LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 15
Offentligt

Udkast til Forslag

til

Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om

forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven

og forskellige andre love

(Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling,

hadforbrydelser og hadefulde ytringer)

Miljø- og Fødevareministeriet

§1

I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

3. juli 2020, foretages følgende ændringer:

§ 1, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte

forskelsbehandling på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika samt at modvirke chikane og sexchikane.«

§ 1 a, stk. 1,

indsættes efter »Kapitel 2«: »og 2 a og 2 b«.

§ 1 a, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse m.v., barselsloven, lov om lige løn til mænd og kvinder, lov

om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring,

pension og lignende finansielle ydelser, lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. og lov om forbud mod

forskelsbehandling på grund af race m.v. anvendes på de områder, der er

omfattet af disse love.«

overskriften

til kapitel 2 udgår: »(kønsdiskrimination)«.

overskriften

efter § 2 b og før § 3, indsættes efter: »forskelsbehandling«:

»på grund af køn«.

§ 3 a, stk. 1,

ændres »af det ene køn, hvis det« til: », hvis levering af

varer og tjenesteydelser udelukkende eller først og fremmest til personer af

det ene køn«.

Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 2 a

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Forbud mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

Overskriften

før § 3 b ophæves.

§ 3 b

affattes således:

»§ 3 b.

Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika. En instruktion om at forskelsbehandle

en person på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika betragtes som forskelsbehandling.

Stk. 2.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund

af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika

behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet

i en tilsvarende situation.

Stk. 3.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et

kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer

med en bestemt seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer,

medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er

objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette

formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Stk. 4.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske

omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte

eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at

ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.«

10.

Overskriften

før § 3 c ophæves.

11.

§ 3 c

affattes således:

»§

3 c.

Chikane som defineret i stk. 2 og sexchikane som defineret i stk. 3

betragtes som forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, og er derfor forbudt. En

persons afvisning af eller accept af en sådan adfærd må ikke anvendes som

grundlag for en beslutning, der vedrører den pågældende.

Stk. 2.

Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til

en persons seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika med det formål eller den virkning at krænke en persons

værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller

ubehageligt klima.

Stk. 3.

Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket

verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner i relation til

en persons seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika med det formål eller den virkning at krænke denne

persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt,

nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.«

12.

Overskriften

før § 3 d ophæves.

13.

§ 3 d

affattes således:

»§

3 d.

Ingen må udsættes for ugunstig behandling eller ugunstige følger

som reaktion på en klage eller nogen form for retsforfølgning, der

iværksættes med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling

iagttages.«

14.

Efter § 3 d indsættes:

»Undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

§ 3 e.

Ressortministeren kan uanset bestemmelsen i § 3 b på eget område

tillade foranstaltninger til fremme af ligestilling, der har til formål at

forebygge eller opveje forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler

for, i hvilke tilfælde der kan iværksættes foranstaltninger til fremme af

ligestilling uden tilladelse efter stk. 1.

Stk. 3.

Uanset § 3 b er denne lov ikke til hinder for forskelsbehandling,

hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller først og

fremmest til LGBTI-personer er begrundet i et legitimt mål og midlerne til

at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

§ 3 f.

Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika indebærer ikke en pligt til tilgængelighed.

Kapitel 2 b

Ugyldighed, godtgørelse og klagebehandling

vedrørende forskelsbehandling

§ 3 g.

Bestemmelser, der strider mod §§ 2 og 2 a om forskelsbehandling

på grund af køn samt §§ 3 b og 3 c om forskelsbehandling på grund af

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, og som

indgår i individuelle eller kollektive kontrakter, virksomheders interne

reglementer og vedtægter for foreninger og fonde m.v., er ugyldige.

Stk. 2.

Lovens bestemmelser kan fraviges ved aftale, medmindre det vil

være til ugunst for den, der udsættes for forskelsbehandling på grund af køn,

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

§ 3 h.

Personer, hvis rettigheder efter §§ 2, 2 a og 2 b om forskelsbehandling

på grund af køn samt §§ 3 b, 3 c og 3 d om forskelsbehandling på grund af

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

krænkes, kan tilkendes en godtgørelse.

§ 3 i.

Klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på

grund af køn, jf. §§ 2, 2 a og 2 b, samt klager over overtrædelse af forbuddet

mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika, jf. §§ 3 b, 3 c og 3 d, behandles af

Ligebehandlingsnævnet.

Stk. 2.

Manglende overholdelse af § 4 a, stk. 1, kan ikke påklages til

Ligebehandlingsnævnet.

15.

§ 14

affattes således:

»§ 14.

Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale

Menneskerettighedsinstitution har til opgave at fremme, evaluere og

overvåge samt støtte

1) ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund

af køn, jf. kapitel 2, og

2) ligebehandling af personer uden forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, jf. kapitel

2 a.

Stk. 2.

Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale

Menneskerettighedsinstitution varetager sine opgaver efter stk. 1 ved bl.a.

at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres

klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes,

foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder,

foretage uvildige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre

uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål om

forskelsbehandling.«

Beskæftigelsesministeriet

§2

I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24. august 2017, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 1, 2, og 5,

indsættes efter »seksuel orientering,«: »kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika,«.

§ 1, stk. 3, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 2,

indsættes efter »seksuel

orientering«: », kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika«.

§ 1, stk. 4, og § 4,

indsættes efter »seksuelle orientering«: »,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika«.

Det fremgår af lovforslag nr. L 57 om ændring af lov om ligestilling mellem kvinder og mænd (Digital post til begge forældre om fælles barn), som

blev fremsat den 8. oktober 2020, at der i ligestillingslovens foreslås indsat en ny § 4 a, om offentlige myndigheders pligt til at sende digital post til

forældremyndighedsindehavere. Samtidig foreslås der indsat et stk. 2 i den gældende § 3 d, hvor det fremgår, at manglende overholdelse af § 4 a,

stk. 1, ikke kan påklages til Ligebehandlingsnævnet. Idet indholdet af § 3 d med indeværende lovforslag foreslås rykket til en ny § 3 i, vil den

forslåede bestemmelse i L 57 tilsvarende skulle flyttes til denne bestemmelse. L 57 forventes færdigbehandling inden fremsættelse af indeværende

lovforslag.

§3

I lov om Ligebehandlingsnævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1230 af 2.

oktober 2016, som ændret ved lov nr. 688 af 8. juni 2018, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »seksuel orientering,«: »kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika,« og »stk. 2-6« ændres til: »stk. 2-7«.

§ 1, stk. 3,

indsættes efter »seksuel orientering,«: »kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika,«.

§ 1,

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Nævnet behandler klager om forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika efter §§ 3 e, 3 f

og 3 g i lov om ligestilling af kvinder og mænd.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

§ 2, stk. 1,

ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.

§ 2, stk. 2,

ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.

§ 7, stk. 2,

ændres »§ 1, stk. 6« til: »§ 1, stk. 7«.

Justitsministeriet

§4

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. september 2019 som

ændret ved bl.a. § 1 i lov nr. 349 af 2. april 2020, lov nr. 882 af 16. juni

2020, lov nr. 883 af 16. juni 2020 og senest ændret ved lov nr. 968 af 26.

juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 81, nr. 6,

indsættes efter »seksuelle orientering«: », kønsidentitet,

kønsudtryk, kønskarakteristika«.

§ 266 b, stk. 1,

ændres ordene »eller seksuelle orientering« til: »,

seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika«.

§5

I lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved § 18 i lov

nr. 433 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 1,

ændres ordene »eller seksuelle orientering« til: »seksuelle

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika«.

Udenrigsministeriet

§6

I lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale

Menneskerettighedsinstitution, jf. lov nr. 553 af 18. juni 2012, som ændret

ved § 1 i lov nr. 656 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 2,

indsættes efter »køn,«: »seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika,«.

Ikrafttræden

§7

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

§8

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk

og kønskarakteristika

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Beskyttelse mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klima- og miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Internationale undersøgelser og målinger viser, at Danmark sammenlignet

med andre lande klarer sig godt, når det kommer til tryghed, trivsel og lige

muligheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, trans- og interkønnede

(LGBTI-personer).

Men der er plads til forbedringer. Undersøgelsen ”A long way to LGBTI

equality” fra 2020 fra EU’s agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)

viser, at næsten hver tredje danske LGBTI-person har følt sig diskrimineret

på grund af deres LGBTI-identitet. Samtidig viser undersøgelsen ”Udsathed

for vold og andre former for kriminalitet – Offerundersøgelserne 2005-

2018” fra 2020 fra Det Kriminalpræventive Råd, at mellem 1.600 og 2.700

personer årligt udsættes for vold, som efter ofrenes opfattelse er motiveret

af homo- eller transfobi.

Regeringen præsenterede i august 2020 udspillet ”Frihed til forskellighed –

styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer”. Med udspillet

ønsker regeringen blandt andet at styrke lovgivningen og indføre et tydeligt

forbud mod diskrimination, hadforbrydelser og hadefulde ytringer over for

homo- og biseksuelle samt trans- og interkønnede både i arbejdslivet og i

øvrigt. Dette lovforslag følger op på regeringens udspil.

Formålet med lovforslaget er således at styrke og tydeliggøre beskyttelsen

af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde

ytringer.

Forslaget indebærer, at der indsættes et forbud mod forskelsbehandling på

grund af seksuel orientering, og at forbuddet mod forskelsbehandling på

grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika gøres eksplicit i

lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 3.

juli 2020 (ligestillingsloven). Det vil uden for arbejdsmarkedet være en

styrkelse af beskyttelsen mod forskelsbehandling og chikane på grund af

seksuel orientering og en tydeliggørelse af beskyttelsen mod

forskelsbehandling

på

grund

kønsidentitet,

kønsudtryk

kønskarakteristika.

Tilsvarende vil der inden for arbejdsmarkedet blive indsat et eksplicit forbud

mod forskelsbehandling og chikane på grund af kønsidentitet, kønsudtryk

og kønskarakteristika.

For at sikre en effektiv håndhævelse af forbuddet mod forskelsbehandling

på baggrund af seksuel orientering, indføres der klageadgang til

Ligebehandlingsnævnet, hvilket ikke tidligere har været muligt for

forskelsbehandling

på

grund

seksuel

orientering,

hvis

forskelsbehandlingen eller chikanen har fundet sted uden for

arbejdsmarkedet. Samtidig gøres det eksplicit, at Ligebehandlingsnævnet

kan behandle klager over forskelsbehandling grund af kønsidentitet,

kønsudtryk

kønskarakteristika.

klageadgang

til

Ligebehandlingsnævnet giver mulighed for godtgørelse for ikke-økonomisk

skade i sager om forskelsbehandling, ligesom princippet om delt bevisbyrde

vil finde anvendelse. Institut for Menneskerettigheder får desuden et klart

mandat til at rejse klagesager om forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering uden for arbejdsmarkedet samt lave analyser på området.

Forslaget indebærer endvidere at begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika indsættes eksplicit i straffelovens, jf. lovbekendtgørelse

nr. 976 af 17. september 2019 med senere ændringer. Det foreslås, at

begreberne indsættes i § 81, nr. 6, om hadforbrydelser og § 266 b, stk. 1, om

hadefulde ytringer, hvilket bidrager til en tydeliggørelse af beskyttelsen af

trans- og interkønnede personer herimod. Begreberne indsættes desuden

eksplicit i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved § 18 i lov

nr. 433 af 31. maj 2000 (racediskriminationsloven), hvilket bl.a. medfører,

at sager om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika fremover også vil kunne behandles som straffesager.

2. Lovforslagets baggrund

Regeringen præsenterede i august 2020 udspillet ”Frihed til forskellighed –

styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer”. Udspillet

indeholder ti konkrete initiativer, som skal styrke rettigheder og muligheder

inden for tre indsatsområder: 1) Forskelsbehandling, hadforbrydelser og

hadefulde ytringer, 2) Det familieretlige område og 3) Ændring af juridisk

køn.

Udspillet følger op på en gennemgang af lovgivning foretaget på tværs af en

række ministerier, der blev iværksat som led i ”Handlingsplan til fremme af

tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021” fra juni

2018. Lovgennemgangen har haft til formål at beskrive og analysere

eksisterende lovgivning med særlig betydning for homo- og biseksuelle

samt trans- og interkønnede for på den baggrund at opstille mulige tiltag på

området, der kan forbedre den lovgivningsmæssige beskyttelse af LGBTI-

personer.

Dette lovforslag implementerer regeringens udspil i forhold til fire

initiativer, der samlet skal styrke og tydeliggøre beskyttelsen mod

forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer på grund af

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Analysen af lovgivningen om forskelsbehandling, hadforbrydelser og

hadefulde ytringer er foretaget af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra

Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet (formand),

Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet. Arbejdsgruppen har

beskrevet gældende ret, herunder Danmarks internationale forpligtelser,

samt redegjort for lovgivning og erfaringer fra andre sammenlignelige

lande. På den baggrund har arbejdsgruppen opstillet mulige tiltag for, på

hvilke områder lovgivningen kan styrkes. Arbejdsgruppen afsluttede sit

arbejde med afgivelsen af rapporten ”Gennemgang af lovgivning på

LGBTI-området” (lovgennemgangen) i august 2020.

Arbejdsgruppens overvejelser om forskelsbehandlingslovgivningen

Arbejdsgruppen har foretaget en analyse af den eksisterende

forskelsbehandlingslovgivning og har herefter opstillet mulige tiltag til en

styrkelse af forskelsbehandlingslovgivningen på grund af henholdsvis

seksuel orientering samt kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Fælles for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede er, at

de enten bryder med normen om heteroseksualitet, eller at det kønsmæssige

udtryk eller den fysiske fremtoning udfordrer den gængse opfattelse af køn i

samfundet.

For LGBTI-personer kan der være tale om forskellige grunde til

diskrimination, ligesom diskrimination på ét område ikke udelukker

diskrimination på et andet.

I forhold til beskyttelse af LGBTI-personer mod diskrimination har

arbejdsgruppen set på beskyttelse ift. 1) seksuel orientering, som omfatter

en persons vedvarende seksuelle tiltrækningsmønster baseret på, hvilket køn

man forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af. 2) Kønsidentitet, der

refererer til en persons indre og individuelle oplevelse af sit køn. 3)

Kønsudtryk, der refererer til måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks.

valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale og 4)

kønskarakteristika, der dækker over de legemlige egenskaber, der

kendetegner og differentiere kønnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer,

typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og

brystudvikling.

Inden for arbejdsmarkedet dækker lov om forbud mod forskelsbehandling

på arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24. august 2017

(forskelsbehandlingsloven), forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering. Uden for arbejdsmarkedet er forskelsbehandling på grund af

seksuel orientering omfattet af racediskriminationsloven, men loven

indeholder ikke en eksplicit beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling

eller chikane. Hertil kommer, at overtrædelse af racediskriminationsloven

behandles som en straffesag med strengere beviskrav til følge. Det er således

arbejdsgruppens vurdering, at beskyttelsen mod forskelsbehandling pga.

seksuel orientering er tilstrækkelig inden for arbejdsmarkedet, men at

lovgivningen herom uden for arbejdsmarkedet kan styrkes.

Forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika

ikke

udtrykkeligt

nævnt

forskelsbehandlingslovgivningen i dag. Med udgangspunkt i bl.a.

lovforarbejder og retspraksis er det dog hidtil lagt til grund, at

forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og kønsudtryk er beskyttet

både inden for og uden for arbejdsmarkedet samt i straffeloven og

racediskriminationsloven. Det er uafklaret, om også kønskarakteristika i

praksis er omfattet af de gældende regler.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der både i retspraksis og forarbejder er

uklarhed om, hvad begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika dækker over, hvilket bidrager til en usikker retstilstand.

Samtidig er brugen af og sammenhængen mellem de forskellige begreber i

mange tilfælde utidssvarende. Når beskyttelsesgrundene ikke fremgår

eksplicit af lovgivningen, kan den enkelte borger have svært ved at

gennemskue sine rettigheder og håndhæve disse.

Arbejdsgruppen har på den baggrund opstillet en række muligheder for,

hvordan forskelsbehandlingslovgivningen kan styrkes, herunder ved at

beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

indsættes eksplicit i forskelsbehandlingslove gældende inden for og uden

for arbejdsmarkedet samt i straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser

og hadefulde ytringer og i racediskriminationsloven.

Derudover har arbejdsgruppen fundet, at forbuddet mod forskelsbehandling

på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet kan styrkes ved at

udvide lovgivningen til eksplicit at omfatte forbud med indirekte

forskelsbehandling og chikane på grund af seksuel orientering, samt ved at

skabe en adgang til, at klager over forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering

uden

for

arbejdsmarkedet

kan

indbringes

for

Ligebehandlingsnævnet.

Arbejdsgruppen har på den baggrund foreslået, at beskyttelse mod

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika kan placeres i ligestillingsloven i form af

et selvstændigt kapitel i loven, der omfatter minoritetsbeskyttelse uden for

arbejdsmarkedet.

Som pendant hertil har arbejdsgruppen peget på, at beskyttelsesgrundene

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika inden for arbejdsmarkedet

med fordel kan indsættes eksplicit i forskelsbehandlingsloven.

Endelig har arbejdsgruppen foreslået, at begreberne kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika anføres eksplicit i straffelovens § 81, nr.

6 om hadforbrydelser, og § 266 b, stk. 1, om hadefulde ytringer. Det foreslås

desuden, at begreberne anføres eksplicit i racediskriminationsloven.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Ligestillingsloven

Det fremgår af ligestillingslovens § 1, at formålet med ligestillingsloven er

at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration,

lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med

udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at

modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at

modvirke chikane og sexchikane.

Ligestillingsloven har karakter af en generel lov på ligestillingsområdet. Det

betyder, at bl.a. lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011 med senere

ændringer (ligebehandlingsloven) og lov om lige løn til mænd og kvinder,

jf. lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019 (ligelønsloven) inden for

hver deres område finder anvendelse forud for bestemmelserne i

ligestillingsloven (lex specialis), såfremt der er uklarhed indbyrdes mellem

reglerne.

I medfør af ligestillingslovens § 1 a, stk. 1, nr. 1, gælder forbuddet mod

forskelsbehandling for enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation

inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed. Forbuddet gælder

endvidere efter lovens § 1 a, stk. 1, nr. 2, for myndigheder, organisationer

og alle personer, der leverer varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for

offentligheden inden for både den offentlige og den private sektor, herunder

offentlige organer, og som tilbydes uden for privat- og familielivet, samt

transaktioner i den forbindelse.

Lovens anvendelsesområde skal forstås bredt og dækker udover egentlige

forretningsdrivende også ydelser, der udbydes af f.eks. håndværkere,

tandlæger, advokater og ejendomsmæglere. Adgangen til bl.a. restauranter,

diskoteker og udstillinger falder også inden for lovens anvendelsesområde.

Endelig dækker loven ifølge Ligebehandlingsnævnets praksis også

medieindhold, reklame og uddannelse, i det omfang uddannelse ikke er

omfattet af ligebehandlingsloven.

Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn indeholder både direkte

og indirekte forskelsbehandling, ligesom en instruktion om at

forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som

forskelsbehandling, jf. § 2. Chikane og seksuel chikane opfattes også som

forskelsbehandling på grund af køn, jf. § 2 a.

Ligestillingsloven implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 (ligestillingsdirektivet) om

gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i

forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.

Ligestillingsloven og direktivet omhandler alene ligestilling mellem kvinder

og mænd og forskelsbehandling på grund af køn.

Særligt om begreberne seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika

Forbud mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering er ikke

reguleret i ligestillingsloven, ligesom kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika ikke er udtrykkeligt anført som beskyttelsesgrunde i

ligestillingsloven. Det er dog hidtil lagt til grund i praksis, at kønsidentitet

og kønsudtryk er omfattet af begrebet køn i ligestillingsloven.

Dette følger af to afgørelser fra EU-Domstolen, (sag C-13/94, P mod S og

Cornwall County Council og sag C-117/01, K.B. mod National Health

Service Pensions Agency og Secretary of State for Health), som omhandlede

henholdsvis afskedigelse og pension. Her fastslog domstolen, at personer,

der har gennemgået eller som påtænker at gennemgå en kønsskifteoperation,

er beskyttet mod diskrimination på grund af køn inden for arbejdsmarkedet.

Da forbudsbestemmelserne og definitionerne af forskelsbehandling på

grund af køn er de samme i ligebehandlingsloven og ligestillingsloven, er

det lagt til grund, at EU-Domstolens afgørelse om forståelsen af køn i

ligebehandlingsloven også vil gælde på området uden for arbejdsmarkedet

og dermed i ligestillingsloven.

Ligebehandlingsnævnet har behandlet flere sager om kønsidentitet. Nævnet

har bl.a. fundet, at det ikke er i strid med ligestillingsloven at henvise en

transkønnet kvinde, der fysisk fremstod som en mand, til et separat

omklædningsrum i en svømmehal ud fra et blufærdighedshensyn til de andre

kvinder. Der var således ikke tale om en krænkelse af ligestillingsloven

(KEN nr. 9383 af 2. marts 2016).

Der er ikke retspraksis, der forholder sig til forskelsbehandling på grund af

kønskarakteristika.

3.1.1.2. Ligebehandlingsloven

Ligebehandlingsloven omhandler som udgangspunkt ligebehandling af

mænd og kvinder. Lovens anvendelsesområde er forhold inden for

arbejdsmarkedet, og den regulerer således forholdet mellem arbejdsgiver og

lønmodtager, hvor arbejdsgiver er pligtsubjekt. Det vil sige, at forbuddet

mod forskelsbehandling er rettet mod arbejdsgiverens handlinger, og

regulerer ikke forholdet mellem to kolleger.

Ligebehandlingslovens § 1, stk. 1, indeholder et forbud mod

forskelsbehandling på grund af køn med hensyn til beskæftigelse m.v.

Forbuddet gælder både direkte og indirekte forskelsbehandling, navnlig

under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller familiemæssig

stilling. Chikane og sexchikane er desuden at betragte som

forskelsbehandling på grund af køn, jf. § 1, stk. 4.

Ligebehandlingslovens kapitel 2 (§§ 2-5) fastlægger arbejdsgiverens pligt

til at sikre ligebehandling af kvinder og mænd i forhold til ansættelse,

forflyttelse, forfremmelse, erhvervsvejledning og erhvervsuddannelse,

erhvervsmæssig videreuddannelse, omskoling og arbejdsvilkår, samt pligter

for enhver, der fastsætter bestemmelser eller træffer afgørelse om adgang til

at udøve selvstændigt erhverv og medlemskab af og deltagelse i en

lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation m.v.

Ligebehandlingsloven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige

muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med

beskæftigelse og erhverv (omarbejdning).

Særligt om begreberne seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika

Forbud mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, er ikke

reguleret i ligebehandlingsloven, men findes i forskelsbehandlingsloven, jf.

afsnit 3.1.1.3., der ligesom ligebehandlingsloven regulerer forhold mellem

arbejdsgiver og lønmodtager.

Kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika er ikke udtrykkeligt anført

som beskyttelsesgrunde i ligebehandlingsloven. Det er dog hidtil lagt til

grund, at kønsidentitet og kønsudtryk er omfattet af begrebet køn i

ligebehandlingsloven.

EU-Domstolen har således i to sager fra 1996 og 2004, som ligeledes er

nævnt under afsnit 3.1.1.1., fastslået, at personer, der har gennemgået eller

som påtænker at gennemgå en kønsskifteoperation, er beskyttet mod

diskrimination på grund af køn.

Århus Byret kom i dom af 9. juni 2015 frem til, at der var sket ulovlig

forskelsbehandling, da en arbejdsgiver afskedigede en kvinde, fordi hun var

transkønnet. Sagens kerne var spørgsmålet om, hvorvidt den transkønnede

person var beskyttet af lovgivningen, når vedkommende ikke havde fået

foretaget en kønsskifteoperation. Århus Byret slog fast, at både kønsidentitet

og kønsudtryk er beskyttet af ligebehandlingsdirektivet om diskrimination

på grund af køn. Det vil sige, at det blev lagt til grund, at en person ikke

behøver at få foretaget en egentlig kønsskifteoperation for at være beskyttet

af direktivet. Retten fandt endvidere, at kvinden var beskyttet både af

ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

Der er ikke retspraksis, der forholder sig til forskelsbehandling på grund af

kønskarakteristika.

3.1.1.3. Forskelsbehandlingsloven

Forskelsbehandlingsloven beskytter en række

forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet.

minoriteter

mod

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 1, at forskelsbehandling

er forbudt – både direkte og indirekte på grund af race, hudfarve, religion

eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, handicap eller national,

social eller etnisk oprindelse. Efter lovens § 1, stk. 4, er chikane også at

betragte som forskelsbehandling. Sexchikane er derimod ikke omfattet af

forskelsbehandlingsloven, men beskyttelsen mod sexchikane inden for

arbejdsmarkedet er fastsat i ligebehandlingsloven, jf. afsnit 3.1.1.2.

Det fremgår videre af forskelsbehandlingslovens § 2, at en arbejdsgiver ikke

må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved

ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn-

og arbejdsvilkår på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk

anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller

etnisk oprindelse.

Forskelsbehandlingsloven regulerer, ligesom

forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

ligebehandlingsloven,

Forskelsbehandlingsloven implementerer dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet

om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse samt Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om

generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til

beskæftigelse og erhverv.

Særligt om begreberne seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika

Seksuel orientering er en beskyttelsesgrund i forskelsbehandlingsloven, jf.

lovens § 1, stk. 1.

Kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika er ikke udtrykkeligt anført

som beskyttelsesgrunde i forskelsbehandlingsloven. Det er dog hidtil lagt til

grund i praksis, at kønsidentitet og kønsudtryk er omfattet af begrebet køn i

forskelsbehandlingsloven.

I en dom Århus Byret traf den 9. juni 2015, som der er redegjort for under

afsnit 3.1.1.2. om ligebehandlingsloven, fandt retten frem til, at den

pågældende var beskyttet både af ligebehandlingsloven og

forskelsbehandlingsloven og dermed, at kønsidentitet og kønsudtryk de

facto er beskyttet under dansk lovgivning.

Retten fortolker således i denne sag kønsidentitet og kønsudtryk ind i

beskyttelsesgrunden seksuel orientering.

Der er ikke retspraksis, der forholder sig forskelsbehandling på grund af

kønskarakteristika.

3.1.1.4. Racediskriminationsloven

Det følger af racediskriminationslovens § 1, stk. 1, at det er strafbart inden

for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på baggrund af en persons

race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle

orientering at nægte at betjene den pågældende på samme vilkår som andre.

Racediskriminationsloven omfatter således tilfælde, hvor en person på

grund af race, hudfarve, nationale eller etnisk oprindelse, tro eller seksuelle

orientering udelukkes fra noget, som ellers udbydes til eller i øvrigt står

åbent for enhver (eventuelt mod betaling eller under andre saglige vilkår),

eller hvor personen stilles over for strengere vilkår med hensyn til betaling

m.v. end de almindeligt gældende vilkår, jf. betænkning nr. 553/1969 om

forbud mod racediskrimination, s. 30, 2. spalte.

Bestemmelsen finder anvendelse på servicevirksomhed i bred forstand, og

det fremgår af forarbejderne til loven, at bestemmelsen omfatter enhver

betjening eller ydelse, der i erhvervsmæssigt eller almennyttigt øjemed

stilles til rådighed for offentligheden. Omfattet af bestemmelsen er f.eks.

ydelser fra salgs-, reparations- og serviceindretninger af enhver art, adgang

til læge- og tandlægebehandling, adgang til befordring af enhver art med

fordringsmidler, der udbydes til offentligheden, samt adgang til betjening i

restauranter, hoteller, pensionater m.v. Erhvervsmæssigt salg og udlejning

af fast ejendom eller lejlighed samt udlejning inden for almennyttige

boligselskaber er også omfattet af bestemmelsen

jf. betænkning nr.

553/1969 om forbud mod racediskrimination, s. 36, 2. spalte.

Efter racediskriminationslovens § 1, stk. 2, er det endvidere strafbart af

nogen af de i § 1, stk. 1, nævnte grunde at nægte at give en person adgang

på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst

eller lignende, der er åben for almenheden. Det gælder f.eks. adgangen til

forlystelsessteder (biografer, diskoteker, restauranter, barer, koncerter

m.v.), parker, strande, sportsarrangementer m.v., hvortil offentligheden har

adgang, jf. betænkning nr. 553/1969 om forbud racediskrimination, s. 37, 1-

2. spalte.

Strafferammen efter lovens § 1, stk. 1, er bøde eller fængsel i seks måneder.

Racediskriminationsloven adskiller sig fra bl.a. ligestillingsloven ved ikke

at indeholde et eksplicit forbud mod indirekte forskelsbehandling og

chikane.

Særligt om begreberne seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika

Seksuel orientering er en beskyttelsesgrund i racediskriminationsloven, jf.

lovens § 1, stk. 1.

Anvendelsesområdet for racediskriminationsloven skal fortolkes i

overensstemmelse med straffelovens § 266 b, for så vidt angår

beskyttelsesgrundene.

Ifølge straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med

forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden

meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller

nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske

oprindelse, tro eller seksuelle orientering, med bøde eller fængsel indtil 6

måneder.

Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 266 b, stk. 1, at der med

begrebet ”seksuel orientering” forstås en persons lovlige seksuelle adfærd

og indstilling, jf. Folketingstidende 1986-87 (1. samling), tillæg A, spalte

4171. Det fremgår endvidere, at den anvendte formulering er generel, og at

også andre former for seksuel orientering end homoseksualitet er omfattet

af bestemmelsens beskyttelsesområde. Som eksempel på en sådan anden

form for seksuel orientering er i forarbejderne nævnt ”transvestitisme”. jf.

Folketingstidende 1986-87 (1. samling), tillæg A, spalte 4176. På den

baggrund må det lægges til grund, at trusler, forhånelse eller nedværdigelse

på grund af kønsidentitet eller kønsudtryk er omfattet af beskyttelsen i

straffelovens § 266 b. Det er dog uafklaret, om kønskarakteristika også er

omfattet beskyttelsen.

Begrebet seksuel orientering i racediskriminationsloven omfatter således

som udgangspunkt også forskelsbehandling på grund af kønsidentitet eller

kønsudtryk, selvom det ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsens ordlyd.

Dog er det uafklaret om kønskarakteristika er omfattet af lovens

anvendelsesområde.

3.1.1.5. Klageadgang, bevisbyrde og godtgørelse

Ligebehandlingsnævnet, der er et administrativt klagenævn, behandler

klager over forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet på grund af køn,

race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering,

alder, handicap, national oprindelse, social oprindelse og etnisk oprindelse.

Uden for arbejdsmarkedet behandler nævnet klager over forskelsbehandling

på grund af køn, race og etnisk oprindelse og handicap, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1230 af 2. oktober 2016 af lov om

Ligebehandlingsnævnet, som ændret ved lov nr. 688 af 8. juni 2018.

Ligebehandlingsnævnet har således bl.a. kompetence til at behandle sager

om forskelsbehandling efter ligestillingsloven, ligebehandlingsloven og

forskelsbehandlingsloven, hvorimod sager om overtrædelse af

racediskriminationsloven behandles som en straffesag ved domstolene.

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig

interesse i sagen, jf. § 1, stk. 7, i lov om Ligebehandlingsnævnet. Dog kan

Institut for Menneskerettigheder indbringe sager af principiel karakter eller

sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet, jf. lovens

§ 1, stk. 8.

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan

tilkende godtgørelse i det omfang, det følger af lovgivningen om

forskelsbehandling. Det betyder, at personer, hvis rettigheder er krænket ved

overtrædelse af ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven, kan

tilkendes en godtgørelse, jf. ligestillingslovens § 3 c og

forskelsbehandlingslovens § 7.

Sager

overtrædelse

bl.a.

ligestillingsloven

forskelsbehandlingsloven behandles efter princippet om delt bevisbyrde, jf.

ligestillingslovens § 2, stk. 4, og forskelsbehandlingslovens § 7 a.

Det betyder, at hvis den person, som anser sine rettigheder for krænket,

påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der

er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten

at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle sager, der kan indbringes for en

anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen, jf. §

4, stk. 1, i lov om Ligebehandlingsnævnet. Nævnet kan ligeledes ikke

behandle sager, der verserer ved domstolene, jf. § 4, stk. 2, i lov om

Ligebehandlingsnævnet.

Særligt om begreberne seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika

Ligebehandlingsnævnet har, som det fremgår af ovenstående afsnit,

kompetence til at behandle klager om forskelsbehandling på grund af

seksuel orientering inden for arbejdsmarkedet (forskelsbehandlingsloven).

Nævnet har ikke en tilsvarende kompetence til at behandle klager om

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for

arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a. at det ikke er muligt at få behandlet en

klage ved Ligebehandlingsnævnet i tilfælde af, at en person f.eks. er blevet

afvist af et boligselskab, fordi vedkommende er homoseksuel.

Kønsidentitet og kønsudtryk er hidtil af Ligebehandlingsnævnet blevet

indfortolket i ligestillingslovens og ligebehandlingslovens kønsbegreb, selv

om disse beskyttelsesgrunde ikke fremgår eksplicit af lovene. Der er således

heller ikke i dag en eksplicit klageadgang til Ligebehandlingsnævnet for så

vidt angår forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og kønsudtryk inden

for eller uden for arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet ses ikke at have behandlet

forskelsbehandling på grund af kønskarakteristika.

sager

Sager om overtrædelse af racediskriminationsloven behandles som

straffesager i medfør af racediskriminationslovens § 4. Loven er således en

strafferetlig særlov og på samme måde som ved overtrædelser af

straffeloven, er det anklagemyndigheden, der vurderer, om der skal rejses

tiltale og herefter fører sagen ved domstolene. Straf for overtrædelse af

racediskriminationsloven

forudsætter

øvrigt

forsæt,

jf.

racediskriminationslovens § 2.

Racediskriminationsloven indeholder ikke bestemmelser om forurettedes

mulighed for godtgørelse. Det følger imidlertid af erstatningsansvarslovens

§ 26, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 24. august 2018, som ændret ved § 3

i lov nr. 1719 af 27. december 2018, at den, der er ansvarlig for en retsstridig

krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den

forurettede godtgørelse for tort. Efter retspraksis er det muligt ved

overtrædelse af racediskriminationsloven at tilkende en forurettet

godtgørelse for tort efter § 26 i erstatningsansvarsloven. Efter retspraksis er

det dog et krav, at krænkelsen har en vis grovhed, jf. f.eks. Østre Landsrets

dom af 5. februar 1999, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side

920, hvor en dørmand blev idømt bøde på 1.000 kr. efter

racediskriminationsloven for at have nægtet en gæst adgang til en restaurant

på grund af dennes hudfarve og etniske oprindelse, samt Vestre Landsrets

dom af 14. november 2003, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2004,

side 641, hvor to dørmænd, en restaurantleder og bevillingshaver til

restauranten blev idømt bøder for overtrædelse af racediskriminationsloven

for bl.a. at have nægtet personer adgang til en restaurant på grund af deres

etniske oprindelse. I ingen af sagerne fandt domstolene grundlag for at

tilkende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26.

3.1.1.6. Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder er etableret med det formål at fremme og

beskytte menneskerettigheder i Danmark.

Det følger af § 2 i lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks

Nationale Menneskerettighedsinstitution, jf. lov nr. 553 af 18. juni 2012,

som ændret ved § 1 i lov nr. 656 af 12. juni 2013, at instituttet skal fremme

ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af køn, race eller

etnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med at

få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til

ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers

rettigheder, at foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og

offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende

forskelsbehandling.

Institut for Menneskerettigheders kompetence som ligebehandlingsorgan er

desuden beskrevet i særlige bestemmelser i bl.a. ligebehandlingsloven og

ligestillingsloven.

Ifølge forskelsbehandlingslovgivningen og den tilhørende praksis, omfatter

instituttets mandat inden for arbejdsmarkedet forskelsbehandling på grund

af seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk. Uden for

arbejdsmarkedet omfatter instituttets mandat forskelsbehandling på grund

kønsidentitet og kønsudtryk.

3.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Beskrivelserne af gældende ret og lovgennemgangen fra august 2020 viser,

at der ikke er den samme beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af

seksuel orientering inden for og uden for arbejdsmarkedet samt at

kønsidentitet

kønsudtryk

praksis

indfortolkes

forskelsbehandlingslovgivningen, men at det er uklart, om

kønskarakteristika kan siges at være omfattet af de eksisterende

beskyttelsesgrunde. På den baggrund er det Miljø- og Fødevareministeriets

vurdering, at beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika bør styrkes.

På baggrund af arbejdsgruppens vurdering i lovgennemgangen, finder

Miljø- og Fødevareministeriet, at den nuværende beskyttelse mod

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering inden for

arbejdsmarkedet er tilstrækkelig.

Beskyttelsen omfatter både direkte og indirekte forskelsbehandling samt

chikane, ligesom der er adgang til at indbringe klager for

Ligebehandlingsnævnet, hvor der gælder et princip om delt bevisbyrde i

klagesagerne, og der er mulighed for godtgørelse.

Miljø- og Fødevareministeriet finder ligeledes på baggrund af

arbejdsgruppens vurdering, at der med racediskriminationsloven er

tilstrækkelig beskyttelse med direkte forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering uden for arbejdsmarkedet.

Miljø- og Fødevareministeriet er som udgangspunkt enig med

arbejdsgruppen i, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering uden for arbejdsmarkedet kan styrkes ved at udvide

anvendelsesområdet til eksplicit at omfatte et forbud mod indirekte

forskelsbehandling og chikane på grund af seksuel orientering og ved at give

mulighed for at indbringe klager om overtrædelse af forbuddet for

Ligebehandlingsnævnet.

Miljø- og Fødevareministeriet er dog også enig med arbejdsgruppen i, at en

sådan udvidelse af racediskriminationslovens anvendelsesområde ville være

uhensigtsmæssigt. En administrativ klageadgang til Ligebehandlingsnævnet

stemmer ikke overens med racediskriminationslovens indhold og formål,

idet lovens bestemmelser har karakter af straffebestemmelser. Derudover

blev loven gennemført for at leve op til Danmarks internationale

forpligtelser om at forbyde racediskrimination og dens bestemmelser skal

ligeledes fortolkes i overensstemmelse med straffelovens § 266 b om

hadforbrydelser.

Miljø- og Fødevareministeriet finder derfor i lighed med arbejdsgruppen, at

en styrket beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering mest hensigtsmæssigt bør gennemføres i et nyt selvstændigt

kapitel i ligestillingsloven.

Miljø- og Fødevareministeriet er endvidere enig med arbejdsgruppen i, at

det fortsat vil være relevant, at seksuel orientering er omfattet af

racediskriminationsloven, da loven udgør et strafferetligt værn og giver

mulighed for at sætte ind over for gentagne overtrædelser af forbuddet mod

forskelsbehandling.

Miljø- og Fødevareministeriet finder det således mest hensigtsmæssigt, at

seksuel orientering forbliver en del af racediskriminationsloven. Dette

svarer også til den model, der blev valgt i forbindelse med udarbejdelsen af

lov om etnisk ligebehandling, jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 16. maj 2012,

som ændret ved § 14 i lov nr. 553 af 18. juni 2012, idet race og etnisk

oprindelse forblev omfattet af racediskriminationsloven, selvom man

gennemførte lov om etnisk ligebehandling.

Miljø- og Fødevareministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke

anledning til at foreslå ændringer i racediskriminationsloven for så vidt

angår beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.

Miljø- og Fødevareministeriet finder på baggrund af det oven for anførte

under gældende ret, jf. afsnit 3.1.1.1-3.1.1.4., og lovgennemgangen, at

beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og

kønsudtryk i praksis er omfattet af forskelsbehandlingslovgivningen både

inden for og uden for arbejdsmarkedet. Det vurderes endvidere, at

kønskarakteristika i praksis må formodes –på samme måde at være omfattet

af begrebet køn i ligestillingsloven og ligebehandlingsloven.

I lovgennemgangen anfører arbejdsgruppen imidlertid, at der både i

lovgivningen og i retspraksis sker en sammenblanding af begreber, hvor

kønsidentitet og kønsudtryk både indfortolkes i begrebet køn og i flere

tilfælde også indfortolkes i begrebet seksuel orientering, selvom disse

forhold ikke nødvendigvis hænger sammen. Miljø- og Fødevareministeriet

vurderer i lighed med arbejdsgruppen, at dette betyder, at personer, der i

forskellig grad optræder, fremstår eller opfatter sig selv som tilhørende et

andet køn end det fødselstildelte, kan have svært ved at gennemskue deres

rettigheder og dermed håndhæve disse. Herudover er det vurderingen, at

beskyttelsen hviler på en relativt spinkel retspraksis.

Miljø- og Fødevareministeriet finder således i lighed med arbejdsgruppen,

at rettigheder for trans- og interkønnede kan styrkes ved at indsætte

beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

eksplicit i de relevante love. Dermed sikres en klar og utvetydig

retsbeskyttelse mod forskelsbehandling og chikane samt hadforbrydelser og

hadefulde ytringer på baggrund af kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika.

Miljø- og Fødevareministeriet har desuden overvejet, om lovforslaget skal

indeholde regler om en generel tilpasningspligt, herunder pligt til at sikre

tilgængelighed. Rimelig tilpasning er rettet mod enkeltpersoner, hvorimod

pligten med hensyn til tilgængelighed er rettet mod grupper.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at et eksplicit forbud mod

forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika ikke skal medføre en videre pligt til rimelig

tilgængelighed. Det betyder, at der ikke med forbuddet mod

forskelsbehandling stilles nye krav om særlig tilgængelighed. Der vil

derimod være en forventning om rimelig tilpasning, således at eventuelle

udfordringer løses i mindelighed, når de opstår. Dette ligger i tråd med

Ligebehandlingsnævnets praksis, hvor det er fastslået, at det ikke er i strid

med ligestillingsloven at henvise en transkønnet kvinde, der fysisk fremstår

som en mand, til et separat omklædningsrum i en svømmehal ud fra et

blufærdighedshensyn til de andre kvinder. I sagen udtalte nævnet, at

svømmehallen havde forsøgt at løse situationen på bedst mulig måde ved at

tilbyde klager at klæde om alene (KEN nr. 9383 af 2. marts 2016).

Klageadgang og godtgørelse

Med hensyn til klageadgang og godtgørelse er det på baggrund af

lovgennemgangen Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det er

hensigtsmæssigt, at sager om forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika både inden for

og uden for arbejdsmarkedet skal kunne indbringes for

Ligebehandlingsnævnet, hvor der vil være mulighed for at tilkende den

krænkede en godtgørelse, ligesom princippet om delt bevisbyrde vil kunne

finde anvendelse.

Miljø- og Fødevareministeriet er enige med arbejdsgruppen i, at en

administrativ klageadgang generelt vil kunne sikre en mere smidig og

effektiv retsbeskyttelse for den enkelte borger, der udsættes for

forskelsbehandling, idet der skabes én tydelig indgang for borgeren i forhold

til klager over forskelsbehandling, da Ligebehandlingsnævnet i forvejen

behandler klager over en række forskellige beskyttelsesgrunde samt over

kønsidentitet og kønsudtryk. En ensartet klageadgang vedrørende de

forskellige beskyttelsesgrunde kan desuden bidrage til at håndtere

situationer, der involverer flere kriterier, dvs. en situation, hvor en person

mener sig udsat for forskelsbehandling på grund af flere forhold, f.eks. køn,

etnisk oprindelse og seksuel orientering.

Samtidig vil en klageadgang til Ligebehandlingsnævnet give mulighed for

godtgørelse for ikke-økonomisk skade i sager om forskelsbehandling.

Miljø- og Fødevareministeriet finder i lighed med arbejdsgruppen, at

muligheden for godtgørelse vil være en effektiv sanktion og have en

afskrækkende virkning, da det er indklagede, som skal betale til forurettede.

Effektive civile sanktioner i form af godtgørelse giver endvidere offeret

mulighed for at få fastslået, om vedkommende har været udsat for

forskelsbehandling, og i bekræftende fald at få oprejsning gennem

økonomisk kompensation. Godtgørelse som sanktion kan endvidere virke

mere effektivt end gennemførelse af en straffesag, der kan ende med

frifindelse på grund af de strengere beviskrav, der gælder ved behandlingen

af straffesager, herunder at anklagemyndigheden har bevisbyrden for den

tiltaltes skyld.

Miljø- og Fødevareministeriet finder i lighed med arbejdsgruppen, at der

skal gælde samme bevisbyrderegler som i kapitel 2 i ligestillingsloven og

forskelsbehandlingsloven, det vil sige, at der skal gælde et princip om delt

bevisbyrde. Anvendelsen af princippet om delt bevisbyrde vil efter

ministeriets vurdering bidrage til en effektiv gennemførelse af princippet

om ligebehandling.

Som følge af, at Ligebehandlingsnævnets kompetence udvides til at

behandle klager over forskelsbehandling på grund af seksuel orientering

uden for arbejdsmarkedet, og det samtidig gøres eksplicit at klager om

forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet, finder Miljø-

og Fødevareministeriet det hensigtsmæssigt, at Institut for

Menneskerettigheder også får et eksplicit mandat til at indbringe principielle

sager om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika for Ligebehandlingsnævnet.

Der foreslås som nævnt oven for ikke med lovforslaget regler, der ændrer i

behandlingen af overtrædelser af racediskriminationsloven. Spørgsmål om

overtrædelser af denne lov vil derfor fortsat skulle behandles som

straffesager.

3.1.3. Den foreslåede ordning

For at sikre den bedst mulige beskyttelse mod forskelsbehandling på grund

af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

foreslår Miljø- og Fødevareministeriet følgende justeringer af lovgivningen

både inden for og uden for arbejdsmarkedet.

3.1.3.1. Ligestillingsloven

Det foreslås, at der i ligestillingsloven indsættes en minoritetsbeskyttelse i

et nyt selvstændigt kapitel. Det nye kapitel i ligestillingsloven vil således

have til formål at forbyde forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Hensigten med forslaget er at sikre en tydelig og effektiv retsbeskyttelse af

LGBTI-personer i forhold til forskelsbehandling og chikane samt give lige

mulighed for at indbringe sager herom for Ligebehandlingsnævnet.

Det foreslås, at det nye kapitel i tilpasset form får samme indhold som det

nuværende kapitel 2 i ligestillingsloven om forbud mod forskelsbehandling

på grund af køn. Det vil betyde, at der ud over forbud mod direkte og

indirekte forskelsbehandling samt forbud mod chikane og instruktion til

forskelsbehandling vil være mulighed for undtagelser til forbuddet mod

forskelsbehandling.

Forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika udelukker ikke, at personen også kan blive udsat for

forskelsbehandling på grund af køn, dvs. som enten mand eller kvinde. Dette

vil uden for arbejdsmarkedet fortsat være omfattet af ligestillingslovens

kapitel 2.

Det foreslås, at der indsættes en selvstændig bestemmelse i det nye kapitel,

som præciserer, at det nye kapitel ikke medfører en videre pligt til

tilgængelighed i forhold til kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Det bemærkes, at det er hensigten med bestemmelsen at opretholde den

nuværende praksis, hvorefter problemstillinger om tilgængelighed løses i

mindelighed.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt selvstændigt kapitel, der

samler bestemmelser om ugyldighed, godtgørelse og klageadgang både i

forhold til kapitel 2 om forskelsbehandling på grund af køn og det nye

kapitel 2 a om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Indholdet af

bestemmelserne fra det nuværende kapitel 2 vil blive videreført i det nye

kapitel og suppleret af tilsvarende bestemmelser for det nye kapitel 2 a.

Hensigten er således at skabe en tydelig klageadgang til

Ligebehandlingsnævnet, og at nævnet skal kunne tilkende godtgørelse til

den krænkede for overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på

grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika.

Lovforslaget vil ikke berøre den øvrige bredere forpligtelse i

ligestillingsloven til at arbejde med at fremme ligestilling mellem kønnene,

herunder offentlige myndigheders forpligtelse til at udarbejde

ligestillingsredegørelser eller regler for kønssammensætningen i råd, nævn

og udvalg. Den brede ligestillingsmæssige indsats, der fremgår af lovens

kapitel 3 og 4, vil uændret gælde i forhold til ligestilling mellem kønnene –

her forstået som kvinder og mænd.

Som følge af det nye kapitel i ligestillingsloven om forbud mod

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika foreslås det, at Institut for

Menneskerettigheders mandat i ligestillingsloven udvides, så det eksplicit

omfatter forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika, Dermed tydeliggøres Institut for

menneskerettigheders muligheder for fremme af ligebehandling af gruppen,

bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager, samt

gennemføre undersøgelser og offentliggørelse af rapporter og henstillinger

på området. Der henvises til, afsnit 3.1.3.5. om lov om Institut for

Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution.

3.1.3.2. Forskelsbehandlingsloven

For så vidt angår forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet foreslås det,

at kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes som eksplicitte

beskyttelsesgrunde i forskelsbehandlingsloven, der beskytter mod både

direkte og indirekte forskelsbehandlingsbehandling samt chikane og giver

mulighed for at indbringe en klage over forskelsbehandling for

Ligebehandlingsnævnet samt mulighed for tilkendelse af godtgørelse.

Et forbud mod forskelsbehandling gælder således

i forbindelse med

ansættelsen, under ansættelsen og i forbindelse med afslutningen af et

ansættelsesforhold.

Det forhold, at en person forskelsbehandles på grund af sin kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika udelukker ikke, at personen også kan

blive udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn, forstået som enten

mand eller kvinde. Dette vil inden for arbejdsmarkedet i så fald allerede

være omfattet af ligebehandlingsloven og ligelønsloven.

3.1.3.3. Racediskriminationsloven

Det foreslås, at begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

indsættes eksplicit som beskyttelsesgrunde i racediskriminationsloven med

den virkning, at tydeliggøres, at der kan rejses en straffesag i tilfælde af

overtrædelse af forbuddet mod diskrimination på baggrund heraf.

Forslaget skal læses i tæt sammenhæng med de foreslåede ændringer i

straffeloven, jf. afsnit 3.2.3.

3.1.3.4. Lov om Ligebehandlingsnævnet

Som følge af lovændringerne foreslås der i lov om Ligebehandlingsnævnet

indsat bestemmelse om, at nævnet kan behandle sager om

forskelsbehandling efter det nye kapitel 2 a i ligestillingsloven.

Ligebehandlingsnævnet har efter gældende ret mulighed for at behandle

sager efter forskelsbehandlingsloven. Med den foreslåede ændring af

forskelsbehandlingsloven, hvor beskyttelsesgrundene kønsidentitet,

kønsudtryk

kønskarakteristika

indsættes

eksplicit

forskelsbehandlingsloven, jf. afsnit 3.1.3.2., vil Ligebehandlingsnævnets

kompetence, efter den gældende ordlyd i loven, fremover også eksplicit

omfatte sager om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk

og kønskarakteristika inden for arbejdsmarkedet.

3.1.3.5. Lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale

Menneskerettighedsinstitution

Som konsekvens af de øvrige lovændringer foreslås det, at lov om Institut

for Menneskerettigheder ændres, så instituttet tillægges eksplicit

kompetence ift. forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika både inden for og uden

for arbejdsmarkedet, herunder ift. at indbringe sager ved

Ligebehandlingsnævnet og i den forbindelse bistå ofre for

forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over

forskelsbehandling. Dette vil kunne bidrage til at fremme ligebehandling

både i konkrete sager om forskelsbehandling samt generelt ved, at Institut

for Menneskerettigheder får et eksplicit mandat til f.eks. at iværksætte

undersøgelser om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Det bemærkes, at Institut for Menneskerettigheders kompetence som

ligebehandlingsorgan desuden er beskrevet i særlige bestemmelser i flere

ligebehandlingslove – bl.a. ligebehandlingsloven og ligestillingsloven.

3.2. Beskyttelse mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og hadefulde

ytringer

Straffelovens 10. kapitel indeholder de almindelige regler om straffens

fastsættelse, herunder regler om skærpende og formildende

omstændigheder.

Ifølge straffelovens § 81, nr. 6, skal det ved fastsættelse af straffen i

almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen har

baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller

lignende. Bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt

eller delvis kan tilskrives disse forhold. Opregningen er ikke udtømmende,

jf. ordene ”eller lignende”.

Anvendelsesområdet for bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse

med anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b, stk. 1, om hadefulde

ytringer, jf. forarbejderne til § 81, nr. 6 i Folketingstidende 2003-04, tillæg

A, spalte 3322. Straffelovens § 81, nr. 6, finder dog anvendelse ved

straffastsættelse i almindelighed og er ikke begrænset til truende,

forhånende eller nedværdigende udtalelser.

Det fremgår af straffelovens § 266 b, stk. 1, at den, der offentligt eller med

forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter en udtalelse eller anden

meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller

nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske

oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel

indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt

skærpende

omstændighed,

forholdet

har

karakter

propagandavirksomhed, jf. straffelovens § 266 b, stk. 2.

Ifølge forarbejderne til straffelovens § 266 b, stk. 1, jf. Folketingstidende

1986-87 (1. samling), tillæg A, spalte 4171, skal der med begrebet ”seksuel

orientering” forstås en persons lovlige seksuelle adfærd og indstilling. Det

fremgår endvidere, at den anvendte formulering er generel og at andre

former for ”seksuel orientering” end homoseksualitet er omfattet af

bestemmelsens beskyttelsesområde. Som eksempel på en sådan anden form

for seksuel orientering er nævnt ”transvestitisme”, jf. Folketingstidende

1986-87 (1. samling), tillæg A, spalte 4176.

I retspraksis foreligger der flere domme, som omhandler overtrædelse af

straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser eller straffelovens § 266 b om

hadefulde ytringer, der har baggrund i en persons seksuelle orientering.

Dommene angår primært om tilfælde, hvor en homoseksuel person har

været udsat for hadforbrydelser eller hadefulde ytringer på grund af sin

seksuelle orientering.

Retspraksis vedrørende fortolkning af begrebet seksuel orientering i forhold

til hadforbrydelser og hadefulde ytringer, som har baggrund i en persons

kønsidentitet og/eller kønsudtryk, er yderst sparsom. Københavns Byret

afsagde den 24. oktober 2010 dom i en sag, hvor en mand blev idømt

ubetinget fængsel i 1 år og 3 måneder for at have udøvet grov vold mod en

anden mand, fordi vedkommende var sminket og klædt som en kvinde. Det

fremgår af dommens præmisser, at retten i forbindelse med strafudmålingen

i strafskærpende retning lagde vægt på, at volden havde baggrund i

forurettedes seksuelle orientering. På den baggrund blev manden dømt for

overtrædelse af bl.a. straffelovens § 245, stk. 1, om grov vold, jf. § 81, nr.

6, om hadforbrydelser.

På baggrund af forarbejderne fortolkes straffelovens § 266 b, stk. 1, således,

at den også omfatter trusler, forhånelse eller nedværdigelse på grund af

kønsidentitet eller kønsudtryk, selv om dette ikke fremgår udtrykkeligt af

bestemmelsens ordlyd eller bemærkninger. Dette indebærer, at straffelovens

§ 81, nr. 6, også fortolkes således, at bestemmelsen omfatter kønsidentitet

og kønsudtryk, hvilket stemmer overens med retspraksis på området, som er

refereret oven for. Dog er det uafklaret om også kønskarakteristika er

omfattet af bestemmelsernes anvendelsesområde.

Sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, og § 81, nr. 6,

behandles i strafferetsplejens former. Det er anklagemyndigheden, der

vurderer, om der kan rejses tiltale efter bestemmelserne, og det er

anklagemyndigheden, der i så fald skal løfte bevisbyrden for den tiltaltes

skyld.

3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

I dag følger beskyttelsen af trans- og interkønnede personer mod

hadforbrydelser og hadefulde ytringer alene implicit af bemærkningerne til

straffelovens §§ 81, nr. 6, og 266 b, stk. 1.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at straffelovens §§ 81, nr.

6 og 266 b, stk. 1, – på samme måde som forskelsbehandlingslovene – bør

ændres, således at begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika kommer til at fremgå eksplicit af bestemmelsernes

ordlyd.

Miljø- og Fødevareministeriet finder i lighed med den tværministerielle

arbejdsgruppe, at dette vil skabe en tydeligere retstilstand, hvilket i sidste

ende vil styrke både forurettedes og gerningsmandens retssikkerhed. Det er

endvidere ministeriets vurdering, at det vil skabe et øget fokus på

hadforbrydelser begået over for transkønnede og interkønnede, hvilket kan

bidrage til, at disse forbrydelser i højere grad anmeldes. Samtidig vil det

styrke politiets opmærksomhed på disse former for diskriminerende

motiver.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det gøres tydeligt, at det er en skærpende omstændighed, at

en forbrydelse, f.eks. vold eller trusler, er motiveret af, at en person er trans-

eller interkønnet. Det foreslås endvidere, at det gøres tydeligt, at ytringer

fremsat offentligt eller med henblik på udbredelse i en videre kreds, hvor en

person trues, forhånes eller nedværdiges på grund af, at vedkommende er

trans- eller interkønnet, er ulovlige.

Dette foreslås gjort ved, at begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika indsættes eksplicit i straffelovens § 81, nr. 6, om

hadforbrydelser og § 266 b, stk. 1, om hadefulde ytringer. Begreberne

indsættes desuden eksplicit i racediskriminationsloven, jf. afsnit 3.1.3.3.

Herved bevares den nuværende parallelitet mellem straffelovens § 81, nr. 6

og § 266 b, stk. 1, samt racediskriminationsloven.

Straffelovens § 81, nr. 6, har til formål at beskytte minoritetsgrupper i

samfundet. Ciskønnede personer, dvs. personer, hvis kønsidentitet stemmer

overens med deres fødselstildelte køn, udgør ikke en minoritet i samfundet.

Det er derfor ikke hensigten med de foreslåede ændringer, at disse skal være

omfattet af den eksplicitte beskyttelse i forhold til hadforbrydelser og

hadefulde ytringer.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Formålet med lovforslaget er at skabe en eksplicit og ensartet beskyttelse

for LGBTI-personer mod forskelsbehandling og chikane både inden for og

uden for arbejdsmarkedet samt mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer.

I den nuværende lovgivning er der alene en eksplicit beskyttelse mod

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering inden for

arbejdsmarkedet. Beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af

kønsidentitet og kønsudtryk er gennem retspraksis indfortolket i

kønsbegrebet i ligestillingsloven og ligebehandlingsloven. Det må

formodes, at også kønskarakteristika vil være beskyttet af ligestillingsloven

og ligebehandlingsloven.

Den uklare lovgivning for beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika kan

både have den konsekvens, at den enkelte kan have svært ved at gennemskue

lovgivningen og sine rettigheder, og at lovgivningen ikke sender et klart

signal om, at det er forbudt at forskelsbehandle og chikanere eller udsætte

andre for hadforbrydelse, fordi de f.eks. er transkønnede eller

homoseksuelle.

Lovforslaget søger, at tydeliggøre forbuddet mod forskelsbehandling mod

LGBTI-personer inden for og uden for arbejdsmarkedet. Det skal være klart

og tydeligt fra samfundets side, at det er forbudt at forskelsbehandle,

diskriminere eller chikanere andre eller udsætte andre for hadforbrydelser,

fordi de er lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede eller interkønnede.

På den baggrund vurderes det, at lovforslaget har positive

ligestillingsmæssige konsekvenser for LGBTI-personer, idet lovforslaget

fastslår, at det er forbudt at forskelsbehandle en person på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Derudover

medvirker lovforslaget til en effektiv retsbeskyttelse, idet der gives

klageadgang til Ligebehandlingsnævnet.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre øgede omkostninger til

Ligebehandlingsnævnet i forbindelse med, at klageadgangen til nævnet

udvides.

Det forventes, at der vil være 15-25 sager ekstra årligt som følge af

ændringerne. Heraf forventes 15-20 af sagerne at omhandle seksuel

orientering uden for arbejdsmarkedet, mens resten udgøres af det yderligere

antal sager, som den øgede opmærksomhed i forbindelse med, at den

foreslåede eksplicitte beskyttelse mod forskelsbehandling pga.

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika forventes at medføre.

Samlet vil omkostningerne være 500.000 kr. årligt fra 2022 og frem inkl.

udgifter til eventuelle retssager, hvis indklagede ikke efterlever en afgørelse

fra Ligebehandlingsnævnet. Det bemærkes, at omkostninger til evt.

økonomisk godtgørelse afholdes af den indklagede.

Der vurderes ikke at være øvrige implementeringskonsekvenser for stat,

regioner og kommuner.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser for de

borgere, der udsættes for forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

8. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Ligestillingslovens § 3 a, implementerer ligestillingsdirektivets artikel 4,

stk. 5.

EU-Kommissionen har rettet kritik af ordlyden af § 3 a i en åbningsskrivelse

af 11. december 2015, da Kommissionen mente, at der med den gældende

formulering af bestemmelsen var risiko for, at varer og tjenesteydelser ville

kunne blive tilbudt på forskellige vilkår, herunder til forskellige pris, til

mænd og kvinder.

Med lovforslaget ændres ordlyden af § 3 a, hvilket vil medføre, at ordlyden

vil svare til ordlyden af artikel 4, stk. 5 og dermed imødekomme

Kommissionens åbningsskrivelse.

Ændringen vil ikke medfører en ændring af retstilstanden, da den nuværende

bestemmelse allerede fortolkes i overensstemmelse med direktivets artikel

4, stk. 5.

Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. november til den 4.

december 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aids-Fondet, Amnesty International,

Akademikerne, Copenhagen Pride, Danske Advokater, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Kvindesamfund, Danske Regioner, Dare Gender, Den Danske

Dommerforening,

Det

Kriminalpræventive

Råd,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen,

Fagbevægelsens

Hovedorganisation

(FH),

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening,

Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen for Aseksuelle i Danmark,

Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn

– FSTB,

Forhandlingsfællesskabet, Institut for Menneskerettigheder, Intersex

Danmark, Justitia, KL, Kvinderådet, KVINFO, Lamba, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Ledernes Hovedorganisation, LGBT Danmark, LGBT

Komiteen, LGBT+ Ungdom, LGBTI Asylum, Ligebehandlingsnævnet,

LOKK, Mandecentret, Pan Idræt, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sabaah, Selskab for Mænds Sundhed, Sex og

Samfund, TransAktion, Transpolitisk Forum, Vestre Landsret og Østre

Landsret.

11. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindre

udgifter (hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Positive i form af

for borgerne

styrket

retssikkerhed

med

udvidelse

klageadgang

til

Ligebehandlingsnævnet

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis

ja,

angiv

omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

500.000 årligt

Ingen

Klima- og miljømæssige Ingen

Ingen

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at have EU-

retlige konsekvenser

Er i strid med de fem Ja

Nej

principper for implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering / Går videre end

minimumskrav

EU-

regulering

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ligestillingslovens § 1 er en formålsbestemmelse. Det fremgår af

bestemmelsens 1. pkt., at loven har til formål, at fremme ligestilling mellem

kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige

muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og

mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og

indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og

sexchikane, jf. § 1, 2. pkt. Direkte og indirekte forskelsbehandling er

defineret i lovens § 2, stk. 2 og 3 og chikane samt sexchikane er defineret i

lovens § 2 a, stk. 2 og stk. 3.

Ligestillingsloven indeholder ikke bestemmelser, der eksplicit beskytter

mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika.

Med det foreslåede nye selvstændige

kapitel 2 a

om forbud mod

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika, vil det være relevant at udvide

formålsbestemmelsen i ligestillingslovens § 1.

På denne baggrund foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at formålet med

ligestillingsloven skal fremgå at to selvstændige stykker i § 1. Hensigten

hermed er at tydeliggøre, at der også fremover vil være to formål med loven,

der kan være uafhængige af hinanden. Det første formål, der fremgår af den

gældende § 1, 1. pkt., der omhandler fremme af ligestilling mellem kvinder

og mænd, foreslås videreført uændret i

§ 1, stk. 1,

mens det gældende 2. pkt.,

der omhandler forskelsbehandling på grund af køn, foreslås udvidet med

beskyttelsesgrundene seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika, og flyttet til en selvstændigt

§ 1, stk. 2.

Med den foreslåede ændring vil beskyttelsesgrundene seksuel orientering,

kønsidentitet,

kønsudtryk

kønskarakteristika

fremgå

ligestillingslovens formål om forbud mod forskelsbehandling på samme

måde som det nugældende formål om forbud mod forskelsbehandling på

grund af køn.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke har til hensigt at ændre på den brede

forpligtelse i forhold til ligestilling mellem kvinder og mænd, som fremgår

af ligestillingslovens kapitel 3 og 4.

Til nr. 2

I ligestillingslovens § 1 a, stk. 1, defineres det materielle anvendelsesområde

for lovens kapitel 2 om forbud mod forskelsbehandling på grund af køn.

Det fremgår af § 1 a, stk. 1, at kapitel 2 gælder for enhver arbejdsgiver,

myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen

virksomhed og myndigheder og organisationer og alle personer, som leverer

varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden inden for

både den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, og

som tilbydes uden for privat- og familielivet, samt transaktioner i den

forbindelse.

Det fremgår af § 1 a, stk. 2, at lov om ligebehandling af mænd og kvinder

med hensyn til beskæftigelse m.v., barselloven, lov om lige løn til mænd og

kvinder og lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de

erhvervstilknyttede sikringsordninger anvendes på de områder, der er

omfattet af disse love. Det betyder, at disse love er at betragte som lex

specialis i forhold til ligestillingsloven, og at ligestillingsloven er at betragte

som en tilbagefaldslov i forhold til kønsdiskrimination.

Det foreslås, at det materielle anvendelsesområde udvides til også at gælde

for kapitel 2 a og 2 b, jf. lovforslagets nr. 7 og 14, om forbud mod

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika, med den hensigt at skabe en ensartede

beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet.

Til nr. 3

Det fremgår af ligestillingslovens § 1 a, stk. 2, at lov om ligebehandling af

mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., barselloven, lov om

lige løn til mænd og kvinder og lov om ligebehandling af mænd og kvinder

inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger anvendes på de områder,

der er omfattet af disse love. Det betyder, at disse love er at betragte som

lex specialis i forhold til ligestillingsloven, og at ligestillingsloven er at

betragte som en tilbagefaldslov i forhold til kønsdiskrimination.

Med lovforslaget indsættes beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk

og kønskarakteristika i forskelsbehandlingsloven, jf. lovforslagets § 2, og i

racediskriminationsloven, jf. lovforslagets § 5.

Det foreslås på den baggrund, at forskelsbehandlingsloven og

racediskriminationsloven indsættes i

§ 1 a, stk. 2,

med henblik på, at disse

love skal finde anvendelse på de områder, der er omfattet af lovene.

Herudover foreslås titlerne på lovene konsekvensændret som følge af, at

titlen på lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de

erhvervstilknyttede sikringsordninger blev ændret til lov om ligebehandling

af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende

finansielle ydelser ved lov nr. 133 af 24. februar 2009, og at titlen på

barselloven blev ændret til barselsloven ved lov nr. 1486 af 23. december

2014.

Til nr. 4

Overskriften til kapitel 2 i ligestillingsloven er ”Forbud

mod

forskelsbehandling på grund af køn (kønsdiskrimination)”.

Det foreslås, at ”(kønsdiskrimination)” udgår af overskriften, da indholdet

findes overflødigt.

Ændringen er således af mere redaktionel karakter og kan desuden ses som

konsekvens af, at der foreslås indsat et kapitel 2 a i ligestillingsloven med

overskriften ”Forbud mod forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika”. Den

foreslåede ændring af overskriften til kapitel 2 har til formål at sikre, at der

ikke sker en sammenblanding af forbuddet i kapitel 2 og forbuddet i det

foreslåede kapitel 2 a.

Til nr. 5

Overskriften til §§ 3 og 3 a er ”Undtagelser

fra forbuddet mod

forskelsbehandling”.

Det foreslås, at overskriften ændres til ”Undtagelser

fra forbuddet mod

forskelsbehandling på grund af køn”.

Ændringen er således af mere redaktionel karakter og kan desuden ses som

konsekvens af, at der foreslås indsat tilsvarende bestemmelser i det

foreslåede kapitel 2 a i ligestillingsloven med overskriften ”Undtagelser fra

forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika”.

Den foreslåede ændring af overskriften har til formål at sikre, at der ikke

sker en sammenblanding af undtagelsesbestemmelserne til forbuddet mod

forskelsbehandling i kapitel 2 og undtagelsesbestemmelserne til forbuddet

mod forskelsbehandling i det foreslåede kapitel 2 a.

Til nr. 6

Det følger af § 3 a, stk. 1, at uanset § 2 er loven ikke er til hinder for

forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål og

midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Bestemmelsen implementerer ligestillingsdirektivets artikel 4, stk. 5, som

har følgende ordlyd: ”Dette direktiv udelukker ikke forskelsbehandling,

hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller først og

fremmest til personer af det ene køn er begrundet i et legitimt mål, og

midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.”

Som led i implementeringen af ligestillingsdirektivet, fremgår følgende af

forarbejderne til lov nr. 434 af 11. maj 2007, jf. Folketingstidende 2006-

2007, tillæg A, s. 4584-85: ”Der foreslås indsat en ny § 3 a om muligheden

for at fravige lovens ligebehandlingsprincip. Efter stk. 1 er loven ikke til

hinder for forskelsbehandling, hvis dette er begrundet i et legitimt mål og

midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige. Ifølge

bemærkningerne til den gældende ligestillingslov gælder forbuddet mod

forskelsbehandling ikke, hvis denne er begrundet i saglige og objektive

forhold, der ikke er begrundet i køn. Ved lovændringen kommer

retstilstanden tydeligere frem. I betragtningerne til direktivet udtaler

Kommissionen sig om bestemmelsen: Forskelsbehandling kan kun

accepteres, hvis den er begrundet i et legitimt må. Et legitimt mål kan f.eks.

være beskyttelse af ofre for kønsrelateret vold (i tilfælde såsom oprettelse af

centre til beskyttelse forbeholdt det ene køn), hensyn til privatlivets fred og

blufærdighed (i tilfælde såsom indlogering hos en person af denne persons

hjem), fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder eller mænds eller

kvinders interesser (f.eks. frivillige organisationer, hvor kun det ene køn er

repræsenteret), foreningsfrihed (i tilfælde af medlemskab af private klubber,

hvor kun det ene køn er repræsenteret) og tilrettelæggelse af

sportsaktiviteter (f.eks. sportsbegivenheder, som kun det ene køn har adgang

til). Enhver begrænsning bør imidlertid være hensigtsmæssig og nødvendig

i overensstemmelse med de kriterier, der kan udledes af EU-domstolens

praksis. Princippet om ligebehandling i forbindelse med adgang til og

levering af varer og tjenesteydelser kræver ikke, at der altid skal leveres

faciliteter til mænd og kvinder på et fælles grundlag, så længe de ikke

leveres på gunstigere betingelser til medlemmer af det ene køn.

For ikke at formålet med diskriminationsforbuddet udhules, bør

bestemmelsen fortolkes snævert. Grænsen mellem de tilfælde, hvor der skal

søges dispensation efter lovens § 3 og de tilfælde, der falder helt uden for

loven, er ikke skarp. Retstilstanden svarer hermed til ligebehandlingslovens

bestemmelser om undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling […]”.

Den 11. december 2015 sendte EU-kommissionen en åbningsskrivelse, jf.

nr. 2012/2170, til Danmark vedrørende mangelfuld gennemførelse af

ligestillingsdirektivet. Kommissionen anførte, at det drejede sig om den

specifikke ordlyd af undtagelsesbestemmelsen i § 3 a. Kommissionen

anførte, at direktivets artikel 4, stk. 5, kun giver mulighed for en bestemt

undtagelse fra princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for

direktivets anvendelsesområde, nemlig hvis leveringen af varer og

tjenesteydelser udelukkende eller først og fremmest til personer af det ene

køn er grundet i legitime mål, og midlerne til at opfylde dette mål er

hensigtsmæssige og nødvendige.

Kommissionen fandt, at det forhold, at den danske bestemmelse ikke som

direktivets artikel 4, stk. 5, kun dækkede levering af varer og tjenesteydelser

udelukkende eller først og fremmest til personer af det ene køn, indebar, at

det ville være muligt, at kvinder og mænd kunne få tilbudt samme vare eller

tjenesteydelse på forskellige vilkår, herunder til forskellige pris.

Kommissionen fandt i den forbindelse heller ikke, at praksis for anvendelsen

af ligestillingslovens § 3 a, om end den var i overensstemmelse med artikel

4, stk. 5, f.eks. begrundede, hvordan bestemmelsen udelukkede, at der kunne

anvendes forskellige priser over for mænd og kvinder.

På baggrund af Kommissionens åbningsskrivelse, blev der udarbejdet en

vejledende udtalelse om fortolkningen af ligestillingslovens § 3 a, jf. SKR

nr. 9846 af 23. august 2016, hvor det blev præciseret, at ligestillingslovens

§ 3 a skal fortolkes snævert og i overensstemmelse med direktivet for

dermed at imødekomme Kommissionens usikkerhed i forhold til, hvordan

ligestillingslovens undtagelsesbestemmelse vil blive fortolket i fremtiden.

Den foreslåede ændring af ordlyden i

§ 3 a, stk. 1,

vil medføre, at ordlyden

vil svare til ordlyden af artikel 4, stk. 5.

Til nr. 7

Formålet med lovforslaget er at styrke beskyttelsen af LGBTI-personer mod

forskelsbehandling. Det foreslås derfor, at der i ligestillingsloven indsættes

et nyt selvstændigt kapitel 2 a, der forbyder forskelsbehandling på grund af

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Det foreslås, at det nye kapitel 2 a får overskriften ”Forbud

mod

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika”,

og at det opbygges på samme måde som

ligestillingslovens §§ 2-3 a i kapitel 2 om forbud mod forskelsbehandling

på grund af køn. Derudover foreslås det, at de nuværende bestemmelser om

ugyldighed, godtgørelse og klagebehandling i ligestillingslovens § 3 b-3 d

ophæves, og at der indsættes et nyt selvstændigt kapitel 2 b, med

overskriften ”Ugyldighed, godtgørelse og klagebehandling”, der foreslås at

indeholde fælles bestemmelser om ugyldighed, godtgørelse og

klagebehandling for forskelsbehandling på grund af køn, seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Til nr. 8

Overskriften til § 3 b er ”Ugyldighed”.

Det foreslås, at overskriften til § 3 b ophæves, og at § 3 b affattes som

foreslået i lovforslagets § 1, nr. 9.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at det med lovforslaget foreslås, at

der indsættes et nyt kapitel 2 b i ligestillingsloven, der skal indeholde fælles

bestemmelse om ugyldighed, godtgørelse og klagebehandling vedrørende

forskelsbehandling på grund af køn og seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika. Der henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 9

Den foreslåede affattelse af

§ 3 b, stk. 1,

indeholder en generel regel om, at

ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika. Det foreslås også lovfæstet, at instruktion

om at forskelsbehandle en person på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika skal betragtes som

forskelsbehandling.

Bestemmelsen

svarer

indholdsmæssigt

til

ligestillingslovens § 2 om forbud mod forskelsbehandling på grund af køn,

der er indsat i ligestillingsloven på baggrund af ligestillingsdirektivets

artikel 4.

Ved bestemmelsen forpligtes alle personer, som leverer varer og

tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden, både inden for og

uden for den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer,

og som tilbydes uden for privat- og familielivet jf. § 1 a, til at ligebehandle

uden skelen til en persons seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk

eller kønskarakteristika.

Ved formuleringen »Ingen« skal ifølge forarbejderne til lov nr. 434 af 11.

maj 2007, jf. Folketingstidende 2006-2007, tillæg A, side 4583 forstås, at

ikke blot organisationen eller myndigheden, der leverer varer og

tjenesteydelser, men også den enkelte ansatte eller en person tilknyttet

myndigheden og organisationen i forbindelse med leveringen er omfattet.

Det betyder, at den enkelte person ikke alene er forpligtet i relation til

leveringen af varer og tjenesteydelser, men også i forhold til f.eks. kollegaer

i forbindelse arbejdets udførelse til selve leveringen af varer og

tjenesteydelser m.v. Det er uden betydning om overtrædelsen er begået af

ledelsespersoner eller af ansatte, når det begåede forhold kan betragtes som

led i myndighedens eller virksomhedens aktiviteter.

Forbuddet mod forskelsbehandling skal finde anvendelse, uanset om den

seksuelle

orientering,

kønsidentiteten,

kønsudtrykket

eller

kønskarakteristika ikke er som antaget af den, der udøver

forskelsbehandlingen. Tilfælde, hvor en person fejlagtigt antages at have

f.eks. en bestemt kønsidentitet eller seksuel orientering og

forskelsbehandles på grund af den formodede kønsidentitet eller seksuelle

orientering, vil således også være omfattet af forbuddet mod

forskelsbehandling.

Det bemærkes, at racediskriminationsloven allerede i dag beskytter mod

direkte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, idet lovens § 1,

stk. 1, fastslår, at det er strafbart inden for erhvervsmæssig eller almennyttig

virksomhed på baggrund af bl.a. seksuel orientering at nægte at betjene den

pågældende på samme vilkår som andre. Det er endvidere strafbart at nægte

at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling,

udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden, jf.

lovens § 1, stk. 2.

Formålet med også at indsætte beskyttelsen mod forskelsbehandling på

grund af seksuel orientering i ligestillingsloven er, at opnå en ensartet

beskyttelse ved at forbuddet foreslås at omfatte både direkte og indirekte

forskelsbehandling samt chikane på grund af seksuel orientering.

amtidig

foreslås klageadgang til Ligebehandlingsnævnet samt mulighed for

godtgørelse, når der er sket en overtrædelse af forbuddet mod

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika. Der er ikke tilsvarende administrativ

klageadgang i racediskriminationsloven, som er en strafferetlig særlov. Der

henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1.4. om racediskriminationsloven.

For så vidt angår instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af

vedkommendes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika bemærkes det, at det er en forudsætning, at den person,

der afgiver instruktionen har instruktionsbeføjelse eller tilsynsret over for

den person, der modtager instruktionen, således at der består et vist over- og

underordnelsesforhold.

Bestemmelsen omfatter særligt forholdet mellem en arbejdsgiver og en

arbejdstager, hvorved arbejdsgiveren instruerer arbejdstageren om at

forskelsbehandle i forbindelse med udførelse af opgaver inden for lovens

anvendelsesområde. Også andre forhold, hvor en person har adgang til at

instruere en anden person om udførelse af bestemte opgaver, kan være

omfattet.

I den foreslåede

§ 3 b, stk. 2,

defineres, hvad der forstås ved direkte

forskelsbehandling. Bestemmelsen svarer til ligestillingslovens § 2, stk. 2,

der gennemfører ligestillingsdirektivets artikel 2, litra a).

Efter det foreslåede stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling når en

person på grund af sin seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet

eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Det forhold, at der kan ske sammenligning med en hypotetisk person,

indebærer, at ethvert tilfælde, hvor det kan anses for godtgjort, at der i

forbindelse med udførelse af opgaver inden for lovens anvendelsesområde

er lagt vægt på personens seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk

eller kønskarakteristika, er omfattet.

Det er uden betydning for, om der foreligger direkte forskelsbehandling, om

den person, der udøver forskelsbehandlingen, har været motiveret af et

ønske om at forskelsbehandle en person på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Det nærmere motiv kan

derimod have betydning ved tilkendelse af godtgørelse efter den foreslåede

§ 3 h.

Der foreligger endvidere direkte forskelsbehandling uanset den reelle eller

formodede seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika. Forbuddet mod direkte forskelsbehandling omfatter

således tillige den situation, hvor en person fejlagtigt formodes at have en

bestemt

seksuel

orientering,

kønsidentitet,

kønsudtryk

eller

kønskarakteristika, der udfordre den gængse opfattelse af køn i samfundet.

§ 3 b, stk. 3,

defineres, hvad der forstås ved indirekte forskelsbehandling.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 2, stk. 3, i ligestillingsloven, der

gennemfører ligestillingsdirektivets artikel 2, litra b).

Forbuddet mod indirekte forskelsbehandling tager sigte på at hindre

anvendelsen af bestemmelser, betingelser eller praksis, der uanset at de

fremtræder som neutrale dog alligevel vil stille personer med en bestemt

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika

ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse,

betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og

midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige

(proportionalitetsvurdering).

Det må bero på en konkret vurdering, om det pågældende formål er sagligt,

og om midlerne er proportionale i forhold til målet. Et eksempel på et sagligt

og proportionalt formål vil kunne være at henvise en transkønnet person,

som alene har fået foretaget ændring af det juridiske køn, og fortsat fysisk

fremstår som det modsatte køn, til at bade og klæde om i et separat

omklædningsrum af hensyn til andres blufærdighed.

I lighed med forbuddet mod direkte forskelsbehandling, er det uden

betydning, om den person, der udøver forskelsbehandlingen, har været

motiveret af et ønske om at forskelsbehandle en person på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

I dansk ret er udgangspunktet ligefrem bevisbyrde. Det vil sige, at den, der

påstår at have et krav, skal godtgøre, at kravet består.

§ 3 b, stk. 4,

som svarer til ligestillingslovens § 2, stk. 4, foreslås det, at

hvis en person kan påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til

at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at

bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling. Det betyder, at

bevisbyrden er delt, således at det kun påhviler den, der anser sig for

krænket, at påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at

formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Det

påhviler derefter modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig

forskelsbehandling. Dette svarer også til bevisbyrdereglerne i bl.a.

ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

Det indebærer, at den person, der anser sig for krænket, skal kunne påvise,

at der foreligger forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika og underbygge sin

påstand herom, med f.eks. skriftlig bevismateriale eller egne og tredjemands

udsagn.

Hvis der ikke foreligger et sådan bevismateriale, vidneforklaringer m.v.,

men alene en forklaring fra den person, der anser sig for krænket, og en

modstridende forklaring fra den person, som beskyldning rettes imod, må

Ligebehandlingsnævnet ud fra den almindelige frie bevisbedømmelse tage

stilling til, om der er tale om omstændigheder, som giver anledning til at

formode, at der er udøvet forskelsbehandling. Hvis der foreligger sådanne

omstændigheder, går bevisbyrden over på modparten som herefter må

godtgøre, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Den delte bevisbyrde foreslås at gælde i alle sager om forskelsbehandling

efter det foreslåede kapitel 2 a.

Til nr. 10

Overskriften til § 3 c er ”Godtgørelse”.

Det foreslås, at overskriften til § 3 c ophæves, og at § 3 c affattes som

foreslået i lovforslagets § 1, nr. 11.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at det med lovforslaget foreslås, at

der indsættes et nyt kapitel 2 b i ligestillingsloven, der skal indeholde fælles

bestemmelse om ugyldighed, godtgørelse og klagebehandling vedrørende

forskelsbehandling på grund af køn og seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika. Der henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 11

Med affattelsen af

§ 3 c, stk. 1,

foreslås det, at chikane og sexchikane

betragtes som forskelsbehandling. Den foreslåede bestemmelse svarer til §

2 a, stk. 1, i ligestillingsloven, der gennemfører ligestillingsdirektivets

artikel 4, stk. 3.

Det følger endvidere af det foreslåede stk. 1, at en persons afvisning af eller

accept af en sådan adfærd ikke må anvendes som grundlag for en beslutning,

der vedrører den pågældende. Dette svarer til, hvad der fremgår af

ligestillingslovens § 2 a, stk. 1, 2. pkt., for så vidt angår køn. Det betyder, at

chikane og sexchikane fortsat vil være ulovlig forskelsbehandling og en

overtrædelse af loven, selvom personen har accepteret eller indvilliget i den

udførte chikane eller sexchikane, f.eks. som følge af et afhængighedsforhold

af chikanøren.

§ 3 c, stk. 2,

defineres begrebet chikane. Den foreslåede bestemmelse

medfører, at der vil foreligge chikane, når en uønsket optræden i relation til

en persons seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika finder sted med det formål eller den virkning at krænke

en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende,

ydmygende eller ubehageligt klima. Den foreslåede bestemmelsen svarer til

ligestillingslovens § 2 a, stk. 2, der gennemfører ligestillingsdirektivets

artikel 2, litra c).

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at chikane skal betragtes som

forskelsbehandling. Heri ligger, at den krænkede person ikke ville være

blevet udsat for chikane, såfremt den krænkede person havde haft en anden

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, eller kønskarakteristika.

Chikanøs adfærd kan antage flere forskellige former, herunder adfærd af

fysisk eller psykisk karakter, af skreven eller verbal karakter samt af visuel

karakter. Chikane på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk

eller kønskarakteristika kan forekomme, når en person f.eks. bagtales,

generes eller isoleres på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika. Såvel den tilsigtede chikane, hvor

formålet er at krænke personens værdighed, som den utilsigtede chikane,

det vil sige uagtsom chikane som ikke har til formål at krænke personens

værdighed, men dog har denne virkning, er omfattet af bestemmelsen.

Chikane behøver ikke at være en aktiv handling, men kan for eksempel ske

ved at ignorere den pågældende.

§ 3 c, stk. 3,

defineres sexchikane. Den foreslåede bestemmelse svarer til

ligestillingslovens § 2 a, stk. 3, der gennemfører artikel 2. litra d) i

ligestillingsdirektivet. Efter § 2 a, stk. 3, i den gældende ligestillingslov kan

personer, der udsættes for seksuel chikane tilkendes en godtgørelse. Det

nærmere indhold af begrebet sexchikane fastlægges i praksis, hvor det er

relevant at se på sexchikane i ansættelsesforhold (ligebehandlingsloven), da

der her er en mangeårige praksis for, hvornår det vurderes, at der foreligger

sexchikane, og da bestemmelserne i ligestillingsloven og

ligebehandlingsloven er enslydende.

I en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet (KEN 9321 af 13. marts 2019),

påstod klager sig udsat for sexchikane i ligebehandlingslovens forstand, da

hun bl.a. under ansættelse som konsulent fra en virksomhed til en anden, fra

den daglige leder havde modtaget en sms med teksten ”du er sexet!”. Hun

oplyste endvidere, at hun blev udsat for fysiske og verbale krænkelser af

seksuel karakter fra den daglige leder. Kvinden havde drøftet den daglige

lederes adfærd med virksomhedens direktør, hvorefter direktøren havde

opsagt samarbejdet med virksomheden, hvor klager kom fra. Nævnet fandt,

beskeden med teksten ”du er sexet!” var udtryk for sexchikane. Nævnet

fandt desuden, at klager var blevet udsat for ufordelagtig behandling eller

følge, fordi hun havde fremsat krav om ligebehandling.

Ligebehandlingsnævnet fandt i en anden sag (KEN 9732 af 9. august 2018),

at klager havde været udsat for sexchikane, da hun i forbindelse med en

jobansøgning fra ejeren af virksomheden fik flere e-mails, hvori han

kommenterede hendes udseende og inviterede hende ud at spise. Han havde

endvidere sendt et foto af sig selv til klager. Det var nævnets vurdering, at

ejeren ved at fremsende e-mails med det pågældende indhold i en situation,

hvor klager var ansøger til en stilling hos ham, havde udvist en adfærd, der

var omfattet af ligebehandlingslovens definition af sexchikane, og at der var

påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at klager var blevet udsat for

en seksuel krænkende adfærd i strid med loven.

Opfattelsen af, hvad der er uønsket seksuel adfærd afgøres konkret og

afhænger bl.a. den krænkede persons egne grænser, som igen vil være

forskellig fra person til person. Der stilles dog krav om, at der skal være tale

om en handling, og at denne opleves som uønsket.

Til nr. 12

Overskriften til § 3 d er ”Klagebehandling”.

Det foreslås, at overskriften til § 3 d ophæves, og at § 3 d affattes som

foreslået i lovforslagets § 1, nr. 13.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at det med lovforslaget foreslås, at

der indsættes et nyt kapitel 2 b i ligestillingsloven, der skal indeholder fælles

bestemmelse om ugyldighed, godtgørelse og klageadgang vedrørende

forskelsbehandling på grund af køn og seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika. Der henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 13

§ 3 d

foreslås indsat en bestemmelse om, at ingen person må udsættes for

ugunstige følger som reaktion på en klage over forskelsbehandling.

Bestemmelsen svarer til ligestillingslovens § 2 b. Den foreslåede

bestemmelse skal bidrage til en effektiv gennemførelse af princippet om

ligebehandling ved at forbyde iværksættelse af repressalier eller forfølgelse

over for den, der indgiver klage. På denne måde bidrager bestemmelsen til,

at enhver kan gøre sine rettigheder gældende uden frygt for repressalier.

Udtrykket omfatter enhver form for behandling eller følge, hvorved den

pågældende klager stilles ringere på grund af klagen m.v. over, at princippet

om ligebehandling er overtrådt. Klagen skal angå overtrædelse af forbuddet

mod forskelsbehandling i de foreslåede §§ 3 b-c, jf. lovforslagets § 1, nr. 8-

11. Beskyttelsen mod repressalier finder anvendelse uanset om den, der har

indgivet klage m.v., får medhold i klagen.

Som eksempler på ulovlige repressalier kan nævnes, at den, der har klaget,

chikaneres, mobbes eller ikke får leveret et bestemt ydelse. Ovennævnte

afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet (KEN nr. 9321 af 13. marts 2019)

illustrerer, at efter ligebehandlingsloven var en opsigelse af et samarbejde

med en konsulents virksomhed i forbindelse med, at konsulenten havde

fremsat krav om ligebehandling en ufordelagtig behandling eller følge af, at

konsulenten havde fremsat krav om ligebehandling.

Udtrykket klage eller anden form for retsforfølgning betyder sagsanlæg ved

domstolene, klage til Ligebehandlingsnævnet og klage til administrative

instanser, herunder kontrolinstanser som Folketingets Ombudsmand.

Da forbuddet mod repressalier særligt har til formål at bidrage til at sikre, at

den, der anser sig for krænket, kan gøre sine rettigheder gældende, er det en

forudsætning, at det falder ind under den pågældende klagemyndigheds

kompetence, at tage stilling til klage, herunder at den, der indgiver klagen

er klageberettiget og dermed har adgang til at indbringe sagen.

Partsrepræsentanter m.v. kan således også være beskyttet af bestemmelsen

om repressalier. Hvis for eksempel formanden for en forening på vegne af

et af sine medlemmer klager over forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, vil

formanden også være beskyttet mod repressalier.

Forbuddet mod repressalier gælder for enhver, der er omfattet af lovens

anvendelsesområde, uanset om klagen over forskelsbehandling i øvrigt er

rettet mod den pågældende offentlige myndighed eller private virksomhed

m.v. Der vil således være tale om repressalier i strid med bestemmelsen,

såfremt den pågældende myndighed eller private virksomhed nægter at

levere en ydelse til en person, fordi denne har klaget over, at en anden

myndighed eller privat virksomhed har udøvet forskelsbehandling.

Til nr. 14

Under den foreslåede overskrift

”Undtagelser for forbuddet mod

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika”

foreslås

§ 3 e, stk. 1

indsat, hvorefter

ressortministeren uanset forbuddet mod forskelsbehandling i § 3 b, på eget

område kan tillade foranstaltninger til fremme af ligestilling, der har til

formål at forebygge eller opveje forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Bestemmelsen

svarer indholdsmæssigt til den nuværende ligestillingslovs § 3 b, stk. 1.

Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan iværksættes positive

særforanstaltninger, som har til formål at forebygge eller opveje

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika.

Den myndighed, virksomhed eller organisation, der ønsker en dispensation

fra forbuddet mod forskelsbehandling, skal søge om den hos den respektive

ressortminister, der herefter beslutter, om ansøgningen kan imødekommes.

Det foreslås i

§ 3 e, stk.

2, som svarer til den nuværende ligestillingslovs §

3 b, stk. 2, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling skal kunne

fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der kan iværksættes foranstaltninger til

fremme af ligestilling uden tilladelse efter stk. 1. Bestemmelsen giver

ministeren bemyndigelse til at fastsætte overordnede regler for, hvornår der

kan iværksættes positive særforanstaltninger uden en forudgående tilladelse

fra en ressortminister.

I den foreslåede

§ 3 e, stk. 3,

som svarer til ligestillingslovens § 3 a, stk. 1,

der gennemfører ligestillingsdirektivets artikel 4, stk. 5 og som foreslås

ændret, jf. lovforslagets § 1 nr. 6, gives der desuden mulighed for at fravige

ligebehandlingsprincippet i den foreslåede § 3 b. Forskelsbehandling kan

efter bestemmelsen finde sted, hvis leveringen af varer og tjenesteydelser

udelukkende eller først og fremmest til LGBTI-personer er begrundet i et

legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og

nødvendige.

Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, har

Kommissionen anført eksempler på legitime mål. I overensstemmelse

hermed vil et legitimt mål f.eks. være foreningsfrihed, (i tilfælde af

medlemskab af private klubber, hvor kun personer med bestemt seksuel

orientering er repræsenteret) og fremme af ligestilling af LGBTI-personer

eller LGBTI-personers interesse (f.eks. frivillige organisationer, hvor kun

LGBTI-personer er repræsenteret).

For at formålet med forbuddet mod forskelsbehandling ikke udhules, bør

bestemmelsen fortolkes snævert. Grænsen mellem de tilfælde, hvor der skal

søges dispensation og de tilfælde, der falder helt uden for loven, er ikke

skarp.

Det foreslås med

§ 3 f,

at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i det foreslåede kapitel 2 a,

ikke indebærer en pligt til tilgængelighed.

Reglen betyder, at der ikke med forbuddet mod forskelsbehandling stilles

nye krav om særlig tilgængelighed. Der vil derimod være en forventning om

rimelig tilpasning, således at eventuelle udfordringer løses i mindelighed,

når de opstår, således at eventuelle udfordringer løses i mindelighed, når de

opstår. Dette ligger i tråd med Ligebehandlingsnævnets praksis.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.

Der foreslås indsat et nyt

Kapitel 2 b

efter § 3 f med overskriften

”Ugyldighed, godtgørelse og klagebehandling”.

Formålet med kapitel 2 b er at samle bestemmelser om ugyldighed,

godtgørelse og klagebehandling i forhold til de i kapitel 2 og 2 a fastsatte

forbud mod forskelsbehandling. Bestemmelserne i kapitel 2 om ugyldighed,

godtgørelser og klagebehandling videreføres i det nye foreslåede kapitel,

hvorfor overskrifterne til §§ 3 b – 3 d samtidig ophæves og bestemmelserne

affattes på ny, jf. lovforslagets § 1, nr. 8-13.

§ 3 g, stk. 1,

foreslås det, at bestemmelser, der strider mod §§ 2 og 2 a om

forskelsbehandling på grund af køn og §§ 3 b og 3 c om forskelsbehandling

på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika, og som indgår i individuelle eller kollektive kontrakter,

virksomheders interne reglementer og vedtægter for foreninger og finde

m.v., skal være ugyldige. Bestemmelsen svarer til den nuværende § 3 b, der

gennemførte ligestillingsdirektivets artikel 4, stk. 2.

Det foreslås i

§ 3 g, stk. 2,

at lovens bestemmelser kan fraviges ved aftale,

medmindre det vil være til ugunst for den, der udsættes for

forskelsbehandling på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 3 h

svarer til den nuværende § 3 c i

ligestillingsloven. Efter bestemmelsen, kan de personer, hvis rettigheder

efter §§ 2, 2 a og 2 b samt §§ 3 b, 3 c og 3 d krænkes, tilkendes godtgørelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, skal der, ligesom det har gjort sig

gældende med § 3 c, kunne tilkendes godtgørelse både som følge af

forskelsbehandling og som følge af iværksættelse af repressalier, både i

forhold til køn samt seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika. Uden for bestemmelsens område vil der fortsat kunne

tilkendes godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, såfremt

betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt.

Den gældende § 3 c gennemførte ligestillingsdirektivets artikel 14, hvorefter

medlemsstaterne skulle iværksætte sanktioner for overtrædelse af forbuddet

mod forskelsbehandling. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt

forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Der findes

tilsvarende bestemmelser i ligebehandlingsloven og lov om etnisk

ligebehandling

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. og 3.1.3. i de almindelige

bemærkninger.

Det foreslås med

§ 3 i,

at klager over forskelsbehandling på grund af køn,

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika skal

kunne behandles af Ligebehandlingsnævnet efter reglerne i lov om

Ligebehandlingsnævnet. Samtidig ophæves § 3 d, som har fastsat

klageadgangen til Ligebehandlingsnævnet for så vidt angår klager over

forskelsbehandling på grund af køn efter §§ 2 og 2 b. Der henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 3, om ændring af lov om

Ligebehandlingsnævnet.

Adgangen til at få behandlet sager om chikane og sexchikane, jf.

ligestillingslovens § 2 a, fremgår alene af § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om

Ligebehandlingsnævnet.

Det har ikke været lovgivers hensigt at afskære klagemuligheden

vedrørende klager over chikane og sexchikane efter ligestillingsloven til

Ligebehandlingsnævnet.

Hensigten med tilføjelsen af § 2 a i ligestillingslovens bestemmelse om

klagebehandling ved Ligebehandlingsnævnet er at sikre, at der ikke kan

opstå misforståelser om Ligebehandlingsnævnets kompetence, ved at skabe

den fornødne parallelitet mellem lov om Ligebehandlingsnævnet og

ligestillingsloven.

Muligheden for at få behandlet en sag i Ligebehandlingsnævnet afskærer

ikke den, der mener at have være udsat for forskelsbehandling, fra i stedet

at gå direkte til domstolene.

Til nr. 15

Det følger af ligestillingslovens § 14, at Institut for Menneskerettigheder –

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution har til opgave at

fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder og

mænd uden forskelsbehandling på grund af køn, herunder ved at give ofre

for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres klager over

forskelsbehandling uden hensynstagen til ofrenes, foreningernes,

organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uvildige

undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre uvildige rapporter og

fremsætte

henstillinger

forskelsbehandling.

ethvert

spørgsmål

vedrørende

Med ændringen af

§ 14

i ligestillingsloven foreslås det, at Institut for

Menneskerettigheder tildeles eksplicit kompetence til også at fremme

ligebehandling i forhold til seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika.

Det er vurderingen, at Institut for Menneskerettigheder, særligt henset til

instituttets øvrige opgaver, er egnet til også at løse opgaverne på

forskelsbehandlingsområdet for så vidt angår seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 1, stk. 1-2 og stk. 5)

Forskelsbehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

i forbindelse med ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller

med hensyn til løn- og arbejdsvilkår på grund af race, hudfarve, religion

eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller

national, social eller etnisk oprindelse. Loven regulerer således forholdet

mellem arbejdsgiver og lønmodtager, hvor arbejdsgiver er pligtsubjekt.

Forbuddet mod forskelsbehandling er dermed rettet mod arbejdsgiverens

handlinger, men regulerer derimod ikke forholdet mellem to kolleger.

Det fremgår af forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1, at ved

forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte

forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk

anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller

etnisk oprindelse.

Det foreslås at indsætte beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika i forskelsbehandlingslovens

§ 1, stk. 1,

således at det

tydeliggøres, at lovens anvendelsesområde også omfatter et forbud mod

forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika på arbejdsmarkedet.

Ved at indsætte kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika som

eksplicitte beskyttelsesgrunde i forskelsbehandlingsloven opnås en effektiv

beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af de nævnte

beskyttelsesgrunde inden for arbejdsmarkedet.

I lovens § 1, stk. 2, defineres direkte forskelsbehandling. Der foreligger

således direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve,

religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap

eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden

bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Direkte forskelsbehandling foreligger f.eks. i de tilfælde, hvor en

arbejdsgiver undlader at ansætte eller afskediger en lønmodtager med den

udtalte begrundelse, at den pågældende f.eks. har en bestemt etnisk

oprindelse eller seksuel orientering. Forbuddet mod direkte

forskelsbehandling gælder dog ikke, hvor der er tale om, at et bestemt

kriterium udgør en regulær erhvervskvalifikation, jf. nærmere lovens § 6.

Det foreslås, at beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika indsættes i

§ 1, stk. 2,

med det formål at sikre en bred

beskyttelse mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet. Ændringen

er samtidig en konsekvens af, at beskyttelsesgrundene samtidig indsættes i

lovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 5, at en instruktion om at

forskelsbehandle en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro,

politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social

eller etnisk oprindelse betragtes som forskelsbehandling.

Det er en instruktion, når den person, der giver instruktionen, har beføjelse

til at instruere den person, der modtager instruktionen. Der skal altså være

et hierarki. Det vil typisk være arbejdsgiveren eller den daglige leder, der

giver instruktionen.

En arbejdstager, der opfordrer en kollega til at forskelsbehandle en anden

kollega, er ikke omfattet af forbuddet, fordi ingen af dem har beføjelser til

at instruere den anden.

Det foreslås, at beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika indsættes i

§ 1, stk. 5,

med det formål at sikre en bred

beskyttelse mod forskelsbehandling. Ændringen er samtidig en konsekvens

af, at beskyttelsesgrundene samtidig indsættes i lovens § 1, stk. 1.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 3, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2 og § 9, stk. 2)

Det fremgår af forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3, at der foreligger

indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en

praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race,

hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller

national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med

handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende

bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt

formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, jf.

dog § 2 a.

Det fremgår videre af § 1, stk. 3, at det er muligt at fravige forbuddet om

indirekte forskelsbehandling såfremt fravigelsen er objektivt begrundet i et

sagligt formål og midlerne til at opfylde det saglige formål er

hensigtsmæssige og nødvendige.

Om et formål er sagligt beror på en konkret vurdering af om formålet er

lovligt og synes rimeligt, og om det er vedkommende for sagen. Der er

ligeledes tale om en konkret proportionalitetsvurdering, hvori der indgår en

toleddet test. For det første skal kriteriet være egnet til at sikre opfyldelsen

af det pågældende anførte hensyn. Endvidere må kriteriet ikke gå videre,

end hvad der er nødvendigt for at opnå formålet. Dette indebærer også, at

kriteriet skal være det mindst indgribende af flere mulige midler til at opnå

det pågældende formål.

Det foreslås, at beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika indsættes i

§ 1, stk. 3.

Der vil således foreligge indirekte forskelsbehandling, hvis en bestemmelse,

et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer

med en bestemt kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika ringere

end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse

eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at

opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Formålet er at sikre en bred beskyttelse mod forskelsbehandling inden for

arbejdsmarkedet, hvilket også omfatter beskyttelse mod indirekte

forskelsbehandling. Ændringen er samtidig en konsekvens af, at

beskyttelsesgrundene samtidig indsættes i lovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af § 5, stk. 1, at der ved annoncering ikke må angives, at der til

ansættelse eller erhvervsuddannelse søges eller foretrækkes en person af en

bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel

orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt

alder eller med handicap. Der må heller ikke angives, at der ikke ønskes en

person med de i 1. pkt. nævnte kendetegn.

Det foreslås at indsætte beskyttelsesgrundene i

§ 5, stk. 1,

så beskyttelsen

fremover også omfatter kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Forslaget er en konsekvens af indsættelsen af beskyttelsesgrundene

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i lovens § 1.

Det fremgår af § 6, stk. 2, at såfremt det ved visse former for

erhvervsudøvelse og uddannelser er af afgørende betydning, at udøveren er

af en bestemt race, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national,

social eller etnisk oprindelse eller har en bestemt hudfarve, alder eller et

bestemt handicap eller tilhører en bestemt religion eller trosretning, og

kravet om bestemt tilhørsforhold står i rimeligt forhold til den pågældende

erhvervsaktivitet, kan vedkommende minister efter indhentet udtalelse fra

beskæftigelsesministeren fravige bestemmelserne i §§ 2-5.

Lovens § 6, stk. 2, gør det således muligt for en virksomhed eller en

uddannelsesinstitution at efterspørge personer med et bestemt kendetegn,

hvis det kan godtgøres, at det er af afgørende betydning for virksomhedens

drift.

Der skal være tale om et objektivt, sagligt og relevant krav, der relaterer sig

til erhvervsudøvelsens art eller de forhold, under hvilke den udføres.

Ønsker en arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution at fravige lovens forbud

mod forskelsbehandling med henvisning til betingelserne i § 6, stk. 2, skal

arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen henvende sig til den minister,

der varetager forholdene for de pågældende erhverv eller den pågældende

uddannelse.

Inden det pågældende ressortministerium tillader en fravigelse, skal

ressortministeren sende anmodningen til beskæftigelsesministeren, som på

den baggrund udtaler sig om sagen. Bestemmelsen skal fortolkes snævert,

da der er tale om en undtagelsesmulighed fra forbuddet mod

forskelsbehandling.

Som konsekvens af indsættelsen af kredsen af beskyttelsesgrunde i lovens §

1, stk. 1, og for at sikre en ensartet beskyttelse mod forskelsbehandling,

foreslås det, at beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika indsættes i forskelsbehandlingslovens

§ 6, stk. 2.

Det vil fremover betyde, at såfremt det ved visse former for

erhvervsudøvelse og uddannelser er af afgørende betydning, at udøveren har

en bestemt kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, og kravet

herom står i rimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet, kan

vedkommende minister efter udtalelse fra beskæftigelsesministeren fravige

bestemmelserne i lovens §§ 2-5.

Det fremgår af § 9, stk. 2, at loven ikke er til hinder for, at der i medfør af

anden lov, i medfør af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i øvrigt

ved offentlig foranstaltning iværksættes foranstaltninger, som har til formål

at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer af en bestemt race,

hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller

national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med

handicap.

Bestemmelsen sikrer, at der ikke opstår konflikter i forhold til anden

lovgivning eller konflikter i forhold til offentlige initiativer. Denne

bestemmelse er en særlig adgang til i offentligt regi at iværksætte

beskæftigelsesfremmende tiltag af almen karakter, men giver ikke en

generel adgang til positiv særbehandling af bestemte lønmodtagergrupper,

hvorfor bestemmelsen er forholdsvis snæver. Det indebærer altså, at de

beskæftigelsesfremmende initiativer skal ske med lovhjemmel eller i øvrigt

ved offentlig foranstaltning.

Bestemmelsen giver hverken den offentlige eller private arbejdsgiver,

uanset størrelse, adgang til selv at igangsætte særlige projekter eller tiltag,

der indebærer, at der foretrækkes en eller flere af de grupper i virksomheden,

som loven nævner. Uanset de gode intentioner om at rette op på ubalancen

på arbejdspladsen vil det være ulovlig positiv særbehandling og i strid med

forskelsbehandlingsloven.

Det foreslås, at beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika indsættes i lovens

§ 9, stk. 2.

Det vil medføre, at

forskelsbehandlingsloven fremover ikke vil være til hinder for, at der i

medfør af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i øvrigt ved offentlig

foranstaltning iværksættes foranstaltninger, som har til formål at forbedre

beskæftigelsesmulighederne for trans- og interkønnede personer.

Til nr. 3 (§ 1, stk. 4 og § 4)

Det fremgår af § 1, stk. 4, at chikane skal betragtes som forskelsbehandling,

når en uønsket optræden i relation til en persons race, hudfarve, religion eller

tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, alder, handicap eller

nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller

den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et turende, fjendtligt,

nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Det er forskelsbehandling, hvis en person chikaneres på grund af ét eller

flere af de kriterier, der er omfattet af loven. Heri ligger, at den krænkede

person ikke ville være blevet udsat for chikane, hvis personen f.eks. havde

været af en anden race eller etnisk oprindelse, havde haft en anden seksuel

orientering, en anden hudfarve osv. Både tilsigtet og utilsigtet chikane er

omfattet af forbuddet og betragtes som forskelsbehandling. Utilsigtet

chikane er en adfærd, som ikke finder sted med det formål at krænke en

person, men som alligevel krænker personen.

Chikane er således udtryk for en uønsket adfærd fra kolleger/overordnede,

der krænker de personer, der er omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Adfærden skal have det formål eller den virkning ”at krænke en persons

værdighed og skabe et truende klima m.v. for den pågældende”. Adfærd kan

både være af fysisk og psykisk karakter. Handlingerne kan være skriftlige

eller mundtlige, ligesom fagter og lign. kan være chikane.

Det er arbejdsgiverens pligt og ansvar at sikre sine ansatte mod chikane.

Hvis en medarbejder chikanerer en anden medarbejder, er arbejdsgiveren

forpligtet til at skride ind og stoppe den krænkende adfærd, hvis han ved

eller burde vide, hvad der foregår på virksomheden.

Chikane i forskelsbehandlingslovens forstand kræver, at de involverede

personer er ansat hos arbejdsgiveren. Den ansatte, der krænker en kollega,

kan efter omstændighederne pålægges at betale en erstatning til den

krænkede efter erstatningsansvarslovens § 26. Erstatningsansvaret for

chikane

begået

mellem

kollegaer

ikke

reguleret

forskelsbehandlingsloven.

Det foreslås, at beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika indsættes i

§ 1, stk. 4,

med det formål at sikre en bred

beskyttelse mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet. Ændringen

er samtidig en konsekvensændring som følge af, at beskyttelsesgrundene

samtidig indsættes i lovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af § 4 i forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke i

forbindelse med eller under ansættelsen af en lønmodtager må anmode om,

indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om dennes race,

hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering eller

nationale, sociale eller etniske oprindelse.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at arbejdsgiveren, ikke i forbindelse

med ansættelse eller under ansættelsesforholdets beståen anmoder om,

indhenter eller modtager og gør brug af oplysninger om i de § 1 nævnte

kriterier.

Det indebærer bl.a., at arbejdsgiveren ikke må spørge ansøgere til ledige

stillinger eller ansatte om deres religiøse baggrund, seksuelle orientering,

etniske oprindelse eller lignende.

Hvis arbejdsgiveren allerede er vidende herom, må arbejdsgiveren ikke

tillægge dette betydning i forbindelse med ansættelse eller under

ansættelsesforholdets beståen. Arbejdsgiveren må således ikke stille en

ansøger til en ledig stilling eller en ansat bedre eller dårligere ud fra en viden

om dennes religion, seksuelle orientering, etniske tilhørsforhold eller

lignende, uanset hvornår eller på hvilken måde arbejdsgiveren har erhvervet

denne viden.

Beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

foreslås indsat i lovens

§ 4.

Forslaget er en konsekvens af indsættelsen af

beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i

lovens § 1.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af lov om Ligebehandlingsnævnets § 1, stk. 1, at

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund

af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel

orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse, jf.

stk. 2-5.

Som konsekvens af, at kredsen af beskyttelsesgrundene udvides i

ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven, jf. lovforslagets § 1 og § 2,

nr. 1-3, foreslås det, at Ligebehandlingsnævnets kompetence til at behandle

klager over forskelsbehandling udvides tilsvarende. På den baggrund

foreslås

beskyttelsesgrundene

kønsidentitet,

kønsudtryk

kønskarakteristika indsat i lov om Ligebehandlingsnævnets

§ 1, stk. 1.

Det

fremgår allerede af bestemmelsen, at Ligebehandlingsnævnet har

kompetence til at behandle sager om forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering. Kompetencen er imidlertid afgrænset til klager efter

forskelsbehandlingsloven, dvs. inden for arbejdsmarkedet, jf. lovens § 1,

stk. 3.

Til nr. 2

Det følger af lov om Ligebehandlingsnævnets § 1, stk. 3, at nævnet

behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve,

religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap

eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Som konsekvens af udvidelsen af kredsen af beskyttelsesgrunde i

forskelsbehandlingsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 1-3, foreslås det, at

beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

indsættes i lov om Ligebehandlingsnævnets

§ 1, stk. 3,

Ligebehandlingsnævnets kompetence til at behandle klager over

forskelsbehandling efter bestemmelserne i forskelsbehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnets kompetence til at behandle sager om brud på

forskelsbehandlingsloven findes desuden i forskelsbehandlingslovens § 8 a.

Til nr. 3

§ 1 i lov om Ligebehandlingsnævnet omhandler kompetencen i relation til

hvilke beskyttelsesgrunde og hvilke love, nævnet kan behandle sager efter.

Som konsekvens af, at der i ligestillingsloven indsættes et nyt kapitel 2 a,

der indeholder bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling på grund

af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, jf.

lovforslagets § 1, nr. 7-14, foreslås det, at det i lov om

Ligebehandlingsnævnet som nyt

stk. 4

i § 1 indsættes bestemmelse om, at

Ligebehandlingsnævnet kan behandle sager om forskelsbehandling på

grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika efter de foreslåede §§ 3 b, 3 c og 3 d i ligestillingsloven.

Ligebehandlingsnævnets kompetence til at behandle sager om

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika vil tilsvarende fremgå af

ligestillingsloven, jf. forslagets § 1.

Til § 4

Til nr. 1

De følger af den gældende bestemmelse i straffelovens § 81, nr. 6, at det ved

fastsættelse af straffen i almindelighed skal indgå som en skærpende

omstændighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro,

seksuelle orientering eller lignende. Bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor

forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives disse forhold.

Opregningen er ikke udtømmende, jf. ordene ”eller lignende”.

Det foreslås i lovforslagets

§ 4, nr. 1,

at ændre straffelovens

§ 81, nr. 6,

så

det kommer til at fremgå eksplicit af bestemmelsen, at det ved

straffastsættelsen skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen

har baggrund i forurettedes kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og individuelle

oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker over måden, hvorpå man

udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og

tale. Begrebet kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber, der

kentegner og differentiere kønnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer,

typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og

brystudvikling.

Med ændringen udvides kredsen af eksplicitte beskyttelsesgrunde i

straffelovens § 81, nr. 6, så det tydeliggøres, at det udgør en strafskærpende

omstændighed, hvis en forbrydelse har baggrund i en af disse

beskyttelsesgrunde. Beskyttelsen mod hadforbrydelser på baggrund af

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika vil med den foreslåede

ændring fremgå eksplicit af bestemmelsens ordlyd, og vil således ikke

længere være baseret på en fortolkning af bestemmelsens forarbejder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1.1. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i straffelovens § 266 b, stk. 1, at

den, der offentligt eller med fortsæt til udbredelse i en videre kreds

fremsætter en udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af

personer, trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve,

nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes

med bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes

som en særlig skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af

propagandavirksomhed, jf. straffelovens § 266 b, stk. 2.

Det foreslås i lovforslagets

§ 4, nr. 2,

at ændre straffelovens § 266 b, stk. 1,

så det kommer til at fremgå eksplicit af bestemmelsen, at det er strafbart,

offentligt eller med fortsæt til udbredelse i en videre kreds at fremsætte en

udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer, trues,

forhånes eller nedværdiges på grund af sin kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika.

For en gennemgang af, hvad begreberne kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika omfatter henvises til bemærkningerne til lovforslaget §

4, nr. 1 (straffelovens § 81, nr. 6).

Med ændringen udvides den eksplicitte kreds af beskyttelsesgrunde i

straffelovens § 266 b, stk. 1, så det tydeliggøres, at det er strafbart offentligt

at fremsatte hadefulde ytringer med baggrund i en anden persons

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Beskyttelsen vil med den

foreslåede ændring fremgå eksplicit af bestemmelsens ordlyd, og vil således

ikke være baseret på en fortolkning af bestemmelsens forarbejder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1.1. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 5

Det følger af racediskriminationslovens § 1, stk. 1, at den, der inden for

erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race,

hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering,

nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Det foreslås i lovforslagets

§ 5, nr. 1,

at ændre racediskriminationslovens §

1, stk. 1, så beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika kommer til at fremgå eksplicit af bestemmelsen.

For en gennemgang af, hvad begreberne kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika omfatter henvises til bemærkningerne til lovforslaget §

4, nr. 1 (straffelovens § 81, nr. 6).

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at forbuddet mod

forskelsbehandling i racediskriminationslovens § 1, stk. 1, omfatter

kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.4. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 6

§ 2, stk. 2,

i lov om Institut for Menneskerettigheder fremgår, at instituttet

skal fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af køn,

race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling

med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen

til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers

rettigheder, foretage uafhængige undersøgelser af forskelshandling og

offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende

forskelsbehandling.

Institut for Menneskerettigheders kompetence som ligebehandlingsorgan er

endvidere beskrevet i særlige bestemmelser i flere ligebehandlingslove,

herunder ligestillingsloven og ligebehandlingsloven.

Det foreslås, at begreberne seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika indsættes i § 2, stk. 2 i lov om Institut for

Menneskerettigheder. Dermed udvidedes instituttets mandat til også at

fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Udvidelsen af

mandatet sker som følge af, at Ligebehandlingsnævnets kompetence

udvides til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, samtidig med at det gøres tydeligt, at nævnet kan behandle

klager over forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika. På den baggrund er det hensigtsmæssigt, at Institut for

Menneskerettigheder får et tydeligt mandat til at indbringe sager over

forskelsbehandling på grund af de fire beskyttelsesgrunde for

Ligebehandlingsnævnet.

Til § 7

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Til § 8

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde.

Det følger af

stk. 1,

at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog

stk. 2.

Færøerne har således pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen

på det strafferetlige område, mens der for Grønland gælder en særlig

kriminallov.

Lov nr. 289 af 9. juni 1971 om forskelsbehandling på grund af race er sat i

kraft for Grønland ved anordning nr. 27 af 4. februar 1972.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslagets § 5 ved kongelig anordning kan sættes

helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske

forhold tilsiger

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende lov

Lovforslaget

§1

I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf.

lovbekendtgørelse 1147 af 3. juli 2020,

foretages følgende ændringer:

§ 1, 1. pkt. ---

2. pkt.

Lovens formål er desuden at

§ 1, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet

modvirke

direkte

indirekte indsættes som nyt stykke:

forskelsbehandling på grund af køn samt

»Stk. 2.

Lovens formål er desuden at

at modvirke chikane og sexchikane.

modvirke

direkte

indirekte

forskelsbehandling på grund af køn,

seksuel

orientering,

kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika samt at

modvirke chikane og sexchikane.«

§ 1 a.

Kapitel 2 gælder for

1-2) ---

Stk. 2.

Lov om ligebehandling af mænd

og kvinder med hensyn til beskæftigelse

m.v., barselloven, lov om lige løn til mænd

og kvinder og lov om ligebehandling af

mænd og kvinder inden for de

erhvervstilknyttede

sikringsordninger

anvendes på de områder, der er omfattet

af disse love.

§ 1 a, stk. 1,

indsættes efter »Kapitel

2«: »og 2 a og 2 b«.

§ 1 a, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Lov om ligebehandling af mænd

og kvinder med hensyn til beskæftigelse

m.v., barselsloven, lov om lige løn til

mænd og kvinder, lov om ligebehandling

af mænd og kvinder i forbindelse med

forsikring, pension og lignende finansielle

ydelser,

lov

forbud

mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

m.v. og lov om forbud mod

forskelsbehandling på grund af race m.v.

anvendes på de områder, der er omfattet

af disse love.«

Kapitel 2

Forbud mod forskelsbehandling på grund

af køn (kønsdiskrimination)

overskriften

til kapitel 2 udgår:

»(kønsdiskrimination)«.

Undtagelser fra forbuddet mod

forskelsbehandling

overskriften

efter § 2 b og før § 3,

indsættes efter: »forskelsbehandling«:

»på grund af køn«.

§ 3 a.

Uanset § 2 er denne lov ikke til

hinder for forskelsbehandling af det ene

køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål

og midlerne til at opfylde dette mål er

hensigtsmæssige og nødvendige.

§ 3 a, stk. 1,

ændres »af det ene køn,

hvis det« til: », hvis levering af varer og

tjenesteydelser udelukkende eller først og

fremmest til personer af det ene køn«.

Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 2 a

Forbud mod forskelsbehandling på grund

af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika

Ugyldighed

§ 3 b.

Bestemmelser, der strider mod §§

2 og 2 a, og som indgår i individuelle eller

kollektive kontrakter, virksomheders

interne reglementer og vedtægter for

foreninger og fonde m.v., er ugyldige.

Stk. 2.

Lovens bestemmelser kan

fraviges ved aftale, medmindre det vil

være til ugunst for den, der udsættes for

forskelsbehandling på grund af køn.

Overskriften

før § 3 b ophæves.

§ 3 b

affattes således:

»§ 3 b.

Ingen må udsætte en anden

person for direkte eller indirekte

forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk

eller kønskarakteristika. En instruktion om

at forskelsbehandle en person på grund af

seksuel

orientering,

kønsidentitet,

kønsudtryk

eller

kønskarakteristika

betragtes som forskelsbehandling.

Stk. 2.

Der foreligger direkte

forskelsbehandling, når en person på

grund

seksuel

orientering,

kønsidentitet,

kønsudtryk

eller

kønskarakteristika behandles ringere, end

en anden bliver, er blevet eller ville blive

behandlet i en tilsvarende situation.

Stk. 3.

Der foreligger indirekte

forskelsbehandling, når en bestemmelse,

et kriterium eller en praksis, der

tilsyneladende er neutral, vil stille

personer med en bestemt seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk

eller

kønskarakteristika

særlig

ufordelagtigt i forhold til andre personer,

medmindre

den

pågældende

bestemmelse, betingelse eller praksis er

objektivt begrundet i et legitimt formål og

midlerne til at opfylde dette formål er

hensigtsmæssige og nødvendige.

Stk. 4.

Hvis en person, der anser sig for

krænket,

påviser

faktiske

omstændigheder, som giver anledning til

at formode, at der er udøvet direkte eller

indirekte forskelsbehandling, påhviler det

modparten

bevise,

ligebehandlingsprincippet ikke er blevet

krænket.«

Godtgørelse

§ 3 c.

Personer, hvis rettigheder efter

§§ 2, 2 a og 2 b krænkes, kan tilkendes en

godtgørelse.

10.

Overskriften

før § 3 c ophæves.

11.

§ 3 c

affattes således:

»§

3 c.

Chikane som defineret i stk. 2 og

sexchikane som defineret i stk. 3 betragtes

som forskelsbehandling på grund af

seksuel

orientering,

kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika, og er

derfor forbudt. En persons afvisning af

eller accept af en sådan adfærd må ikke

anvendes som grundlag for en beslutning,

der vedrører den pågældende.

Stk. 2.

Der foreligger chikane, når der

udvises uønsket adfærd i relation til en

persons

seksuelle

orientering,

kønsidentitet,

kønsudtryk

eller

kønskarakteristika med det formål eller

den virkning at krænke en persons

værdighed og skabe et truende, fjendtligt,

nedværdigende,

ydmygende

eller

ubehageligt klima.

Stk. 3.

Der foreligger sexchikane, når der

udvises enhver form for uønsket verbal,

ikkeverbal eller fysisk adfærd med

seksuelle undertoner i relation til en

persons

seksuelle

orientering,

kønsidentitet,

kønsudtryk

kønskarakteristika med det formål eller

den virkning at krænke denne persons

værdighed, navnlig ved at skabe et

truende,

fjendtligt, nedværdigende,

ydmygende eller ubehageligt klima.«

12.

Overskriften

før § 3 d ophæves.

Klagebehandling

§ 3 d.

Klager over overtrædelse af

13.

§ 3 d

affattes således:

forbuddet mod forskelsbehandling på

»§

3 d.

Ingen må udsættes for ugunstig

behandling eller ugunstige følger som

grund af køn, jf. §§ 2 og 2 b, behandles af reaktion på en klage eller nogen form for

Ligebehandlingsnævnet.

retsforfølgning, der iværksættes med det

formål at sikre, at princippet om

ligebehandling iagttages.«

14.

Efter § 3 d indsættes:

»Undtagelser fra forbuddet mod

forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika

§ 3 e.

Ressortministeren kan uanset

bestemmelsen i § 3 b på eget område

tillade foranstaltninger til fremme af

ligestilling, der har til formål at forebygge

eller opveje forskelsbehandling på grund

af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, fiskeri

og ligestilling kan fastsætte regler for, i

hvilke tilfælde der kan iværksættes

foranstaltninger til fremme af ligestilling

uden tilladelse efter stk. 1.

Stk. 3.

Uanset § 3 b er denne lov ikke til

hinder for forskelsbehandling, hvis

leveringen af varer og tjenesteydelser

udelukkende eller først og fremmest til

LGBTI-personer er begrundet i et legitimt

mål og midlerne til at opfylde dette mål er

hensigtsmæssige og nødvendige.

§ 3 f.

Forbuddet mod forskelsbehandling

på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika indebærer ikke en pligt

til tilgængelighed.

Kapitel 2 b

Ugyldighed, godtgørelse og

klagebehandling

vedrørende forskelsbehandling

§ 3 g.

Bestemmelser, der strider mod §§

2 og 2 a om forskelsbehandling på grund

af køn samt §§ 3 b og 3 c om

forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika, og som indgår i

individuelle eller kollektive kontrakter,

virksomheders interne reglementer og

vedtægter for foreninger og fonde m.v., er

ugyldige.

Stk. 2.

Lovens bestemmelser kan fraviges

ved aftale, medmindre det vil være til

ugunst for den, der udsættes for

forskelsbehandling på grund af køn,

seksuel

orientering,

kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika.

§ 3 h.

Personer, hvis rettigheder efter §§

2, 2 a og 2 b om forskelsbehandling på

grund af køn samt §§ 3 b, 3 c og 3 d om

forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika krænkes, kan tilkendes

en godtgørelse.

§ 3 i.

Klager over overtrædelse af

forbuddet mod forskelsbehandling på

grund af køn, jf. §§ 2, 2 a og 2 b, samt

klager over overtrædelse af forbuddet

mod forskelsbehandling på grund af

seksuel

orientering,

kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika, jf. §§ 3

b, 3 c og 3 d, behandles af

Ligebehandlingsnævnet.

Stk. 2.

Manglende overholdelse af § 4 a,

stk. 1, kan ikke påklages til

Ligebehandlingsnævnet

.«

15.

§ 14

affattes således:

»§ 14.

Institut for Menneskerettigheder

–

Danmarks

Nationale

Menneskerettighedsinstitution har til

opgave at fremme, evaluere og overvåge

samt støtte

1) ligebehandling af kvinder og mænd

uden forskelsbehandling på grund af køn,

jf. kapitel 2, og

2) ligebehandling af personer uden

forskelsbehandling på grund af seksuel

§ 14.

Institut for Menneskerettigheder

–

Danmarks

Nationale

Menneskerettighedsinstitution har til

opgave at fremme, evaluere og overvåge

samt støtte ligebehandling af kvinder og

mænd uden forskelsbehandling på grund

af køn, herunder ved at give ofre for

forskelsbehandling uvildig bistand til at få

behandlet

deres

klager

over

forskelsbehandling under hensyntagen til

ofrenes, foreningernes, organisationernes

Det fremgår af lovforslag nr. L 57 om ændring af lov om ligestilling mellem kvinder og mænd (Digital post til begge forældre om fælles barn), som

blev fremsat den 8. oktober 2020, at der i ligestillingslovens foreslås indsat en ny § 4 a, om offentlige myndigheders pligt til at sende digital post til

forældremyndighedsindehavere. Samtidig foreslås der indsat et stk. 2 i den gældende § 3 d, hvor det fremgår, at manglende overholdelse af § 4 a,

stk. 1, ikke kan påklages til Ligebehandlingsnævnet. Idet indholdet af § 3 d med indeværende lovforslag foreslås rykket til en ny § 3 i, vil den

forslåede bestemmelse i L 57 tilsvarende skulle flyttes til denne bestemmelse. L 57 forventes færdigbehandling inden fremsættelse af indeværende

lovforslag.

og andre juridiske personers rettigheder,

foretage uvildige undersøgelser af

forskelsbehandling

og offentliggøre

uvildige

rapporter

fremsætte

henstillinger om ethvert spørgsmål

vedrørende forskelsbehandling.

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika, jf. kapitel 2 a.

Stk. 2.

Institut for Menneskerettigheder

–

Danmarks

Nationale

Menneskerettighedsinstitution varetager

sine opgaver efter stk. 1 ved bl.a. at give

ofre for forskelsbehandling uvildig bistand

til at få behandlet deres klager over

forskelsbehandling under hensyntagen til

ofrenes, foreningernes, organisationernes

og andre juridiske personers rettigheder,

foretage uvildige undersøgelser af

forskelsbehandling

offentliggøre

uvildige

rapporter

fremsætte

henstillinger om ethvert spørgsmål om

forskelsbehandling.«

§2

I lov om forbud mod forskelsbehandling

på

arbejdsmarkedet

m.v.,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24. august

2017, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Ved forskelsbehandling forstås i

§ 1, stk. 1, 2, og 5,

indsættes efter

denne lov enhver direkte eller indirekte »seksuel orientering,«: »kønsidentitet,

forskelsbehandling på grund af race, kønsudtryk eller kønskarakteristika,«.

hudfarve, religion eller tro, politisk

anskuelse, seksuel orientering, alder

handicap eller national, social eller etnisk

oprindelse.

Stk. 2.

Der foreligger direkte

forskelsbehandling, når en person på

grund af race, hudfarve, religion eller tro,

politisk anskuelse, seksuel orientering,

alder handicap eller national, social eller

etnisk oprindelse behandles ringere end

en anden bliver, er blevet eller ville blive

behandlet i en tilsvarende situation.

Stk. 3-4. ---

Stk. 5.

En instruktion om at

forskelsbehandle en person på grund af

race, hudfarve, religion eller tro, politisk

anskuelse, seksuel orientering, alder,

handicap eller national, social eller etnisk

oprindelse

betragtes

som

forskelsbehandling.

§ 1. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Der foreligger indirekte

forskelsbehandling, når en bestemmelse,

et kriterium eller en praksis, der

tilsyneladende er neutral, vil stille

personer af en bestemt race, hudfarve,

religion eller tro, politisk anskuelse,

seksuel orientering eller national, social

eller etnisk oprindelse eller med en

bestemt alder eller med handicap ringere

end andre personer, medmindre den

pågældende bestemmelse, betingelse

eller praksis er objektivt begrundet i et

sagligt formål og midlerne til at opfylde

det er hensigtsmæssige og nødvendige, jf.

dog § 2 a.

§ 5.

Det må ikke ved annoncering

angives, at der til ansættelse eller

erhvervsuddannelse

søges

eller

foretrækkes en person af en bestemt race,

hudfarve, religion eller tro, politisk

anskuelse, seksuel orientering eller

national, social eller etnisk oprindelse

eller med en bestemt alder eller med

handicap. Det må heller ikke angives, at

der ikke ønskes en person med de i 1. pkt.

nævnte kendetegn.

§ 6. ---

Stk. 2.

Såfremt det ved visse former for

erhvervsudøvelse og uddannelser er af

afgørende betydning, at udøveren er af en

bestemt race, politisk anskuelse, seksuel

orientering eller national, social eller

etnisk oprindelse eller har en bestemt

hudfarve, alder eller et bestemt handicap

eller tilhører en bestemt religion eller

trosretning, og kravet om bestemt

tilhørsforhold står i rimeligt forhold til den

pågældende

erhvervsaktivitet,

kan

vedkommende minister efter indhentet

udtalelse fra beskæftigelsesministeren

fravige bestemmelserne i §§ 2-5.

§ 9. ---

Stk. 2.

Loven er ikke til hinder for, at der

i medfør af anden lov, i medfør af

§ 1, stk. 3, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9,

stk. 2,

indsættes efter »seksuel

orientering«: », kønsidentitet, kønsudtryk

eller kønskarakteristika«.

bestemmelser med hjemmel i anden lov

eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning

iværksættes foranstaltninger, som har til

formål

forbedre

beskæftigelsesmulighederne for personer

af en bestemt race, hudfarve, religion eller

tro, politisk anskuelse, seksuel orientering

eller national, social eller etnisk

oprindelse eller med en bestemt alder

eller med handicap.

§ 1. ---

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Chikane skal betragtes som

§ 1, stk. 4, og § 4,

indsættes efter

forskelsbehandling, når en uønsket »seksuelle orientering«: », kønsidentitet,

optræden i relation til en persons race, kønsudtryk og kønskarakteristika«.

hudfarve, religion eller tro, politiske

anskuelse, seksuelle orientering, alder,

handicap eller nationale, sociale eller

etniske oprindelse finder sted med det

formål eller den virkning at krænke en

persons værdighed og skabe et truende,

fjendtligt, nedværdigende, ydmygende

eller ubehageligt klima for den

pågældende.

§ 4.

En arbejdsgiver må ikke i forbindelse

med eller under ansættelsen af en

lønmodtager anmode om, indhente eller

modtage og gøre brug af oplysninger om

dennes race, hudfarve, religion eller tro,

politiske anskuelse, seksuelle orientering

eller nationale, sociale eller etniske

oprindelse.

§3

I lov om Ligebehandlingsnævnet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1230 af 2. oktober

2016, som ændret ved lov nr. 688 af 8. juni

2018, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Ligebehandlingsnævnet behandler

klager over forskelsbehandling på grund

af køn, race, hudfarve, religion eller tro,

politisk anskuelse, seksuel orientering,

alder, handicap eller national, social eller

etnisk oprindelse, jf. stk. 2-6.

Stk. 2. ---

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »seksuel

orientering,«: »kønsidentitet, kønsudtryk

og kønskarakteristika,« og »stk. 2-6«

ændres til: »stk. 2-7«.

Stk. 3.

Nævnet behandler klager over

§ 1, stk. 3,

indsættes efter »seksuel

forskelsbehandling på grund af race, orientering,«: »kønsidentitet, kønsudtryk

hudfarve, religion eller tro, politisk og kønskarakteristika,«.

anskuelse, seksuel orientering, alder,

handicap eller national, social eller etnisk

oprindelse efter lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

m.v.

Stk. 4.

Nævnet behandler klager over

§ 1,

indsættes efter stk. 3 som nyt

forskelsbehandling på grund af race eller stykke:

etnisk oprindelse efter lov om etnisk

»Stk.

Nævnet behandler klager om

ligebehandling.

forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika efter §§ 3 e, 3 f og 3 g i

lov om ligestilling af kvinder og mænd.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

§ 2.

Nævnet kan tilkende godtgørelse og

underkende afskedigelse, i det omfang

det følger af de love og kollektive

overenskomster, der er nævnt i § 1, stk. 2-

Stk. 2.

I en sag, der er indbragt for

nævnet

Institut

for

Menneskerettigheder

–

Danmarks

Nationale Menneskerettighedsinstitution,

kan nævnet træffe afgørelse om, at der er

sket ulovlig forskelsbehandling, jf. § 1, stk.

2-5.

§ 2, stk. 1,

ændres »stk. 2-6« til: »stk.

2-7«.

§ 2, stk. 2,

ændres »stk. 2-5« til: »stk.

2-6«.

§ 7. ---

Stk. 2.

Ved behandling af sager om brud

§ 7, stk. 2,

ændres »§ 1, stk. 6« til: »§

på

bestemmelser

kollektive 1, stk. 7«.

overenskomster, jf. § 1, stk. 6, skal nævnet

indhente en udtalelse fra de pågældende

overenskomsts parter, inden der træffes

afgørelse.

§4

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

976 af 17. september 2019 som ændret

ved bl.a. § 1 i lov nr. 349 af 2. april 2020,

lov nr. 882 af 16. juni 2020, lov nr. 883 af

16. juni 2020 og senest ændret ved lov nr.

968 af 26. juni 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 81.

Det skal ved straffens fastsættelse

i almindelighed indgå som skærpende

omstændighed,

1-5) ---

6) at gerningen har baggrund i andres

§ 81, nr. 6,

indsættes efter »seksuelle

etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering«: », kønsidentitet, kønsudtryk,

orientering eller lignende,

kønskarakteristika«.

§ 266 b.

Den, der offentligt eller med

forsæt til udbredelse i en videre kreds

fremsætter udtalelse eller anden

meddelelse, ved hvilken en gruppe af

personer

trues,

forhånes

eller

nedværdiges på grund af sin race,

hudfarve, nationale eller etniske

oprindelse, tro eller seksuelle orientering,

straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

§ 266 b, stk. 1,

ændres ordene »eller

seksuelle orientering« til:», seksuelle

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk

eller kønskarakteristika«.

§5

I lov om forbud mod forskelsbehandling

på

grund

race

m.v.,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 626 af 29.

september 1987, som ændret ved § 18 i

lov nr. 433 af 31. maj 2000, foretages

følgende ændring:

§ 1.

Ved forskelsbehandling forstås i

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »seksuelle

denne lov enhver direkte eller indirekte orientering«: », kønsidentitet, kønsudtryk

forskelsbehandling på grund af race, eller kønskarakteristika«.

hudfarve, religion eller tro, politisk

anskuelse, seksuel orientering, alder,

handicap eller national, social eller etnisk

oprindelse.

§6

I lov om Institut for Menneskerettigheder

–

Danmarks

Nationale

Menneskerettighedsinstitution, jf. lov nr.

553 af 18. juni 2012, som ændret ved § 1 i

lov nr. 656 af 12. juni 2013, foretages

følgende ændring:

§ 2. ---

Stk. 2.

Institut for Menneskerettigheder

§ 2, stk. 2,

indsættes efter »køn,«:

–

Danmarks

Nationale »seksuel

orientering,

kønsidentitet,

Menneskerettighedsinstitution

skal kønsudtryk og kønskarakteristika,«.

fremme ligebehandling af alle uden

forskelsbehandling på grund af køn, race

eller etnisk oprindelse, herunder ved at

1-3) ---