LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Menneskehandel

i Danmark 2019

Årsrapport

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Publikationen er udgivet af

Socialstyrelsen

Edisonsvej 1

5000 Odense C

Tlf: 72 42 37 00

E-mail: [email protected]

www.socialstyrelsen.dk

1. oplag, 1. udgave: 250 styk

Udgivet oktober 2020

Layout: 4plus4

Download eller se rapporten på

www.socialstyrelsen.dk.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse

af kilde.

Digital udgivelse: ISBN 978-87-94059-12-1

Trykt udgivelse: ISBN 978-87-94059-13-8

Foto: Tine Harden

Fotograf Tine Harden har produceret en række billeder til Center mod Menneskehandel

(CMM), der viser forskellige steder og situationer, hvor der kan forekomme menneske-

handel. Tine Harden har bl.a. været med CMM’s mobile sundhedstilbud på opsøgende

arbejde på massageklinikker i Jylland, besøgt et børneasylcenter og deltaget ved en stør-

re politiaktion. Det er Tine Hardens billeder, der er anvendt i denne årsrapport.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Indhold

Indledning ....................................................................................................................................................

Center mod Menneskehandel ..............................................................................................................................................

Opsøgende og tillidsskabende arbejde .......................................................................................................

Henvendelser på hotline 2019 ............................................................................................................................................

Arbejdstilsynets opsøgende arbejde...................................................................................................................................

Mobilt sundhedstilbud ............................................................................................................................................................

Fundamentet er tillid ...............................................................................................................................................................

Identifikation og støtte ...............................................................................................................................

Identifikationer .........................................................................................................................................................................

Færre vurderede ofre for menneskehandel i 2019 ........................................................................................................

Udnyttelse .................................................................................................................................................................................

Ofrenes nationalitet ................................................................................................................................................................

Fordeling af køn ........................................................................................................................................................................

Screeningsværktøj opsporer børn og unge, der er ofre for menneskehandel.........................................................

Børn og unge som ofre for menneskehandel ...................................................................................................................

Nye krisecenterpladser i Aalborg .........................................................................................................................................

Bistand og støtte til ofre for menneskehandel i 2019 ..................................................................................................

Tendenser og opmærksomhedspunkter ............................................................................................................................

Opsøgende arbejde i et gråzonefelt ...................................................................................................................................

Efterforskning og retsforfølgelse ...............................................................................................................

Motivere ofre til at anmelde bagmænd .............................................................................................................................

Hvorfor kan sager om menneskehandel være svære at løfte? ....................................................................................

’Projekt Menneskehandel’ i Skattestyrelsen .....................................................................................................................

Koordination og vidensdeling......................................................................................................................

Samarbejdsfora ........................................................................................................................................................................

Opkvalificering af fagpersoner .............................................................................................................................................

Internationalt samarbejde .....................................................................................................................................................

Indsatser i 2020 ..........................................................................................................................................

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Indledning

Center mod Menneskehandel (CMM) præsenterer her-

med årsrapport om menneskehandel i Danmark 2019.

Med årsrapporten ser CMM tilbage på det forgangne

års indsats mod menneskehandel.

Årsrapporten har til formål at udbrede viden om men-

neskehandel i Danmark og give et indblik i den aktuelle

situation og statistik på området.

Årsrapporten er bygget op om fire hovedtemaer:

Opsøgende og tillidsskabende arbejde

Identifikation og støtte

Efterforskning og retsforfølgelse

Koordination og vidensdeling.

Center mod Menneskehandel

CMM blev etableret i 2007. Centret udgør kernen i den

landsdækkende sociale indsats, som er rammesat af

skiftende nationale handlingsplaner til bekæmpelse af

menneskehandel. CMM ligger i Socialstyrelsen og refe-

rerer til ministeren for ligestilling, som er ansvarlig for at

sikre implementering af Handlingsplan til bekæmpelse af

menneskehandel 2019-2021.

CMM er ansvarlig for at koordinere og udvikle den

landsdækkende sociale indsats og indsamle og formidle

viden om menneskehandel i Danmark. CMM udreder

og identificerer potentielle ofre for menneskehandel

og tilbyder bistand, støtte og rådgivning til ofre for

menneskehandel. CMM udfører opsøgende arbejde på

massageklinikker og driver ligeledes et drop-in-center,

MØS, i København for udenlandske kvinder i prostitution

sammen med Reden International. CMM har en national

hotline, hvor bl.a. samarbejdspartnere og borgere kan

henvende sig ved mistanke om menneskehandel.

CMM underviser og opkvalificerer relevante aktører,

herunder andre myndigheder, politi, faglige organisatio-

ner, NGO’er, studerende m.fl. CMM koordinerer samar-

bejdet med andre aktører på området gennem en række

fora og netværksmøder på tværs af Danmark.

De fire temaer belyses gennem viden og tendenser om

ofre for menneskehandel i Danmark i 2019 og konkre-

te indsatser. Det er målet, at rapporten vil inspirere til

drøftelser af indsatser og udfordringer på menneske-

handelsområdet.

Menneskehandel i Danmark 2019

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Opsøgende og tillidsskabende arbejde

En vigtig del af den danske indsats mod menneskehan-

del er at opspore potentielle ofre, så de kan få viden om

rettigheder og muligheder og motiveres til at tage imod

bistand og støtte.

Flere aktører er involveret i at opspore ofre for menne-

skehandel. CMM og NGO’er som AmiAmi, Reden Inter-

national, Røde Kors og HopeNow varetager opsøgende

arbejde over for potentielle ofre for menneskehandel.

Andre myndigheder og aktører kan ligeledes komme i

berøring med ofre for menneskehandel i deres daglige

arbejde. Det er bl.a. politiet, Arbejdstilsynet, Skattesty-

relsen, kommunalt- og sundhedsfagligt personale og

faglige organisationer.

mistænker er ofre for menneskehandel. Politiet er den

aktør, der har henvist flest af de personer, der er vurde-

ret som ofre for menneskehandel i 2019.

Opkald fra samarbejdspartnere og myndigheder er fx fra

fagforbund som 3F, den sociale døgnvagt i København,

Røde Kors, krisecentre, kommuner, Udlændingestyrelsen

og Skattestyrelsen. Næst efter henvisninger fra politiet

er det aktører i denne kategori, der har henvist flest af

de personer, der er vurderet handlet i 2019.

Kategorien ’Informanter’ dækker primært over pårø-

rende og privatpersoner, som har mistanke om men-

neskehandel, behov for sparring eller information om

rettigheder og muligheder. I 2019 førte ingen af disse

henvendelser til, at en person blev vurderet handlet.

Henvendelser fra mulige ofre er fra personer, som har

behov for bistand og støtte. Nogle har været udsat for

menneskehandel, mens andre bliver henvist videre til

andre myndigheder, hvis deres problematik ikke blev

vurderet at have relation til menneskehandel. En enkelt

af henvendelserne i denne kategori førte til, at en per-

son blev vurderet handlet.

Endeligt dækker ’Øvrige’ over henvendelser fra fx per-

soner med behov for viderestilling, generelle spørgsmål

eller behov for sparring.

Henvendelser på hotline 2019

I langt de fleste tilfælde får CMM kontakt til ofre for

menneskehandel ved henvendelser på CMM’s nationale

hotline. I 2019 modtog CMM 315 henvendelser på

hotlinen fra en række aktører.

Den største del af opkaldene på CMM’s hotline er fra

politiet fra alle landets kredse. Københavns Politi tegner

sig for størstedelen. Henvendelser fra politiet omhandler

typisk varsling af politikontroller og aktioner fx i prosti-

tutionsmiljøer eller på arbejdspladser, hvor de kan møde

mulige ofre for menneskehandel. Politiet henvender sig

endvidere, når de har personer i deres varetægt, som de

Henvendelser på hotline 2019

160

140

Antal personer

120

100

148

120

tie

sk urn

ole ali

ele ste

ve r, s

r m tud

m ere

m ama

yn rb

dig ej

he dsp

de ar

r tn

Inf

uli

Øv

rig

Anm.: Figuren viser hvilke aktører, der

har henvendt sig på hotline i 2019 og

hvor mange gange. De enkelte henven-

delser kan omhandle samme sag.

Årsrapport, Center mod Menneskehandel

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Arbejdstilsynets opsøgende arbejde

Myndigheder og andre aktører, der udfører opsøgende arbejde i forskellige brancher som rengøring,

transport, landbrug, byggeri, hotel og restauration, kan derigennem opspore potentielle ofre for menne-

skehandel.

Arbejdstilsynet er en af de myndigheder, der udfører opsøgende arbejde og har fokus på tegn på menne-

skehandel til tvangsarbejde. Arbejdstilsynet har til opgave at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder

overholder dansk arbejdsmiljølovgivning. Hvis Arbejdstilsynet under et tilsyn bliver opmærksomme på eller

får mistanke om, at der kan være tale om menneskehandel, kontaktes politiet og CMM.

I 2019 blev der indgået en ny arbejdsmiljøaftale, som bl.a. betyder, at Arbejdstilsynet styrker det opsø-

gende arbejde overfor udenlandske virksomheder og deres ansatte. Fokus er på overtrædelser af arbejds-

miljøloven og indikationer på andre ulovlige forhold som menneskehandel til tvangsarbejde. Arbejdstilsy-

net kortlægger i samarbejde med politiet, CMM og Styrelsen for International Rekruttering og Integration,

hvordan en fælles indsats omkring opsporing af menneskehandel til tvangsarbejde fremadrettet kan

styrkes. Arbejdstilsynets tilsynsførende klædes ligeledes på til at kunne spotte tegn på menneskehandel til

tvangsarbejde, når de fører tilsyn på arbejdspladserne.

Mobilt sundhedstilbud

CMM’s mobile sundhedstilbud kunne fejre 10 års jubi-

læum i 2019. Det mobile sundhedstilbud blev etableret

med henblik på at opspore potentielle ofre for menne-

skehandel på massageklinikker.

CMM’s mobile sundhedstilbud dækker regionerne Midt-

jylland, Nordjylland og Sjælland. AmiAmi har et lignende

tilbud i Region Syddanmark, hvor de også har en sund-

hedsklinik, og Reden International har et lignende mobilt

sundhedstilbud, der dækker Region Hovedstaden og

Region Nordsjælland, samt en klinik i København i sam-

arbejde med CMM.

Udenlandske personer i prostitution mangler oftest vi-

den om muligheder og rettigheder og har ikke adgang til

det etablerede sundhedssystem. Den direkte kontakt til

potentielle ofre skal sikre dem adgang til sundhedstilbud

og tilbud om bistand og støtte. Samtidigt opnår CMM

en mere generel viden om menneskehandel i prostitu-

tionsmiljøerne gennem det opsøgende arbejde. Blandt

andet opnår CMM viden om, hvilke klinikker der er be-

kymrende forhold på, og hvordan feltet udvikler sig over

tid. Hvis det mobile sundhedstilbud støder på særligt

bekymrende forhold på massageklinikker, bliver politiet

informeret.

Det mobile sundhedstilbud observerede i 2019 flere

østeuropæiske kvinder i prostitution end i de forudgå-

ende år. De østeuropæiske kvinder fremstår mere pres-

sede, også økonomisk, sammenlignet med de kvinder,

som sundhedstilbuddet har mødt tidligere. Bagmæn-

dene synes mere ”barske” end tidligere, og kvinderne

virker mere bange. Kvinderne kan være tilbageholdende

med at tage imod bistand og støtte fra det mobile sund-

hedstilbud, hvis de frygter repressalier fra bagmændene.

CMM vurderer, at bagmændene generelt er blevet bed-

re organiserede og mere professionelle. De finder nye

effektive måder at rekruttere og fastholde kvinderne på,

og metoder til selv at forblive skjult.

CMM har observeret, at flere og flere potentielle ofre

for menneskehandel befinder sig i mere skjulte former

for prostitution, som escort-prostitution i private lejlig-

heder, mobilehomes, moteller og lignende. I de tilfælde

er den eneste kontaktflade til de potentielle ofre for

menneskehandel et mobiltelefonnummer i en sexannon-

ce. Det er ofte bagmanden, der betjener telefonen, og

det gør det svært at opnå kontakt til potentielle ofre for

menneskehandel.

I 2019 aflagde CMM’s mobile sundhedstilbud 467 be-

søg på 257 forskellige klinikker i Nord- og Midtjylland

og på Sjælland. CMM blev lukket ind på klinikkerne ved

knap halvdelen af besøgene, og der blev afholdt sam-

taler med 312 udenlandske kvinder og transpersoner i

prostitution. 165 af de 312 har det mobile sundhedstil-

bud ikke tidligere talt med.

Menneskehandel i Danmark 2019

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

“

Jeg screener forskellige sex-websites for nye klinikker og for at se, om nogen af de prostituerede fremstår mere

udsatte end andre, fx hvis det fremgår at de er meget unge. Det kan også være, der er anmeldelser fra kunder, der

indikerer, at personerne er underlagt pres fra deres bagmænd til at tilbyde sex uden beskyttelse eller mere ekstreme

ydelser.

Først har jeg udvalgt mig et geografisk område, og ud fra screeningen planlægger jeg så min rute. Jeg pakker min

taske med kondomer og udstyr til at teste for kønssygdomme og informationsmateriale om menneskehandel, og så

kører jeg ud og banker på døren. Jeg præsenterer mig som sygeplejerske og jordemoder og spørger, om jeg må komme

indenfor for at fortælle lidt om, hvad det mobile sundhedstilbud går ud på.

Vi forsøger i vores daglige arbejde også at få kontakt med personer, oftest kvinder, der er i escort-prostitution, ved at

sende en SMS til dem, hvori vi fortæller vi, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde. Når det lykkes at få kontakt til nogen, så

spredes budskabet ofte til andre om, at vi vil dem det godt. På den måde får vi flere og flere henvendelser fra uden-

landske kvinder i mere skjulte former for prostitution. Det er svært at få kontakt, men det går fremad.

De potentielle ofre bliver flyttet rundt på mange forskellige massageklinikker i Danmark. Vi, der arbejder på området,

har derfor brug for et godt samarbejde, hvis vi skal give dem den bedst mulige hjælp. CMM’s mobile sundhedstilbud

har et rigtigt godt samarbejde med NGO’erne AmiAmi og Reden International. Vi mødes to gange om året til et sund-

heds- og socialfagligt netværksmøde, hvor vi deler viden og erfaringer og hjælper hinanden på tværs.

Citater fra Jette Mæng, sygeplejerske/jordemoder i det mobile sundhedstilbud.

“

Årsrapport, Center mod Menneskehandel

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Fundamentet er tillid

NGO’en AmiAmi udfører opsøgende arbejde

blandt udenlandske personer i prostitution og

potentielle ofre for menneskehandel i Region

Syddanmark. Organisationen har siden 2001 haft

et skærpet fokus på den thailandske målgruppe.

Tæt kontakt til miljøet

AmiAmi laver opsøgende arbejde på alle mas-

sageklinikker i Region Syddanmark. Besøgene

på klinikkerne skal skabe tillid med henblik på at

etablere en personlig kontakt til kvinderne. Af

og til er det kun muligt at lægge en pjece eller

et visitkort på stedet, men ofte bliver AmiAmi

inviteret indenfor på klinikkerne. Kvinderne bliver

ligeledes inviteret ind i AmiAmis sundhedsklinik

for kvinder i prostitution i Fredericia. Ud over

sundhedsklinikken lægger AmiAmi vægt på at

have et sted, hvor alle er velkomne, og AmiAmi

gør meget ud af at holde forskellige arrangemen-

ter for kvinderne. Fx har de inviteret til nytårskur

for den thailandske målgruppe.

Kontakt til målgruppen

AmiAmis kontakt til målgruppen har resulteret i,

at mange af kvinderne får mod til at fortælle de-

res handelshistorie. Flere af kvinderne henvender

sig også til AmiAmi med bekymringer om andre

kvinder fra prostitutionsmiljøet. Det er ofte en

sådan bekymring, som leder AmiAmi i retning af

en handlet kvinde, da ofrene ofte ikke selv tager

kontakt.

Flere thailandske kvinder ender i et

handelsforhold

AmiAmi oplever et stigende antal af thailandske

kvinder, der bliver identificeret som ofre for men-

neskehandel. Denne tendens afspejles i CMM’s

statistik, hvor der også ses en stigning i antallet

af thailandske ofre for menneskehandel. Gene-

relt vurderer AmiAmi, at der er kommet flere

thaimassageklinikker i Region Syddanmark, og

flere thailandske kvinder henvender sig for at få

bistand og støtte.

En lukrativ udlejningsforretning

AmiAmi har svært ved at pege på én konkret

årsag til, at flere thailandske kvinder udsættes

for menneskehandel. Men de ser en tendens til,

at thailandske kvinder lejes ud til forskellige kli-

nikker, og det er blevet en lukrativ forretning for

bagmændene.

Tidligere fik kvinderne en procentdel af de penge,

de tjente, men sådan oplever AmiAmi det ikke

længere. Flere af kvinderne får ingen betaling,

fordi bagmanden og ejeren af klinikken deler for-

tjenesten mellem sig. De fleste kvinder, der be-

finder sig i et handelsforhold, skylder penge, fordi

bagmanden har betalt deres rejseudgifter for at

komme til Danmark. Den manglende betaling til

bagmanden betyder derfor, at kvinderne bliver

yderligere forgældet. Miljøet er på den måde ble-

vet hårdere, og kvinderne er blevet endnu mere

fastlåste i deres udnyttelsesforhold.

Et nyt projekt skal afdække tendenser og

intensivere indsatsen

I 2019 fik AmiAmi en ekstra bevilling til at udvide

den allerede eksisterende indsats i det thailand-

ske miljø. Det betyder, at AmiAmi udvider staben

med en medarbejder. På sigt håber de at kunne

åbne flere afdelinger i Syddanmark. Det er Ami-

Amis håb, at de nye midler, og dermed et større

fokus på målgruppen, kan generere yderligere

viden om den thailandske målgruppe, herunder at

afdække hvorfor flere thailandske kvinder ender i

et handelsforhold.

AmiAmis arbejde med menneskehandel er

finansieret af Handlingsplan til bekæmpelse

af menneskehandel 2019-2021. Artiklen

er baseret på interview af AmiAmis leder,

Lisbeth Bohmann, og seniorkonsulent, Vibeke

Nielsen.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Identifikation og støtte

Når der etableres kontakt til potentielle ofre for menne-

skehandel, har CMM og NGO’erne under Handlingsplan

til bekæmpelse af menneskehandel 2019-2021 til

opgave at foretage identifikationssamtaler. Samtalerne

danner afsæt for, at Udlændingestyrelsen, dommere,

Styrelsen for International Rekruttering og Integration

eller CMM endeligt kan vurdere, om en person har væ-

ret udsat for menneskehandel. Personer, der vurderes

som ofre for menneskehandel, tildeles en refleksions-

og restitutionsperiode i Danmark på op til 120 dage.

I refleksionsperioden får ofrene tilbud om bistand og

støtte. Det kan være i form af sikker indkvartering væk

fra udnyttelsesforholdet, juridisk bistand, psykologhjælp,

sundhedsbehandling og en forberedt hjemsendelse med

efterfølgende reintegrationsstøtte i hjemlandet i seks

måneder. Alle ofre får tildelt en kontaktperson fra CMM.

På trods af, at der er foretaget omtrent lige mange

identifikationssamtaler de to år, er der således færre

personer, der er identificeret og vurderet handlet i 2019

end året før. Tendensen til, at færre af dem, der afholdes

identifikationssamtaler med, bliver vurderet handlet, er

især tydelig blandt nigerianske kvinder i prostitution.

Hvem skabte den første kontakt til ofre for menneske-

handel i 2019?:

•

Politiet er den aktør, der har etableret kontakt til

•

Identifikationer

64 personer blev i 2019 vurderet handlet og fik tilbud

om bistand og støtte under handlingsplanen til bekæm-

pelse af menneskehandel.

I 2019 har AmiAmi, HopeNow, Reden International og

CMM afholdt identifikationssamtaler med 234 poten-

tielle ofre for menneskehandel

. I omkring en fjerdedel

af sagerne var der klare tegn på, at en person var udsat

for menneskehandel, og de blev efterfølgende vurderet

handlet. Til sammenligning blev der i 2018 afholdt næ-

sten samme antal identifikationssamtaler, men dengang

var der tegn på menneskehandel i halvdelen af alle iden-

tifikationssamtalerne.

størstedelen af de personer, der blev vurderet som

ofre for menneskehandel i 2019. Politiet henviste

184 personer til identifikation, og heraf blev 26 per-

soner vurderet handlet.

AmiAmi, HopeNow og Reden International identifice-

rer ofre for menneskehandel gennem opsøgende ar-

bejde og støttende aktiviteter. Gennem deres arbejde

blev ni personer vurderet handlet i 2019.

Henvendelser fra Røde Kors førte i 2019 til, at fem

personer blev vurderet handlet.

Henvendelser fra 3F førte i 2019 til, at 14 personer

blev vurderet handlet.

To ofre for menneskehandel blev henvist til CMM fra

et kvindekrisecenter.

Udlændingestyrelsen afdækkede menneskehandel i to

asylsager, hvor personerne blev vurderet handlet.

Derudover har henvendelser fra en advokat, en kom-

munal sagsbehandler, en sygeplejerske, en bisidder,

en privatperson, en kirkelig organisation og en NGO i

Schweiz også ført til identifikation af ofre for menne-

skehandel.

Tallet omfatter de identifikationer, der er dokumenteret og forelagt

relevant myndighed med henblik på vurdering af, om pågældende

person var offer for menneskehandel. Tallet er derfor ikke et udtryk

for, hvor mange potentielle ofre, der samlet set er blevet mødt og

talt med i 2019.

Årsrapport, Center mod Menneskehandel

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Politiet opnår kontakt til potentielle ofre for

menneskehandel via kontroller og aktioner

bl.a. i prostitutionsmiljøet på gaden i Køben-

havn og på massageklinikker landet over. En

stor del af de personer, som politiet møder

i prostitutionsmiljøet, sigtes for ulovligt

arbejde eller ulovligt ophold. Sagerne fore-

lægges typisk for Udlændingestyrelsen, som

skal træffe afgørelse om, hvorvidt en person

skal ud- eller afvises af Danmark. Ved afgø-

relsen skal der tages hensyn til, om personen

kan være udsat for menneskehandel. Derfor

inddrages CMM eller NGO’erne under hand-

lingsplanen for at udrede og finde eventuelle

tegn på menneskehandel i sagen.

Der er ingen enkle og entydige forklaringer på stignin-

ger og fald over årene i antallet af vurderede ofre for

menneskehandel. Som det er beskrevet tidligere, er der

heller ikke en direkte sammenhæng mellem antal hen-

vendelser til CMM om potentielle ofre for menneske-

handel og antallet af personer, der vurderes som ofre for

menneskehandel.

Udnyttelse

Mere end halvdelen af de personer, der blev vurderet

handlet i 2019, var udsat for seksuel udnyttelse. Om-

kring en fjerdedel var udnyttet til tvangsarbejde, og

knap en tiendedel var udnyttet til strafbare handlinger.

I fire sager har det ikke været muligt endeligt at fastslå

udnyttelsesformen.

Fordeling af sager på de forskellige udnyttelsesformer i

2019 adskiller sig ikke væsentligt fra det billede, der har

tegnet sig de seneste 10 år. Der har i alle årene været

en relativt høj forekomst af sager om menneskehandel

til seksuel udnyttelse. Sammenholdt med 2018 er der

dog sket en stigning i antallet af personer, der er vur-

deret handlet til seksuel udnyttelse, og et fald i antallet

af personer, der er vurderet handlet til tvangsarbejde.

Antallet af sager om strafbare handlinger er stort set

uændret.

Færre vurderede ofre for

menneskehandel i 2019

Der er sket et fald i antallet af vurderede ofre for men-

neskehandel fra 2018 til 2019, fra 97 til 64 personer.

Der har tidligere været udsving i antallet af vurderede

ofre i Danmark. Fra 2013 til 2014 var der et mindre fald

fra 76 til 71 ofre. Siden 2016, som med 121 er det år

med flest ofre, har tallet været faldende. Faldet svarer

til omtrent en halvering af antallet af vurderede ofre for

menneskehandel fra 121 i 2016 til 64 i 2019.

Personer vurderet handlet 2007-2019 fordelt pr. år

140

120

Antal personer

100

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

121

Anm.: Figuren viser antal personer

vurderet handlet hvert enkelt år. Det

kan forekomme, at én person vurderes

handlet mere end én gang. Hvis en person

vurderes handlet to gange på et år, tælles

denne person kun med én gang. Hvis en

person er vurderet handlet med flere års

mellemrum, kan denne person indgå i sta-

tistikken flere gange. Eksempelvis er fire

af de personer, der er vurderet handlet i

2019, tidligere blevet vurderet handlet.

Menneskehandel i Danmark 2019

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Hovedparten af de 38 ofre for menneskehandel i 2019,

der var handlet til seksuel udnyttelse, var kvinder ud-

nyttet til prostitution. Enkelte af kvinderne var samtidig

udsat for andre former for udnyttelse, som eksempel-

vis husarbejde. Kvinderne var primært fra Nigeria og

Thailand. En af kvinderne var under 18 år. En enkelt

mindreårig dreng blev også vurderet handlet til seksuel

udnyttelse. Han var samtidig udnyttet til at begå straf-

bare handlinger.

17 personer var ofre for menneskehandel til tvangsar-

bejde. Bortset fra en enkelt kvinde, var alle ofrene unge

eller voksne mænd. En enkelt var under 18 år.

De fem personer, der var udnyttet til at begå strafbare

handlinger, var børn og unge mænd. De blev udnyttet til

tyveri eller salg af stoffer. Alle fem var fra Marokko. Tre

af dem var under 18 år.

Nigeria

Kvinder fra Nigeria udgør knap halvdelen af det samlede

antal personer, der er blevet vurderet handlet i perioden

2007-2019. Selvom antallet af ofre for menneskehan-

del fra Nigeria er faldet til det laveste antal siden 2010,

er ofre fra Nigeria stadig den hyppigst forekommende

nationalitet i statistikken for 2019.

De 16 personer fra Nigeria, der blev vurderet handlet

i 2019, var alle kvinder udsat for seksuel udnyttelse,

på nær en enkelt person, hvor udnyttelsen ikke kunne

fastslås.

Thailand

Antallet af thailændere, der er vurderet som ofre for

menneskehandel, er mere end fordoblet siden 2018, og

antallet af thailandske ofre i 2019 er det højeste siden

2007. Thailand er dermed den næst-hyppigst forekom-

mende nationalitet i 2019.

CMM har i 2019 fået flere henvendelser på hotlinen om

thailandske potentielle ofre for menneskehandel end

tidligere år, særligt fra politiet. Samtidig er der en ten-

dens til, at en større andel af de thailandske statsbor-

gere, som udredes for menneskehandel, bliver vurderet

handlet, end det har været tilfældet tidligere år. Mens

der bliver vurderet færre nigerianske ofre for menne-

skehandel i 2019, er tendensen således den modsatte

for thailandske kvinder.

Ofrenes nationalitet

De 64 personer, der blev vurderet som ofre for menne-

skehandel i 2019, har oprindelse i 14 forskellige lande.

Ofre for menneskehandel fra Nigeria, Thailand, Rumæni-

en og Marokko udgør tilsammen mere end tre fjerdedele

af det samlede antal ofre i 2019.

Hvor der tidligere har været flest ofre fra Nigeria og

færre fra Thailand og Rumænien, er der næsten lige

mange ofre fra de tre lande i 2019. Der er dog forskelle

på ofrene fra de tre lande, når det angår køn, alder og

udnyttelsesform. Der er også stor forskel på, hvilke til-

bud om bistand og støtte ofrene tager imod.

Ofre for menneskehandel i 2019 fordelt på udnyttelsesformer

Antal personer

Seksuel udnyttelse

Tvangsarbejde

Strafbare handlinger

Kan ikke fastslås

Anm.: Figuren viser antal personer

vurderet handlet fordelt på udnyttel-

sesformer. I enkelte tilfælde er personer

handlet til flere former for udnyttelse.

Her vil personerne blive talt med under

den udnyttelsesform, som de primært

har været handlet til. I fire tilfælde var

det ikke endeligt muligt at fastslå hvilken

udnyttelse, disse personer var blevet

handlet til.

Årsrapport, Center mod Menneskehandel

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Med undtagelse af en transperson var alle de thailand-

ske ofre for menneskehandel kvinder. 12 thailændere

var udsat for menneskehandel til seksuel udnyttelse. I to

sager kunne udnyttelsen ikke nærmere fastslås.

Rumænien

Antallet af ofre for menneskehandel fra Rumænien var

relativt højt i 2019. 12 af ofrene var mænd fra samme

sagskompleks, som var udsat for menneskehandel til

tvangsarbejde. CMM blev involveret i sagen af 3F, som

havde fået kontakt til mændene på en byggeplads på

Sjælland.

Ofre for menneskehandel fra Rumænien udgør en re-

lativt stor andel af det samlede antal vurderede ofre i

perioden 2007-2019. Årene 2015 og 2019 er beg-

ge præget af sagskomplekser, hvor større grupper af

rumænske mænd blev vurderet handlet. Det har haft

betydning for den samlede høje forekomst af ofre for

menneskehandel fra Rumænien.

Marokko

Efter Nigeria, Thailand og Rumænien er Marokko det

land, hvorfra der vurderes flest ofre for menneskehan-

del. I 2019 var alle ofrene fra Marokko drenge eller

unge mænd udnyttet til at begå strafbare handlinger.

Tre af dem var under 18 år.

I 2017 blev en marokkansk dreng vurderet som offer

for menneskehandel. I løbet af 2017 og 2018 fik CMM

kontakt til flere drenge og unge mænd fra Marokko i

alderen 16-23 år, som kunne være ofre for menneske-

handel. Et kontinuerligt arbejde med at opnå viden om

målgruppen og skabe tillid til de marokkanske drenge

og unge mænd resulterede i, at syv drenge og unge

mænd blev vurderet handlet i 2018. Fokus på målgrup-

pen fortsatte i 2019, hvor yderligere fem blev vurderet

handlet.

Mod slutningen af 2019 har særligt Røde Kors meldt

om færre uledsagede nordafrikanske børn og unge i

asylsystemet. Det kan have haft betydning for, at der

var et mindre fald i antallet af vurderede ofre fra Marok-

ko fra 2018 til 2019.

Viden om og erfaringer med marokkanske drenge kan

findes i denne rapport på side 26 i resuméet af CMM’s

artikel ’Moroccan minors as victims of human trafficking

in Denmark’.

Fordeling af køn

I 2019 blev 41 kvinder, 22 mænd og en transperson

vurderet som ofre for menneskehandel. Fordelingen på

køn afspejler i store træk fordelingen i den samlede sta-

tistik over de sidste 10 år.

Tidligere blev ingen eller kun ganske få mænd vurderet

ofre for menneskehandel, men de seneste år er antallet

af mandlige ofre steget i takt med, at der er set flere

sager om menneskehandel til tvangsarbejde og udnyt-

telse til strafbare handlinger. I 2018 oversteg antallet af

mandlige ofre for første gang antallet af kvindelige ofre.

Det skyldtes en større sag om udnyttelse af mandlige

chauffører i transportbranchen.

Ofre for menneskehandel i 2019 fordelt på nationalitet

Antal personer

ien

bia

Ind

ail

Kir

gis

ist

ria

nie

lan

Anm.: Figuren viser antal personer

fordelt på deres oprindelsesland.

Menneskehandel i Danmark 2019

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Der tegner sig et klart billede af, at kvinder og trans-

personer, som bliver vurderet som ofre for menne-

skehandel, primært udnyttes til prostitution og sek-

suel udnyttelse, og at mænd typisk bliver udnyttet til

tvangsarbejde og til at begå strafbare handlinger.

Inden for de seneste år har CMM fået flere henvendel-

ser om kvinder, som bliver udnyttet af deres ægtemænd

fx til børnefødsler og husarbejde under forhold, der kan

betegnes som slaverilignende forhold.

Det er også karakteristisk, at ofre for menneskehandel

fra det afrikanske kontinent og Latinamerika typisk er

kvinder, mens ofre fra Asien og Europa både er kvinder

og mænd. De transpersoner, der er blevet vurderet

handlet gennem årene, er fra Latinamerika og Asien.

Årsrapport, Center mod Menneskehandel

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Screeningsværktøj opsporer børn og unge, der er

ofre for menneskehandel

mistanke. Graden af bekymring indikerer, hvor-

når medarbejderne skal kontakte CMM for at få

udredt, om et barn eller ung kan være offer for

menneskehandel.

Værktøjet er med til at fastholde personalets

fokus på menneskehandel og kan være afsæt for

en dialog med barnet eller den unge om trivsel,

sårbarhed og kriminel adfærd. Røde Kors har im-

plementeret værktøjet, og personalet har taget

screening af uledsagede mindreårige til sig som

en integreret arbejdsopgave.

Opkvalificering af fagpersoner

Røde Kors har også udviklet et kursus i form af et

e-læringsværktøj; ’Kan det være menneskehan-

del?’. Kurset henvender sig til fagpersoner, som

arbejder med børn og unge. I kurset formidles

viden om menneskehandel, og hvad fagpersoner

kan gøre ved mistanke i en given sag. E-læring er

at finde på Prologio.

Ny viden til fremtidige indsatser i Danmark

Erfaringerne fra projektet har givet Røde Kors

en større viden om menneskehandel af børn og

unge. Fx viden om familiære baggrunde og rejse-

ruter i Europa for uledsagede mindreårige. Røde

Kors har også opnået en større viden om bag-

mænd og deres metoder, når de rekrutterer og

fastholder børn og unge. Den nye viden er med

til at understøtte god praksis i arbejdet med børn

og unge, der kan være ofre for menneskehandel.

Projektet afsluttes i 2020 med forskellige tvær-

faglige events, der skal udbrede viden om men-

neskehandel med børn og unge. Røde Kors arbej-

der fortsat på, at den viden og de nye metoder,

de har udviklet, kan bidrage til at forebygge og

bekæmpe menneskehandel af børn og unge i

Danmark.

Artiklen er baseret på interview af projekt-

leder i Røde Kors, Marie Larsen.

Røde Kors står bag projektet ’Styrket indsats

målrettet uledsagede mindreårige ofre for men-

neskehandel’. Projektet har ført til, at Røde Kors

systematisk screener alle mindreårige i asylsyste-

met for indikatorer på menneskehandel.

Screening af børn og unge betyder øget trivsel

og omsorg

I 2017 fik Røde Kors midler under regeringens

handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel

til projektet ’Styrket indsats målrettet uledsagede

mindreårige ofre for menneskehandel’. Røde Kors

og CMM har samarbejdet om flere af projektets

initiativer.

Overordnet har projektet til formål at identificere

uledsagede børn og unge under 18 år, som er

ofre for menneskehandel.

Røde Kors oplever, at børn og unge kan have

svært ved at tale om deres oplevelser med

krænkelser og udnyttelse. Det kan gøre det

svært at udrede dem for menneskehandel. Røde

Kors har derfor udviklet en række redskaber til

at opspore børn og unge, som kan være udsat

for menneskehandel. Identifikation af menneske-

handel er med til at sikre børnenes eller de unges

rettigheder og beskytte dem mod udnyttelse,

krænkelser, kriminalitet m.m.

Et skræddersyet screeningsværktøj

Røde Kors har udviklet et screeningsværktøj til

asylafdelingerne. Det skal sikre, at alle uledsa-

gede børn og unge, der søger asyl, systematisk

bliver screenet for tegn på menneskehandel.

Screeningsværktøjet består af en række afkryds-

ningslister med indikatorer på menneskehandel.

Her rangerer de graden af bekymring for, om

barnet eller den unge kan være offer for men-

neskehandel ud fra personens fortælling. Der

arbejdes ud fra skalaen: ’grøn’: ingen mistanke om

menneskehandel, ’gul’: mistanke og ’rød’: stærk

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Børn og unge som ofre for

menneskehandel

De 64 personer, der blev vurderet ofre for menneske-

handel i 2019, var i alderen 12-54 år, med en gennem-

snitsalder på 31 år. Der ses en tendens til, at mænd

handlet til tvangsarbejde har en højere alder end de

kvinder, der er handlet til seksuel udnyttelse. Endvidere

har de thailandske kvinder en højere gennemsnitsalder

end de nigerianske kvinder.

Seks af de 64 personer var under 18 år, da de blev vur-

deret handlet. Heraf var fem unge i alderen 16-17 år,

og den sidste var et barn på 12 år. Fire var fra Marokko

og to var fra hhv. Gambia og Kenya. Af de seks børn og

unge var tre udnyttet til at begå strafbare handlinger, to

var handlet til seksuel udnyttelse og en var handlet til

tvangsarbejde. Fem var drenge, og en var pige.

2019 adskiller sig ikke fra de seneste 10 år, hvad angår

fordeling på alder. Børn og unge under 18 år udgør en

relativt lille del på fem procent af det samlede antal vur-

derede ofre i perioden. Både piger og drenge er gennem

tiden blevet vurderet som ofre for menneskehandel, og

de er handlet til forskellige former for udnyttelse. Over

de seneste 10 år var størstedelen af det samlede antal

børn og unge under 18 år i alderen 15-17 år, da de blev

vurderet som ofre for menneskehandel, med en gen-

nemsnitsalder på 16 år.

Flertallet af de børn og unge under 18 år, som er vurde-

ret ofre for menneskehandel i Danmark, er uledsagede

mindreårige asylansøgere. I kølvandet på det store antal

flygtninge, der ankom til Europa i 2015, modtog Røde

Kors mange uledsagede mindreårige på asylcentrene.

I 2019 er der imidlertid sket et stort fald i antallet af

uledsagede børn og unge under 18 år, som søger asyl,

og det kan være blandt årsagerne til det fald, der er sket

i antallet af vurderede ofre blandt børn og unge under

18 år i 2019.

Børn og unge under 18 år kan samtidig være svære at

opspore og identificere. Enten fordi barnet forsvinder fra

fx asylsystemet inden udredningen af menneskehandel

er afsluttet, eller fordi barnet ikke fortæller sin historie.

Det kan skyldes manglende tillid til voksne og til myn-

digheder, frygt for repressalier fra bagmændene, eller at

barnet kommer med indøvede svar, som bagmændene

har indprentet dem.

CMM har i 2019 afholdt udredende samtaler med 19

potentielle ofre for menneskehandel under 18 år.

Årsrapport, Center mod Menneskehandel

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Nye krisecenterpladser i Aalborg

Reden International etablerede i 2003 i Køben-

havn det første krisecenter i Danmark til kvinde-

lige ofre for menneskehandel. Senere er tilbuddet

udvidet med krisecenterpladser i Aalborg

Indkvarteringstilbud til kvindelige ofre

I 2019 udvidede Reden International deres krise-

centertilbud i København med et tilbud i Aalborg

til kvinder, der er ofre eller mulige ofre for men-

neskehandel. Nu er der syv pladser i København

og to i Aalborg. Ved behov kan der udvides med

enkelte opredninger. Krisecentret drives i et sam-

arbejde mellem Reden Aalborg, Reden Internatio-

nal og KFUKs Sociale Arbejde.

Sikkerhed, restitution og rehabilitering

Et krisecenterophold giver offeret mulighed for at

komme væk fra bagmanden. Begge krisecentre

har hemmelige adresser for at beskytte kvinder-

ne. Leder af krisecentret i Aalborg, Jeanette Dam

Kaastrup, fortæller; ’Når kvinden har fået ro og

tillid til personalet på krisecentret, så arbejder vi

med at rehabilitere den enkelte kvinde.’ Krise-

centrene understøtter også CMM’s arbejde med

forberedt hjemsendelse, hvis kvinden tager imod

dette tilbud.

Kvindens trivsel og fremtid

Kvindernes situationer er meget forskellige. Per-

sonalet arbejder helhedsorienteret for at sikre,

at kvindens livssituation og trivsel forbedres, og

at kvinden (gen)finder troen på sig selv. Reden

International har fokus på kvindens fysiske- og

psykiske sundhed, netværk, misbrug, økonomi,

beskæftigelse og udsathed for vold. Målet er, at

kvinden finder styrke og motivation til at foreta-

ge de forandringer, hun ønsker for sin fremtid.

Øget sikkerhed og fleksibilitet

Erfaringerne fra det første år med krisecenter-

pladserne i Aalborg viser, at det er en fordel, at

der er geografisk spredte indkvarteringstilbud.

Det har bl.a. givet mulighed for bedre at beskytte

kvinderne. Jeanette fortæller; ’En kvinde, der har

været tvunget til at prostituere sig på gaden, var

indkvarteret på krisecentret i København. Hun

kunne ikke færdes sikkert uden for krisecenteret

og var i risiko for trusler fra nærmiljøet. Kvinden

blev overflyttet til krisecentret i Aalborg og fik

derved tryghed og bevægelsesfrihed. Omvendt

har det været nødvendigt at flytte en kvinde

fra krisecentret i Aalborg til København, da en

bagmand fandt ud af, at kvinden var i Aalborg’.

Milena Skaarup, leder af Reden Internationals

krisecenter i København, oplever, ligesom Jeanet-

te Dam Kaastrup, at kvinderne kan trives, uagtet

hvor de geografisk er indkvarteret.

Færre kvinder fra Nigeria

Reden International oplevede i 2019 en ændring

i nationalitet blandt de indkvarterede kvinder.

Tidligere var størsteparten af kvinderne fra Nige-

ria, men i 2019 var der færre kvinder fra Nigeria

og flere kvinder fra andre lande som fx Thailand,

Rumænien, Serbien, Albanien og Kenya. Flere af

disse sager har været anderledes end tidligere.

Kvinderne har ikke opholdt sig i prostitutionsmil-

jøet på gaden, men på massageklinikker forskel-

lige steder i Danmark. Mange af de kvinder, der

har været indkvarteret i 2019, har også været

mere interesserede i den forberedte hjemsendel-

se, og mange er blevet på krisecentrene, indtil de

skulle rejse hjem. Det betyder, at der kan etable-

res en længerevarende kontakt og bedre mulig-

heder for rehabilitering.

Anmeldelse af bagmænd

Reden International har et kontinuerligt fokus på,

hvordan indkvarterede kvinder kan motiveres til

at bidrage til efterforskning og retsforfølgning

af deres bagmænd. Men Reden International

vurderer, at ofrenes incitament for at vidne mod

bagmænd skal styrkes, så kvinderne i langt højere

grad oplever, at de får noget ud af at bidrage til

efterforskning.

Artiklen er baseret på interview ved Jeanette

Dam Kaastrup, leder af Reden International’s

krisecenter i Aalborg, og Milena Skaarup,

leder af Reden International’s krisecenter i

København. Krisecentrene er finansieret af

Handlingsplan til bekæmpelse af menneske-

handel 2019-2021.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Bistand og støtte til ofre for

menneskehandel i 2019

CMM’s statistik tegner et billede af, at nationalitet og

køn kan have indflydelse på hvilke tilbud om bistand og

støtte, som ofre for menneskehandel tager imod.

Få nigerianske kvindelige ofre for menneskehandel har

taget imod en frivillig forberedt hjemsendelse. I 2019

tog ingen af de nigerianske ofre imod en forberedt

hjemsendelse, men seks af dem valgte at rejse til Nigeria

på egen hånd.

Samlet set har ofre for menneskehandel fra Thailand

været mere motiverede til at tage imod tilbud om en

forberedt hjemsendelse end de nigerianske kvinder. Næ-

sten alle de thailandske kvinder, der blev vurderet hand-

let i 2019, tog imod en forberedt hjemsendelse. Samlet

set tog flere ofre for menneskehandel dermed imod

tilbud om bistand og støtte og en forlænget refleksions-

periode end i de foregående år.

Erfaringen fra de større sager om mandlige ofre for

menneskehandel fra Rumænien peger på, at denne

gruppe gerne tager imod tilbud om en forberedt hjem-

sendelse. De rumænske mænd har samtidig ønsket at

rejse hjem hurtigt efter, de er blevet vurderet handlet.

De har derfor gjort mindre brug af tilbud om bistand og

støtte.

Stigning i antallet af forberedte hjemsendelser

I 2019 valgte 29 ofre for menneskehandel at tage imod

en frivillig, forberedt hjemsendelse og reintegrations-

støtte i hjemlandet. Det er mere end en fordobling af

forberedte hjemsendelser fra 2018, hvor 13 personer

tog imod tilbuddet. Det er samtidig det højeste antal

forberedte hjemsendelser gennemført på et år, siden

tilbuddet blev anvendt første gang i 2009.

Når et offer for menneskehandel tager imod en forbe-

redt hjemsendelse, kan personen få reintegrationsstøtte

i seks måneder efter hjemkomst. CMM og det enkelte

offer udarbejder sammen en individuel reintegrations-

plan tilpasset det enkelte offers behov og ønsker. Når

ofret er vendt hjem, er det muligt alt efter behov at få

støtte til fx en bolig, til at iværksætte en mindre virk-

somhed eller uddannelsesaktiviteter, lommepenge, mad

og skolepenge for eventuelle børn.

Det overordnede formål med reintegrationsforløbet og

støtten fra Handlingsplan til bekæmpelse af menneske-

handel 2019-2021 er at sikre en bæredygtig tilbage-

venden til hjemlandet for det enkelte offer for menne-

skehandel. Det skal også hindre, at personen havner i

et nyt udnyttelsesforhold. Størstedelen af de ofre for

menneskehandel, der tog imod den forberedte hjemsen-

delse i 2019, var fra Rumænien og Thailand.

For første gang i flere år tog en større gruppe mænd

imod støtte og bistand til at rejse hjem i 2019; således

var 12 af de 29, der rejste hjem med støtte, mænd fra

Rumænien, som var handlet til tvangsarbejde. De re-

sterende 17 var alle kvinder, som var handlet til seksuel

udnyttelse. Af de 17 kvinder var 12 fra Thailand og fem

var fra henholdsvis Rumænien, Rusland, Kenya, Albanien

og Kirgisistan.

Frivillig forberedt hjemsendelse i 2019 fordelt på lande, hvortil der er foretaget hjemsendelser

Antal personer

Rumænien

Thailand

Rusland

Kenya

Albanien

Kirgisistan

Anm.: Figuren angiver antal personer,

som er vurderet handlet i 2019, og som

har taget imod en frivillig forberedt

hjemsendelse. Personer, som er vurderet

handlet tidligere år, men først har gen-

nemført den forberedte hjemsendelse i

2019, er ikke medtaget i figuren.

Årsrapport, Center mod Menneskehandel

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Et succesfuldt reintegrationsforløb

Filippinske Paolo blev vurderet offer for menne-

skehandel til tvangsarbejde i transportsektoren.

Han rejste til Filippinerne med reintegrationsstøt-

te på en af årets sidste dage i 2018.

I en samtale med CMM i 2020 har Paolo set

tilbage på den reintegrationsstøtte, han mod-

tog fra CMM i 2018 og 2019. Paolo har brugt

reintegrationsstøtten til at starte en lille svej-

seforretning i sin hjemby i Filippinerne. Reinte-

grationsstøtten har dækket indkøb af materialer

til svejseforretningen. Støtten er også gået til

uddannelse til hans søn. For Paolo har reintegra-

tionsstøtten betydet, at han har kunnet opbygge

en bæredygtig forretning, som kan forsørge fa-

milien.

Paolo fortæller, at hans familie var bekymret, da

han kom tilbage til Filippinerne i december 2018.

Selvom de var glade og lettede over, at han kom

tilbage, var de også påvirkede af den udnyttelse,

som han havde været udsat for i Danmark.

Paolo havde taget et lån for at betale et rekrut-

teringsfirma, som havde fået ham til Danmark.

Han skyldte derfor mange penge væk. Familien

var bekymret over at få en traumatiseret mand

med en stor gæld hjem til en uvis fremtid.

Paolos reintegrationsstøtte har været medvirken-

de til, at familiens bekymringer er blevet mindre.

Svejseforretningen har givet Paolo og hans fami-

lie en fornyet tro på fremtiden. På lang sigt er det

Paolos håb, at hans familie får et godt liv.

(Anonymiseret case)

Tendenser og opmærksomhedspunkter

Afrikanske drenge og mænd

Røde Kors, HopeNow, kommunale sagsbehandlere, bi-

standsadvokater og andre aktører har de seneste år

rapporteret om drenge og unge mænd, som kan være

udsat for menneskehandel og udnyttet til at begå straf-

bare handlinger. Typisk er der tale om afrikanske mænd,

som er tvunget til at sælge euforiserende stoffer, og

nordafrikanske drenge og helt unge mænd, som er ud-

nyttet til tyveri og salg af stoffer.

Trods opmærksomhed på, at afrikanske mænd, især fra

Nigeria, kan være udsat for udnyttelse til salg af stof-

fer, blev ingen afrikanske mænd vurderet som ofre for

menneskehandel til strafbare handlinger i 2019. I inter-

viewet med HopeNow på side 20 peges der på de sær-

lige udfordringer, der er forbundet med at identificere

mænd, der bliver udnyttet til strafbare handlinger, som

ofre for menneskehandel.

Kinesiske ansatte på restaurationer

I løbet af 2019 modtog CMM flere henvendelser fra

Skattestyrelsen, politiet og 3F om kvinder og mænd,

primært fra Kina, som kunne være ofre for menneske-

handel til tvangsarbejde i restaurationsbranchen. Nogle

af de potentielle ofre fortalte, at de var kommet til Dan-

mark gennem rekrutteringsfirmaer i hjemlandet. Andre

var rejst ind i Danmark via opholdstilladelse i andet

Schengenland. I flere tilfælde var der søgt om opholds-

og arbejdstilladelse.

Flere af de personer, som CMM var i kontakt med, hav-

de fået løfter om et velbetalt arbejde på en restaurant

og gode boligforhold til rådighed, men virkeligheden

viste sig at være en anden. I stedet skulle de arbejde uri-

meligt mange timer, og de fik ikke den løn, der svarede

til arbejdsindsatsen. De arbejdede og boede ofte på et

og samme sted, og flere var huset sammen under trange

og usle kår.

Samlet tegnede der sig et billede af en sårbar og presset

gruppe, som var meget tilbageholdende med at fortælle

om deres situation. Det gjorde det svært at udrede dem

for menneskehandel. De identifikationssamtaler, som

blev afholdt med de potentielle ofre, resulterede derfor

ikke i, at de blev vurderet som ofre for menneskehandel,

selvom der var visse indikatorer på menneskehandel.

CMM og andre aktører er fortsat opmærksomme på

denne målgruppe.

Menneskehandel i Danmark 2019

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Familiesammenførte kvinder

Inden for de seneste år har CMM fået flere henvendel-

ser om familiesammenførte kvinder, som er potentielle

ofre for menneskehandel. Fælles for sagerne er, at kvin-

derne er blevet udnyttet af deres ægtemand til husar-

bejde eller seksuelle ydelser, at de var helt isoleret fra

omverdenen, og at de havde været udsat for fysisk eller

psykisk vold.

CMM har set en stigning i antallet af henvendelser om

kvinder, der er udnyttet i hjemmet i en grad, så der er

tale om menneskehandel. Det kan skyldes et øget fokus

på menneskehandel hos frontpersonale ved kvindekri-

secentre og hos bistandsadvokater, der typisk kommer

i kontakt med kvinderne efter, at de har været udsat for

fysisk eller psykisk vold af deres ægtemænd.

Kvinde udnyttet af ægtemand

Eliza er en af de kvinder, som CMM vurderede

som offer for menneskehandel i 2019. Hun kom

til Danmark som familiesammenført ægtefælle til

en dansk mand, og sagen er dermed et eksempel

på en nyere tendens, hvor familiesammenførte

kvinder udnyttes af den mand, som de er gift

med.

Eliza har fortalt til CMM, at hun oprindeligt fik

kontakt til den danske mand i sit hjemland via

sociale medier. På daværende tidspunkt levede

hun under fattige kår og var alene om at forsøge

sin datter.

Den danske mand lovede hende, at han ville

forsørge hende, hvis hun giftede sig med ham

og kom til Danmark. Han lovede også, at Eliza

kunne gå i skole og lære dansk. Eliza accepterede

tilbuddet, og manden sørgede for transporten

til Danmark for hende og hendes datter. Da de

ankom til Danmark flyttede hun og datteren ind

hos manden, og de søgte efterfølgende om fami-

liesammenføring.

Forholdene i Danmark viste sig imidlertid at være

meget anderledes, end det manden havde lovet

Eliza forud for rejsen. Eliza oplevede, at manden

ændrede adfærd og begyndte at behandle hende

og datteren nedladende og kontrollerende. Hun

blev isoleret i hjemmet, hvor hun arbejdede under

slaverilignende forhold, og hvor manden fastholdt

hende gennem social kontrol, trusler, nedværdi-

gende behandling og psykisk vold.

Som følge af mandens adfærd blev Eliza og hen-

des datter efterfølgende indkvarteret på et kri-

secenter, hvorfra de blev henvist til CMM. Med

udgangspunkt i kvindens forklaring, vurderede

CMM, at hun var offer for menneskehandel.

Årsrapport, Center mod Menneskehandel

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Opsøgende arbejde i et gråzonefelt

Siden 2007 har NGO’en HopeNow ydet rådgiv-

ning og beskyttelse til ofre for menneskehandel

i Danmark. Kontakt til målgruppen etableres på

gadeplan og i fængsler i København. Her navi-

gerer HopeNow i et felt, hvor grænsen mellem

at være offer og kriminel tit flyder sammen.

HopeNow har en tillidsbaseret tilgang. Det er en

forudsætning for at kunne bistå en ofte overset

gruppe: De handlede mænd.

Kontakten til kvinderne baner vejen

HopeNow yder rådgivning og støtte til kvinder,

der er ofre for menneskehandel til prostitution.

Som leder og grundlægger, Michelle Mildwa-

ter, fortæller, har kvindernes tillid til HopeNow

banet vej for, at også mandlige ofre for men-

neskehandel tør tage kontakt. Mændene kom-

mer ofte fra samme område, som mange af de

kvinder, HopeNow arbejder med. De mandlige

ofre, som HopeNow møder, har været tvunget til

at begå grov kriminalitet, mens mange af kvin-

derne udnyttes til prostitution.

HopeNow har ansat en medarbejder, der selv

har været offer for menneskehandel. Hun spiller

en afgørende rolle i arbejdet med at identificere

mænd, der har behov for bistand og støtte.

Udvikling af arbejdsmetoder

Vedholdenhed og en ”empowerment”-tilgang er

en integreret del af HopeNows arbejde med ofre

for menneskehandel. Det betyder, at de fokuse-

rer på ofrenes styrke og på at hjælpe dem til at

tage kontrol over eget liv. Organisationen bliver

løbende opmærksom på nye former for menne-

skehandel, når bagmænd forsøger at finde nye

lukrative områder. Indsatsen mod menneskehan-

del tilpasses løbende og nye metoder udvikles i

takt med, at nye tendenser opstår. Det skal sikre,

at der hele tiden kan ydes kompetent bistand og

støtte til målgruppen.

Kønsstereotype og kulturelle udfordringer

HopeNow oplever, at kønsstereotype antagelser

om, at ofre for menneskehandel er synonymt

med kvinder handlet til prostitution, kan skabe

udfordringer i forhold til at skabe kontakt med de

mandlige ofre. Det drejer sig bl.a. om forestillin-

ger om, at kvinder udgør en mere sårbar gruppe

end mænd. Denne antagelse betyder, at det kan

være sværere at få mændene til at betragte sig

selv om ofre, og til at tale om den udnyttelse, de

har været udsat for.

Mændene bærer ofte kulturelle strukturer med

sig fra overvejende patriarkalske samfund, og

HopeNow oplever, at mændene ofte finder det

vanskeligt og skamfuldt at måtte indrømme, at

drømmen om et arbejde i Europa endte i et ud-

nyttelsesforhold.

Kriminelle ofre

Mange af de mandlige ofre for menneskehandel,

som HopeNow har kontakt til, bliver udnyttet

til salg af stoffer. For HopeNow er de kriminelle

forhold underordnede. De fokuserer i stedet på,

hvordan man konkret kan hjælpe den enkelte

gennem en ikke-fordømmende tilgang. Michelle

Mildwater vurderer, at etablering af sikre, spe-

cialiserede indkvarteringstilbud til mandlige ofre

for menneskehandel er afgørende for at kunne

varetage målgruppens behov bedst muligt. Eks-

tra ressourcer og specialiserede tilbud kan ifølge

HopeNow imidlertid ikke stå alene. Det er også

vigtigt, at indsatsen tager højde for, at kulturelle,

kønsspecifikke og psykologiske mekanismer på-

virker mænd og kvinder forskelligt, også når der

er tale om menneskehandel.

HopeNows arbejde med ofre for menneske-

handel er finasieret af Handlingsplan til

bekæmpelse af menneskehandel 2019-2021.

Artiklen er baseret på interview af HopeNow

ved direktør, Michelle Mildwater, og bestyrel-

sesformand, Lilian Vigslund.

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Efterforskning og retsforfølgelse

Politiet og anklagemyndigheden har fokus på efterforsk-

ning og retsforfølgning af sager om menneskehandel.

Der er rejst tiltale for menneskehandel mod syv perso-

ner i 2019. Det samme år har der været 14 sigtelser og

ingen domfældelser for menneskehandel i Danmark.

Når en person vurderes at være offer for menneskehan-

del, informerer CMM offeret om, at vedkommende er

offer for en forbrydelse og har ret til bistand og støtte

under handlingsplanen.

Når et offer for menneskehandel er kommet væk fra

bagmanden og har haft mulighed for at restituere sig på

et sikkert indkvarteringssted, vejleder CMM offeret om

at anmelde eller videregive oplysningerne om bagman-

den og udnyttelsesforholdet til politiet. CMM kan bistå

med at indgive en anmeldelse eller sørge for videregive

oplysningerne til politiet.

Anklagemyndigheden har udformet pjecen

’Råd

og vej-

ledning. Til dig der arbejder med ofre for menneskehan-

del’. I pjecen beskrives bl.a. processen, hvis et offer for

menneskehandel ønsker at afgive forklaring som vidne

i retten eller skal indenretligt afhøres, og hvilke mulig-

heder offeret har for at få en bistandsadvokat eller søge

erstatning. Folderen kan findes på CMM’s hjemmeside

www.cmm.dk under ’Materialer’.

Motivere ofre til at anmelde bagmænd

CMM’s første møde med et potentielt offer for men-

neskehandel er ofte præget af, at personen befinder

sig i en presset situation. Hvis personen er tilbageholdt

af politiet, fx som følge af ulovligt arbejde eller ulovligt

ophold i Danmark, bliver den første udredende samtale

afholdt i fængslet eller på politistationen.

Ved den første samtale er målet at skabe tillid hos offe-

ret til CMM og til øvrige myndighedspersoner. Det kan

også være centralt, at der tidligt i processen lægges en

strategi, som kan begrænse bagmandens påvirkning af

offeret mest muligt. Fx ved at skærme offeret mod de

trusler, som bagmanden har brugt til at fastholde perso-

nen i udnyttelsesforholdet.

Årsrapport, Center mod Menneskehandel

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Hvorfor kan sager om menneskehandel være svære at løfte?

Herunder giver specialanklager, Jette Malberg, en juridisk vinkel på de udfordringer, der kan ligge i menne-

skehandelssager:

Fra anklagemyndighedens perspektiv er en af de største udfordringer i sager om menneskehandel at få en

forklaring fra offeret, der kan tjene som bevis i retten. Vidneforklaringer fra de formodede ofre er ofte det

eneste eller det vigtigste bevis i sager om menneskehandel. Særligt beviset for, at den formodede bag-

mand har anvendt et af tvangsmidlerne, kan typisk kun beskrives af offeret.

Det kan ofte være vanskeligt at få en vidneforklaring fra et offer, enten fordi personen er bange for bag-

manden, eller fordi vedkommende frygter for repressalier, hvis han/hun fortæller politiet om udnyttelsen.

I mange tilfælde er ofrene også bange for myndighederne, fx fordi de ikke har lovligt opholdsgrundlag i

Danmark, eller fordi de frygter, at de selv kan blive straffet.

Det forhold, at der stort set altid er tale om udenlandske ofre, som i nogle tilfælde kan være forsvundet,

inden sagen er færdigefterforsket, er også medvirkende til, at det kan være svært at sikre beviserne i sa-

ger om menneskehandel. Det kan eksempelvis være meget vanskeligt at finde og afhøre ofre, der befinder

sig i udlandet.

Anklageren vil typisk tidligt i efterforskningsfasen overveje, om der skal ske en forudgående afhøring af de

ofre, som skal føres som vidner under en eventuel kommende straffesag (en såkaldt indenretlig afhøring).

Hvis politiet vurderer, at der er risiko for, at et offer rejser ud af landet inden retsmødet, skal anklagemyn-

digheden således, inden der rejses tiltale, afhøre ofret indenretligt for at sikre vidneforklaringen som bevis

i sagen.

Hvis en indenretlig afhøring er foretaget på et tidligt stadie i sagen, kan den imidlertid være ganske man-

gelfuld, og den vil i de tilfælde ikke kunne tjene som eneste bevis i sagen. Selvom der foretages en inden-

retlig afhøring, er udgangspunktet forsat, at vidnet skal møde op til retsmødet og afgive forklaring. Men

der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at vidner, der befinder sig i udlandet, skal deltage ved et

retsmøde i Danmark.

Sager om menneskehandel er ofte transnationale, hvilket forudsætter, at der etableres et internationalt

samarbejde med henblik på bevissikring, opsporing af vidner og udbytte mv., hvilket også kan være med

til at besværliggøre og forlænge behandlingen af sagerne.

Eksempel på en sag, hvor det lykkedes at få bagmænd dømt for menneskehandel

I den såkaldte

Operation Hvepsebo-sag

fra 2015, der er den hidtil største sag om menneskehandel i Dan-

mark, var der en række faktorer, der set fra anklagemyndighedens perspektiv var medvirkende til, at det

lykkedes af få bagmændene dømt.

I sagen blev efterforskningen fra starten tilrettelagt i samarbejde med anklagemyndigheden, og som led i

efterforskningen blev der oprettet et såkaldt Joint Investigation Team (JIT) med Rumænien, hvorigennem

der blev udvekslet oplysninger til gavn for efterforskningen i begge lande. I sagen blev relevante aktører

bl.a. CMM, Udlændingestyrelsen og Skattestyrelsen også inddraget tidligt i processen. Efter anholdelsen af

bagmændene gennemførte anklagemyndigheden desuden adskillige indenretlige afhøringer af de formo-

dede ofre med henblik på bevissikring.

Menneskehandel i Danmark 2019

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

’Projekt Menneskehandel’ i Skattestyrelsen

Skattestyrelsen oprettede i 2011 ’Projekt Menneskehandel’, som har fokus på samfundsbeskyttende

aktiviteter i forhold til menneskehandel. Projektet har til formål at understøtte politiets indsats mod men-

neskehandel bl.a. ved at bistå med at identificere mulige ofre for menneskehandel til prostitution, tvangs-

arbejde og strafbare forhold.

Menneskehandel udspringer ofte af organiseret kriminalitet, hvor bagmændene foruden menneskehandel

også begår identitetssvindel, økonomisk kriminalitet, databedrageri og rufferi. Projekt Menneskehandel

har derfor til mål at bekæmpe og begrænse bagmændenes økonomiske gevinst.

Skattestyrelsen udfører kontrolbesøg mod potentielle bagmænd i samarbejde med politiet og foretager

derefter opfølgende sagsbehandling. Kontrolbesøgene har ved flere lejligheder resulteret i, at potentielle

ofre for menneskehandel er blevet henvist til udredning hos CMM.

Skattestyrelsen kan også bidrage med oplysninger, som kan bruges i forbindelse med en retssag mod bag-

manden.

Skattestyrelsen samarbejder med andre myndigheder inden for menneskehandelsområdet ved fælles

myndighedsaktioner. Skattestyrelsen deltager derudover i de regionale referencegrupper samt den natio-

nale referencegruppe til bekæmpelse af menneskehandel.

Årsrapport, Center mod Menneskehandel

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Koordination og vidensdeling

En lang række myndigheder og aktører er involveret i

at forebygge og bekæmpe menneskehandel i Danmark.

Det er bl.a. politiet, organisationer under handlingspla-

nen, Arbejdstilsynet, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for

International Rekruttering og Integration og forskere på

området. I dette afsnit belyses CMM’s arbejde med at

koordinere og dele viden om menneskehandel i forskelli-

ge samarbejdsfora både nationalt og internationalt.

De forskellige samarbejdsfora skal sikre deling af viden

om nye tendenser, strategier og procedurer.

For yderligere information om samarbejdsfora se CMM’s

hjemmeside www.cmm.dk under ’Om os’.

Opkvalificering af fagpersoner

CMM indsamler og formidler viden om menneskehandel.

Formålet med formidlingsaktiviteterne er, at flere ofre

for menneskehandel opspores og identificeres og derved

får adgang til tilbud om bistand og støtte.

Undervisningsaktiviteter

Undervisning og oplæg er med til at opkvalificere fag-

personer, så de får kendskab til tegn og signaler på

menneskehandel og ved, hvordan de skal agere, hvis de

får mistanke om, at der finder menneskehandel sted.

Samarbejdsfora

Der er etableret en række forskellige mødefora, som skal

styrke samarbejdet og koordination mellem relevante

aktører i Danmark. I 2019 blev der fx afholdt møder i:

•

Myndighedsgruppen til bekæmpelse af tvangsarbejde

•

Indsatsgruppen mod prostitutionsbagmænd i Jylland

og på Fyn

•

Opsøgende forum for sundheds- og socialfagligt ud-

gående personale

•

Samarbejdsmøder mellem CMM og NGO’er.

Menneskehandel i Danmark 2019

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

I 2019 har CMM undervist og holdt oplæg for

en række myndigheder, herunder nøglepersoner i

politikredsene, politiaspiranter, grænsepoliti, Ud-

lændingestyrelsen, Skattestyrelsen, Arbejdstilsy-

net, dommere og anklagere. CMM har også un-

dervist ansatte på ambassader, sygehuse, sikrede

institutioner, opholdssteder for uledsagede min-

dreårige, fagforbund, virksomheder og NGO’er

samt studerende på socialrådgiveruddannelsen

og jordemoderuddannelsen. CMM stiller som

hovedregel også op, når skoleelever henvender

sig og ønsker viden om menneskehandel.

Internationalt samarbejde

Menneskehandel er i langt de fleste tilfælde en græn-

seoverskridende kriminalitet. Danmark har tiltrådt en

række konventioner og er forpligtet af en række direk-

tiver, der pålægger stater at forebygge og bekæmpe

menneskehandel og yde bistand og støtte til ofre for

menneskehandel.

Danmarks internationale samarbejde har til formål at

forebygge og bekæmpe menneskehandel. Bl.a. deltager

CMM i de faste årlige møder i ’Network of National Rap-

porteurs and/or Equivalent Mechanisms on Trafficking

in Human Beings’ i regi af EU-kommissionens Anti-traf-

ficking Coordinator og OSCE’s (Organization for Security

and Co-operation in Europe) årlige konference, som

samler hundredevis af aktører fra OSCE-landende for at

sætte fokus på bekæmpelse menneskehandel.

Formandskab for Østersørådets Task Force om

menneskehandel

Den 1. juli 2019 overtog Danmark det etårige for-

mandsskab for Østersørådets ekspertgruppe Task Force

om menneskehandel (Task Force against Trafficking in

Human Beings /TF-THB). Task Forcen er en ekspert-

gruppe, der arbejder med at bekæmpe menneskehandel

i Østersøregionen. Fra Danmark deltager Ligestillings-

afdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet og CMM i

samarbejdet.

I 2019 afsluttede Task Forcen projektet ’Transnational

Referral Mechanism (TRM) of the Baltic Sea Region,

Bulgaria, Romania and Ukraine’. Projektet har haft fokus

på at udvikle en transnational referencemekanisme, som

skal sikre, at landende har faste procedurer for håndte-

ring af sager med ofre for menneskehandel. I den for-

bindelse er der udarbejdet oversigter over de forskellige

landes menneskehandelsindsatser og kontaktoplysnin-

ger på relevante myndigheder og aktører i Østersøre-

gionen og i Bulgarien, Rumænien og Ukraine, så andre

lande kan komme i kontakt med de rette aktører, hvis

man møder ofre for menneskehandel. Alle informationer

er til at finde på https://bsr-trm.com/

Task Forcen har desuden påbegyndt et projekt, som i

udvalgte lande i regionen, herunder Danmark, skal be-

lyse karakteren af menneskehandel til tvangsarbejde og

udfordringer i relation til retsforfølgelse.

CMM afholdte i november 2019 en temadag for po-

liti og anklagere om mindreårige nordafrikanske ofre

for menneskehandel, der er blevet udnyttet til at begå

strafbare handlinger. Oplægsholdere fra Danmark, Sve-

rige, Belgien og Spanien videregav viden og erfaringer

fra efterforskning og retsforfølgelse af bagmænd, der

udnytter børn og unge fra især Marokko. Temadagen

var arrangeret i samarbejde med Rigspolitiets Efter-

forskningscenter og havde til formål at dele viden og

styrke samarbejdet om drenge og unge mænd, der kan

være ofre for menneskehandel.

Redskaber til at formidle viden om menneskehandel

CMM lancerede i efteråret 2019 en ny hjemmeside på

www.cmm.dk for at styrke CMM’s kommunikation og

formidling af aktuel viden om menneskehandel. Udvalgte

tekster på hjemmesiden er oversat til engelsk. På hjem-

mesiden findes et omfattende materialer om menneske-

handel, eksempelvis vejledninger, videoer, e-læring og

guidelines.

CMM udarbejdede i 2019 en oplysningsfolder målrettet

børn og unge potentielle ofre for menneskehandel. Fol-

deren skal uddeles af fagpersoner, der har samtaler med

børn og unge fx i asylsystemet og på sikrede instituti-

oner. Folderen er holdt i et let og enkelt sprog, der be-

skriver tegn på menneskehandel og tilbud til mindreårige

ofre for menneskehandel. Folderen kan findes på CMM’s

hjemmeside www.cmm.dk under ’Materialer’.

Årsrapport, Center mod Menneskehandel

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Projekt ’Nordic Counter Trafficking for Forced

Labour Project’

Det treårige projekt ’Nordic Counter Trafficking for For-

ced Labour Project’ om forebyggelse af menneskehandel

til tvangsarbejde blev afsluttet i efteråret 2019. Nordisk

Ministerråd stod bag projektet, som CMM var projekt-

leder på. Projektets formål var at forebygge menneske-

handel til tvangsarbejde i det private erhvervsliv ved at

styrke den samlede nordiske indsats.

I forbindelse med projektet lancerede CMM i september

2019 ’Undgå skjult tvangsarbejde. Guidelines til virk-

somheder og arbejdsgivere’ om bekæmpelse af men-

neskehandel til tvangsarbejde i det private erhvervsliv.

Guidelines er et oplysnings- og risikostyringsværktøj,

som er udviklet i dialog med en række samarbejdspart-

nere på feltet.

Guidelines blev lanceret i samarbejde med Dansk Initia-

tiv for Etisk Handel. Ved lanceringen deltog bl.a. Nordea,

GLS, Danske Vognmænd, Forsvarsministeriets Materi-

el- og Indkøbsstyrelse, Roskilde Festival, fagforeningen

3F, Fødevarestyrelsen, Københavns Kommune, Aarhus

Kommune og Rigspolitiet.

Guidelines blev endvidere præsenteret ved en konferen-

ce om menneskehandel og virksomheders ansvar i Riga,

som var afholdt af Nordisk Ministerråd og Østersørådet.

Guidelines kan downloades på CMM’s hjemmeside

www.cmm.dk under ’Til virksomheder’.

CMM’s bidrag til Østersørådets ’Round Up Report

2019’

CMM har skrevet artiklen ’Moroccan minors as victims

of human trafficking in Denmark’ om marokkanske dren-

ge og unge mænd, som udnyttes til at begå strafbare

handlinger i Europa. Artiklen fremgår af Østersørådets

Round Up Report 2019, hvor den kan læses i sin fulde

længde på Østersørådets hjemmeside www.cbss.org

Resume af artikel om mindreårige ofre for men-

neskehandel i Østersørådets ’Round up-report’

Udnyttelse af marokkanske drenge og unge

mænd til menneskehandel

Fælles for de marokkanske drenge og unge

mænd, der bliver ofre for menneskehandel, er en

opvækst i fattigdom. De har som regel ingen ud-

dannelse, og de befinder sig i en sårbar og udsat

position uden familie, der kan tage sig af dem. For

at overleve vælger de i en tidlig alder at leve på

gaden. Gadelivet er præget af kriminalitet, vold

og misbrug, og drengene er lette ofre for krimi-

nelle netværk.

Drengene og de unge mænd beskriver, hvordan

de bliver tvunget til at sælge stoffer og fragte

smuglergods ind i Spanien. I Spanien tvinges de til

at sælge euforiserende stoffer, og de bliver træ-

net til at begå tyveri og indbrud. Drengene og de

unge mænds fortællinger stemmer overens med

informationer fra myndigheder i andre europæi-

ske lande, som CMM har været i kontakt med.

Bagmændene benytter sig af forskellige midler til

at kontrollere og fastholde de unge i udnyttelsen,

som truende og voldelig adfærd og seksuelle

overgreb. Bagmændene tilbyder gratis stoffer,

der fungerer som et kontrolmiddel. Drengene og

de unge mænd bliver belønnet af bagmændene

med stoffer, fester eller alkohol, og undertiden

tilbydes endda unge piger som en belønning, når

de unge mænd har haft succes med fx indbrud.

Der er også eksempler på tvungen prostitution

og produktion af pornografisk materiale, som en

måde at straffe ofrene på.

En af de centrale udfordringer i sagerne er, at de

unges ”gadeadfærd” og kriminalitet kan vanske-

liggøre at identificere dem som ofre for menne-

skehandel. Det gør det svært at yde dem bistand

og støtte.

Et styrket samarbejde og udveksling af erfaringer

mellem relevante nationale aktører og på tværs

af Europa kan være en løsning fremadrettet.

Menneskehandel i Danmark 2019

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Indsatser i 2020

Menneskehandelsområdet er i konstant forandring, og

det kan derfor være svært at forudsige, hvad den kom-

mende tid vil bringe. CMM og de øvrige aktører arbejder

målrettet på at tilpasse indsatserne efter de nyeste ten-

denser og udfordringer.

Denne rapport har sat fokus på menneskehandel i Dan-

mark i 2019 ved at dele viden og erfaringer, samt den

nyeste statistik på feltet. Med afsæt i nogle af de ten-

denser, som er beskrevet i rapporten, prioriterer CMM i

2020 blandt andet følgende indsatser:

tencer på feltet. CMM vil udarbejde et notat om god

praksis ved fælles myndighedsaktioner med afsæt i

erfaringer fra samarbejde på området. En tværmini-

steriel arbejdsgruppe analyserer sårbare udenlandske

arbejdstageres forhold i Danmark i løbet af 2020.

•

I 2020 overtager den nye hjemrejsestyrelse forbe-

•

CMM har igangsat et initiativ om bekæmpelse af

redte hjemsendelser af ofre for menneskehandel.

CMM samarbejder med Hjemrejsestyrelsen om at

implementere en ny hjemsendelseskontrakt og etab-

lere nye samarbejdsrelationer i modtagerlande om

reintegration af ofre for menneskehandel.

menneskehandel online, da ofre for menneskehandel

oftere og oftere fortæller om at være rekrutteret,

udnyttet eller truet via eksempelvis ny teknologi og

sociale medier. Initiativet har til formål at opbygge

viden og indgå samarbejde med relevante aktører,

som kan bistå med at forebygge og bekæmpe men-

neskehandel online. CMM etablerer et netværk med

deltagelse af bl.a. særlige enheder inden for politiet,

Skattestyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen samt pri-

vate aktører som PwC, MobilePay og Microsoft.

•

CMM er fortsat opmærksom på problematikken med

•

CMM har fortsat fokus på menneskehandel til

tvangsarbejde og øger i 2020 samarbejdet med

relevante myndigheder, bl.a. Arbejdstilsynet, om at

styrke indsatsen og sikre opkvalificering af kompe-

udenlandske kvinder, der bliver rekrutteret via ægte-

skab, og som udnyttes af deres ægtefæller seksuelt,

økonomisk og til børnefødsler under slaverilignende

forhold. Denne målgruppe kræver højt specialiserede

indkvarteringstilbud og et tæt samarbejde mellem

involverede parter. Gennem undervisning og vi-

dendeling i eksisterende netværk og mødefora om

menneskehandel på tværs af landet vil CMM sikre, at

aktører, som kan komme i kontakt med kvinderne, får

viden om tegn og signaler på menneskehandel, som

knytter sig specifikt til denne målgruppe. Det gælder

eksempelvis krisecentre, kommunale medarbejdere,

bistandsadvokater og myndigheder, der arbejder med

familiesammenføring.

Årsrapport, Center mod Menneskehandel

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Center mod Menneskehandels årsrapport for 2019, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Socialstyrelsen

Edisonsvej 1

5000 Odense C

Tlf.: 72 42 37 00

www.socialstyrelsen.dk

Oktober 2020