

handle, herunder indsamle almindelige, ikke-følsomme op‐

lysninger om personer, for hvilke der skal betales bidrag til

ordningen eller som efter barselslovens regler er berettiget

til barselsdagpenge. Der vil endvidere blive behandlet oplys‐

ninger om selve barnet.

Det foreslås i

stk. 2,

at der i medfør af stk. 1, vil bli‐

ve behandlet oplysninger om navn, personnummer, adres‐

se og retten til barselsdagpenge for personer med tilknyt‐

ning til barnet og barnet selv, lønmodtageres ansættelsesfor‐

hold, lønindtægt og timetal, herunder fravær, som beretti‐

ger til barselsdagpenge, virksomhedsidentiteten for udøvere

af selvstændig erhvervsvirksomhed, deres arbejdsfortjeneste

og eventuelle delvise genoptagelse af arbejdet og fritagelse

for digital post.

Med bestemmelsen i stk. 2 præciseres det, hvilke konkrete

typer af personoplysninger Barsel.dk skal behandle. Ved for‐

muleringen ”personer med tilknytning til barnet” refereres

der til forældre og adoptivforældre jf. § 7 a, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås i

stk. 3,

at barselsudligningsordningen indsam‐

ler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2,

fra arbejdsgivere, godkendte decentrale barselsudlignings‐

ordninger, Udbetaling Danmark og told- og skatteforvaltnin‐

gen.

Med bestemmelsen i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at

Barsel.dk skal indsamle de oplysninger, der behandles i

medfør af stk. 1 og 2, fra arbejdsgivere, godkendte decentra‐

le barselsudligningsordninger, Udbetaling Danmark og told-

og skatteforvaltningen.

Det foreslås i

stk. 4,

at til brug for beregning og opkræv‐

ning af bidrag for arbejdsgivere, hvor alle lønmodtagere er

omfattet af barselsudligningsordningen, skal Arbejdsmarke‐

dets Tillægspension behandle, almindelige, ikke-følsomme

oplysninger om personer efter stk. 1, nr. 3, som indbetaler

bidrag efter § 4, stk. 1, 1. pkt. for alle sine lønmodtagere.

Med bestemmelsen i stk. 4 fastsættes det udtrykkeligt, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) skal be‐

handle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme op‐

lysninger om de arbejdsgivere, som er forpligtet til at betale

bidrag.

Det foreslås i

stk. 5,

at der i medfør af stk. 4 vil blive be‐

handlet oplysninger om virksomhedsidentitet, adresse, ind‐

betalte ATP-bidrag, antal af elever i virksomheden og frita‐

gelse for digital post.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil således indebære,

at der i medfør af stk. 4 vil blive behandlet oplysninger

om virksomhedsnavn og virksomhedsidentitet, adresse, ind‐

betalte ATP-bidrag og oplysninger om antallet af elever i

virksomheden og fritagelse for digital post. For så vidt an‐

går oplysninger om antallet af elever skal det bemærkes,

at der er tale om antallet af elever på under 25 år, som

er registreret i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og som

arbejdsgiveren er fritaget for at betale bidrag til, jf. lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 20, stk. 4. Oplysnin‐

gerne er identiske med de oplysninger, som Arbejdsmarke‐

dets Tillægspension behandler om arbejdsgivere, som ikke

drives som enkeltmandsvirksomheder, og som derfor ikke

anses som personoplysninger.

Det foreslås i

stk. 6,

at Arbejdsmarkedets Tillægspension

indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk.

4 og 5, fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, godkendte

decentrale barselsudligningsordninger og told- og skattefor‐

valtningen.

Med bestemmelsen i stk. 6 fastsættes det udtrykkeligt, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) skal

indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk.

4 og 5 fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, godkendte

decentrale barselsudligningsordninger og told- og skattefor‐

valtningen.

Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstalt‐

ninger til beskyttelse af den registreredes legitime interes‐

ser. For at sikre dette foreslås det i bestemmelsen afgrænset,

hvilke typer oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen

af oplysningerne er begrænset til brug for administration af

barselsudligningsordningen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i

punkt 3 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven.

Til nr. 14

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐

ningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at har arbejdsgiveren givet

urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af

betydning for udbetaling af refusion, bortfalder refusionen

helt eller delvis, og den uberettiget udbetalte refusion skal

tilbagebetales.

Det foreslås i

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

at indsætte ”eller udøveren

af selvstændig erhvervsvirksomhed” efter arbejdsgiveren.

Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende bliver

omfattet af pligten til at tilbagebetale kompensation, der er

udbetalt som følge af urigtige eller mangelfulde oplysninger.

Forslaget til § 10, stk. 1, 1. pkt., ændrer ikke ved bestem‐

melsen i øvrigt. Forslaget skyldes, at udøvere af selvstændig

erhvervsvirksomhed med lovforslaget vil blive omfattet af

barselsudligningsordningen.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐

ningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at har arbejdsgiveren givet

urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af

betydning for udbetaling af refusion, bortfalder refusionen

helt eller delvis, og den uberettiget udbetalte refusion skal

tilbagebetales.

Det foreslås i

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

at indsætte ”kompensatio‐

nen” efter ”refusionen”.

Forslaget betyder, at retten til kompensation bortfalder helt

eller delvist, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har gi‐

vet urigtige oplysninger eller undladt nogle oplysninger af

betydning for kompensation. Forslaget vil derudover medfø‐

re, at uberettiget udbetaling af kompensation skal tilbagebe‐

tales.

Forslaget til § 10, stk. 1, 1. pkt., ændrer ikke ved bestem‐

melsen i øvrigt. Forslaget skyldes, at udøvere af selvstændig

erhvervsvirksomhed med lovforslaget vil blive omfattet af

barselsudligningsordningen.

Til nr. 16

Det fremgår af de gældende regler i barselsudligningsbe‐

kendtgørelsen, at Barsel.dk fra 1. oktober 2020 kan yde re‐

fusion for en samlet periode på 36 uger. Heraf udgør fire af

ugerne ret til refusion for løn under orlov afholdt før fødsel

eller adoption, til mors arbejdsgiver. Yderligere fire uger

udgør retten til refusion for løn under orlov ved henholdsvis

mors to ugers pligtorlov og far/medmors 2 ugers fravær i

forbindelse med fødslen. Endelig kan der ydes refusion i

op til 3 uger for løn under orlov til den forælder, der ikke

har holdt barselsorlov efter barselslovens § 7, stk. 1. Dette

efterlader 25 uger, hvori begge forældres arbejdsgivere kan

opnå retten til refusion.

Barsel.dk yder refusion på grundlag af arbejdsgiverens an‐

modning til Udbetaling Danmark om at indtræde i lønmod‐

tagerens ret til barselsdagpenge. Arbejdsgivers anmodning

om barselsdagpengerefusion skal indgives til Udbetaling

Danmark senest otte uger efter fødslen, medmindre fravær‐

sperioden påbegyndes på et senere tidspunkt, hvorved an‐

modningen skal indgives senest otte uger efter 1. fraværs‐

dag.

Barsel.dk udbetaler ved udgangen af kvartalet refusion til

arbejdsgivere på grundlag af de oplysninger, som Barsel.dk

har modtaget fra Udbetaling Danmark.

I praksis oplever Barsel.dk, at det ikke altid er den arbejds‐

giver, hvis lønmodtager først afholder orlov, som først an‐

moder Udbetaling Danmark om barselsdagpengerefusion. I

det omfang Barsel.dk i samme kvartal (betalingsperiode)

modtager oplysning om barselsdagpengerefusion for begge

arbejdsgivere, vil det ikke have betydning i hvilken række‐

følge, at arbejdsgivernes har ansøgt Udbetaling Danmark

om barselsdagpengerefusion.

Det kan dog få betydning, hvis Barsel.dk i et kvartal (be‐

talingsperiode) kun modtager oplysning om barselsdagpen‐

gerefusion til en arbejdsgiver. Anden arbejdsgiver kan såle‐

des i det efterfølgende kvartal (betalingsperiode) indgive

en anmodning for løn under fravær til en lønmodtager for

periode, som ligger forud for den periode, som den første

arbejdsgiver udbetalte løn under fravær for.

På grundlag af oplysninger, som var tilgængelige på udbe‐

talingstidspunktet, var udbetaling af refusion fra Barsel.dk

korrekt. Den efterfølgende anmodning kan dog indeholde

oplysninger, som viser, at refusionsugerne skulle have væ‐

ret fordelt anderledes, og at refusionsklippene derfor var

forbrugt på et tidligere tidspunkt. Der vil i disse tilfælde

ikke være sket en korrekt fordeling af refusionsperioden,

da den ene arbejdsgiver vil have modtaget refusion for en

periode, hvortil arbejdsgiver ikke var berettiget. Barsel.dk

vil i disse tilfælde tilbagesøge for meget udbetalt refusion

hos den arbejdsgiver, som har modtaget refusionen.

Det foreslås i

§ 10, stk. 2,

at har en arbejdsgiver eller en

udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed modtaget hen‐

holdsvis refusion eller kompensation for en længere periode,

end den pågældende er berettiget efter § 3 c, skal den pågæl‐

dende tilbagebetale refusionen eller kompensationen for den

periode, som den pågældende ikke var berettiget til efter § 3

Reglen skal ses i lyset af, at udvidelse af Barsel.dk til

også at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende vil øge risi‐

koen for en forkert fordeling af refusions- og kompensati‐

onsperioden. Udbetaling af kompensation til selvstændigt

erhvervsdrivende vil således ske på månedlig basis, hvori‐

mod udbetaling af refusion til arbejdsgivere vil ske kvartals‐

vist. Bestemmelsen har til formål at tydeliggøre de selvstæn‐

digt erhvervsdrivendes og arbejdsgivernes retsstilling i for‐

bindelse med tilbagesøgning af for meget udbetalt refusion

eller kompensation.

Det antages, at selvstændigt erhvervsdrivende vil have et

større incitament til hurtigt at ansøge om barselsdagpenge

fra Udbetaling Danmark, da den selvstændigt erhvervsdri‐

vende i modsat fald vil have en lavere eller ingen indkomst i

forbindelse med afholdelse af barselsorlov.

Det antages derimod ikke, at udvidelsen af Barsel.dk til

også at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende vil medføre,

at arbejdsgiverne vil ansøge hurtigere om barselsdagpenge‐

refusion, end arbejdsgiverne har gjort hidtil.

Idet Barsel.dk vil udbetale kompensation til selvstændigt er‐

hvervsdrivende på månedlig basis, vil der være større mulig‐

hed for, at Barsel.dk efter betalingsperioden modtager oplys‐

ninger fra Udbetaling Danmark, som viser, at den selvstæn‐

digt erhvervsdrivende har fået udbetalt kompensation for en

længere periode, end den selvstændigt erhvervsdrivende var

berettiget til. Det forventes på den baggrund, at Barsel.dk

kan opleve en stigning i antallet af sager om tilbagesøgning.

Det vurderes derfor hensigtsmæssig at tydeliggøre de selv‐

stændigt erhvervsdrivendes og arbejdsgivernes retsstilling.

Se endvidere bemærkninger til nr. 4.

Til nr. 17

Efter gældende regler i barselsudligningsloven har private

arbejdsgivere ret til refusion efter barselsudligningsloven,

ligesom private arbejdsgivere skal betale bidrag til ordnin‐

gen. Retten til refusion bortfalder helt eller delvist, hvis

en arbejdsgiver har givet urigtige oplysninger eller undladt

at meddele oplysninger af betydning for udbetaling af refu‐

sion. Endvidere vil uberettiget udbetalt refusion skulle tilba‐

gebetales. Der gælder endvidere, at manglende eller for lidt

indbetalte bidrag kan kræves efterbetalt, hvis de urigtige

oplysninger har haft betydning for beregningen af bidraget

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐

ningslovens § 10, stk. 2, at der er udpantningsret for krav

efter stk. 1 om tilbagebetaling og § 4 om bidrag og renter

heraf.

Bestemmelsen medfører, at der er udpantningsret for krav

på refusion eller manglende bidrag, der skyldes, at arbejds‐

giveren har givet urigtige oplysninger, ligesom der er ud‐

pantningsret for arbejdsgiveres bidrag til barselsudlignings‐

ordningen. Udpantningsretten gælder også for renter for be‐

løbene.

Det foreslås i

§ 10, stk. 2,

der bliver stk. 3, at der gives

udpantningsret for de i stk. 1 og 2 samt §§ 4 og 4 a nævnte

beløb og renter heraf. De i stk. 1 og 2, samt §§ 4 og 4 a

nævnte beløb og renter heraf tvangsfuldbyrdes efter reglerne

i lov om rettens pleje kapitel 45-55.

Forslaget betyder, at udpantningsretten vil gælde for bå‐

de bidrag fra arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdriven‐

de. Bestemmelsen gælder samtidig fortsat for refusion eller

manglende bidrag, der skyldes urigtige oplysninger.

Forslaget er en konsekvens af indsættelsen af et nyt

stk. 2, og som følge af, at selvstændigt erhvervsdrivende

med lovforslaget bliver omfattet af barselsudligningsordnin‐

gen. Desuden præciseres bestemmelsen så den henviser til

reglerne i om tvangsfyldbyrdelse i retsplejeloven. Der er

ikke med henvisningen til retsplejeloven tilsigtet en ændring

af retspraksis for så vidt angår udpantningsretten.

Til nr. 18

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐

ningslovens § 10, stk. 3, at der kan gives henstand med

indbetaling og eftergivelse af det i § 4 nævnte beløb og

renter heraf.

Bestemmelsen medfører, at der kan gives henstand med ind‐

betaling og eftergivelse af bidrag til barselsudligningsord‐

ningen samt renter heraf for bidrag fra arbejdsgivere.

Det foreslås, at der i

§ 10, stk. 3,

som bliver stk. 4, indsættes

en henvisning til den nye bestemmelse i § 4 a om selvstæn‐

digt erhvervsdrivendes bidrag.

Forslaget betyder, at der vil kunne gives henstand med ind‐

betaling og eftergivelse af bidrag til barselsudligningsord‐

ningen samt renter heraf for bidrag fra både arbejdsgivere og

selvstændigt erhvervsdrivende.

Forslaget til § 10, stk. 3, som bliver stk. 4, vil ikke ændre

i bestemmelsen i § 10 i øvrigt. Forslaget er således alene et

udtryk for en udvidelse af bestemmelsen til også at omfatte

bidrag fra selvstændigt erhvervsdrivende.

Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervsdrivende med

lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordnin‐

gen.

Til nr. 19

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐

ningslovens § 10, stk. 4, at sker indbetaling af bidrag ikke

rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter

af bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i

medfør af § 5 i renteloven.

Bestemmelsen medfører, at der tilskrives renter af bidraget,

hvis den private arbejdsgivere ikke indbetaler bidraget til

tiden.

Det foreslås i

§ 10, stk. 4,

der bliver stk. 5, at der efter

”arbejdsgiveren” indsættes ”eller udøveren af selvstændig

erhvervsvirksomhed”.

Forslaget betyder, at selvstændige erhvervsdrivende pålæg‐

ges den samme pligt til at betale renter af bidraget, hvis

indbetaling ikke sker rettidigt.

Forslaget til § 10, stk. 4, som bliver stk. 5, vil ikke ændre

i bestemmelserne i § 10 i øvrigt. Forslaget er således alene

et udtryk for en udvidelse til også at omfatte bidrag fra selv‐

stændigt erhvervsdrivende. Forslaget skyldes, at selvstæn‐

digt erhvervsdrivende med lovforslaget vil blive omfattet af

barselsudligningsordningen.

Til nr. 20

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudlig‐

ningslovens § 12, stk. 1, at medmindre strengere straf er

forskyldt efter øvrig lovgivning, straffes med bøde den, der

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader

at afgive oplysninger, som har betydning for udbetaling af

refusion, jf. § 2, indbetaling af bidrag, jf. § 4, eller i forbin‐

delse med godkendelse af en decentral barselsudligningsord‐

ning, jf. § 5, stk. 2 og 3.

Det foreslås i

§ 12, stk. 1,

at der efter ”refusion, jf. § 2”

indsættes ”udbetaling af kompensation, jf. § 3 a,”, og at ”§

4” ændres til ”§§ 4 eller 4 a”.

Forslaget betyder, at en selvstændigt erhvervsdrivende vil

kunne straffes med bøde, hvis den pågældende afgiver urig‐

tige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive

oplysninger, der har betydning for udbetaling af kompensa‐

tion.

Forslaget til § 12, stk. 1, vil ikke ændre i bestemmelsen i

øvrigt. Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervsdrivende

med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsord‐

ningen.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2021.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven ikke finder anvendelse for

selvstændigt erhvervsdrivende med børn født eller adopteret

den før den 1. januar 2021, som afholder orlov efter lov

om ret til orlov og dagpenge ved barsel m.v. før lovens

ikrafttræden.

Det er dermed både fødsel/adoptionstidspunkt og påbegyn‐

delsen af orlov, der skal ligge efter den 1. januar 2021. Hvis

fødsel/adoptionstidspunkt eller påbegyndelsen af orlov lig‐

ger før den 1. januar 2021, vil den selvstændigt erhvervsdri‐

vende ikke være berettiget til kompensation efter barselsud‐

ligningsloven.

Det foreslås i

stk. 3,

at udbetaling af kompensation i medfør

af barselsudligningslovens §§ 3 a og 3 b som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 4, første gang sker den 1. april 2021 med

virkning fra den 1. januar 2021.

En selvstændigt erhvervsdrivende, der er kompensationsbe‐

rettiget, jf. §§ 3 a og 3 b, har således ret til kompensation

efter barselsudligningsloven med virkning fra den 1. januar

2021, hvis den pågældende påbegynder orlov efter barsels‐

loven den 1. januar 2021 eller senere, og barnet er født eller

adopteret den 1. januar 2021 eller senere.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det frem‐

går af barselsudligningslovens § 13, stk. 2, at denne ikke

gælder for Færøerne og Grønland. Loven indeholder heller

ikke en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og

Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 26.

marts 2019, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »Ministeren« til: »Beskæftigelses‐

ministeren«, og»ministeren« ændres til: »beskæftigelsesmi‐

nisteren«.

§ 1.

Loven finder anvendelse for det private arbejdsmarked.

Stk. 2.

---

Refusion

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »det private arbejdsmarked«:

»og for udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed«.

Overskriften før § 2 affattes således:

»Refusion til private arbejdsgivere og kompensation til udø‐

vere af selvstændig erhvervsvirksomhed«.

Efter § 3 indsættes før overskriften før § 4:

»§ 3 a.

En udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed kan

modtage kompensation i forbindelse med graviditet, fødsel

og adoption, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Den pågældende efter barselslovens regler har ret til bar‐

selsdagpenge under helt eller delvist fravær i virksomheden

på grund af graviditet, fødsel og adopion.

2) Den pågældende har anmodet Udbetaling Danmark om

barselsdagpenge.

3) Den arbejdsfortjeneste, der ligger til grund for beregnin‐

gen af dagpenge efter barselsloven, overstiger højeste bar‐

selsdagpengesats, som fastsat i medfør af barselslovens § 27,

stk. 4, § 32, stk. 2, § 33, stk. 2, § 34, § 36, stk. 4, og § 48 a,

stk. 2.

§ 3 b.

Kompensationen nævnt i § 3 a udgør forskellen mel‐

lem barselsdagpenge og den selvstændigt erhvervsdrivendes

årsindtægt omregnet til en timesats inden for kroneloftet for

refusion til private arbejdsgivere fastsat i medfør af § 3, stk.

Stk. 2.

Kompensationen udbetales månedligt bagud i en

kompensationsperiode fastsat i medfør af stk. 3. Udbetalin‐

gerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler

fastsat i medfør heraf.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om læng‐

den af den periode, hvor den pågældende er berettiget til

at modtage kompensation, svarende til refusionsperioden for

private arbejdsgivere fastsat i medfør af § 3, stk. 3.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke

indtægter der indgår i den selvstændigt erhvervsdrivendes

årsindtægt.

§ 3 c.

Udbetaling efter §§ 2 og 3 a sker til den arbejdsgiver,

som først udbetaler løn under orlov efter barselslovens reg‐

ler, eller den udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed, der

først afholder orlov efter barselslovens regler.«

§ 4. ---

Stk. 2.

Bidraget udgør et årligt kronebeløb pr. fuldtidsan‐

sat. Beløbet reguleres trinvis i forhold til den tid, lønmodta‐

geren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesministeren fastsætter

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til‐

lægspension bidraget, således at det modsvarer de faktiske

omkostninger i ordningen. Ministeren fastsætter nærmere

regler herom.

Stk. 3-5.

---

Efter

§ 4

indsættes før overskriften før § 5:

»§ 4 a.

Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler

et årligt bidrag på 1.225 kr. til barselsudligningsordningen,

når følgende betingelser er opfyldt:

1) Den pågældende i årsopgørelsen for det senest afsluttede

indkomstår har et samlet resultat før renter og efter eventuel‐

le beløb overført til medarbejdende ægtefælle, der overstiger

maksimum for barselsdagpenge, jf. § 35, stk. 1, jf. §§ 37 og

38, i barselsloven.

2) Den pågældende ikke i samme afsluttede indkomstår har

personlig lønindkomst, der overstiger det samlede resultat,

jf. nr. 1.

Stk. 2.

Bidrag efter stk. 1 opkræves årligt den 1. oktober.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om opkrævning af bidrag efter stk. 1.«

§ 6. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Klager over Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgø‐

relser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven

kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørel‐

sen er meddelt klageren, indbringes for det i henhold til

§ 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte

ankenævn.

§ 6, stk. 3,

indsættes efter »Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pensions«: »og barselsudligningsordningens«.

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »pr. fuldtidsansat«: »på

1.225 kr.«

§ 6

indsættes efter stk. 3 som stykke:

»Stk. 4.

Klage i henhold til stk. 3 indgives til Arbejdsmar‐

kedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen. Ar‐

bejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsord‐

ningen vurderer, om der er grundlag for at give en klager

helt eller delvist medhold. Giver Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pension eller barselsudligningsordningen ikke klageren fuldt

medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for af‐

gørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er

nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pension.«

§ 7.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at ar‐

bejdsgivere, decentrale barselsudligningsordninger, Arbejds‐

markedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. efter

anmodning fra ministeren eller den, ministeren har henlagt

beføjelser til i henhold til § 6, skal udlevere alle oplysninger,

som er relevante for administration af barselsudligningsord‐

ningen.

Stk. 2.

Ministeren eller den, ministeren har henlagt beføjel‐

ser til i henhold til § 6, indhenter relevante oplysninger

hos arbejdsgivere, decentrale barselsudligningsordninger,

Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgi‐

vernes Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v.

til brug for administration af ordningen, herunder afgræns‐

ning af kredsen af bidragspligtige arbejdsgivere, beregning

af størrelsen af bidrag og refusion, fastsættelse af længden

af refusionsperiode, opkrævning af bidrag og udbetaling af

refusion. Ministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 7, stk. 1,

stk. 3,

indsættes efter »arbejdsgivere«:

»udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed,«.

10.

§ 7, stk. 2,

ændres »hos arbejdsgivere« til: »hos ar‐

bejdsgivere, udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed«,

og »bidragspligtige arbejdsgivere« ændres til: »bidragsplig‐

tige arbejdsgivere og udøvere af selvstændig erhvervsvirk‐

somhed«.

11.

To steder i

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

og to steder i

§ 10, stk. 1, 1.

pkt.,

indsættes efter »refusion«: »eller kompensation«.

12.

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »refusionsperiode« til: »refu‐

sions- eller kompensationsperiode«.

§ 7, stk. 1,

stk. 3,

indsættes efter »arbejdsgivere«:

»udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed,«.

Stk. 3.

Ministeren fastsætter regler om, at arbejdsgivere,

Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsgivernes Uddan‐

nelsesbidrag, kommunerne og andre offentlige registre ef‐

ter anmodning fra administratorer af decentrale barselsudlig‐

ningsordninger skal udlevere oplysninger, som er relevante

for administrationen af den pågældende barselsudlignings‐

ordning.

13.

Efter

§ 7

indsættes:

»§ 7 a.

Til brug for administration af refusion til arbejdsgi‐

vere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervs‐

virksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af

bidrag, jf. §§ 4 og 4 a, skal barselsudligningsordningen

behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme

oplysninger om:

Lønmodtagere, for hvem omfattede arbejdsgivere modtager

refusion.

Lønmodtagere som arbejdsgiver indberetter, er omfattet af

barselsudligningsordningen, da lønmodtagerne ikke er om‐

fattet af den godkendte decentrale barselsudligningsordning,

som arbejdsgiver er tilsluttet.

Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Børn, for Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpengere‐

fusion til arbejdsgivere, der er omfattet af barselsudlignings‐

ordningen eller barselsdagpenge til selvstændigt erhvervs‐

drivende.

Forældre og adoptivforældre til børn efter nr. 4, der ikke er

omfattet af nr. 1, 2 eller 3.

Stk. 2.

Der vil i medfør af stk. 1 blive behandlet oplysnin‐

ger om navn, personnummer, adresse og retten til barsels‐

dagpenge for personer med tilknytning til barnet og bar‐

net selv, lønmodtageres ansættelsesforhold, lønindtægt og

timetal, herunder fravær, som berettiger til barselsdagpenge,

virksomhedsidentiteten for udøvere af selvstændig erhvervs‐

virksomhed, arbejdsfortjenesten for udøvere af selvstændig

erhvervsvirksomhed, eventuelle delvise genoptagelser af ar‐

bejdet og fritagelse for digital post.

Stk. 3.

Barselsudligningsordningen indsamler de oplysnin‐

ger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2, fra arbejdsgi‐

vere, CPR-registret, godkendte decentrale barselsudlignings‐

ordninger, Udbetaling Danmark og told- og skatteforvaltnin‐

gen.

Stk. 4.

Til brug for beregning og opkrævning af bidrag for

arbejdsgivere, hvor alle lønmodtagere er omfattet af barsels‐

udligningsordningen, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension

behandle almindelige, ikke følsomme oplysninger om perso‐

ner efter stk. 1, nr. 3, som indbetaler bidrag efter § 4, stk. 1,

1. pkt,. for alle sine lønmodtagere.

Stk. 5.

Der vil i medfør af stk. 4 blive behandlet oplysninger

om virksomhedsidentitet, adresse, indbetalte ATP-bidrag,

antal af elever i virksomheden og fritagelse for digital post.

Stk. 6.

Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de op‐

lysninger, der behandles i medfør af stk. 4 og 5, fra Arbejds‐

givernes Uddannelsesbidrag, godkendte decentrale barsels‐

udligningsordninger og told- og skatteforvaltningen.«

§ 10.

Har arbejdsgiveren givet urigtige oplysninger eller

undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetaling

af refusion, bortfalder refusionen helt eller delvis, og den

uberettiget udbetalte refusion skal tilbagebetales. Har de

afgivne oplysninger betydning for beregning af bidragets

størrelse, kan det manglende eller for lidt indbetalte beløb

kræves efterbetalt.

Stk. 2.

Der er udpantningsret for de i stk. 1 og § 4 nævnte

beløb og renter heraf.

11.

To steder i

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

og to steder i

§ 10, stk. 1, 1.

pkt.,

indsættes efter »refusion«: »eller kompensation«.

14.

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »arbejdsgiveren«:

»eller udøveren af selvstændig erhvervsvirksomhed«.

15.

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »refusionen«: »eller

kompensationen«.

16.

§ 10

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Har en arbejdsgiver eller en udøver af selvstæn‐

dig erhvervsvirksomhed modtaget henholdsvis refusion eller

kompensation for en længere periode, end den pågældende

er berettiget til efter § 3 c, skal den pågældende tilbagebetale

refusionen eller kompensationen for den periode, som den

pågældende ikke var berettiget til efter § 3 c.«

Stk. 3.

Der kan gives henstand med indbetaling og eftergi‐

velse af det i § 4 nævnte beløb og renter heraf.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

17.

§ 10, stk. 2,

der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2 samt §§ 4

og 4 a nævnte beløb og renter heraf. De i stk. 1 og 2, samt

§§ 4 og 4 a nævnte beløb og renter heraf tvangsfuldbyrdes

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-55.«

18.

§ 10, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres: »§ 4« til »§§ 4

eller 4 a«.

Stk. 4.

Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejds‐

giveren fra forfaldsdatoen betale renter af bidraget med den

rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i

renteloven.

§ 12.

Medmindre strengere straf er forskyldt efter øvrig

lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger,

som har betydning for udbetaling af refusion, jf. § 2, indbe‐

taling af bidrag, jf. § 4, eller i forbindelse med godkendelse

af en decentral barselsudligningsordning, jf. § 5, stk. 2 og 3.

Stk. 2-3. ---

19.

§ 10, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes efter »arbejds‐

giveren«: »eller udøveren af selvstændig erhvervsvirksom‐

hed«.

20.

§ 12, stk. 1,

indsættes efter »refusion, jf. § 2 «:»udbeta‐

ling af kompensation, jf. § 3 a,«, og »§ 4« ændres til: »§§ 4

eller 4 a«.