Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
Beskæftigelses- og
ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 15. oktober 2021
CVR 10172748
Til Folketingets Ligestillingsudvalg
Der afholdes EPSCO-rådsmøde den 15. oktober 2021 i Luxembourg. Den
foreløbige dagsorden for rådsmødet indeholder fire punkter. Disse punkter
præsenteres i vedlagte samlenotat.
Jeg forelægger punkterne for Folketingets Europaudvalg (FEU) torsdag den 7.
oktober 2021. Alle punkter forelægges udvalget til orientering.
Dagsordenen på rådsmødet ventes at være:
1. Det europæiske semester 2021
- Vedtagelse
2. Fremtiden for det europæiske semester med en fremtrædende rolle for den
Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder
- Politisk debat
3. Arbejdsmiljø en vital del af fremtidens arbejde
- Politisk debat
4. Rådskonklusioner om integration af kønsaspekter (gender budgetting) i EU-
budgettet
- Vedtagelse
Det europæiske semester 2021
29. september 2021
J.nr.
2021 - 6533
Under semesterpunktet skal EPSCO-Rådet vedtage hovedkonklusioner fra
Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen. Hovedkonklusionerne ledsager
komitéernes årlige rapporter, henholdsvis Beskæftigelseskomitéens
beskæftigelsespræstationsrapport og beskæftigelsespræstationsmonitor og
Socialkomitéens rapport om udviklingen af sociale forhold i EU. Derudover skal
Rådet godkende, at EU’s beskæftigelsesretningslinjer fra 2020 videreføres.
Fremtiden for det europæiske semester med en fremtrædende rolle for
den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder
Forud for det europæiske semesters næste årshjul har det slovenske formandskab
taget initiativ til en drøftelse af fremtiden for semestret. Den politiske debat ventes
bl.a. at fokusere på EPSCO-rådets rolle og monitoreringen af arbejdet med at
fremme principperne i den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder, herunder
gennem den sociale resultattavle (”social scoreboard”).
Arbejdsmiljø en vital del af fremtidens arbejde
Med den politiske debat ønsker formandskabet at sætte fokus på fremtidens
udfordringer på arbejdsmiljøområdet. Debatten ventes at tage udgangspunkt i