LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 15
Offentligt

Til alle høringsparter

Ligestillingsafdelingen

J.nr. 2020-15853

Ref. EMMHOL

Den 5. november 2020

Høring om lovforslag om ændring af ligestillingsloven,

forskelsbehandlingsloven og straffeloven m.fl. (Styrket

beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling,

hadforbrydelser og hadefulde ytringer)

Miljø- og Fødevareministeriet (Ligestillingsafdelingen) sender hermed forslag til lov

om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love

(Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser

og hadfulde ytringer) i høring.

Ligestillingsafdelingen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar

senest den

4. december 2020.

Høringssvar bedes sendt til e-mailadresserne:

[email protected]

samt

[email protected]

med angivelse af journalnummer 2020-

15853.

Eventuelle spørgsmål kan i høringsfasen rettes til følgende personer: Emma Holm

([email protected]) og Neel Pryds Winkel ([email protected]).

Høringssvar fra eksterne høringsparter vil efter høringsfristens udløb blive

offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykker

høringsparten i, at vedkommendes høringssvar, e-mailadresse og navn

offentliggøres på Høringsportalen efter endt høring.

Formål

Formålet med lovforslaget er at styrke og tydeliggøre beskyttelse af homo- og

biseksuelle, trans- og interkønnede (LGBTI-personer) mod forskelsbehandling og

chikane både inden for og uden for arbejdsmarkedet samt mod hadforbrydelser og

hadefulde ytringer.

Baggrund

Regeringen præsenterede i august 2020 udspillet ”Frihed til forskellighed –

styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer”. Udspillet indeholder ti

konkrete initiativer, som skal styrke rettigheder og muligheder inden for tre

indsatsområder: 1) Forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer, 2)

Det familieretlige område og 3) Ændring af juridisk køn.

Udspillet følger op på en gennemgang af lovgivning foretaget på tværs af ministerier,

som blev iværksat som led i ”Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige

muligheder for LGBTI-personer 2018-2021” fra juni 2018. Lovgennemgangen har

haft til formål at beskrive og analysere eksisterende lovgivning med særlig

betydning for homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede for på den baggrund at

opstille mulige lovgivningsmæssige tiltag på området.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Analysen af forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer viser, at

beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering inden for

arbejdsmarkedet er tilstrækkelig, men at lovgivningen uden for arbejdsmarkedet

kan styrkes ved at udvide anvendelsesområdet til eksplicit at omfatte forbud mod

indirekte forskelsbehandling og chikane på grund af seksuel orientering, samt ved

at skabe en adgang til, at klager over forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering uden for arbejdsmarkedet kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet.

Analysen viser endvidere, at det med udgangspunkt i bl.a. lovforarbejder og

retspraksis hidtil er lagt til grund, at forskelsbehandling på grund af kønsidentitet

og kønsudtryk er beskyttet både inden for og uden for arbejdsmarkedet, i

straffeloven og racediskriminationsloven. Derimod er det uafklaret, om også

kønskarakteristika i praksis er omfattet af de gældende regler. Det er

arbejdsgruppens vurdering, at der både i retspraksis og forarbejder er uklarhed om

begreberne og dermed en usikker retstilstand. Når beskyttelsesgrundene ikke

fremgår eksplicit af lovgivningen, kan den enkelte have svært ved at gennemskue

sine rettigheder og håndhæve disse.

Dette lovforslag udmønter regeringens udspil i forhold til at styrke og tydeliggøre

beskyttelsen mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer på

grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Indhold

Det foreslås, at der i lovgivning uden for arbejdsmarkedet indsættes et forbud mod

forskelsbehandling og chikane på grund af seksuel orientering, og at forbuddet mod

forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

gøres eksplicit i et nyt selvstændigt kapitel i ligestillingsloven. Dette vil være en

styrkelse af beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

og det vil være en tydeliggørelse af beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund

af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Tilsvarende foreslås det i lovgivning inden for arbejdsmarkedet, at der indsættes et

eksplicit forbud mod forskelsbehandling og chikane på grund af kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika i forskelsbehandlingsloven.

For at sikre effektive håndhævelsesmuligheder af forbuddet mod

forskelsbehandling på baggrund af seksuel orientering, foreslås det, at der gives

klageadgang til Ligebehandlingsnævnet, hvilket ikke tidligere har været muligt på

baggrund af seksuel orientering, hvis forskelsbehandlingen eller chikanen har

fundet sted uden for arbejdsmarkedet. Samtidig tydeliggøres det, at

Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager over forskelsbehandling grund af

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. En klageadgang til

Ligebehandlingsnævnet giver mulighed for godtgørelse for ikke-økonomisk skade i

sager om forskelsbehandling, ligesom princippet om delt bevisbyrde vil finde

anvendelse. Derudover foreslås det, at Institut for Menneskerettigheder får et klart

mandat til at rejse sager og lave analyser på området.

Desuden foreslås det, at beskyttelsen af trans- og interkønnede mod

hadforbrydelser og hadefulde ytringer tydeliggøres. Dette gøres ved, at begreberne

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes i straffelovens § 81, nr. 6,

om hadforbrydelser og § 266 b, stk. 1, om hadefulde ytringer. Beskyttelsesgrundene

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes desuden eksplicit i

racediskriminationsloven, så sager om forskelsbehandling på grund af

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika fremover også vil kunne behandles

som staffesager.

Herudover foreslås mindre lovtekniske justeringer.

Lovgivningen skal træde i kraft den 1. juli 2021.

Erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.

Med venlig hilsen

Mette Kaae Hansen

(Afdelingschef i Ligestillingsafdelingen)