LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 110: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 110
Offentligt

NOTAT: Analyse af sårbare udenlandske

arbejdstagere på det danske

arbejdsmarked

Resultater fra litteraturstudie og Delphi-undersøgelse

om udbredelse, udfordringer og løsninger for sårbare

udlændinge i Danmark

Jeppe Lykke Møller

Anne Helene Garde

Jeppe Z Ajslev

Ika Elisabeth Nimb

Heidi Vendelbo Eichhorn Andersen

Rebecca Lohmann-Devantier

Henriette Bjørn Nielsen

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2020

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 110: Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for ligestilling

NFA-notat

Titel

Undertitel

Forfattere

NOTAT om sårbarhed blandt udenlandske arbejdstagere i Danmark

Resultater fra litteraturstudie og Delphi-undersøgelse om udbredelse,

udfordringer og løsninger for sårbare udlændinge i Danmark.

Jeppe Lykke Møller

Anne Helene Garde

Jeppe Z Ajslev

Ika Elisabeth Nimb

Heidi Vendelbo Eichhorn Andersen

Rebecca Lohmann-Devantier

Henriette Bjørn Nielsen

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

22. december 2020

Udarbejdet for beskæftigelsesministeriet

nfa.dk

Udgiver(e)

Udgivet

Finansiel støtte

Internetudgave

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

Tlf.: 39165200

Fax: 39165201

e-post: [email protected]

Hjemmeside:

nfa.dk

Forord

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) bidrager til den

tværministerielle arbejdsgruppe med en analyse af eksisterende viden om

problemstillingen om sårbare udenlandske arbejdstagere på det danske arbejdsmarked,

herunder omfanget og udviklingen heri samt deres arbejdsvilkår og eventuelle

konsekvenser for målgruppe og arbejdsmarked.

Analysen består af to dele:

En gennemgang af den forskningsbaserede viden på området

En Delphi-baseret spørgeskemaundersøgelse blandt relevante forskere

Analysens to dele blev afleveret henholdsvis d. 5. november og d. 22. december 2020,

men er her blevet samlet i et notat for at skabe større overskuelighed. Analysernes

pointer er ikke blevet ændret, og der er alene foretaget redaktionelle ændringer.

Del 1 kortlægger dansk samt særligt relevant nordisk forskningslitteratur om sårbare

udlændinge på det danske (og nordiske) arbejdsmarked. Her beskrives hovedfund i

litteraturen omkring målgruppens udbredelse, fordeling på arbejdsområder,

konsekvenser ved sårbarhed og anbefalinger til initiativer og regulering, der, i

litteraturen, vurderes at kunne bidrage til at mindske sårbarheden blandt udlændinge i

Danmark.

Del 2 præsenterer resultater fra en Delphi-undersøgelse, hvor en række bidrag fra

forskere inden for feltet omkring målgruppens udbredelse og udfordringer samt

anbefalinger til indsatser, præsenteres.

’Sårbare udenlandske arbejdstagere på det danske arbejdsmarked’ defineres som

udlændinge, der forsørger sig ved arbejde eller arbejdslignende forhold, og hvor

arbejdsvilkårene ikke blot er udsatte eller behandles dårligt i forhold til medarbejdere i

almindelige ansættelser, men hvor arbejdsvilkårene er direkte ulovlige og/eller, baseret

på udnyttelse, vanskeligt gennemskuelige og/eller hvor der er tale om grader af ufrihed

som f.eks. gæld, pression, menneskehandel eller betingede boligforhold, der gør det

særligt vanskeligt at skifte arbejde. Analysen anvender Center Mod Menneskehandels

definitioner på sårbarhed, hvor kategori A og B er frit og friere arbejde, mens kategori C,

D og E, som notatet fokuserer på, beskriver sårbart arbejde. Modellen ses i bilag 1.

Indhold

Forord ........................................................................................................... 3

Indhold ......................................................................................................... 4

Del 1: Hovedfund og anbefalinger fra forskningslitteratur om sårbarhed

blandt udenlandske arbejdstagere på det danske (og nordiske)

arbejdsmarked .............................................................................................. 5

Hovedfund .................................................................................................. 5

Arbejdsområder ....................................................................................... 5

Udbredelse .............................................................................................. 6

Årsager ................................................................................................... 7

Konsekvenser .......................................................................................... 8

Anbefalinger ............................................................................................ 9

Kort om fremgangsmåden ........................................................................10

Perspektivering ...........................................................................................11

Mulige fremtidige analyser og forskning baseret på litteraturgennemgangen ..11

Definitionen af sårbarhed .........................................................................12

Del 2: Resultater fra Delphi-undersøgelse om sårbarhed blandt udenlandske

arbejdstagere på det danske arbejdsmarked .............................................. 13

Metodens formål .........................................................................................13

Deltagerne .................................................................................................13

Resultater af Delphi .....................................................................................14

Spørgsmål 1a: Forskningsmæssig tilknytning til arbejdsområderne ...............15

Spørgsmål 1b: Udbredelse .......................................................................16

Spørgsmål 2a: Udviklingen fordelt på arbejdsområder .................................18

Spørgsmål 2b: Årsager og forventninger til udviklingen ...............................19

Spørgsmål 3: Udfordringer .......................................................................20

Spørgsmål 4. Virksomheder og privatpersoner der ansætter sårbare udlændinge

............................................................................................................24

Spørgsmål 5a: Vurdering af rådgivning, vejledning og bistand ......................25

Spørgsmål 5b: Forslag til rådgivning, vejledning og bistand..........................26

Spørgsmål 6: Tiltag .................................................................................27

Delphi-undersøgelsens fremgangsmåde .........................................................30

Tre runder ..............................................................................................31

Bearbejdning af data ...............................................................................31

Bilag ........................................................................................................... 32

Del 1: Hovedfund og anbefalinger fra

forskningslitteratur om sårbarhed blandt

udenlandske arbejdstagere på det danske

(og nordiske) arbejdsmarked

Hovedfund

Notatet bygger på 40 artikler, rapporter og forskningsnotater. Disse er blevet vurderet

som særligt relevante (score på mindst 11 ud af 12, se bilag 1) for emnet. De er blevet

gennemlæst, og hovedfund, metoder, arbejdsområde, målgruppe, anbefalinger mv. er

opsummeret nedenfor.

Af de 40 kilder handler 29 om det danske arbejdsmarked. 15 kilder handler ikke om det

’normale’ arbejdsmarked, men beskriver f.eks. tiggere, au pairs og sexarbejdere.

Hovedpointer fra disse studier er kun taget med i det omfang, at de siger noget

tværgående om sårbare udlændinge på arbejdsmarkedet.

Yderligere fem kilder, som ud fra abstract og titel, blev vurderet som højt relevante,

kunne ikke nå at blive fremskaffet inden deadline, og de er derfor ikke medtaget i

analysen. Endelig er der 14 kilder blev vurderet potentielt relevante (sårbare udlændinge

på det nordiske arbejdsmarked), men blev nedprioriteret qua tidsrammen.

I det følgende gennemgås hovedfund på tværs af arbejdsområder. Konklusioner og

anbefalinger for de enkelte arbejdsområder gennemgås i bilag 5, ligesom de kan læses

for hver enkelt kilde i bilag 2. Da nogle af kilderne dækker flere arbejdsområder, vil

nogle af konklusionerne og anbefalingerne gå igen.

Arbejdsområder

De hyppigst studerede arbejdsområder i de gennemgåede artikler er, rengøring, byggeri,

au pairs, landbrug og sundhedssektor. Selvom arbejdsområderne au pairs, sexarbejde og

tiggeri mv. er uden for det ’normale arbejdsmarked’, er de taget med i dette notat, fordi

udfordringer med sårbarhed synes udtalte i litteraturen, og deres visse af deres

udfordringer og mulige løsninger kan generaliseres til andre grupper.

Ordet ’arbejdsområde’ anvendes frem for branche, da flere f.eks. sexarbejdere,

flaskesamlere, au pairs mv. ikke arbejder i en traditionel branche.

Tabellen neden for viser, i hvilket omfang de enkelte arbejdsområder, typer af sårbarhed

og lande er dækket i den fundne litteratur

Arbejdsområde

Rengøring

Byggeri

Au Pair

Landbrug

Sundhedssektoren

Hotel og Restauration

Husholdning

Service (herunder kunderettet

service)

Sexarbejde

Fiskeindustri

Flaskesamling/tiggeri/hjemløseblad

Industri

Godstransport

Sexarbejde

Bærplukker

Platformsarbejde (deleøkonomi),

herunder Uber dvs. persontransport

Handel

Information og Kommunikation

Pakhus

Avisbud

Nævnt i

litteraturen

Målgruppe

C, D/(E)

C, D

C/D, D, E

C, D (E)

Noter

C, D, (E)

Hotel er kort nævnt, ikke

I dybden

Sammenlignes med Au

Pair

Kort nævnt, ikke I

dybden. De to er fra

samme empiri, men to

artikler

Kort nævnt, ikke I

dybden. De to er samme

empiri, men to artikler

D, E

D/E, E

Kort nævnt, ikke I

dybden

Kort nævnt, ikke I

dybden

Kun fundet i Sverige

Tabel 1. Overblik over de arbejdsområder, der er nævnt i litteraturen. Når der for nogle ikke fremgår målgruppe,

skyldes det, at ikke alle nævnte brancher undersøges i litteraturen. Litteraturen nævner til tider blot hvilke brancher

sårbare udenlandske

I optællingen af målgruppen fremgår henholdsvis C, D, E, / og (). Står et bogstav i

parentes, betyder det, at tildelingen af målgruppe er behæftet med en vis usikkerhed, da

der eksempelvis ikke er foretaget menneskehandel, men at der er indikationer, der

indgår i definitionen af menneskehandel. En skråstreg betyder, at den berørte

arbejdstagere passer ind i begge kategorier.

Udbredelse

De gennemgåede kilder beskriver ikke udbredelsen af sårbare udlændinge i form af tal

eller andele, men der synes at være en gennemgående vurdering af, at udfordringen

med sårbarhed blandt udlændinge på arbejdsmarkedet er stigende. Blandt andet som

følge af udvidelsen i EU. I det følgende er der gennemgået de få steder, hvor udbredelse

er beskrevet.

•

Flere udlændinge på arbejdsmarkedet.

Fordobling af antallet i migranter der ansættes

i perioden 2008 og frem til 2013 (Refslund 2016)

Arbejde uden kontrakt.

Det rapporteres af flere, at det er udbredt for udlændinge at

arbejde uden kontrakt, f.eks. i byggebranchen og landbrug (Stenum 2011,

Petersen, Pedersen & Baarts 2012, Thomsen 2012)

Studerendes arbejde.

En tredjedel af østeuropæiske studerende arbejder inden for

hotel og restauration (35%) (Sheuer 2017)

Årsager

Der beskrives en lang række forhold, der skaber muligheden for migrationen og

udførelsen af sårbart arbejde. Dette gælder regulering, økonomiske interesser samt

formidlingen af sårbare jobs. Kilderne kommer blandt andet ind på følgende forhold:

•

Økonomiske incitamenter fra virksomheder.

Udgifter til løn og arbejdsvilkår synes at

være den dominerende årsag til ansættelse af sårbare udlændinge. (Refslund

2016)

•

Økonomiske incitamenter fra udlændinge.

De nordiske lønforhold giver incitament

for migration. Også selvom arbejdsvilkår er ringe. (Petersen, Pedersen & Baarts

2012, Vuolajärvi 2019)

•

Manglende kvalificeret arbejdskraft.

Brancher som sundhedssektoren (især i Norge)

og byggebranchen mangler kvalificeret arbejdskraft, hvor det indre marked

muliggør effektiv migration (Petersen, Pedersen & Baarts 2012)

•

Mellemmænd og bureauer.

I mange tilfælde er der personer og virksomheder, der

lever af at formidle arbejde til udlændinge. I de fleste tilfælde er det helt lovligt,

men der er eksempler på udnyttelse af især rumænske flaskesamlere og tiggere.

Fælles er, at der er en industri omkring denne formidling, som gør migrationen

meget effektiv (Knutsen, Fangen & �½abko 2020, Petersen, Pedersen & Baarts

2012)

•

Ingen lov om mindsteløn.

Den manglende mindsteløn uden for

overenskomstdækkede områder på de nordiske arbejdsmarkeder muliggør, at

man kan arbejde til meget lav løn (Oppegaard, Ilsøe, Jesnes, Rolandsson &

Saloniemi 2019)

•

Huller i lovgivning.

Der rapporteres om smuthuller i lovgivningen, hvor f.eks.

godstransportloven muliggør transport via mindre køretøjer uden krav om

danske vognmænd. Au pair-ordningen nævnes som et andet eksempel på,

hvordan migranter opnår mulighed for, ulovligt, at tjene penge ved siden af

deres pligter for værtsfamilien (Refslund & Thörnquist 2016, Straiton, Heloise,

Ledesma & Donnelly 2017, Stenum 2008)

•

Værdikæder.

Det er udbredt at anvende outsourcing og underleverandører, som

ikke er omfattet af overenskomst. Det er også her, at arbejdsvilkårene er

forringede, og de sårbare udlændinge ansættes, hvorved de falder uden for

virksomhedernes opmærksomhed (Refslund & Thornquist 2016)

•

Platformsøkonomi.

De nye digitale platforme til at fordele arbejde til individer

medvirker til lettere formidling af jobs uden sikkerhedsnet, mindsteløn mv. Der

dokumenteres større usikkerhed og fastlåsthed blandt arbejdere på disse

platforme, ligesom udlændinge i højere grad end andre tager arbejde gennem

•

dem (Ilsøe & Larsen 2020, Oppegaard, Ilsøe, Jesnes, Rolandsson & Saloniemi

2019)

Uformel formidling.

Formidlingen af jobs sker primært via netværk uden for de

regulerede arbejdspladser, blandt andet fordi målgruppen ikke har

arbejdstilladelse og derfor ikke kan få ordinært arbejde. Somme tider er det

bagmænd, der tjener penge på formidlingen, andre gange er det via andre

sårbare, at jobbene formidles (Ravnbøl 2015)

Siveeffekt.

Der rapporteres om, at migranter fra EU starter med at arbejde under

ordnede forhold, men efterhånden skubbes ud i mere udsatte og ulovlige

arbejdsforhold, fordi de ikke kan finde arbejde (Thomsen 2012, Friberg, Arnholtz,

Eldring, Hansen & Thorarins 2013)

Sikkerhedsopfattelse.

Migrantarbejderne udviser en anden forståelse og adfærd ift.

sikkerhed, som både skyldes deres uddannelsesmæssige og kulturelle baggrund

såvel som en kortsigtet orientering om at tjene flest muligt penge på kortest

mulig tid (Petersen, Pedersen & Baarts, 2012)

•

Arbejdsgivere ikke deres ansvar bevidst.

Forskerne peger på, at arbejdsgivere i

toppen af værdikæden ikke tager ansvar for arbejdsvilkår blandt arbejdstagerne

hos deres leverandører. Dette kan skyldes både uvidenhed pga. lange

værdikæder og ønsket om at maksimere profit (Petersen, Pedersen & Baarts,

2012, Refslund & Thornquist 2016)

Ulige magtforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Langt de fleste kilder

beskriver, at målgruppen er underlagt et meget ulige magtforhold til deres

arbejdsgiver eller mellemmand/vikarbureau, hvilket får dem til at acceptere

urimelige vilkår og udsætte sig selv for fare (Simkunas & Thomsen 2018,

Petersen, Pedersen & Baarts 2012, Spanger & Hvalkof 2020, Knutsen, Fangen &

�½abko 2020, Korsby 2010)

Arbejdsgivere modarbejder kontakt med målgruppen.

Der peges på, at arbejdsgivere

aktivt modarbejder eksempelsvis fagforeningers mulighed for at tage kontakt

med sårbare udlændinge (Refslund 2018)

Negativt syn på udlændinge.

Det påpeges, at et generelt negativt syn på

udlændinge i de nordiske lande er med til at legitimere udnyttelsen af

udlændinge på arbejdsmarkedet (Eriksson, Tollefsen & Lundgren, 2019)

Konsekvenser

Artiklerne beskriver generelt, at sårbarheden har store konsekvenser for de udlændinge,

der er berørt.

•

Social dumping.

Ansættelse sårbare udlændinge til lavere løn og ringere

arbejdsvilkår presser andre arbejdstagere til at acceptere forringede vilkår.

(Refslund 2016)

•

Lav løn.

De sårbare udlændinge arbejder til en meget lav løn. Der rapporteres

blandt andet om 10 timers arbejde til 250 kr., ligesom arbejdsgivere

underrapporterer antallet af timer, eksempelvis østeuropæiske studerende

arbejder, så deres reelle løn er lavere (Ravnbøl 2015, Scheuer 2017)

•

Vold, krænkelser og trusler.

De sårbare målgrupper rapporterer om at blive udsat

for vold overfald og trusler. (Scheuer 2017)

•

Deskilling.

De udenlandske arbejdstagere får typisk opgaver, der kræver færre

kompetencer, end de har, eller gives mindre attraktive opgaver end deres

kolleger fra værtslandet eller andre nationaliteter, som er kulturelt tættere på

værtslandet. (Knutsen, Fangen & �½abko 2020, Straiton, Ledesma & Donnelly

2017)

Kontrakter uden timetal.

Såkaldte zero-hour kontrakter, hvor arbejderen ikke er

garanteret en ugentligt minimum antal timer synes udbredt i

restaurationsbranchen (Scheuer 2017)

Farligt arbejde.

Forskningen viser, at sårbarheden gør målgruppen villig til at

arbejde under vilkår, der er arbejdsmiljømæssigt ulovlige. F.eks. ved at arbejde

uden påkrævet sikkerhedsudstyr eller for længe og uden pauser. Dette sker både

gennem direkte pres fra arbejdsgiver eller gennem uformel accept af forringede

vilkår pga. manglende viden, frygt eller ønske om at tjene penge. (Petersen,

Pedersen & Baarts 2012, Thomsen 2012, Friberg, Arnholtz, Eldring, Hansen &

Thorarins 2013)

Manglende forsikring.

Mange arbejder sort, uden kontrakt eller som

soloselvstændige, hvilket betyder, at de ikke er dækket af virksomhedens

forsikringer ved uheld. (Petersen, Pedersen & Baarts 2012, Mešić & Woolfson

2015)

Paradokset i hjælp.

Flere kilder beskriver paradokset i, at når de sårbare

udlændinge tager imod myndigheders hjælp, risikerer de at miste deres

mulighed for at blive i landet, fordi de er her ulovligt, eller fordi deres ophold er

betinget af arbejdsgiveren. (Spanger 2011)

Vanskeligt at få kontakt til målgruppen.

Artiklerne beskriver, hvordan det er en

udfordring for både myndigheder, fagforeninger og forskere at få kontakt til

målgrupperne for at hjælpe dem og forske i deres forhold. (Refslund 2018,

Eriksson, Tollefsen & Lundgren 2019)

Uklare arbejdsvilkår i platformsarbejde.

Algoritmer styrer arbejdets udførelse,

prissætning og fordeling, hvilket er vanskeligt for den enkelte arbejder at

gennemskue. Arbejderne rapporterer, at de arbejder mange timer om måneden

på platformene. (Oppegaard, Ilsøe, Jesnes, Rolandsson & Saloniemi, 2019)

Platformøkonomi muliggør sort arbejde.

Det rapporteres, at virksomheder og

arbejdere ikke betaler skat af arbejdet. (Oppegaard, Ilsøe, Jesnes, Rolandsson &

Saloniemi 2019)

Anbefalinger

Litteraturen kommer med følgende anbefalinger for at imødekomme udfordringerne

med sårbarhed blandt udlændinge på det danske (og nordiske) arbejdsmarked. Disse

anbefalinger er efter en umiddelbar vurdering gældende på tværs af arbejdsmarkedet,

men denne vurdering er, ligesom effekten af anbefalingerne, ikke altid afprøvet af

fagfæller og må derfor ses som inspiration. Anbefalinger på arbejdsområde-niveau og i

den enkelte kilde kan findes i henholdsvis bilag 5 og 2.

•

Overenskomst modvirker sårbart arbejde og siveeffekt.

Investering af ressourcer,

herunder især tid, varige kollektive overenskomstordninger, tilstedeværelse samt

repræsentation på arbejdspladserne kan forbedre organisering af arbejdere.

(Refslund, 2018)

•

Ændring af migrantarbejdernes sikkerhedsopfattelse - der skal gennem

instruktion og undervisning gøres op med migranternes kortsigtede orientering

om at tjene flest muligt penge på kortest mulig tid. (Petersen, Pedersen & Baarts,

2012)

Ansvarlighed blandt arbejdsgivere.

Det anbefales, at arbejdsgiverne i højere grad

påtager sig lederskab og være sig de arbejdsmiljømæssige og lovpligtige

forpligtelser bevidste ved ansættelse og beskæftigelse af migrantarbejdere.

(Petersen, Pedersen & Baarts, 2012)

Interkulturel orientering.

Forfatterne peger på, at der arbejdes for at skabe en

positiv indstilling til migrantarbejdere – og en positiv indstilling fra

migrantarbejderne til danskerne – da negative indstillinger er en væsentlig for

sikkerhedsarbejdet. (Petersen, Pedersen & Baarts, 2012)

Det hele menneske.

Det anbefales at se ud over positionerne som ’offer’ og/eller

’kriminel’, og se de sårbare migranter som en person med ressourcer og valg.

(Spanger & Hvalkof 2020)

Kort om fremgangsmåden

Der er anvendt videnskabelige metoder til søgning af litteratur, herunder søgning i

videnskabelige databaser med relevante søgestrenge, gennemgang af funden litteratur

på titelniveau, systematisk eksklusion og vurdering af relevans af litteratur ud fra

prædefinerede kriterier. Grundet den tidsmæssige ramme er læsningen og behandlingen

af litteraturen mindre omfattende rent metodisk, end man ville gøre i en litteraturanalyse

efter forskningsmæssige forskrifter. Notatet skal derfor primært ses som en fagligt

baseret kortlægning af den eksisterende forskningsbaserede viden frem for et egentlig

fagfællebedømt litteraturstudie.

Den gennemgåede litteratur er fundet ved først at foretage en grundig litteratursøgning i

to videnskabelige databaser (PubMed og Web of Science) ud fra en række søgetermer,

der skulle være brede nok til at få al relevant litteratur, men som samtidig skulle give os

et antal kilder, vi kunne nå at bearbejde (se bilag 1). Denne litteratur er derefter først

blevet screenet for åbenlys relevans for derefter at blive prioriteret ud fra

relevanskriterierne målgruppe (sårbare udlændinge) og arbejdsmarked (dansk eller

nordisk).

Ud over databasesøgningen, gennemførte vi en såkaldt ’snowballing’ på litteraturen ud

fra den litteratur, vi i vores indledende hyppigt stødte på. Metoden går ud på, at man

læser litteraturliste på denne centrale litteratur og derigennem finder yderligere relevant

litteratur. I arbejdet med litteratursnowballingen identificerede vi samtidig centrale

danske forskere inden for feltet, som vi dels inviterede med til vores Delphi-

undersøgelse. Dels gennemgik vi disse forfatteres litteratur for at finde ny litteratur.

933 i alt kilder blev fundet ved søgning i de to databaser. Af disse kom 213 fra søgning i

PubMed og 720 fra søgning i WoS. 202 kilder blev fundet ved litteratursnowballing og

yderligere 202 kilder blev fundet ved forfattergennemgangen. I alt 1337 kilder er således

fundet ved den systematiske litteratursøgning.

Mange af disse kilder blev frasorteret, fordi de var dubletter eller var åbenlys uden for

analysens fokus, mens enkelte kilder blev tilføjet, når de fremkom under læsningen af

litteraturen. I alt 461 kilder blev vurderet helt eller delvist relevante i screeningen og blev

derfor relevansvurderet.

Af disse umiddelbart relevante kilder kunne der ikke fås adgang til 58 kilder inden for

analysens tidsperiode, mens 143 efter nærmere evaluering af abstrakt og tekst blev

vurderet at være uden for analysens fokus, fordi de f.eks. viste sig ikke at være relevante

eller var rent teoretiske. Disse ekskluderede kilder er angivet i bilag 4.

Af de tilbageværende 260 relevante kilder fik 34 tildelt den højeste relevansscore (sårbare

udlændinge på det danske arbejdsmarked), mens 25 kilder fik den næsthøjeste score

(sårbare udlændinge på det nordiske arbejdsmarked). 45 af disse kilder (herunder alle

om det danske arbejdsmarked) er omfattet af litteraturgennemgangen. Undervejs i

læsning af litteraturen blev fem af disse kilder vurderet uden for gennemgangens fokus

– f.eks. fordi de ikke beskriver arbejdstagerforhold. Den inkluderede litteratur, inkl. disse

fem kilder, kan ses i bilag 3.

Den mest relevante litteratur er blevet læst og opsummeret i bilag 2 og danner grundlag

for hovedfund og anbefalinger i notatet og bilag 5.

Undervejs er litteratur blevet tilføjet, når særligt relevant litteratur blev nævnt, mens

anden litteratur er frasorteret pga. manglende relevans eller tilgængelighed. I alt 263

kilder indgår i listen over inkluderet litteratur. De anvendte metoder, herunder

afgrænsninger og definition af målgruppen, er uddybende beskrevet i bilag 1.

Perspektivering

Kort opsummeret peger den mindre relevante litteratur på blandt andre følgende

muligheder for videre analyser:

•

Migrationsmønstre (DK, Skandinavien, Nordeuropa, EU)

•

Udvikling i arbejdsvilkår som følge af migration fordelt på brancher og

befolkningsgrupper (EU)

•

Effekter af udsathed/sårbarhed generelt (arbejdsløshed, fattigdom, helbred, børn

etc.)

•

Effekter af at være udlænding (arbejdsløshed, fattigdom, psykisk/fysisk helbred,

børn, diskrimination, adgang til velfærdsydelser etc.)

•

Udlændinges arbejdsmarkedstilknytning og dennes påvirkning af forskellige

faktorer såsom ydelser, beskæftigelsespolitik mv.

•

Udfordringer med racediskrimination på arbejdsmarkedet

•

Sammenligning mellem strategier for arbejdsmarkedsintegration mellem lande

(fagbevægelse, politikker mv.)

Mulige fremtidige analyser og forskning baseret på

litteraturgennemgangen

Litteraturgennemgangen viser, at der mulighed for at forbedre vidensgrundlaget om

sårbare udenlandske arbejdstagere. Man kunne eksempelvis gennemføre følgende

analyser og forskning.

•

Styrket dataproduktion. Målgruppen er vanskelig at finde i databaser. Det kunne

styrke det fremtidige forebyggelsesarbejde og forskning i målgruppen, hvis man

etablere en strategi for opsporing af målgruppen. F.eks. gennem samarbejde med

Danmarks Statistik, myndigheder, NGOer og forskere, som kan anvende særlige

metoder til opsporing af vanskeligt tilgængelige målgrupper (se f.eks. Friberg og

Tyldum 2019).

Sammenhænge mellem arbejdsmarkedspolitikker og sårbarhed. Der mangler

viden om, hvordan nationale arbejdsmarkedspolitikker påvirker graden af

sårbarhed. Man kunne f.eks. sammenligne disse forhold mellem lande.

Definitionen af sårbarhed

Arbejdet med litteraturstudiet og Delphi-undersøgelsen har vist, at den anvendte

definition af sårbarhed, som er udviklet af Center Mod Menneskehandel, er velegnet.

Det har dog også vist sig at være udfordrende at kategorisere litteraturen, da grænsen

mellem kategorierne er vanskelig at identificere entydigt. En decideret svaghed ved

modellen er, at der under kategori C beskrives, at målgruppen er kendetegnet ved brud

på arbejdsloven. Dette er en noget uklar beskrivelse, da der ikke er en sådan lov i

Danmark.

Det foreslås, at modellen videreudvikles, så dens relevant styrkes, og så de klarere

definitioner kan bruges i fremtidig forskning og regulering.

Del 2: Resultater fra Delphi-undersøgelse

om sårbarhed blandt udenlandske

arbejdstagere på det danske

arbejdsmarked

Metodens formål

En Delphi-undersøgelse går ud på at afdække viden om områder, hvor data er

vanskeligt tilgængeligt, ved at spørge relevante eksperter. Formålet med denne Delphi-

undersøgelse er at afdække en række forhold om målgruppen sårbare udlændinge på

det danske arbejdsmarked ved at spørge forskere, der beskæftiger sig med området i

større eller mindre omfang.

Analysen søger at afdække:

•

Målgruppens udbredelse fordelt på brancher/arbejdsområder

•

Om målgruppen er voksende eller aftagende fordelt på arbejdsområder

•

Årsager til sårbarheden

•

Karakterisering af de virksomheder/privatpersoner der benytter sig af denne

form for arbejdskraft

•

Forslag til tilbud og tiltag der kan modvirke sårbarhed i målgruppen

I det følgende beskrives deltagerne, resultaterne samt den anvendte metode.

Deltagerne

I forbindelse med litteratursøgningen (se Del 1) blev der identificeret 58 forskere, der

kunne være relevante deltagere i en Delphi-undersøgelse om analysens emne. Forskerne

blev alle forsøgt inviteret til at deltage i undersøgelsen. I løbet af Delphi-undersøgelsens

tre runder varierede det, hvor mange forskere der deltog. Af 58 mulige deltagere

ønskede 23 ikke at deltage i undersøgelsen, enten fordi ikke forskede i målgruppen, eller

fordi de ikke havde tid. En enkelt forsker deltog ikke på grund af manglende

kontaktoplysninger.

Femogtredive forskere modtog første spørgeskema (bilag 6). Af disse returnerede 21

skemaet (60 %), mens fem meddelte, at de ikke kunne nå at udfylde det. Ni svarede ikke

på første runde inden deadline. Tre forskere meldte fra til resten af undersøgelsen.

Anden runde af spørgeskemaundersøgelsen (bilag 7) blev sendt ud til de 32 deltagere,

der ikke havde meldt fra. Sytten forskere (53 %) returnerede et udfyldt skema for anden

runde. Syv meddelte, at de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen længere, mens otte

ikke svarede.

Skemaet for tredje runde (bilag 8) blev sendt ud til de resterende 25 deltagere. Hvis der

var mistanke om misforståelser ud fra deres tidligere besvarelser, blev forskerne gjort

opmærksomme på dette i invitationen. Atten (72 %) deltagere svarede i denne runde og

indgår i analysen. De fleste af deltagerne i tredje runde har svaret på alle tre

spørgeskemaer, mens enkelte kun har svaret på en eller to runder.

Det var forventet, at der ville være et frafald i løbet af undersøgelsen. Det vurderes, at

den største årsag til frafald i rekrutteringen skyldtes, at forskerne ikke så sig i

målgruppen. Derfor har deres manglende deltagelse sandsynligvis ikke forringet

undersøgelsens kvalitet betydeligt.

Det er vanskeligere at vurdere årsagerne til frafald i undersøgelsens tre runder, men et

samlet frafald på 17 deltagere ud af 35 (49 %) er forholdsvist lavt for denne type

undersøgelser, hvor deltagerne ikke har anden motivation for at deltage end deres

interesse i at bidrage med anonym viden.

En svarprocent på hhv. 60, 53 og 72% og besvarelser fra 18 personer i den sidste runde

må betegnes som særdeles tilfredsstillende i denne type undersøgelser, da der er tale om

en ganske intensiv undersøgelse med korte svarfrister og tidsrum mellem runderne,

ligesom spørgeskemaerne har været tidsskrævende at besvare.

Resultater af Delphi

I det følgende præsenteres de 18 deltageres svar fra tredje runde af Delphi-

undersøgelsen. I afsnittet ’Delphi-undersøgelsens fremgangsmåde’ vises, hvordan

spørgeskemaet for første runde (bilag 6), anden runde (bilag 7) er blevet udarbejdet, og

hvordan disse spørgsmål er gentaget og formidlet i tredje runde (bilag 8).

For en generel gennemgang af analysens begreber og fremgangsmåde henvises desuden

til Del 1.

Ud over spørgsmålene, der er beskrevet i det følgende, har deltagerne haft mulighed for

at kommentere undervejs i spørgeskemaerne. Foruden forslag til nye spørgsmål og

forklaringer til besvarelser, har der været en gennemgående kritik af, at det er vanskeligt

at svare på spørgsmålene. Dels er det vanskeligt at sætte procenter på udbredelse (se

nedenfor), og dels har det været svært at besvare generelle spørgsmål om årsager,

udfordringer, virksomheder/privatpersoner, tilbud og tiltag, fordi svarene for nogle

spørgsmål vil afhænge af arbejdsområde og målgruppens grad af sårbarhed. Selvom

kritikken var begrundet, blev det valgt ikke at dele spørgsmålene op i

sårbarhedskategori og/eller arbejdsområde, fordi spørgeskemaet allerede var langt, og

fordi undersøgelsens tidsplan ikke tillod det. Undersøgelsens metodiske valg og fravalg

betyder dog ikke, at årsager, vilkår og løsninger ikke er relevant at undersøge for de

specifikke målgrupper. Besvarelserne i dette spørgeskema vil dog ikke rumme alle de

facetter og nuancer, der gælder for en given målgruppe/arbejdsområde.

Der var desuden i spørgeskemaet en generel enighed i, at der mangler data om

målgruppen og ikke mindst et ønske om mere samarbejde på tværs af forskningsmiljøer

og andre vidensinstitutioner på området.

Spørgsmål 1a: Forskningsmæssig tilknytning til

arbejdsområderne

I dette spørgsmål blev deltagerne blev bedt om at svare på, i hvilken grad de anså de

forskelige arbejdsområder og arbejdsmarkedet som helhed som deres forskningsfelt.

Som svarene i figur 1 neden for viser, var der for de fleste arbejdsområder tale om, at

hovedparten af forskerne i mindre grad, i ringe grad eller slet ikke anså de enkelte

arbejdsområder som værende inden for deres forskningsfelt.

Det er ikke bemærkelsesværdigt, at deltagerne generelt vurderer deres tilknytning til

arbejdsområderne som værende lav, om end det ville styrke undersøgelsens styrke, hvis

flere havde høj tilknytning til flere arbejdsområder. Sårsagen skal sandsynligvis findes i,

at forskerne typisk specialiserede i et enkelt område eller arbejdsmarkedet som helhed,

ligesom der er tale om en målgruppe, der er forsket forholdsvist lidt i.

Besvarelserne i figur 1 viser, hvilke arbejdsområder, der er flest, der forsker i, og hvilke

der forskes mindre i. Fordelingen kan bruges til at sige noget om, hvilke svar i spørgsmål

1b og 2a, der må forventes at være størst usikkerhed omkring.

Besvarelserne af spørgsmål 1a anvendes derfor til at vægte besvarelserne i spørgsmål 1b

og 2a. Denne vægtning er beskrevet i afsnittet ’Bearbejdning af data’. I afsnittet

diskuteres også, hvorfor der ikke anvendes vægtning af de øvrige spørgsmål.

Deltagernes tilknytning til arbejdsområder (n=12-16)

Sexarbejde

Lagerarbejde

Fiskeri

Persontransport (taxa, bus mv.)

Husarbejde og børnepasning (inkl. au pairs)

Søfarende (skibstransport mv. under dansk lovgivning)

IT-branchen

Vejtransport (lastbilchauffører)

Detailhandel (butik-/kassemedarbejder)

Bud/kurer (f.eks. cykelbude, vareudbringning, post mv.)

Rengøring i private hjem (ikke au pairs)

Rengøring på hoteller

Diverse småjobs (tiggeri, flaskesamlere, magasinsælgere)

Industri (fabrikker mv.)

Rengøring i virksomheder

Restauration (servering, opvask)

Byggeri

Den grønne sektor (landbrug, gartneri, minkavl, skovning,

beskæring, plukning)

Arbejdsmarkedet som helhed

I høj grad

I nogen grad

13%

7% 7% 7%

29%

33%

20%

36%

25%

27%

13%

15%

14%

31%

27%

31%

36%

21%

29%

20%

21%

20%

36%

20%

42%

13%

29%

14%

20%

14%

13%

31%

53%

50%

40%

43%

40%

25%

93%

69%

67%

54%

50%

57%

53%

43%

53%

42%

7% 7%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

I ringe grad

Slet ikke

I mindre grad

Figur 1. Deltagerne blev stillet følgende spørgsmål: ”I hvor høj grad, er sårbare udlændinge i det givne arbejdsområde

inden for dit forskningsfelt?” Figuren viser svarfordelingen. Forskningsfelterne med størst gennemsnitlig tilknytning er

nederst.

Spørgsmål 1b: Udbredelse

Deltagerne blev bedt om at forholde sig til udbredelsen af sårbare udlændinge på det

danske arbejdsmarked inden for de forskellige arbejdsområder (brancher) og på

arbejdsmarkedet som helhed. I første runde bad vi desuden deltagerne foreslå relevante

arbejdsområder, som så blev tilføjet i anden runde og gentaget i tredje runde.

Nedenfor vises deltagernes vurdering af udbredelse inden for arbejdsområder sorteret

efter højest samlede forekomst. Gennemsnittet er vægtet, så svarende fra de deltagere,

der har høj tilknytning til de enkelte arbejdsområder vægter lidt højere end de forskere

med lav tilknytning. Vægtningen betyder, at den samlede sårbarhed (kategori C + D + E)

på de enkelte arbejdsområder er justeret med mellem -1,04 til +1,95 %-point. Vægtningen

betyder desuden, at den gennemsnitlige sårbarhed for alle arbejdsområderne er +0,21 %-

point højere end det uvægtede gennemsnit. Det tyder altså på, at forskere med relativt

højere tilknytning til arbejdsområderne samlet set vurderer udbredelsen som større end

forskere med relativt lavere tilknytning. Denne tendens er dog ikke gældende for de

enkelte arbejdsområder. Metoden for vægtningen er beskrevet i afsnittet ’Bearbejdning

af data’.

Flere deltagere gav i kommentarerne til dette spørgsmål udtryk for, at det var vanskeligt

for dem at vurdere udbredelsen. Figur 2 om udbredelse fordelt på arbejdsområder er

således også baseret på relativt få besvarelser (8-12). Tilbageholdenheden var forventet, i

og med at der ikke findes data, som deltagerne kunne støtte sig til, og de måtte derfor

basere deres angivelser på mere kvalitative erfaringer. Flere har kun valgt at svare på

udbredelse for de arbejdsområder, de har kendskab til.

Det bør i øvrigt bemærkes, at deltagernes vurdering af målgruppens udbredelse på

arbejdsmarked som helhed er relativt høj. 9,2 % er kun lidt lavere end det officielle

samlede antal udlændinge på det danske arbejdsmarked (ca. 11 % i august 2020 ifølge tal

fra Danmarks Statistik og jobindsats.dk). Selvom man må forvente, at målgruppen i høj

grad ikke indgår i de officielle statistikker, kan der være tale om en overvurdering af

målgruppens omfang på arbejdsmarkedet. Den høje score for arbejdsmarkedet som

helhed indikerer en skævhed i besvarelsen, som måske/måske ikke er gældende for de

specifikke arbejdsområder. Deltagernes relativt høje vurdering af udbredelsen af sårbare

udlændinge på arbejdsmarkedet kan dog også være en indikation af, at udbredelsen af

sårbare udlændinge er højere end antaget.

Selvom tal i en sådan undersøgelse ikke er eksakte, er det derimod rimeligt at antage, at

jo højere et arbejdsområde figurerer i figur 2, desto flere sårbare udlændinge er der

inden for arbejdsområdet.

Udbredelse fordelt på arbejdsområder (vægtet) (n=8-11)

Sexarbejde

Diverse småjobs (tiggeri, flaskesamlere, magasinsælgere

Bud/kurer (f.eks. cykelbude, vareudbringning, post mv.)

Husarbejde og børnepasning (inkl. au pairs)

Massage- og neglesaloner

Den grønne sektor (landbrug, gartneri, minkavl, skovning,

beskæring, plukning)

Rengøring i private hjem (ikke au pairs)

Rengøring i virksomheder

Vejtransport (lastbilchauffører)

Rengøring på hoteller

Restauration (servering, opvask)

Byggeri

Søfarende (skibstransport mv. under dansk lovgivning)

Persontransport (taxa, bus mv.)

Fiskeri

Lagerarbejde

Detailhandel (butik-/kassemedarbejder)

IT-branchen

Industri (fabrikker mv.)

Arbejdsmarkedet som helhed

0,8

1,3

3,2

1,7

1,2

1,1

1,4

1,0

3,7

7,6

6,2

5,8

6,5

16,2

14,8

14,0

13,4

12,2

13,0

11,4

11,6

9,4

21,4

20,1

18,4

18,3

17,5

16,8

16,1

12,9

13,8

21,6

22,1

19,7

29,1

26,8

25,8

24,9

32,8

51,5

4,9

3,8

4,7

C+D+E

3,5

4,1

1,3

0,8

3,7

13,3

3,0

0,9

2,0

0,4

2,2

0,6

1,7

0,6

2,3

0,5

1,6

0,4

1,5

0,3

0,4

2,8

6,3

6,5

5,9

11,5

9,2

8,9

8,8

8,2

6,3

7,6

5,7

6,0

9,2

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

Figur 2. Forskerne blev bedt om at angive: ”Procentvis andel af sårbare udenlandske arbejdstagere fordelt på

kategorier og arbejdsområder ud af den samlede beskæftigelse”.

Spørgsmål 2a: Udviklingen fordelt på arbejdsområder

I spørgsmål 2a bad vi deltagerne forholde sig til udviklingen af sårbare udlændinge på

det danske arbejdsmarked inden for forskellige arbejdsområder (brancher).

Som figur 3 viser, vurderer forskerne overordnet set, at andelen af sårbare udlændinge

vil vokse yderligere både på arbejdsmarkedet som helhed og inden for de udvalgte

arbejdsområder. Som figuren viser, vurderes tendensen at være stærkere inden for nogle

områder end andre. Det synes at være en tendens til, at de arbejdsområder med høj grad

af overenskomstdækning (industri, detail, lagerarbejde mv.), har en lavere forventet

stigning, end arbejdsområder hvor arbejdet er mindre organiseret. Områderne bud-

/kurerservice, diverse småjobs, jobs i den grønne sektor, restauration, husarbejde og

børnepasning og rengøring, som i lavere grad er overenskomst-dækkede, scorer højt.

Det er måske mest overraskende, at IT-branchen befinder sig i toppen.

Den vurderede udvikling fordelt på brancher (n=15-16)

Bud/kurer (f.eks. cykelbude, vareudbringning, post mv.) (snit 1,31)

Diverse småjobs (tiggeri, flaskesamlere, magasinsælgere (snit 1,07)

Den grønne sektor (landbrug, gartneri, minkavl, skovning, beskæring,

plukning) (snit 0,92)

Restauration (servering, opvask) (snit 0,85)

Rengøring i virksomheder (snit 0,85)

Rengøring i private hjem (ikke au pairs) (snit 0,85)

Husarbejde og børnepasning (inkl. au pairs) (snit 0,77)

IT-branchen (snit 0,75)

Sexarbejde (snit 0,71)

Byggeri (snit 0,69)

Massage- og neglesaloner (snit 0,67)

Søfarende (skibstransport mv. under dansk lovgivning) (snit 0,62)

Vejtransport (lastbilchauffører) (snit 0,62)

Rengøring på hoteller (snit 0,62)

Persontransport (taxa, bus mv.) (snit 0,58)

Lagerarbejde (snit 0,58)

Industri (fabrikker) (snit 0,54)

Fiskeri (snit 0,42)

Detailhandel (butik-/kassemedarbejder) (snit 0,38)

Arbejdsmarkedet som helhed (snit 0,93)

13%

20%

13%

20%

27%

33%

13%

33%

40%

47%

53%

88%

53%

47%

33%

60%

73%

67%

60%

73%

60%

67%

60%

40%

53%

27%

13%

20%

13%

20%

13%

20%

13%

20%

13%

Kraftigt faldende (-2)

Faldende (-1)

Uændret (0)

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Stigende (+1)

Kraftigt stigende (+2)

Ved ikke

Figur 3. Forskerne blev bedt om at angive ”Udvikling i andelen af sårbare udlændinge fordelt på arbejdsområder”.

Arbejdsområderne er sorteret, så arbejdsområder med lavest forventet udvikling er nederst.

Spørgsmål 2b: Årsager og forventninger til udviklingen

Ud fra forskernes kommentarer til udviklingen fra første runde, formulerede vi en række

udsagn om årsager til udviklingen i udbredelse og sammensætning af målgruppen.

Disse blev besvaret både i anden og tredje runde.

Som det kan ses i figur 4, er deltagerne overordnet enige med udsagnene om årsagerne

til og dynamikkerne i udviklingen af sårbare udlændinge på det danske arbejdsmarked.

Det øverste spørgsmål skiller sig dog ud, i det mange svarer ’Ved ikke’ til udsagnet

’Nogle forventer en forandring af målgruppens sammensætning, hvor flygtninge fra

f.eks. Eritrea i stigende grad overtager sårbare jobs fra østeuropæere inden for f.eks. den

grønne sektor’. Dette kan både skyldes, at spørgsmålet drejer sig om et specifikt område.

Men det kan også skyldes, at spørgsmålet er uklart formuleret. Man kan således ikke

vide, om deltagerne forholder sig til, hvem disse ’nogle’ er, eller om det er påstanden, de

forholder sig til. En mere præcis formulering kunne lyde: ’Flygtninge (f.eks. fra Eritrea)

vil i stigende grad overtage sårbare jobs fra østeuropæere inden for den grønne sektor.’

Der er flere spørgsmål/udsagn, der på samme måde beder om svar på flere forhold,

hvilket er et metodisk problem, som til dels skyldes den forholdsvist stramme tidsplan

for undersøgelsen.

Faktorer i udviklingen (n=15-16)

Nogle forventer en forandring af målgruppens sammensætning,

hvor flygtninge fra f.eks. Eritrea i stigende grad overtager sårbare

jobs fra østeuropæere inden for f.eks. den grønne sektor.

13%

19%

63%

Antallet af illegale arbejdstagere vil stige de kommende 5 år.

13%

44%

13%

31%

Accept af racisme fra meningsdannere og politikere øger accepten

af sårbarhed blandt udlændinge på arbejdsmarkedet.

Platformsøkonomi er en væsentlig faktor til at udbrede sårbart

arbejde inden for især udbringning af varer, persontransport,

service og rengøring.

Den igangværende Covid-19-krise formodes at øge sårbarheden,

da man fra tidligere kriser har set, at udlændinge skubbes ud af

arbejdsmarkedet først, hvilket øger deres incitament til at arbejde

under ringere vilkår.

Virksomheders anvendelse for fleksibel arbejdskraft synes at

vokse. Soloselvstændige, vikarer og underleverandører synes at

erstatte ordinært ansatte også inden for traditionelle faglærte

områder.

Andelen af sårbare udlændinge formodes at stige svagt,

medmindre der kommer ny regulering på området.

Landbrug, fiskeri og byggeri udvikler stadigt nye

forretningsmodeller, hvor udenlandsk arbejdskraft kommer til

Danmark.

38%

19%

13%

25%

38%

50%

13%

63%

25%

6% 6%

47%

33%

20%

44%

31%

25%

44%

31%

25%

Meget enig (+2)

Overvejende enig (+1)

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Meget uenig (-2)

Ved ikke

Overvejende uenig (-1)

Figur 4. Forskerne blev bedt om at angive, i hvor høj grad de var enige med en række udsagn om udvikling af sårbare

udlændinge på det danske arbejdsmarked. Udsagnende er sorteret, så udsagn med størst gennemsnitlig enighed står

nederst.

Spørgsmål 3: Udfordringer

Ud fra deltagernes beskrivelser af de største udfordringer for målgruppen i første runde,

blev der formuleret en række udsagn fordelt på fire overordnede kategorier, som

deltagerne i anden og tredje runde blev bedt om at besvare ved at angive graden af deres

enighed i forhold til udsagnene.

I figur 5 kan man se, hvilke strukturelle eller overordnede forhold, der skaber

udfordringer for målgruppen. Især opholdstilladelsens tilknytning arbejdsgiver,

manglende globaliseret regulering, manglende kendskab til rettigheder mv. samt

manglende uddannelse og sprogkundskaber synes at være udfordringer, som deltagerne

er mere end overvejende enige i.

Mens der for er en overvejende enighed i de fleste af ovenstående udsagn, er deltagerne

uenige i, at

’Arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelse beskriver udlændinge negativt, hvilket

hæmmer deres integration på arbejdsmarkedet’.

Spørgsmålet er uheldigt formuleret, da det

indeholder to led. Det er således svært at vurdere, om det er organisationernes negative

beskrivelse af udlændinge, deltagerne er uenige i, eller om det er betydningen af denne

beskrivelse for integrationen, der svares på.

Strukturelle forhold (n=16-17)

Arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelse beskriver udlændinge

negativt, hvilket hæmmer deres integration på arbejdsmarkedet

(snit -0,40)

Danske normer og praksisser er ofte implicitte og vanskelige at lære

for udlændinge, hvilket er en barriere for integration mellem

udlændinge og danskere (snit 0,71)

Sårbare udlændinge oplever dehumaniserende og diskriminerende

adfærd fra både arbejdsgivere, kolleger, kunder, myndigheder mv.

(snit 0,85)

Praktikordninger fastholder folk i midlertidige forløb uden

efterfølgende ansættelse (snit 1,00)

Manglende uddannelse og sprogkundskaber – dansk såvel som

engelsk – er en stor barriere for at opnå bedre arbejdsvilkår (snit

1,18)

Manglende kendskab til rettigheder, love og regler betyder, at

mange ikke ved, at det er muligt at arbejde på bedre vilkår. De stiller

derfor ikke krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, som andre ville

gøre (snit 1,24)

Arbejdsmarkedet er globaliseret, men der er ikke en globaliseret

regulering af vilkår (snit 1,38)

24%

47%

12%

18%

59%

24%

35%

18%

24%

12%

59%

24%

41%

47%

12%

35%

59%

63%

25%

13%

Opholdstilladelsen er ofte afhængig af deres ansættelse, hvilket

giver incitament til at acceptere ringe vilkår (snit 1,56)

53%

41%

Meget enig (+2)

Meget uenig (-2)

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Overvejende uenig (-1)

Overvejende enig (+1)

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Figur 5. Forskerne blev bedt om at angive, i hvor høj grad de var enige med en række udsagn om udfordringer omkring

strukturelle/kulturelle udfordringer. Sorteret, så de udsagn, de er mest enige i, står nederst.

Deltagernes svar i figur 6 om diskriminerende adfærd over for målgruppen tyder på, at

der er en højere grad af diskriminerende adfærd fra arbejdsgivere, borgere og kolleger

end fra myndigheder. Deltagerne hælder også til at være enige i, at virksomheder hellere

ansætter danskere end udlændinge.

Sammenlignet med de andre kategorier i spørgsmål 3, er der flere der har svaret

’overvejende uenig’ eller ’ved ikke/ønsker ikke at svare’ til spørgsmålene i om

diskriminerende adfærd. Der er således tale om en mindre entydig tendens.

Diskriminerende adfærd (n=17)

Sårbare udlændinge oplever ofte diskriminerende, krænkende og

dehumaniserende adfærd fra myndigheder (snit -0,09)

Sårbare udlændinge oplever ofte diskriminerende, krænkende og

dehumaniserende adfærd fra kolleger (snit 0,55)

Virksomheder ansætter hellere danske arbejdstagere end udenlandske

(snit 0,57)

Sårbare udlændinge oplever ofte diskriminerende, krænkende og

dehumaniserende adfærd fra borgere (snit 0,70)

Sårbare udlændinge oplever ofte diskriminerende, krænkende og

dehumaniserende adfærd fra arbejdsgiver (snit 1,27)

12%

41%

35%

18%

24%

35%

12%

47%

24%

18%

24%

18%

41%

29%

35%

Meget enig (+2)

Overvejende enig (+1)

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Meget uenig (-2)

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Overvejende uenig (-1)

Figur 6. Forskerne blev bedt om at angive, i hvor høj grad de var enige med en række udsagn om udfordringer i forhold

til diskriminerende, krænkende og dehumaniserende adfærd. Sorteret, så de udsagn, de er mest enige i, står nederst.

Figur 7 viser, hvor enige forskerne er i en række udsagn om målgruppens tilknytning til

arbejdsmarkedet. Her er det bemærkelsesværdigt, at forskerne er meget enige i, at de

sårbare udlændinge undgår myndighederne af frygt for repressalier, og at

myndighederne først opdager målgruppen, når der f.eks. er sket alvorlige

lovovertrædelser. Det synes oplagt, at disse to forhold kan påvirke hinanden.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at deltagerne splittede (vægtet gennemsnit 0) i

forhold til udsagnet om, at sårbare udlændinge har et meget individualiseret syn på

arbejde. En forsigtig tolkning er, at man ikke kan konkludere, at målgruppens syn på

arbejdet adskiller sig fra andre danske arbejderes syn på arbejdet. Alligevel er der

enighed i, at målgruppen ikke er medlem af en fagforening og har forringede

muligheder for repræsentation. Der synes altså at være en potentiale for at øge

tilknytningen til arbejdsmarkedsmodellen.

Endelig er der meget høj grad af enighed i, at der er huller i arbejdsmarkedsmodellen,

der muliggør udnyttelse af arbejdskraft.

Tilknytning til arbejdsmarkedet (n=17)

Sårbare udlændinge har et meget individualiseret syn på arbejde – de

har mindre tilbøjelighed til at organisere sig eller stille fælles krav (snit

Myndighederne opdager først sent målgruppen – f.eks. når der er sket

meget alvorlige lovovertrædelser (snit 1,21)

Sårbare udlændinge undgår myndighederne af frygt for repressalier

(snit 1,47)

Sårbare udlændinge er ikke medlemmer af en fagforening (snit 1,63)

Der er huller i arbejdsmarkedsmodellen, som muliggør udnyttelse –

f.eks. mellemmænd og vikarbureauer der formidler jobs i gråzonen (snit

1,73)

Sårbare udlændinge oplever forringede muligheder for repræsentation

og indflydelse på eget arbejde (snit 1,54)

53%

12%

18%

41%

29%

47%

18%

41%

47%

12%

59%

35%

76%

6% 6%

12%

18%

24%

Meget enig (+2)

Overvejende enig (+1)

20%

40%

60%

80%

100%

Overvejende uenig (-1)

Meget uenig (-2)

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Figur 7. Forskerne blev bedt om at angive, i hvor høj grad de var enige med en række udsagn om udfordringer i forhold

til målgruppens placering i den danske arbejdsmarkedsmodel. Sorteret, så de udsagn, de er mest enige i, står nederst.

I figur 8 spørges deltagerne til, i hvor høj grad de er enige i en række udsagn om

målgruppens udfordringer i forhold til velfærdssystemet.

Mens der overordnet er høj grad af enighed med udsagnene, er der også en høj andel af

’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ svar for udsagnet kriminalisering (47 %) og sygesikring

(41 %). For spørgsmålet om kriminalisering kan det skyldes, at udsagnet er uklart

formuleret, mens det for begge udsagn kan skyldes, at mange af deltagerne ikke

beskæftiger sig med disse temaer i deres forskning. I kommentarerne angav nogle

deltagere, at det var forskelligt for hhv. EU-borgere og ikke-EU-borgere, om de havde

adgang til sygesikring, hvilket er med til at forklare den høje andel ’Ved ikke/ønsker ikke

at svare’.

Overordnet tyder svarene på, at sårbare udlændinge har en række udfordringer i forhold

til manglende uddannelsesmuligheder, manglende forsørgelse ved sygdom, manglende

adgang til sundhedsydelser samt kriminalisering for visse målgruppers vedkommende.

Forhold som kan forventes at være med til at fastholde dem i en sårbar situation.

Tilknytning til velfærdsstaten (n=17)

Kriminalisering af visse målgrupper/områder øger sårbarheden – f.eks.

forbud mod campering øger incitamentet for at overnatte på farlige

steder (snit 1,11)

Sårbare udlændinges adgang til offentlig sygesikring er stærkt

begrænset (snit 1,40)

Sårbare udlændinge har stærkt forringede mulighed for ydelser ved

ledighed og sygdom (snit 1,47)

Sårbare udlændinge har ikke mulighed for opkvalificering (snit 1,71)

18%

29%

47%

24%

35%

41%

47%

12%

59%

24%

18%

Meget enig (+2)

Overvejende enig (+1)

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Meget uenig (-2)

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Overvejende uenig (-1)

Figur 8. Forskerne blev bedt om at angive, i hvor høj grad de var enige med en række udsagn om udfordringer i forhold

til målgruppens tilknytning til velfærdsstaten. Sorteret, så de udsagn, de er mest enige i, står nederst.

Spørgsmål 4. Virksomheder og privatpersoner der ansætter

sårbare udlændinge

I første runde blev deltagerne bedt om at karakterisere de virksomheder og/eller

privatpersoner i Danmark, der ansætter sårbare udlændinge. I anden runde blev de bedt

om at forholde sig til en række udsagn om disse virksomheder og/eller privatpersoner,

baseret på deres beskrivelser fra første runde. I tredje runde skulle deltagerne igen

forholde sig til udsagnene, men de kunne nu se deltagernes besvarelser fra anden runde

og kunne i den forbindelse eventuelt redigere og ændre deres svar.

I figur 9 står en række udsagn, som deltagerne er blevet bedt om at vurdere deres

enighed i. For især de fire sidste udsagn er forskerne ´meget enige´ og ´overvejende

enige´. Der synes at være enighed om, at mellemmænd er en central drivkraft i

udbredelsen af sårbare udlændinge, ligesom der, på trods af højt antal ’Ved ikke/ønsker

ikke at svare’, synes at være enighed om, at målgruppen ikke får tilstrækkelig

information om deres arbejdsvilkår af de personer, der ansætter dem.

Der er stor enighed om, at målgruppen ofte ansættes yderst i værdikæden, og at

virksomheder, der ansætter dem, har fokus på profit. Der er også tendens til, at

virksomhederne er udsat for konkurrence. Der synes altså at være tendens til, at

deltagerne vurderer økonomiske faktorer som centrale drivkræfter for udviklingen.

Der er tre udsagn, som deltagerne gennemsnitligt er uenige i, hvilket er interessant. De

er overvejende ikke enige i, at virksomhederne typisk er nystartede, at de

virksomheder/privatpersoner, der ansætter målgruppen, ikke ved, at de er med til at

fastholde dem i en sårbar position, og at virksomhederne ansætter sårbare udlændinge,

fordi de ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Der synes overordnet at være størst tilbageholdenhed med at svare på de spørgsmål, der

handler om arbejdsgiverens motiver. F.eks. spørgsmål om brud på arbejdsmiljølov og

skatteregler samt moral.

Virksomheder og privatpersoner der ansætter sårbare udlændinge

(n=15-16)

Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, er typisk nystartede

(snit -0,80)

Privatpersoner eller virksomheder, der handler med virksomheder, der

ansætter sårbare udlændinge, ved ikke, at de er med til at fastholde

udlændinge i sårbare positioner (snit -0,60)

Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, gør det, fordi de har

svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft (snit -0,33)

Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, er udsat for hård

konkurrence (snit 0,33)

Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, er typisk små (snit

0,38)

Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, bryder bevidst

arbejdsmiljøloven (snit 0,38)

Brancher med stor andel af sårbare udlændinge har en lav grad af

organisering (snit 0,67)

Virksomheder, der ansætter sårbare udlændinge, bryder bevidst

skatteregler (f.eks. momsregler, ansættelse af sort arbejde) (snit 0,67)

Privatpersoner eller virksomheder, der handler med virksomheder, der

ansætter sårbare udlændinge, lukker øjnene for deres medansvar (snit

0,92)

Lønomkostninger er den væsentligste del af udgifterne i virksomheder,

der ansætter sårbare udlændinge (snit 1,00)

Virksomheder og privatpersoner, der ansætter sårbare udlændinge,

mener, at det er moralsk forsvarligt at ansætte arbejdskraft på ringe

vilkår (snit 1,13)

Sårbare udlændinge ansættes typisk i yderste led i værdikæden (snit

1,20)

De sårbare udlændinge får ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger

om deres ansættelse af de virksomheder/mellemmænd, der ansætter

dem (snit 1,50)

Agenter, mellemmænd og vikarbureauer er en central drivkraft i

formidling både lovligt og ulovligt arbejde til sårbare udlændinge via

nationale og internationale netværk (snit 1,57)

Virksomheder, der ansætter sårbare udlændige, har primært fokus på

indtjening/profit (snit 1,58)

31%

13%

60%

33%

13%

50%

38%

25%

50%

25%

50%

25%

38%

31%

19%

25%

19%

50%

25%

38%

13%

44%

19%

44%

13%

25%

13%

44%

38%

44%

50%

44%

38%

13%

31%

38%

50%

38%

13%

44%

31%

25%

Meget enig (+2)

Overvejende enig (+1)

20%

40%

Overvejende uenig (-1) Meget uenig (-2)

60%

80%

100%

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Figur 9. Forskerne blev bedt om at angive, i hvor høj grad de var enige med en række udsagn om

virksomhederne/personerne, der anvender arbejdskraft fra målgruppen. Sorteret, så størst enighed er nederst.

Spørgsmål 5a: Vurdering af rådgivning, vejledning og bistand

Nedenstående spørgsmål i figur 10 om eksisterende tilbud indgik i alle tre runder.

Deltagerne blev bedt om at angive, i hvor høj grad de vurderede, at målgruppen kender

til tilbud, og i hvor høj grad tilbuddene er relevante og tilgængelige.

Der er to overordnede konklusioner her. Den første handler om tilbuddenes relevans.

Det er bemærkelsesværdigt, at ingen svarer, at tilbuddene i høj grad er relevante. Her må

man forvente, at eksisterende tilbuds relevans afhænger af målgruppe og

arbejdsområde, hvilket er med til at gøre det vanskeligt at svare både ’I høj grad’ og ’Slet

ikke’ til spørgsmålet. Dog er det positivt, at eksisterende tilbud i nogen til mindre grad

(gennemsnit 1,67) vurderes som værende de rigtige.

Til gengæld er den anden konklusion, at målgruppen i mindre grad vurderes at kunne få

hjælp fra hhv. det offentlige, private aktører og faglige organisationer, og at deres

kendskab til muligheder for hjælp vurderes lavt. Der er altså en misforhold mellem de

(delvist relevante) tilbud, der er til rådighed, og målgruppens muligheder for at tage

imod dem.

Vurdering af eksisterende tilbud (n=17)

Vurderer du, at målgruppen kender til deres muligheder for at få

hjælp? (snit 0,60)

Har målgruppen tilstrækkelig mulighed for at få hjælp fra det

offentlige? (snit 0,80)

Har målgruppen tilstrækkelig mulighed for at få hjælp fra private

aktører, herunder NGOer? (snit 1,15)

Har målgruppen tilstrækkelig mulighed for at få hjælp fra faglige

organisationer? (snit 1,06)

Vurderer du, at de eksisterende tilbud om hjælp er de rigtige? (snit

1,67)

18%

24%

59%

53%

59%

53%

29%

35%

24%

18%

15%

25%

18%

12%

I høj grad (3)

I nogen grad (2)

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Slet ikke (0)

Ved ikke/ønsker ikke at svare

I mindre grad (1)

Figur 10. Forskerne blev bedt om at angive, i hvor høj grad de vurderede, at målgruppen havde kenskab til og

muligheder for at benytte tilbud ud fra en række udsagn. Sorteret, så de forhold forskerne vurderer som værende

gældende i højest grad står nederst.

Spørgsmål 5b: Forslag til rådgivning, vejledning og bistand

Baseret på forskernes forslag til tilbud til borgerne fra første runde, bad vi i anden og

tredje runde, deltagerne vurdere i hvor høj grad, de vurderede, at de enkelte forslag ville

have henholdsvis positiv, ingen eller negativ effekt på antallet af sårbare udlændinge på

det danske arbejdsmarked.

Figur 11 viser deltagernes svarfordeling og gennemsnit. Generelt viser svarene, at der

forventes at være effekt af alle indsatserne.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at deltagerne vurderer effekten af formidling om lokale

tilbud relativt lav på trods af, at netop kendskab til muligheder for hjælp blev vurderet

som begrænset i spørgsmål 5a. Det kan tyde på, at deltagenre enten forventer, at

tilbuddene ikke virker, eller at målgruppen ikke vil anvende tilbuddene. Det samme gør

sig gældende ved vurderingen af hjælp i hjemlandet, som ligeledes vurderes relativt

mindre effektfuldt sammenlignet med de øvrige indsatser.

Tilbud til sårbare udlændinge (n=16-17)

Mulighed for hjælp i målgruppens hjemlande til at kunne håndtere de

udfordringer såsom gæld eller pression, der forhindrer tilbagevenden

(snit 0,86)

Bedre kommunikation om lokale tilbud til målgruppen (snit 0,87)

Mere opsøgende arbejde fra myndigheder, sociale tilbud, fagforeninger

(snit 1,18)

Bedre muligheder for anonym rådgivning, klagemulighed og hjælp fra

f.eks. Kirkens Korshær, Gadejuristen eller andre aktører i gadearbejdet

(snit 1,24)

Tilbud om bistand i forbindelse med indgåelse af kontrakter (f.eks.

juridisk bistand, bisidder eller tolke) (snit 1,24)

Etablering af ’migrantcentre’ med tilstrækkelige ressourcer, hvor

målgruppen kan få hjælp til alt, der handler om arbejde og liv i

Danmark. Herunder ly (snit 1,33)

Mulighed for hjælp og rådgivning fra myndigheder og foreninger uden

risiko for hjemsendelse (snit 1,38)

Bedre mulighed for overnatning, så man ikke er nødt til at bo hos sin

arbejdsgiver eller et sted vedkommende har anvist (snit 1,38)

63%

19%

15%

12%

65%

6% 6%

13%

18%

82%

24%

76%

24%

76%

31%

63%

35%

59%

35%

59%

Stor positiv effekt (+2)

Lille negativ effekt (-1)

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Ingen effekt (0)

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Lille positiv effekt (+1)

Stor negativ effekt (-2)

Figur 11. Forskernes blev bedt om at vurdere i hvor høj grad, de mener, at en række tilbud vil have positiv effekt (dvs.

mindske sårbarheden). Sorteret, så tiltag med størst forventet gennemsnitlig effekt står nederst.

Spørgsmål 6: Tiltag

Ud fra første rundes forslag til mere overordnede tiltag til at nedbringe sårbarheden i

målgruppen, blev deltagerne i anden og tredje runde bedt om at vurdere, i hvilken grad

de enkelte tiltag ville have positiv eller negativ effekt.

Resultaterne er opdelt i tre figurer (12, 13 og 14). Det er interessant at hæfte sig ved, at

deltagerne gennemsnitligt vurderer, at tiltagene vil have en positiv effekt (gennemsnit er

0,50 til 1,50). Der er kun enkelte tiltag, hvor en deltager vurderer effekten som direkte

negativ.

Generelt synes der at være størst positiv vurdering af tiltag, der styrker viden og

myndighedernes muligheder for at føre effektive tilsyn.

Forslaget om arbejdstilladelser, der ikke er baseret på ansættelseskontrakter er værd at

fremhæve, i det dette forhold også vurderes som en af de største udfordringer for

målgruppen under spørgsmål 3 (se figur 5).

Forslag til tiltag - del 1 (n=15-16)

En offentlig debat om udlændinges positive bidrag til samfundet

(snit 0,50)

Større respekt, for og anerkendelse af det enkelte menneskes

ressourcer og rettigheder som arbejdere fra myndigheder og

andre, der har kontakt til målgruppen, i forhold til nuværende

(snit 0,69)

Større deling af data mellem forskningsinstitutioner, Danmarks

Statistik, myndigheder, arbejdsmarkedsorganisationer,

kommuner, NGOer, private aktører mv., end der er på

nuværende tidspunkt (snit 0,75)

Forbedret samarbejde mellem fagforeninger i Danmark og

afsenderlandene. F.eks. for at kunne føre kontrol og tilsyn med

agenter/mellemmænd (snit 0,77)

Øget krav, i forhold til nuværende, om etablering af aftaleret

(overenskomst) i mindre virksomheder, evt. i form af erga

omnes-lovgivning (snit 0,80)

27%

47%

20%

44%

31%

19%

60%

20%

67%

20%

13%

53%

13%

33%

Almengørelse af de kollektive overenskomster (snit 0,82)

47%

20%

27%

Regulering af globale finansmarkeder (snit 0,90)

13%

33%

20%

27%

Mulighed for arbejdstilladelse, som ikke er baseret på en

ansættelseskontakt og dermed gør den enkelte afhængig af

arbejdsgiver (snit 0,94)

Mindre diskrimination af udlændinge i den offentlige debat – og

dermed mindre legitimering af diskrimination på

arbejdsmarkedet, end der er på nuværende tidspunkt (snit 0,93)

Stor positiv effekt

Lille negativ effekt

13%

75%

6% 6%

13%

56%

19%

13%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Ingen effekt

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Lille positiv effekt

Stor negativ effekt

Figur 12. Deltagernes vurdering af effekt af ovenstående tiltag (del 1 af 3). Sorteret, så størst positiv effekt er nederst.

Forslag til tiltag - del 2 (n=15-17)

Uddannelse af politi og politikere om mekanismerne i racisme og

diskrimination (snit 1,00)

19%

56%

19%

Bedre mulighed for at identificere og overføre formelle

kompetencer fra hjemlandet til Danmark (snit 1,06)

Etablering af national arbejdsgruppe, der omsætter politiske

initiativer og skaber en helhedsorienteret strategi for at få skabt

et fokus på de sårbare grupper og hvordan

arbejdsmarkedsparterne kan forbedre arbejdsvilkår på

arbejdsmarkedet [...] (snit 1,0

SIRI (styrelsen for international rekruttering og integration) skal

sikre, at folk, der opnår arbejdstilladelse, også er informeret om

deres rettigheder som arbejdere og muligheder for hjælp (snit

1,07)

24%

59%

18%

81%

13%

75%

6% 6%

Øget adgang til sundhedssystemet, i forhold til nuværende

adgang (snit 1,13)

19%

69%

6% 6%

Mulighed for understøttelse og opholdstilladelse ved

arbejdsløshed (snit 1,13)

25%

56%

13%

Mere forskning på området, end der er på nuværende tidspunkt,

så f.eks. lovgivning, udbredelse, arbejdsforhold og konsekvenser

kan dokumenteres (snit 1,13)

13%

81%

Lovgivning der forbedrer muligheden for at straffe bagmænd og

arbejdsgivere for menneskehandel (snit 1,14)

13%

80%

Alle udlændinge, der arbejder under lovlige vilkår, får udstedt et

kort, der dokumenterer dette over for myndigheder. I

forbindelse med udstedelsen undervises de i deres rettigheder

og arbejdsmarkedsforhold i Danmark (snit 1,23)

Lille positiv effekt

Stor negativ effekt

38%

31%

6% 6%

19%

20%

Stor positiv effekt

Lille negativ effekt

40%

Ingen effekt

60%

80%

100%

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Figur 13. Deltagernes vurdering af effekt af ovenstående tiltag (del 2 af 3). Sorteret, så størst positiv effekt er nederst.

Forslag til tiltag - del 3 (n=15-17)

Flere tilsyn fra myndigheder (snit 1,23)

20%

67%

13%

Forbedret samarbejde myndighederne imellem

(arbejdstilsyn, skat, politi, kommuner mv.) (snit 1,27)

Større viden end der er på nuværende tidspunkt, om, hvor

de sårbare udlændinge arbejder, så opsøgende arbejde

bliver lettere (snit 1,25)

Forbedrede muligheder for at anmelde bagmænd for

målgruppen, myndigheder og foreninger (snit 1,27)

Forbedret samarbejde mellem myndigheder, fagforeninger,

arbejdsgiverforeninger og nationale foreninger/netværk

(f.eks. kirkesamfund, indvandrerorganisationer mv.) (snit

1,31)

Øget indsats fra arbejdsmarkedsorganisationerne, i forhold

til nuværende (snit 1,36)

25%

69%

31%

63%

31%

56%

6% 6%

29%

65%

31%

56%

13%

Bedre koordinering mellem myndigheder ved tilsyn (snit

1,43)

38%

50%

13%

Fokus på at forfølge virksomhederne, der ansætter sårbare

udlændinge (snit 1,50)

Kædeansvar og sociale klausuler i forbindelse med

offentlige anlægsprojekter, udbud og brug af private

leverandører (snit 1,50)

Stor positiv effekt

Lille negativ effekt

47%

44%

13%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Ingen effekt

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Lille positiv effekt

Stor negativ effekt

Figur 14. Deltagernes vurdering af effekt af ovenstående tiltag (del 3 af 3). Sorteret, så størst positiv effekt er nederst.

Delphi-undersøgelsens fremgangsmåde

En Delphi-undersøgelse benyttes som beskrevet til at tilvejebringe viden om vanskeligt

tilgængelige forhold. Det kan f.eks. bruges til at afklare forventede fremtidige

udviklinger eller udbredelse af og tendenser inden for fænomener, der ikke findes

studier af eller data om. Metoden bruges ofte inden for forskning og til at klæde

beslutningstagere på ved at indhente viden fra eksperter inden for det område,

undersøgelsen handler om.

I denne Delphi-undersøgelse har vi identificeret en række forskere, der i en eller anden

udstrækning beskæftiger sig med sårbare udlændinge på det danske arbejdsmarked. Vi

har inviteret dem til at deltage som ekspertpanel, og vi har efterfølgende givet dem tre

spørgeskemaer.

Tre runder

Første runde af Delphi-undersøgelsen bestod af en række spørgsmål inden for de samme

spørgsmålskategorier som ovenstående angivet under afsnittet resultater. Der var

desuden en kategori om forslag til tilgængelige data og en til generelle kommentarer til

undersøgelsen. Spørgsmålene til første runde blev udarbejdet af NFA i samarbejde med

en arbejdsgruppe under Beskæftigelsesministeriets departement. Arbejdsgruppen blev

løbende orienteret om undersøgelsens fremgang. Overvejelserne bag spørgsmålene

handlede om, hvad man forventede, at den tværministerielle arbejdsgruppe ønsker at få

svar på. Skemaet for første runde kan ses i bilag 6.

Svarene fra første runde blev behandlet og indgik derefter i anden runde, hvor nye

arbejdsområder blev tilføjet, ligesom nye spørgsmål blev formuleret på baggrund af

deltagernes kommentarer og forslag. Alle spørgsmål har således været med i mindst to

runder og er således valideret i den tredje og sidste runde i og med, at deltagerne har

kunnet se svarfordelingen fra anden runde, inden de afgav deres endelige svar.

Anden runde bestod af endnu et spørgeskema, som kan ses i bilag 7. Her valideres svar

fra første runde, ligesom de nye spørgsmål er tilføjet. Deltagerne kunne også i anden

runde kommentere på de enkelte spørgsmål. Disse kommentarer blev brugt i tolkningen

af data og til at vejlede i introduktionen af næste runde.

I tredje runde præsenterede vi deltagerne for deres og de øvrige deltageres besvarelser

og gav dem mulighed for at rette deres svar en sidste gang (se bilag 8). Det er alene svar

fra tredje runde, der indgår i dette notat. Deltagere, der ikke har deltaget i første og/eller

anden runde, har kunnet deltage i tredje runde. Det er dog kun en enkelt deltager, der

ikke har deltaget i alle tre runder.

Bearbejdning af data

Besvarelserne af spørgsmål 1b og 2a i dette notat er vægtede. Det betyder, at jo tættere en

forsker er på et arbejdsområde, jo større vægt vil vedkommende besvarelse have i

beregningen af gennemsnittet.

Vægtningen er et metodisk valg, og der findes ikke en standard for, hvordan dette gøres

korrekt. Vægtningen er beregnet ved først at beregne gennemsnittet af den angivne

udbredelse og udvikling. Derefter ganges afvigelsen (med fortegn) af deltagerens

besvarelse fra gennemsnittet for arbejdsområdet med, i hvor høj grad deltageren har

angivet at forske i det givne arbejdsområde. Hvis arbejdsområdet ’i høj grad’ er

deltagerens forskningsfelt, er faktoren 1, mens ’i nogen grad’=0,8, ’i mindre grad’=0,6, ’i

ringe grad’=0,4 og ’slet ikke’=0,2. Den samlede afvigelse (med fortegn) lægges derefter til

det uvægtede gennemsnit.

De øvrige spørgsmål i undersøgelsen handler ikke om specifikke arbejdsområder, og der

indgår derfor ikke vægtede resultater i dette notat. Der blev gennemført beregninger

med vægtninger baseret på en score ud fra forskernes gennemsnitlige tilknytning til

forskningsfelterne, men da den ikke ændrede ret meget på resultaterne, blev det valgt at

lade være med at vægte data i dette notat.

For de fleste spørgsmål har vi beregnet et gennemsnitstal ud fra deltagernes vurderinger.

Her er ’Ved ikke/ønsker ikke at besvare’ ikke regnet med i gennemsnittet.

Valgmulighedernes værdi i gennemsnitsberegningen står angivet i parentes i de enkelte

figurer.

Bilag

Vedlagt dette notat findes følgende bilag.

Bilag 1.

Bilag 2.

Bilag 3.

Bilag 4.

Bilag 5.

Bilag 6.

Metoder i forbindelse med litteraturgennemgang

Oversigt over analyseret litteratur

Liste over inkluderet litteratur

Liste over ekskluderet litteratur

Hovedpointer og anbefalinger fra de respektive arbejdsområder

Spørgeskema for første runde Delphi-undersøgelse om sårbare udlændinge på

det danske arbejdsmarked

Bilag 7. Spørgeskema for anden runde Delphi-undersøgelse om sårbare udlændinge på

det danske arbejdsmarked

Bilag 8. Spørgeskema for tredje runde Delphi-undersøgelse om sårbare udlændinge på

det danske arbejdsmarked

NOTAT

_______________________________________________________

Analyse af sårbare udenlandske arbejdstagere på det danske

arbejdsmarked. Bilag 1.

Metoder i forbindelse med litteraturgennemgang

I det følgende beskrives analysens fremgangsmåde for litteratursøgning og

efterfølgende behandling af den identificerede litteratur.

Sårbarhed samt arbejde, land og udlændinge

Der indgår fire centrale begreber i vores litteratursøgning og vurdering af litteraturens

relevans. De tre, arbejde, land og udlændinge er relativt lette at definere og adskille

analytisk.

Begrebet sårbarhed er imidlertid mere kompliceret, idet den enkelte arbejdstager kan

være sårbarhed på forskellige parametre såsom afhængighed, løn, arbejdsvilkår,

legalitet, adgang til information, kontraktforhold mv. Vi anvender i analysen Center

Mod Menneskehandels taksonomi for sårbarhed til at definere, hvilken grad af

sårbarhed, der behandles i litteraturen, og vi fokuserer alene på de tre mest sårbare af

disse kategorier.

Psykosocialt arbejdsmiljø samt

arbejdsulykker og sikkerhedskultur

5. november 2020

Side 1 af 8

Figur 1. Taksonomi for sårbarhed på arbejdsmarkedet. Kilde: Anders Lisborg: Menneskehandel i den

grønne sektor? En undersøgelse af migrations- og arbejdsvilkårene i migrantarbejde i landbrug og gartneri

i Danmark. Center for menneskehandel 2010.

Dette fokus på de tre mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet ud fra ovenstående

taksonomi er baseret på opdraget fra beskæftigelsesministeriets. En central

afgrænsning er mellem kategori B og C, hvor der for kategori B, det man kunne kalde

udsatte arbejdere, er rigtigt meget litteratur om udlændige, mens der for kategori C, D

og E er langt mindre litteratur. Det har været vanskeligt at vurdere, om en kilde

handlede om kategori B eller C, da kilderne ikke nødvendigvis beskriver direkte

ulovlige forhold. Flere kilder er blevet flyttet fra kategori C til B ved nærmere læsning.

Litteratursøgning

Der er to grundlæggende kriterier for inklusion i vores litteratursøgning. For det første

skal der være tale om litteratur af forskningsmæssig kvalitet. For det andet skal en

given kilde handle om

både

sårbarhed, udlændinge,

som arbejder i Danmark eller

på lignende arbejdsmarkeder, som er, i prioriteret rækkefølge, Skandinavien, Norden,

Nordeuropa og resten af EØS samt New Zealand, Australien og Canada.

Vi har identificeret denne litteratur ud fra hhv. systematiske litteratursøgninger i

videnskabelige databaser såvel som såkaldt ’snowballing’, hvor litteraturlister i særlig

relevant litteratur samt forskeres publikationslister gennemgås for at opspore

yderligere litteratur.

Side 2 af 8

Før det har været muligt, systematisk, at søge litteratur, har vi startet processen med

at identificere relevante søgeord. Det har vi gjort ved at afprøve forskellige (engelske)

søgeord i Web of Science og Pubmed, hvor litteraturen er screenet for at identificere

nye søgeord, men også at relevansvurdere om søgeordene bidrager med at finde

relevant litteratur til at afdække området om sårbare udlændinge på

arbejdsmarkedet.

Ved den indledende søgning på litteratur fandt vi i alt 50 kilder, som også indgår i den

samlede litteraturliste i bilag 3. Nedenfor ses den anvendte søgestreng til at finde de

50 artikler:

TOPIC:

(vulnerab* OR precarious OR atypical OR zero hour contracts OR temp*

OR self-employed OR platform work* OR forced OR Unfree OR Modern slave*

OR Modern-day slave* OR Traffick* OR Exploit* OR expose* OR marginal*

OR underpaid OR illegal)

AND TOPIC:

(work* OR employment OR employee* OR supply chain* OR labor*

OR labour*)

AND TOPIC:

(foreign* OR migrant*)

AND TOPIC:

(denmark)

Timespan: 2000-2020. Indexes: SCI-EXPANDED, SSCI, A&HCI, ESCI.

Vi har alene anvendt, hvad der kunne betegnes som forskningsbaseret litteratur. Dette

omfatter rapporter, notater, videnskabelige artikler fra forskningsinstitutioner samt

nationale videnscentre, hvor det vurderes, at der har været en kvalitet svarende til

fagfællebedømt publicering.

Det skal understreges, at dette litteraturstudie har været en særdeles hurtig proces,

hvor gennemgangen af litteraturen ikke har været underlagt samme grad af

systematik, som man normalt vil gøre i et litteraturstudie. Normalt vil man afprøve

metoder og revidere dem undervejs, ligesom man vil kontrollere de enkelte

delprocesser. Der kan således være litteratur, som er frasorteret ved en fejl eller

unøjagtigt opsummeret. Vi vurderer dog risikoen for dette som lav.

Systematisk litteratursøgning

Ud fra de identificerede søgeord konstruerede vi en brutto søgestreng, hvor al

litteratur skulle indeholde ord omhandlende alle følgende fem variable: ’Sårbarhed’,

’arbejdsmarked’, ’udlændinge’, ’land’ og ’konsekvenser/udbredelse’. Hovedtemaerne

kan beskrives med forskellige ord. F.eks. kan både udsathed, prekaritet,

marginalisering mv. beskrive sårbarhed. Derfor blev søgestrengen formuleret, så der

var mulighed for brug af alle de forskellige variationer, som vi kunne identificere i

vores indledende søgning.

Søgestrengen kan findes i Appendiks 1.

Side 3 af 8

Der blev lavet søgninger i de videnskabelige databaser PubMed og Web of Science

(WoS). PubMed indeholder primært epidemiologisk forskning, mens WoS er lidt

bredere.

Der blev søgt på nordiske lande inkl. Danmark i begge databaser. PubMed gav 213

resultater, mens WoS gav 720 resultater. I alt 933 kilder.

Snowballing

Vi foretog to såkaldte ’snowballinger’ for at finde relevant litteratur for det danske

arbejdsmarked. Snowballing beskriver en proces, hvor man kigger på lister over

litteratur eller forfatteres publikationslister for at finde relevant litteratur.

Den ene snowballing blev lavet ved at læse litteraturlisterne i de 24 danske kilder fra

den indledende søgning. Her identificerede vi i alt 202 kilder som indgik i den samlede

litteratur liste.

Den anden snowballing foretog vi ved at læse publikationslister fra alle de

identificerede danske forskere, ligesom vi gav alle disse forskere mulighed for at

anbefale litteratur og forskere, efterhånden som vi inviterede dem til Delphi-

undersøgelsen. Denne proces gav (ligeledes) i alt 202 relevante kilder til den samlede

litteraturliste.

I alt 17 kilder blev identificeret i begge snowballing-metoder, hvorfor resultatet af

metoden blev 387 relevante kilder.

Kilderne fra indledende søgning, systematisk litteratursøgning og snowballing blev

samlet i et regneark, hvorefter dubletter blev sorteret fra.

Første behandling af litteraturen: Screening og afgrænsning

Alle kilder, der blev fundet i de videnskabelige databaser og snowballingen blev

screenet for åbenlys relevant, hvorfor al litteratur, der ikke åbenlyst handlede om

udlændinge, der er sårbare eller udsatte, og som er i en form for arbejde blev

frasorteret. Screeningen blev foretaget af én forsker ud fra titel, tidsskriftets type og

abstract. I alt 565 kilder plus dubletter blev frasorteret under screeningen (se bilag 4).

Vi har i afsnittet ’Afgrænsninger’ beskrevet den litteratur, der blev fravalgt i denne

proces.

Tilbage var der hhv. 33 og 84 relevante kilder fra PubMed og WoS. 16 af disse kilder

indgik i begge databaser, hvorfor resultatet er den systematisk litteratursøgning var

101 videnskabelige relevante kilder, der gik videre til relevansvurderingen.

Der blev ikke lavet en indledende screening af de fundne kilder fra snowballingen, da

disse allerede var vurderet for åbenlys relevans, og de 387 kilder indgik sammen med

de 101 videnskabelige kilder i den videre relevansvurdering.

Side 4 af 8

Afgrænsninger

I forbindelse med screeningen og litteratursøgningen, er der således foretaget en

række afgrænsninger, og vi vil i det følgende kort beskrive, hvilke afgrænsninger der er

lavet, og hvilke temaer, den frasorterede litteratur blandt andet beskriver.

Vi sætter sexarbejdere, au pairs, tiggere/flaskesamlere og ansatte på internationale

skibe i en kategori for sig selv i det videre arbejde. Sexarbejdere, au pairs og

tiggere/flaskesamlere, fordi der ikke er et anerkendt eller reguleret arbejdsmarked,

som udsatte udlændinge kan skabe social dumping på. Ansatte på internationale skibe

er sat i sin egen kategori, fordi indførelsen af det internationale skibsregister i 1984

betyder, at det er lovgivningen i skibets registreringsland, der regulerer

arbejdsvilkårene frem for det land, de sejler i.

Vi kigger ikke på værdikæder, der går ud af det relevante arbejdsmarked, selvom det

kan være relevant i forhold til, hvordan arbejdsvilkår reguleres i Danmark. Hvis ikke

der i kontraheringen med udenlandske leverandører ligger krav om arbejdsvilkår mv.

må prisen forventes at blive sværere for danske virksomheder at konkurrere på og

dermed give dem incitament til at nedprioritere arbejdsvilkår.

En stor del af litteraturen beskæftiger sig med marginalisering på arbejdsmarkedet,

men størstedelen fokuserer udelukkende på årsager til og konsekvenser af

arbejdsløshed eller risiko for arbejdsløshed. Der er altså ikke tale om sårbarhed ud fra

definitionerne (se ovenfor), hvor det er sårbarhed i former for arbejde/ansættelse, der

er i fokus. Denne litteratur er derfor afgrænset fra det videre studie.

Der er litteratur, der undersøger årsager til udsathed uden at behandle emnet

empirisk. Det kunne f.eks. handle om de økonomiske forhold for migranter,

beskæftigelsespolitik, push-årsager til migration fra EU og resten af verden mv. Denne

litteratur falder også uden for analysens fokus.

Endelig afgrænser vi os fra litteratur, der beskriver udbredelse af og konsekvenser ved

generel diskrimination af udlændinge, når den ikke forholder sig til udsathed på

arbejdsmarkedet. Der er meget, der tyder på, at det at være udlænding på

arbejdsmarkedet i sig selv øger risikoen for en lang række helbredsmæssige

udfordringer.

Den frasorterede litteratur findes i bilag 4.

Anden behandling af litteraturen: Vurdering af relevans

Den indledende screening efterlod os med i alt 461 kilder, når litteratur, der var

åbenlyst uden for litteraturgennemgangens fokus samt dubletter blev sorteret fra.

Alle disse kilder blev gennemgået ud fra abstract og om nødvendigt hovedtekst,

hvorefter de blev tildelt en score ud fra relevans i forhold til målgruppe (B, C, D eller E)

Side 5 af 8

og geografi (Danmark, Skandinavien/Norden, Nordeuropa, Europa/EØS,

NZ/Australien/Canada). Litteraturen skulle selv beskrive målgruppen som sårbar, så

det var ikke nok, at der var tale om udenlandske sexarbejdere, hvis deres arbejdsvilkår

ikke blev beskrevet som urimelige eller ulovlige.

Af disse umiddelbart relevante kilder kunne der ikke fås adgang til 58 kilder inden for

analysens tidsperiode, mens 143 efter nærmere evaluering af abstrakt og tekst blev

vurderet at være uden for analysens fokus, fordi de f.eks. viste sig ikke at være

relevante eller var rent teoretiske. Disse ekskluderede kilder er angivet i bilag 4.

Af de tilbageværende 260 relevante kilder fik 34 tildelt den højeste relevansscore

(sårbare udlændinge på det danske arbejdsmarked), mens 25 kilder fik den

næsthøjeste score (sårbare udlændinge på det nordiske arbejdsmarked).

Undervejs i behandlingen er enkelte nye kilder blevet tilføjet, når særligt relevant

litteratur blev nævnt, mens anden litteratur er frasorteret pga. manglende relevans

eller tilgængelighed. Derfor indgår der i listen over inkluderet litteratur 263 kilder.

Tredje behandling af litteraturen: Gennemlæsning og opsummering

45 af de 59 mest relevante kilder (herunder alle om det danske arbejdsmarked) er

omfattet af litteraturgennemgangen. Af de 25 kilder med den næsthøjeste score læste

vi så mange vi kunne nå inden deadline, prioriteret efter udgivelsestidspunkt.

Undervejs i læsningen af litteraturen blev fem af kilderne vurderet uden for

gennemgangens fokus – f.eks. fordi de ikke beskriver arbejdstagerforhold. Den

inkluderede litteratur, inkl. disse fem kilder, er listet i bilag 3.

De 45 mest relevante kilder er blevet læst og opsummeret i bilag 2 og danner grundlag

for tværgående hovedfund og anbefalinger i notatet samt bilag 5, hvor hovedpointer

og anbefalinger fordeles på brancheniveau.

Gennemlæsningen blev så vidt muligt foretaget af en forskningsmedarbejder, der ikke

har givet den oprindelige relevansscore, for at sikre, at scoren var korrekt.

Opsummeringerne er læst igennem af flere forskningsmedarbejdere og diskuteret for

relevans undervejs. Havde dette været en litteraturanalyse efter forskningsmæssige

forskrifter, havde hvert trin i behandlingen af litteraturen indeholdt en validering ved

at lade forskere gennemgå litteraturen uafhængigt af hinanden. Dette har ikke været

muligt på grund af deadline.

Appendiks 1

Søgestrengen for den systematiske litteratursøgning

Nedenfor vises de søgetermer, vi brugte. Syntaksen er forskellig i de anvendte

søgemaskiner, men søgningen i både Web of Science og PubMed blev udformet på

baggrund af nedenstående. Der blev søgt på engelsk.

Side 6 af 8

* betyder at forskellige bøjninger og sammensatte ord før og efter asterisk tages med.

/ betyder at der søges på såkaldte ’mesh terms’ på ordet. Det svarer til at man

medtager underkategorier til ordet. F.eks. vil ordet ’work’ kunne inkludere ’work life’,

’organization’ mv.

Udsathed

vulnerab* OR precari* OR atypical OR “zero hour contracts” OR temp* OR self-

employed OR platform work* OR forced OR Unfree OR Modern slave* OR Modern-day

slave* OR Traffick* OR Exploit* OR expose* OR exposure OR marginali* OR underpaid

OR illegal OR informal labo* OR unpaid labo* OR ”at risk” OR Human Trafficking/ OR

social dumping OR poverty OR working poor

Arbejdsmarked

work* OR employment OR employee* OR labor* OR labour* OR occupation* OR at

work OR job-market OR jobmarket OR job market OR Work/ OR Occupations/

Udlændinge

foreign* OR *migrant* OR ethnic* OR Emigrants and Immigrants/ OR Emigration and

Immigration/ OR Transients and Migrants/ OR Ethnic Groups/ OR Undocumented

Immigrants/ OR Emigrant* OR Immigrant*

Land

Denmark OR Danish OR Scandinavia* OR Norway OR Norwegian OR Sweden OR

Swedish OR Finland OR Finnish OR Iceland* OR Belgium OR Belgian OR Germany OR

German OR Netherlands OR Holland OR Dutch OR Europe*

Konsekvenser/udbredelse

effect* OR consequence* OR health OR safety OR work environment OR stress OR

terms OR prevalence OR accident* OR injury OR injuries OR deskilling OR wage-gap OR

Chauvinism OR Occupational Exposure/ OR Occupational Health/ OR Occupational

Injury/ OR Occupational Diseases/ OR Accidents, Occupational/

Relevansscoring

Al litteratur er blevet vurderet ud fra nedenstående relevanskriterier og givet en

samlet relevansscore (målgruppe + geografi).

Målgruppe

•

8 point. Udlændinge i kategori C, D eller E

•

4 point. Udlændinge i kategori B

•

2 point. Danskere i kategori C, D eller E

•

1 point. Danskere i kategori B

Geografi

•

4 point. Danmark

Side 7 af 8

•

3 point. Skandinavien

2 point. Nordeuropa

1 point. EU, Canada, NZ og Australien

Side 8 af 8

NOTAT

_______________________________________________________

Analyse af sårbare udenlandske arbejdstagere på det danske

arbejdsmarked. Bilag 2.

Litteraturoversigt

I det følgende opsummeres den gennemgåede litteratur. I alt 45 kilder var omfattet af

litteraturanalysen, men fem af disse blev ekskluderet undervejs. Vi har opdelt

artiklerne efter, i hvor høj grad de handler om forhold tæt på det normale

arbejdsmarked. 25 af artiklerne handler helt eller delvist om normale arbejdsområder.

Vi anvender ordet ’arbejdsområde’ frem for branche, da flere f.eks. sexarbejdere,

flaskesamlere, au pairs mv. ikke arbejder i en anerkendt branche.

Psykosocialt arbejdsmiljø samt

arbejdsulykker og sikkerhedskultur

5. november 2020

Inden eller tæt på det normale arbejdsmarked

#1: Uber-chauffører i Norge og Danmark

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår

data er indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D

og/eller E)

De følgende kilder beskriver arbejde, der kan sammenlignes med regulerede arbejdsområder.

Rapport

Oppegaard, Sigurd M. N., Anna Ilsøe, Kristin Jesnes, Bertil Rolandsson & Antti Saloniemi

Uber in the Nordic Countries: Challenges and Adjustments.

Nordisk Ministerråd.

Ikke angivet

2019 (2016-2017)

Interviews

23 interviews. 21 alt. Interview med 21 Uber-chauffører i Norge og 2 Uber-chauffører i

Danmark (de nævner ikke interviews med Uber-chauffører i Sverige eller Finland).

Uber-chauffører

C. Kan hævde at det er ulovligt med potentiel udvidelse af det sorte marked og social

dumping. Ingen lovgivning om mindsteløn. Uber-chauffører kender arbejdets karakter, men

de har ikke indsigt i urimelige arbejdsvilkår og lønninger. Uber-chaufførerne er forpligtet til

at følge nogle generelle regler vedrørende servicelevering, når de bruger appen. Uber

beslutter dog ikke, hvornår og hvor meget Uber-chaufførerne arbejder. Alligevel beretter

en af de interviewede om, at de ofte ender med at arbejde meget fx arbejder han 300

timer om måneden. De kan dermed ende med at føle sig fastlåst og bundet til Uber, da de

ikke har mulighed for at køre for alm. taxa i Danmark grundet dårlige danskkundskaber,

som er en barriere for at indgå som en (integreret) del af det danske arbejdsmarked.

Danmark, Finland, Norge og Sverige

Minoritetsetnisk baggrund med dårlige danskkundskaber

Uber har rejst spørgsmålet om unfair konkurrence. De nordiske arbejdsgiverforeninger i

Danmark, Norge, Sverige og Finland er delte hvad angår holdning til ovennævnte. På den

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Side 1 af 42

Eventuelle

anbefalinger

ene side ses forsvarere for taxisektoren og på den anden side ses de, der promoverer nye

platformsselskaber, der argumenterer for at afregulere taxisektoren for at rumme mere

konkurrence, nye teknologier og innovative forretningskoncepter. Kritikerne betragter

virksomheden som ulovlig og mener, at den vil føre til social dumping og udvide det sorte

marked. Yderligere har Uber-chaufførerne ingen lovgivning om mindsteløn. Uber-

chaufførerne er forpligtet til at følge nogle generelle regler for servicelevering, når de

bruger appen. Uber beslutter dog ikke, hvornår og hvor meget Uber-chaufførerne arbejder.

Desuden er virksomheden (og chaufførerne) ikke villige til a betale skat. Uber endte med at

blive forbudt eller midlertidigt sat på pause i alle fire lande mellem 2016 og 2017.

Ikke angivet

#2: Fagforeningers rolle i at bekæmpe udsathed i fiskeindustrien

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

Metodologi

Rapport

Stine Rasmussen, Bjarke Refslund, Ole H. Sørensen & Trine P. Larsen

Reducing precarious Work in Europe through social dialogue: The case of Denmark.

European commission DG Employment, Social Affairs and Equal Opportunities.

Ikke angivet

2016 (2014-2016)

Der er anvendt sekundært materiale fra andre studier og dansk statistik i første del. I

anden del er der anvendt casestudier med 12 interviews i alt, hvoraf den 2. case

handler om migranter.

Arbejdende migranter og medarbejdere fra fagforeninger. Det fremgår ikke hvor

mange fra hver af disse kategorier, men der er lavet 12 interviews i alt.

Fiskeindustrien

Danmark

Polen og Rumænien

Et casestudie viste, at med en stærk tilstedeværelse fra fagforeningernes side ude på

arbejdspladsen, kan der opbygges tillid mellem migranter og fagforeninger, som er

med til at skabe bedre arbejdsvilkår for migranter. Udfordringerne er, at selvom det

gav positive resultater med en stærk tilstedeværelse, så er der begrænsede ressourcer

til at lave organisatoriske indsatser. Desuden er det en udfordring at få kontakt til

migranter som arbejder kortvarigt i Danmark.

Ikke angivet

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

#3: Fagforeningers rolle i at bekæmpe udsathed i byggeri og fiskeindustri

Type

Forfatter(e)

Videnskabelig artikel

Refslund, Bjarke

Side 2 af 42

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår

data er indsamlet)

Metodologi

When Strong Unions Meet Precarious Migrants: Building Trustful Relations to Unionise

Labour Migrants in a High Union-Density Setting.

Economic and Industrial Democracy.

doi:

10.1177/0143831X18760989.

Ikke angivet

2018 (2009-2018)

To dybdegående casestudier. Herunder interview med arbejdere og repræsentanter fra

både fagforeninger og virksomhederne. Desuden blev anvendt observationer på fabrikker

og i fagforeninger samt til møder mellem immigranter og fagforeningsrepræsentanter.

Møderne fungerede sommetider som et gruppeinterview i og med at forsker fik lov at

stille spørgsmål. Dertil indgik der andet relevant materiale såsom rapporter,

fagdokumenter og mediedækning.

20 interviews. Derudover var der til møderne otte polske arbejdere samt seks rumænske.

Nedrivningsfirma i byggebranchen og en fiskeforarbejdningsvirksomhed.

D. Måske også E, da en mellemmand har slået en rumænsk arbejdsmigrant i hovedet,

fordi arbejderen havde spurgt ind til den høje, som lønning som mellemmanden får.

Mellemmanden har desuden truet dem til ikke at kontakte de danske fagforeninger.

Danmark (Nordjylland)

Rumænien og Polen

I denne artikel vises, hvordan fagforeningerne betydeligt har forbedret deres evne til at

håndtere kompleksiteten af den transnationale europæiske migration. Desuden er de i

stand til at afbøde nogle af de tvivlsomme arbejdsgiveres forsøg på at omgå det nationale

arbejdsmarkedsregime ved brug af migrerende arbejdstagere. De har også investeret

mange ressourcer (især tid) i at organisere migrerende arbejdstagere. Stærke og stærkt

institutionelt indlejrede fagforeninger, som de danske fagforeninger, har flere

magtressourcer herunder lokal tilstedeværelse og repræsentation på arbejdspladsen

samt varige kollektive overenskomstordninger. Dette sætter dem i en bedre position til at

integrere “outsidere” som migranter og skabe nye kollektive identiteter på tværs af

kløften mellem ´insidere´ og ´outsidere´. Casestudierne viser, hvordan nogle migrerende

arbejdstagere i Danmark er underlagt usikre ansættelsesforhold, og hvordan

fagforeningernes bestræbelser på at organisere dem kan afhjælpe dette. Casestudierne

viser endvidere, at hvis migrerende arbejdstagere føler sig dårligt behandlet, kan

fagforeningen hjælpe dem.

Ikke angivet

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D

og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

#4: Risici og muligheder ved platformsarbejde, herunder for udlændinge

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Bogkapitel

Ilsøe, A. & Larsen, T. P.

Digital platforms at work: champagne or cocktail of risks? i

The Impact of the Sharing

Economy on Business and Society : Digital Transformation and the Rise of Platform

Businesses,

redigeret af A. Strømmen-Bakhtiar, E. Vinogradov, og E. Vinogradov.

Routledge.

Side 3 af 42

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data er

indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Ikke angivet

2020 (2017)

Randomiseret spørgeskema på digitale platforme.

18.000 tilfældigt valgte danske borgere i alderen 15-74 år i den danske

arbejdskraftundersøgelse (AKU).

To forskellige platformsarbejde. Arbejdsplatforme, Labour platforms, som er digitale

medieringer, der muliggør køb og salg af arbejdskrævende services såsom Uber.

Kapitalplatforme, Capital platforms, som faciliterer og formidler private ejendomme

samt udlejningsejendomme såsom Airbnb og GoMore.

C, arbejdsplatforme.

Danmark

Mennesker med anden etnisk baggrund

Det er markedet, som regulerer løn og arbejdsvilkår. Der er stor forskel på, hvilke

personer der gør brug af de to forskellige platforme. Det er sjældent, at personer gør

brug af begge muligheder. Det er migranter, lavtuddannede, lavtlønnede,

arbejdsløse og midlertidigt ansatte, der gør brug af arbejdsplatforme, mens

personer med længere uddannelse og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet gør

brug af kapitalplatforme.

Ikke angivet

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

#5: Migranters sikkerhed og arbejdsvilkår i byggebranchen og landbrug

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår

(hvornår data er

indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og

ansættelse

Målgruppe (C, D

og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Rapport

Petersen, Marchen Vinding, Elsebet Frydendal Pedersen & Charlotte Baarts

Minimering af ulykkesrisici for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær

landbrug. COWI, KU og Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Byggeri, landbrug, migranter

2012 (2011-2012)

Litteraturstudie, spørgeskema til arbejdsgivere samt interview af parter, eksperter og

arbejdere

23 respondenter, der har beskæftiget migranter.

Byggeri og kvægavl

B/C

Danmark

Polakker, Rumænere og Ukrainere.

Side 4 af 42

Hovedfund

Rapporten konkluderer, at der er en overhyppighed af ulykker blandt migrantarbejdere, og at

årsagerne skal findes i migranternes arbejds- og sikkerhedskultur samt i jobsituation.

Forfatterne peger på følgende årsager til øget risiko for ulykker:

•

Højt arbejdstempo - blandt andet pga. akkord

•

Stor arbejdsvillighed - med lange arbejdsdage til følge

•

Tilfredsstille arbejdsgiveren - hvilket betyder at man ikke stiller krav eller spørgsmål

•

Manglende sikkerhedsviden - arbejde uden for eget fag og hyppigt jobskifte (i bygger)

betyder, at migranter mangler viden om arbejdet

•

Sikkerhedsopfattelse - migranterne kommer fra en kultur med en anden (lavere)

opfattelse af sikkerhed

•

Sprogvanskeligheder - betyder at instruktion springes over eller er mangelfuld

Rapporten peger desuden på følgende forhold:

•

Pres fra arbejdsgiver betyder ifølge arbejderne, at arbejdsmiljøloven overtrædes. F.eks. i

forhold til hviletid og brug af korrekte arbejdsredskaber, ligesom sikkerhedsprocedurer

og værnemidler er mangelfulde.

•

Flere arbejdere inden for byggeri angiver, at de ikke har en ansættelseskontrakt, ligesom

de oplever sort arbejde. Dermed er de ikke omfattet af arbejdsgivers forsikring ved f.eks.

ulykker

Forfatterne skriver selv, at rekrutteringen af arbejdsgivere til spørgeskemaundersøgelse og

migranter i landbruget betyder, at man nok ikke har fundet de steder, hvor vilkårene er

dårligst.

Forfatterne har udarbejdet et idékatalog til at nedbringe ulykker:

https://at.dk/media/4409/idekatalog-migrantarbejdere-og-ulykker.pdf

Hovedanbefalinger:

•

Migrantarbejdernes sikkerhedsopfattelse - der skal gennem instruktion og undervisning

gøres op med migranternes kortsigtede orientering om at tjene flest muligt penge på

kortest mulig tid

•

Opgør med den 'individualiserede sikkerhedsopfattelse'. Sikkerhed er ikke den enkeltes

ansvar men skal skabes gennem fælles foranstaltninger

•

Arbejdsgiverne skal i højere grad påtage sig lederskab og være sig de

arbejdsmiljømæssige og lovpligtige forpligtelser bevidste ved ansættelse og

beskæftigelse af migrantarbejdere.

•

Øget 'interkulturel orientering'. Forfatterne peger på, at indstillingen til migrantarbejdere

– og migrantarbejdernes indstilling til danskere - er meget væsentlig for at sikre

sikkerheden. Her spiller jobtryghed/-utryghed en rolle.

Endelig peger rapporten på, at der er behov for at beskytte migrantarbejdere fra at blive sat til

det farlige arbejde og have for lange arbejdsdage. Det er således vigtigt, at organisationerne og

myndighederne både søger at sikre migrantarbejdernes arbejdsvilkår - fordi de har indflydelse

Eventuelle

anbefalinger

Side 5 af 42

på arbejdssikkerheden - ligesom de skal rette sig direkte mod at reducere ulykkesrisici.

"Sidstnævnte bliver ekstra vigtige, når migrantarbejdernes fokus og arbejdssituation gør, at de

ikke selv påpeger risici."

#6: Polske irregulære arbejdere og ulovlige arbejdsforhold

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Artikel

Thomsen, Trine Lund

Irregular Migration – Between Legal Status and Social Practices: Narratives of Polish

Labour Migration.

Nordic Journal of Migration Research,

2(4):308–15. doi:

10.2478/v10202-012-0001-0.

Uregelmæssig migration, mulighedsstrukturer, strategier, motivation, anerkendelse.

2012 (2006 - 2009)

Biografiske interviews der blev gennemført i 2006 og i 2008 ved hjælp af

snowballing. Formanden for den polske forening i Aalborg blev en nøgleperson for

kontakten med polske arbejdere. Sammen med et element af snowballing, blev alle

informanter fundet gennem denne kontakt.

Hovedsagelig byggeri-, industri- og servicesektoren.

D. Andre polske migranter er startet som fuldt lovlige, men er på en eller anden

måde blevet ulovlige på grund af ændringer i deres beskæftigelsessituation. Polske

arbejdstagere står over for situationer, hvor de presses ud i situationer med mangel

på muligheder og rettigheder.

Danmark

Polen

De fleste af de polske arbejdere, som blev interviewet i løbet af denne undersøgelse,

har på et eller andet tidspunkt i løbet af deres arbejdsliv i Danmark været udsat for

forhold, hvor der ikke var fuld overensstemmelse mellem de juridiske og lovlige

niveau. I de tre tilfælde, der er anvendt i analysen, har migrantarbejdstagere oplevet

at arbejde for lavere lønninger og under mindre attraktive forhold end deres danske

kollegaer med samme jobs.

Ikke angivet

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data er

indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

#7: Arbejdsvilkår for udenlandske sygeplejerske, soloselvstændige rengøringsarbejder

samt udstationerede bygningsarbejdere

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Rapport

Larsen, T. P. & Mailand, P.

Bargaining for Social Rights in Sectors (BARSORIS),

FAOS Research paper.

141.

Employment Relations Research Centre.

Ikke angivet

Side 6 af 42

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

2014 (2014)

Der er anvendt sekundært materiale, bl.a. fra Dansk Statistik og andre studier, samt

interviews.

6 fra arbejdsgiverforening og 8 fagforeningsrepræsentanter

Sygeplejesker i hospitalssektoren. Derudover rengøringspersonale i branchen for

industriel rengøring hvoraf 63 % af rengøringsvirksomhederne er selvstændige uden

ansatte under sig. Slutteligt polske udstationerede arbejdere i byggeribranchen der

primært er ansat i en udenlandsk virksomhed eller fastansat i værtslandet.

C, i kraft af rengøringspersonalet der er selvstændige uden ansatte samt

udstationerede arbejdere i byggeribranchen.

Danmark

Polen og Østeuropa.

Ifm. byggeri argumenteres der for, at den 'værste' del af sektoren endnu ikke er blevet

studeret, hvorfor man endnu ikke kender til sårbarheden i sektoren. Udstationerede

arbejdere fra Østeuropa får i gennemsnit mindre i løn, arbejder længere, har mindre

adgang til uddannelse og oplæring samt er mere sjældent medlem af en fagforening. I

rengøringscasen fortalte flere, at frivillig eller ufrivillig selv havde valgt at drive

selvstændig virksomhed/ praksis. Dog blev de derefter brugt som underleverandører

af deres tidligere arbejdsgiver for at reducere omkostningerne samt omgå reglerne og

reguleringer i kollektive overenskomster. At blive selvstændig har derfor konsekvenser

i kraft af, at kollektive aftaler og arbejdslovgivning ikke dækker sådanne

medarbejdere, da de betragtes som virksomheder. Derudover arbejder flere arbejdere

om natten og derfor isoleret fra andet rengøringspersonalet, hvilket fører til større

risiko for at blive udnyttet, idet de ikke kan snakke med deres kollegaer.

Ikke angivet

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

#8: Migrantarbejderes udsatte afhængighedsforhold i rengørings- og byggebranchen

Type

Forfatter(e)

Titel og

publikation

Score

Eventuelt

nøgleord

Udgivelsesår

(hvornår data er

indsamlet)

Metodologi

Videnskabelig artikel

Simkunas, Doris Pljevaljcic, & Trine Lund Thomse

Precarious Work? Migrants’ Narratives of Coping with Working Conditions in the Danish Labour

Market,

Central and Eastern European Migration Review

7(2):35–51. doi:

10.17467/ceemr.2018.09.

Biografiske fortællinger, kulturel og social kapital, arbejdssikkerhed, migrerende arbejdstagere,

usikre arbejdsforhold.

2018 (ikke angivet)

Interviews bestående af biografiske fortællingsinterviews, der fokuserer på, hvordan mennesker

skaber deres livshistorie. Hvert interview varede mellem 1 og 3,5 timer.

Side 7 af 42

Population

Branche og

ansættelse

Målgruppe (C, D

og/eller E)

41 interviews med migranter i alt (den dybtgående analyse vil dog være baseret på 10 af de 41

interviews). I byggebranchen: 21 mænd og 0 kvinder i aldersgruppen 21-60 år. I

rengøringsbranchen: 5 mænd og 15 kvinder i aldersgruppen 21-50 år.

Rengørings- og byggebranchen

C/D. De fyres uden videre, hvis de melder sig ind i en fagforening. Dette gør dem særligt sårbare

qua deres afhængighed af arbejdsgiveren for at opretholde deres beskæftigelse og indkomst.

Dette indikerer C, da selvom flere migranter fortæller, at andre migranter ´engagerer sig i slave-

lignende opførsel´, så har de altså ikke indsigt, information eller erfaring, som giver dem

mulighed for at forudse urimelige arbejdsvilkår med pludselig afskedigelse.

Danmark

Central- og Østeuropa (Polen, Rumænien, Tjekkiet, Litauen, Letland, Ungarn og Slovakiet).

Der fremgår et klart mønster af migrantenes afhængighed af andre for at opretholde deres

beskæftigelse og indkomst. Dette er baseret på interviewpersonernes erfaringer med

ansættelsesforhold i rengørings- og byggebranchen i Danmark. Afhængigheden skaber en ulige

magtbalance mellem CEE-vandrende arbejdstagere og arbejdsgiveren i begge brancher. Det ulige

magtforhold afspejles af, at hvor stor indflydelse en arbejdstager har på lønninger, arbejdsvilkår

samt erhvervsmæssig og repræsentativ sikkerhed. Hvis forhandlinger f.eks. antyder, at

migrantarbejderne har fået øget kulturel og social kapital, læs mere viden om det danske

arbejdsmarkedssystem, danske sprogkundskaber og fagforeningsrepræsentation, så bliver

arbejderne set som en trussel mod arbejdsforholdshierarkiet. Særligt i rengøringsbranchen

rapporterede de om oplevede situationer, hvor de var blevet fyret kort tid efter, at deres

arbejdsgiver blev opmærksom på, at de havde meldt sig ind i en fagforening. Dette skal ses i

forlængelse af, at de fleste af dem, der foretager rengøringsarbejde, har relativt høj

uddannelsesmæssig baggrund og kvalifikationer opnået i deres oprindelseslande.

Migrantarbejderne fra Polen, Rumænien og Litauen er i gennemsnit yngre og har højere

uddannelsesniveauer end indfødte arbejdstagere på det danske arbejdsmarked. Generelt viser

mønstrene i migrantenes fortællinger, at rengøringsassistenterne er mere udsat for sociale

konflikter, udnyttelse og fyringer i deres arbejdsmiljø end bygningsarbejdere.

Der er behov for at styrke bestræbelserne på at forbedre indvandrernes arbejdsforhold samt

sikre deres sociale mobilitet og lighed ved at styrke deres muligheder for at gøre brug af deres

sociale og kulturelle kapital, som det i denne undersøgelse har vist sig at forhindre nogle

aspekter af arbejdets prækaritet. Forskningen skal være mere opmærksom på allerede

etablerede håndteringsmekanismer for migrerende medarbejdere for at få en nuanceret indsigt

i, hvad præcision er, og hvordan det varierer afhængigt af sektor eller branche.

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle

anbefalinger

#9: Migrationsmønstre, arbejdsvilkår og rekruttering blandt lavtlønsjobs i Oslo,

København og Reykjavik

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Rapport

Friberg, J. H., Arnholtz, J., Eldring, L., Hansen, N. W., & Thorarins, F.

Labour Migrants from Central and Eastern Europe in the Nordic Countries: Patterns of

Migration, Working Conditions and Recruitment Practices.

Nordisk Ministerråd.

Side 8 af 42

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

Metodologi

(Særligt fokus på rapportens del 2: ‘Labour market regulation,migrant workers and

varieties of “social dumping” in Oslo, Copenhagen and Reykjavik’)

Ikke angivet

2013 (2008 i København og 2010 i Oslo og Reykjavik).

Tre næsten identiske spørgeskemaer anvendt i Oslo, København og Reykjavik, hvor

polske migranter er interviewet, gennem dybdegående interviews, om deres situation.

Brug af Respondent Driven Sampling (RDS).

1.500 polske migranter (ca. 500 i hver by).

København: Både mænd og kvinder i lavtuddannede jobs. Flest mænd er i

byggebranchen, men mange er også avisleverandører. Kvinderne er primært i

rengøringssektoren, men også i kunderelaterede services og i offentlig sundhedspleje.

Ift. deres ansættelse er mønstret i København meget anderledes: 36% har fast

ansættelse i et dansk firma, mens både midlertidig ansættelse, ansættelse gennem

vikarbureauer og polske underleverandørfirmaer samt selvstændig virksomhed er

almindelig. Der er nogle variationer mellem brancherne. Beskæftigelse gennem

vikarbureauer er særlig almindelig inden for produktion og lager, mens polske

underleverandørfirmaer er særlig almindelige i byggebranchen.

Oslo: I byggebranchen er det typisk mænd der er ansat. De fleste kvinder var ansat i

rengøringsbranchen, mens andre var tjenestepiger på hotel eller restaurantarbejdere.

En lille del af kvinderne var ansat i børnehaver og i sundhedsvæsnet.

Reykjavik: Byggebranchen, fiskeforarbejdningsindustri for mænd, og kvinderne er i

lavt kvalificerede jobs. 80% af arbejderne er fastansat. Se side 71 for tabel over

ansættelsestype.

Danmark, Norge og Island.

Polen

I Oslo er byggeri for private ofte illegalt, hvor der i Danmark er lige stor risiko for om

illegalt arbejde sker i private hjem som på byggepladser. Sammenlignet med de andre

lande er polske arbejdere i Danmark bedre stillet end polske arbejdere i Oslo. Men

arbejderne er bedst stillet i Reykjavik.

Ikke angivet

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

#10: Udnyttelse af migrantarbejdere i rengøringsbranchen i Sverige

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Rapport

Gavanas, A.

Who Cleans the Welfare State?: Migration, Informalization, Social Exclusion and Domestic

Services in Stockholm.

Research Report. 3. Stockholm: Institute for Futures Studies.

Ikke angivet

Side 9 af 42

Udgivelsesår (hvornår

data er indsamlet)

Metodologi

2010 (2009-2010)

Interview med folk fra følgende grupper: Ledere af mindre indenlandske

servicevirksomheder (7), husarbejdere (11) og organisationer / fagforeninger / agenturer

(12). Derudover til korte, uformelle interviews.

I alt 30 interviews, 20-60 år.

Rengøringsbranchen (de bliver snydt af klienter, der forventer sex af dem). Deres status;

asylansøgere, papirløse migranter, EU-borgere, svenske statsborgere siden fødslen og

personer der har opholdstilladelse gennem familierelationer.

D/E

Sverige - Stockholm

Polen, Eritrea, Rusland, Ungarn, Uganda, Letland, Litauen, Bangladesh, Mongoliet,

Marokko, Tyrkiet, Bolivia og Ecuador.

Det er især udokumenterede migranter, der står for skud til at blive udnyttet af klienter,

underleverandører og entreprenører. Dertil ved flere af de der udnytter deres situation,

at de arbejder sort og derfor ikke har mulighed for at ringe til politiet og klage over bl.a.

den manglende udbetaling af løn, som kun udbetales, hvis seksuelle services bliver udført.

Ikke angivet

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D

og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

#11: Sårbarhed som barriere for at arbejde ergonomisk i rengøringsbranchen i Danmark

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Videnskabelig artikel

Jensen, F. W., Frydendall, K. B. & Flyvholm M.

Vocational Training Courses as an Intervention on Change of Work Practice Among

Immigrant Cleaners.

American Journal of Industrial Medicine

54(11):872–84. doi:

10.1002/ajim.20977.

Rengøringsfolk, immigranter, intervention, træning, adfærdsændring, ergonomi

2011 (2008)

Intervention med fokus på rengøringsteknikker, strukturerede interviews samt

observation med feltnoter.

31 i alt hvor 30 var kvinder og 1 var mand.

Rengøring

Danmark

Tyrkiet 17 (55%), Thailand 9 (29%), Grønland 1 (3%), Filippinerne 1 (3%), Rusland 1

(3%), Somalia 1 (3%) og Burundi 1 (3%).

I denne ergonomiske intervention giver flere udtryk for ikke at anvende de lærte

teknikker, fordi det er hurtigere med deres egne teknikker. Ovennævnte skyldes, at

tid og arbejdsmængde hindrer dem i at gøre brug af teknikkerne. De gør ekstra rent

af frygt for at få klager og blive fyret, og de kan derfor ikke følge anbefalingerne fra

interventionen.

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data er

indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Side 10 af 42

Eventuelle anbefalinger

På baggrund af studiet, så skal der fokuseres på individuelle faktorer såsom viden,

indsigt, evner, arbejdsorientering og kontekstuelle faktorer for at sikre

implementeringer af teknikker. Derudover er skal der være support fra

organisationen for at sikre deltagernes prioritering i at gøre brug af teknikkerne.

#12: Risici for menneskehandel i rengøringsbranchen

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Rapport (grå litteratur)

Korsby, Trine

Menneskehandel i rengøringsbranchen? En kvalitativ undersøgelse af migrations- og

arbejdsvilkårene for en gruppe migrantarbejdere i Danmark.

Center mod

menneskehandel.

Ikke angivet

2011 (2008-2010)

Semistrukturerede interviews

14 informanter/ migranter. Kvalitative interviews med en gruppe migrantarbejdere i

rengøringsbranchen og interviews med 6 fagpersoner med særligt kendskab til

forholdene for udenlandsk arbejdskraft inden for rengøringsbranchen.

Informantgruppen består af 14 personer i aldersgruppen 22-46 år hvoraf 10 er kvinder

og 4 er mænd. Informanterne kommer både fra land og by i deres hjemlande, og de

har opholdt sig i Danmark i en periode fra 10 måneder til 20 år.

Rengøring

D(E). De fundne resultater peger på D, men da menneskehandel i rengøringssektoren i

Danmark ikke kan afvises, indikerer det E i parentes.

Danmark (og EU-lande, Norge, Sverige, England, Finland m.fl.)

Bulgarien, Øst- og Centraleuropa, Kina, Sydamerika og Afrika m.fl.

Hovedkonklusion: Det kan udelukkes, at undersøgelsens informanter er ofre for

menneskehandel, men risikoen for menneskehandel i rengøringssektoren i Danmark

kan ikke afvises.

Delkonklusioner: Rengøringsbranchen er præget af diversitet (eks. ift. nationaliteter,

baggrunde, aldre, social status, opholdsgrundlag og erfaring, men den rummer fx også

etniske danskere i alle aldre, studerende og au pairs der arbejder sort. Fordi branchen

således er så broget, har denne undersøgelse ikke kunnet, eller haft intention om at,

give et overordnet, generelt billede af rengøringssektoren. I stedet går undersøgelsen

i dybden med et lille udsnit af dens aktører for at se på, hvad deres erfaringer er, og

hvad de mener, der er på spil i branchen. Der er ikke tale om konkrete tilfælde af

menneskehandel blandt de 14 informanter i denne undersøgelse. Nogle

menneskehandelsindikatorer har vist sig at gælde for informanterne, især i forhold til

gældssætning og arbejdsvilkår, men eftersom så mange andre centrale indikatorer

ikke har vist sig at være til stede, vurderes det samlet set, at der ikke er tale om

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Side 11 af 42

Eventuelle anbefalinger

menneskehandel. I stedet for menneskehandel er der nærmere tale om en gråzone

med eksempler på udnyttelse af en sårbar og udsat gruppe. Dette er en gruppe, som

yderligere kan være udsat for vanskelige vilkår, hvis der fx er tale om personer, som

opholder sig illegalt i landet.

Ikke angivet

#13: Sammenligning af arbejdsvilkår blandt lettiske og svenske sygeplejersker i Norge

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Videnskabelig artikel

Knutsen, Hege Merete, Katrine Fangen & Oksana �½abko

Integration and Exclusion at Work: Latvian and Swedish Agency Nurses in Norway.

Journal of International Migration and Integration

21(2):413–29. doi: 10.1007/s12134-

019-00660-5.

Agentursygeplejersker, kvalifikationer, dobbelt kontrol, migrerede sygeplejersker,

Norge, fratrådte accept.

2020 (2014-2017. Lettiske sygeplejersker interviewet over to tidsperioder. De første

tre sygeplejersker i 2015 og de resterende otte i 2016 og 2017. De svenske

sygeplejersker blev interviewet i 2014 og 2015).

En casestudietilgang ved hjælp af kvalitative, dybdegående, semistrukturerede

interviews. Sagen med de lettiske sygeplejersker er hovedsagen. Den svenske sag

bruges som en kontrast til den lettiske sag for at skabe en bedre forståelse af, hvad

forskelle i sprog og sygeplejekultur har af betydning for, hvordan midlertidigt ansatte

migrantarbejdere oplever deres forhold.

31 interview med 11 lettiske og 20 svenske sygeplejersker med agenturer i Norge og

Letland og med arbejdsgivere i hospitalssektoren. Kvinder i alderen fra midten af

tyverne til begyndelsen af halvtredserne.

Sygeplejersker i hospitalssektoren.

C. Fastlåst ved at være bundet til bureauerne i 1,5-2 år uden kompensation and ingen

kompensation under ledighed.

Norge

Sverige og Letland

Både de lettiske og svenske sygeplejersker er underlagt dobbelt kontrol med

agenturerne, men de lettiske sygeplejersker, de migrerende sygeplejersker, er mere

afhængige af agenturerne. Dobbelt kontrol henviser til en situation, hvor man er

underlagt et dobbelt lag af ledelse og sanktioner, dvs. på agenturplan og på

arbejdspladsen.

De lettiske sygeplejersker hævder, at de ikke har de økonomiske midler til at betale

for sprogundervisning, rejse til Norge og indkvartering alene. På grund af økonomiske

fordele ved at arbejde i Norge accepterer letterne suboptimale ansættelsesforhold,

som f.eks. lavere lønninger end i direkte ansættelsesforhold, idet de er kontraktligt

bundet til agenturet i 1,5-2 år og ingen kompensation under ledighed.

Ikke angivet

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

Side 12 af 42

#14: Svenske vikararbejderes mobilitet og forhold til tid og rum I Norge

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår

data er indsamlet)

Metodologi

Population

Videnskabelig artikel

Zampoukos, Kristina, Hege Merete Knutsen, Maiken Bjerga Kiil & Gunilla Olofsdotter

Mobile with an Agency: Negotiating the Spatiotemporalities of the Temp Migrant

Worker.

Geoforum

93:40–47. doi: 10.1016/j.geoforum.2018.05.003.

Arbejdsmobilitet, agentur, tid og rum, migrerende arbejdstager, Norge, Sverige

2018 (2014-2015)

Interviews: Individuelle interviews, fokusgruppeinterviews og semistrukturerede

individuelle interviews.

20 individuelle interviews med svenske sygeplejersker, der arbejder som vikarer i Norge.

For det andet har vi gennemført 6 fokusgruppeinterviews med svenske lagerarbejdere

på fire forskellige lagerarbejdspladser (herefter A, B, C og D). I alt deltog 25 personer i

fokusgruppeinterviews, og størrelsen af disse grupper varierede fra tre til seks personer.

Ud over fokusgruppeinterviews blev der gennemført 2 semistrukturerede, individuelle

interviews med svenske agenturlagerarbejdere

Mobile arbejdere: svenske lagerarbejdere og vikarsygeplejersker, der arbejder i Norge

C. Fastlåst. Måske B.

Norge og Sverige

Migrantarbejdere

Svenske vikarsygeplejersker og -lagerarbejdere er naturligvis forskelligt placeret på det

fleksible, tværnationale arbejdsmarked. Som det er påvist, kan nogle migrerende

arbejdstagere (især sygeplejersker) måske agere som ´the economic (wo)man, mens

andre måske tænker på deres eksistens som agenturarbejdere i Norge som en

midlertidig løsning mellem rejser og inden de starter deres 'virkelige liv' i Sverige. Nogle

(især lagerarbejdere) vil muligvis efterlade en vandrende/rejsende eksistens, men

befinder sig i en tvetydig position og i en situation, hvor mulighederne er usikre. En

lagerarbejder kan acceptere erhvervsmæssig usikkerhed, nedværdigende arbejdsvilkår

og en generel usikker situation i håb om, at dette vil overgå til en mere stabil og sikker

fremtid. Imidlertid kan det modsatte også være tilfældet, dvs. en person kan forblive i

det usikre her-og-nu, fordi det er så restriktivt, at det bliver svært at flygte fra det og

svært også at forestille sig en bedre fremtid. Både sygeplejersker og lagerarbejdere har

brug for at bevise, at de er ansættelige, "gode arbejdere".

Ikke angivet

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

#15: Arbejdsvilkår blandt migrantarbejdere i landbrug og gartneri i Danmark

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Rapport (grå litteratur)

Lisborg, A.

Menneskehandel i den grønne sektor? En undersøgelse af migrations- og

arbejdsvilkårene for migrantarbejdere i landbrug og gartneri i Danmark.

Center mod

menneskehandel.

Side 13 af 42

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

Metodologi

Population

Ikke angivet

2011 (juni-november 2010)

Semistrukturerede interviews og observationer.

21 personer i alt. Herunder er 15 østeuropæiske migrantarbejdere på 23-35 år, hvoraf

9 er mænd og 6 er kvinder. De resterende 6 er udvalgte fagfolk med særlig viden og

erfaring indenfor emnet.

Landbrug og gartneri – den grønne sektor.

D(E). De konkluderer D i undersøgelsen, men det kan alligevel ikke udelukkes, at det

er E qua det ene eksempel på menneskehandel, der er fundet i undersøgelsen.

Danmark

Østeuropa, Ukraine, Bulgarien, Litauen, Polen og Rumænien.

Der er ét enkelt eksempel på en bulgarsk mand, som var offer for menneskehandel i

Danmark. Dette betyder, at tvangsarbejde i form af menneskehandel, inden for

forskellige sektorer, reelt kan være et mere udbredt i Danmark. Det er dog vigtigt at

påpege, at der ikke er tale om tilfælde af menneskehandel eller

menneskehandelslignende forhold blandt undersøgelsens resterende 14 informanter.

Således vurderes det samlet set i undersøgelsen, at der ikke er tale om

menneskehandel eller tvangsarbejde blandt informanterne på nær det ene

ovenfornævnte eksempel. I stedet er der tale om en række gråzoner med forskellige

eksempler på udnyttelse af sårbare og udsatte.

Ikke angivet

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

#16: Undersøgelse af mobilitet, kriminalisering, menneskehandel og udnyttelse blandt

migranter i flere brancher i Danmark

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår

data er indsamlet)

Metodologi

Bog (fagfællebedømt)

Spanger, Marlene & Hvalkof, Sophia Dørffer

Migranters mobilitet - Mellem kriminalisering, menneskehandel og udnyttelse på det

danske arbejdsmarked.

Aalborg Universitetsforlag.

Ikke angivet

2020 (2016-2019)

Bogen er et resultat af META projektet, 'Menneskehandel og tvangsarbejde' (AAU og

3F). Kvalitative metoder - Interviews, deltagerobservation og dokumenter, både

officielle og uofficielle, såsom arbejdskontrakter, timeregistreringer, fotografier ifm.

arbejdsulykker og lydoptagelser med arbejdsgiver.

I alt 111 interviews. Migranter i alderen 20-50 år, tre udokumenterede immigranter og

resten dokumenteret. 72 interviews med arbejdsmigranter. 19 interviews og møder

med danske arbejdsgivere, ansatte og ejere af danske og ukrainske formidlingsbureauer

samt ansatte ved ukrainske universiteter. 20 interviews med ansatte hos forskellige

myndighedsgrupper.

Population

Side 14 af 42

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Grønne sektor (landbrug, gartneri og skovbrug), servicesektoren (rengøring) samt

bygge- og anlægssektoren. Ansatte både af danske virksomheder, nogle af udenlandske

virksomheder eller vikarbureauer i midlertidige ufaglærte stillinger såsom sæsonarbejde

eller arbejdere med på tidsbegrænsede kontrakter.

C/D

Danmark

Både fra lande i og udenfor EU men primært fra Øst- og Centraleuropa.

Ikke-EU-migranter kan opnå arbejds- og opholdstilladelse gennem fast-track ordningen,

hvor der tegnes kontrakter som følger overenskomstordningen. Alligevel kan denne

ordning omgås af arbejdsgivere, der udnytter arbejderne ved at true og presse dem til

at arbejde mere, end hvad arbejderne får betaling for. Samtidig bor flere immigranter

hos arbejdsgiveren, hvilket slører grænsen mellem fritid og arbejde, hvilket

arbejdsgiveren også kan udnytte ved at bede arbejderne arbejde om natten eller stå til

rådighed hele dagen og kun få løn for den faktiske arbejdstid. Disse arbejdsforhold kan

lade sig gøre, idet arbejdsmigranterne har svært ved at klage eller nægte de dårlige

vilkår, da de frygter at blive fyret og derved miste deres arbejds- og opholdstilladelse. I

migrationsindustrien opnår flere arbejdere kontakt til arbejdsgiver gennem

formidlingsbureauer, hvor sidstnævnte sælger midlertidige arbejdskontrakter for en

stor sum penge. Hvis arbejdsmigranterne bliver fyret eller siger op, skal de købe en ny

arbejdskontrakt, som de sjældent har råd til. Uden denne kontrakt, vil ikke-EU-borgere

blive sendt hjem, hvorfor mange arbejdere finder sig i situationer med dårlige løn- og

arbejdsvilkår. I forbindelse med oprettelse af enkeltmandsvirksomheder, så kan

arbejdsgiver oprette virksomheden i arbejdsmigrantens navn, hvis arbejdsgiveren har

den ansattes personlige oplysninger. I denne forbindelse udnyttes den nemme

oprettelse af enkeltmandsvirksomheden, hvor det bliver arbejdsmigranten, der hæfter

for virksomheden, hvis den går konkurs. Et andet konkluderende aspekt er, at

arbejdsgiver ofte agere som boligudlejer, hvilket skaber et afhængighedsforhold, som

giver arbejdsgiver magten, hvor migranterne risikerer at miste deres bolig hvis de klager

eller siger op. Dette medfører, at de accepterer deres ansættelsesforhold og

arbejdsvilkår, da de uden bolig bliver hjemløse eller udvises fra destinationslandet.

Når arbejdsmigranter bevæger sig ind og ud af forskellige relationer i deres arbejdsliv,

kan de også opleve at bevæge sig ind og ud af forskellige former for, og grader af,

udnyttelse. Derfor ser vi det som nødvendigt, at der skabes et fokus på

arbejdsmigranten, som tager udgangspunkt i arbejdsmigrantens position, og som

rækker ud over opfattelsen af migranten som ’offer’ og/eller ’kriminel’. Indsatsen mod

tvangsarbejde i form af menneskehandel kræver, at der skabes en bedre forståelse for

arbejdsmigranters valg, begrundelser for at søge arbejde og motivation for at blive i en

arbejdsrelation, der kan betegnes som udnyttelse.

Eventuelle anbefalinger

#17: Migrantarbejdere fra Europa og deres indflydelse på danske arbejdsvilkår – inden

for rengøring og landbrug

Type

Videnskabelig artikel

Side 15 af 42

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

Metodologi

Bjarke Refslund

Intra-European labour migration and deteriorating employment relations in Danish

cleaning and agriculture: Industrial relations under pressure from EU8/2 labour

inflows?

Economic and Industrial Democracy

37(4):597–621. doi:

10.1177/0143831X14550421.

Kollektive forhandlinger, dobbelt arbejdsmarked, europæisk integration,

arbejdsmarkedsrelationer, politisk økonomi.

2016 (ikke angivet)

Casestudie design. Dvs. viden indsamlet gennem offentlige dokumenter, medier og

eksisterende litteratur. Dette kombineret med deskriptiv statistisk data fra Danish

National Labour Market Authority såsom løn, og virksomhedsregistrering. Desuden er

der anvendt interviews.

17 dybdegående interviews. Heraf var 8 med fagforeningsmedarbejdere, 2 med

repræsentanter fra arbejdsmarkedsorganisationer samt interviews med ledere og HR

managere (ikke antal på, men samlet set må det være 6) og en rumænsk supervisor i

et stort rengøringsfirma.

Rengøring og landbrug

Danmark

Østeuropæiske lande og centrale EU lande

Studiet fandt, at nogle virksomheder inden for landbrug og rengøring, ansætter

migranter fra østeuropæiske lande (EU 8/2), for på den både at presse både løn og

arbejdsvilkår i bund. Studiet viser, at man bruger underleverandører som en strategi

for at presse til lavere løn og arbejdsvilkår, fordi virksomhederne mener, at de på den

måde ikke har ansvaret for de ansatte, men at det i stedet er underleverandørerne,

der har ansvaret for de ansattes arbejdsvilkår. På den måde kan de undgå de fælles

aftaler, der er på området omkring arbejdsvilkår og løn. Dette medfører forværrede

arbejds- og lønforhold for de ansatte, som oplever pres på løn, arbejdstid og

betingelser som f.eks. arbejdstempo og timeplanlægning. Dette pres gør, at danske

arbejdstagere sænker deres lønkrav og accepterer en meget lavere løn pga. hårdere

jobkonkurrence.

Ikke angivet

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

#18: Lønkonkurrence ved europæisk arbejdsmigration inden for godstransport,

rengøring og landbrug

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Videnskabelig artikel

Bjarke Refslund & Annette Thörnquist

Intra-European Labour Migration and Low-Wage Competition-Comparing the

Danish and Swedish Experiences across Three Sectors.

Industrial Relations Journal

47(1):62–78. doi: 10.1111/irj.12126.

Score

Side 16 af 42

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data er

indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Ikke angivet

2016 (ikke angivet)

6 casestudier baseret på semistrukturerede interviews. Sammenligner Danmark

med Sverige.

11 interveiws med nøglepersoner indenfor godstransport, rengøring og landbrug.

Godstransport, rengøring og landbrug

Danmark og Sverige

Migranter fra østeuropæiske lande (EU11)

Hovedfundene fra artiklen viser, at der er udfordringer med det nordiske IR system

i Danmark og Sverige, bl.a. fordi danske firmaer outsourcer til små virksomheder.

Sidstnævnte virksomheder har ikke overenskomster men i stedet ringe

arbejdsvilkår såsom overarbejde uden tillæg, ekstremt lav løn, og ulovlige forhold

som f.eks. at undgå og betale skat samt dårlige arbejdsforhold. Da det er mange

små virksomheder, og de ændrer virksomhedernes placering, i kombination med

fagforeningers begrænsede ressourcer og mange migranter ikke er medlem af

fagforening, er det svært at ændre disse forhold. Nordic IR system er både med til

at skabe udfordringen med outsourcing, og på den anden side også med til at

styre, at der er nogle fællesregler og lovgivning på området.

Ikke angivet

Eventuelle anbefalinger

#19: Afdækning af østeuropæiske studerende beskæftigelse på brancheniveau og deres

sårbare arbejdsvilkår

Titel og publikation

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Rapport

Scheuer, Steen

Misbrug af østeuropæiske studerende på det danske arbejdsmarked: En

dokumentationsrapport. En dokumentationsrapport.

LO og SDU.

Ikke angivet

2017 (2017)

Spørgeskemaundersøgelse og baggrundsoplysninger fra forskellige registre fra

Danmarks Statistisk.

2.279 østeuropæiske studerende.

Når det gælder branche, kan man se, at en tredjedel arbejder inden for hotel og

restauration (35%), en fjerdedel arbejder inden for anden service, fx rengøring (23%),

mens 10% arbejder inden for handel. Mindre grupper arbejder inden for

transport/opbevaring samt inden for information og kommunikation (begge 8%). Når

det gælder type af stilling, fremgår det, at langt størstedelen (næsten halvdelen) af de

studerende udfører manuelt, ikke-faglært arbejde (44%), mens næsten hver femte

(19%) arbejder med service og salg. En lidt mindre gruppe udfører professionelt

arbejde (15%).

Side 17 af 42

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

C og D

Danmark

Østeuropa. Nationalitetsmæssigt kommer langt den største gruppe, næsten en

fjerdedel, fra Rumænien (23%), fulgt af Polen og Litauen (hver 13%), Bulgarien (11%),

Slovakiet og Ungarn (hver 10%) samt Letland (9%).

510 studerende anfører, at der ikke indeholder timetal i deres kontrakt. I

spørgeskemaet har man bedt de studerende oplyse deres aftalte løn, og ifølge dette

er gennemsnitstimelønnen 124 kr., hvilket er godt 10 kr. over overenskomsternes

mindstelønsatser. Man kan også se, at samlet set har 2% oplyst en timeløn under 90

kr., og samlet set er 31% under overenskomsternes mindstelønsatser. I alt tjener en

tredjedel af de studerende (32%) mindre i timen end arbejdsmarkedets aftale

minimum. Det ubehagelige er, at de lave indkomster for de studerende, indkomster

der ligger under overenskomsternes mindstelønsatser og i mange tilfælde et godt

stykke under denne, reelt set bliver mulig. Dette skyldes, at de studerendes indkomst

”suppleres op” af SU, og dermed bliver indkomsten, på uheldig vis, acceptabel for den

studerende. Det fremgår, at underbetaling forekommer i hele 15% af tilfældene, mens

ubetalt arbejde forekommer i 7%. Næsten hver fjerde (22%) er blevet bedt om at

arbejde mere end aftalt, og 6% har skullet arbejde mere uden løn. Hovedproblemerne

og hovedkonklusionerne er dog, at mindst en tredjedel af de østeuropæiske

studerende arbejder under overenskomsternes mindstelønsatser (og udsættes for

social dumping), og en femtedel arbejder faktisk langt under overenskomsternes

mindstelønsatser. Derudover har knap en tredjedel af de studerende åbenbart en

nultimersansættelseskontrakt, hvilket uden tvivl øger risikoen for, at de ikke opnår det

nødvendige ugentlige timetal for at få ret til SU.

Forfatterne foreslår, at man for de østeuropæiske studerende øger

oplysningsindsatsen på uddannelsesinstitutionerne for at gøre det mere klart for dem,

hvad kravene egentlig er. Dette kunne eventuelt få dem til mere aktivt at søge et

arbejdsforhold, der lever op til kravene på det danske arbejdsmarked.

#20: Forsøg på at modvirke social dumping ved udstationeret arbejdskraft i Skandinavien

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Videnskabelig artikel

Jan Cremers, Jon Erik Dølvik & Gerhard Bosch

Posting of workers in the single market: attempts to prevent social dumping and

regime competition in the EU.

Industrial Relations Journal

38(6):524–41. doi:

10.1111/j.1468-2338.2007.00462.x.

Ikke angivet

2007 (1980-2007)

Kan ikke finde noget om metode eller analyse.

Adskillige europæiske aktører

Arbejdstagere der er udstationeret i en midlertidig periode til et værtsland

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Side 18 af 42

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

De nordiske lande, herunder Danmark

En bred vifte af europæiske lande bl.a. England, Tyskland, Holland, Danmark og

Sverige.

Direktivet for udstationerede arbejdstagere skal være med til at beskytte

udstationeret arbejdstagere i værtslande i forhold til ligebehandling, sikre

minimumsløn, beskyttelse af arbejdstagers rettigheder og sikre fælles

aftaler/overenskomster. Derudover skal de også sørge for fair konkurrence og respekt

for de forskellige lovgivningsrammer, der findes i forskellige lande. Der er dog fundet

en række udfordringer ved direktivets arbejde såsom, at det er vanskeligt at finde ud

af, om der reelt er et ansættelsesforhold, vanskeligheder ved at sammenligne

værtslandende krav og arbejdsforhold, i det land hvor arbejdstageren normalt udfører

arbejdet og manglende adgang til relevante bestemmelser der gælder i

værtslandende. Derfor oprettede man en gruppe af eksperter. I de nordiske lande har

man gjort meget forskelligt for at overholde direktivets anbefalinger. Fælles for dem

er dog at ingen har en lovpligtig minimumsløn. For at sikre lige behandling har man i

Sverige og Danmark lagt pres fra fagforeningernes side om at udenlandske

virksomheder skal indgå i en fælles aftale i værtslandet. Den Europæiske Unions

principper og forskrifter har ændret sig. De grundlæggende rettigheder for

arbejdstagere er forsvundet til fordel for det frie marked

Ikke angivet

#21: Bærplukning og tvangsarbejde i Sverige

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Videnskabelig artikel

Mešić, Nedžad & Charles Woolfson

Roma Berry Pickers in Sweden: Economic Crisis and New Contingents of the Austeriat.

Transfer: European Review of Labour and Research

21(1):37–50. doi:

10.1177/1024258914561411.

Romaer, bærplukkere, Bulgarien, ’austeriat’, migration, Sverige, fri bevægelighed.

2015 (2012)

Kvalitative, semistrukturerede interviews

32 interviews af enkeltpersoner eller medlemmer af 12 grupper på op til seks individer

eller familier ad gangen. Yderligere interviews blev gennemført med indbyggere i

lokalsamfundet, politiet, lokale og nationale fagforeningsrepræsentanter, lokale

myndigheder og organisationer fra civilsamfundet.

Sæsonarbejdere i bærplukkerindustrien: Bærplukkere der er sæsonbestemte

ufaglærte arbejdsmigranter fra Bulgarien, som udnyttes i den svenske bærindustri

E. Tvangsarbejde.

Sverige

Bulgarien: Bulgarske romaer

De bulgarske bærplukkere udsættes for uklare ansættelsesforhold uden skriftlige

ansættelseskontrakter. Kapitalistiske relationer i form af en millionindustri med en

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Side 19 af 42

Eventuelle anbefalinger

global rækkevidde, der er baseret på 'primitive' former for arbejde udført under

vanskelige forhold, har i stigende grad insinueret sig. Dette forhold er præget af at

være paradoksalt, idet de der kommer lang vejs fra, i kraft af den frie bevægelighed

ved Den Europæiske Union for at høste en sådan bounty i de nordlige skove, er blevet

de potentielle og egentlige ofre for tvangsmisbrug. For romafolk har arbejdsmigration

til Sverige vist sig at være endnu et skridt på en rejse af skuffelse med uopfyldte løfter

- for økonomisk integration, værdighed og social retfærdighed - ikke mindst som

europæiske borgere og som arbejdere.

Ikke angivet

#22: Undersøgelse af udnyttelse migrantbærplukkere i Sverige ud fra et

værdikædeperspektiv

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår

data er indsamlet)

Metodologi

Videnskabelig artikel

Eriksson, M., Tollefsen, A. & Lundgren, A. S.

From blueberry cakes to labor strikes: Negotiating “legitimate labor” and “ethical food”

in supply chains.

Geoforum

105:43–53. doi: 10.1016/j.geoforum.2019.07.003.

Forsyningskæder, arbejdskraftsmigration, arbejdstagerrettigheder, mad (bær), Sverige.

2019 (2013, 2016)

Studiet bestod af tre faser. Første fase var i forbindelse med en strejke i Sverige i 2013.

Metoderne: ‘Observant participant’ og 10 dybdegående interviewes. Anden fase er fire

lange livshistorie interviews med arbejder i industrien samt tre kortere interviews med

aktører der køber og sælger bær samt produkter. Tredje og sidste fase bestod i

interviews med 10 pensionister, som køber bær gennem reklamer.

23 i alt. 10 arbejdsmigranter i alderen 30-70 år, herunder strækkere blandt

bærplukkere. Tre personer der køber og sælger bær og bærprodukter. 10 pensionister,

der køber bær gennem annoncer i avisen.

Bærplukker

D/E

Sverige

Thailand.

Artiklen fremhæver, at der mangler viden om udenlandske arbejdstagere inden for

bærindustrien i Sverige. Den understreger samtidig de komplekse processer og

praksisser, der er med til at udnytte udenlandske arbejdstagere for at skabe profit i

branchen. I stedet for at regulere branchen og lægge pres på de store økonomiske

aktører, så har myndighederne accepteret, at alle risici med svingende efterspørgsel på

verdensmarkedet, dårlige høster og ændringer i reglerne tages af de migrerende

arbejdstagere.

Ikke angivet

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

Inden for og uden for det normale arbejdsmarked

Side 20 af 42

De følgende kilder beskriver både arbejde, der kan sammenlignes med regulerede brancher, men

handler samtidig om former for arbejde, der ikke er normaliseret gennem f.eks. overenskomst eller

uddannelsessystemet.

#23:Kønsulighed i Europa blandt målgrupper, der er sårbare for fattigdom og udstødelse

Type

Forfatter(e)

Rapport

Emerek, Ruth, Daniéle Meulders, Jerome de Henau, Iskra Beleva, Alena Krizkova,

Friederike Maier, Anu Laas, Ursula Barry, Sarah Murphy, Maria Karamessini, Maria

Luisa Molto, Maria Paszos Moran, Rachel Silvera, Paola Villa, Alexia Panayiotou, Ilze

Trapenciere, Vida Kanopiene, Robert Plasman, Salimata Sissoko, Beata Nagy, Roselyn

Borg, Janneke Plantenga, Petra Helming, Chantal Remery, Ingrid Mairhuber, Ania

Plomien, Virginia Ferreira, Elena Zamfir, Aleksandra Kanjuo Mrcela, Magdalena

Piscova, Anna-Maija Lehto, Anita Nyberg, Colette Fagan, Jill Rubery, Peter Urwin, Rory

Donnelly, Lilja Mosesdottir, Ulrike Papouschek, & Anne Lise Elligsæter.

Gender Inequalities in the Risks of Poverty and Social Exclusion for Disadvantaged

Groups in Thirty European Countries.

European Commission.

Ikke angivet

2006 (ikke angivet)

Rapporten er baseret på nationale rapporter fra 30 europæiske lande, som har

gennemgået forskelle på køn og ulighed i forhold til fattigdom samt social udstødelse

med fokus på sårbare grupper i samfundet

12 nationale casestudier (med udgangspunkt i kap. 7 og 8 som handler om migranter).

Inden for det normale arbejdsmarked: Rengøring, servicejobs særligt husholdning

Uden for det normale arbejdsmarked: Prostitution.

Der beskrives både formelle og uformelle ansættelsesforhold + menneskehandel

Danmark, og 11 andre europæiske lande (vi har primært taget udgangspunkt i DK).

Afrika, Asien, Latinamerika, Irak, Somalia, Libanon, Kina, og andre lande uden for EU.

I Danmark er antallet af migranter mere end fordoblet de seneste 25 år. I 2004 var

størstedelen af migranter i Danmark fra ikke vestlige lande. Samme udvikling ses i det

meste af Europa. Migranter har ofte begrænsede jobmuligheder i det land de er

migreret til. Dette kan skyldes, at deres kvalifikationer ikke er anerkendt af landet de

er migreret til, at de har en ringere uddannelse, oplever sprogbarrierer,

racediskrimination, fremmedhad eller en lovlig status, der dog hviler usikre,

midlertidige rettigheder hvad angår ophold og arbejde, hvilket gør, at de har færre

rettigheder end statsborgere. De ulovlige migranter står over for endnu mere usikre

forhold, og det samme gælder for kvindelige migranter, da de kan være økonomisk

afhængige af deres ægtefælle, når de migrerer, hvilket kan begrænse deres

uafhængighed i forhold til at få job og blive integreret i samfundet.

Ikke angivet

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

Side 21 af 42

#24: Stress og coping blandt filippinske arbejdsmigranter i Norge inden for rengøring, Au

pair, servering og sygepleje

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Videnskabelig artikel

Straiton, Melanie L., Heloise Marie L. Ledesma & Tam T. Donnelly

A qualitative study of Filipina immigrants’ stress, distress and coping: the impact of

their multiple, transnational roles as women.

Bmc Womens Health

17. doi:

10.1186/s12905-017-0429-4.

Immigrationskvinders mentale sundhed, filipineres mentale sundhed, post-kolonial

feministisk perspektiv, coping, arbejdskraftsmigration, trabsnationale ægteskaber.

2017 (angiver ikke)

In-depth interviews, hvor informanter er fundet ved snowballing. Spørgeskema: 10

item Hopkins Symptoms checklist (HSCL-10) til undersøgelse psychological distress.

14 filippinere i alderen 29-49 år

Au pair, rengøringsassistent, tjenere og sygeplejerske

D i forhold til Au Pair, og nok kun B i forhold til Sygeplejersker

Norge

Filippinerne

Grundet forskellige uddannelseskrav, bliver filippinske sygeplejersker downgraded til

plejeassistent eller til 'less prefered care work with unsocial hours'. Det at være Au

pair kan være et springbræt til arbejdsmarkedet, men det afhænger af værtsfamilien.

Det er meningen at familien skal betale for undervisning for at forbedre sproget og

mindske immigranters sprogbarriere, men det betaler familien ikke, hvilket begrænser

au pairernes fremtidige muligheder i Norge, samtidig med at det øger deres

bekymringer om fremtiden. I forlængelse skriver forfatterne:

"Selvom forskellige

myndigheder kan blive kontaktet i disse situationer, er det en usansynlig mulighed for

de fleste af disse kvinder. De forhold, at de er unge, kvinder og i et fremmed land,

ligesom de er økonomisk afhængige af værtsfamilien, lever i deres hjem og har

midlertidig opholdstilladelse, efterlader kvinderne i en sårbar position"

(s.5, vores

oversættelse). De strukturelle faktorer, som filippinske immigranter står overfor kan

mindske deres handlemuligheder. (s. 10)

Ikke angivet

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

#25: Marginalisering blandt migrantarbejdere inden for Au pair og byggeri

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

PhD-afhandling

Stenum, H.

Migration Management at the Margins. Transnationalized and Localized Government

of Marginalized Migrants in Denmark.

Aalborg Universitet.

Ikke angivet

2011 (2007-2009)

Side 22 af 42

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

To casestudier - Au Pair og hjemløse fattige. Herunder omfattende feltarbejde og

kvalitative interviews. Derudover inddrages dokumenter såsom regerings

dokumenter, bekendtgørelser, vejledninger, administrative procedurer etc. som

omhandler au pair systemet i Danmark, såvel som andre danske og udenlandske

rapporter, statistikker, mediedækning etc.

38 semi-strukturerede interviews med au pairs, værtsfamilier og aktører med

tilknytning til au pair området. og 13 interviews med brugere af nødherberget i

København

Au Pair og byggeri

C/D.

Danmark, (Tyskland og Sverige som udokumenteret betonarbejder)

Polen, Rumænien, Filippinerne

Hvis en au pair bor uden for værtsfamiliens matrikel, er au pairen illegal.

Opholdstilladelsen i Danmark er bundet op på værtsfamilien, hvorfor mange

au pairs finder sig i meget af frygt for at miste opholdstilladelsen. Dertil bor au

pairen med sin arbejdsgiver, hvilket skaber endnu et afhængighedsforhold.

I casestudiet om hjemløse, har flere arbejdet uden kontrakt blandt andet på

byggepladser i Tyskland og Sverige. Én er blevet tilbudt et legalt job i

rengøringssektoren i Danmark, men af tragiske årsager (bliver slået ned og får

stjålet sin telefon) ender manden som hjemløs. Han vil gerne være legal og

ønsker derfor kun job med papirer.

Én afrikansk mand fik tilbudt et legalt job på en restaurant, men fordi

immigrationsmyndighederne ikke ville godkende hans papirer, da han ikke har

en adresse, så fik han ikke jobbet, da restauranten ikke ville ansætte ham

uden papirer. Denne frustrerede afrikaner så derfor ikke nogen anden udvej

end at finde et job på det uformelle arbejdsmarked.

Eventuelle anbefalinger

Ikke angivet

Uden for det normale arbejdsmarked

De følgende kilder beskriver arbejde, der ikke kan sammenlignes direkte med regulerede brancher, og

som ikke er normaliseret gennem f.eks. overenskomst eller uddannelsessystemet. Det drejer sig om Au

pairs, tiggere, sexarbejderen mv.

#26: Leve- og arbejdsvilkår for sårbare rumænske romaer, der ernærer sig gennem

meget udsat arbejde

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Videnskabelig Artikel

Ravnbøl, C. I.

Hjem og arbejde for hjemløse og arbejdsløse EU medborgere: rumænske romaers

erfaringer fra København og Malmø.

Socialmedicinsk tidskrift

92(3):326-334–334.

Ikke angivet

Side 23 af 42

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

Metodologi

Population

2015 (10 måneders antropologisk feltarbejde)

10 måneders antropologisk feltarbejde.

Ikke præciseret antal af personer som Ravnbøl har talt med, men det drejer sig om

rumænske romaer, både mænd og kvinder, der bor og arbejder på gaden i København

og Malmø.

Flaskesamlere, tiggere, sælgere af hjemløse-/migrantaviser, holdere af reklameskilte

til restauranter samt opvaskere hos restauranter og byggepladser.

Danmark (og Sverige).

Rumænske romaer

På grund af de mere etablerede arbejdsmarkeder i Danmark, som skaber flere

rettigheder for den enkelte arbejder, er det samtidig sværere for udenlandske, fattige

og ufaglærte arbejdssøgere at navigere i disse forhold. Den begrænsede adgang til

arbejdsmarkedet fører til arbejde af uofficielle kanaler eks. sociale netværk og direkte

henvendelse på byggepladser og lignende. Mange steder får medarbejderne ikke løn

(som aftalt), men alligevel klager de ikke over arbejdsudnyttelsen, fordi de er bange

for at blive anholdt for at arbejde uden kontrakt. Kort viser artiklen at udelukkelsen

fra arbejdsmarkedet og arbejdsudnyttelse føre til alternative veje.

Ikke angivet

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

#27: Rumænske tiggere og menneskehandel – juridiske vilkår og deres

afhængighedsforhold

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Artikel

Friberg, Jon Horgen & Guri Tyldum.

Rumensk tiggemigrasjon i et menneskehandelsperspektiv.

Tidsskrift for

samfunnsforskning

60(01):30–49. doi: 10.18261/issn.1504-291X-2019-

01-02.

Menneskehandel, tiggeri, migration, udnyttelse, romaer.

2019 (2014)

Analyse af lovgivning samt kvalitative og kvantitative data fra hhv. Norge

og Rumænien baseret på Respondent-driven sampling (RDS). Samt data

fra Sverige og Danmark i mindre grad.

Interviews af migranter samt spørgeskemadata fra i alt 1.269 rumænske

migranter.

Tiggere (rumænske migranter i Norge. Flaskesamlere, tiggere,

bladsælgere mv.)

C, D og lidt E

Norge

Rumænien

Artiklen afdækker de juridiske og praktiske forhold, der gør migrationen

fra Rumænien til Norge mulig.

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data er indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Side 24 af 42

Den undersøger, hvilke afhængighedsforhold målgruppen allerede

befinder siger i allerede i, i Rumænien, og hvordan de forsøger at frigøre

sig fra disse. Den peger på følgende forhold blandt målgruppen:

1) Information om hvordan du migrerer. Mange er analfabeter og de

færreste kan engelsk eller norsk og er derfor afhængige af

bagmænd og netværk.

2) Lån og transportmuligheder. De er fattige og låner derfor ofte

penge for at komme til Norge, som de betaler af gennem tiggeri.

3) Sikre steder at sove. Adgangen til steder at sove er begrænset af

dyre boliger i Norge. Derfor køber de sig, hvis de kan, til

sovepladser hos bagmænd.

4) Kontrol med tiggeri. Stederne, hvor man kan tigge, er kontrolleret

af bagmændene, og migranten er således afhængig af forholdet til

bagmanden for at have en indtægt.

5) Netværk og familie til social støtte og beskyttelse. Især kvinder er

underlagt patriarkalske familiestrukturer.

Artiklen peger på, at det ikke er ulovligt at være 'bagmand' og arrangere

ture til Norge, så længe der ikke eksisterer tvang eller udnyttelse.

Artiklen undersøger, hvordan politi og retsvæsen dømmer og

efterforsker sager om menneskehandel, hvilket kan være interessant for

en dansk sammenhæng, men som er uden for artiklens fokus.

Endelig belyser den, hvordan tiggeri i Norge er ekstremt organiseret af

bagmænd og tiggersteder distribueres til familier ud fra forskellige

kriterier.

Ikke angivet

Eventuelle anbefalinger

#28: Misbrug og udnyttelse af migranter via den norske Au Pair ordning

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data er indsamlet)

Metodologi

Population

Rapport

Øien, Cecilie

On equal terms? An evaluation of the Norwegian au pair scheme.

Fafo.

Ikke angivet

2009 (2000-2008)

Interviewbaseret kvalitativ undersøgelse

69 interviews i alt. 21 interviews med au pairs, 20 med værtsfamilier og

15 med repræsentanter fra UDI, politiet og forskellige andre

organisationer. Derudover blev der gennemført 3 interviews med

relevant respondenter i Polen.

Au pair

Branche og ansættelse

Side 25 af 42

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

C (D). Mest C men måske også en lille smule D. D fordi værtfamilien

måske forventer, at de arbejder 24/7. Selvom bureauerne forklarer, at

historier om misbrug og udnyttelse hører til sjældenhederne, så tilbyder

bureauer kun en meget tiltrængt minimumsgrad af kontrol ift. forholdet

mellem værtsfamilien og au pairen.

Fokus på Norge som case. Dog ses der også en sammenligning med au

pairs fra England, Danmark og Polen.

Europæiske lande (ikke-EU såvel som EU-medlemmer)

Der kan herske uklarhed om arbejdstiden for au pairs, som er illustreret

af følgende udtalelse fra en af de interviewede au pairs: “But here it’s

different because you are not supposed to work more than 30 hours,

and [yet] the host sometimes expects you to work 24/7”. De au pairs

der blev interviewet havde oplevet misbrug, udnyttelse og traumatiske

forhold hos værtsfamilierne, samt var blevet isoleret og overladt til de

selv om at håndtere deres problemer. Au pair bureauer og familier

forklarede om historier med misbrug og udnyttelse af værter, au pairs

der handler uansvarlig i forhold til børn samt overtrædelse af kontrakt

og regler fra begge sider, både fra værtfamiliens side og fra den

pågældende au pair. Au pair bureauerne pointerer dog, at disse historier

udgør undtagelsen snarere end reglen. Det er dog væsentligt at hæfte

sig ved, at bureauerne måske undgår af gøre forretning med de

værtfamilier, der bryder med reglerne eller misbruger au pairen. Som en

kvinde udtalte:

“Jeg tvivler på, at de mest misbrugende familier ville

bruge et bureau”.

Hendes kommentar pointerer, at selvom bureauerne

forklarer, at historier om misbrug og udnyttelse hører til

sjældenhederne, så tilbyder bureauer kun en meget tiltrængt

minimumsgrad af kontrol ift. forholdet mellem værtsfamilien og au

pairen.

Ikke angivet

#29: Sammenligning af kontrol og vilkår mellem au pairs fra EU og uden for EU

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data er

indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Videnskabelig artikel

Anving, T. & Eldén, S.

Precarious Care Labor: Contradictory Work Regulations and Practices for Au Pairs in

Sweden.

Nordic Journal of Working Life Studies

6(4):20.

Au pair, pleje, familie, migration, arbejde.

2016 (Ikke angivet)

Interviews med forskellige relaterede aktører, au Pairs, forældre og børn.

73 relevante aktører. 15 au pairs i alderen 18-29 år samt 14 familier.

Au pair

Side 26 af 42

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

Sverige

Tyskland, U.K. Estland, Makedonien, Taiwan, the U.S., Ukraine og Filippinerne. Syv

Au Pairs var fra EU lande og otte var fra lande udenfor EU.

I artiklen konkluderer de, at der er forskel på synligheden af au pairs, som kommer

fra EU og som ikke gør. Au pairs uden for EU synlige i statistikken, fordi de skal søge

om arbejdstilladelse, hvor de fra EU er usynlige, da de modsat ikke skal. Deres

usynlighed gør, at der ikke er fokus på dem fra myndighedernes side. Derudover er

der modsigende reguleringer af au pairs, idet de sommetider er defineret som

arbejdere - ´domestic worker´ og ‘cultural exchange’. Derfor er au pairs manglende

viden om deres rettigheder og/eller det, at de ikke har mulighed for at agere efter

dem, styrket af, at reguleringerne i sig selv er uklare. Det skyldes de forskellige

reguleringers afhængig af, om du er en au pairs fra EU og uden for EU.

Ikke angivet

#30: Undersøgelse af udnyttelse af au pairs i Danmark

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Rapport (grå litteratur)

Stenum, Helle

Au pair i Danmark: Billig arbejdskraft eller kulturel udveksling?: en undersøgelse af au

pair ordningen i Danmark med særligt fokus på filippinske migranter.

FOA.

Ikke angivet

2008 (2007-2008)

Dokumentanalyse, semistrukturerede interviews

24 kvindelige au pairs, 6 værtsfamilier, 6 myndighedspersoner/ civilsamfundsperson

Au pair

Danmark

Filippinerne, Rusland, Uganda og Nepal.

Det fremgår af undersøgelsen, at der er meget stor forskel på, hvordan au pair-

ordningen praktiseres i de forskellige hjem. Der er au pair-forløb, hvor den au pair-

ansatte får en relativ høj løn, føler sig inkluderet og respekteret i familien, samt hvor

forholdene er langt bedre end forudsat i kontrakten. Men der er også au pair-ophold,

som er præget af en helt urimelig udnyttelse af hendes arbejdskraft, uacceptable

ledelsesforhold, psykisk dårligt arbejdsmiljø, manglende grænser mellem arbejde og

fritid, urimelige restriktioner på privatlivet, manglende ferie og feriepenge, fradrag i

lønnen for flybilletter og mad, tilbageholdelse af løn mv. Hendes opholdstilladelse er

bundet til én familie, som hun på denne måde er afhængig af, hvis hun fortsat vil

opholde sig i landet. Risikoen for at blive udvist/ miste sit opholdsgrundlag er i mange

tilfælde meget stærkt medvirkende til at ”finde sig” i forholdene og på den måde

usynliggøre urimelighederne.

Forfatteren foreslår følgende indsatser på flere niveauer for at forbedre au pairens

position. Nedenstående er citeret direkte fra side 61 i Stenum (2008)

Eventuelle anbefalinger

Side 27 af 42

Niveau 1 – forbedring af eksisterende ordning

•

Højere minimums timeløn.

•

Lørdag og søndag fri.

•

Betalt danskundervisning.

•

Betalt offentlig transport.

•

Tidsafgrænset opholdstilladelse, ikke bundet til én familie.

•

Mulighed for ”live-out.”

•

Etablering af uafhængige rådgivnings-/mødesteder.

•

Etablering af uafhængig klage- og mæglingsinstans.

•

Etablering af certificeret formidlingsorganisation (familieskift), som også kan

aflægge værtsfamilier kontrol- og opfølgningsbesøg.

•

Sikring af at rettigheder som arbejdstager sikres.

Niveau 2 – au pair som ´stepping stone´ til arbejdsmarkedet

•

Længere opholdstid.

•

Arbejdstilladelse.

•

Mulighed for at arbejde et antal timer uden for familien.

•

Mulighed for kompetenceafklaring.

•

Målrettet danskundervisning.

•

Mulighed for at medbringe egne børn

Niveau 3 – alternativ til eksisterende ordning – frit valgs model

•

Mulighed for tredjelandes borgere at vælge mellem au pair ophold og

arbejdstilladelse til (evt. visse) jobs på arbejdsmarkedet.

#31: Magt-asymmetrien mellem au pairs og deres værtsfamilier

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Videnskabelig artikel

Stenum, Helle

Au pair-strategier i danske familier - privat husarbejder eller maternalistisk

mikrostyring.

Kvinder, Køn & Forskning

(4). doi: 10.7146/kkf.v0i4.28004.

Ikke angivet

2010 (2008)

Empirisk undersøgelse, kvalitative interviews

24 au pairer, 6 værtsfamilier

Au pair

Danmark

Filippinerne

Side 28 af 42

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

Der beskrives to forskellige strategier for værtsfamilierne, som betoner rollen som

henholdsvis arbejdsgiver og au pair forskelligt. ’Anders’ placerer sig selv mere i

arbejdsgiverrollen end i værtsfar-rollen i sit arbejdsgiver-arbejdstagerforhold. ’Hanne’

derimod placerer sig med prioriteringen af familiseringen af relationen med sig selv i

værtsmor-rollen. Begge relationer til au pairen udtrykker asymmetriske

magtrelationer. De adskiller sig dog ved, at Anders’ position nedtoner den

følelsesmæssige investering og opprioriterer relationen som et arbejdsforhold med

tilhørende adskillelse af arbejde og privatliv med forhandlinger om arbejds- og

lønvilkår ud fra en arbejdskraftsbetragtning. Hannes position er karakteriseret af, at

løn- og arbejdsforhold er tabuiseret, at der forventes en stor følelsesmæssig

investering i relationen mellem de voksne, samtidig med at au pairen er placeret i et

familiært rum, hvor hun kan indtage rollen som storesøster.

Ikke angivet

#32: Analyse af au pairs betydning i hjemlandet og deres strategier for at forbedre deres

arbejdsvilkår i værtslandet

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår

data er indsamlet)

Metodologi

Tidsskriftartikel

Hansen, A.M. & Pedersen, M. H.

Hard-working Heroes or Curious Students? - Au pair Positioning, Organizing, and

Negotiation.

Nordic Journal of Working Life Studies

9(2):67–86.

Au pairs, migrant domestic workers, govenmentalitet, subjektivisering, forhandling,

organisering.

2019 (2012)

Inddragelse af:

Policy dokumenter udstedt af filippinske og danske myndigheder.

Interviews, deltagende observation

Gruppeinterviews

Interviews med 2 repræsentanter fra den Filippinske regering. 'Agenturer, der beskæftiger

sig med arbejdsmigration', den filippinske oversøiske beskæftigelsesadministration (POEA)

og Overseas Workers Welfare Administration (OWWA) samt 6 au pairs.

Au pair

Danmark

Filippinerne

Policies påvirker au pairs positioneringer, som kan føre til forhandlinger og organiseringer,

der kan føre til bedre arbejdsforhold. Deres positioneringer er strategier de anvender for at

forbedre deres arbejdsforhold.

Ikke angivet

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D

og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle

anbefalinger

Side 29 af 42

#33: Udnyttelsen af au pairs set ud fra et menneskehandelsperspektiv

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Rapport (grå litteratur)

Korsby, T. M.

Au pair and trafficked? – recruitment, residence in Denmark and dreams for the future. A

qualitative survey of the incidence and risk of human trafficking in a group of au pairs –

personal situations and stories.

Center mod menneskehandel.

Ikke angivet

2010 (2009)

Semistrukturerede interviews eller gruppeinterviews. Dertil uformelle snakke med aktører i

feltet i forbindelse med au pair praksisser. Respondenter fundet blandt andet ved

snowballing

27 Au Pairs (19 - 31)

Au pair

Danmark

27 fra Filippinerne, én fra Ukraine, én fra Hviderusland (Belarus), én fra Serbien, én fra

Nepal og to fra Kenya.

Undersøgelsen formål var at undersøge, om rekrutteringsfasen havde ligheder med

menneskehandel. Der blev ikke fundet nogle konkrete cases, hvor menneskehandel fandt

sted, men der er eksempler på at au pairs er en sårbar gruppe, der bliver udnyttet. I

rapporten konkluderes det, at au pairs allerede udnyttes i forbindelse med rekruttering

som au pair i Danmark. De der rekrutterer, udnytter udlændingenes manglende viden,

sårbarhed og lyst til at arbejde i Vesten ved at opkræve et urimeligt beløb for at skabe

kontakt med en værtsfamilie. Dette placerer au pairen i en gældssituation, der påvirker

store dele af au pair-opholdet, og potentielt også au pairens fremtidige aktiviteter.

Derudover bliver au pairs også udnyttet af deres værtsfamilier med dårligere vilkår og langt

mere arbejde, end hvad der står i kontrakten. Derudover viser undersøgelsen, at flere

udøver ulovligt arbejde i Danmark (enten i deres egen interesse eller med henblik på at

betale deres gæld), og nogle ender med at bo ulovligt i Danmark eller i et andet land.

Nyttigt med aktive au pair-rekrutterere med base i Danmark, der kan agere mægler i

konflikter og levere rådgivning til au pairerne og deres værtsfamilier. Flere af

informanterne i denne undersøgelse havde selv søgte råd og støtte hos deres

danmarksbaserede au pair-rekrutterere uden modtager den ønskede hjælp, hvilket peger

på det samme behov.

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår

data er indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D

og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle

anbefalinger

#34: Udnyttelse af au pairs i Europa og Danmark

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Rapport

Helle Stenum, Hanne Marlene Dahl, Anne Hald Petersen & Taia Nysted Schøt

Abused Domestic Workers in Europe: The case of au pairs.

European Parliament.

Side 30 af 42

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår

data er indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Ikke angivet

2011 (ikke angivet)

Spørgeskemaer og interviews. Der inddrages rapporter, videnskabelig artikler,

lovgivning og vejledninger på området .

Ikke angivet

Husholdning, Au pair

Danmark, Tyskland, Irland, Holland, Polen, og Spanien

Bl.a. lande uden for EU, Filippinerne og Ukraine

I Danmark er au pairs fra lande uden for EU stigende. Man skelner mellem au pairs fra

og uden for EU lande. Au pairs fra EU er dog ikke synlige i statistikken, da de indgår

under andre former for arbejde, som også er mobile. Før 2010 var det forbudt for

Filippinerne at komme til Danmark som au pair, men der har alligevel været et stigende

antal siden 2004. I 2010 lavet man en aftale så det ikke længere var forbudt.

Undersøgelsen fandt blandt andet at, en del au pairs fra EU lande ikke er registret, fordi

de oftest operere inden for private og personligt netværk. I Danmark kommer de fleste

au pairs fra Filippinerne og er underlagt regler, der gør at:

1) deres ophold er bundet op på en specifik værtsfamilie eller et specifikt bureau,

2) de skal bo samme sted som de arbejder, samt

3) opholdstilladelsen ikke er en arbejdstilladelse. Dette gør at au pairs er meget

afhængige af deres værtsfamilie..

Eventuelle anbefalinger

Rapporten anbefaler syv indsatser.

1) at dele det nuværende au pair immigrations programmet i 2 dele. Det

ene indeholder kulturel og uddannelsesveksling hvor husholdning ikke

overstiger mere end 8 timer pr. uge. for kost og logi. Det andet

indeholder husholdning og pleje arbejde inden for anstændige

arbejdsforhold.

2) Etablere et EU observatory for immigranter inden for husholdning og

pleje, som skal undersøge og monitorere udviklingen af migranter der

arbejder indenfor husholdning og deres arbejdsforhold.

3) Etablere fælles standarder og vejledninger. Der er forskellige forståelser

for hvad au pair betyder. Derfor anbefales det at etablere en fælles

forståelse for konceptet au pair i EU.

4) styrke beskyttelse af EU au pairs ved at bl.a. etablere informations

dokument omkring EU lovgivning og rettigheder som EU au pair der

arbejder mere end 1 måned eller mere end 8 timer om ugen., samt

opfordre medlemsstaterne til at informere EU au pairs om deres

ansættelse og sociale rettigheder, og gøre opmærksom på i EU i

medlemsstaterne at inkludere EU au pairs i eksisterende indsatser som

vedrører andre jobs i private hjem.

5) Det anbefales at man giver arbejdstilladelse hvis au pairs arbejder mere

end 8 timer ugentlig.

Side 31 af 42

6) at EU medlemslandende opretter både for EU au pairs og ikke EU au

pairs en uafhængig kontrol, rådgivning og klagesystem/service.

7) Støtte op om NGO aktiviteter, som allerede eksisterer i Danmark.

#35: Gældforhold og udnyttelse af au pairs i Danmark

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår

data er indsamlet)

Metodologi

Rapport

Liversage, Anika, Rebekka Bille & Vibeke Jakobsen

Den danske au pair-ordning: en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse.

SFI - Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

Ikke angivet

2013 (2011-2013)

Kvalitativ og kvantitativ data. Undersøgelsen er primært kvalitativ og bygger på 69

interviews i alt. 31 interviews er gennemført med au pairer, 28 interviews med

værtsfamilier og 10 interviews med forskere og repræsentanter for forskellige

organisationer. Derudover anvendes analyser af registerdata fra SFR (Styrelsen for

Fastholdelse og Rekruttering) og Danmarks Statistik til at beskrive centrale karakteristika

ved værtsfamilier og au pairer. I registeranalyserne er der taget udgangspunkt i nye

opholdstilladelser for året 2011. Det vil sige, at der i analyserne af værtsfamilierne tages

udgangspunkt i de familier, som har fået en ny au pair i 2011.

69 interviews i alt udført med i alt 80 personer. 31 interviews er udført med au pairs.

Overordnet set skal en au pair være mellem 18 og 30 år, være ugift, barnløs og have et

vist minimum af uddannelse og sprogkundskaber (fx engelsk). Af undersøgelsens 31

interviews med au pairs var to med mænd, ligesom også kun enkelte værtsfamilier

fortalte om at have, eller have haft, en mandlig au pair. 28 interviews er udført med

værtsfamilier. En værtsfamilie skal have børn under 18 år såvel som en bolig af en vis

størrelse, da au pairen skal have sit eget værelse. 10 interviews er udført med forskere og

repræsentanter for forskellige organisationer.

Au pair

E. Der kan ikke siges at være tale om decideret menneskehandel, men nogle af

indikatorerne på menneskehandel, fx gæld optaget i forbindelse med migrationen, er til

stede.

Danmark, England, Tyskland, Frankrig, Schweiz og Norge

Filippinere. 81% af førstegangstilladelserne er givet til au pairs fra filippinere. De øvrige au

pairs kommer fra en række forskellige lande såsom lande i Asien, Afrika, Nord- og

Sydamerika samt lande fra det tidligere Sovjet.

Hovedkonklusion: Der kan ikke siges at være tale om decideret menneskehandel, men at

der er talrige eksempler på udnyttelse af en sårbar gruppe af au pairs, både fra

værtsfamiliers og fra rekrutteringsagenters side, samt at flere au pairs har gæld til

formidlere af kontakten til værtsfamilien. Nogle af indikatorerne på menneskehandel, fx

gæld optaget i forbindelse med migrationen, er dermed til stede.

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D

og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Side 32 af 42

Eventuelle anbefalinger

Rapportens primære anbefaling er, at au pair-migration opdeles i to programmer: ét med

fortsat fokus på kulturel udveksling og ét med fokus på hus- og omsorgsarbejde

#36: Menneskehandlens påvirkning af den politiske diskurs om prostitution i Danmark

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår

data er indsamlet)

Metodologi

Videnskabelig artikel

Spanger, Marlene

Human trafficking as a lever for feminist voices? Transformations of the Danish policy

field of prostitution.

Critical Social Policy

31(4):517–39. doi: 10.1177/0261018311410527.

Diskurs, feminisme, menneskehandel, policy felt (politikområde), prostitution.

2011 (1906-2010)

Diskursanalyse af historisk litteratur på området. Identificeret 5 diskurser ud fra Foucault:

Juridisk, medicinsk videnskab, religion, social politik og feminisme som har udgjort

politikområdet af prostitution i Danmark siden 1906 og frem til 2010.

Kvindelige migranter

Prostitution og menneskehandel

Danmark

Ikke angivet

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D

og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Artiklen tydeliggør paradokset i at forsøge at hjælpe sårbare grupper ved at vise,

hvordan forskellige forståelser (diskurser) af menneskehandlede sexarbejdere

konkurrerer.

Den dominerende (feministiske) diskurs problematiserer menneskehandel og er

med til at hjælpe i den politiske kamp omkring prostitution med hensyn til forbud

mod at købe sex. Handlingsplanerne for at bekæmpe menneskehandel har ført til

et nationalt redningsapparat og har politisk skabt bevidsthed om de skadelige

virkninger af en global sexindustri. Det er dog få migranter i Danmark, som drager

fordel af handlingsplanerne, fordi de, hvis vælger at blive 'reddet', sendes tilbage

til deres oprindelsesland.

Man ser samtidig en større gruppe af migranter, der sælger sex i Danmark, der er

'usynlige' og tavse, da de ikke passer ind i begrebet 'offer for menneskehandel',

der er produceret af den feministiske diskurs. Derfor er deres sociale rettigheder

ikke fremhævet. På et diskursivt niveau producerer virkningerne af, hvordan

menneskehandel problematiseres, en subjektposition for 'den prostituerede', der

er baseret på krydset mellem køn, race og geografisk sted, og som skaber

stereotype forestillinger om den 'tredje verdens kvindelige sexslave' reddet af

'White First World Feminist'.

Eventuelle anbefalinger

Ikke angivet

Side 33 af 42

#37: Udviklingen af diskursen om sexarbejdere som ofre i Danmark ud fra et feministisk

perspektiv

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår

data er indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D

og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Videnskabelig artikel

Spanger, Marlene

Feminismens vej ind i prostitutionsdebatten går gennem polemikken om menneskehandel.

Kvinder, Køn og Forskning

18(1):61–68.

Ikke angivet

2009 (1800-tallet – 2009. Selve det diskursive skift skete dog i 2002-2009)

Diskursanalyse

Prostituerede i Danmark

Prostitution

E (den nyere feministiske diskurs)

Danmark

Østeuropæiske, afrikanske (særligt nigerianske) og thailandske kvinder

Hovedkonklusion: Den gennemslagskraft, som den feministiske diskurs har opnået i

Danmark i dag, på den politiske arena og i offentligheden, er ikke set siden slutningen af

1800-tallet i forbindelse med debatten om hvid slavehandel.

Delkonklusioner: Ingen feministisk diskurs i Danmark har haft indflydelse på

prostitutionslovgivningen eller den offentlige debat igennem det 20. århundrede.

Prostituerede gik fra ikke at betragtes som ofre til, at der i 2002-2009, specielt i 2006, skete

et diskursivt skift. Det diskursive skift medførte, at de prostituerede nu i højere grad blev

betragtet som ofre, der ´holdes fanget´, og hvor ´kvinder handles til prostitution´. I 2009

har kvindebevægelsen gennem offentlige debatter og diverse kampagner formået at få sat

lovgivningen om prostitution til debat.

Ikke angivet

Eventuelle

anbefalinger

#38: Sexarbejderes juridiske status og sårbarhed i Finland

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår

data er indsamlet)

Metodologi

Videnskabelig artikel

Niina Vuolajärvi

Precarious intimacies - Europeanised border regime and migrant sex work.

Journal of Ethnic

and Migration Studies

45(7):1090–1107. doi: 10.1080/1369183x.2018.1430558.

Sexarbejde, migration, prekarisering, intimitet, grænser.

2019 (2012-2013)

I alt blev 70 semistrukturerede, dybdegående interviews gennemført. Studiet er en del af et

større etnografisk forskningsprojekt. 18 måneders feltarbejde med uformelle interviews,

hvor 12 måneder var bestod af aktiv deltagerobservation ved tre forskellige

Side 34 af 42

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D

og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

hovedlokaliteter. Lokaliteterne bestod af en natklub, et gågadeareal og et Pro Centre drop-

inn.

35 migrant-sexarbejedere, 20 finske ikke-migrant etniske finske sexarbejdere, 13

socialarbejdere og sundhedspersonale i Pro Center samt 2 politifolk.

Sexarbejde

Finland

Rusland, Litauen, Letland, Nigeria, Kenya, Thailand, Estland, Hviderusland, Ukraine, USA og

Finland. I forbindelsen med filtarbejdet inddrog forskere desuden folk fra andre afrikanske

lande, Latinamerika og forskellige østeuropæiske og baltiske lande.

Indvandringsreguleringer og grænseregimer, der ændrer sig, skaber komplekse juridiske

kategorier, hvori sexarbejdere stratificeres.

Som migrant følger forskellige rettigheder, såsom adgang til arbejdsmarkedet og

velfærdssytemet, afhængig af, hvilke kriterier personen opfylder. Migranten bliver

karakteriseres som illegal, hvis ikke de statslige kriterier opfyldes. Illegale og andre

arbejdende migranter er sårbare og er i risiko for udnyttelse og ’trafficking’, hvilket

forstærkes af de forskellige rettigheder migranten har afhængig af din migrantstatus.

Det er den økonomiske del, der er motivator for sexarbejde. Som det konkluderes over, har

migranters opholdsstatus betydning for sexarbejderen. En sexarbejder, med

opholdstilladelse er tilknyttet velfærdsstaten, hvilket betyder at arbejderen ikke er

økonomisk afhængig af sexarbejdet, men bliver en supplerende indkomstkilde.

Sexarbejdere uden opholdstilladelse har ikke denne økonomiske sikkerhed, hvilket

medfører stress over fremtiden og samtidig bringer dem i en sårbar position. Dette

resulterer i at sexarbejdere uden opholdstilladelsehar flere klienter, sætter deres pris ned

og er til rådighed for deres klienter hver dag. Derudover øges deres belastning af, at de nu

tager imod klienter, som de normalt ikke ville (alkoholikere og voldelige). Derudover

udnytter klienter sexarbejdernes manglende opholdstilladelse ved at true sexarbejderne

med at gå til politiet, hvis ikke sexarbejderen gør, hvad klienten forlanger.

Ikke angivet

Hovedfund

Eventuelle

anbefalinger

#39: Sexarbejderes strategier for at gøre op med rollen som ofre

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår

data er indsamlet)

Videnskabelig artikel

Spanger, Marlene

"You see how good-looking Lee Ann is!” Establishing field relations through gendered and

racialised bodily practices.

Qualitative Studies

3(2):150–62.

Feltarbejde, subjektposition, køn, race, migration, sexarbejde.

2012 (From September 2005 to April 2006 )

Side 35 af 42

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D

og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Etnografisk feltarbejde fra september 2005 til april 2006. Deltager observation

(rådgivningsprogram 1-2 gange ugen for migranter der sælger sexydelser og

koordinerende møder) og interviews med thailandske kvindelige migranter som sælger

sexydelser i Danmark.

14 interviews med thailandske kvinder og 6 interviews med nøglepersoner.

Sexarbejde

Danmark

Thailand

Artiklen fokuserer på, hvordan sexarbejdere beskriver hinandens udseende, og hvilken

betydning race, nationalitet og seksualitet skaber hierarkier. Artiklen handler således

mest om, hvad det betyder at være sexarbejder, og artiklen fokuserer ikke meget på

sårbarhed.

Udseende og kropssprog bliver også en vigtig del i forhold til at skabe kontakt mellem

forsker og migranter som er sexarbejdere. Sexarbejderne konstruerer og forhandler på

forskellige måder, hvor de forsøger at gøre op med prostitution, hvor den prostituerede

er sat i offerrollen.

Ikke angivet

Eventuelle anbefalinger

Uden angivet branche eller på tværs af arbejdsmarkedet

De følgende kilder beskriver analyser af arbejdsvilkår, der ikke handler om en specifik branche men

typisk mere om arbejdsmarkedet som helhed.

#41: Immigrationspolitikken i Danmark med fokus på, hvordan den ’udpeger’ og

’bebrejder’ udlændinge på arbejdsmarkedet

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Bogkapitel (fagfællebedømt)

Jørgensen, Martin Bak & Trine Lund Thomsen

“Needed but Undeserving”: Contestations of Entitlement in the Danish Policy

Framework on Migration and Integration. S. 337–64 i

Diversity and Contestations over

Nationalism in Europe and Canada,

Palgrave Studies in European Political Sociology,

redigeret af J. E. Fossum, R. Kastoryano, og B. Siim. London: Palgrave Macmillan UK.

Ikke angivet

2018 (2001-2015. Dækker de forskellige regeringskonstellationer indenfor denne

periode, og fokuserer kun på de partipolitiske aktører.

Det primære materiale består af analyse af de dominerende policy fortællinger/

narrativer i perioden, som er policy output i bred forstand. Dette dækker over

lovgivningsmæssige dokumenter, handlingsplaner, reguleringer, politiske aftaler og

erklæringer samt parlamentariske forslag til politikker og love. Desuden inddrages der

tekster fra medier og output fra civilsamfundets aktører såsom

fagforeningstidsskrifter, websider, politiske partiprogrammer og andet materiale.

Fortællingerne/ narrativerne blev identificeret gennem en indledende læsning af

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

Metodologi

Side 36 af 42

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

ovennævnte materiale. Dette gav dem mulighed for, for det første, at se på

konkurrencer om adgang, berettigelse og mening, og hvordan disse påvirker policy

design, og, for det andet for at, undersøge, hvordan disse legitimeres gennem policy

fortællinger/ narrativer.

Der er ikke bestemt population, men de undersøger “naming” and “blaming” blandt

forskellige aktører såsom migranter, politikere, fagforeninger, EU og kontekstuelle

forhold såsom recession. Desuden undersøger de, hvordan “naming” and “blaming” er

brugt til at legitimere specifikke politikker og hurtig politisk handling.

Arbejdsmigranter generelt der ikke kommer fra en bestemt branche. Ovenstående

dækker over nyankomne migrerende arbejdstagere, lavtkvalificerede migrerende

arbejdstagere, asylansøgere og østeuropæiske arbejdstagere.

Denmark

Flere steder fra f.es. østeuropæiske arbejdere.

Kapitlet analyserer den politiske ramme og forordninger for migration i Danmark og

viser, at migration styres gennem en selektiv og ekskluderende strategi, der

tilsyneladende påvirker de sårbare udlændinge, som f.eks. flygtninge, mest.

Ifølge forfatterne stræber Danmarks immigrationspolitik ikke efter social integration,

men i stedet efter at identificere og tiltrække de bedste eksempler på vellykket

integration af flygtninge. Spørgsmål om ydelser konstrueres gennem politiske

fortællinger om, hvem der har ret til hvad, og hvem der virkelig fortjener hjælp. At

tilbyde for meget bistand eller for mange fordele til f.eks. flygtninge, der ikke er

statsborgere, kan skabe debatter om retfærdigheden af disse ydelser og fører til

påstande om, at danskere bliver nedprioriteret til fordel for flygtninge.

Kapitlet fremhæver, at dette ikke er et ekstraordinært dansk dilemma. Det ses overalt

i Europa, i USA og andre steder. De politiske reaktioner har været forskellige forsøg på

at styre migrationen. Reaktionerne består ofte af at sikre, at landet er attraktivt

udenrigspolitisk uden for landets grænser, men at landet samtidig har en fast

indenrigs-, flygtninge- og migrationspolitik inden for landets grænser. Sondringen

mellem ønsket og uønsket indvandring er tydelig i vores udvalgte politiske

dimensioner. Forskellige danske regeringer har forsøgt at løse dette problem ved at

designe og implementere målrettede politikker, som både tiltrækker og afviser

immigranter.

Ikke angivet

Eventuelle anbefalinger

Ekskluderet litteratur

Nedenstående litteratur blev frasorteret efter gennemgangen. Det vil sige, at den er blevet opsummeret

men er efterfølgende vurderet til at falde uden for analysens fokus. For alle kilderne gælder det, at de

ikke beskriver et arbejdsforhold, det vil sige, at der enten mangler en arbejdsgiver og/eller en

arbejdstager.

Side 37 af 42

#40 er en Ph.D.-afhandling, hvis fire artikler, vi har behandlet enkelvist. Den ekskluderes dels pga. dette,

dels fordi den handler om hvordan sexarbejde italesættes, og hvordan det kommer til udtryk hos

thailandske sexarbejdere. Den beskriver således ikke de udenlandske sexarbejdere som sårbare.

#42, 44 og 45 handler om arbejdsmarkedstilknytning/beskæftigelsespolitik. Mens arbejdsmarkedspolitik

må forventes at have direkte betydning for sårbarheden for udlændinge i jobs, er det ikke inden for

analysens fokus.

#43 handler primært om de metodiske udfordringer med at forske i sårbare udlændinge.

Vi har valgt at lade disse artikler blive i litteraturoversigten, men deres hovedfund og anbefalinger

indgår ikke i de øvrige dokumenter.

#40: Om italesættelse af menneskehandel, og diskurser i forhold til sexarbejde i Danmark

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

PhD-afhandling

Spanger, Marlene

Destabilising Sex Work and Intimacy?: Gender Performances of Female Thai Migrants

Selling Sex in Denmark. Aalborg Universitet.

12 (senere rettet til 8)

Ikke angivet

2010 (2005-2006)

Deltagende observation, interview samt dokumentarisk testmateriale.

4 sexarbejdere

Sexarbejde

C/D (senere rettet til B)

Danmark

Thailand

Ph.D afhandlingen fokuserer gennem fire artikler på, hvordan italesættelsen af

menneskehandel er en del af den socialpolitiske diskurs og argumenter, som

repræsenteres i den feministiske diskurs. Den beskriver litteratur om globale

omsorgskæder, medborgerskab og transnational migration. Den demonstrerer,

hvordan kvindelige thailandske migranter, der sælger sex, fortæller om romantisk

kærlighed og deres syn på det. Den sidste analyse viser de forskellige måder,

kvindelige thailandske migranter, der sælger sex i Danmark, destabiliserer og

reproducerer de etablerede forståelser af prostitution og intimitet, gennem den måde

de udfører moderrollen og ægteskab, som igen fletter sig sammen med deres job.

Ikke angivet

Eventuelle anbefalinger

#42: Betydningen af sprogtilegnelse for arbejdsmarkedstilknytning

Type

Forfatter(e)

Videnskabelig artikel

Liversage, A.

Side 38 af 42

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår

data er indsamlet)

Metodologi

Population

Life below a ‘Language Threshold’? Stories of Turkish Marriage Migrant Women in

Denmark.

European Journal of Womens Studies

16(3):229–47. doi:

10.1177/1350506809105307.

Køn, kurdiske indvandrere, sprogindlæring, livshistorie forskning, ægteskabsmigration,

tyrkiske indvandrere.

2009 (oplyses ikke)

Livshistorie interviews

21 kvindelige ægteskabsmigrant der var 25-43 år gamle og havde boet i Danmark i mellem

tre og 24 år. De tre kvinder, der blev nøglespillerne i denne artikel, er 28-årige Sevil, 42-

årige Hatice og 27-årige Su.

Husstande, arbejdspladser og sprogskoler.

C. Fastlåst i given situation uden mulighed for at forbedre danskkundskaber, som er et

essentielt krav for at kunne få dansk statsborgerskab og indgå som en del af det danske

arbejdsmarked. Alligevel sås i Hatices tilfælde, at mens myndighederne i stigende grad

søger at støtte og endda kræver dansk sprogtilegnelse for immigranter, så ødelagde

selvsamme lovgivning hendes bestræbelser på at lære dansk både før og efter at hun fik sin

opholdstilladelse.

Danmark

Tyrkiet

Viser hvordan kvindelige familiemigranter fra Tyrkiet kun kan erhverve sig begrænsede

danske færdigheder, da de tilbringer det meste af deres liv på steder med begrænset dansk

læringspotentiale. De møder begrænsninger for deres danske sproglæring fra: 1)

Husstanden, 2) det danske arbejdsmarked, 3) placeringen af sprogskolerne og 4) danske

institutioner. Alle de kvinder, der blev interviewet til denne undersøgelse, rapporterede om

ikke at have en eneste dansk ven. De udtrykte et inderligt ønske om at opnå danske

færdigheder, men det synes ofte uopnåeligt. På trods af at de var migreret til et andet land

og på trods af at de planlagde at tilbringe resten af deres liv der, så følte de, at de aldrig

ville få de sproglige færdigheder til at blive et fuldt gyldigt medlem af dette nye samfund.

Ikke angivet

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D

og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle

anbefalinger

#43: Metodiske udfordringer ved at undersøge irregulære arbejdsmigranter

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår

data er indsamlet)

Videnskabelig artikel

Thomsen, T. L.

Irregular Migration: Mismatch between Conceptualizations and Lived Experiences.

Qualitative Studies

3(2):97–114.

Biografisk narrativ metode, konceptualisering, uregelmæssig migration,

socialkonstruktivisme.

2012 (I 2006 og i 2008)

Side 39 af 42

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

Biografiske interviews.

24 polske arbejdsmigranter

Hovedsagelig byggeri-, industri- og servicesektoren.

D. Det er egentlig en metodeartikel, så den har ikke som sådan en målgruppe, men den

kigger på det at undersøge sårbare udlændinge og måden at opnå viden i dette felt.

Danmark, (Aalborg)

Polen

Artiklen ønsker at belyse, hvilke etiske og metodiske udfordringer der er forbundet med

vigtigheden i at opnå viden i dette felt. Hvordan undersøger man sårbare

migrantarbejdere uden at gøre mere skade en gavn. Det konkluderes at det er

forskeren, der har ansvaret for etik, adfærd og rapportering er i orden i undersøgelsen.

Konklusionerne er, at i stedet for udelukkende at fokusere på migranternes status, dvs.

om de overholder lovgivningen eller ej, ville et andet perspektiv, der er baseret på de

aktiviteter og betingelser, der kendetegner migrationsprocessen, flytte fokus fra blot at

kriminalisere migranter til at inkludere forskellige involverede aktører. Denne tilgang

åbner også muligheden for at få adgang til en dybere forståelse af forholdet mellem

aktører på mikroniveau såvel som forholdet mellem mikro- og makroniveau.

For at undgå stereotypiseret framing og naming af bestemte grupper og individer/

subjekter, gennem en sort-hvid tilgang til kategorisering af 'Andet', er det nyttigt at give

stemmer til de undersøgte subjekter. Sidstnævnte er i dette tilfælde irregulariserede

migranter, herunder levede erfaringer fra individer/ subjekter i konceptualiseringen og

sociale konstruktion af irregulariserede migranter.

#44: Litteratur- og policystudie af lovliggørelse af lavtlønnede og udsatte jobs for

flygtninge og migranter

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Videnskabelig artikel

Floros, k. & Jørgensen, M. B.

Tracing the future of migrants’ labour relations. Experiences of institutionalised

migrant precarity in Denmark and Greece.

Political Geography

77:UNSP 102120. doi:

10.1016/j.polgeo.2019.102120.

Ikke angivet

2020 (ikke angivet)

Mixed-method. Data indsamling bestod i desk-based research. Herunder officielle

rapporter, eksisterende litteratur, nyhedsartikler, statistisk data, analyse af ‘respective

arrangements and policy initiatives’. Derudover interviews, ekspert interviews.

Angiver ikke på den danske case

Arbejdsmarkedet generelt og ikke-betalte praktikophold.

B og C.

Danmark og Grækenland

Nyankommne flygtninge og migranter fra forskellige lande.

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår data

er indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Side 40 af 42

Hovedfund

Eventuelle anbefalinger

Begge sager viser i en dansk kontekst, hvordan skæringspunktet mellem

indvandringspolitikker og arbejdsmarkedsregler har ført til institutionalisering af

prekaritet. I begge tilfælde kan vi identificere en indskrænkning af migranternes

rettigheder. Danske forhold er blevet erstattet med lavtlønnede job formaliseret

gennem IGU. Disse ordninger drejer sig om: Visum der ikke fører til permanent

opholdstilladelse med Green Card, IGU lavtlønnede job uden udsigter til migranter

samt sekundære kontrakter for migranter der arbejder under Pay Limit Scheme, som

endda begrænser deres ret til at tale frit.

Ikke angivet

#45: Afghanske flygtninges udsathed i den danske aktive arbejdsmarkedspolitik

Type

Forfatter(e)

Titel og publikation

Bogkapitel (fagfællebedømt)

Rytter, Mikkel & Narges Ghandchi

Workers for Free: Precarious Inclusion and Extended Uncertainty Among Afghan Refugees

in Denmark. S. 185–207 i

Digesting Difference : Migrant Incorporation and Mutual

Belonging in Europe, Global Diversities,

redigeret af K. McKowen og J. Borneman. Cham:

Springer International Publishing.

Ikke angivet

2020 (2017-2018)

Semistrukturerede interviews

28 semistrukturerede interviews gennemført i 2017–2018 med afghanske flygtninge, der

ankom til Danmark efter 2009. Seks af respondenterne var kvinder og 22 var mænd. De

fleste af respondenterne var i tidligt 20'ere men dækker personer i alderen 17 til 5 år.

Asylansøgere, afghanske flygtninge.

C/D. C da de er sårbare. De risikerer at blive deporteret tilbage til deres oprindelsesland,

der hersker usikkerhed om deres løn-, arbejds- og ansættelsesvilkår, de har ikke en

almindelig mindsteløn samt de fastlåses i en bestemt situation. Der er desuden spor af D,

da deres sårbarhed udnyttes. Faktisk, som vi har set, er det undertiden sagsbehandleren,

der forhindrer deres muligheder for at få et rigtigt job, fordi sagsbehandleren ønsker, at

flygtningene forbliver i integrationsprogrammet.

Danmark

Afghanske flygtning samt flygtninge fra Iran og Pakistan.

Hovedkonklusion: Vi hævder, at de nuværende integrationsprogrammer i Danmark har

resulteret i en bestemt form for ´prekær inklusion’ på arbejdsmarkedet.

Delkonklusion: Afghanske flygtninge oplever, at der er en forventning om, at de skal være

taknemmelige for deres praktikophold eller jobtræning, som de er blevet tildelt. Derfor

har de også svært ved at gøre indsigelser, hvis de oplever forhold, som ikke er i orden.

Flygtninge oplever, at de ikke bliver ikke behandlet på lige fod deres kollegaer og bliver

ofte ignoreret af kollegaerne. Selvom de gerne vil ændre på deres situation, kan de ikke,

fordi de er fastlåst i et obligatorisk integrationsprogram. Man sammenligner afghanere i

et treårigt integrationsprogram med langtidsledige danskere, hvor de i bogkapitlet

Score

Eventuelt nøgleord

Udgivelsesår (hvornår

data er indsamlet)

Metodologi

Population

Branche og ansættelse

Målgruppe (C, D

og/eller E)

Destinationsland

Oprindelsesland

Hovedfund

Side 41 af 42

Eventuelle anbefalinger

pointerer, at mens nogle langtidsledige danskere kan have interesse i ikke at være en del

af arbejdsmarkedet, er de afghanske flygtninge frustrerede over, at de ikke kan stoppe

deres integrationsprogram til fordel for et reelt job. Desuden risikerer danske

langtidsledige kun økonomiske konsekvenser, hvor konsekvenserne for flygtningene er

noget anderledes, da de risikere at blive sendt ud af landet.

Usikker integration er et koncept og aspekt af mødet mellem migranter og

velfærdsstatslige regimer, og det fortjener at blive udforsket og drøftet yderligere i

fremtiden. Fx. har Mikkel Rytter drøftet, hvordan den nationale lovgivning om

familiesammenføring skelner mellem "rigtige" og "ikke-rigtige" danskere. Sidstnævnte er

danske statsborgere med indvandrerbaggrund. Et eksempel kunne f.eks. være, at omtalte

”ikke-rigtige” danskere” har forældre, der er indvandret fra Tyrkiet eller Pakistan i

1960'erne-1970'erne. Disse ”ikke-rigtige” danskere har dermed svært ved at opnå

familiesammenføring med ikke-europæiske ægtefæller, fordi det nygifte pars samlede

(samlede) tilknytning til Danmark ses som utilstrækkelig.

Side 42 af 42

NOTAT

_______________________________________________________

Analyse af sårbare udenlandske arbejdstagere på det danske

arbejdsmarked. Bilag 3.

Liste over inkluderet litteratur

Den følgende litteratur er scoret og vurderet relevant for den videre analyse. Flest

mulige kilder (45) er blevet gennemgået for den videre analyse ud fra en prioritering

efter relevans.

Psykosocialt arbejdsmiljø samt

arbejdsulykker og sikkerhedskultur

5. november 2020

Målgruppe

Geografi

Score

Forfatter, årstal, titel, publikation

Korsby, Trine Mygind: 2010, Au pair and trafficked? – recruitment, residence in Denmark and dreams for the

future. A qualitative survey of the incidence and risk of human trafficking in a group of au pairs – personal

situations and stories

Stenum, Helle. 2008. AU Pair i Danmark: Billig Arbejdskraft eller Kulturel Udveksling?: en undersøgelse af au

pair ordningen i Danmark med særligt fokus på filippinske migranter. FOA.

Stenum, Helle. 2010b. “Au Pair-Strategier i Danske Familier - Privat Husarbejder Eller Maternalistisk

Mikrostyring”. Kvinder, Køn & Forskning (4). doi: 10.7146/kkf.v0i4.28004.

Helle Stenum, Hanne Marlene Dahl, Anne Hald Petersen & Taia Nysted Schøt 2011a. Abused Domestic Workers 8

in Europe: The Case of Au Pairs. European Parliament.

Stenum, Helle. 2011b. “Migration Management at the Margins. Transnationalized and Localized Government of 8

Marginalized Migrants in Denmark: Au Pairs and Destitute EU Citizens”. Aalborg Universitet.

Floros, Konstantinos, og Martin Bak Jorgensen. 2020. “Tracing the Future of Migrants’ Labour Relations.

Experiences of Institutionalised Migrant Precarity in Denmark and Greece”. Political Geography 77:UNSP

102120. doi: 10.1016/j.polgeo.2019.102120.

Hansen, Agnete Meldgaard, og Maria Hjortso Pedersen. 2019. “Hard-Working Heroes or Curious Students? - Au 8

Pair Positioning, Organizing, and Negotiation”. Nordic Journal of Working Life Studies 9(2):67–86.

Ilsøe, Anna, og Trine P. Larsen. 2020. “Digital Platforms at Work - Champagne or Cocktail of Risks?” i The

Impact of the Sharing Economy on Business and Society : Digital Transformation and the Rise of Platform

Businesses, redigeret af A. Strømmen-Bakhtiar, E. Vinogradov, og E. Vinogradov. Routledge.

Jensen, Flemming W., Karen B. Frydendall, og Mari-Ann Flyvholm. 2011. “Vocational Training Courses as an

Intervention on Change of Work Practice among Immigrant Cleaners”. American Journal of Industrial Medicine

54(11):872–84. doi: 10.1002/ajim.20977.

Jørgensen, Martin Bak, og Trine Lund Thomsen. 2018. “‘Needed but Undeserving’: Contestations of Entitlement 8

in the Danish Policy Framework on Migration and Integration”. S. 337–64 i Diversity and Contestations over

Nationalism in Europe and Canada, Palgrave Studies in European Political Sociology, redigeret af J. E. Fossum,

R. Kastoryano, og B. Siim. London: Palgrave Macmillan UK.

Korsby, Trine Mygind. 2011. MENNESKEHANDEL I RENGØRINGSBRANCHEN? En kvalitativ undersøgelse af

migrations- og arbejdsvilkårene for en gruppe migrantarbejdere i Danmark”. Center mod menneskehandel.

Larsen, Trine P., og Mikkel Mailand. 2014b. Bargaining for Social Rights in Sectors (BARSORIS). FAOS Research

paper. 141. Employment Relations Research Centre.

Lisborg, Anders. 2011. MENNESKEHANDEL I DEN GRØNNE SEKTOR? - En undersøgelse af migrations- og

arbejdsvilkårene for migrantarbejdere i landbrug og gartneri i Danmark”. Center mod menneskehandel.

Side 1 af 14

Petersen, Marchen Vinding, Elsebet Frydendal Pedersen, og Charlotte Baarts. 2013. Minimering af ulykkesrisici 8

for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær landbrug. Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Rasmussen, Stine, Bjarke Refslund, Ole H. Sørensen, og Trine Larsen. 2016. REDUCING PRECARIOUS WORK IN

EUROPE THROUGH SOCIAL DIALOGUE: THE CASE OF DENMARK. European commission DG Employment, Social

Affairs and Equal Opportunities.

Refslund, Bjarke, og Annette Thornquist. 2016. “Intra-European Labour Migration and Low-Wage Competition- 8

Comparing the Danish and Swedish Experiences across Three Sectors”. Industrial Relations Journal 47(1):62–78.

doi: 10.1111/irj.12126.

Refslund, Bjarke. 2016. “Intra-European Labour Migration and Deteriorating Employment Relations in Danish

Cleaning and Agriculture: Industrial Relations under Pressure from EU8/2 Labour Inflows?” Economic and

Industrial Democracy 37(4):597–621. doi: 10.1177/0143831X14550421.

Refslund, Bjarke. 2018. “When Strong Unions Meet Precarious Migrants: Building Trustful Relations to Unionise 8

Labour Migrants in a High Union-Density Setting”. Economic and Industrial Democracy. doi:

10.1177/0143831X18760989.

Rytter, Mikkel, og Narges Ghandchi. 2020. “Workers for Free: Precarious Inclusion and Extended Uncertainty

Among Afghan Refugees in Denmark”. S. 185–207 i Digesting Difference : Migrant Incorporation and Mutual

Belonging in Europe, Global Diversities, redigeret af K. McKowen og J. Borneman. Cham: Springer International

Publishing.

Scheuer, Steen. 2017b. Misbrug af østeuropæiske studerende på det danske arbejdsmarked: En

dokumentationsrapport. LO - Landsorganisationen i Danmark.

Simkunas, Doris Pljevaljcic, og Trine Lund Thomsen. 2018. “Precarious Work? Migrants’ Narratives of Coping

with Working Conditions in the Danish Labour Market”. Central and Eastern European Migration Review

7(2):35–51. doi: 10.17467/ceemr.2018.09.

Spanger, Marlene, og Sophia Dørffer Hvalkof. 2020. Migranters mobilitet: Mellem kriminalisering,

menneskehandel og udnyttelse på det danske arbejdsmarked. Aalborg Universitetsforlag.

Spanger, Marlene. 2009. “Feminismens vej ind i prostitutionsdebatten går gennem polemikken om

menneskehandel”. Kvinder, Køn og Forskning 18(1):61–68.

Spanger, Marlene. 2011. “Human Trafficking as Lever for Feminist Voices?: Transformations of the Danish

Policy Field of Prostitution”. Critical Social Policy 31(4):517–39. doi: 10.1177/0261018311410527.

Spanger, Marlene. 2012b. “‘You See How Good-Looking Lee Ann Is!’: Establishing Field Relations through

Gendered and Racialised Bodily Practices”. Qualitative Studies 3(2):150–62.

Thomsen, Trine Lund. 2012a. “Irregular Migration – Between Legal Status and Social Practices: Narratives of

Polish Labour Migration”. Nordic Journal of Migration Research 2(4):308–15. doi: 10.2478/v10202-012-0001-0.

Thomsen, Trine Lund. 2012b. “Irregular Migration: Mismatch between Conceptualizations and Lived

Experiences”. Qualitative Studies 3(2):97–114.

Emerek, Ruth, Daniéle Meulders, Jerome de Henau, Iskra Beleva, Alena Krizkova, Friederike Maier, Anu Laas,

Ursula Barry, Sarah Murphy, Maria Karamessini, Maria Luisa Molto, Maria Paszos Moran, Rachel Silvera, Paola

Villa, Alexia Panayiotou, Ilze Trapenciere, Vida Kanopiene, Robert Plasman, Salimata Sissoko, Beata Nagy,

Roselyn Borg, Janneke Plantenga, Petra Helming, Chantal Remery, Ingrid Mairhuber, Ania Plomien, Virginia

Ferreira, Elena Zamfir, Aleksandra Kanjuo Mrcela, Magdalena Piscova, Anna-Maija Lehto, Anita Nyberg, Colette

Fagan, Jill Rubery, Peter Urwin, Rory Donnelly, Lilja Mosesdottir, Ulrike Papouschek, og Anne Lise Elligsæter.

2006. Gender Inequalities in the Risks of Poverty and Social Exclusion for Disadvantaged Groups in Thirty

European Countries. European Commission.

Cremers, Jan, Jon Erik Dølvik, og Gerhard Bosch. 2007. “Posting of Workers in the Single Market: Attempts to

Prevent Social Dumping and Regime Competition in the EU”. Industrial Relations Journal 38(6):524–41. doi:

10.1111/j.1468-2338.2007.00462.x.

Liversage, A. 2009b. “Life below a ‘Language Threshold’? Stories of Turkish Marriage Migrant Women in

Denmark”. European Journal of Womens Studies 16(3):229–47. doi: 10.1177/1350506809105307.

Friberg, Jon Horgen, Jens Arnholtz, Line Eldring, Nana W. Hansen, og Frida Thorarins. 2013. Labour Migrants

from Central and Eastern Europe in the Nordic Countries: Patterns of Migration, Working Conditions and

Recruitment Practices. 570. Copenhagen: Nordic co-operation, Nordic Council of Ministers.

Side 2 af 14

Oppegaard, Sigurd M. N., Anna Ilsøe, Kristin Jesnes, Bertil Rolandsson, og Antti Saloniemi. 2019. Uber in the

Nordic Countries: Challenges and Adjustments. Nordisk Ministerråd.

Liversage, Anika, Rebekka Bille, Vibeke Jakobsen, og SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 2013.

Den danske au pair-ordning: en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. SFI - Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd.

Ravnbøl, Camilla Ida. 2015. “Hjem og arbejde for hjemløse og arbejdsløse EU medborgere: rumænske romaers 8

erfaringer fra København og Malmø”. Socialmedicinsk tidskrift 92(3):326-334–334.

Anving, Terese, og Sara Eldén. 2016. “Precarious Care Labor: Contradictory Work Regulations and Practices for

Au Pairs in Sweden”. Nordic Journal of Working Life Studies 6(4):20.

Øien, Cecilie. 2009. On equal terms? An evaluation of the Norwegian au pair scheme. 19. Fafo.

Eriksson, M., A. Tollefsen, og A. S. Lundgren. 2019. “From blueberry cakes to labor strikes: Negotiating

‘legitimate labor’ and ‘ethical food’ in supply chains”. Geoforum 105:43–53. doi:

10.1016/j.geoforum.2019.07.003.

Friberg, Jon Horgen, og Guri Tyldum. 2019. “Rumensk tiggemigrasjon i et menneskehandelsperspektiv”.

Tidsskrift for samfunnsforskning 60(01):30–49. doi: 10.18261/issn.1504-291X-2019-01-02.

Gavanas, Anna, og Institutet för framtidsstudier. 2010. Who Cleans the Welfare State?: Migration,

Informalization, Social Exclusion and Domestic Services in Stockholm. Research Report. 3. Stockholm: Institute

for Futures Studies.

Joona, P. A. 2011. “The Native-Immigrant Income Gap among the Self-Employed in Sweden”. International

Migration 49(4):118–43. doi: 10.1111/j.1468-2435.2009.00510.x.

Knutsen, Hege Merete, Katrine Fangen, og Oksana �½abko. 2020. “Integration and Exclusion at Work: Latvian

and Swedish Agency Nurses in Norway”. Journal of International Migration and Integration 21(2):413–29. doi:

10.1007/s12134-019-00660-5.

Lillie, Nathan, og Markku Sippola. 2011. “National Unions and Transnational Workers: The Case of Olkiluoto 3,

Finland”. Work, Employment and Society 25(2):292–308. doi: 10.1177/0950017011398901.

Mešić, Nedžad, og Charles Woolfson. 2015. “Roma Berry Pickers in Sweden: Economic Crisis and New

Contingents of the Austeriat”. Transfer: European Review of Labour and Research 21(1):37–50. doi:

10.1177/1024258914561411.

Ollus, Natalia. 2016. “Forced Flexibility and Exploitation: Experiences of Migrant Workers in the Cleaning

Industry”. Nordic Journal of Working Life Studies 6(1):25. doi: 10.19154/njwls.v6i1.4908.

Platzer, Av Ellinor. 2002. “Kulturellt utbyte eller billig arbetskraft? - au pair i Sverige”. Sociologisk Forskning

4(3):26.

Sippola, Markku. 2012. “The Restructuring of the Nordic Labour Process and the Variegated Status of Workers

in the Labour Market”. Competition & Change 16(3):243–60. doi: 10.1179/1024529412Z.00000000016.

Sollund, Ragnhild. 2010. “Regarding Au Pairs in the Norwegian Welfare State”. European Journal of Women’s

Studies 17(2):143–60. doi: 10.1177/1350506809359572.

Straiton, M. L., H. M. L. Ledesma, og T. T. Donnelly. 2017. “A qualitative study of Filipina immigrants’ stress,

distress and coping: the impact of their multiple, transnational roles as women”. Bmc Womens Health 17. doi:

10.1186/s12905-017-0429-4.

Sundquist, J., E. Iglesias, og A. Isacsson. 1995. “Migration and Health. A Study of Latin American Refugees, Their 8

Exile in Sweden and Repatriation”. Scand J Prim Health Care 13(2):135–40. doi: 10.3109/02813439508996750.

Straiton, M. L., H. M. L. Ledesma, og T. T. Donnelly. 2017. “A qualitative study of Filipina immigrants’ stress,

distress and coping: the impact of their multiple, transnational roles as women”. Bmc Womens Health 17. doi:

10.1186/s12905-017-0429-4.

Thörnquist, Annette. 2013a. False (Bogus) Self-Employment in East-West Labour Migration : Recent Trends in

the Swedish Construction and Road Haulage Industries. 41. Linköping University Electronic Press.

Thörnquist, Annette. u.å. “East-West Labour Migration and the Swedish Cleaning Industry : A Matter of

Immigrant Competition?” Linköbing University Electronic Press (42/15):52.

Side 3 af 14

Thörnqvist, Christer, og Sebastian Bernhardsson. 2015. “Their Own Stories – How Polish Construction Workers

Posted to Sweden Experience Their Job Situation, or Resistance versus Life Projects”. Transfer: European

Review of Labour and Research 21(1):23–36. doi: 10.1177/1024258914561409.

Vuolajarvi, N. 2019. “Precarious intimacies - Europeanised border regime and migrant sex work”. Journal of

Ethnic and Migration Studies 45(7):1090–1107. doi: 10.1080/1369183x.2018.1430558.

Wahlbeck, O. 2007. “Work in the kebab economy - A study of the ethnic economy of Turkish immigrants in

Finland”. Ethnicities 7(4):543–63. doi: 10.1177/1468796807084016.

Woolfson, Charles, Judy Fudge, og Christer Thörnqvist. 2014. “Migrant Precarity and Future Challenges to

Labour Standards in Sweden”. Economic and Industrial Democracy 35(4):695–715. doi:

10.1177/0143831X13494249.

Woolfson, Charles, Petra Herzfeld Olsson, og Christer Thörnqvist. 2012. “Forced Labour and Migrant Berry

Pickers in Sweden”. International Journal of Comparative Labour Law and Industrial Relations 28(2):147–176.

Zampoukos, Kristina, Hege Merete Knutsen, Maiken Bjerga Kiil, og Gunilla Olofsdotter. 2018. “Mobile with an

Agency: Negotiating the Spatiotemporalities of the Temp Migrant Worker”. Geoforum 93:40–47. doi:

10.1016/j.geoforum.2018.05.003.

Friberg, Jon H., Jens Arnholtz, Line Eldring, Nana W. Hansen, og Frida Thorarins. 2014. “Nordic Labour Market

Institutions and New Migrant Workers: Polish Migrants in Oslo, Copenhagen and Reykjavik”: European Journal

of Industrial Relations. doi: 10.1177/0959680113516847.

Guldenmund, Frank, Bryan Cleal, og Kathryn Mearns. 2013. “An Exploratory Study of Migrant Workers and

Safety in Three European Countries”. Safety Science 52:92–99. doi: 10.1016/j.ssci.2012.05.004.

Mileski, Joan P., Cassia Bomer Galvao, og Zaida Denise Forester. 2020. “Human Trafficking in the Commercial

Fishing Industry: A Multiple Case Study Analysis”. Marine Policy 116:103616. doi:

10.1016/j.marpol.2019.103616.

Sterud, T., T. Tynes, I. Sivesind Mehlum, K. B. Veiersted, B. Bergbom, A. Airila, B. Johansson, M. Brendler-

Lindqvist, K. Hviid, og M. A. Flyvholm. 2018. “A Systematic Review of Working Conditions and Occupational

Health among Immigrants in Europe and Canada”. Bmc Public Health 18:770. doi: 10.1186/s12889-018-5703-3.

Wagner, Ines. 2015. “Rule Enactment in a Pan-European Labour Market: Transnational Posted Work in the

German Construction Sector: Transnational Posted Work”. British Journal of Industrial Relations 53(4):692–710.

doi: 10.1111/bjir.12053.

Wagner, Ines. 2015. “The Political Economy of Borders in a ‘Borderless’ European Labour Market: Borders,

States and Firms”. JCMS: Journal of Common Market Studies 53(6):1370–85. doi: 10.1111/jcms.12256.

FitzGerald, S., og K. McGarry. 2016. “Problematizing Prostitution in Law and Policy in the Republic of Ireland: A

Case for Reframing”. Social & Legal Studies 25(3):289–309. doi: 10.1177/0964663915614886.

Chesney, Thomas, Keith Evans, Stefan Gold, og Alexander Trautrims. 2019. “Understanding Labour Exploitation 8

in the Spanish Agricultural Sector Using an Agent Based Approach”. Journal of Cleaner Production 214:696–

704. doi: 10.1016/j.jclepro.2018.12.282.

Felbo-Kolding, Jonas, Janine Leschke, og Thees F. Spreckelsen. 2019. “A division of labour? Labour market

segmentation by region of origin: the case of intra-EU migrants in the UK, Germany and Denmark”. Journal of

Ethnic and Migration Studies 45(15):2820–43. doi: 10.1080/1369183X.2018.1518709.

Gréen, Oksana Shmulyar, og Andrea Spehar. 2014. “Caught in the Vulnaribility Trap: Female Migrant Domestic

Workers in the Enlarged EU.” Peer Rerviewed Essay 12.

Jørgensen, Martin Bak, og Carl-Ulrik Schierup. 2018. “From ‘Social Exclusion’ to ‘Precarity’.: The Becoming-

Migrant of Labour: An Introduction”. S. 1–29 i Politics of Precarity : Migrant Conditions, Struggles and

Experiences, redigeret af M. B. Jørgensen og C.-U. Schierup. Chicago: Haymarket Books.

Machat, S., K. Shannon, M. Braschel, S. Moreheart, og S. M. Goldenberg. 2019. “Sex Workers’ Experiences and

Occupational Conditions Post-Implementation of End-Demand Criminalization in Metro Vancouver, Canada”.

Can J Public Health 110(5):575–83. doi: 10.17269/s41997-019-00226-z.

Meret, Susi, og Irina Aguiari. 2020. “Turning Migrants into Slaves: Labor Exploitation and ‘Caporalato’ Practices 8

in the Italian Agricultural Sector”. i Coercive Geographies Historicizing Mobility, Labor and Confinement,

redigeret af J. Heinsen, M. B. Jørgensen, og M. O. Jørgensen. Brill.

Side 4 af 14

Pajnik, Mojca, og Floya Anthias, red. 2014a. Work and the Challenges of Belonging: Migrants in Globalizing

Economies. Newcastle upon Tyne: Cambridge Scholars Publ.

Pajnik, Mojca. 2016. “‘Wasted Precariat’: Migrant Work in European Societies”. Progress in Development

Studies 2(16):14.

Pradella, Lucia, og Rossana Cillo. 2020. “Bordering the Surplus Population across the Mediterranean:

Imperialism and Unfree Labour in Libya and the Italian Countryside”. Geoforum S0016718520301779. doi:

10.1016/j.geoforum.2020.06.019.

Rubin, Jennifer. u.å. Migrant Women in the European Labour Force: Current Situation and Future Prospects.

RAND Corporation.

Simmons, Glenn, og Christina Stringer. 2014. “New Zealand׳s Fisheries Management System: Forced Labour an 8

Ignored or Overlooked Dimension?” Marine Policy 50:74–80. doi: 10.1016/j.marpol.2014.05.013.

Stoklosa, Hanni, Nathan Kunzler, Zheng Ben Ma, Juan Carlos Jimenez Luna, Gonzalo Martinez de Vedia, og

Timothy B. Erickson. 2020. “Pesticide Exposure and Heat Exhaustion in a Migrant Agricultural Worker: A Case of

Labor Trafficking”. Annals of Emergency Medicine 76(2):215–18. doi: 10.1016/j.annemergmed.2020.03.007.

Strauss, Kendra, og Siobhán McGrath. 2017. “Temporary Migration, Precarious Employment and Unfree Labour 8

Relations: Exploring the ‘Continuum of Exploitation’ in Canada’s Temporary Foreign Worker Program”.

Geoforum 78:199–208. doi: 10.1016/j.geoforum.2016.01.008.

Williams, C. C., og I. A. Horodnic. 2018. “Extent and distribution of unregistered employment in the service

industries in Europe”. Service Industries Journal 38(11–12):856–74. doi: 10.1080/02642069.2018.1481209.

Liversage, Anika, og Vibeke Jakobsen. 2016. “Unskilled, Foreign, and Old”. GeroPsych 29(2):93–103. doi:

10.1024/1662-9647/a000146.

Malchow-Moller, N., J. R. Munch, C. A. Seidelin, og J. R. Skaksen. 2013. “Immigrant Workers and Farm

Performance: Evidence from Matched Employer-Employee Data”. American Journal of Agricultural Economics

95(4):819–41. doi: 10.1093/ajae/aat010.

Hviid, Kirsten, og Mari-Ann Flyvholm. 2010a. Udenlandsk arbejdskraft i Norden: sammenfattning af

landerapporter fra forprojekt til Nordisk Ministerråds globaliseringsprojekt. København: Nordisk Ministerråd.

Biering, Karin, Flemming Lander, og Kurt Rasmussen. 2017. “Work Injuries among Migrant Workers in

Denmark”. Occupational and Environmental Medicine 74(4):235–42. doi: 10.1136/oemed-2016-103681.

Evju, Stein. 2013. Cross-Border Services, Posting of Workers, and Multilevel Governance. Department of Private 4

Law, University of Oslo.

Refslund, Bjarke, og Markku Sippola. 2020. “Migrant Workers Trapped between Individualism and Collectivism. 4

The Formation of Union-Based Workplace Collectivism”. Economic and Industrial Democracy.

Refslund, Bjarke, og Ines Wagner. 2018. “Cutting to the Bone: Workers’ Solidarity in the Danish-German

Slaughterhouse Industry”. S. 67–82 i Reconstructing Solidarity: Labour Unions, Precarious Work, and the

Politics of Institutional Change in Europe, redigeret af V. Doellgast, N. Lillie, og V. Pulignano. Oxford: Oxford

University Press.

Carneiro, I. G., C. D. N. Rasmussen, M. B. Jorgensen, M. A. Flyvholm, K. Olesen, P. Madeleine, D. Ekner, K.

Sogaard, og A. Holtermann. 2013. “The association between health and sickness absence among Danish and

non-Western immigrant cleaners in Denmark”. International Archives of Occupational and Environmental

Health 86(4):397–405. doi: 10.1007/s00420-012-0773-5.

Agustín, Óscar García, og Martin Bak Jørgensen. 2016. “For the Sake of Workers but Not Immigrant Workers?

Social Dumping and Free Movement”. S. 150–66 i Solidarity without Borders: Gramscian Perspectives on

Migration and Civil Society Alliances, redigeret af Ó. G. Agustín og M. B. Jørgensen. Pluto Press.

Andersen, Jørgen Goul. 2007. “Restricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare

State”. The Policy Press 15(3):14.

Andersen, Nina Trige. 2017. “A Philippine History of Denmark From Pioneer Settlers to Permanently Temporary 4

Workers”. Philippine Studies-Historical and Ethnographic Viewpoints 65(1):31–70. doi: 10.1353/phs.2017.0002.

Andersen, Søren Kaj, Jonas Felbo-Kolding, FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og

Organisationsstudier, Københavns Universitet, og Sociologisk Institut. 2013. Danske virksomheders brug af

østeuropæisk arbejdskraft. København: FAOS.

Side 5 af 14

Andersen, Søren Kaj, og Christian Lyhne Ibsen. u.å. På vej mod en livsfase overenskomst. 153.

Andersen, Søren Kaj, og Jens Arnholtz. 2013. “Udfordringen fra øst – Fagforeningsstrategier og den

østeuropæiske arbejdskraft”. Økonomi og Politik 86(1):13.

Andersen, Søren Kaj, og Jonas Felbo-Kolding. 2013. Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft.

København: FAOS.

Andersen, Søren Kaj, og Jonas Felbo-Kolding. 2014. “Midlertidige øst-migranter udfordrer den danske model”.

Samfundsøkonomien (4):8.

Andersen, Søren Kaj, og Klaus Pedersen. 2010. Social dumping Overenskomster og lovregulering - baggrund og 4

perspektiver. 110.

Andersen, Søren Kaj, og Rasmus Karkov. 2011. “Vikarer inden for og uden for den danske model”. S. 155–73 i

Insidere og outsidere : Den danske models rækkevidde, redigeret af T. P. Larsen. Djøf Forlag.

Arendt, Jacob Nielsen, Chantal Pohl Nielsen, og Vibeke Jakobsen. 2016. “The Importance of Origin and

Destination Country Skills for Labour Market Attachment of Immigrants from Pakistan, Iran and Turkey”. Nordic

Journal of Migration Research 6(2):72–80. doi: 10.1515/njmr-2016-0015.

Arendt, Jacob Nielsen, Christophe Kolodziejczyk, Anne Gunst, og Dorthe Johansen. 2018. Forsøg med

integrationspålæg. Marselisborg og VIVE.

100 Arendt, Jacob Nielsen, Iben Bolvig, Christophe Kolodziejczyk, og Jacob Seier Petersen. 2016. Kommunernes

integrationsindsats på beskæftigelsesområdet: effektive indsatser, veje igennem systemet og benchmarking

mellem kommunerne. KORA.

101 Arendt, Jacob Nielsen, Iben Bolvig, Mette Foged, Linea Hasager, og Giovanni Peri. 2020. Integrating Refugees:

Language Training or Work-First Incentives? Working Paper. 26834. National Bureau of Economic Research.

102 Arendt, Jacob Nielsen. 2018. Sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse for ikke-vestlige flygtninge 4

og familiesammenførte. 54. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed,.

103 Arendt, Jacob Nielsen. 2019. Employment Effects of a Job-First Policy for Refugees. 139. ROCKWOOL Fondens

Forskningsenhed,.

104 Arendt, Jacob Nielsen. 2020. The Effect of Welfare Benefit Reductions on the Integration of Refugees. 151.

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed,.

105 Arnholtz, Jens, og Bjarke Refslund. 2019a. “Active Enactment and Virtuous Circles of Employment Relations:

How Danish Unions Organised the Transnationalised Copenhagen Metro Construction Project”. Work,

Employment and Society 33(4). doi: 10.1177/0950017019832514.

106 Arnholtz, Jens, og Nana Wesley Hansen. 2009. Polonia i København: Et studie af polske arbejdsmigranters løn-, 4

arbejds- og levevilkår i Storkøbenhavn. Landsorganisationen i Danmark.

107 Arnholtz, Jens, og Nana Wesley Hansen. 2011. “Nye arbejdsmigranter på det danske arbejdsmarked”. S. 109–

32 i Insidere og Outsidere : Den danske models rækkevidde, redigeret af T. P. Larsen. København: DJØF forlag.

108 Arnholtz, Jens, og Nana Wesley Hansen. 2012. “Labour Market Specific Institutions and the Working Conditions 4

of Labour Migrants: The Case of Polish Migrant Labour in the Danish Labour Market”: Economic and Industrial

Democracy. doi: 10.1177/0143831X12450055.

109 Arnholtz, Jens, og Søren Kaj Andersen. 2007b. Hovedresultater fra projektet Østeuropæiske arbejdere i bygge-

og anlægsbranchen: rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold. 83.

København: Museum Tusculanum.

110 Arnholtz, Jens, og Søren Kaj Andersen. 2008. Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen:

rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold. København: Museum

Tusculanum.

111 Arnholtz, Jens, og Søren Kaj Andersen. 2018. “Extra-Institutional Changes under Pressure from Posting”. British 4

Journal of Industrial Relations 56(2):395–417. doi: 10.1111/bjir.12287.

112 Arnholtz, Jens, og Søren Kaj Andersen. 2019. “Byggeriets partssamarbejde i skyggen af udenlandsk

arbejdskraft”. Tidsskrift for Arbejdsliv 33(4):682–99.

113 Arnholtz, Jens, Søren Kaj Andersen, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, og

konsekvenser og udfordringer (projekt) Udenlandske virksomheder og udstationerede arbejdstagere i bygge-

Side 6 af 14

og anlægsbranchen - omfang. 2016. Udenlandske virksomheder og udstationerede arbejdstagere i bygge- og

anlægsbranchen. Kbh.: FAOS.

114 Arnholtz, Jens, Trine Pernille Larsen, og Søren Kaj Andersen. 2009. “Det udvidede EU som udfordring for

fagbevægelsen”. S. 197–211 i Arbejderbevægelsen, venstrefløjen og Europa 1945-2005, redigeret af S. Lang-

Jensen og K. S. Bjerregaard. København: Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie.

115 Arnholtz, Jens. 2016. “Midlertidighed i proces: Udstationerede bygningsarbejdere i Danmark”. Social Kritik

28(147):6–17.

116 Arnholtz, Jens. 2019. “Posted Work, Enforcement Capacity and Firm Variation: Evidence from the Danish

Construction Sector”: Economic and Industrial Democracy. doi: 10.1177/0143831X19853022.

117 Bjarke Refslund. 2012a. “Offshoring Danish Jobs to Germany: Regional Effects and Challenges to Workers’

Organisation in the Slaughterhouse Industry”. Work Organisation, Labour & Globalisation 6(2):113. doi:

10.13169/workorgalaboglob.6.2.0113.

118 Bjønness, Jeanett, og Marlene Spanger. 2017. “Denmark”. S. 153–68 i Assessing Prostitution Policies in Europe, 4

redigeret af S. Jahnsen og H. Wagner. Oxon: Routledge.

119 Black, Richard, Godfried Engbersen, og Marek Okólski, red. 2010. A Continent Moving West? EU Enlargement

and Labour Migration from Central and Eastern Europe. Amsterdam: Univ. Press.

120 Blume, K., M. Ejrnaes, H. S. Nielsen, og A. Wurtz. 2009. “Labor market transitions of immigrants with emphasis

on marginalization and self-employment”. Journal of Population Economics 22(4):881–908. doi:

10.1007/s00148-008-0191-x.

121 Bredgaard, Thomas, Flemming Larsen, og Per Kongshøj Madsen. 2005. “The Flexible Danish Labour Market – a

Review”. Centre for Labour Market Research (01).

122 Bredgaard, Thomas, Flemming Larsen, Per Kongshøj Madsen, og Stine Rasmussen. 2009. “Flexicurity and

Atypical Employment in Denmark”. Centre for Labour Market Research (1):21.

123 Bredgaard, Thomas, og Trine Lund Thomsen. 2018. “Integration of Refugees on the Danish Labor Market”.

Nordic Journal of Working Life Studies 8:7–26. doi: 10.18291/njwls.v8iS4.111161.

124 Brodmann, Stefanie, og Javier G. Polavieja. 2011. “Immigrants in Denmark: Access to Employment, Class

Attainment and Earnings in a High-Skilled Economy: Immigrants in Denmark”. International Migration

49(1):58–90. doi: 10.1111/j.1468-2435.2010.00608.x.

125 Christensen, Ann, og Rikke Sogaard. 2013. “Determinants for Employer-Paid Health Insurance Coverage: A

Population-Based Study of the Danish Labour Force”. Scandinavian Journal of Public Health 41(6):597–603. doi:

10.1177/1403494813486966.

126 Christensen, Pernille Skovgaard, og Trine Lund Thomsen. 2019. “Transmissions And Transformations:

Comparing Danish Late-Generation Ethnicity In America And Argentina”. Journal of Ethnic and Cultural Studies

6(3):27–40. doi: 10.29333/ejecs/251.

127 Clausen, Jens, Eskil Heinesen, Hans Hummelgaard, Leif Husted, og Michael Rosholm. 2009. “The Effect of

Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants: Evidence from

Denmark”. Labour Economics 16(4):409–17. doi: 10.1016/j.labeco.2008.12.006.

128 Dalgas, Karina Maercher. 2016. “The Mealtimes That Bind? Filipina Au Pairs in Danish Families”. Gender Place

and Culture 23(6):834–49. doi: 10.1080/0966369X.2015.1073696.

129 Dalgas, Karina Märcher. 2015. “Becoming Independent through Au Pair Migration: Self-Making and Social Re- 4

Positioning among Young Filipinas in Denmark”. Identities 22(3):333–46. doi: 10.1080/1070289X.2014.939185.

130 DAMVAD Analytics for Styrelsen for International Rekruttering og Integration. 2017. Evaluering af international 4

arbejdskraft.

131 Deding, Mette, og Vibeke Jakobsen. 2006. Indvandreres arbejdsliv og familieliv. København:

Socialforskningsinstituttet.

132 Dinesen, Cecilie, Signe Smith Nielsen, Laust Hvas Mortensen, og Allan Krasnik. 2011. “Inequality in Self-Rated

Health among Immigrants, Their Descendants and Ethnic Danes: Examining the Role of Socioeconomic

Position”. International Journal of Public Health 56(5):503–14. doi: 10.1007/s00038-011-0264-6.

133 Felbo-Kolding, Jonas. 2016. De blivende arbejdsmigranter - Polakker og rumænere på det danske

arbejdsmarked. FAOS Forskningsnotat. 149. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier.

Side 7 af 14

134 Felbo-Kolding, Jonas. 2018. “Labour Market Integration. On the Multiple Dimensions of Immigrant Labour

Market Integration”. Københavns Universitet.

135 Foged, Mette, og Giovanni Peri. 2016. “Immigrants’ Effect on Native Workers: New Analysis on Longitudinal

Data”. American Economic Journal: Applied Economics 8(2):1–34. doi: 10.1257/app.20150114.

136 Gorinas, Cédric, og Vibeke Jakobsen. 2015. Indvandreres og efterkommeres placering på det danske

arbejdsmarked: betydning af uddannelse og andre karakteristika. København: SFI.

137 Grillis, Anna-Natalia, og Johnny Dyreborg. 2015. “Social dumping — et særligt problem for byggebranchen?”

Tidsskrift for Arbejdsliv 17(2):10–30. doi: 10.7146/tfa.v17i2.108990.

138 Grøn, Sisse, og Line Richter. 2013. Navigating Safety. Second Report from Safety Culture and Reporting Practice 4

on Danish Ships in the Danish International Ship Register. Centre of Maritime Health and Society (CMSS).

139 Hansen, H. L., D. Nielsen, og M. Frydenberg. 2002. “Occupational accidents aboard merchant ships”.

Occupational and Environmental Medicine 59(2):85–91. doi: 10.1136/oem.59.2.85.

140 Hansen, Jens Arnholtz, og Nana Wesley Hansen. 2009. “Polakker på det danske arbejdsmarked — frie fugle

eller ny randgruppe?” Tidsskrift for Arbejdsliv 11(2):24–40. doi: 10.7146/tfa.v11i2.108793.

141 Hansen, Jens Arnholtz, og Nana Wesley Hansen. 2009. Polonia i København: et studie af polske

arbejdsmigranters løn-, arbejds-, og levevilkår i Storkøbenhavn. København: Landsorganisationen i Danmark,.

142 Ilsøe, Anna. 2016. “From living wage to living hours – the Nordic version of the working poor”. Labour &

Industry: a journal of the social and economic relations of work 26(1):40–57. doi:

10.1080/10301763.2016.1152534.

143 Jørgensen, Marie B., Charlotte D. N. Rasmussen, Isabella G. Carneiro, Mari-Ann Flyvholm, Kasper Olesen, Dorte 4

Ekner, Karen Søgaard, og Andreas Holtermann. 2011. “Health Disparities between Immigrant and Danish

Cleaners”. International Archives of Occupational and Environmental Health 84(6):665–74. doi:

10.1007/s00420-010-0607-2.

144 Larsen, Trine P., og Mikkel Mailand. 2018. “Lifting Wages and Conditions of Atypical Employees in Denmark—

the Role of Social Partners and Sectoral Social Dialogue”. Industrial Relations Journal 49(2):88–108. doi:

10.1111/irj.12205.

145 Liversage, A. 2009a. “Finding a Path: Investigating the Labour Market Trajectories of High-Skilled Immigrants in 4

Denmark”. Journal of Ethnic and Migration Studies 35(2):203–26. doi: 10.1080/13691830802586195.

146 Mailand, Mikkel, og Trine P. Larsen. 2011. Trade Unions and Precarious Work - Danish Country Report to the

BARSORI-Project. FAOS Research paper. 121. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier.

147 Morville, Anne-Le, og Lena-Karin Erlandsson. 2013. “The Experience of Occupational Deprivation in an Asylum

Centre: The Narratives of Three Men”. Journal of Occupational Science 20(3):212–23. doi:

10.1080/14427591.2013.808976.

148 Nielsen, Helena Skyt, Michael Rosholm, Nina Smith, og Leif Husted. 2004. “Qualifications, Discrimination, or

Assimilation? An Extended Framework for Analysing Immigrant Wage Gaps”. Empirical Economics 29(4):855–

83. doi: 10.1007/s00181-004-0221-9.

149 Rasmussen, Maja Kluger. 2015. FLERE ØSTEUROPÆISKE ARBEJDSTAGERE ER EN GOD NYHED FOR DANMARK.

Tænketanken EUROPA.

150 Rasmussen, Stine, Per Kongshøj Madsen, Antti Saloniemi, Katrín Ólafsdóttir, Jon Erik Dølvik, Kristin Jesnes,

Bertil Rolandsson, Jesper Petersson, og Tomas Berglund. 2017. Nordic Labour Markets and the Sharing

Economy : National Background Reports. Nordisk Ministerråd.

151 Ravnbøl, Camilla Ida. 2019. “Patchwork Economies in Europe: Economic Strategies Among Homeless Romanian 4

Roma in Copenhagen”. S. 209–26 i Constructing Roma Migrants: European Narratives and Local Governance,

IMISCOE Research Series, redigeret af T. Magazzini og S. Piemontese. Cham: Springer International Publishing.

152 Refslund, Bjarke. 2015c. “The Nordic Labour Markets

�½

Still on the High-Road to Egalitarian Capitalism?” Sase. 4

153 Rytter, Mikkel, og Narges Ghandchi. 2019. “Integration via arbejde: Prekær inklusion og udvidet usikkerhed

blandt afghanske flygtninge”. Social Kritik (160):4–17.

Side 8 af 14

154 Trygstad, Sissel, Trine P. Larsen, og Kristine Nergaard. 2018. “Dealing with Austerity and Migration in the

Northern European Cleaning Sector: Social Partner Strategies to Strengthen Wage Floors”: European Journal of

Industrial Relations. doi: 10.1177/0959680118790818.

155 Aastrup Jensen, Claus, Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch, og Jan Rose Skaksen. 2007. Udenlandsk

arbejdskraft i landbruget: omfang, udvikling og konsekvenser. København: Rockwool Fondens

Forskningsenhed.

156 Hviid, K., L. H. Smith, K. B. Frydendall, og M. A. Flyvholm. 2013. “Visibility and Social Recognition as

Psychosocial Work Environment Factors among Cleaners in a Multi-Ethnic Workplace Intervention”.

International Journal of Environmental Research and Public Health 10(1):85–106. doi: 10.3390/ijerph10010085.

157 Larsen, Axel. 2000. “Etnisk diskrimination, ligestilling og integration på arbejdsmarkedet”. Tidsskrift for

Arbejdsliv 2(2):67–83.

158 Ahlmark, Nanna, Maria Holst Algren, Teresa Holmberg, Marie Louise Norredam, Signe Smith Nielsen, Astrid

Benedikte Blom, Anne Bo, og Knud Juel. 2015. “Survey Nonresponse among Ethnic Minorities in a National

Health Survey – a Mixed-Method Study of Participation, Barriers, and Potentials”. Ethnicity & Health 20(6):611–

32. doi: 10.1080/13557858.2014.979768.

159 Andersson, Pernilla, og Eskil Wadensjö. 2004. “Why Do Self-Employed Immigrants in Denmark and Sweden

Have Such Low Incomes?” Forschungsinstitut Zur Zukunft Der Arbeit Institute for the Study of Labor (1280):27.

160 Andersson, Pernilla, og Eskil Wadensjö. u.å. “Self-Employed Immigrants in Denmark and Sweden: A Way to

Economic Self-Reliance?” 24.

161 Arnholtz, Jens, og Line Eldring. 2015. “Varying perceptions of social dumping in similar countries”. S. 264 i

Market Expansion and Social Dumping in Europe, redigeret af M. Bernaciak. London: Routledge.

162 Berglund, Tomas, Dølvik Jon Erik, Stine Rasmussen, og Johan Røed Steen. 2019. Changes in the Occupational

Structure of Nordic Employment: Upgrading or Polarization? Oslo: FAFO.

163 Blume, K., B. Gustafsson, P. J. Pedersen, og M. Verner. 2007. “At the lower end of the table: Determinants of

poverty among immigrants to Denmark and Sweden”. Journal of Ethnic and Migration Studies 33(3):373–96.

doi: 10.1080/13691830701234517.

164 Brochmann, Grete, og Anniken Hagelund. 2011. “Migrants in the Scandinavian Welfare State: The Emergence

of a Social Policy Problem”. Nordic Journal of Migration Research 1(1):13. doi: 10.2478/v10202-011-0003-3.

165 Djuve, Anne Britt, og Hanne Cecilie Kavli. 2007. Integrering i Danmark, Sverige og Norge. Felles utfordringer -

like løsninger? TemaNord. Copenhagen: Nordiska ministerrådets förlag.

166 Hernes, Vilde, Jacob Nielsen Arendt, Pernilla Andersson Joona, og Kristian Rose Tronstad. 2019. Nordic

Integration and Settlement Policies for Refugees. 2019:529. Copenhagen: Nordic Council of Ministers.

167 Andersen, Søren Kaj, Christian Lyhne Ibsen, Kristin Alsos, Kristine Nergaard, og Pekka Sauramo. 2015. “Chapter 4

4 Changes in Wage Policy and Collective Bargaining in the Nordic Countries – Comparison of Denmark, Finland,

Norway and Sweden”. S. 31 i Wage bargaining under the new European Economic Governance. Brussels:

European Trade Union Institute.

168 Andersen, Søren, Jon Dølvik, og Christian Ibsen. 2014. De nordiske aftalemodellerne i åbne markeder -

utfordringer og perspektiver. Fafo-rapport. 08. Fafo, Faos.

169 Arendt, Jacob Nielsen, og Marie Louise Schultz-Nielsen. 2019. “Employment Effects of Welfare Policies for Non- 4

Western Immigrant Women”. S. 159–84 i Integrating Immigrants into the Nordic Labour Markets. Copenhagen:

Nord, Nordic Council of Ministers.

170 Arnholtz, Jens, Guglielmo Meardi, og Johannes Oldervoll. 2018. “Collective Wage Bargaining under Strain in

Northern European Construction: Resisting Institutional Drift?”: European Journal of Industrial Relations. doi:

10.1177/0959680118790816.

171 Dølvik, Jon Erik, Paul Marginson, Kristin Alsos, Jens Arnholtz, Guglielmo Meardi, Torsten Müller, og Sissel

Trygstad. 2018. “Collective Wage Regulation in Northern Europe under Strain: Multiple Drivers of Change and

Differing Responses”: European Journal of Industrial Relations. doi: 10.1177/0143831X18790815.

172 Ilsøe, Anna, og Kristin Jesnes. u.å. “Platform Work in the Nordic Models”.

173 Deakin, Simon. u.å. “Addressing Labour Market Segmentation: The Role of Labour Law”. Governance and

Tripartism Department International Labour Office • Geneva Working paper(52):27.

Side 9 af 14

174 Crouch, Colin. 2014. “Introduction: Labour Markets and Social Policy after the Crisis”. Transfer: European

Review of Labour and Research 20(1):7–22. doi: 10.1177/1024258913515142.

175 Dølvik, Jon Erik, og Jelle Visser. 2009. “Free Movement, Equal Treatment and Workers’ Rights: Can the

European Union Solve Its Trilemma of Fundamental Principles?: Free Movement, Equal Treatment and

Workers’ Rights”. Industrial Relations Journal 40(6):491–509. doi: 10.1111/j.1468-2338.2009.00542.x.

176 Agustin, Oscar Garcia, og Martin Bak Jørgensen. 2018. “Transnational Solidarity and Cosmopolitanism from

Below: Migrant Protests, Universalism and The Political Community”. S. 133–51 i Migration, Protest

Movements and the Politics of Resistance : A Radical Political Philosophy of Cosmopolitanism, redigeret af T.

Caraus og E. Paris. Routledge.

177 Akgüç, Mehtap, og Miroslav Beblav�½. 2018. “What Happens to Young People Who Move to Another Country to 4

Find Work?” S. 389–418 i Youth Labor in Transition. Oxford University Press.

178 Bosch, Gerhard. 2004. Working in the Service Sector: A Tale from Different Worlds. 1. udg. Routledge.

179 Broughton, Andrea, Martha Green, Catherine Rickard, Sam Swift, Werner Eichorst, Verena Tobsch, Iga Magda,

Piotr Lewandowski, Roma Keister, Dovile Jonaviciene, Nuria Elena Ramos Matín, Daphné Velsamis, og Frank

Tros. 2016. Precarious Employment in Europe: Patterns, Trends and Policy Strategies. European Parliament’s

Committee on Employment and Social Affairs.

180 Schulten, Thorsten, Kristin Alsos, Pete Burgess, og Klaus Pedersen. u.å. PAY AND OTHER SOCIAL CLAUSES IN

EUROPEAN PUBLIC PROCUREMENT. Düsseldorf: European Federation of Public Service Unions (EPSU).

181 Jakobsen, Vibeke, og Tue Vinther-Jørgensen. 2014. Indvandring og integration. 4. Samfundsøkonomen.

182 Spanger, Marlene. 2001. “Mellem anonymitet og synlighed. Om sorte kvinders transnationale prostitution i

Danmark”. Kvinder, Køn og Forskning 10(3):48–60.

183 Spanger, Marlene. 2010. “Destabilising Sex Work and Intimacy?: Gender Performances of Female Thai Migrants 4

Selling Sex in Denmark”.

184 Spanger, Marlene. 2012a. “Gender Performance as Spatial Acts: (Fe)Male Thai Migrant Sex Workers in

Denmark”. Gender, Place and Culture: A Journal of Feminist Geography 1–28. doi:

10.1080/0966369X.2011.625079.

185 Spanger, Marlene. 2013. “Doing Marriage and Love in the Borderland of Transnational Sex Work.: Female Thai

Migrants in Denmark”. NORA - Nordic Journal of Feminist and Gender Research 21(2):1–27.

186 Hellström, Daniel, Michal Filipiak, Henrik Sternberg, og Erik Hofmann. 2015. Cabotagestudien-A study on

trucking deregulation and cabotage in Scandinavia and beyond. Packaging Logistics, Lund University.

187 Jonsson, J., N. Matilla-Santander, B. Kreshpaj, C. Orellana, G. Johansson, B. Burström, M. Alderling, T. Peckham, 4

K. Katarina, J. Selander, P. O. Östergren, og T. Bodin. 2020. “Exploring Multidimensional Operationalizations of

Precarious Employment in Swedish Register Data - a Typological Approach and a Summative Score Approach”.

Scand J Work Environ Health. doi: 10.5271/sjweh.3928.

188 Thörnquist, Annette. 2013b. Mångfaldens marknad och arbetets villkor. Om följder av kundval (LOV) i

hemtjänsten. 2. Work, Technology and Social Change (WTS), Lunds universitet i samarbete med Forum för

arbetslivsforskning (FALF), Centrum för tillämpad arbetslivsforskning och utvärdering (CTA) Malmö högskola,

och Institutionen för arbetsvetenskap, ekonomi och miljöpsykologi, SLU Alnarp.

189 Akhavan, S., C. Bildt, og S. Wamala. 2007. “Work-Related Health Factors for Female Immigrants in Sweden”.

Work 28(2):135–43.

190 Akhavan, S., C. O. Bildt, E. C. Franzén, og S. Wamala. 2004. “Health in Relation to Unemployment and Sick

Leave among Immigrants in Sweden from a Gender Perspective”. J Immigr Health 6(3):103–18. doi:

10.1023/b:joih.0000030226.59785.38.

191 Bengtsson, Erik. 2013. “Swedish Trade Unions and European Union Migrant Workers”. Journal of Industrial

Relations 16.

192 Brydsten, A., M. Rostila, og A. Dunlavy. 2019. “Social Integration and Mental Health - a Decomposition

Approach to Mental Health Inequalities between the Foreign-Born and Native-Born in Sweden”. Int J Equity

Health 18(1):48. doi: 10.1186/s12939-019-0950-1.

Side 10 af 14

193 Dunlavy, A. C., og M. Rostila. 2013. “Health Inequalities among Workers with a Foreign Background in Sweden: 4

Do Working Conditions Matter?” Int J Environ Res Public Health 10(7):2871–87. doi: 10.3390/ijerph10072871.

194 Dunlavy, A. C., S. Juárez, og M. Rostila. 2018. “Employment Status and Risk of All-Cause Mortality among

Native- and Foreign-Origin Persons in Sweden”. Eur J Public Health 28(5):891–97. doi: 10.1093/eurpub/cky090.

195 Gerdes, Christer, og Eskil Wadensjö. 2013. Immigration to Sweden from the New EU Member States. 5.

Stockholm: Sieps, Swedish Institute for European Policy Studies.

196 Hedfeldt, M., og M. Lundmark. 2015. “New firm formation in old industrial regions - a study of entrepreneurial 4

in-migrants in Bergslagen, Sweden”. Norsk Geografisk Tidsskrift-Norwegian Journal of Geography 69(2):90–

101. doi: 10.1080/00291951.2015.1011226.

197 Heiret, Jan. 2012. “Three Norwegian Varieties of a Nordic Model — A Historical Perspective on Working Life

Relations”. Nordic Journal of Working Life Studies 2(4):45. doi: 10.19154/njwls.v2i4.2304.

198 Hjerm, M. 2004. “Immigrant entrepreneurship in the Swedish welfare state”. Sociology-the Journal of the

British Sociological Association 38(4):739–56. doi: 10.1177/0038038504045862.

199 Larsen, Trine P., og Anna Ilsøe. 2019. Atypical Labour Markets in the Nordics: Troubled Waters under the Still

Surface? Nordisk Ministerråd.

200 Maury, O. u.å. “Punctuated temporalities: Temporal borders in student-migrants’ everyday lives”. Current

Sociology. doi: 10.1177/0011392120936315.

201 Straiton, Melanie Lindsay, Tone Jersin Ansnes, og Naomi Tschirhart. 2019. “Transnational Marriages and the

Health and Well-Being of Thai Migrant Women Living in Norway”. International Journal of Migration Health and

Social Care 15(1):107–19. doi: 10.1108/IJMHSC-01-2018-0002.

202 Carson, D. A., D. B. Carson, og M. Eimermann. 2018. “International winter tourism entrepreneurs in northern

Sweden: understanding migration, lifestyle, and business motivations”. Scandinavian Journal of Hospitality and

Tourism 18(2):183–98. doi: 10.1080/15022250.2017.1339503.

203 Finseraas, H., M. Roed, og P. Schone. 2020. “Labour immigration and union strength”. European Union Politics

21(1):3–23. doi: 10.1177/1465116519881194.

204 Skedinger, P. 2018. “Non-standard Employment in Sweden”. Economist-Netherlands 166(4):433–54. doi:

10.1007/s10645-018-9317-z.

205 Andersen, Søren Kaj, Jon Erik Dølvik, og Christian Lyhne Ibsen. 2014b. Nordic Labour Market Models in Open

Markets –. 132. Brussels: European Trade Union Institute.

206 Blos, M., P. A. Fischer, og T. Straubhaar. 1997. “The Impact of Migration Policy on the Labour Market

Performance of Migrants: A Comparative Case Study”. New Community 23(4):511–35. doi:

10.1080/1369183x.1997.9976609.

207 Grimshaw, Damian, Jill Rubery, Dominique Anxo, Maya Bacache-Beauvallet, László Neumann, og Claudia

Weinkopf. 2015. “Outsourcing of Public Services in Europe and Segmentation Effects: The Influence of Labour

Market Factors”. European Journal of Industrial Relations 21(4):295–313. doi: 10.1177/0959680115580685.

208 Hardy, Jane, Line Eldring, og Thorsten Schulten. 2012a. “Trade Union Responses to Migrant Workers from the

‘New Europe’: A Three Sector Comparison in the UK, Norway and Germany”. European Journal of Industrial

Relations 18(4):347–63. doi: 10.1177/0959680112461464.

209 Jesnes, Kristin, Anna Ilsøe, og Marianne J. Hotvedt. 2019. Collective Agreements for Platform Workers?

Examples from the Nordic Countries. Nordisk Ministerråd.

210 Kil, T., J. Wood, og K. Neels. 2018. “Parental leave uptake among migrant and native mothers: Can precarious

employment trajectories account for the difference?” Ethnicities 18(1):106–41. doi:

10.1177/1468796817715292.

211 Klingler, Corinna, og Georg Marckmann. 2016. “Difficulties Experienced by Migrant Physicians Working in

German Hospitals: A Qualitative Interview Study”. Human Resources for Health 14(1):57. doi: 10.1186/s12960-

016-0153-4.

212 Larsen, Trine P. 2009. “Tidsbegrænset ansatte — stadig outsidere på det danske arbejdsmarked”. Tidsskrift for

Arbejdsliv 11(2):056–072. doi: 10.7146/tfa.v11i2.108790.

213 Rasmussen, Stine, og Per Kongshøj Madsen. 2017. “Platformsøkonomien og prekariatet”. Tidsskrift for

Arbejdsliv 19(1):46–62. doi: 10.7146/tfa.v19i1.109077.

Side 11 af 14

214 Refslund, Bjarke. 2013. “Udflytning af danske slagteriarbejdspladser – europæisk pres på det danske

arbejdsmarked”. Tidsskrift for Arbejdsliv 15(1):52–71.

215 Spreckelsen, Thees F., Janine Leschke, og Martin Seeleib- Kaiser. 2019. “Europe’s Promise for Jobs?: Labor

Market Integration of Young European Union Migrant Citizens in Germany and the United Kingdom”. Youth

Labor in Transition: Inequalities, Mobility, and Policies in Europe 419–42.

216 Wagner, Ines, og Nathan Lillie. 2014. “European Integration and the Disembedding of Labour Market

Regulation: Transnational Labour Relations at the European Central Bank Construction Site: European

Integration and Labour Market Regulation”. JCMS: Journal of Common Market Studies 52(2):403–19. doi:

10.1111/jcms.12096.

217 Pulignano, Valeria, Guglielmo Meardi, og Nadja Doerflinger. 2015. “Trade Unions and Labour Market

Dualisation: A Comparison of Policies and Attitudes towards Agency and Migrant Workers in Germany and

Belgium”. Work, Employment and Society 29(5):808–25. doi: 10.1177/0950017014564603.

218 Arnholtz, Jens, og Søren Kaj Andersen. 2007a. “Eastern European workers in Danish construction”. CLRnews

(4).

219 Galgóczi, Béla, og Janine Leschke. 2013. “Intra-EU Labour Mobility after Eastern Enlargement and During the

Crisis: Main Trends and Controversies”. Making Migration Work: The Future of Labour Migration in the

European Union 83–102.

220 Eriksson, Tor, og P. Jensen. u.å. “Tidsbegränsade anställningar – danska erfarenheter”. Department of

Economics Aarhus School of Business Working paper 03-15.

221 Ahonen, Emily Q., Fernando G. Benavides, og Joan Benach. 2007. “Immigrant Populations, Work and Health—a 4

Systematic Literature Review”. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health 33(2):96–104. doi:

10.5271/sjweh.1112.

222 Andersen, Søren Kaj. 2007. “Vikarer mellem fleksibilitet og sikkerhed”. Tidsskrift for Arbejdsliv 9(4):63–78.

223 Arnholtz, Jens, og Nathan Lillie, red. 2019b. Posted Work in the European Union: The Political Economy of Free 4

Movement. Abingdon: Routledge.

224 Arnholtz, Jens, og Nathan Lillie. 2019a. “European Integration and the Reconfiguration of National Industrial

Relations : Posted Work as a Driver of Institutional Change”. S. 1–30 i Posted Work in the European Union: The

Political Economy of Free Movement, redigeret af J. Arnholtz og N. Lillie. Abingdon: Routledge.

225 Arnholtz, Jens. 2013. A “legal revolution” in the European field of posting?: a tale of uncertainty, politics and

extraordinary events : Ph. D.-dissertation. Kbh.: Department of Sociology, University of Copenhagen.

226 Barcena-Martin, E., og S. Perez-Moreno. 2017. “Immigrant-native gap in poverty: a cross-national European

perspective”. Review of Economics of the Household 15(4):1105–36. doi: 10.1007/s11150-015-9321-x.

227 Baycan-Levent, Tuezin, og Peter Nijkamp. 2009. “Characteristics of Migrant Entrepreneurship in Europe”.

Entrepreneurship and Regional Development 21(4):375–97. doi: 10.1080/08985620903020060.

228 Benjaminsen, L. 2016. “Homelessness in a Scandinavian welfare state: The risk of shelter use in the Danish

adult population”. Urban Studies 53(10):2041–63. doi: 10.1177/0042098015587818.

229 Bernaciak, Magdalena. 2015. Market Expansion and Social Dumping in Europe. Routledge.

230 Bosch, Gerhard, og Claudia Weinkopf. 2013. “Transnational Labour Markets and National Wage Setting

Systems in the EU: Transnational Labour Markets and Wage Systems in the EU”. Industrial Relations Journal

44(1):2–19. doi: 10.1111/irj.12006.

231 Bosch, Gerhard. 2015. “Shrinking Collective Bargaining Coverage, Increasing Income Inequality: A Comparison

of Five EU Countries”. International Labour Review 154(1):57–66. doi: 10.1111/j.1564-913X.2015.00226.x.

232 Diderichsen, Finn, Ingelise Andersen, Celie Manuel, Danmark, Sundhedsstyrelsen, og Københavns Universitet.

2011. Ulighed i sundhed: årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen.

233 Doellgast, Virginia, Ursula Holtgrewe, og Stephen Deery. 2009. “The Effects of National Institutions and

Collective Bargaining Arrangements on Job Quality in Front-Line Service Workplaces”. ILR Review 62(4):489–

509. doi: 10.1177/001979390906200402.

234 Dølvik, Jon Erik, og Line Eldring, red. 2017. Labour Mobility in the Enlarged Single European Market. First

edition. Bingley: Emerald Group Publishing Limited.

Side 12 af 14

235 Ebbinghaus, Bernhard, Claudia Göbel, og Sebastian Koos. 2011. “Social Capital, ‘Ghent’ and Workplace

Contexts Matter: Comparing Union Membership in Europe”. European Journal of Industrial Relations

17(2):107–24. doi: 10.1177/0959680111400894.

236 Flecker, Jörg. 2009. “Outsourcing, Spatial Relocation and the Fragmentation of Employment”. Competition &

Change 13(3):251–66. doi: 10.1179/102452909X451369.

237 Galgóczi, Béla, og Janine Leschke. 2014. “Post-Enlargement Intra-EU Labour Mobility Under Stress Test”.

Intereconomics: Review of European Economic Policy 49(3):152–58. doi: 10.1007/s10272-014-0495-x.

238 Greer, Ian, Zinovijus Ciupijus, og Nathan Lillie. 2013. “The European Migrant Workers Union and the Barriers to 4

Transnational Industrial Citizenship”. European Journal of Industrial Relations 19(1):5–20. doi:

10.1177/0959680112474748.

239 Hardy, Jane. 2015. “Explaining ‘Varieties of Solidarity’: Labour Mobility and Trade Unions in an Enlarged

Europe”. Transfer: European Review of Labour and Research 21(2):187–200. doi: 10.1177/1024258915573186.

240 Keune, M., og AIAS (FdR). 2013. “Trade Union Responses to Precarious Work in Seven European Countries”.

International Journal of Labour Research 5(1):59–78.

241 Kudsk-Iversen, Sara, og Søren Kaj Andersen. 2006. I krydsfeltet mellem fleksibilitet og sikkerhed: om

overenskomstreguleringen af bureauvikarers løn- og ansættelsesvilkår. 71. København: Museum Tusculanum.

242 Larsen, Trine Pernille, Anna Ilsøe, Stine Rasmussen, og Per Kongshøj Madsen. 2019. “Flere løse ansættelser i

servicebranchen”. FAOS Information (1):8–9.

243 Leschke, Janine, og Silvana Weiss. 2017. “Job Search Strategies and Labour Market Outcomes of Young Recent

Migrants from Central & Eastern Europe in EU15 Member States”.

244 Lorentzen, Ane Kristine, og Steen Scheurer. 2011. ’Arbejde på risikovilkår - Fleksibilitet og manglende tryghed’. 1

In. Tema: atypisk ansatte på det danske arbejdsmarked. Bd. 1/2011. København: LO, Landsorganisationen i

Danmark.

245 Mai, Q. D., T. D. Hill, L. Vila-Henninger, og M. A. Grandner. 2019. “Employment insecurity and sleep

disturbance: Evidence from 31 European countries”. Journal of Sleep Research 28(1). doi: 10.1111/jsr.12763.

246 Nielsen, Mette Lykke, Anne Görlich, Regine Grytnes, og Johnny Dyreborg. 2017a. “Uden sikkerhedsnet.

Prekarisering blandt unge på kanten af arbejdslivet”. Tidsskrift for Arbejdsliv 19(1):29–45.

247 Rasmussen, Stine, Jouko Nätti, Trine Pernille Larsen, Anna Ilsøe, og Anne Helene Garde. 2019b. “Non-Standard 1

Employment in the Nordics – toward Precarious Work?” Nordic Journal of Working Life Studies 9(S6):7–32. doi:

10.18291/njwls.v9iS6.114689.

248 Scheuer, Steen. 2014. Atypisk ansatte i Europa og i Danmark: Baggrund, udvikling og vilkår 2000-2011.

249 Scheuer, Steen. 2017a. Atypisk beskæftigelse i Danmark: Om deltidsansattes, midlertidigt ansattes og

soloselvstændiges vilkår. LO - Landsorganisationen i Danmark.

250 Wagner, Ines, og Bjarke Refslund. 2016a. “Understanding the Diverging Trajectories of Slaughterhouse Work in 1

Denmark and Germany: A Power Resource Approach”. European Journal of Industrial Relations 22(4):335–51.

doi: 10.1177/0959680116682109.

251 Williams, C. C. 2009. “FORMAL AND INFORMAL EMPLOYMENT IN EUROPE BEYOND DUALISTIC

REPRESENTATIONS”. European Urban and Regional Studies 16(2):147–59. doi: 10.1177/0969776408101686.

252 Kjellberg, Anders, og Lunds universitet. 2019. Kollektivavtalens Täckningsgrad Samt Organisationsgraden Hos

Arbetsgivarförbund Och Fackförbund - The Membership Development of Swedish Trade Unions and Union

Confederations Since the End of the Nineteenth Century. Lund: Studies in Social Policy, Industrial Relations,

Working Life and Mobility, Department of Sociology, Lund University.

253 Navrbjerg, Steen, og Trine Pernille Larsen. 2011. “Tidsbegrænset ansatte og deltidsansatte - outsidere med

rettigheder”. S. 175–97 i Insidere og outsidere : Den danske models rækkevidde, redigeret af T. P. Larsen.

København: Djøf Forlag.

254 Larsen, Trine P. 2008. EU’s direktiv om tidsbegrænset ansættelse – effekter i den kommunale sektor. FAOS

Forskningsnotat. 097. Employment Relations Research Centre, FAOS.

255 Rasmussen, Stine, Trine P. Larsen, Anna Ilsøe, og Per Kongshøj Madsen. 2019. Atypical Labour Markets in

Denmark. Nordisk Ministerråd.

Side 13 af 14

256 Frangi, L., T. T. Zhang, og R. Banerjee. u.å. “Constructing Inequalities: Tenure Trajectories of Immigrant Workers 4

and Union Strategies in the Milan Construction Sector”. British Journal of Industrial Relations. doi:

10.1111/bjir.12567.

257 Jensen, Ragnhild Steen, Mona Bråten, Bård Jordfald, Merethe Dotterud Leiren, Kåre H. Skollerud, og Tommy

Tranvik. 2014. Arbeidsforhold i gods og turbil. 58. Fafo.

258 Leschke, Janine, og M. Keune. 2008. “Precarious Employment in the Public and Private Sectors: Comparing the

UK and Germany”. Privatisation and Liberalisation of Public Services in Europe: An Analysis of Economic and

Labour Market Impacts 197–231.

259 Kalleberg, Arne L. 2000. “Nonstandard Employment Relations: Part-Time, Temporary and Contract Work”.

Annual Review of Sociology 26(1):341–65. doi: 10.1146/annurev.soc.26.1.341.

260 Kalleberg, Arne L. 2009b. “Precarious Work, Insecure Workers: Employment Relations in Transition”. American 1

Sociological Review 74(1):1–22. doi: 10.1177/000312240907400101.

261 Kumar, Rupesh, og Shrawan Kumar. 2008. “Musculoskeletal Risk Factors in Cleaning Occupation—A Literature

Review”. International Journal of Industrial Ergonomics 38(2):158–70. doi: 10.1016/j.ergon.2006.04.004.

262 O’Reilly, Jacqueline, Werner Eichorst, András Gábos, Kari Hadjivassiliou, David Lain, Janine Leschke, Seamus

McGuiness, Lucia M�½tna Kurekóva, Tiziana Nazio, Renate Ortlieb, Helen Russel, og Paola Villa. 2015. “Five

Characteristics of Youth Unemployment in Europe: Flexibility, Education, Migration, Family Legacies, and EU

Policy”. Sage Open 5(1):1–19. doi: 10.1177/2158244015574962.

263 O’Reilly, Jacqueline, Janine Leschke, Renate Ortlieb, Martin Seeleib-Kaiser, og Paola Villa. 2019c. Youth Labor in 1

Transition: Inequalities, Mobility, and Policies in Europe. Oxford University Press.

Side 14 af 14

NOTAT

_______________________________________________________

Analyse af sårbare udenlandske arbejdstagere på det danske

arbejdsmarked. Bilag 4.

Liste over ekskluderet litteratur

Den følgende litteratur er fundet ved søgning, men er enten blevet vurderet ikke

relevant ved den indledende screening, ved den videre vurdering, eller ved læsning af

litteraturen.

En kilde kan være bedømt ikke relevant, hvis den f.eks. viser sig ikke at være baseret

på empirisk data, alligevel ikke handler om målgruppen, eller hvis den er en indledning

eller konklusion til et temanummer eller bog. Denne litteratur er med få undtagelser

ikke blevet scoret.

Litteratur, som viste sig at være utilgængelig om end muligvis relevant, er også angivet

i en separat liste.

Der er ved de forskellige sammenlægninger af lister undervejs frasorteret dubletter.

Dubletter er fjernet i de enkelte lister, men den samme kilde kan i princippet godt

optræde i flere lister over ekskluderet litteratur.

Ekskluderet pga. manglende relevans i forbindelse med screening

Psykosocialt arbejdsmiljø samt

arbejdsulykker og sikkerhedskultur

5. november 2020

Forfatter, årstal, titel, publikation

Ackerhans, M. 1998. “Multicultural Health Promotion: Are We Getting It Right? HIV - STDs”. Entre Nous Cph Den

(38):15.

Adman, P., og H. Jansson. 2017. “A field experiment on ethnic discrimination among local Swedish public

officials”. Local Government Studies 43(1):44–63. doi: 10.1080/03003930.2016.1244052.

Adman, P., og P. Strömblad. 2018. “Time for Tolerance: Exploring the Influence of Learning Institutions on the

Recognition of Political Rights among Immigrants”. Comp Migr Stud 6(1):34. doi: 10.1186/s40878-018-0100-8.

Afonso, A. 2019. “Migrant Workers or Working Women? Comparing Labour Supply Policies in Post-War Europe”.

Journal of Comparative Policy Analysis 21(3):251–69. doi: 10.1080/13876988.2018.1527584.

Akbal, B. 2020. “High-voltage cable bonding to prevent cable termination faults based on zero-sequence current”.

International Transactions on Electrical Energy Systems 30(3). doi: 10.1002/2050-7038.12212.

Akesson, A., A. Worman, og A. Bottacin-Busolin. 2015. “Hydraulic response in flooded stream networks”. Water

Resources Research 51(1):213–40. doi: 10.1002/2014wr016279.

Al-Saffar, S., P. Borga, og T. Hallstrom. 2002. “Long-term consequences of unrecognised PTSD in general

outpatient psychiatry”. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology 37(12):580–85. doi: 10.1007/s00127-002-

0586-z.

Alarcon, G. S., G. McGwin, H. M. Bastian, J. Roseman, J. Lisse, B. J. Fessler, A. W. Friedman, J. D. Reveille, og

Lumina Study Grp. 2001. “Systemic lupus erythematosus in three ethnic groups. VIII. Predictors of early mortality

Side 1 af 45

in the LUMINA cohort”. Arthritis & Rheumatism-Arthritis Care & Research 45(2):191–202. doi: 10.1002/1529-

0131(200104)45:2<191::Aid-anr173>3.3.Co;2-u.

Alizadeh, V., I. Hylander, T. Kocturk, og L. Törnkvist. 2010. “Counselling Young Immigrant Women Worried about

Problems Related to the Protection of ’Family Honour’--from the Perspective of Midwives and Counsellors at

Youth Health Clinics”. Scand J Caring Sci 24(1):32–40. doi: 10.1111/j.1471-6712.2009.00681.x.

10 Amorim, C., P. Douste-Blazy, H. Wirayuda, J. G. Store, C. T. Gadio, N. Dlamini-Zuma, og N. Pibulsonggram. 2007.

“Oslo Ministerial Declaration - global health: a pressing foreign policy issue of our time”. Lancet 369(9570):1373–

78. doi: 10.1016/s0140-6736(07)60498-x.

11 Andersen, A., L. Barlow, A. Engeland, K. Kjaerheim, E. Lynge, og E. Pukkala. 1999. “Work-related cancer in the

Nordic countries”. Scandinavian Journal of Work Environment & Health 25:1–114.

12 Andersen, J. S., og L. Dyhr. 2006. “Patterns of contact with the out-of-hours service and emergency rooms by

guest workers with immigrant and refugee background in Copenhagen municipality, 1998”. Ugeskr Laeger

168(38):3222–27.

13 Andersen, K. L., M. Mácek, J. Rutenfranz, J. Vávra, J. Mácková, J. Radvansk�½, F. Klimmer, H. Kylian, K. Danĕk, og W.

Ottmann. 1985. “Circulatory and Respiratory Responses to Muscular Exercise in Czech and Norwegian Children”.

Physiol Bohemoslov 34(4):303–12.

14 Andersen, S. 2008. “Building for the Shah: Market Entry, Political Reality and Risks on the Iranian Market, 1933-

1939”. Enterprise & Society 9(4):637–69. doi: 10.1093/es/khn046.

15 Andersson, G., og K. Scott. 2005. “Labour-market status and first-time parenthood: The experience of immigrant

women in Sweden, 1981-97”. Population Studies-a Journal of Demography 59(1):21–38. doi:

10.1080/0032472052000332683.

16 Andersson, L. M. C., A. Hjern, og H. Ascher. 2018. “Undocumented Adult Migrants in Sweden: Mental Health and

Associated Factors”. BMC Public Health 18(1):1369. doi: 10.1186/s12889-018-6294-8.

17 Andersson, L., og M. Hammarstedt. 2010. “Intergenerational transmissions in immigrant self-employment:

Evidence from three generations”. Small Business Economics 34(3):261–76. doi: 10.1007/s11187-008-9117-y.

18 Andersson, R., og S. Musterd. 2010. “WHAT SCALE MATTERS? EXPLORING THE RELATIONSHIPS BETWEEN

INDIVIDUALS’ SOCIAL POSITION, NEIGHBOURHOOD CONTEXT AND THE SCALE OF NEIGHBOURHOOD”.

Geografiska Annaler Series B-Human Geography 92B(1):23–43. doi: 10.1111/j.1468-0467.2010.00331.x.

19 Andringa, E. 2006. “Penetrating the Dutch polysystem: The reception of Virginia Woolf, 1920-2000”. Poetics

Today 27(3):501–68. doi: 10.1215/03335372-2006-001.

20 Annequin, D., R. Carbajal, P. Chauvin, O. Gall, B. Tourniaire, og I. Murat. 2000. “Fixed 50% nitrous oxide oxygen

mixture for painful procedures: A French survey”. Pediatrics 105(4). doi: 10.1542/peds.105.4.e47.

21 Anon. 1987. “[South] Korea”. Backgr Notes Ser 1–7.

22 Anon. 1990. “Profile of a Donor Agency, Redd Barna (Save the Children Norway)”. Newsl Inter Afr Comm Tradit

Pract Affect Health Women Child (9):11.

23 Anon. 1996. “Sex Work on the Rise. International News”. Pac AIDS Alert Bull (12):14.

24 Anon. 2020. “General Practice and the Community: Research on health service, quality improvements and

training. Selected abstracts from the EGPRN Meeting in Vigo, Spain, 17-20 October 2019 Abstracts”. European

Journal of General Practice 26(1):42–50. doi: 10.1080/13814788.2020.1719994.

25 Anton, J. I., R. M. de Bustillo, og M. Carrera. 2010. “From guests to hosts: immigrant-native wage differentials in

Spain”. International Journal of Manpower 31(6):645–59. doi: 10.1108/01437721011073355.

26 Arai, M., og P. S. Thoursie. 2009. “Renouncing Personal Names: An Empirical Examination of Surname Change and

Earnings”. Journal of Labor Economics 27(1):127–47. doi: 10.1086/593964.

Side 2 af 45

27 Arens, O. 2010. “WRITING HISTORY IN EXILE: THE ESTONIAN LEARNED SOCIETY IN SWEDEN”. Acta Historica

Tallinnensia 15(1):191–99. doi: 10.3176/hist.2010.1.09.

28 Arumae, H. 2011. “Common Traits and Differences in Estonian and Finnish Foreign Policy during the Early Years of

Independence”. Tuna-Ajalookultuuri Ajakiri 14(3):34-+.

29 Arumae, H. 2019. “A Few Words about Alfred Rosenberg’s Political Diary”. Tuna-Ajalookultuuri Ajakiri (4):59-+.

30 Askola, H. 2019. “Wind from the North, don’t go forth? Gender equality and the rise of populist nationalism in

Finland”. European Journal of Womens Studies 26(1):54–69. doi: 10.1177/1350506817748341.

31 Aslund, O., og D. O. Rooth. 2007. “Do when and where matter? Initial labour market conditions and immigrant

earnings”. Economic Journal 117(518):422–48. doi: 10.1111/j.1468-0297.2007.02024.x.

32 Aslund, O., og M. Engdahl. 2019. “Open Borders, Transport Links, and Local Labor Markets”. International

Migration Review 53(3):706–35. doi: 10.1177/0197918318789067.

33 Ataov, A., B. Brogger, og J. M. Hildrum. 2010. “An action research approach to the inclusion of immigrants in work

life and local community life Preparation of a participatory realm”. Action Research 8(3):237–65. doi:

10.1177/1476750309335209.

34 Athanasopoulos, P., L. Damjanovic, J. Burnand, og E. Bylund. 2015. “Learning to Think in a Second Language:

Effects of Proficiency and Length of Exposure in English Learners of German”. Modern Language Journal 99:138–

53. doi: 10.1111/j.1540-4781.2015.12183.x.

35 Aung, T. N. N., Y. Shirayama, S. Moolphate, M. N. Aung, T. Lorga, og M. Yuasa. 2019. “Health Risk Behaviors,

Musculoskeletal Disorders and Associated Cultural Adaptation, Depression: A Survey among Myanmar Migrant

Workers in Chiangmai, Northern Thailand”. Int J Gen Med 12:283–92. doi: 10.2147/ijgm.S207022.

36 Austveg, B. 1987. “[Immigrant women at the health center. Monitoring of pregnancy and contraception]”.

Sykepleien 74(2):6–11, 38–39.

37 Backenroth, G. A. M. 1996. “Disabilities in Working Life - A Review of Swedish Research and Some Theoretical

Considerations”. European Psychologist 1(4):278–92. doi: 10.1027/1016-9040.1.4.278.

38 Backman, M., E. Lopez, og F. Rowe. u.å. “The occupational trajectories and outcomes of forced migrants in

Sweden. Entrepreneurship, employment or persistent inactivity?” Small Business Economics. doi:

10.1007/s11187-019-00312-z.

39 Backman, M., og J. E. Kohlhase. u.å. “Labor force diversity and firm survival”. Journal of Regional Science. doi:

10.1111/jors.12488.

40 Ballarino, G., og N. Panichella. 2015. “The Occupational Integration of Male Migrants in Western European

Countries: Assimilation or Persistent Disadvantage?” International Migration 53(2):338–52. doi:

10.1111/imig.12105.

41 Bankel, M., U. C. Eriksson, A. Robertson, og B. Kohler. 2006. “Caries and associated factors in a group of Swedish

children 2-3 years of age”. Swedish Dental Journal 30(4):137–46.

42 Barclay, K., A. Baranowska-Rataj, M. Kolk, og A. Ivarsson. u.å. “Interpregnancy intervals and perinatal and child

health in Sweden: A comparison within families and across social groups”. Population Studies-a Journal of

Demography. doi: 10.1080/00324728.2020.1714701.

43 Barnevik-Olsson, M., C. Gillberg, og E. Fernell. 2010. “Prevalence of autism in children of Somali origin living in

Stockholm: brief report of an at-risk population”. Developmental Medicine and Child Neurology 52(12):1167–68.

doi: 10.1111/j.1469-8749.2010.03812.x.

44 Bartlett, C., L. Doyal, S. Ebrahim, P. Davey, M. Bachmann, M. Egger, og P. Dieppe. 2005. “The causes and effects

of socio-demographic exclusions from clinical trials”. Health Technology Assessment 9(38):1-+.

45 Barzangi, J., L. Unell, K. Skovdahl, og K. Arnrup. 2018. “Knowledge, Experiences and Attitudes of Dental and

Health Care Personnel in Sweden towards Infant Dental Enucleation”. Eur Arch Paediatr Dent 19(4):229–37. doi:

10.1007/s40368-018-0351-y.

Side 3 af 45

46 Bayram Özdemir, S., og M. Özdemir. 2020. “The Role of Perceived Inter-Ethnic Classroom Climate in Adolescents’

Engagement in Ethnic Victimization: For Whom Does It Work?” J Youth Adolesc 49(6):1328–40. doi:

10.1007/s10964-020-01228-8.

47 Beckie, T. M. 2012. “A Systematic Review of Allostatic Load, Health, and Health Disparities”. Biol Res Nurs

14(4):311–46. doi: 10.1177/1099800412455688.

48 Behnke, K., A. Kaiser, I. Zimmer, N. Bruggemann, D. Janz, A. Polle, R. Hampp, R. Hansch, J. Popko, P. Schmitt-

Kopplin, B. Ehlting, H. Rennenberg, C. Barta, F. Loreto, og J. P. Schnitzler. 2010. “RNAi-mediated suppression of

isoprene emission in poplar transiently impacts phenolic metabolism under high temperature and high light

intensities: a transcriptomic and metabolomic analysis”. Plant Molecular Biology 74(1–2):61–75. doi:

10.1007/s11103-010-9654-z.

49 Behravan, H., V. Hautamaki, og T. Kinnunen. 2015. “Factors affecting i-vector based foreign accent recognition: A

case study in spoken Finnish”. Speech Communication 66:118–29. doi: 10.1016/j.specom.2014.10.004.

50 Behtoui, A. 2008. “Informal recruitment methods and disadvantages of immigrants in the Swedish labour

market”. Journal of Ethnic and Migration Studies 34(3):411–30. doi: 10.1080/13691830701880251.

51 Beiki, O., N. Karimi, og R. Mohammadi. 2014. “Parental Educational Level and Injury Incidence and Mortality

among Foreign-Born Children: A Cohort Study with 46 Years Follow-Up”. J Inj Violence Res 6(1):37–43. doi:

10.5249/jivr.v6i1.525.

52 Beine, M., og C. R. Parsons. 2017. “Climatic Factors as Determinants of International Migration: Redux”. Cesifo

Economic Studies 63(4):386–402. doi: 10.1093/cesifo/ifx017.

53 Belderbos, R. 2001. “Overseas innovations by Japanese firms: an analysis of patent and subsidiary data”.

Research Policy 30(2):313–32. doi: 10.1016/s0048-7333(99)00120-1.

54 Bendixsen, S. 2018. “Differentiation of Rights in the Norwegian Welfare State: Hierarchies of Belonging and

Humanitarian Exceptionalism”. Social Inclusion 6(3):162–71. doi: 10.17645/si.v6i3.1520.

55 Bennet, L., og M. Lindstrom. 2018. “Self-rated health and social capital in Iraqi immigrants to Sweden: The

MEDIM population-based study”. Scandinavian Journal of Public Health 46(2):194–203. doi:

10.1177/1403494817730997.

56 Beranger, R., C. Le Cornet, J. Schuz, og B. Fervers. 2013. “Occupational and Environmental Exposures Associated

with Testicular Germ Cell Tumours: Systematic Review of Prenatal and Life-Long Exposures”. Plos One 8(10). doi:

10.1371/journal.pone.0077130.

57 Bergbom, B., M. Vartia-Vaananen, og U. Kinnunen. 2015. “Immigrants and natives at work: exposure to

workplace bullying”. Employee Relations 37(2):158–75. doi: 10.1108/er-09-2014-0101.

58 Berggren, V., S. Bergstrom, og A. K. Edberg. 2006. “Being different and vulnerable: Experiences of immigrant

African women who have been circumcised and sought maternity care in Sweden”. Journal of Transcultural

Nursing 17(1):50–57. doi: 10.1177/1043659605281981.

59 Bergmark, A., og J. Palme. 2003. “Welfare and the unemployment crisis: Sweden in the 1990s”. International

Journal of Social Welfare 12(2):108–22. doi: 10.1111/1468-2397.00249.

60 Bergnehr, D. 2016. “Unemployment and conditional welfare: Exclusion and belonging in immigrant women’s

discourse on being long-term dependent on social assistance”. International Journal of Social Welfare 25(1):18–

26. doi: 10.1111/ijsw.12158.

61 Bergnehr, D. 2017. “Caring in the present and fostering for the future: Iraqi mothers’ reconstruction of belonging

during resettlement in Sweden”. Sociologisk Forskning 54(1–2):51–68.

62 Berlin, A., I. Hylander, og L. Törnkvist. 2008. “Primary Child Health Care Nurses’ Assessment of Health Risks in

Children of Foreign Origin and Their Parents--a Theoretical Model”. Scand J Caring Sci 22(1):118–27. doi:

10.1111/j.1471-6712.2007.00533.x.

63 Bernstein, D. I., I. L. Bernstein, W. G. Gaines, T. Stauder, og E. R. Wilson. 1994. “Characterization of Skin Prick

Testing Responses for Detecting Sensitization to Detergent Enzymes at Extreme Dilutions: Inability of the RAST to

Side 4 af 45

Detect Lightly Sensitized Individuals”. J Allergy Clin Immunol 94(3 Pt 1):498–507. doi: 10.1016/0091-

6749(94)90206-2.

64 Bessason, B., C. Madshus, H. A. Froystein, og H. Kolbjornsen. 1999. “Vibration criteria for metrology laboratories”.

Measurement Science and Technology 10(11):1009–14. doi: 10.1088/0957-0233/10/11/306.

65 Betti, M., M. Neri, D. Ferrante, S. Landi, A. Biava, F. Gemignani, M. Bertolotti, D. Mirabelli, M. Padoan, D. Ugolini,

M. Botta, S. Bonassi, C. Magnani, og I. Dianzani. 2009. “Pooled analysis of NAT2 genotypes as risk factors for

asbestos-related malignant mesothelioma”. International Journal of Hygiene and Environmental Health

212(3):322–29. doi: 10.1016/j.ijheh.2008.08.001.

66 Bidstrup, S. B., L. Kaerlev, A. M. Thulstrup, og J. P. E. Bonde. 2015. “Women referred for occupational risk

assessment in pregnancy have no increased risk of adverse obstetric outcomes”. Danish Medical Journal 62(8).

67 Bjerregaard, P., og T. Curtis. 1998. “Social and Cultural Factors as Determinants of Self-Rated Health in

Greenland”. Int J Circumpolar Health 57 Suppl 1:622–25.

68 Bjorgo, T. 1994. “EXTREME NATIONALISM IN SCANDINAVIA - THE RHETORIC OF THE RESISTANCE, TRAITORS, AND

FOREIGN INVADERS”. Internasjonal Politikk 52(1):3–34.

69 Bjorshol, C. A., H. Myklebust, K. L. Nilsen, T. Hoff, C. Bjorkli, E. Illguth, E. Soreide, og K. Sunde. 2011. “Effect of

socioemotional stress on the quality of cardiopulmonary resuscitation during advanced life support in a

randomized manikin study”. Critical Care Medicine 39(2):300–304. doi: 10.1097/CCM.0b013e3181ffe100.

70 Bjorvatn, B., og S. G. Gundersen. 1980. “Rabies Exposure among Norwegian Missionaries Working Abroad”. Scand

J Infect Dis 12(4):257–64. doi: 10.3109/inf.1980.12.issue-4.04.

71 Bjørshol, C. A., H. Myklebust, K. L. Nilsen, T. Hoff, C. Bjørkli, E. Illguth, E. Søreide, og K. Sunde. 2011. “Effect of

Socioemotional Stress on the Quality of Cardiopulmonary Resuscitation during Advanced Life Support in a

Randomized Manikin Study”. Crit Care Med 39(2):300–304. doi: 10.1097/CCM.0b013e3181ffe100.

72 Bogoyavlenskiy, D. 2007. “Demography of Peoples of the Russian North in the Beginning of XXI Century”. Alaska

Med 49(2 Suppl):269–72.

73 Bohlman, A. F., og F. Scheding. 2015. “HANNS EISLER ON THE MOVE: TRACING MOBILITY IN THE ‘REISESONATE’”.

Music & Letters 96(1):77–98. doi: 10.1093/ml/gcu122.

74 Bonoli, G., og F. Liechti. 2018. “Good intentions and Matthew effects: access biases in participation in active

labour market policies”. Journal of European Public Policy 25(6):894–911. doi: 10.1080/13501763.2017.1401105.

75 Borsch, A. S., C. J. de Montgomery, K. Gauffin, K. Eide, E. Heikkila, og S. S. Jervelund. 2019. “Health, Education and

Employment Outcomes in Young Refugees in the Nordic Countries: A Systematic Review”. Scandinavian Journal of

Public Health 47(7):735–47. doi: 10.1177/1403494818787099.

76 Bradby, H., K. Liabo, A. Ingold, og H. Roberts. 2019. “Visibility, Resilience, Vulnerability in Young Migrants”. Health

(London) 23(5):533–50. doi: 10.1177/1363459317739441.

77 Bramness, J. G., S. Skurtveit, J. Morland, og A. Engeland. 2007. “The risk of traffic accidents after prescriptions of

carisoprodol”. Accident Analysis and Prevention 39(5):1050–55. doi: 10.1016/j.aap.2007.02.002.

78 Bratsberg, B., O. Raaum, og K. Roed. 2018. “Job Loss and Immigrant Labour Market Performance”. Economica

85(337):124–51. doi: 10.1111/ecca.12244.

79 Bratsberg, B., O. Raaum, og K. Roed. 2020. “Immigrant Responses to Social Insurance Generosity”. Labour

Economics 65. doi: 10.1016/j.labeco.2020.101854.

80 Breimer, L. H., og T. K. Nilsson. 2014. “Considerations for appointing an external examiner of a PhD in the

biomedical sciences in Sweden: a questionnaire-based survey”. Scientometrics 98(3):2039–49. doi:

10.1007/s11192-013-1150-1.

81 Brekke, I. 2013. “How Do Husbands Affect the Labour Market Participation of Majority and Immigrant Women?”

Journal of Ethnic and Migration Studies 39(10):1639–57. doi: 10.1080/1369183x.2013.833693.

Side 5 af 45

82 Brekke, I., J. E. Berg, L. Sletner, og A. K. Jenum. 2013. “Doctor-certified sickness absence in first and second

trimesters of pregnancy among native and immigrant women in Norway”. Scandinavian Journal of Public Health

41(2):166–73. doi: 10.1177/1403494812472005.

83 Brichet, N. 2019. “A Postcolonial Dilemma Tale from the Harbour of St. Thomas in the US Virgin Islands”.

Itinerario-International Journal on the History of European Expansion and Global Interaction 43(2):348–65. doi:

10.1017/s0165115319000305.

84 Brun, C., H. Boggild, og P. Eshoj. 2003. “Socio-economic risk indicators for disability pension within the Danish

workforce: a register based cohort study from 1994 to 1998”. Ugeskrift for Laeger 165(35):3315–19.

85 Bruusgaard, D., L. Smeby, og B. Claussen. 2010. “Education and disability pension: A stronger association than

previously found”. Scandinavian Journal of Public Health 38(7):686–90. doi: 10.1177/1403494810378916.

86 Budowle, B., og K. L. Monson. 1994. “GREATER DIFFERENCES IN FORENSIC DNA PROFILE FREQUENCIES

ESTIMATED FROM RACIAL GROUPS THAN FROM ETHNIC SUBGROUPS”. Clinica Chimica Acta 228(1):3–18. doi:

10.1016/0009-8981(94)90053-1.

87 Bui, M., N. E. Flo, T. de Cazenove, og N. Mac Dowell. 2020. “Demonstrating flexible operation of the Technology

Centre Mongstad (TCM) CO2 capture plant”. International Journal of Greenhouse Gas Control 93. doi:

10.1016/j.ijggc.2019.102879.

88 Byrskog, U., P. Olsson, B. Essen, og M. K. Allvin. 2015. “Being a bridge: Swedish antenatal care midwives’

encounters with Somali-born women and questions of violence; a qualitative study”. Bmc Pregnancy and

Childbirth 15. doi: 10.1186/s12884-015-0429-z.

89 Byrskog, U., P. Olsson, B. Essén, og M. K. Allvin. 2015. “Being a Bridge: Swedish Antenatal Care Midwives’

Encounters with Somali-Born Women and Questions of Violence; a Qualitative Study”. BMC Pregnancy Childbirth

15:1. doi: 10.1186/s12884-015-0429-z.

90 Bønløkke, J. H., D. Gautrin, T. Sigsgaard, S. B. Lehrer, K. Maghni, og A. Cartier. 2012. “Snow Crab Allergy and

Asthma among Greenlandic Workers--a Pilot Study”. Int J Circumpolar Health 71:19126. doi:

10.3402/ijch.v71i0.19126.

91 Caner, A., og P. J. Pedersen. 2019. “Does Poverty Among Immigrants Adapt to Country of Residence? Turks in

Germany and Denmark”. International Migration 57(1):264–80. doi: 10.1111/imig.12522.

92 Carbone, M. 2007. “Supporting or resisting global public goods? The policy-dimension of a contested concept”.

Global Governance 13(2):179–98. doi: 10.1163/19426720-01302004.

93 Carlsson, F., B. Karlson, P. Orbaek, K. Osterberg, og P. O. Ostergren. 2005. “Prevalence of annoyance attributed to

electrical equipment and smells in a Swedish population, and relationship with subjective health and daily

functioning”. Public Health 119(7):568–77. doi: 10.1016/j.puhe.2004.07.011.

94 Carlsson, N., A. Johansson, G. Hermansson, og B. Andersson-Gare. 2010. “Child health nurses’ roles and attitudes

in reducing children’s tobacco smoke exposure”. Journal of Clinical Nursing 19(3–4):507–16. doi: 10.1111/j.1365-

2702.2009.02847.x.

95 Caughey, A. B. 2017. “Association of Labor Induction With Offspring Risk of Autism Spectrum Disorders”.

Obstetrical & Gynecological Survey 72(1):8–9.

96 Celikaksoy, A., og E. Wadensjo. 2017. “Refugee Youth in Sweden Who Arrived as Unaccompanied Minors and

Separated Children”. Journal of Refugee Studies 30(4):530–53. doi: 10.1093/jrs/few042.

97 Cherubini, V., J. M. Grimsmann, K. Akesson, N. H. Birkebaek, O. Cinek, K. Dovc, R. Gesuita, J. W. Gregory, R.

Hanas, S. E. Hofer, R. W. Holl, C. Jefferies, G. Joner, B. R. King, E. J. Mayer-Davis, A. S. Pena, B. Rami-Merhar, U.

Schierloh, T. Skrivarhaug, Z. Sumnik, J. Svensson, J. T. Warner, N. Bratina, og D. Dabelea. 2020. “Temporal trends

in diabetic ketoacidosis at diagnosis of paediatric type 1 diabetes between 2006 and 2016: results from 13

countries in three continents”. Diabetologia 63(8):1530–41. doi: 10.1007/s00125-020-05152-1.

98 Chiatti, C., D. R. Gatta, A. M. Faenge, V. M. Scandali, F. Masera, C. Lethin, D. Baldassarri, L. Bitti, A. Carosi, M.

Sabbatini, E. Paolasini, T. Fiori, C. Fronzi, S. Giacchetta, V. Giacomini, L. Giovagnoli, G. Lattanzi, A. M. Manca, I.

Side 6 af 45

Marinelli, V. Pigini, M. Pignotti, M. C. Proietti, A. Quarticelli, M. Rovedi, L. Tasso, V. Valeri, A. Antonioli, M.

Barabucci, M. Bassani, P. Bollettini, M. C. Bruttapasta, C. Buccolini, R. Carangella, F. Carboni, D. Ceccolini, P.

D’Incecco, M. Di Felice, L. Dini, G. Gioia, G. Di Prima, G. Giusepponi, C. Lanciotti, A. Loffreda, O. Luciani, L. Mariani,

F. Mastrorilli, R. Moroni, I. Piatkowska, R. Rucoli, G. Scoccia, N. Teodori, T. Tonelli, R. Angeloni, R. A. Bratti, G.

Bonafede, S. Lorenzetti, C. Paci, G. Picciotti, D. Pezzola, V. Rea, V. Sciale, M. Signorino, F. Sorvillo, P. F. Tomassini,

T. A. Ciccola, L. Cionfrini, D. Alessandrini, A. De Santis, B. Formica, G. Tacchi, S. Tortorelli, G. Marchegiani, G.

Pozzari, G. Santarelli, D. Bartolucci, G. Caraffa, F. Cavallo, L. Di Furia, A. Lacetera, C. M. Maffei, L. Manzoli, D.

Postacchini, F. Lattanzio, A. Corsonello, L. Cassetta, F. Bonfranceschi, J. M. Rimland, A. Cherubini, R. Bevilacqua, A.

R. Bonfigli, S. Bustacchini, M. Capasso, P. Civerchia, F. Demma, M. Di Rosa, C. Giuli, M. Marcellini, P. Marinelli, G.

Melchiorre, M. E. Moraca, A. Principi, C. Rocchetti, O. Scarpino, L. Spazzafumo, D. Vincitorio, K. Bartulewicz, P.

Olivetti, L. Rossi, K. Hiller, A. Karlsson, T. Hector, J. Nilsson, J. Bengtsson, P. Sozanski, M. Wibom, S. Larsson, K.

Martensson, C. Anderberg, U. Berggren, C. Ohlson, M. Persson, P. M. Johansson, A. Liwander, C. D. Bergstrom, M.

H. Nilsson, Up-Tech Res Grp, og Tech Home Res Grp. 2018. “Utilization of Formal and Informal Care by

Community-Living People with Dementia: A Comparative Study between Sweden and Italy”. International Journal

of Environmental Research and Public Health 15(12). doi: 10.3390/ijerph15122679.

99 Christensen, A., og R. Sogaard. 2013. “Determinants for employer-paid health insurance coverage: a population-

based study of the Danish labour force”. Scandinavian Journal of Public Health 41(6):597–603. doi:

10.1177/1403494813486966.

100 Christensen, D. A., S. Arnesen, og T. Midtbo. 2019. “Do immigration scenarios influence Norwegians’ attitudes

towards immigrants? A survey experiment”. Tidsskrift for Samfunnsforskning 60(2):123–39. doi:

10.18261/issn.1504-291X-2019-02-01.

101 Christensen, G. 2015. “A Danish Tale of Why Social Mix Is So Difficult to Increase”. Housing Studies 30(2):252–71.

doi: 10.1080/02673037.2014.982519.

102 Christensen, K., S. Hussein, og M. Ismail. 2017. “Migrants’ decision-process shaping work destination choice: the

case of long-term care work in the United Kingdom and Norway”. European Journal of Ageing 14(3):219–32. doi:

10.1007/s10433-016-0405-0.

103 Christensen, N. I., S. Drejer, K. Burns, S. L. Lundstrom, og N. F. Hempler. 2020. “A Qualitative Exploration of

Facilitators and Barriers for Diabetes Self-Management Behaviors Among Persons with Type 2 Diabetes from a

Socially Disadvantaged Area”. Patient Preference and Adherence 14:569–80. doi: 10.2147/ppa.S237631.

104 Christensen, P. B., N. Fisker, L. H. Mygind, H. B. Krarup, N. Wedderkopp, K. Varming, og J. Georgsen. 2003. “GB

virus C epidemiology in Denmark: Different routes of transmission in children and low- and high-risk adults”.

Journal of Medical Virology 70(1):156–62. doi: 10.1002/jmv.10359.

105 Christenson, B., og J. Stillström. 1995. “The Epidemiology of Human Immunodeficiency Virus and Other Sexually

Transmitted Diseases in the Stockholm Area”. Sex Transm Dis 22(5):281–88. doi: 10.1097/00007435-199509000-

00003.

106 Christensson, A., M. Vaez, P. W. Dickman, og B. Runeson. 2011. “Self-reported depression in first-year nursing

students in relation to socio-demographic and educational factors: a nationwide cross-sectional study in

Sweden”. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology 46(4):299–310. doi: 10.1007/s00127-010-0198-y.

107 Chung, J. H., J. Sakong, P. S. Kang, C. Y. Kim, K. S. Lee, M. J. Jeon, N. J. Sung, S. H. Ahn, og K. C. Won. 2003. “Cross-

Cultural Comparison of Neurobehavioral Performance in Asian Workers”. Neurotoxicology 24(4–5):533–40. doi:

10.1016/s0161-813x(03)00056-1.

108 Clark, W. A. V. 2012. “Do women delay family formation in expensive housing markets?” Demographic Research

27. doi: 10.4054/DemRes.2012.27.1.

109 Clement, J., J. W. LeDuc, G. Lloyd, J. M. Reynes, L. McElhinney, M. Van Ranst, og H. W. Lee. 2019. “Wild Rats,

Laboratory Rats, Pet Rats: Global Seoul Hantavirus Disease Revisited”. Viruses-Basel 11(7). doi:

10.3390/v11070652.

Side 7 af 45

110 Coleman, D. A. 1992. “Does Europe Need Immigrants? Population and Work Force Projections”. Int Migr Rev

26(98):413–61.

111 Coolidge, J. A., E. B. Herner, S. L. Bülow, og S. Biering-Sørensen. 2010. “[Obesity and life-style in 5-8-year-old

children]”. Ugeskr Laeger 172(37):2535–39.

112 Cordeiro, C. M. 2018. “Language as heteroglot: The bridging qualities of Swedish-English (SweE) and Singapore

Colloquial English (SCE) in cross-cultural working environments”. Cross Cultural & Strategic Management

25(4):781–99. doi: 10.1108/ccsm-08-2017-0105.

113 Cote, P., G. van der Velde, J. D. Cassidy, L. J. Carroll, S. Hogg-Johnson, L. W. Holm, E. J. Carragee, S. Haldeman, M.

Nordin, E. L. Hurwitz, J. Guzman, og P. M. Peloso. 2008a. “The burden and determinants of neck pain in workers -

Results of the bone and joint decade 2000-2010 task force on neck pain and its associated disorders”. European

Spine Journal 17:S60–74. doi: 10.1007/s00586-008-0626-9.

114 Cramer, C., V. Schlunssen, E. Bendstrup, Z. A. Stokholm, J. M. Vestergaard, M. Frydenberg, og H. A. Kolstad. 2016.

“Risk of hypersensitivity pneumonitis and interstitial lung diseases among pigeon breeders”. European

Respiratory Journal 48(3):818–25. doi: 10.1183/13993003.00376-2016.

115 Daerga, L., A. Edin-Liljegren, og P. Sjölander. 2004. “Work-Related Musculoskeletal Pain among Reindeer Herding

Sami in Sweden--a Pilot Study on Causes and Prevention”. Int J Circumpolar Health 63 Suppl 2:343–48. doi:

10.3402/ijch.v63i0.17932.

116 Dalgard, O. S. 2008. “Social inequalities in mental health in Norway: possible explanatory factors”. International

Journal for Equity in Health 7. doi: 10.1186/1475-9276-7-27.

117 Damm, A. P. 2009. “Ethnic Enclaves and Immigrant Labor Market Outcomes: Quasi-Experimental Evidence”.

Journal of Labor Economics 27(2):281–314. doi: 10.1086/599336.

118 Damm, A. P. 2014. “Neighborhood quality and labor market outcomes: Evidence from quasi-random

neighborhood assignment of immigrants”. Journal of Urban Economics 79:139–66. doi:

10.1016/j.jue.2013.08.004.

119 Dapunt, J., U. Kluge, og A. Heinz. 2017. “Risk of psychosis in refugees: a literature review”. Translational

Psychiatry 7. doi: 10.1038/tp.2017.119.

120 Davis, N. T., K. Goidel, C. S. Lipsmeyer, G. D. Whitten, og C. Young. 2019. “Economic Vulnerability, Cultural

Decline, and Nativism: Contingent and Indirect Effects”. Social Science Quarterly 100(2):430–46. doi:

10.1111/ssqu.12591.

121 de Montgomery, C. J., J. H. Petersen, og S. S. Jervelund. 2020. “Diminishing social inequality between refugee

children and their peers growing up in Denmark”. Journal of Ethnic and Migration Studies 46(7):1301–29. doi:

10.1080/1369183x.2018.1526061.

122 Dearman, R. J., H. Caddick, D. A. Basketter, og I. Kimber. 2000. “Divergent antibody isotype responses induced in

mice by systemic exposure to proteins: a comparison of ovalbumin with bovine serum albumin”. Food and

Chemical Toxicology 38(4):351–60. doi: 10.1016/s0278-6915(99)00159-3.

123 Demars, B. O. L., J. R. Manson, J. S. Olafsson, G. M. Gislason, og N. Friberg. 2011. “Stream hydraulics and

temperature determine the metabolism of geothermal Icelandic streams”. Knowledge and Management of

Aquatic Ecosystems (402). doi: 10.1051/kmae/2011046.

124 Dent, C. W., J. E. Maher, B. A. Pizacani, D. W. Dowler, K. Rohde, og E. Peterson. 2010. “Secondhand smoke

exposure in Alaskan households with children”. Rural and Remote Health 10(4).

125 Devine, C. M., M. M. Connors, J. Sobal, og C. A. Bisogni. 2003. “Sandwiching it in: spillover of work onto food

choices and family roles in low- and moderate-income urban households”. Social Science & Medicine 56(3):617–

30. doi: 10.1016/s0277-9536(02)00058-8.

126 DeWeaver, E., og S. Nigam. 2000. “Zonal-eddy dynamics of the North Atlantic oscillation”. Journal of Climate

13(22):3893–3914. doi: 10.1175/1520-0442(2000)013<3893:Zedotn>2.0.Co;2.

Side 8 af 45

127 Di Thiene, D., E. Mittendorfer-Rutz, S. Rahman, M. Wang, K. Alexanderson, J. Tiihonen, G. La Torre, og M.

Helgesson. 2019. “Trajectories of sickness absence, disability pension and unemployment in young immigrants

with common mental disorders”. European Journal of Public Health 29(6):1055–62. doi: 10.1093/eurpub/ckz046.

128 Doney, S. C., og J. L. Bullister. 1992. “A CHLOROFLUOROCARBON SECTION IN THE EASTERN NORTH-ATLANTIC”.

Deep-Sea Research Part a-Oceanographic Research Papers 39(11-12A):1857–83. doi: 10.1016/0198-

0149(92)90003-c.

129 Dove, M. R. 2015. “Linnaeus’ Study of Swedish Swidden Cultivation: Pioneering Ethnographic Work on the

‘Economy of Nature’”. Ambio 44(3):239–48. doi: 10.1007/s13280-014-0543-6.

130 Dryfoos, J. 1985. “What the United States Can Learn about Prevention of Teenage Pregnancy from Other

Developed Countries”. SIECUS Rep 14(2):1–7.

131 Drzymała, T., A. Łukaszek-Chmielewska, S. Lewicka, J. Stec, B. Piotrowska, K. Isajenko, og P. Lipiński. 2020.

“Assessment of the Natural Radioactivity of Polish and Foreign Granites Used for Road and Lapidary

Constructions in Poland”. Materials (Basel) 13(12). doi: 10.3390/ma13122824.

132 Dufva, M., og M. J. M. Voeten. 1999. “Native language literacy and phonological memory as prerequisites for

learning English as a foreign language”. Applied Psycholinguistics 20(3):329–48. doi:

10.1017/s014271649900301x.

133 Dunlavy, A. C., S. Juarez, og M. Rostila. 2018. “Employment status and risk of all-cause mortality among native-

and foreign-origin persons in Sweden”. European Journal of Public Health 28(5):891–97. doi:

10.1093/eurpub/cky090.

134 Dunlavy, A. C., S. Juarez, S. Toivanen, og M. Rostila. 2019. “Suicide risk among native- and foreign-origin persons

in Sweden: a longitudinal examination of the role of unemployment status”. Social Psychiatry and Psychiatric

Epidemiology 54(5):579–90. doi: 10.1007/s00127-018-1621-z.

135 Dyhr, L., og J. S. Andersen. 2006. “[Patterns of contact with general practice in the daytime by guest workers with

immigrant and refugee background in Copenhagen municipality, 1998]”. Ugeskr Laeger 168(38):3217–22.

136 Edin-Liljegren, A., S. Hassler, P. Sjölander, og L. Daerga. 2004. “Risk Factors for Cardiovascular Diseases among

Swedish Sami--a Controlled Cohort Study”. Int J Circumpolar Health 63 Suppl 2:292–97. doi:

10.3402/ijch.v63i0.17922.

137 Egede-Nissen, V., G. S. Sellevold, R. Jakobsen, og V. Sorlie. 2019. “Minority healthcare providers experience

challenges, trust, and interdependency in a multicultural team”. Nursing Ethics 26(5):1326–36. doi:

10.1177/0969733017752546.

138 Ekberg, K., M. Karlsson, O. Axelson, B. Bjorkqvist, B. Bjerrekiely, og P. Malm. 1995. “CROSS-SECTIONAL STUDY OF

RISK-FACTORS FOR SYMPTOMS IN THE NECK AND SHOULDER AREA”. Ergonomics 38(5):971–80. doi:

10.1080/00140139508925163.

139 Ekblad, S., og M. C. Kastrup. 2013. “Current research in transcultural psychiatry in the Nordic countries”.

Transcultural Psychiatry 50(6):841–57. doi: 10.1177/1363461513511181.

140 Elgzyri, T., J. Castenfors, E. Hagg, C. Backman, M. Thoren, og M. Bramnert. 2004. “The effects of GH replacement

therapy on cardiac morphology and function, exercise capacity and serum lipids in elderly patients with GH

deficiency”. Clinical Endocrinology 61(1):113–22. doi: 10.1111/j.1365-2265.2004.02080.x.

141 Elsrud, T., og P. Lalander. 2007. “The Norrliden project. Genderisation and ethnification of a low status residential

area in the local press - Abstract”. Sociologisk Forskning (2):6–25.

142 Elzouki, A. Y., T. Markestad, M. Elgarrah, N. Elhoni, og L. Aksnes. 1989. “Serum Concentrations of Vitamin D

Metabolites in Rachitic Libyan Children”. J Pediatr Gastroenterol Nutr 9(4):507–12. doi: 10.1097/00005176-

198911000-00019.

143 Emami, A., og A. N. Nasrabadi. 2007. “Two Approaches to Nursing: A Study of Iranian Nurses”. Int Nurs Rev

54(2):137–43. doi: 10.1111/j.1466-7657.2007.00517.x.

Side 9 af 45

144 Eneroth, M., M. Gustafsson Sendén, K. Schenck Gustafsson, M. Wall, og A. Fridner. 2017. “Threats or Violence

from Patients Was Associated with Turnover Intention among Foreign-Born GPs - a Comparison of Four

Workplace Factors Associated with Attitudes of Wanting to Quit One’s Job as a GP”. Scand J Prim Health Care

35(2):208–13. doi: 10.1080/02813432.2017.1333319.

145 Engdahl, B., og K. Tambs. 2002. “Otoacoustic emissions in the general adult population of Nord-Trondelag,

Norway: II. Effects of noise, head injuries, and ear infections”. International Journal of Audiology 41(1):78–87.

doi: 10.3109/14992020209101315.

146 Eriksen, H. S., S. Høy, L. M. Irgens, S. Rasmussen, og K. Haug. 2020. “Social Inequalities in the Provision of

Obstetric Services in Norway 1967-2009: A Population-Based Cohort Study”. Eur J Public Health 30(3):491–98.

doi: 10.1093/eurpub/ckaa007.

147 Eriksen, J. R., J. I. Bech, D. Linnemann, og J. Rosenberg. 2008. “Laparoscopic intraperitoneal mesh fixation with

fibrin sealant (Tisseel (R)) vs. titanium tacks: a randomised controlled experimental study in pigs”. Hernia

12(5):483–91. doi: 10.1007/s10029-008-0375-z.

148 Eriksen, J., og M. D. Munk. 2020. “The geography of intergenerational mobility - Danish evidence”. Economics

Letters 189. doi: 10.1016/j.econlet.2020.109024.

149 Eriksson, N., A. Gupta, og G. Destouni. 1997. “Comparative analysis of laboratory and field tracer tests for

investigating preferential flow and transport in mining waste rock”. Journal of Hydrology 194(1–4):143–63. doi:

10.1016/s0022-1694(96)03209-x.

150 Esser, R. 1987. “Searching for Prevention”. Acta Psychiatr Scand Suppl 337:64–82. doi: 10.1111/j.1600-

0447.1987.tb07765.x.

151 Falk, E. S., og O. Vandbakk. 1993. “Declining Trends in Some Sexually Transmitted Diseases in Norway between

1975 and 1991 with Special Reference to a Lapp Population”. Acta Derm Venereol Suppl (Stockh) 182:15–20.

152 Falk, J., B. Burström, C. Dalman, L. Jörgensen, D. Bruce, og L. Nylén. 2016. “Employment and Income among First-

Time Cases Diagnosed with Non-Affective Psychosis in Stockholm, Sweden: A Follow-up Study 2004/2005-2010”.

Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 51(2):259–67. doi: 10.1007/s00127-015-1141-z.

153 Fernandes, C., og A. Pereira. 2016. “Exposure to psychosocial risk factors in the context of work: a systematic

review”. Revista De Saude Publica 50. doi: 10.1590/s1518-8787.2016050006129.

154 Ferraro, D., M. Garcia, U. Imke, V. Valtavirta, J. Leppanen, og V. Sanchez-Espinoza. 2019. “Serpent/SCF pin-level

multiphysics solutions for the VERA Fuel Assembly benchmark”. Annals of Nuclear Energy 128:102–14. doi:

10.1016/j.anucene.2018.12.047.

155 Festin, K., og K. Alexanderson. 2009. “CHANGES IN SICK-LEAVE DIAGNOSES OVER ELEVEN YEARS IN A COHORT OF

YOUNG ADULTS INITIALLY SICK-LISTED DUE TO LOW BACK, NECK, OR SHOULDER DIAGNOSES”. Journal of

Rehabilitation Medicine 41(6):423–28. doi: 10.2340/16501977-0357.

156 Fiebranz, R. 2010. “Barns and waged work: modernisation and differentiation in Norrland’s forests in the mid

twentieth century”. Scandia 76(1):100–128.

157 Fietkau, S., og K. M. Hansen. 2018. “How perceptions of immigrants trigger feelings of economic and cultural

threats in two welfare states”. European Union Politics 19(1):119–39. doi: 10.1177/1465116517734064.

158 Finnbogadóttir, H., og A. K. Dykes. 2012. “Midwives’ Awareness and Experiences Regarding Domestic Violence

among Pregnant Women in Southern Sweden”. Midwifery 28(2):181–89. doi: 10.1016/j.midw.2010.11.010.

159 Finseraas, H., A. Kotsadam, og J. Polavieja. u.å. “Ancestry Culture, Assimilation, and Voter Turnout in Two

Generations”. Political Behavior. doi: 10.1007/s11109-020-09617-2.

160 Finseraas, H., og A. Kotsadam. 2017. “Does personal contact with ethnic minorities affect anti-immigrant

sentiments? Evidence from a field experiment”. European Journal of Political Research 56(3):703–22. doi:

10.1111/1475-6765.12199.

Side 10 af 45

161 Fisker, N., C. Pedersen, M. Lange, N. T. T. Nguyen, K. T. T. Nguyen, J. Georgsen, og P. B. Christensen. 2004.

“Molecular epidemiology of hepatitis B virus infections in Denmark”. Journal of Clinical Virology 31(1):46–52. doi:

10.1016/j.jcv.2004.05.004.

162 Fogel, K. S., K. K. Lee, W. Y. Lee, og J. Palmberg. 2013. “Foreign Direct Investors as Change Agents: The Swedish

Firm Experience”. Corporate Governance-an International Review 21(6):516–34. doi: 10.1111/corg.12035.

163 Folly, M. H. 2012. “Protecting the Northern Flank, or Keeping the Cold War out of Scandinavia? British Planning

and the Place of Norway and Denmark in a North Atlantic Pact, 1947-9”. International History Review 34(1):45–

69. doi: 10.1080/07075332.2012.620239.

164 Forestier, E., B. Johansson, G. Borgstrom, G. Kerndrup, J. Johannsson, S. Heim, og Nopho Leukemia Cytogenetic

Study G. 2000. “Cytogenetic findings in a population-based series of 787 childhood acute lymphoblastic

leukemias from the Nordic countries”. European Journal of Haematology 64(3):194–200. doi: 10.1034/j.1600-

0609.2000.90103.x.

165 Forrest, J., og S. Martinez. 2015. “Remapping socio-cultural specificity in the American remake of The Bridge”.

Continuum-Journal of Media & Cultural Studies 29(5):718–30. doi: 10.1080/10304312.2015.1068725.

166 Forsman, K. J., H. Johansson, og K. Jonsson. 2002. “The effects of partly irreversible solute exchange: comparison

between conservative and sorptive transport in streams”. Journal of Hydrology 256(1–2):1–15. doi:

10.1016/s0022-1694(01)00527-3.

167 Frederiksen, B. L., T. Jorgensen, K. Brasso, I. Holten, og M. Osler. 2010. “Socioeconomic position and participation

in colorectal cancer screening”. British Journal of Cancer 103(10):1496–1501. doi: 10.1038/sj.bjc.6605962.

168 Fredlund, H., L. O. Larsson, B. Blom-Bülow, I. Julander, B. Normann, V. Romanus, og H. Wahlström. 1998. “[Policy

program to minimize spread of infection. Prolonged cough may be a sign of tuberculosis]”. Lakartidningen

95(10):1010–12, 1015–16.

169 Friberg, J. H. 2012. “The Stages of Migration. From Going Abroad to Settling Down: Post-Accession Polish Migrant

Workers in Norway”. Journal of Ethnic and Migration Studies 38(10):1589–1605. doi:

10.1080/1369183x.2012.711055.

170 Fritzell, S., og B. Burström. 2006. “Economic Strain and Self-Rated Health among Lone and Couple Mothers in

Sweden during the 1990s Compared to the 1980s”. Health Policy 79(2–3):253–64. doi:

10.1016/j.healthpol.2006.01.004.

171 Frones, I. 2010. “Status Zero Youth in the Welfare Society”. Child Indicators Research 3(3):313–26. doi:

10.1007/s12187-009-9056-4.

172 Gabrielaitiene, I., B. Bohm, og B. Sunden. 2011. “DYNAMIC TEMPERATURE SIMULATION IN DISTRICT HEATING

SYSTEMS IN DENMARK REGARDING PRONOUNCED TRANSIENT BEHAVIOUR”. Journal of Civil Engineering and

Management 17(1):79–87. doi: 10.3846/13923730.2011.553936.

173 Galloway, T. A., og R. Aaberge. 2005. “Assimilation effects on poverty among immigrants in Norway”. Journal of

Population Economics 18(4):691–718. doi: 10.1007/s00148-005-0002-6.

174 Gauffin, K. u.å. “The illusion of universality: The use of Nordic population registers in studies of migration,

employment and health”. Scandinavian Journal of Public Health. doi: 10.1177/1403494820945919.

175 Geilhufe, M., L. Held, S. O. Skrovseth, G. S. Simonsen, og F. Godtliebsen. 2014. “Power law approximations of

movement network data for modeling infectious disease spread”. Biometrical Journal 56(3):363–82. doi:

10.1002/bimj.201200262.

176 Gerhardsson, L., C. Ahlstrand, P. Ersson, og E. Gustafsson. 2020. “Vibration-induced injuries in workers exposed to

transient and high frequency vibrations”. Journal of Occupational Medicine and Toxicology 15(1). doi:

10.1186/s12995-020-00269-w.

177 Gifford, B. 2005. “Combat casualties and race: What can we learn from the 2003-2004 Iraq conflict?” Armed

Forces & Society 31(2):201-+. doi: 10.1177/0095327x0503100203.

Side 11 af 45

178 Ginsburgh, V., og J. Prieto-Rodriguez. 2013. “Is there a Gender Bias in the Use of Foreign Languages in Europe?”

Kyklos 66(4):552–66.

179 Girgis, I. 2018. “Psychosocial risk factors and processes impeding adaptive capacities and contributing to

psychosocial distress among later-life Egyptian immigrants”. Journal of Gerontological Social Work 61(4):350–74.

doi: 10.1080/01634372.2017.1417341.

180 Gjernes, M. 2004. “The first Jewish immigrants in Kristiania”. Historisk Tidsskrift 83(3):385–416.

181 Godoy, A. 2017. “Local labor markets and earnings of refugee immigrants”. Empirical Economics 52(1):31–58. doi:

10.1007/s00181-016-1067-7.

182 Goerres, A., R. Karlsen, og S. Kumlin. 2020. “What Makes People Worry about the Welfare State? A Three-

Country Experiment”. British Journal of Political Science 50(4):1519–37. doi: 10.1017/s0007123418000224.

183 Goldscheider, F., C. Goldscheider, og E. M. Bernhardt. 2011. “Creating Egalitarian Families among the Adult

Children of Turkish- and Polish-Origin Immigrants in Sweden”. International Migration Review 45(1):68–88. doi:

10.1111/j.1747-7379.2010.00839.x.

184 Graff, H. J., V. Siersma, A. Moller, J. Kragstrup, L. L. Andersen, I. Egerod, og H. M. Rytter. 2019. “Premorbid risk

factors influencing labour market attachment after mild traumatic brain injury: a national register study with

long-term follow-up”. Bmj Open 9(4). doi: 10.1136/bmjopen-2018-027297.

185 Graves, C. G., G. M. Matanoski, og R. G. Tardiff. 2000. “Carbonless copy paper and workplace safety: A review”.

Regulatory Toxicology and Pharmacology 32(1):99–117. doi: 10.1006/rtph.2000.1408.

186 Green, E. G. T. 2007. “Guarding the gates of Europe: A typological analysis of immigration attitudes across 21

countries”. International Journal of Psychology 42(6):365–79. doi: 10.1080/00207590600852454.

187 Greve, J., M. L. Schultz-Nielsen, og E. Tekin. 2017. “Fetal malnutrition and academic success: Evidence from

Muslim immigrants in Denmark”. Economics of Education Review 60:20–35. doi:

10.1016/j.econedurev.2017.07.008.

188 Grimsrud, T. K., og A. Andersen. 2010. “Evidence of carcinogenicity in humans of water-soluble nickel salts”.

Journal of Occupational Medicine and Toxicology 5. doi: 10.1186/1745-6673-5-7.

189 Gronseth, A. S. 2018. “Migrating rituals: negotiations of belonging and otherness among Tamils in Norway”.

Journal of Ethnic and Migration Studies 44(16):2617–33. doi: 10.1080/1369183x.2017.1389026.

190 Grove, O., og J. Lynge. 1979. “Suicide and Attempted Suicide in Greenland. A Controlled Study in Nuuk

(Godthaab)”. Acta Psychiatr Scand 60(4):375–91. doi: 10.1111/j.1600-0447.1979.tb00286.x.

191 Gulcan, F., G. Ekback, S. Ordell, S. A. Lie, og A. N. Astrom. 2015. “Inequality in oral health related to early and later

life social conditions: a study of elderly in Norway and Sweden”. Bmc Oral Health 15. doi: 10.1186/s12903-015-

0005-y.

192 Gulsvik, A., G. Boman, R. Dahl, T. Gislason, og M. Nieminen. 2006. “The burden of obstructive lung disease in the

Nordic countries”. Respiratory Medicine 100:S2–9. doi: 10.1016/j.rmed.2006.03.021.

193 Guojonsdottir, G., og K. Loftsdottir. 2017. “Being a desirable migrant: perception and racialisation of Icelandic

migrants in Norway”. Journal of Ethnic and Migration Studies 43(5):791–808. doi:

10.1080/1369183x.2016.1199268.

194 Gustafsson, B., og T. Osterberg. 2018. “How are Immigrant Children in Sweden Faring? Mean Income, Affluence

and Poverty Since the 1980s”. Child Indicators Research 11(1):329–53. doi: 10.1007/s12187-016-9416-9.

195 Gustafsson, P. E., I. Larsson, N. Nelson, og P. A. Gustafsson. 2009. “Sociocultural Disadvantage, Traumatic Life

Events, and Psychiatric Symptoms in Preadolescent Children”. Am J Orthopsychiatry 79(3):387–97. doi:

10.1037/a0016559.

196 Gustavsson, P., C. Hogstedt, og B. Holmberg. 1986. “Mortality and Incidence of Cancer among Swedish Rubber

Workers, 1952-1981”. Scand J Work Environ Health 12(6):538–44. doi: 10.5271/sjweh.2103.

Side 12 af 45

197 Gustavsson, P., og L. Gerhardsson. 2005. “Intoxication from an accidentally ingested lead shot retained in the

gastrointestinal tract”. Environmental Health Perspectives 113(4):491–93. doi: 10.1289/ehp.7594.

198 Hagelund, A., og H. Kavli. 2009. “If work is out of sight. Activation and citizenship for new refugees”. Journal of

European Social Policy 19(3):259–70. doi: 10.1177/0958928709104741.

199 Hakamaki, V. 2016. “Late Iron Age transculturalism in the northern ‘periphery’: understanding the long-term

prehistoric occupational area of Viinivaara E, Finland”. Acta Borealia 33(1):30–51. doi:

10.1080/08003831.2016.1154674.

200 Hallberg, H., og B. Mattsson. 1991. “Premature Deaths among Men in a Swedish Municipality--Social

Characteristics Prior to Death”. Scand J Soc Med 19(3):181–86. doi: 10.1177/140349489101900307.

201 Hamad, R., B. Ozturk, E. Foverskov, L. Pedersen, H. T. Sorensen, H. E. Botker, og J. S. White. 2020. “Association of

Neighborhood Disadvantage With Cardiovascular Risk Factors and Events Among Refugees in Denmark”. Jama

Network Open 3(8). doi: 10.1001/jamanetworkopen.2020.14196.

202 Hamed, S., S. Klingberg, A. J. Mahmud, og H. Bradby. 2018. “Researching Health in Diverse Neighbourhoods:

Critical Reflection on the Use of a Community Research Model in Uppsala, Sweden”. BMC Res Notes 11(1):612.

doi: 10.1186/s13104-018-3717-7.

203 Hannerz, H., A. D. Larsen, og A. H. Garde. 2018. “Long weekly working hours and ischaemic heart disease: a

follow-up study among 145 861 randomly selected workers in Denmark”. Bmj Open 8(6). doi: 10.1136/bmjopen-

2017-019807.

204 Hannerz, H., H. Soll-Johanning, A. D. Larsen, og A. H. Garde. 2019. “Night-time work and all-cause mortality in the

general working population of Denmark”. International Archives of Occupational and Environmental Health

92(4):577–85. doi: 10.1007/s00420-018-1394-4.

205 Hansen, H. T., og T. Lorentzen. 2019. “Work and welfare-state trajectories in Norway over two decades: Has the

goal of getting more people into work been achieved?” International Journal of Social Welfare 28(3):246–59. doi:

10.1111/ijsw.12354.

206 Hansen, K. L., M. Melhus, A. Hogmo, og E. Lund. 2008. “Ethnic discrimination and bullying in the Sami and non-

Sami populations in Norway: The SAMINOR study”. International Journal of Circumpolar Health 67(1):97–113.

207 Hansen, M. B., M. Berthelsen, A. Nissen, og T. Heir. 2019. “Sick leave before and after a work-place targeted

terror attack”. International Archives of Occupational and Environmental Health 92(3):327–35. doi:

10.1007/s00420-018-1390-8.

208 Hardell, L., T. Koppel, M. Carlberg, M. Ahonen, og L. Hedendahl. 2016. “Radiofrequency radiation at Stockholm

Central Railway Station in Sweden and some medical aspects on public exposure to RF fields”. International

Journal of Oncology 49(4):1315–24. doi: 10.3892/ijo.2016.3657.

209 Harpelund, L., S. S. Nielsen, og A. Krasnik. 2012. “Self-perceived need for interpreter among immigrants in

Denmark”. Scandinavian Journal of Public Health 40(5):457–65. doi: 10.1177/1403494812454234.

210 Harrysson, L., N. Montesino, og E. Werner. 2016. “Preparations for retirement in Sweden: Migrant perspectives”.

Critical Social Policy 36(4):531–50. doi: 10.1177/0261018316638081.

211 Hatleberg, C. I., J. B. Prahl, J. N. Rasmussen, P. H. Andersen, S. Bjerrum, V. O. Thomsen, og I. S. Johansen. 2014. “A

review of paediatric tuberculosis in Denmark: 10-year trend, 2000-2009”. European Respiratory Journal

43(3):863–71. doi: 10.1183/09031936.00059913.

212 Hauff, E., og P. Vaglum. 1993. “INTEGRATION OF VIETNAMESE REFUGEES INTO THE NORWEGIAN LABOR-MARKET

- THE IMPACT OF WAR TRAUMA”. International Migration Review 27(2):388–405. doi: 10.2307/2547130.

213 Haugaard, A., S. L. Tvedte, M. S. Severinsen, og L. Henriksen. 2020. “Norwegian Multicultural Doulas’ Experiences

of Supporting Newly-Arrived Migrant Women during Pregnancy and Childbirth: A Qualitative Study”. Sex Reprod

Healthc 26:100540. doi: 10.1016/j.srhc.2020.100540.

214 Hautala, J., og P. Nordstrom. 2019. “Creative city, mobility, and creativity: Finnish artists in Berlin”. Mobilities

14(6):859–74. doi: 10.1080/17450101.2019.1616445.

Side 13 af 45

215 Heggebø, K., E. Dahl, og K. A. van der Wel. 2020. “Disentangling the Dynamics of Social Assistance: A Linked

Survey-Register Data Cohort Study of Long-Term Social Assistance Recipients in Norway”. PLoS One

15(3):e0230891. doi: 10.1371/journal.pone.0230891.

216 Hein, A. 2015. “Tartu’s Master Builders in Medieval Novgorod, Master Builders from Tallinn - in Olavinlinna”.

Tuna-Ajalookultuuri Ajakiri (3):24-+.

217 Helgesson, M., B. Johansson, L. Wernroth, og E. Vingard. 2016. “Exposure to different lengths of sick leave and

subsequent work absence among young adults”. Bmc Public Health 16. doi: 10.1186/s12889-015-2679-0.

218 Helgesson, M., B. Johansson, T. Nordqvist, I. Lundberg, og E. Vingård. 2015. “Sickness Absence at a Young Age and

Later Sickness Absence, Disability Pension, Death, Unemployment and Income in Native Swedes and Immigrants”.

Eur J Public Health 25(4):688–92. doi: 10.1093/eurpub/cku250.

219 Helgesson, M., M. Wang, T. Niederkrotenthaler, F. Saboonchi, og E. Mittendorfer-Rutz. 2019. “Labour market

marginalisation among refugees from different countries of birth: a prospective cohort study on refugees to

Sweden”. Journal of Epidemiology and Community Health 73(5):407–15. doi: 10.1136/jech-2018-211177.

220 Helgesson, M., P. Tinghog, M. Wang, S. Rahman, F. Saboonchi, og E. Mittendorfer-Rutz. 2018. “Trajectories of

work disability and unemployment among young adults with common mental disorders”. Bmc Public Health 18.

doi: 10.1186/s12889-018-6141-y.

221 Helgesson, M., P. Tinghog, T. Niederkrotenthaler, F. Saboonchi, og E. Mittendorfer-Rutz. 2017. “Labour-market

marginalisation after mental disorders among young natives and immigrants living in Sweden”. Bmc Public Health

17. doi: 10.1186/s12889-017-4504-4.

222 Hernes, G., og K. Knudsen. 1992. “NORWEGIANS ATTITUDES TOWARD NEW IMMIGRANTS”. Acta Sociologica

35(2):123–39. doi: 10.1177/000169939203500204.

223 Heyman, F., F. Sjoholm, og P. G. Tingvall. 2011. “Multinationals, cross-border acquisitions and wage dispersion”.

Canadian Journal of Economics-Revue Canadienne D Economique 44(2):627–50. doi: 10.1111/j.1540-

5982.2011.01647.x.

224 Hiio, T. 2019. “Counting the Milestones of Being Estonian: on Anniversaries once again”. Tuna-Ajalookultuuri

Ajakiri (3):2-+.

225 Hiller, S. 2013. “Does immigrant employment matter for export sales? Evidence from Denmark”. Review of World

Economics 149(2):369–94. doi: 10.1007/s10290-013-0146-5.

226 Hindhede, A. L., og J. Aagaard-Hansen. 2017. “Using Social Network Analysis as a Method to Assess and

Strengthen Participation in Health Promotion Programs in Vulnerable Areas”. Health Promot Pract 18(2):175–83.

doi: 10.1177/1524839916686029.

227 Hjelm, K., K. Bard, P. Nyberg, og J. Apelqvist. 2005. “Swedish and Middle-Eastern-Born Women’s Beliefs about

Gestational Diabetes”. Midwifery 21(1):44–60. doi: 10.1016/j.midw.2004.09.004.

228 Hjorth, F. 2016. “Who benefits? Welfare chauvinism and national stereotypes”. European Union Politics 17(1):3–

24. doi: 10.1177/1465116515607371.

229 Hogh, A., I. G. Carneiro, H. Giver, og R. Rugulies. 2011. “Are Immigrants in the Nursing Industry at Increased Risk

of Bullying at Work? A One-Year Follow-up Study”. Scand J Psychol 52(1):49–56. doi: 10.1111/j.1467-

9450.2010.00840.x.

230 Hoigilt, J. 2019. “The futility of rights-based humanitarian aid to the Occupied Palestinian Territories”. Disasters

43:S169–86. doi: 10.1111/disa.12334.

231 Holck, L., og S. L. Muhr. 2017. “Unequal solidarity? Towards a norm-critical approach to welfare logics”.

Scandinavian Journal of Management 33(1):1–11. doi: 10.1016/j.scaman.2016.11.001.

232 Hollander, A. C., D. Bruce, J. Ekberg, B. Burstrom, C. Borrell, og S. Ekblad. 2012. “Longitudinal study of mortality

among refugees in Sweden”. International Journal of Epidemiology 41(4):1153–61. doi: 10.1093/ije/dys072.

Side 14 af 45

233 Hollander, A. C., D. Bruce, J. Ekberg, B. Burstrom, og S. Ekblad. 2013. “Hospitalisation for depressive disorder

following unemployment-differentials by gender and immigrant status: a population-based cohort study in

Sweden”. Journal of Epidemiology and Community Health 67(10):875–81. doi: 10.1136/jech-2013-202701.

234 Hollander, A. C., og C. Dalman. 2020. “[How migration impacts mental health - epidemiological perspectives]”.

Lakartidningen 117.

235 Horsboel, T. A., C. V. Nielsen, B. Nielsen, C. Jensen, N. T. Andersen, og A. de Thurah. 2013. “Type of hematological

malignancy is crucial for the return to work prognosis: a register-based cohort study”. Journal of Cancer

Survivorship 7(4):614–23. doi: 10.1007/s11764-013-0300-z.

236 Horsboel, T. A., C. V. Nielsen, B. Nielsen, N. T. Andersen, og A. De Thurah. 2015. “Wage-subsidised employment

as a result of permanently reduced work capacity in a nationwide cohort of patients diagnosed with

haematological malignancies”. Acta Oncologica 54(5):743–49. doi: 10.3109/0284186x.2014.999871.

237 Humbracht, M. 2015. “Reimagining Transnational Relations: the Embodied Politics of Visiting Friends and

Relatives Mobilities”. Population Space and Place 21(7):640–53. doi: 10.1002/psp.1918.

238 Huttunen, K. 2007. “The effect of foreign acquisition on employment and wages: Evidence from Finnish

establishments”. Review of Economics and Statistics 89(3):497–509. doi: 10.1162/rest.89.3.497.

239 Häfner, H., og W. an der Heiden. 1985. “Schizophrenia research using psychiatric case registries”. Fortschr Neurol

Psychiatr 53(8):273–90. doi: 10.1055/s-2007-1001973.

240 Høigilt, J. 2019. “The Futility of Rights-Based Humanitarian Aid to the Occupied Palestinian Territories”. Disasters

43 Suppl 2:S169-s186. doi: 10.1111/disa.12334.

241 Håkansson, A., A. Kostevski, og S. Ekblad. 2019. “Gambling Habits, Gambling Norms, and Problem Gambling in

Foreign Born and Native Populations in Denmark - A General Population Survey”. Addict Behav Rep 9:100183.

doi: 10.1016/j.abrep.2019.100183.

242 Ilmjarv, M. 2008. “SOVIET BALTIC POLICY IN 1939-1940 AS REFLECTED IN RUSSIAN PUBLICATONS”. Acta Historica

Tallinnensia 12(1):75–86. doi: 10.3176/hist.2008.1.04.

243 Isaksen, L. W. 2012. “Transnational Spaces of Care: Migrant Nurses in Norway”. Social Politics 19(1):58–77. doi:

10.1093/sp/jxr029.

244 Ivarsflaten, E. 2005. “The vulnerable populist right parties: No economic realignment fuelling their electoral

success”. European Journal of Political Research 44(3):465–92. doi: 10.1111/j.1475-6765.2005.00235.x.

245 Ivarsson, T., P. Svalander, og O. Litlere. 2006. “The Children’s Depression Inventory (CDI) as measure of

depression in Swedish adolescents. A normative study”. Nordic Journal of Psychiatry 60(3):220–26. doi:

10.1080/08039480600636395.

246 Jacobsen, M. H. u.å. “Practical engagements in legal geography: Collaborative feminist approaches to

immigration advocacy in Denmark”. Area. doi: 10.1111/area.12654.

247 Jaeger, P. 2010. “Ethnicity, ecopoetics, and Fred Wah’s Biotext”. Journal of Postcolonial Writing 46(2):199–208.

doi: 10.1080/17449851003706784.

248 Jakobsen, V., T. Korpi, og T. Lorentzen. 2019. “Immigration and Integration Policy and Labour Market Attainment

Among Immigrants to Scandinavia”. European Journal of Population-Revue Europeenne De Demographie

35(2):305–28. doi: 10.1007/s10680-018-9483-3.

249 Jakobsson, K., og Z. Mikoczy. 2009. “Reproductive Outcome in a Cohort of Male and Female Rubber Workers: A

Registry Study”. Int Arch Occup Environ Health 82(2):165–74. doi: 10.1007/s00420-008-0318-0.

250 Janajreh, I., R. Qudaih, I. Talab, og C. Ghenai. 2010. “Aerodynamic flow simulation of wind turbine: Downwind

versus upwind configuration”. Energy Conversion and Management 51(8):1656–63. doi:

10.1016/j.enconman.2009.12.013.

251 Jansson, B. R., og B. S. Jacobsson. 1988. “Medical Consequences of Work-Related Accidents on 2,454 Swedish

Farms”. Scand J Work Environ Health 14(1):21–26. doi: 10.5271/sjweh.1955.

Side 15 af 45

252 Jansson, D. 2018. “Deadly exceptionalisms, or, would you rather be crushed by a moral superpower or a military

superpower?” Political Geography 64:83–91. doi: 10.1016/j.polgeo.2017.12.007.

253 Jarvinen, J., J. Sierpowska, T. Siiskonen, M. Husso, H. Jarvinen, T. Kiviniemi, T. T. Rissanen, C. Lindholm, H.

Matikka, H. R. S. Larjava, T. J. Makela, S. Strengell, M. Eskola, T. Parviainen, E. Hallinen, M. Pirinen, A. Kivela, og

M. Teras. 2020. “CONTEMPORARY RADIATION DOSES IN INTERVENTIONAL CARDIOLOGY: A NATIONWIDE STUDY

OF PATIENT SKIN DOSES IN FINLAND”. Radiation Protection Dosimetry 188(2):181–90. doi: 10.1093/rpd/ncz273.

254 Jensen, R. H. 2016. “Resistance in Human Pathogenic Yeasts and Filamentous Fungi: Prevalence, Underlying

Molecular Mechanisms and Link to the Use of Antifungals in Humans and the Environment”. Dan Med J 63(10).

255 Jensen, S. B., E. Schaumburg, B. Leroy, B. O. Larsen, og M. Thorup. 1989. “Psychiatric Care of Refugees Exposed to

Organized Violence. A Comparative Study of Refugees and Immigrants in Frederiksborg County, Denmark”. Acta

Psychiatr Scand 80(2):125–31. doi: 10.1111/j.1600-0447.1989.tb01313.x.

256 Johansen, M. L. E., og S. B. Jensen. 2017. “‘They want us out’: Urban regeneration and the limits of integration in

the Danish welfare state”. Critique of Anthropology 37(3):297–316. doi: 10.1177/0308275x17719990.

257 Johansson, M. S. K., og S. D. Arlinger. 2003. “Otoacoustic emissions and tympanometry in a general adult

population in Sweden”. International Journal of Audiology 42(8):448–64. doi: 10.3109/14992020309081515.

258 Jonsson, I. M., A. M. Wallin, L. R. M. Hallberg, og I. B. Gustafsson. 2002. “Choice of food and food traditions in

pre-war Bosnia-Herzegovina: Focus group interviews with immigrant women in Sweden”. Ethnicity & Health

7(3):149–61. doi: 10.1080/1355785022000041999.

259 Jorgensen, V. 1998. “Women Doctors Campaign against Female Circumcision”. Entre Nous Cph Den (38):8.

260 Jradi, M., C. Veje, og B. N. Jorgensen. 2017. “Performance analysis of a soil-based thermal energy storage system

using solar-driven air-source heat pump for Danish buildings sector”. Applied Thermal Engineering 114:360–73.

doi: 10.1016/j.applthermaleng.2016.12.005.

261 Juhler, R. K., M. G. Lauridsen, M. R. Christensen, og G. Hilbert. 1999. “Pesticide residues in selected food

commodities: Results from the Danish National Pesticide Monitoring Program 1995-1996”. Journal of Aoac

International 82(2):337–58.

262 Jungclaus, J. H., og J. O. Backhaus. 1994. “APPLICATION OF A TRANSIENT REDUCED GRAVITY PLUME MODEL TO

THE DENMARK STRAIT OVERFLOW”. Journal of Geophysical Research-Oceans 99(C6):12375–96. doi:

10.1029/94jc00528.

263 Jönson, H. 2007. “Is It Racism? Skepticism and Resistance towards Ethnic Minority Care Workers among Older

Care Recipients”. J Gerontol Soc Work 49(4):79–96. doi: 10.1300/J083v49n04_05.

264 Kaiser, N., A. Nordström, L. Jacobsson, og E. S. Renberg. 2011. “Hazardous Drinking and Drinking Patterns among

the Reindeer-Herding Sami Population in Sweden”. Subst Use Misuse 46(10):1318–27. doi:

10.3109/10826084.2011.577884.

265 Kalvemark, A. S. 1980. “Malthus and Neo-Malthusianism in Sweden”. Stat Tidskr 18(6):481–86.

266 Karadja, M., og E. Prawitz. 2019. “Exit, Voice, and Political Change: Evidence from Swedish Mass Migration to the

United States”. Journal of Political Economy 127(4):1864–1925. doi: 10.1086/701682.

267 Karlstrom, U. 1982. “The Role of Emigration and Migration in Swedish Industrialization”. Int Reg Sci Rev 7(2):153–

74, 242–43, 2. doi: 10.1177/016001768200700204.

268 Kearney, M. S., og P. B. Levine. 2012. “Why Is the Teen Birth Rate in the United States so High and Why Does It

Matter?” J Econ Perspect 26(2):141–66. doi: 10.1257/jep.26.2.141.

269 Kempe, V., J. C. Thoresen, N. W. Kirk, F. Schaeffler, og P. J. Brooks. 2012. “Individual Differences in the

Discrimination of Novel Speech Sounds: Effects of Sex, Temporal Processing, Musical and Cognitive Abilities”. Plos

One 7(11). doi: 10.1371/journal.pone.0048623.

270 Khadria, B. 2001. “Shifting paradigms of globalization: The twenty-first century transition towards generics in

skilled migration from India”. International Migration 39(5):45–71. doi: 10.1111/1468-2435.00171.

Side 16 af 45

271 Kitterod, R. H., og M. Nadim. 2020. “Embracing gender equality: Gender-role attitudes among second-generation

immigrants in Norway”. Demographic Research 42:411–40. doi: 10.4054/DemRes.2020.42.14.

272 Kjeldsen, S. E., K. Knudsen, G. Ekrem, T. O. Fure, P. Movinckel, og J. E. Erikssen. 2006. “Is there an association

between severe job strain, transient rise in blood pressure and increased mortality?” Blood Pressure 15(2):93–

100. doi: 10.1080/08037050600750157.

273 Klarin, T. B. 2012. “INTERNATIONAL COMPETITION FOR THE FOUNDATION HOSPITAL AND THE CLINICS OF THE

SCHOOL OF MEDICINE IN ZAGREB, 1930-1931”. Prostor 20(2):282–95.

274 Klinthall, M. 2006. “Retirement return migration from Sweden”. International Migration 44(2):153–80. doi:

10.1111/j.1468-2435.2006.00367.x.

275 Knapstad, M., T. Nordgreen, og O. R. F. Smith. 2018. “Prompt mental health care, the Norwegian version of IAPT:

clinical outcomes and predictors of change in a multicenter cohort study”. Bmc Psychiatry 18. doi:

10.1186/s12888-018-1838-0.

276 Knip, M., S. M. Virtanen, og H. K. Akerblom. 2010. “Infant feeding and the risk of type 1 diabetes”. American

Journal of Clinical Nutrition 91(5):1506S-1513S. doi: 10.3945/ajcn.2010.28701C.

277 Kogan, I. 2003. “Ex-Yugoslavs in the Austrian and Swedish labour markets: the significance of the period of

migration and the effect of citizenship acquisition”. Journal of Ethnic and Migration Studies 29(4):595–622. doi:

10.1080/1369183032000123413.

278 Kokkonen, A., P. Esaiasson, og M. Gilljam. 2010. “Ethnic Diversity and Democratic Citizenship: Evidence from a

Social Laboratory”. Scandinavian Political Studies 33(4):331–55. doi: 10.1111/j.1467-9477.2010.00253.x.

279 Kolaitis, G., J. Tsiantis, M. Madianos, og S. Kotsopoulos. 2003. “Psychosocial adaptation of immigrant Greek

children from the former Soviet Union”. European Child & Adolescent Psychiatry 12(2):67–74. doi:

10.1007/s00787-003-0310-x.

280 Korakavi, N., J. W. Prokop, og L. H. Seaver. 2019. “Evolution of the Phenotype of Craniosynostosis with Dental

Anomalies Syndrome and Report of IL11RA Variant Population Frequencies in a Crouzon-like Autosomal

Recessive Syndrome”. Am J Med Genet A 179(4):668–73. doi: 10.1002/ajmg.a.61070.

281 Kosuda, L. L., B. Whalen, D. L. Greiner, og P. E. Bigazzi. 1998. “Mercury-induced autoimmunity in Brown Norway

rats: kinetics of changes in RT6+ T lymphocytes correlated with IgG isotypes of circulating autoantibodies to

laminin 1”. Toxicology 125(2–3):215–31. doi: 10.1016/s0300-483x(97)00180-7.

282 Kowal, E., og B. Llamas. 2019. “Race in a genome: long read sequencing, ethnicity-specific reference genomes and

the shifting horizon of race”. Journal of Anthropological Sciences 97:91–106. doi: 10.4436/jass.97004.

283 Kraft, K. 2019. “Language policies and linguistic competence: new speakers in the Norwegian construction

industry”. Language Policy 18(4):573–91. doi: 10.1007/s10993-018-9502-6.

284 Kriz, K., og M. Skivenes. 2012. “How child welfare workers perceive their work with undocumented immigrant

families: An explorative study of challenges and coping strategies”. Children and Youth Services Review

34(4):790–97. doi: 10.1016/j.childyouth.2012.01.004.

285 Kromann, N. P., N. H. Nielsen, og J. P. Hansen. 1983. “Skin Cancer in Greenland 1955-1974”. J Cancer Res Clin

Oncol 105(1):76–78. doi: 10.1007/bf00391835.

286 Kruk, D., J. Kowalewski, S. Tipikin, J. H. Freed, M. Moscicki, A. Mielczarek, og M. Port. 2011. “Joint analysis of ESR

lineshapes and H-1 NMRD profiles of DOTA-Gd derivatives by means of the slow motion theory”. Journal of

Chemical Physics 134(2). doi: 10.1063/1.3516590.

287 Krupic, F., K. Samuelsson, N. Fatahi, O. Skoldenberg, og A. S. Sayed-Noor. 2017. “Migrant General Practitioners’

Experiences of Using Interpreters in Health-Care: A Qualitative Explorative Study”. Med Arch 71(1):42–47. doi:

10.5455/medarh.2017.71.42-47.

288 Krupić, F., S. Šadić, S. Čustović, M. Jašarević, M. Fazlić, og K. Samuelsson. 2018. “The Effect of Changing One’s

Country of Residence on the Decision to Become an Organ Donor: The Experience of Religious Immigrant Women

Living in Sweden”. Med Glas (Zenica) 15(2):192–98. doi: 10.17392/953-18.

Side 17 af 45

289 Krystalli, R., A. Hawkins, og K. Wilson. 2018. “‘I Followed the Flood’: A Gender Analysis of the Moral and Financial

Economies of Forced Migration”. Disasters 42 Suppl 1:S17-s39. doi: 10.1111/disa.12269.

290 Krzewinska, M., A. Kjellstrom, Y. Backstrom, A. Ingvarsson, N. Kashuba, R. R. Varela, L. Girdland-Flink, og A.

Gotherstrom. 2018. “Elucidating recent history by tracing genetic affinity of three 16th century miners from

Sweden”. Journal of Archaeological Science-Reports 19:651–57. doi: 10.1016/j.jasrep.2018.03.035.

291 Kukkonen, I. T., og J. Safanda. 1996. “Palaeoclimate and structure: The most important factors controlling

subsurface temperatures in crystalline rocks. A case history from Outokumpu, eastern Finland”. Geophysical

Journal International 126(1):101–12. doi: 10.1111/j.1365-246X.1996.tb05270.x.

292 Kulu, H., og T. Hannemann. 2016. “Introduction to research on immigrant and ethnic minority families in Europe”.

Demographic Research 35:31–46. doi: 10.4054/DemRes.2016.35.2.

293 Kunst, J. R., B. Boos, S. Y. Kimel, M. Obaidi, M. Shani, og L. Thomsen. 2018. “Engaging in extreme activism in

support of others’ political struggles: The role of politically motivated fusion with out-groups”. Plos One 13(1).

doi: 10.1371/journal.pone.0190639.

294 Kurtzke, J. F., og K. Hyllested. 1987. “MS Epidemiology in Faroe Islands”. Riv Neurol 57(2):77–87.

295 Kuusio, H., R. Lämsä, A. M. Aalto, K. Manderbacka, I. Keskimäki, og M. Elovainio. 2014. “Inflows of Foreign-Born

Physicians and Their Access to Employment and Work Experiences in Health Care in Finland: Qualitative and

Quantitative Study”. Hum Resour Health 12:41. doi: 10.1186/1478-4491-12-41.

296 Kuziemski, M., og G. Misuraca. 2020. “AI governance in the public sector: Three tales from the frontiers of

automated decision-making in democratic settings”. Telecommunications Policy 44(6). doi:

10.1016/j.telpol.2020.101976.

297 Kvist, T., G. Dahllöf, C. G. Svedin, og E. M. Annerbäck. 2020. “Child Physical Abuse, Declining Trend in Prevalence

over 10 Years in Sweden”. Acta Paediatr 109(7):1400–1408. doi: 10.1111/apa.15215.

298 Lammers, C. J. 1995. “LEVELS OF COLLABORATION - A COMPARATIVE-STUDY OF GERMAN OCCUPATION REGIMES

DURING THE 2ND-WORLD-WAR”. Netherlands Journal of Social Sciences 31(1):3–31.

299 Lamsa, A. M., M. Mattila, M. Lahdesmaki, og T. Suutari. 2019. “Company values guiding the recruitment of

employees with a foreign background”. Baltic Journal of Management 14(4):658–75. doi: 10.1108/bjm-04-2019-

0112.

300 Lan, F. Y., Y. W. Liou, K. Y. Huang, H. R. Guo, og J. D. Wang. 2016. “An investigation of a cluster of cervical

herniated discs among container truck drivers with occupational exposure to whole-body vibration”. Journal of

Occupational Health 58(1):118–27. doi: 10.1539/joh.15-0050-FS.

301 Langseth, H., og A. Andersen. 2000. “Cancer incidence among male pulp and paper workers in Norway”.

Scandinavian Journal of Work Environment & Health 26(2):99–105. doi: 10.5271/sjweh.518.

302 Lanier, A. P., og S. R. Alberts. 1996. “Kidney and Bladder Cancer in Inuit 1969-1988”. Acta Oncol 35(5):595–99.

doi: 10.3109/02841869609096992.

303 Larsen, C. V., T. Curtis, og P. Bjerregaard. 2013. “Gambling Behavior and Problem Gambling Reflecting Social

Transition and Traumatic Childhood Events among Greenland Inuit: A Cross-Sectional Study in a Large Indigenous

Population Undergoing Rapid Change”. J Gambl Stud 29(4):733–48. doi: 10.1007/s10899-012-9337-6.

304 Laursen, L. H., H. L. Hansen, og O. C. Jensen. 2008. “Fatal occupational accidents in Danish fishing vessels 1989-

2005”. International Journal of Injury Control and Safety Promotion 15(2):109–17. doi:

10.1080/17457300802240503.

305 Lea, M. 2007. “The importance of the church and religious congregations for Slovenian and Norwegian emigrants

to the United States of America. A comparative aspect”. Dve Domovini-Two Homelands (26):143–65.

306 Lecerof, S. S., M. Stafström, M. Emmelin, R. Westerling, og P. O. Östergen. 2017. “Findings from a Prospective

Cohort Study Evaluating the Effects of International Health Advisors’ Work on Recently Settled Migrants’ Health”.

BMC Public Health 17(1):369. doi: 10.1186/s12889-017-4273-0.

Side 18 af 45

307 Lee, J. A. 1989. “The Relationship between Malignant Melanoma of Skin and Exposure to Sunlight”. Photochem

Photobiol 50(4):493–96. doi: 10.1111/j.1751-1097.1989.tb05554.x.

308 Lee, L. W., J. Griffith, H. Zenick, og B. S. Hulka. 1995. “Human Tissue Monitoring and Specimen Banking:

Opportunities for Exposure Assessment, Risk Assessment, and Epidemiologic Research”. Environ Health Perspect

103 Suppl 3(Suppl 3):3–8. doi: 10.1289/ehp.95103s33.

309 Legarra, M., T. Morgan, S. Turn, L. Wang, O. Skreiberg, og M. J. Antal. 2018. “Carbonization of Biomass in

Constant-Volume Reactors”. Energy & Fuels 32(1):475–89. doi: 10.1021/acs.energyfuels.7b02982.

310 Lehrer, S., S. Green, og K. E. Rosenzweig. 2016. “Affluence and Breast Cancer”. Breast Journal 22(5):564–67. doi:

10.1111/tbj.12630.

311 Leoncini, E., P. Boffetta, M. Shafir, K. Aleksovska, S. Boccia, og G. Rindi. 2017. “Increased incidence trend of low-

grade and high-grade neuroendocrine neoplasms”. Endocrine 58(2):368–79. doi: 10.1007/s12020-017-1273-x.

312 Li, X. J., J. Sundquist, og K. Sundquist. 2008. “Socioeconomic and occupational risk factors for epilepsy: A

nationwide epidemiological study in Sweden”. Seizure-European Journal of Epilepsy 17(3):254–60. doi:

10.1016/j.seizure.2007.07.011.

313 Li, X. J., J. Sundquist, og K. Sundquist. 2009a. “Risks of Rheumatic Diseases in First- and Second-Generation

Immigrants in Sweden”. Arthritis and Rheumatism 60(6):1588–96. doi: 10.1002/art.24526.

314 Li, X. J., J. Sundquist, og K. Sundquist. 2009b. “Socioeconomic and occupational groups and Parkinson’s disease: a

nationwide study based on hospitalizations in Sweden”. International Archives of Occupational and

Environmental Health 82(2):235–41. doi: 10.1007/s00420-008-0327-z.

315 Li, X. J., K. Sundquist, og J. Sundquist. 2008. “Socioeconomic status and occupation as risk factors for obstructive

sleep apnea in Sweden: A population-based study”. Sleep Medicine 9(2):129–36. doi:

10.1016/j.sleep.2007.02.003.

316 Li, X., J. Sundquist, og K. Sundquist. 2008. “Socioeconomic and occupational groups and risk of asthma in

Sweden”. Occupational Medicine-Oxford 58(3):161–68. doi: 10.1093/occmed/kqn009.

317 Li, X., K. Hemminki, og K. Sundquist. 2008. “Regional, socioeconomic and occupational groups and risk of hospital

admission for multiple sclerosis: a cohort study in Sweden”. Multiple Sclerosis Journal 14(4):522–29. doi:

10.1177/1352458506073523.

318 Lie, S. K., G. I. Vestol, O. Hoibo, og L. R. Gobakken. 2019. “Surface mould growth on wooden claddings - effects of

transient wetting, relative humidity, temperature and material properties”. Wood Material Science & Engineering

14(3):129–41. doi: 10.1080/17480272.2018.1424239.

319 Lien, N., B. N. Kumar, G. Holmboe-Ottesen, K. I. Klepp, og M. Wandel. 2007. “Assessing social differences in

overweight among 15-to 16-year-old ethnic Norwegians from Oslo by register data and adolescent self-reported

measures of socio-economic status”. International Journal of Obesity 31(1):30–38. doi: 10.1038/sj.ijo.0803415.

320 Lim, H., R. Oren, T. Nasholm, M. Stromgren, T. Lundmark, H. Grip, og S. Linder. 2019. “Boreal forest biomass

accumulation is not increased by two decades of soil warming”. Nature Climate Change 9(1):49-+. doi:

10.1038/s41558-018-0373-9.

321 Lind, J. 2019. “Sacrificing parents on the altar of children’s rights: Intergenerational struggles and rights in

deportability”. Emotion Space and Society 32. doi: 10.1016/j.emospa.2018.07.001.

322 Linden-Bostrom, M., C. Persson, og C. Eriksson. 2010. “Neighbourhood characteristics, social capital and self-

rated health - A population-based survey in Sweden”. Bmc Public Health 10. doi: 10.1186/1471-2458-10-628.

323 Linden, A. L., og M. Nyberg. 2009. “The workplace lunch room: an arena for multicultural eating”. International

Journal of Consumer Studies 33(1):42–48. doi: 10.1111/j.1470-6431.2008.00733.x.

324 Linder, A., U. G. Gerdtham, N. Trygg, S. Fritzell, og S. Saha. 2020. “Inequalities in the Economic Consequences of

Depression and Anxiety in Europe: A Systematic Scoping Review”. Eur J Public Health 30(4):767–77. doi:

10.1093/eurpub/ckz127.

Side 19 af 45

325 Lindgren, J. 2010. “Diaspora biographies balancing ideology and utopia On future orientations of immigrant youth

in a segregated Sweden”. Young 18(2):177–95. doi: 10.1177/110330881001800204.

326 Lindstrom, M., B. Moden, og M. Rosvall. 2013. “A life-course perspective on economic stress and tobacco

smoking: a population-based study”. Addiction 108(7):1305–14. doi: 10.1111/add.12143.

327 Lippoldt, A., A. Reichel, og U. Moenning. 2005. “Progress in the identification of stroke-related genes - Emerging

new possibilities to develop concepts in stroke therapy”. Cns Drugs 19(10):821–32. doi: 10.2165/00023210-

200519100-00002.

328 Liu, X. X., K. P. Madsen, C. S. Sejbaek, H. A. Kolstad, J. P. E. Bonde, J. Olsen, K. S. Hougaard, K. S. Hansen, N. W.

Andersson, R. Rugulies, og V. Schlunssen. 2019. “Risk of childhood asthma following prenatal exposure to

negative life events and job stressors: A nationwide register-based study in Denmark”. Scandinavian Journal of

Work Environment & Health 45(2):174–82. doi: 10.5271/sjweh.3785.

329 Liversage, A. 2019. “Generational (dis)agreements - family support, national law and older immigrants in

extended households”. Ageing & Society 39(5):899–923. doi: 10.1017/s0144686x17001234.

330 Liversage, A., og V. Jakobsen. 2010. “Sharing Space-Gendered Patterns of Extended Household Living among

Young Turkish Marriage Migrants in Denmark”. Journal of Comparative Family Studies 41(5):693-+. doi:

10.3138/jcfs.41.5.693.

331 Llamas, A. D. G., N. Guo, T. Li, R. Gebart, T. Lovas, og K. Umeki. 2020. “Morphology and volume fraction of

biomass particles in a jet flow during devolatilization”. Fuel 278. doi: 10.1016/j.fuel.2020.118241.

332 Lofvander, M., A. Engstrom, H. Theander, og A. K. Furhoff. 1997. “Young immigrants on long-term sick-leave - A

clinical study of diagnostic factors, psychosocial stressors, functional ability and sick-leave patterns”.

Scandinavian Journal of Social Welfare 6(1):54–60.

333 Lofvander, M., M. A. Lindstrom, og V. Masich. 2007. “Pain drawings and concepts of pain among patients with

‘half-body’ complaints”. Patient Education and Counseling 66(3):353–60. doi: 10.1016/j.pec.2007.01.011.

334 Lofvander, M., og L. Dyhr. 2002. “Transcultural general practice in Scandinavia”. Scandinavian Journal of Primary

Health Care 20(1):6–9. doi: 10.1080/028134302317282662.

335 Lonsmann, D. 2017. “A Catalyst for Change: Language Socialization and Norm Negotiation in a Transient

Multilingual Workplace”. Journal of Linguistic Anthropology 27(3):326–43. doi: 10.1111/jola.12162.

336 Lood, Q., G. Haggblom-Kronlof, og S. Dahlin-Ivanoff. 2015. “Health promotion programme design and efficacy in

relation to ageing persons with culturally and linguistically diverse backgrounds: a systematic literature review

and meta-analysis”. Bmc Health Services Research 15. doi: 10.1186/s12913-015-1222-4.

337 Lorentzen, A. K., og L. Penninga. 2018. “Frostbite-A Case Series From Arctic Greenland”. Wilderness Environ Med

29(3):392–400. doi: 10.1016/j.wem.2018.03.001.

338 Lund, I. 2007. “Lessons from the Grey Area: A Closer Inspection of at-Risk Gamblers”. J Gambl Stud 23(4):409–19.

doi: 10.1007/s10899-007-9058-4.

339 Lund, J. 2013. “The Wages of Collaboration: the German food crisis 1939-1945 and the supplies from Denmark”.

Scandinavian Journal of History 38(4):480–501. doi: 10.1080/03468755.2013.817778.

340 Lundberg, J., og E. Hoglund. 2000. “A new method for determining the mechanical stability of lubricating

greases”. Tribology International 33(3–4):217–23. doi: 10.1016/s0301-679x(00)00034-7.

341 Lundby, C., B. Saltin, og G. van Hall. 2000. “The ‘lactate paradox’, evidence for a transient change in the course of

acclimatization to severe hypoxia in lowlanders”. Acta Physiologica Scandinavica 170(4):265–69. doi:

10.1046/j.1365-201x.2000.00785.x.

342 Lundgren, L., og I. Krull. 2014. “The Affordable Care Act: New Opportunities for Social Work to Take Leadership in

Behavioral Health and Addiction Treatment”. Journal of the Society for Social Work and Research 5(4):415–38.

doi: 10.1086/679302.

Side 20 af 45

343 Lundmark, L., M. Ednarsson, og S. Karlsson. 2014. “International Migration, Self-employment and Restructuring

through Tourism in Sparsely Populated Areas”. Scandinavian Journal of Hospitality and Tourism 14(4):422–40.

doi: 10.1080/15022250.2014.967995.

344 Luoma, P., S. Näyhä, L. Pyy, H. Korpela, K. Sikkilä, og J. Hassi. 1994. “[Exposure to heavy meals in Lapland]”.

Duodecim 110(5):487–92.

345 Lyk-Jensen, S. V. 2010. “New Evidence from the Grey Area: Danish Results for At-risk Gambling”. Journal of

Gambling Studies 26(3):455–67. doi: 10.1007/s10899-009-9173-5.

346 Lynge, E., B. A. Rix, E. Villadsen, I. Andersen, M. Hink, E. Olsen, U. L. Moller, og E. Silfverberg. 1995. “CANCER IN

PRINTING WORKERS IN DENMARK”. Occupational and Environmental Medicine 52(11):738–44. doi:

10.1136/oem.52.11.738.

347 Lytsy, P., K. Larsson, og I. Anderzen. 2015. “Health in women on long-term sick leave because of pain or mental

illness”. International Journal of Rehabilitation Research 38(1):27–33. doi: 10.1097/mrr.0000000000000080.

348 Löfvander, M., og L. Dyhr. 2002. “Transcultural General Practice in Scandinavia”. Scand J Prim Health Care

20(1):6–9. doi: 10.1080/028134302317282662.

349 Maguire, J. S. 2016. “Introduction: Looking at Food Practices and Taste across the Class Divide”. Food Culture &

Society 19(1):11–18. doi: 10.1080/15528014.2016.1144995.

350 Manhica, H., L. Berg, Y. B. Almquist, M. Rostila, og A. Hjern. 2019. “Labour market participation among young

refugees in Sweden and the potential of education: a national cohort study”. Journal of Youth Studies 22(4):533–

50. doi: 10.1080/13676261.2018.1521952.

351 Manieri, M., H. Svensson, og M. Stafström. 2013. “Sex Tourist Risk Behaviour--an on-Site Survey among Swedish

Men Buying Sex in Thailand”. Scand J Public Health 41(4):392–97. doi: 10.1177/1403494813480572.

352 Mannila, S., og A. Reuter. 2009. “Social Exclusion Risks and their Accumulation among Russian-Speaking,

Ethnically Finnish and Estonian Immigrants to Finland”. Journal of Ethnic and Migration Studies 35(6):939–56. doi:

10.1080/13691830902957718.

353 Marois, G., A. Belanger, og W. Lutz. 2020. “Population aging, migration, and productivity in Europe”. Proceedings

of the National Academy of Sciences of the United States of America 117(14):7690–95. doi:

10.1073/pnas.1918988117.

354 Marttila, A., E. Johansson, M. Whitehead, og B. Burstrom. 2012. “Dilemmas in providing resilience-enhancing

social services to long-term social assistance clients. A qualitative study of Swedish social workers”. Bmc Public

Health 12. doi: 10.1186/1471-2458-12-517.

355 Massardier-Pilonchery, A., og A. Bergeret. 2011. “Follow-up after occupational asbestos exposure: Terms and

devices in foreign”. Revue Des Maladies Respiratoires 28(4):556–64. doi: 10.1016/j.rmr.2010.08.012.

356 Mateyo, K., og M. Thomeer. 2017. “Sarcoidosis around the Globe”. Seminars in Respiratory and Critical Care

Medicine 38(4):393–403. doi: 10.1055/s-0037-1602845.

357 Matthiesen, N. C. L. 2017. “Working together in a deficit logic: home-school partnerships with Somali diaspora

parents”. Race Ethnicity and Education 20(4):495–507. doi: 10.1080/13613324.2015.1134469.

358 McCullough, M. L., S. J. Weinstein, D. M. Freedman, K. Helzlsouer, W. D. Flanders, K. Koenig, L. Kolonel, F. Laden,

L. Le Marchand, M. Purdue, K. Snyder, V. L. Stevens, R. Stolzenberg-Solomon, J. Virtamo, G. Yang, K. Yu, W. Zheng,

D. Albanes, J. Ashby, K. Bertrand, H. Cai, Y. Chen, L. Gallicchio, E. Giovannucci, E. J. Jacobs, S. E. Hankinson, P.

Hartge, V. Hartmuller, C. Harvey, R. B. Hayes, R. L. Horst, og X. O. Shu. 2010. “Correlates of Circulating 25-

Hydroxyvitamin D: Cohort Consortium Vitamin D Pooling Project of Rarer Cancers”. Am J Epidemiol 172(1):21–35.

doi: 10.1093/aje/kwq113.

359 McGillivray, G., S. A. Skull, G. Davie, S. E. Kofoed, A. Frydenberg, J. Rice, R. Cooke, og J. R. Carapetis. 2007. “High

prevalence of asymptomatic vitamin D and iron deficiency in East African immigrant children and adolescents

living in a temperate climate”. Archives of Disease in Childhood 92(12):1088–93. doi: 10.1136/adc.2006.112813.

Side 21 af 45

360 McLaughlin, J. K., J. S. Mandel, W. J. Blot, L. M. Schuman, E. S. Mehl, og J. F. Fraumeni. 1984. “A Population--

Based Case--Control Study of Renal Cell Carcinoma”. J Natl Cancer Inst 72(2):275–84.

361 Mearns, K., T. Rundmo, R. F. R. Gordon, og M. Fleming. 2004. “Evaluation of psychosocial and organizational

factors in offshore safety: a comparative study”. Journal of Risk Research 7(5):545–61. doi:

10.1080/1366987042000146193.

362 Michaëlis, C., M. Kristiansen, og M. Norredam. 2015. “Quality of Life and Coping Strategies among Immigrant

Women Living with Pain in Denmark: A Qualitative Study”. BMJ Open 5(7):e008075. doi: 10.1136/bmjopen-2015-

008075.

363 Mills, P. K., og R. Yang. 2003. “Prostate cancer risk in California farm workers”. Journal of Occupational and

Environmental Medicine 45(3):249–58. doi: 10.1097/01.jom.0000058339.05741.0c.

364 Ministers Of Foreign Affairs Of Brazil France Indonesia Norway Senegal South, Africa, og Thailand. 2007. “Oslo

Ministerial Declaration--Global Health: A Pressing Foreign Policy Issue of Our Time”. Lancet 369(9570):1373–78.

doi: 10.1016/s0140-6736(07)60498-x.

365 Mirdal, G. M. 1984. “Stress and Distress in Migration: Problems and Resources of Turkish Women in Denmark”.

Int Migr Rev 18(4 Special Issue):984–1003.

366 Mochmann, I. C. 2017. “Children Born of War - A Decade of International and Interdisciplinary Research”.

Historical Social Research-Historische Sozialforschung 42(1):320–46. doi: 10.12759/hsr.42.2017.1.320-346.

367 Mochmann, I. C., og S. U. Larsen. 2008. “>> Children born of war <<: The life course of children fathered by

German soldiers in Norway and Denmark during WWII - Some empirical results”. Historical Social Research-

Historische Sozialforschung 33(1):347–63.

368 Moilanen, I., A. Myhrman, H. Ebeling, V. Penninkilampi, og L. Vuorenkoski. 1998. “Long-Term Outcome of

Migration in Childhood and Adolescence”. Int J Circumpolar Health 57(2–3):180–87.

369 Moksnes, P. O. 2004. “Interference competition for space in nursery habitats: density-dependent effects on

growth and dispersal in juvenile shore crabs Carcinus maenas”. Marine Ecology Progress Series 281:181–91. doi:

10.3354/meps281181.

370 Moller, S. P., B. Laursen, C. K. Johannesen, J. S. Tolstrup, og S. Schramm. 2020. “Patterns of multimorbidity and

demographic profile of latent classes in a Danish population-A register-based study”. Plos One 15(8). doi:

10.1371/journal.pone.0237375.

371 Montgomery-Andersen, R., V. Douglas, og I. Borup. 2013. “Literature Review: The ‘logics’ of Birth Settings in

Arctic Greenland”. Midwifery 29(11):e79-88. doi: 10.1016/j.midw.2013.06.014.

372 Montgomery, E. 2008. “Long-term effects of organized violence on young Middle Eastern refugees’ mental

health”. Social Science & Medicine 67(10):1596–1603. doi: 10.1016/j.socscimed.2008.07.020.

373 Montgomery, J., J. A. Evans, D. Powlesland, og C. A. Roberts. 2005. “Continuity or Colonization in Anglo-Saxon

England? Isotope Evidence for Mobility, Subsistence Practice, and Status at West Heslerton”. Am J Phys

Anthropol 126(2):123–38. doi: 10.1002/ajpa.20111.

374 Monti, A. 2020. “Re-emigration of foreign-born residents from Sweden: 1990-2015”. Population Space and Place

26(2). doi: 10.1002/psp.2285.

375 Morck, L. L. 2011. “Studying Empowerment in a Socially and Ethnically Diverse Social Work Community in

Copenhagen, Denmark”. Ethos 39(1):115–37. doi: 10.1111/j.1548-1352.2010.01174.x.

376 Muir, C. S., R. Maclennan, J. A. Waterhouse, og K. Magnus. 1976. “Feasibility of Monitoring Populations to Detect

Environmental Carcinogens”. IARC Sci Publ (13):279–93.

377 Myhrvold, T., og M. C. Småstuen. 2017. “The Mental Healthcare Needs of Undocumented Migrants: An

Exploratory Analysis of Psychological Distress and Living Conditions among Undocumented Migrants in Norway”.

J Clin Nurs 26(5–6):825–39. doi: 10.1111/jocn.13670.

Side 22 af 45

378 Naumann, E., og L. F. Stoetzer. 2018. “Immigration and support for redistribution: survey experiments in three

European countries”. West European Politics 41(1):80–101. doi: 10.1080/01402382.2017.1344040.

379 Ndode-Ekane, X. E., C. Santana-Gomez, P. M. Casillas-Espinosa, I. Ali, R. D. Brady, G. Smith, P. Andrade, R.

Immonen, N. Puhakka, M. R. Hudson, E. L. Braine, S. R. Shultz, R. J. Staba, T. J. O’Brien, og A. Pitkanen. 2019.

“Harmonization of lateral fluid-percussion injury model production and post-injury monitoring in a preclinical

multicenter biomarker discovery study on post-traumatic epileptogenesis”. Epilepsy Research 151:7–16. doi:

10.1016/j.eplepsyres.2019.01.006.

380 Neuman, E. 2018. “Source country culture and labor market assimilation of immigrant women in Sweden:

evidence from longitudinal data”. Review of Economics of the Household 16(3):585–627. doi: 10.1007/s11150-

018-9420-6.

381 Nielsen, A. H., N. T. Horn, S. D. Sorensen, W. B. McGregor, og M. Wallentin. 2015. “Intensive Foreign Language

Learning Reveals Effects on Categorical Perception of Sibilant Voicing After Only 3 Weeks”. I-Perception 6(6). doi:

10.1177/2041669515613674.

382 Nielsen, A. L., S. S. Jervelund, S. F. Villadsen, K. Vitus, K. Ditlevsen, M. K. Torslev, og M. Kristiansen. 2017.

“Recruitment of ethnic minorities for public health research: An interpretive synthesis of experiences from six

interlinked Danish studies”. Scandinavian Journal of Public Health 45(2):140–52. doi:

10.1177/1403494816686267.

383 Nielsen, H. S., N. Smith, og A. Celikaksoy. 2009. “The Effect of Marriage on Education of Immigrants: Evidence

from a Policy Reform Restricting Marriage Migration”. Scandinavian Journal of Economics 111(3):457–86. doi:

10.1111/j.1467-9442.2009.01572.x.

384 Nielsen, L., T. Curtis, T. S. Kristensen, og N. R. Nielsen. 2008. “What characterizes persons with high levels of

perceived stress in Denmark? A national representative study”. Scandinavian Journal of Public Health 36(4):369–

79. doi: 10.1177/1403494807088456.

385 Nielsen, P. B., T. B. Larsen, A. Gorst-Rasmussen, F. Skjoth, L. H. Rasmussen, og G. Y. H. Lip. 2015. “Intracranial

Hemorrhage and Subsequent Ischemic Stroke in Patients With Atrial Fibrillation A Nationwide Cohort Study”.

Chest 147(6):1651–58. doi: 10.1378/chest.14-2099.

386 Nielsen, S. S., N. K. Jensen, S. Kreiner, M. Norredam, og A. Krasnik. 2015. “Utilisation of Psychiatrists and

Psychologists in Private Practice among Non-Western Labour Immigrants, Immigrants from Refugee-Generating

Countries and Ethnic Danes: The Role of Mental Health Status”. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 50(1):67–76.

doi: 10.1007/s00127-014-0916-y.

387 Nomura, N., og S. Tsuyuzaki. 2015. “Hares promote seed dispersal and seedling establishment after volcanic

eruptions”. Acta Oecologica-International Journal of Ecology 63:22–27. doi: 10.1016/j.actao.2015.02.003.

388 Nordenmark, M. 1999. “The concentration of unemployment within families and social networks - A question of

attitudes or structural factors?” European Sociological Review 15(1):49–59. doi:

10.1093/oxfordjournals.esr.a018254.

389 Nordentoft, M., N. H. Rod, J. P. Bonde, J. B. Bjorner, B. Cleal, A. D. Larsen, I. E. H. Madsen, L. L. M. Hanson, M. A.

Nexo, L. R. M. Pedersen, T. Sterud, T. W. Xu, og R. Rugulies. 2020. “Effort-reward imbalance at work and weight

changes in a nationwide cohort of workers in Denmark”. American Journal of Industrial Medicine 63(7):634–43.

doi: 10.1002/ajim.23110.

390 Nordentoft, M., N. H. Rod, J. P. Bonde, J. B. Bjorner, I. E. H. Madsen, L. R. M. Pedersen, B. Cleal, L. L. M. Hanson,

M. A. Nexo, J. Pentti, S. Stenholm, T. Sterud, J. Vahtera, og R. Rugulies. 2020. “Effort-reward imbalance at work

and risk of type 2 diabetes in a national sample of 50,552 workers in Denmark: A prospective study linking survey

and register data”. Journal of Psychosomatic Research 128. doi: 10.1016/j.jpsychores.2019.109867.

391 Nordvik, V., L. M. Turner, og J. Friedrichs. 2020. “Neighbourhood Poverty and Individual Earnings: Tales of Two

(Norwegian) Cities”. Tijdschrift Voor Economische En Sociale Geografie 111(2):134–48. doi: 10.1111/tesg.12370.

Side 23 af 45

392 Norkko, J., E. Bonsdorff, og A. Norkko. 2000. “Drifting algal mats as an alternative habitat for benthic

invertebrates: Species specific responses to a transient resource”. Journal of Experimental Marine Biology and

Ecology 248(1):79–104. doi: 10.1016/s0022-0981(00)00155-6.

393 Nortvedt, L., H. P. Hansen, B. N. Kumar, og V. Lohne. 2015. “Caught in suffering bodies: a qualitative study of

immigrant women on long-term sick leave in Norway”. Journal of Clinical Nursing 24(21–22):3266–75. doi:

10.1111/jocn.12901.

394 Nurmi, S. 2006. “Sectoral differences in plant start-up size in the Finnish economy”. Small Business Economics

26(1):39–59. doi: 10.1007/s11187-004-6482-z.

395 Nyberg-Sorensen, N., N. Van Hear, og P. Engberg-Pedersen. 2002. “The migration-development nexus evidence

and policy options state-of-the-art overview”. International Migration 40(5):3–47. doi: 10.1111/1468-

2435.00210.

396 Nystedt, P., og M. Dribe. 2015. “Is there an Intermarriage Premium for Male Immigrants? Exogamy and Earnings

in Sweden 1990-2009”. International Migration Review 49(1):3–35. doi: 10.1111/imre.12081.

397 O’Doherty, K., og M. Augoustinos. 2008. “Protecting the Nation: Nationalist Rhetoric on Asylum Seekers and the

Tampa”. Journal of Community & Applied Social Psychology 18(6):576–92. doi: 10.1002/casp.973.

398 Obucina, O., og I. Ilmakunnas. u.å. “Poverty and Overcrowding among Immigrant Children in an Emerging

Destination: Evidence from Finland”. Child Indicators Research. doi: 10.1007/s12187-020-09743-7.

399 Oesterlund, A. H., F. Lander, og J. Lauritsen. 2016. “A case-crossover study of transient risk factors influence on

occupational injuries: a study protocol based on a review of previous studies”. Injury Prevention 22(5):375-+. doi:

10.1136/injuryprev-2014-041371.

400 Ohara, Y., S. H. Chew, T. Shibata, Y. Okazaki, K. Yamashita, og S. Toyokuni. 2018. “Phlebotomy as a preventive

measure for crocidolite-induced mesothelioma in male rats”. Cancer Science 109(2):330–39. doi:

10.1111/cas.13460.

401 Okenwa-Emegwa, L., og H. Eriksson. 2020. “Lessons Learned from Teaching Nursing Students about Equality,

Equity, Human Rights, and Forced Migration through Roleplay in an Inclusive Classroom”. Sustainability 12(17).

doi: 10.3390/su12177008.

402 Olah, L. S., og E. M. Bernhardt. 2008. “Sweden: Combining childbearing and gender equality”. Demographic

Research 19:1105–43. doi: 10.4054/DemRes.2008.19.28.

403 Olsen, B. R., D. Axelsson-Olsson, A. Thelin, og O. Weiland. 2006. “Unexpected high prevalence of IgG-antibodies

to hepatitis E virus in Swedish pig farmers and controls”. Scandinavian Journal of Infectious Diseases 38(1):55–58.

doi: 10.1080/00365540500321470.

404 Olsson, A., K. Togawa, J. Schuz, C. Le Cornet, B. Fervers, S. O. Dalton, E. Pukkala, M. Feychting, N. E. Skakkebaek,

og J. Hansen. 2018. “Parental occupational exposure to solvents and heavy metals and risk of developing

testicular germ cell tumors in sons (NORD-TEST Denmark)”. Scandinavian Journal of Work Environment & Health

44(6):658–69. doi: 10.5271/sjweh.3732.

405 Onarheim, K. H., A. Melberg, B. M. Meier, og I. Miljeteig. 2018. “Towards Universal Health Coverage: Including

Undocumented Migrants”. BMJ Glob Health 3(5):e001031. doi: 10.1136/bmjgh-2018-001031.

406 Oppedal, B., og T. Idsoe. 2015. “The role of social support in the acculturation and mental health of

unaccompanied minor asylum seekers”. Scandinavian Journal of Psychology 56(2):203–11. doi:

10.1111/sjop.12194.

407 Osman, F., M. Klingberg-Allvin, R. Flacking, og U. K. Schon. 2016. “Parenthood in transition - Somali-born parents’

experiences of and needs for parenting support programmes”. Bmc International Health and Human Rights 16.

doi: 10.1186/s12914-016-0082-2.

408 Ostberg, A. L., og M. Petzold. 2020. “A longitudinal study of the impact of change in socioeconomic status on

dental caries in the permanent dentition of Swedish children and adolescents”. Community Dentistry and Oral

Epidemiology 48(4):271–79. doi: 10.1111/cdoe.12529.

Side 24 af 45

409 Osterlund, A. H., F. Lander, K. Nielsen, P. Kines, J. Moller, og J. Lauritsen. 2017. “Transient risk factors of acute

occupational injuries: a case-crossover study in two Danish emergency departments”. Scandinavian Journal of

Work Environment & Health 43(3):217–25. doi: 10.5271/sjweh.3615.

410 Osth, J., M. Dolciotti, A. Reggiani, og P. Nijkamp. 2018. “Social Capital, Resilience and Accessibility in Urban

Systems: a Study on Sweden”. Networks & Spatial Economics 18(2):313–36. doi: 10.1007/s11067-017-9375-9.

411 Ostry, A., S. Maggi, J. Tansey, J. Dunn, R. Hershler, L. Chen, A. M. Louie, og C. Hertzman. 2007. “The impact of

psychosocial work conditions on attempted and completed suicide among western Canadian sawmill workers”.

Scandinavian Journal of Public Health 35(3):265–71. doi: 10.1080/14034940601048091.

412 Otoiu, A., og E. Titan. 2016. “Does the unemployment invariance hypothesis hold for Romania?” Applied

Economics Letters 23(12):884–87. doi: 10.1080/13504851.2015.1117040.

413 Ozdemir, S. B., og M. Ozdemir. 2020. “The Role of Perceived Inter-Ethnic Classroom Climate in Adolescents’

Engagement in Ethnic Victimization: For Whom Does it Work?” Journal of Youth and Adolescence 49(6):1328–40.

doi: 10.1007/s10964-020-01228-8.

414 Palm, A., E. Wilander, S. Wallgren, og G. Hillerdal. 2017. “[Black smoke lung disease – a new disease in Sweden]”.

Lakartidningen 114.

415 Parella, K. 2014. “OUTSOURCING CORPORATE ACCOUNTABILITY”. Washington Law Review 89(3):747–818.

416 Parr, N., J. Li, og L. Tickle. 2016. “A cost of living longer: Projections of the effects of prospective mortality

improvement on economic support ratios for 14 advanced economies”. Population Studies-a Journal of

Demography 70(2):181–200. doi: 10.1080/00324728.2016.1190029.

417 Parrotta, P., D. Pozzoli, og M. Pytlikova. 2014. “The nexus between labor diversity and firm’s innovation”. Journal

of Population Economics 27(2):303–64. doi: 10.1007/s00148-013-0491-7.

418 Pedersen, W. 1996. “Working-class boys at the margins: Ethnic prejudice, cultural capital, and gender”. Acta

Sociologica 39(3):257–79. doi: 10.1177/000169939603900301.

419 Pedersen, W. 2001. “Adolescent victims of violence in a welfare state - Sociodemography, ethnicity and risk

behaviours”. British Journal of Criminology 41(1):1–21. doi: 10.1093/bjc/41.1.1.

420 Pekin, H. 1989. “Effects of Migration on Family Structure”. Int Migr 27(2):281–93. doi: 10.1111/j.1468-

2435.1989.tb00257.x.

421 Pekkala, S., og H. Tervo. 2002. “Unemployment and migration: Does moving help?” Scandinavian Journal of

Economics 104(4):621–39. doi: 10.1111/1467-9442.00305.

422 Peltomaki, P., M. Johansson, W. Ahrens, M. Sala, C. Wesseling, F. Brenes, C. Font, K. Husman, G. Janer, T. Kallas-

Tarpila, M. Kogevinas, M. Loponen, M. D. Sole, J. Tempel, K. Vasama-Neuvonen, og T. Partanen. 2003. “Social

context for workplace health promotion: Feasibility considerations in Costa Rica, Finland, Germany, Spain and

Sweden”. Health Promotion International 18(2):115–26. doi: 10.1093/heapro/18.2.115.

423 Peng-Li, D., R. C. K. Chan, D. V. Byrne, og Q. J. Wang. 2020. “The Effects of Ethnically Congruent Music on Eye

Movements and Food Choice-A Cross-Cultural Comparison between Danish and Chinese Consumers”. Foods 9(8).

doi: 10.3390/foods9081109.

424 Person, M., V. Bense, D. Cohen, og A. Banerjee. 2012. “Models of ice-sheet hydrogeologic interactions: a review”.

Geofluids 12(1). doi: 10.1111/j.1468-8123.2011.00360.x.

425 Pienimaki, M. u.å. “Participatory photography supporting the social inclusion of migrant youth”. Journal of Youth

Studies. doi: 10.1080/13676261.2020.1814227.

426 Pollitz, F. F. 2019. “Lithosphere and shallow asthenosphere rheology from observations of post-earthquake

relaxation”. Physics of the Earth and Planetary Interiors 293. doi: 10.1016/j.pepi.2019.106271.

427 Poltsam-Jurjo, I. 2019. “The Estonian Language and Church Visitations in the 17th Century”. Tuna-Ajalookultuuri

Ajakiri (4):10-+.

Side 25 af 45

428 Popper, S. E., C. E. Morris, J. Briggs, og F. Fisher. 1997. “Comparison of acceleration subjects to other populations:

Spinal anomaly distribution”. Aviation Space and Environmental Medicine 68(5):426–31.

429 Potts, M., og R. V. Short. 1989. “Condoms for the Prevention of HIV Transmission: Cultural Dimensions”. Aids 3

Suppl 1:S259-63. doi: 10.1097/00002030-198901001-00036.

430 Povlsen, L., S. Regber, E. Fosse, L. E. Karlsson, og H. Gunnarsdottir. 2018. “Economic Poverty among Children and

Adolescents in the Nordic Countries”. Scand J Public Health 46(20_suppl):30–37. doi:

10.1177/1403494817743894.

431 Pudaric, S., J. Sundquist, og S. E. Johansson. 1998. “Impaired mobility and impaired working capacity among

foreign born people and native born Swedes”. Journal of Epidemiology and Community Health 52(1):34–40. doi:

10.1136/jech.52.1.34.

432 Puljiz, I., I. Kuzman, og A. Markotic. 2008. “Imported Case of Nephropathia Epidemica - A Case Report”. Collegium

Antropologicum 32(4):1263–65.

433 Rafaelic, D. 2008. “Daniel Rafaelic: Independent State of Croatia (NDH) at the 1942 Venice Film Festival”. Hrvatski

Filmski Ljetopis 14(56):64-+.

434 Raffn, E., E. Lynge, og B. Korsgaard. 1993. “INCIDENCE OF LUNG-CANCER BY HISTOLOGICAL TYPE AMONG

ASBESTOS CEMENT WORKERS IN DENMARK”. British Journal of Industrial Medicine 50(1):85–89.

435 Rafnsson, V., og P. Sulem. 2003. “Cancer incidence among marine engineers, a population-based study (Iceland)”.

Cancer Causes & Control 14(1):29–35. doi: 10.1023/a:1022505308892.

436 Rahnu, L., A. Puur, T. Kleinepier, og T. Tammaru. 2020. “The Role of Neighbourhood and Workplace Ethnic

Contexts in the Formation of Inter-Ethnic Partnerships: A Native Majority Perspective”. Eur J Popul 36(2):247–76.

doi: 10.1007/s10680-019-09528-x.

437 Ranjbar, V., R. Fornazar, H. Ascher, A. Ekberg-Jansson, og G. Hensing. 2017. “Physical and mental health

inequalities between native and immigrant Swedes”. International Migration 55(2):80–96. doi:

10.1111/imig.12312.

438 Rask, S., P. Sainio, A. E. Castaneda, T. Harkanen, S. Stenholm, P. Koponen, og S. Koskinen. 2016. “The ethnic gap in

mobility: a comparison of Russian, Somali and Kurdish origin migrants and the general Finnish population”. Bmc

Public Health 16. doi: 10.1186/s12889-016-2993-1.

439 Rassjo, E. B., U. Byrskog, R. Samir, og M. Klingberg-Allvin. 2013. “Somali women’s use of maternity health services

and the outcome of their pregnancies: A descriptive study comparing Somali immigrants with native-born

Swedish women”. Sexual & Reproductive Healthcare 4(3):99–106. doi: 10.1016/j.srhc.2013.06.001.

440 Refstie, H., og C. Brun. 2012. “Towards Transformative Participation: Collaborative Research with ‘Urban IDPs’ in

Uganda”. Journal of Refugee Studies 25(2):239–56. doi: 10.1093/jrs/fer047.

441 Reigstad, B., og S. Kvernmo. 2017. “Concurrent Adversities and Suicide Attempts among Sami and Non-Sami

Adolescents: The Norwegian Arctic Adolescent Study (NAAHS)”. Nord J Psychiatry 71(6):425–32. doi:

10.1080/08039488.2017.1315175.

442 Rephann, T. J., og E. Holm. 2004. “Economic-demographic effects of immigration: Results from a dynamic spatial

microsimulation model”. International Regional Science Review 27(4):379–410. doi: 10.1177/0160017604267628.

443 Ricceri, F., R. W. Godschalk, M. Peluso, D. H. Phillips, A. Agudo, P. Georgiadis, S. Loft, A. Tjonneland, O. Raaschou-

Nielsen, D. Palli, F. Perera, R. Vermeulen, E. Taioli, R. J. Sram, A. Munnia, F. Rosa, A. Allione, G. Matullo, og P.

Vineis. 2010. “Bulky DNA Adducts in White Blood Cells: A Pooled Analysis of 3,600 Subjects”. Cancer

Epidemiology Biomarkers & Prevention 19(12):3174–81. doi: 10.1158/1055-9965.Epi-10-0314.

444 Ridanpaa, J. 2017. “Narrativizing (and laughing) spatial identities together in Meankieli-speaking minorities”.

Geoforum 83:60–70. doi: 10.1016/j.geoforum.2017.05.003.

445 Robsahm, T. E., og S. Tretli. 2001. “Cutaneous Malignant Melanoma in Norway: Variation by Region of Residence

before and after the Age 17”. Cancer Causes Control 12(6):569–76. doi: 10.1023/a:1011287918405.

Side 26 af 45

446 Ronsen, M., og T. Skardhamar. 2009. “Do welfare-to-work initiatives work? Evidence from an activation

programme targeted at social assistance recipients in Norway”. Journal of European Social Policy 19(1):61–77.

doi: 10.1177/0958928708098524.

447 Roopnarine, L. 2010. “Re-Indenture, Repatriation and Remittances of Ex-Indentured Indians from Danish St Croix

to British India 1863-1873”. Scandinavian Journal of History 35(3):247–67. doi: 10.1080/03468755.2010.494006.

448 Rosenberg, D., og A. C. Lewin. u.å. “Marriage patterns among Jewish immigrants in Israel”. Journal of Ethnic and

Migration Studies. doi: 10.1080/1369183x.2019.1616538.

449 Rosholm, M., K. Scott, og L. Husted. 2006. “The times they are a-changin’: Declining immigrant employment

opportunities in Scandinavia”. International Migration Review 40(2):318–47. doi: 10.1111/j.1747-

7379.2006.00019.x.

450 Rosholm, M., og R. Vejlin. 2010. “Reducing income transfers to refugee immigrants: Does start-help help you

start?” Labour Economics 17(1):258–75. doi: 10.1016/j.labeco.2009.09.004.

451 Rowbury, D. A., M. L. G. Oldfield, og G. D. Lock. 2001. “A method for correlating the influence of external

crossflow on the discharge coefficients of film cooling holes”. Journal of Turbomachinery-Transactions of the

Asme 123(2):258–65. doi: 10.1115/1.1354137.

452 Rudner, M., P. Fransson, M. Ingvar, L. Nyberg, og J. Ronnberg. 2007. “Neural representation of binding lexical

signs and words in the episodic buffer of working memory”. Neuropsychologia 45(10):2258–76. doi:

10.1016/j.neuropsychologia.2007.02.017.

453 Ruete, A., T. Snall, B. G. Jonsson, og M. Jonsson. 2017. “Contrasting long-term effects of transient anthropogenic

edges and forest fragment size on generalist and specialist deadwood-dwelling fungi”. Journal of Applied Ecology

54(4):1142–51. doi: 10.1111/1365-2664.12835.

454 Rydgren, J. 2002. “Radical right populism in Sweden: Still a failure, but for how long?” Scandinavian Political

Studies 25(1):27–56. doi: 10.1111/1467-9477.00062.

455 Rygh, A. B., F. E. Skjeldestad, H. Korner, og T. M. Eggebo. 2014. “Assessing the association of oxytocin

augmentation with obstetric anal sphincter injury in nulliparous women: a population-based, case-control study”.

Bmj Open 4(7). doi: 10.1136/bmjopen-2013-004592.

456 Rytter, M. 2012. “Semi-legal family life: Pakistani couples in the borderlands of Denmark and Sweden”. Global

Networks-a Journal of Transnational Affairs 12(1):91–108. doi: 10.1111/j.1471-0374.2011.00325.x.

457 Råssjö, E. B., U. Byrskog, R. Samir, og M. Klingberg-Allvin. 2013. “Somali Women’s Use of Maternity Health

Services and the Outcome of Their Pregnancies: A Descriptive Study Comparing Somali Immigrants with Native-

Born Swedish Women”. Sex Reprod Healthc 4(3):99–106. doi: 10.1016/j.srhc.2013.06.001.

458 Saha, S., U. G. Gerdtham, F. Siddiqui, og L. Bennet. 2018. “Valuing a Lifestyle Intervention for Middle Eastern

Immigrants at Risk of Diabetes”. International Journal of Environmental Research and Public Health 15(3). doi:

10.3390/ijerph15030413.

459 Sandhu, S., N. V. Bjerre, M. Dauvrin, S. Dias, A. Gaddini, T. Greacen, E. Ioannidis, U. Kluge, N. K. Jensen, M.

Lamkaddem, R. P. I. Riera, Z. Kosa, U. Wihlman, M. Stankunas, C. Strassmayr, K. Wahlbeck, M. Welbel, og S.

Priebe. 2013. “Experiences with treating immigrants: a qualitative study in mental health services across 16

European countries”. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology 48(1):105–16. doi: 10.1007/s00127-012-

0528-3.

460 Sandvik, H., S. Hunskaar, og E. Diaz. 2012. “Immigrants’ use of emergency primary health care in Norway: a

registry-based observational study”. Bmc Health Services Research 12. doi: 10.1186/1472-6963-12-308.

461 Sanger, A. C. 1998. “Roe v. Wade. Into the next Millennium”. Conscience 18(4):36–37.

462 Santos-Tavares, I., og A. L. Thoren-Jonsson. 2013. “Confidence in the future and hopelessness: Experiences in

daily occupations of immigrants with late effects of polio”. Scandinavian Journal of Occupational Therapy

20(1):9–20. doi: 10.3109/11038128.2012.660193.

Side 27 af 45

463 Schultz-Nielsen, M. L., E. Tekin, og J. Greve. 2016. “Labor market effects of intrauterine exposure to nutritional

deficiency: Evidence from administrative data on Muslim immigrants in Denmark”. Economics & Human Biology

21:196–209. doi: 10.1016/j.ehb.2016.02.002.

464 Schwartz, H. 1994. “SMALL STATES IN BIG TROUBLE - STATE REORGANIZATION IN AUSTRALIA, DENMARK, NEW-

ZEALAND, AND SWEDEN IN THE 1980S”. World Politics 46(4):525–55.

465 Schwarz, M. B., M. T. Mabrouk, C. S. Silva, P. Haurant, og B. Lacarriere. 2019. “Modified finite volumes method

for the simulation of dynamic district heating networks”. Energy 182:954–64. doi: 10.1016/j.energy.2019.06.038.

466 Segerstrom, U., G. Hornberg, og R. Bradshaw. 1996. “The 9000-year history of vegetation development and

disturbance patterns of a swamp-forest in Dalarna, northern Sweden”. Holocene 6(1):37–48. doi:

10.1177/095968369600600105.

467 Seglem, K. B., B. Oppedal, og S. Raeder. 2011. “Predictors of depressive symptoms among resettled

unaccompanied refugee minors”. Scandinavian Journal of Psychology 52(5):457–64. doi: 10.1111/j.1467-

9450.2011.00883.x.

468 Seibel, V., og T. F. Hedegaard. 2017. “Migrants’ and natives’ attitudes to formal childcare in the Netherlands,

Denmark and Germany”. Children and Youth Services Review 78:112–21. doi: 10.1016/j.childyouth.2017.05.017.

469 Selander, J., M. Albin, U. Rosenhall, L. Rylander, M. Lewne, og P. Gustavsson. 2016. “Maternal Occupational

Exposure to Noise during Pregnancy and Hearing Dysfunction in Children: A Nationwide Prospective Cohort Study

in Sweden”. Environmental Health Perspectives 124(6):855–60. doi: 10.1289/ehp.1509874.

470 Sellevold, G. S., V. Egede-Nissen, R. Jakobsen, og V. Sorlie. 2019. “Quality dementia care: Prerequisites and

relational ethics among multicultural healthcare providers”. Nursing Ethics 26(2):504–14. doi:

10.1177/0969733017712080.

471 Sempertegui, G. A., J. W. Knipscheer, C. Baliatsas, og M. H. J. Bekker. 2019. “Symptom manifestation and

treatment effectiveness, -obstacles and -facilitators in Turkish and Moroccan groups with depression in European

countries: A systematic review”. Journal of Affective Disorders 247:134–55. doi: 10.1016/j.jad.2018.12.060.

472 Seppala, E., V. Zoldi, S. Vuorinen, S. Murtopuro, U. Elonsalo, J. van Beek, A. Haveri, M. Kontio, C. Savolainen-

Kopra, T. Puumalainen, og J. Sane. 2017. “A cluster of measles linked to an imported case, Finland, 2017”.

Eurosurveillance 22(33):2–7. doi: 10.2807/1560-7917.Es.2017.22.33.30595.

473 Seppel, M. 2014. “The Famine of 1601-1603 in Estland II : Decline in Settlement, Famine Relief and Cannibalism”.

Tuna-Ajalookultuuri Ajakiri (3):25-+.

474 Seppälä, E., V. Zöldi, S. Vuorinen, S. Murtopuro, U. Elonsalo, J. van Beek, A. Haveri, M. Kontio, C. Savolainen-

Kopra, T. Puumalainen, og J. Sane. 2017. “A Cluster of Measles Linked to an Imported Case, Finland, 2017”. Euro

Surveill 22(33). doi: 10.2807/1560-7917.Es.2017.22.33.30595.

475 Shahim, B., S. Hasselberg, O. Boldt-Christmas, V. Gyberg, L. Mellbin, og L. Ryden. 2018. “Effectiveness of different

outreach strategies to identify individuals at high risk of diabetes in a heterogeneous population: a study in the

Swedish municipality of Sodertalje”. European Journal of Preventive Cardiology 25(18):1990–99. doi:

10.1177/2047487318805582.

476 Shephard, R. J. 1986. “Exercise in Coronary Heart Disease”. Sports Med 3(1):26–49. doi: 10.2165/00007256-

198603010-00004.

477 Shukla, U., B. Deval, M. J. Perez, H. Hamoda, M. Savvas, og N. Narvekar. 2013. “Sperm donor recruitment,

attitudes and provider practices-5 years after the removal of donor anonymity”. Human Reproduction 28(3):676–

82. doi: 10.1093/humrep/des450.

478 Siebke, J. C., N. Wessel, P. Kvandal, og T. Lie. 1989. “The Prevalence of Hepatitis A and B in Norwegian Merchant

Seamen--a Serological Study”. Infection 17(2):77–80. doi: 10.1007/bf01646880.

479 Siiner, M. 2016. “University administrators as forced language policy agents. An institutional ethnography of

parallel language strategy and practices at the University of Copenhagen”. Current Issues in Language Planning

17(3–4):441–58. doi: 10.1080/14664208.2016.1204058.

Side 28 af 45

480 Simonsen, J., M. Frisch, og S. Ethelberg. 2008. “Socioeconomic risk factors for bacterial gastrointestinal

infections”. Epidemiology 19(2):282–90. doi: 10.1097/EDE.0b013e3181633c19.

481 Sindet-Pedersen, C., L. Staerk, M. Lamberts, T. A. Gerds, J. S. Berger, A. N. Bonde, J. L. Pallisgaard, M. L. Hansen, C.

Torp-Pedersen, G. H. Gislason, og J. B. Olesen. 2018. “Use of oral anticoagulants in combination with

antiplatelet(s) in atrial fibrillation”. Heart 104(11):912–20. doi: 10.1136/heartjnl-2017-311976.

482 Sjoberg, S., K. Rambaree, og B. Jojo. 2015. “Collective empowerment: A comparative study of community work in

Mumbai and Stockholm”. International Journal of Social Welfare 24(4):364–75. doi: 10.1111/ijsw.12137.

483 Sjodahl, K., C. Jansson, I. A. Bergdahl, J. Adami, P. Boffetta, og J. Lagergren. 2007. “Airborne exposures and risk of

gastric cancer: A prospective cohort study”. International Journal of Cancer 120(9):2013–18. doi:

10.1002/ijc.22566.

484 Skarpenes, O. 2018. “Classical class conflicts? Boundary-drawing in the Norwegian working class”. Tidsskrift for

Samfunnsforskning 59(4):349–72. doi: 10.18261/issn.1504-291X-2018-04-02.

485 Skjeggestad, E., R. Norvoll, G. M. Sandal, og P. Gulbrandsen. 2017. “How do international medical graduates and

colleagues perceive and deal with difficulties in everyday collaboration? A qualitative study”. Scandinavian

Journal of Public Health 45(4):428–35. doi: 10.1177/1403494817698286.

486 Smith, A. W. 2018. “‘Hiding in Plain Sight’: Daily Strategies and Fear Management among Undocumented Refugee

Children in Sweden”. Journal of Refugee Studies 31(4):588–604. doi: 10.1093/jrs/fex046.

487 Sperling, U. 2014. “ASPECTS OF CHANGE IN THE BRONZE AGE EASTERN BALTIC. THE SETTLEMENTS OF THE ASVA

GROUP IN ESTONIA”. Estonian Journal of Archaeology 18(2):11–494. doi: 10.3176/arch.2014.2S.16.

488 Sriskandarajah, D. 2002. “The migration-development nexus: Sri Lanka case study”. International Migration

40(5):283–307. doi: 10.1111/1468-2435.00220.

489 Stalsett, S. J. 2012. “Children of asylum seekers and human dignity: Ethical reflections based on the experiences

of the Health Care Centre for Undocumented Migrants”. Etikk I Praksis 6(2):23–37.

490 Stang, A., J. C. Becker, P. Nghiem, og J. Ferlay. 2018. “The association between geographic location and incidence

of Merkel cell carcinoma in comparison to melanoma: An international assessment”. European Journal of Cancer

94:47–60. doi: 10.1016/j.ejca.2018.02.003.

491 Steel, J. L., A. C. Dunlavy, C. E. Harding, og T. Theorell. 2017. “The Psychological Consequences of Pre-Emigration

Trauma and Post-Migration Stress in Refugees and Immigrants from Africa”. Journal of Immigrant and Minority

Health 19(3):523–32. doi: 10.1007/s10903-016-0478-z.

492 Stephenson, M. M., og A. Kallstrom. u.å. “Constructions of young migrants’ situations in kinship care in a Swedish

suburb by social workers in a non-governmental organisation mentoring programme”. Qualitative Social Work.

doi: 10.1177/1473325019900959.

493 Stolen, M. 1992. “CODESWITCHING FOR HUMOR AND ETHNIC-IDENTITY - WRITTEN DANISH AMERICAN

OCCASIONAL SONGS”. Journal of Multilingual and Multicultural Development 13(1–2):215–28. doi:

10.1080/01434632.1992.9994492.

494 Stranz, H., og S. Wiklund. 2012. “Risk factors of long-term social assistance recipiency among lone mothers. The

case of Sweden”. European Journal of Social Work 15(4):514–31. doi: 10.1080/13691457.2012.702312.

495 Stranz, H., P. Karlsson, og S. Wiklund. 2017. “The wide-meshed safety net. Decision-making on social assistance

eligibility in Sweden”. European Journal of Social Work 20(5):711–23. doi: 10.1080/13691457.2016.1255596.

496 Stromdahl, S., F. Liljeros, A. E. Thorson, K. I. Persson, og B. C. Forsberg. 2017. “HIV testing and prevention among

foreign-born Men Who have Sex with Men: an online survey from Sweden”. Bmc Public Health 17. doi:

10.1186/s12889-016-3992-y.

497 Stromgaard, S., S. W. Rasmussen, og T. A. Schmidt. 2014. “Brief hospitalizations of elderly patients: a

retrospective, observational study”. Scandinavian Journal of Trauma Resuscitation & Emergency Medicine 22.

doi: 10.1186/1757-7241-22-17.

Side 29 af 45

498 Strömdahl, S., F. Liljeros, A. E. Thorson, K. I. Persson, og B. C. Forsberg. 2017. “HIV Testing and Prevention among

Foreign-Born Men Who Have Sex with Men: An Online Survey from Sweden”. BMC Public Health 17(1):139. doi:

10.1186/s12889-016-3992-y.

499 Sugimoto, K., I. Karai, S. Goto, X. J. Gu, P. K. Lu, Z. J. Ding, M. Q. Li, Y. X. Liang, og Y. Seki. 1992. “An Occupational

Hygiene Survey in a Chinese Viscose Rayon Factory”. Kitasato Arch Exp Med 65(2–3):111–16.

500 Sundby, J., og B. Austveg. 1993. “[Genital mutilation of women. A new challenge for the health service]”. Tidsskr

Nor Laegeforen 113(21):2704–7.

501 Sundstrup, E., M. D. Jakobsen, O. S. Mortensen, og L. L. Andersen. 2017. “Joint association of multimorbidity and

work ability with risk of long-term sickness absence: a prospective cohort study with register follow-up”.

Scandinavian Journal of Work Environment & Health 43(2):146–54. doi: 10.5271/sjweh.3620.

502 Sundstrup, E., og L. L. Andersen. u.å. “Joint association of physical and psychosocial working conditions with risk

of long-term sickness absence: Prospective cohort study with register follow-up”. Scandinavian Journal of Public

Health. doi: 10.1177/1403494820936423.

503 Svensson, J., J. Strom, N. Kivekas, N. B. Dkhar, S. Tayal, V. P. Sharma, A. Jutila, J. Backman, A. Virkkula, M. Ruppel,

A. Hyvarinen, A. Kontu, H. R. Hannula, M. Lepparanta, R. K. Hooda, A. Korhola, E. Asmi, og H. Lihavainen. 2018.

“Light-absorption of dust and elemental carbon in snow in the Indian Himalayas and the Finnish Arctic”.

Atmospheric Measurement Techniques 11(3):1403–16. doi: 10.5194/amt-11-1403-2018.

504 Saarela, J., og F. Finnas. 2016. “The Ethno-linguistic Community and Premature Death: a Register-Based Study of

Working-Aged Men in Finland”. Journal of Racial and Ethnic Health Disparities 3(2):373–80. doi: 10.1007/s40615-

015-0163-2.

505 Tadmor, T., og A. Polliack. 2015. “Epidemiology and Environmental Risk in Hairy Cell Leukemia”. Best Pract Res

Clin Haematol 28(4):175–79. doi: 10.1016/j.beha.2015.10.014.

506 Tammaru, T., M. Stromgren, O. Stjernstrom, og U. Lindgren. 2010. “Learning through contact? The effects on

earnings of immigrant exposure to the native population”. Environment and Planning a-Economy and Space

42(12):2938–55. doi: 10.1068/a4396.

507 Tenkanen, L. 1993. “Migration to Towns, Occupation, Smoking, and Lung Cancer: Experience from the Finnish-

Norwegian Lung Cancer Study”. Cancer Causes Control 4(2):133–41. doi: 10.1007/bf00053154.

508 Ternstrom, E., I. Hildingsson, H. Haines, og C. Rubertsson. 2015. “Higher prevalence of childbirth related fear in

foreign born pregnant women - Findings from a community sample in Sweden”. Midwifery 31(4):445–50. doi:

10.1016/j.midw.2014.11.011.

509 Tervola, J., A. Z. Duvander, og E. Mussino. 2017. “Promoting Parental Leave for Immigrant Fathers-What Role

Does Policy Play?” Social Politics 24(3):269–97. doi: 10.1093/sp/jxx006.

510 Theobald, H., og M. Luppi. 2018. “Elderly care in changing societies: Concurrences in divergent care regimes - a

comparison of Germany, Sweden and Italy”. Current Sociology 66(4):629–42. doi: 10.1177/0011392118765232.

511 Theorell, T., A. Vigborg, A. Kallner, G. Dahlén, og O. Wålinder. 1980. “A Comparison between Finnish Immigrants

and Native Swedes in the Greater Stockholm Region-Social and Medical Risk Indicators of Ischemic Heart

Disease”. Scand J Soc Med 8(3):105–15. doi: 10.1177/140349488000800305.

512 Thetkathuek, A., P. Meepradit, og T. Sa-Ngiamsak. 2018. “A Cross-Sectional Study of Musculoskeletal Symptoms

and Risk Factors in Cambodian Fruit Farm Workers in Eastern Region, Thailand”. Saf Health Work 9(2):192–202.

doi: 10.1016/j.shaw.2017.06.009.

513 Thingstad, P., T. Askim, M. K. Beyer, G. Brathen, H. Ellekjaer, H. Ihle-Hansen, A. B. Knapskog, S. Lydersen, R.

Munthe-Kaas, H. Naess, S. T. Pendlebury, Y. M. Seljeseth, og I. Saltvedt. 2018. “The Norwegian Cognitive

impairment after stroke study (Nor-COAST): study protocol of a multicentre, prospective cohort study”. Bmc

Neurology 18. doi: 10.1186/s12883-018-1198-x.

Side 30 af 45

514 Thogersen, M., M. Aadahl, P. Elsborg, og C. D. Klinker. 2020. “Dropout at Danish vocational schools: does the

school’s health promotion capacity play a role? A survey- and register-based prospective study”. Bmc Public

Health 20(1). doi: 10.1186/s12889-020-08955-4.

515 Thulstrup, A. W. 2014. “Plantation livelihoods in central Vietnam: Implications for household vulnerability and

community resilience”. Norsk Geografisk Tidsskrift-Norwegian Journal of Geography 68(1):1–9. doi:

10.1080/00291951.2013.870928.

516 Tinghög, P., J. Carstensen, G. Kaati, S. Edvinsson, M. Sjöström, og L. O. Bygren. 2011. “Migration and Mortality

Trajectories: A Study of Individuals Born in the Rural Community of Överkalix, Sweden”. Soc Sci Med 73(5):744–

51. doi: 10.1016/j.socscimed.2011.06.055.

517 Torgalsboen, A. K., og B. R. Rund. 2002. “Lessons learned from three studies of recovery from schizophrenia”.

International Review of Psychiatry 14(4):312–17. doi: 10.1080/0954026021000016950.

518 Tornberg, E., og T. Rønne. 1997. “Occurrence of hepatitis A infection in Denmark”. Ugeskr Laeger 159(19):2856–

61.

519 Trost, M., E. M. Wanke, D. Ohlendorf, D. Klingelhofer, M. Braun, J. Bauer, D. A. Groneberg, D. Quarcoo, og D.

Bruggmann. 2018. “Immigration: analysis, trends and outlook on the global research activity”. Journal of Global

Health 8(1). doi: 10.7189/jogh.08.010414.

520 Tuchsen, F., E. Bach, og M. Marmot. 1992. “OCCUPATION AND HOSPITALIZATION WITH ISCHEMIC HEART-

DISEASES - A NEW NATIONWIDE SURVEILLANCE SYSTEM BASED ON HOSPITAL ADMISSIONS”. International

Journal of Epidemiology 21(3):450–59. doi: 10.1093/ije/21.3.450.

521 Tuchsen, F., K. B. Christensen, T. Lund, og H. Feveile. 2008. “A 15-year prospective study of shift work and

disability pension”. Occupational and Environmental Medicine 65(4):283–85. doi: 10.1136/oem.2007.036525.

522 Tüchsen, F., H. Feveile, K. B. Christensen, og N. Krause. 2010. “The Impact of Self-Reported Exposure to Whole-

Body-Vibrations on the Risk of Disability Pension among Men: A 15 Year Prospective Study”. BMC Public Health

10:305. doi: 10.1186/1471-2458-10-305.

523 Uhnoo, S. 2015. “Within ‘the Tin Bubble’: the police and ethnic minorities in Sweden”. Policing & Society

25(2):129–49. doi: 10.1080/10439463.2013.817995.

524 Valtonen, A., R. Latja, R. Leinonen, og H. Poysa. 2017. “Arrival and onset of breeding of three passerine birds in

eastern Finland tracks climatic variation and phenology of insects”. Journal of Avian Biology 48(6):785–95. doi:

10.1111/jav.01128.

525 van Meegdenburg, H. 2019. “‘We don’t do that’: A constructivist perspective on the use and non-use of private

military contractors by Denmark”. Cooperation and Conflict 54(1):25–43. doi: 10.1177/0010836718765901.

526 Vidal-Coso, E. 2019. “Female employment following childbirth: differences between native and immigrant

women in Switzerland”. Journal of Ethnic and Migration Studies 45(9):1667–92. doi:

10.1080/1369183x.2018.1444983.

527 Vilming, B., og B. I. Nesheim. 2000. “Hyperemesis Gravidarum in a Contemporary Population in Oslo”. Acta Obstet

Gynecol Scand 79(8):640–43.

528 Virta, A. 2015. “‘In the middle of a pedagogical triangle’ - Native-language support teachers constructing their

identity in a new context”. Teaching and Teacher Education 46:84–93. doi: 10.1016/j.tate.2014.11.003.

529 Viskari, E. L., J. Surakka, P. Pasanen, A. Mirme, S. Kossi, J. Ruuskanen, og J. K. Holopainen. 2000. “Responses of

spruce seedlings (Picea abies) to exhaust gas under laboratory conditions - I - plant-insect interactions”.

Environmental Pollution 107(1):89–98. doi: 10.1016/s0269-7491(99)00128-1.

530 Vogel, J. 1992. “URBAN SEGREGATION IN SWEDEN HOUSING POLICY, HOUSING MARKETS, AND THE SPATIAL-

DISTRIBUTION OF HOUSEHOLDS IN METROPOLITAN-AREAS”. Social Indicators Research 27(2):139–55. doi:

10.1007/bf00300558.

Side 31 af 45

531 von Wistinghausen, H., M. Tarvas, og L. Koiv. 2018. “Report by German Federal Republic Ministry of Foreign

Affairs Official Henning von Wistinghausen on the UN Symposium on Oil Shale Held in Tallinn in 1968”. Tuna-

Ajalookultuuri Ajakiri (3):102-+.

532 Vågerö, D., A. J. Swerdlow, og V. Beral. 1990. “Occupation and Malignant Melanoma: A Study Based on Cancer

Registration Data in England and Wales and in Sweden”. Br J Ind Med 47(5):317–24. doi: 10.1136/oem.47.5.317.

533 Waller, M., A. Blomstrand, T. Högberg, N. Ariai, J. Thorn, D. Hange, og C. Björkelund. 2016. “A Primary Care

Lifestyle Programme Suitable for Socioeconomically Vulnerable Groups - an Observational Study”. Scand J Prim

Health Care 34(4):352–59. doi: 10.1080/02813432.2016.1248628.

534 Wallin, A. M. M., og G. I. Ahlstrom. 2005. “Unaccompanied young adult refugees in Sweden, experiences of their

life situation and well-being: A qualitative follow-up study”. Ethnicity & Health 10(2):129–44. doi:

10.1080/13557850500071145.

535 Wallin, M. T., A. Heltberg, og J. F. Kurtzke. 2010. “Multiple sclerosis in the Faroe Islands. 8. Notifiable diseases”.

Acta Neurologica Scandinavica 122(2):102–9. doi: 10.1111/j.1600-0404.2009.01266.x.

536 Wang, M., M. Vaez, T. E. Dorner, S. G. Rahman, M. Helgesson, T. Ivert, og E. Mittendorfer-Rutz. 2019.

“Sociodemographic, labour market marginalisation and medical characteristics as risk factors for reinfarction and

mortality within 1 year after a first acute myocardial infarction: a register-based cohort study of a working age

population in Sweden”. Bmj Open 9(12). doi: 10.1136/bmjopen-2019-033616.

537 Wang, S. M., og K. Dalal. 2013. “Safe Communities in China as a Strategy for Injury Prevention and Safety

Promotion Programmes in the Era of Rapid Economic Growth”. Journal of Community Health 38(1):205–14. doi:

10.1007/s10900-012-9594-4.

538 Wardig, R., E. Hadziabdic, og K. Hjelm. 2019. “Healthcare staff’s evaluation of a walk-in centre at a healthcare

centre in an immigrant-dense area”. Journal of Clinical Nursing 28(9–10):1473–81. doi: 10.1111/jocn.14737.

539 Weber, R. F. A., og J. T. M. Vreeburg. 1998. “Bias and confounding in studies of sperm counts”. Pure and Applied

Chemistry 70(9):1703–11. doi: 10.1351/pac199870091703.

540 Weber, R., og J. Saarela. 2019. “Circular migration in a context of free mobility: Evidence from linked population

541 Wedding, I. M., M. Kroken, S. P. Henriksen, K. K. Selmer, T. Fiskerstrand, P. M. Knappskog, T. Berge, og C. M. E.

Tallaksen. 2015. “Friedreich ataxia in Norway - an epidemiological, molecular and clinical study”. Orphanet

Journal of Rare Diseases 10. doi: 10.1186/s13023-015-0328-4.

542 Weiner, J. S. 1976. “Work Capacity, Thermal Responses and Lung Function: United Kingdom Studies in the L.B.P”.

Philos Trans R Soc Lond B Biol Sci 274(934):457–72. doi: 10.1098/rstb.1976.0058.

543 Wessely, S. C., D. Castle, A. J. Douglas, og P. J. Taylor. 1994. “The Criminal Careers of Incident Cases of

Schizophrenia”. Psychol Med 24(2):483–502. doi: 10.1017/s0033291700027458.

544 Wesslen, A. 2014. “‘The unfortunate Kuylenstierna’ A historical revaluation of King Charles XII in danger due to an

indiscreet biography”. Historisk Tidskrift 134(4):647–76.

545 Westerdahl, J., H. Olsson, og C. Ingvar. 1994. “At What Age Do Sunburn Episodes Play a Crucial Role for the

Development of Malignant Melanoma”. Eur J Cancer 30a(11):1647–54. doi: 10.1016/0959-8049(94)00337-5.

546 Westerholm, P., og A. M. Bolander. 1986. “Mortality and Cancer Incidence in the Man-Made Mineral Fiber

Industry in Sweden”. Scand J Work Environ Health 12 Suppl 1:78–84.

547 Whelan, G. 1990. “Epidemiology of Inflammatory Bowel Disease”. Med Clin North Am 74(1):1–12. doi:

10.1016/s0025-7125(16)30581-8.

548 Wiberg, V. 2012. “Communication of Ergonomics in Building and Construction”. Work 41 Suppl 1:4111–15. doi:

10.3233/wor-2012-1038-4111.

549 Wilen, J., og F. de Vocht. 2011. “Health complaints among nurses working near MRI scanners-A descriptive pilot

study”. European Journal of Radiology 80(2):510–13. doi: 10.1016/j.ejrad.2010.09.021.

Side 32 af 45

550 Wilson, N., R. Borland, D. Weerasekera, R. Edwards, og M. Russell. 2009. “Smoker interest in lower harm

alternatives to cigarettes: National survey data”. Nicotine & Tobacco Research 11(12):1467–73. doi:

10.1093/ntr/ntp152.

551 Wirback, T., J. Moller, J. O. Larsson, M. R. Galanti, og K. Engstrom. 2014. “Social factors in childhood and risk of

depressive symptoms among adolescents - a longitudinal study in Stockholm, Sweden”. International Journal for

Equity in Health 13. doi: 10.1186/s12939-014-0096-0.

552 Wolff, T. 2008. “THE FIRST DANISH DEEP-SEA EXPEDITION ON THE INGOLF: 1895 AND 1896”. Earth Sciences

History 27(2):164–87. doi: 10.17704/eshi.27.2.201558682104577l.

553 Woolfson, C., og M. Beck. 2002. “Remapping labour rights: The case of transitional Lithuania”. Europe-Asia

Studies 54(5):749–69. doi: 10.1080/09668130220147038.

554 Wu, C., X. Luo, T. Wang, Y. Wang, og B. Sapkota. 2020. “Safety Challenges and Improvement Strategies of Ethnic

Minority Construction Workers: A Case Study in Hong Kong”. Int J Occup Saf Ergon 26(1):80–90. doi:

10.1080/10803548.2018.1466508.

555 Wärdig, R., E. Hadziabdic, og K. Hjelm. 2019. “Healthcare Staff’s Evaluation of a Walk-in Centre at a Healthcare

Centre in an Immigrant-Dense Area”. J Clin Nurs 28(9–10):1473–81. doi: 10.1111/jocn.14737.

556 Yilmaz, F. 2015. “From immigrant worker to Muslim immigrant: Challenges for feminism”. European Journal of

Womens Studies 22(1):37–52. doi: 10.1177/1350506814532803.

557 Young, C. 1989. “Population Policies in Developed Countries: How Do Australia’s Policies Compare?” J Aust Popul

Assoc 6(1):38–56. doi: 10.1007/bf03029469.

558 Zachrisson, H. D., H. Janson, og A. Naerde. 2013. “Predicting early center care utilization in a context of universal

access”. Early Childhood Research Quarterly 28(1):74–82. doi: 10.1016/j.ecresq.2012.06.004.

559 Zander, V., H. Eriksson, K. Christensson, og M. Mullersdorf. 2015. “Development of an Interview Guide Identifying

the Rehabilitation Needs of Women from the Middle East Living with Chronic Pain”. International Journal of

Environmental Research and Public Health 12(10):12043–56. doi: 10.3390/ijerph121012043.

560 Zugravu-Soilita, N. 2017. “How does Foreign Direct Investment Affect Pollution? Toward a Better Understanding

of the Direct and Conditional Effects”. Environmental & Resource Economics 66(2):293–338. doi:

10.1007/s10640-015-9950-9.

561 Östberg, A. L., og M. Petzold. 2020. “A Longitudinal Study of the Impact of Change in Socioeconomic Status on

Dental Caries in the Permanent Dentition of Swedish Children and Adolescents”. Community Dent Oral Epidemiol

48(4):271–79. doi: 10.1111/cdoe.12529.

562 Aadnanes, O., S. Wallis, og I. Harstad. 2018. “A cross-sectional survey of the knowledge, attitudes and practices

regarding tuberculosis among general practitioners working in municipalities with and without asylum centres in

eastern Norway”. Bmc Health Services Research 18. doi: 10.1186/s12913-018-3792-4.

563 Aalto, A. M., T. Heponiemi, A. Vaananen, B. Bergbom, T. Sinervo, og M. Elovainio. 2014. “Is working in culturally

diverse working environment associated with physicians’ work-related well-being? A cross-sectional survey study

among Finnish physicians”. Health Policy 117(2):187–94. doi: 10.1016/j.healthpol.2014.02.006.

564 Aarnisalo, K., K. Tallavaara, G. Wirtanen, R. Maijala, og L. Raaska. 2006. “The hygienic working practices of

maintenance personnel and equipment hygiene in the Finnish food industry”. Food Control 17(12):1001–11. doi:

10.1016/j.foodcont.2005.07.006.

565 Aaroe, L., M. B. Petersen, og K. Arceneaux. 2017. “The Behavioral Immune System Shapes Political Intuitions:

Why and How Individual Differences in Disgust Sensitivity Underlie Opposition to Immigration”. American

Political Science Review 111(2):277–94. doi: 10.1017/s0003055416000770.

Ekskluderet pga. manglende relevans i forbindelse med relevansscoring

Forfatter, årstal, titel, publikation

Side 33 af 45

Agustin, Oscar Garcia, og Martin Bak Jørgensen. 2016a. “Against Pessimism: A Time and Space for Solidarity”. S.

223–33 i Solidarity without Borders: Gramscian Perspectives on Migration and Civil Society Alliances, redigeret

af Ó. G. Agustín og M. B. Jørgensen. Pluto Press.

Agustin, Oscar Garcia, og Martin Bak Jørgensen. 2016b. “Solidarity without Borders: Gramscian Perspectives on

Migration and Civil Society Alliances”. S. 3–19 i Solidarity without Borders: Gramscian Perspectives on Migration

and Civil Society Alliances, redigeret af Ó. G. Agustín og M. B. Jørgensen.

Axelsson, L. 2017. “Living within temporally thick borders: IT professionals’ experiences of Swedish immigration

policy and practice”. Journal of Ethnic and Migration Studies 43(6):974–90. doi:

10.1080/1369183x.2016.1200966.

Bartram, D. 2007. “Conspicuous by their absence: Why are there so few foreign workers in Finland?” Journal of

Ethnic and Migration Studies 33(5):767–82. doi: 10.1080/13691830701359199.

Biswas, Dan, Brigit Toebes, Anders Hjern, Henry Ascher, og Marie Nørredam. 2012. Access to Health Care for

Undocumented Migrants from a Human Rights Perspective: A Comparative Study of Denmark, Sweden and the

Netherlands. SSRN Scholarly Paper. ID 2334146. Rochester, NY: Social Science Research Network.

Bull, Dan Med. 2007. “Anne Rytter Hansen, MPH, Allan Krasnik, Professor & Erling Høg, MSc”. DANI S H MED I C

A L BUL L E T IN 54(1):2.

Castañeda, Heide. 2009. “Illegality as Risk Factor: A Survey of Unauthorized Migrant Patients in a Berlin Clinic”.

Social Science & Medicine 68(8):1552–60. doi: 10.1016/j.socscimed.2009.01.024.

Charsley, Katharine, og Anika Liversage. 2015. “Silenced Husbands: Muslim Marriage Migration and

Masculinity”. Men and Masculinities 18(4):489–508. doi: 10.1177/1097184X15575112.

Dalgas, Karina Marcher. 2016. “AU PAIRS ON FACEBOOK: Ethnographic Use of Social Media in Politicised Fields”.

Nordic Journal of Migration Research 6(3):175–82. doi: 10.1515/njmr-2016-0023.

10 Di Thiene, D., K. Alexanderson, P. Tinghög, G. La Torre, og E. Mittendorfer-Rutz. 2015. “Suicide among First-

Generation and Second-Generation Immigrants in Sweden: Association with Labour Market Marginalisation and

Morbidity”. J Epidemiol Community Health 69(5):467–73. doi: 10.1136/jech-2014-204648.

11 Dunlavy, A. C., S. Juárez, S. Toivanen, og M. Rostila. 2019. “Suicide Risk among Native- and Foreign-Origin

Persons in Sweden: A Longitudinal Examination of the Role of Unemployment Status”. Soc Psychiatry Psychiatr

Epidemiol 54(5):579–90. doi: 10.1007/s00127-018-1621-z.

12 Dølvik, Jon Erik. 2013. Grunnpilarene i de nordiske modellene. 13. FAFO.

13 Eldring, Line, Ian Fitzgerald, og Jens Arnholtz. 2012. “Post-Accession Migration in Construction and Trade Union

Responses in Denmark, Norway and the UK”: European Journal of Industrial Relations. doi:

10.1177/0959680111430656.

14 Esping-Andersen, Gøsta. 1998. The Three Worlds of Welfare Capitalism. Repr. Princeton, N.J: Princeton Univ.

Press.

15 Favell, Adrian. 2008. “The New Face of East–West Migration in Europe”. Journal of Ethnic and Migration Studies

34(5):701–16. doi: 10.1080/13691830802105947.

16 Finseraas, H., M. Roed, og P. Schone. 2017. “Labor Market Competition with Immigrants and Political

Polarization”. Quarterly Journal of Political Science 12(3):347–73. doi: 10.1561/100.00016109.

17 Gamperiene, M., J. F. Nygard, I. Sandanger, M. Waersted, og D. Bruusgaard. 2006. “The impact of psychosocial

and organizational working conditions on the mental health of female cleaning personnel in Norway”. Journal of

Occupational Medicine and Toxicology 1. doi: 10.1186/1745-6673-1-24.

18 Gauffin, K. 2020. “The Illusion of Universality: The Use of Nordic Population Registers in Studies of Migration,

Employment and Health”. Scand J Public Health 1403494820945919. doi: 10.1177/1403494820945919.

19 Grunnet-Lauridsen, Af Jesper, og Thomas Thorsen. 2018. “Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i

næsten li- ge så høj grad som vesteuropæere”.

Side 34 af 45

20 Hassel, Anke, Jette Steen Knudsen, og Bettina Wagner. 2015. Winning the Battle or Losing the War: The Impact

of European Integration on Labour Market Institutions in Germany and Denmark. SSRN Scholarly Paper. ID

2698094. Rochester, NY: Social Science Research Network.

21 Hay, Colin. 2004. “Common Trajectories, Variable Paces, Divergent Outcomes? Models of European Capitalism

under Conditions of Complex Economic Interdependence”. Review of International Political Economy 11(2):231–

62. doi: 10.1080/09692290420001672796.

22 Helgesson, M., P. Tinghög, T. Niederkrotenthaler, F. Saboonchi, og E. Mittendorfer-Rutz. 2017. “Labour-Market

Marginalisation after Mental Disorders among Young Natives and Immigrants Living in Sweden”. BMC Public

Health 17(1):593. doi: 10.1186/s12889-017-4504-4.

23 Hogh, A., I. G. Carneiro, H. Giver, og R. Rugulies. 2011. “Are immigrants in the nursing industry at increased risk

of bullying at work? A one-year follow-up study”. Scandinavian Journal of Psychology 52(1):49–56. doi:

10.1111/j.1467-9450.2010.00840.x.

24 Hollander, A. C., D. Bruce, J. Ekberg, B. Burström, og S. Ekblad. 2013. “Hospitalisation for Depressive Disorder

Following Unemployment--Differentials by Gender and Immigrant Status: A Population-Based Cohort Study in

Sweden”. J Epidemiol Community Health 67(10):875–81. doi: 10.1136/jech-2013-202701.

25 Holmberg, Teresa, Nanna Ahlmark, og Tine Curtis. 2009. Etniske minoriteters sundhed i Danmark. State of the

art report. Statens institut for Folkesundhed, Syddansk universitet.

26 Ilsøe, Anna, Jonas Felbo-Kolding, og Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier. 2014.

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse: veje til rekruttering og fastholdelse i dansk detailhandel. FAOS,

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier.

27 Ilsøe, Anna, Trine Pernille Larsen, og Stine Rasmussen. 2019. “Precarious Work in the Nordics”. Nordic Journal of

Working Life Studies 9. doi: 10.18291/njwls.v9iS6.114688.

28 Ilsøe, Anna. 2010. “Between Trust and Control: Company-Level Bargaining on Flexible Working Hours in the

Danish and German Metal Industries”. Industrial Relations Journal 41(1):34–51. doi: 10.1111/j.1468-

2338.2009.00552.x.

29 Ilsøe, Anna. 2012. “The Flip Side of Organized Decentralization: Company-Level Bargaining in Denmark: The Flip

Side of Organized Decentralization”. British Journal of Industrial Relations 50(4):760–81. doi: 10.1111/j.1467-

8543.2011.00875.x.

30 Ilsøe, Anna. 2017. “The Digitalisation of Service Work – Social Partner Responses in Denmark, Sweden and

Germany”. Transfer: European Review of Labour and Research 23(3):333–48. doi: 10.1177/1024258917702274.

31 Jacobsen, Malene H. 2016. “Pocket money Everyday precarities in the Danish asylum system”. S. 155–70 i

Intimate Economies of Immigration Detention, redigeret af D. Conlon og N. Hiemstra. Routledge.

32 Jacobsen, Malene H. 2020. “Practical Engagements in Legal Geography: Collaborative Feminist Approaches to

Immigration Advocacy in Denmark”. Area. doi: 10.1111/area.12654.

33 Jacobsen, Malene. 2019. “UNSETTLING REFUGE: SYRIAN REFUGEES’ ACCOUNT OF LIFE IN DENMARK”. University

of Kentucky.

34 Jaehrling, Karen, Mathew Johnson, Trine Pernille Larsen, Bjarke Refslund, og Damian Grimshaw. 2018. “Tackling

Precarious Work in Public Supply Chains: A Comparison of Local Government Procurement Policies in Denmark,

Germany and the UK”. Work, Employment and Society 32(3). doi: 10.1177/0950017018758216.

35 Jahn, E. J., og M. Rosholm. 2014. “Looking beyond the bridge: The effect of temporary agency employment on

labor market outcomes”. European Economic Review 65:108–25. doi: 10.1016/j.euroecorev.2013.11.001.

36 Jakobsen, Vibeke, og Anika Liversage. 2018. “From Work to Welfare: Institutional Arrangements Shaping Turkish

Marriage Migrants’ Gendered Trajectories into a New Society:” International Migration Review. doi:

10.1111/imre.12264.

Side 35 af 45

37 Jakobsen, Vibeke, Tomas Korpi, og Thomas Lorentzen. 2019. “Immigration and Integration Policy and Labour

Market Attainment Among Immigrants to Scandinavia”. European Journal of Population-Revue Europeenne De

Demographie 35(2):305–28. doi: 10.1007/s10680-018-9483-3.

38 Jakobsen, Vibeke. 2000. “Marginalisering og integration— indvandrere på det danske arbejdsmarked 1980-

1996”. Tidsskrift for Arbejdsliv 2(2):19–37.

39 Jensen, P., og P. J. Pedersen. 2007. “To stay or not to stay? Out-migration of immigrants from Denmark”.

International Migration 45(5):87–113. doi: 10.1111/j.1468-2435.2007.00428.x.

40 Johansen, Pia Heike, Stine Piilgaard Porner Nielsen, og Jesper Fredborg Huric Larsen. 2014. Mangfoldighed på

landet: en undersøgelse af indvandreres bidrag til udviklingen i 7 danske landdisktrikter. Esbjerg: CLF, University

of Southern Denmark.

41 Juárez, S. P., H. Honkaniemi, A. C. Dunlavy, R. W. Aldridge, M. L. Barreto, S. V. Katikireddi, og M. Rostila. 2019.

“Effects of Non-Health-Targeted Policies on Migrant Health: A Systematic Review and Meta-Analysis”. Lancet

Glob Health 7(4):e420–35. doi: 10.1016/s2214-109x(18)30560-6.

42 Jørgensen, Martin Bak, og Susi Meret. 2012. “Framing Scandinavian Conceptualizations of Irregular Migration”.

Nordic Journal of Migration Research 2(4):289–97. doi: 10.2478/v10202-012-0005-9.

43 Jørgensen, Martin Bak, og Susi Meret. 2012. “Framing Scandinavian Conceptualizations of Irregular Migration”.

Nordic Journal of Migration Research 2(4):289. doi: 10.2478/v10202-012-0005-9.

44 Jørgensen, Martin Bak, og Trine Lund Thomsen. 2016b. “Deservingness in the Danish Context: Welfare

Chauvinism in Times of Crisis”. C r i t i c a l S o c i a l P o l i c y 22.

45 Jørgensen, Martin Bak. 2014. Decentralising Immigrant Integration: Denmark’s Mainstreaming Initiatives in

Employment, Education, and Social Affairs. Brussels: Migration Policy Institute.

46 Jørgensen, Martin Bak. 2018. “The Precariat Strikes Back: Precarity Struggles in Practice”. S. 52–77 i Politics of

Precarity : Migrant Conditions, Struggles and Experiences, redigeret af C.-U. Schierup og M. B. Jørgensen.

Chicago: Haymarket Books.

47 Kahn, L. M. 2007. “The impact of employment protection mandates on demographic temporary employment

patterns: International microeconomic evidence”. Economic Journal 117(521):F333–56. doi: 10.1111/j.1468-

0297.2007.02059.x.

48 Karlsdóttir, Anna, Hjördís Rut Sigurjónsdóttir, Åsa Ström Hildestrand, og Alex Cuadrado. u.å. “Policies and

Measures for Speeding up Labour Market Integration of Refugees in the Nordic Region”. 47.

49 Keskinen, Suvi. 2012. “Limits to Speech? The Racialized Politics of Gendered Violence in Denmark and Finland”.

Studies in Social Policy, Industrial Relations, Working Life and Mobility 33(3):261–74.

50 Kielsgaard, Kamilla, Hanne Kaae Kristensen, og Dorthe S. Nielsen. 2018. “Everyday Life and Occupational

Deprivation in Single Migrant Mothers Living in Denmark”. Journal of Occupational Science 25(1):19–36. doi:

10.1080/14427591.2018.1445659.

51 Klicperova-Baker, M., og J. Kostal. 2012. “ETHNO-NATIONAL, RELIGIOUS, IDEOLOGICAL AND SEXUAL DIVERSITY

EUROPEAN ELITE AND CITIZEN VIEWS COMPARED”. Javnost-the Public 19(1):85–102. doi:

10.1080/13183222.2012.11009080.

52 Kvinge, Torunn, og Anne Britt Djuve. 2006. Bruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvandrere hvem

deltar, og hvordan er sysselsettingseffektene? Oslo: Fafo.

53 Lander, Flemming, Kent Jacob Nielsen, Kurt Rasmussen, og Jens M. Lauritsen. 2014. “Patterns of Work Injuries:

Cases Admitted to Emergency Room Treatment Compared to Cases Reported to the Danish Working

Environment Authority during 2003–2010”. Occupational and Environmental Medicine 71(2):97–103. doi:

10.1136/oemed-2013-101559.

54 Larsson, Mats. 2015. Facklig anslutning år 2015 Facklig anslutning bland anställda efter klass och kön år 1990–

2015. Landsorganisationen i Sverige, LOs Arbetslivsenhet.

Side 36 af 45

55 Lenneis, Verena, og Gertrud Pfister. 2016. “Health, Physical Activity and the Body: An Inquiry into the Lives of

Female Migrant Cleaners in Denmark”. International Journal of Sport Policy and Politics 8(4):647–62. doi:

10.1080/19406940.2016.1220408.

56 Leschke, Janine, Martin Seeleib-Kaiser, og Thees Spreckelsen. 2017. “What Happens to Young People Moving to

Germany, Norway and the UK to Find Work?” Youth Employment: STYLE Handbook.

57 Leschke, Janine, og Kurt Vandaele. 2018. “Explaining Leaving Union Membership by the Degree of Labour

Market Attachment: Exploring the Case of Germany”. Economic and Industrial Democracy 39(1):64–86. doi:

10.1177/0143831X15603456.

58 Leschke, Janine, og Silvana Weiss. 2020. “With a Little Help from My Friends: Social-Network Job Search and

Overqualification among Recent Intra-EU Migrants Moving from East to West”. Work, Employment and Society.

doi: 10.1177/0950017020926433.

59 Leschke, Janine. 2011. “Challenges of Old-Age Insurance with Regard to Career Breaks and Atypical

Employment”: Transfer: European Review of Labour and Research. doi: 10.1177/1024258910394969.

60 Lisborg, Anders. u.å. “HUMAN TRAFFICKING FOR FORCED LABOUR IN DENMARK?” 28.

61 Liversage, Anika. 2009. “Life below a `Language Threshold’?: Stories of Turkish Marriage Migrant Women in

Denmark”. European Journal of Women’s Studies 16(3):229–47. doi: 10.1177/1350506809105307.

62 Låftman, S. B., E. Fransson, B. Modin, og V. Östberg. 2017. “National Data Study Showed That Adolescents Living

in Poorer Households and with One Parent Were More Likely to Be Bullied”. Acta Paediatr 106(12):2048–54. doi:

10.1111/apa.13997.

63 MacKenzie, Robert, Chris Forde, Andrew Robinson, Hugh Cook, Birgitta Eriksson, Patrik Larsson, og Ann

Bergman. 2010. “Contingent Work in the UK and Sweden: Evidence from the Construction Industry: Contingent

Work in the UK and Sweden”. Industrial Relations Journal 41(6):603–21. doi: 10.1111/j.1468-2338.2010.00588.x.

64 Madsen, Per Kongshøj. 2000. “Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet— En sammenligning af position og

integrationsindsats i fem europæiske lande”. Tidsskrift for Arbejdsliv 2(2):85–106.

65 Madsen, Per Kongshøj. 2005. “HOW CAN IT POSSIBLY FLY? THE PARADOX OF A DYNAMIC LABOUR MARKET IN A

SCANDINAVIAN WELFARE STATE”. CARMA Research Paper (2):38.

66 Mahonen, T. A., E. Leinonen, og I. Jasinskaja-Lahti. 2013. “Met expectations and the wellbeing of diaspora

immigrants: A longitudinal study”. International Journal of Psychology 48(3):324–33. doi:

10.1080/00207594.2012.662278.

67 Mailand, Mikkel, og Trine P. Larsen. 2018. HYBRID WORK - SOCIAL PROTECTION OF ATYPICAL EMPLOYMENT IN

DENMARK. 11. Wirtschafs- und Sozialwissenschaftliches Institut (WSI).

68 Malchow-Moeller, Nikolaj. 2009. Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod Oesteuropa. Koebenhavn:

Gyldendal.

69 Marginson, Paul. 2015. “Coordinated Bargaining in Europe: From Incremental Corrosion to Frontal Assault?”

European Journal of Industrial Relations 21(2):97–114. doi: 10.1177/0959680114530241.

70 Mearns, Kathryn, Torbjorn Rundmo, Rhona Flin, Rachael Gordon, og Mark Fleming. 2004. “Evaluation of

Psychosocial and Organizational Factors in Offshore Safety: A Comparative Study”. Journal of Risk Research

7(5):545–61. doi: 10.1080/1366987042000146193.

71 Miething, A., M. Rostila, og J. Rydgren. 2017. “Access to Occupational Networks and Ethnic Variation of

Depressive Symptoms in Young Adults in Sweden”. Soc Sci Med 190:207–16. doi:

10.1016/j.socscimed.2017.08.022.

72 Milberg, William, og Deborah Winkler. 2010. “Economic Insecurity in the New Wave of Globalization: Offshoring

and the Labor Share under Varieties of Capitalism”. International Review of Applied Economics 24(3):285–308.

doi: 10.1080/02692171003701479.

Side 37 af 45

73 Monusova, Galina A. 2016. “Public Attitudes Towards Migrants in Europe”. Mirovaya Ekonomika I

Mezhdunarodnye Otnosheniya 60(11):58–70. doi: 10.20542/0131-2227-2016-60-11-58-70.

74 Myhrvold, T., og M. C. Smastuen. 2017. “ : an exploratory analysis of psychological distress and living conditions

among undocumented migrants in Norway”. Journal of Clinical Nursing 26(5–6):825–39. doi:

10.1111/jocn.13670.

75 Nergaard, Kristine. 2012. Ufrivillig deltid, bemanningsstrategier og deltidsstillinger i varehandel. 41. Fafo.

76 Niederkrotenthaler, T., E. Mittendorfer-Rutz, L. Mehlum, P. Qin, og E. Björkenstam. 2020. “Previous Suicide

Attempt and Subsequent Risk of Re-Attempt and Suicide: Are There Differences in Immigrant Subgroups

Compared to Swedish-Born Individuals?” J Affect Disord 265:263–71. doi: 10.1016/j.jad.2020.01.013.

77 Niederkrotenthaler, T., M. Wang, M. Helgesson, H. Wilcox, M. Gould, og E. Mittendorfer-Rutz. 2017. “Labour

Market Marginalisation Subsequent to Suicide Attempt in Young Migrants and Native Swedes”. Soc Psychiatry

Psychiatr Epidemiol 52(5):549–58. doi: 10.1007/s00127-017-1344-6.

78 Niederkrotenthaler, T., M. Wang, M. Helgesson, H. Wilcox, M. Gould, og E. Mittendorfer-Rutz. 2017. “Labour

market marginalisation subsequent to suicide attempt in young migrants and native Swedes”. Social Psychiatry

and Psychiatric Epidemiology 52(5):549–58. doi: 10.1007/s00127-017-1344-6.

79 Nielsen, Mette Lykke, Anne Görlich, Regine Grytnes, og Johnny Dyreborg. 2017b. “Without a Safety Net:

Precarization Among Young Danish Employees”. Nordic Journal of Working Life Studies 7(3). doi:

10.18291/njwls.v7i3.97094.

80 Norredam, Marie, Marianne Kastrup, og Karin Helweg-Larsen. 2011. “Register-Based Studies on Migration,

Ethnicity, and Health”. Scandinavian Journal of Public Health 39(7_suppl):201–5. doi:

10.1177/1403494810396561.

81 O’Reilly, Jacqueline, Janine Leschke, Renate Ortlieb, Martin Seeleib-Kaiser, og Paola Villa. 2019a. “Comparing

Youth Transitions in Europe: Joblessness, Insecurity, Institutions, and Inequality”. Youth Labor in Transition:

Inequalities, Mobility, and Policies in Europe 1–29.

82 O’Reilly, Jacqueline, Janine Leschke, Renate Ortlieb, Martin Seeleib-Kaiser, og Paola Villa. 2019b. “Integrating

Perspectives on Youth Labor in Transition: Economic Production, Social Reproduction, and Policy Learning”.

Youth Labor in Transition: Inequalities, Mobility, and Policies in Europe 689–706.

83 Olesen, K., I. G. Carneiro, M. B. Jorgensen, M. A. Flyvholm, R. Rugulies, C. D. N. Rasmussen, K. Sogaard, og A.

Holtermann. 2012. “Psychosocial work environment among immigrant and Danish cleaners”. International

Archives of Occupational and Environmental Health 85(1):89–95. doi: 10.1007/s00420-011-0642-7.

84 Olesen, Kasper, Isabella G. Carneiro, Marie B. Jørgensen, Reiner Rugulies, Charlotte D. N. Rasmussen, Karen

Søgaard, Andreas Holtermann, og Mari-Ann Flyvholm. 2012. “Associations between Psychosocial Work

Environment and Hypertension among Non-Western Immigrant and Danish Cleaners”. International Archives of

Occupational and Environmental Health 85(7):829–35. doi: 10.1007/s00420-011-0728-2.

85 Olivius, G., P. O. Ostergren, B. S. Hanson, og C. H. Lyttkens. 2004. “Parental economic stress - Evidence of an

overlooked public health risk among Swedish families”. European Journal of Public Health 14(4):354–60. doi:

10.1093/eurpub/14.4.354.

86 Olivius, G., P. O. Ostergren, B. S. Hanson, og C. H. Lyttkens. 2004. “Parental Economic Stress: Evidence of an

Overlooked Public Health Risk among Swedish Families”. Eur J Public Health 14(4):354–60. doi:

10.1093/eurpub/14.4.354.

87 Ortega, A., I. G. Carneiro, og M. A. Flyvholm. 2010. “A Descriptive Study on Immigrant Workers in the Elderly

Care Sector”. Journal of Immigrant and Minority Health 12(5):699–706. doi: 10.1007/s10903-009-9257-4.

88 Ortega, Adriana, Isabella Gomes Carneiro, og Mari-Ann Flyvholm. 2010. “A Descriptive Study on Immigrant

Workers in the Elderly Care Sector”. Journal of Immigrant and Minority Health 12(5):699–706. doi:

10.1007/s10903-009-9257-4.

Side 38 af 45

89 Papageorgiou, F. 2008. “The Impact of Lifelong Learning Policies on the Inclusion of Vulnerable Groups”. Eastern

European Countryside 14:61–78.

90 Pedersen, Louise M., og Trine Lund Thomsen. 2011. “Arbejdsmigration fra de nye EU-lande: en kilde til vækst

eller en trussel mod de (u)faglærte danske arbejdstagere?” Tidsskrift for Arbejdsliv 13(3):45–63.

91 Pedersen, Peder J. 2013. “Immigration and Welfare State Cash Benefits: The Danish Case” redigeret af A.

Barrett. International Journal of Manpower 34(2):113–25. doi: 10.1108/01437721311320645.

92 Pikhart, H., D. Drbohlav, og D. Dzurova. 2010. “The self-reported health of legal and illegal/irregular immigrants

in the Czech Republic”. International Journal of Public Health 55(5):401–11. doi: 10.1007/s00038-010-0156-1.

93 Pljevaljcic Simkunas, Doris, og Trine Lund Thomsen. 2018. “Precarious Work? Migrants’ Narratives of Coping with

Working Conditions in the Danish Labour Market”. Central and Eastern European Migration Review (vol. 7, 2):35–

51. doi: 10.17467/ceemr.2018.09.

94 Povlsen, L., S. Regber, E. Fosse, L. E. Karlson, og H. Gunnarsdottir. 2018. “Economic poverty among children and

adolescents in the Nordic countries”. Scandinavian Journal of Public Health 46:30–37. doi:

10.1177/1403494817743894.

95 Rasmussen, Charlotte D. N., Marie B. Jørgensen, Isabella G. Carneiro, Mari-Ann Flyvholm, Kasper Olesen, Karen

Søgaard, og Andreas Holtermann. 2012. “Participation of Danish and immigrant cleaners in a 1-year worksite

intervention preventing physical deterioration”. Ergonomics 55(2):256–64. doi:

10.1080/00140139.2011.592651.

96 Rasmussen, Kurt, Claus D. Hansen, Kent J. Nielsen, og Johan H. Andersen. 2011. “Incidence of Work Injuries

amongst Danish Adolescents and Their Association with Work Environment Factors”. American Journal of

Industrial Medicine 54(2):143–52. doi: 10.1002/ajim.20911.

97 Rasmussen, Stine, Bjarke Refslund, og Ole H. Sørensen. 2015. Reducing Precarious Work in Europe through Social

Dialogue: The Case of Denmark (1st Part of National Report). CARMA - Center for Arbejdsmarkedsforskning. Det

Samfundsvidenskabelige Fakultet.

98 Ravnbol, C. I. 2017. “Doubling Syndemics: Ethnographic Accounts of the Health Situation of Homeless Romanian

Roma in Copenhagen”. Health and Human Rights 19(2):73–88.

99 Ravnbøl, Camilla Ida. 2017. “Doubling Syndemics: Ethnographic Accounts of the Health Situation of Homeless

Romanian Roma in Copenhagen”. Health and Human Rights Journal 19(2):73–88.

100 Ravnbøl, Camilla Ida. 2018b. “Livsgæld : Et etnografisk studie af gæld blandt fattige roma-familier”. Jordens Folk

53(1/2):6–13.

101 Refslund, Bjarke, og Jørgen Goul Andersen. 2014. Offshoring of Jobs and Internationalisation of Production:

Empirical Investigations of Labour Market and Welfare State Effects in Denmark and the Nordic Countries.

102 Refslund, Bjarke. 2015a. “Adjusting the Danish Industrial Relations System after Laval : Recalibration Rather than

Erosion”. Transfer: European Review of Labour and Research 21(2):247–51. doi: 10.1177/1024258915575249.

103 Rosholm, Michael, og Rune Vejlin. 2010. “Reducing Income Transfers to Refugee Immigrants: Does Start-Help

Help You Start?” Labour Economics 17(1):258–75. doi: 10.1016/j.labeco.2009.09.004.

104 Rosmond, R., L. Lapidus, og P. Björntorp. 1996. “A Comparative Review of Psychosocial and Occupational

Environment in Native Swedes and Immigrants”. Scand J Soc Med 24(4):237–42. doi:

10.1177/140349489602400403.

105 Salminen, Simo, Maarit Vartia, og Terhi Giorgiani. 2009. “Occupational Injuries of Immigrant and Finnish Bus

Drivers”. Journal of Safety Research 40(3):203–5. doi: 10.1016/j.jsr.2009.03.004.

106 Scharpf, F. W. 2010. “The Asymmetry of European Integration, or Why the EU Cannot Be a ‘Social Market

Economy’”. Socio-Economic Review 8(2):211–50. doi: 10.1093/ser/mwp031.

Side 39 af 45

107 Schierup, Carl-Ulrik, og Martin Bak Jørgensen. 2016. “An Introduction to the Special Issue. Politics of Precarity:

Migrant Conditions, Struggles and Experiences”. Critical Sociology 42(7–8):947–58. doi:

10.1177/0896920516640065.

108 Sen, Somdeep, og Michelle Pace. 2020a. “Denmark”. S. 53–77 i Social Partners Barriers and Enablers - WP5

report, redigeret af W. Leader og S. Baglioni.

109 Sen, Somdeep, og Michelle Pace. 2020b. “Increased Responsibility from Social Partners Ensures Successful

Migrant Labour Market Integration in Denmark”.

110 Sidorchuk, A., K. Engström, C. M. Johnson, N. Kayser Leeoza, og J. Möller. 2017. “Employment Status and

Psychological Distress in a Population-Based Cross-Sectional Study in Sweden: The Impact of Migration”. BMJ

Open 7(4):e014698. doi: 10.1136/bmjopen-2016-014698.

111 Spangenberg, Søren, Charlotte Baarts, Johnny Dyreborg, Lars Jensen, Pete Kines, og Kim L. Mikkelsen. 2003.

“Factors Contributing to the Differences in Work Related Injury Rates between Danish and Swedish Construction

Workers”. Safety Science 41(6):517–30. doi: 10.1016/S0925-7535(02)00007-3.

112 Spehar, Andrea, Jonas Hinnfors, og Gregg Bucken-Knapp. 2017. “PASSING THE BUCK The Case of Failing

Multilevel Governance and Vulnerable EU Migrants in Sweden”. Nordic Journal of Migration Research 7(2):114–

23. doi: 10.1515/njmr-2017-0010.

113 Stenum, Helle. 2008. Au Pair in Denmark: Cheap Labour or Cultural Exchange. FOA Fag og Arbejde og Aalborg

Universitet.

114 Stenum, Helle. 2012. “Making Migrants Governable: Counting and Defining the ‘Illegal Migrant’”. Nordic Journal

of Migration Research 2(4):280–88. doi: 10.2478/v10202-012-0006-8.

115 Stenum, Helle. u.å. “Migration Management at the Margins. Transnationalized and Localized Government of

Marginalized Migrants in Denmark: Au Pairs and Destitute EU Citizens.” SPIRIT & Department of Culture and

Global Studies (26):341.

116 Sterud, T., T. Tynes, I. S. Mehlum, K. B. Veiersted, B. Bergbom, A. Airila, B. Johansson, M. Brendler-Lindqvist, K.

Hviid, og M. A. Flyvholm. 2018. “A Systematic Review of Working Conditions and Occupational Health among

Immigrants in Europe and Canada”. BMC Public Health 18(1):770. doi: 10.1186/s12889-018-5703-3.

117 Storen, L. A. 2011. “Key Factors behind Labour Market Marginalization of Young Immigrants: Limited Access to

Apprenticeships, ‘State Dependence’ or Low Qualifications?” Young 19(2):129–58. doi:

10.1177/110330881001900202.

118 Strandskov, Jesper. 2011. Konkurrence og koncentration. Svineslagteriernes fusionshistorie 1960-2010. Bind 1

og 2. Syddansk Universitetsforlag.

119 Sundhedsforvaltningen. 2005. Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune - Belyst ved en analyse af

sundhed og livsstil blandt københavnere og tyrkiske københavnere.

120 Sundquist, J. 1995. “Living Conditions and Health. A Population-Based Study of Labour Migrants and Latin

American Refugees in Sweden and Those Who Were Repatriated”. Scand J Prim Health Care 13(2):128–34. doi:

10.3109/02813439508996749.

121 Sundquist, J. 1995a. “ETHNICITY, SOCIAL-CLASS AND HEALTH - A POPULATION-BASED STUDY ON THE INFLUENCE

OF SOCIAL-FACTORS ON SELF-REPORTED ILLNESS IN 223 LATIN-AMERICAN REFUGEES, 333 FINNISH AND 126

SOUTH EUROPEAN LABOR MIGRANTS AND 841 SWEDISH CONTROLS”. Social Science & Medicine 40(6):777–87.

doi: 10.1016/0277-9536(94)00146-k.

122 Sundquist, J. 1995b. “LIVING-CONDITIONS AND HEALTH - POPULATION-BASED STUDY OF LABOR MIGRANTS AND

LATIN-AMERICAN REFUGEES IN SWEDEN AND THOSE WHO WERE REPATRIATED”. Scandinavian Journal of

Primary Health Care 13(2):128–34. doi: 10.3109/02813439508996749.

123 Sørensen, Ole Henning, og Claudia Weinkopf. 2009. “Pay and Working Conditions in Finance and Utility Call

Centres in Denmark and Germany”. European Journal of Industrial Relations 15(4):395–416. doi:

10.1177/0959680109344368.

Side 40 af 45

124 Tarp, G. 2020. “Intercultural encounters and their influence on willingness to communicate in a second language

other than English”. Language and Intercultural Communication 20(3):270–83. doi:

10.1080/14708477.2020.1741602.

125 Teodorescu, D. S., J. Siqveland, T. Heir, E. Hauff, T. Wentzel-Larsen, og L. Lien. 2012. “Posttraumatic Growth,

Depressive Symptoms, Posttraumatic Stress Symptoms, Post-Migration Stressors and Quality of Life in Multi-

Traumatized Psychiatric Outpatients with a Refugee Background in Norway”. Health Qual Life Outcomes 10:84.

doi: 10.1186/1477-7525-10-84.

126 Thomsen, Trine Lund, og Martin Bak Jørgensen. 2012a. “Researching Irregular Migration: Concepts, Numbers,

and Empirical Findings in a Scandinavian Context”. Nordic Journal of Migration Research 2(4):275–79. doi:

10.2478/v10202-011-0049-2.

127 Thomsen, Trine Lund. 2005. “Immigrant Entrepreneurship as Gendered Social Positions: A Study on Motivations

and Strategies in a Biographical Perspective”. Aalborg Universitet.

128 Thuno, M. 2003. “Channels of entry and preferred destinations: The circumvention of Denmark by Chinese

immigrants”. International Migration 41(3):99–133. doi: 10.1111/1468-2435.00243.

129 Toubøl, Jonas, Christian Lyhne Ibsen, og Anton Grau Larsen. 2015a. Udviklingen i den faglige organisering på det

segmenterede danske arbejdsmarked 1995-2012. 147. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og

Organisationsstudier, Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

130 Tullberg, Maria, Lars Walter, og Martina Blomquist. 2014. Flexibel handel. En studie av bemanningsstrategier i

svensk detaljhandel. 3. Gothenburg Research Institute.

131 Underthun, A., og D. C. Jordhus-Lier. 2018. “Liminality at work in Norwegian hotels”. Tourism Geographies

20(1):11–28. doi: 10.1080/14616688.2017.1314546.

132 Underthun, Anders, og Aadne Aasland. 2018. “Motivation, Migration, and Nonstandard Employment: A Survey

Among Temporary Agency Workers”. Nordic Journal of Working Life Studies 8:67–88. doi:

10.18291/njwls.v8iS4.111156.

133 Wadensjö, Eskil, Martin Ruhs, Aleksandra Wójcicka, Karin Zelano, og Fores. 2012. Labour Migration: What’s in It

for Us? : Experiences from Sweden, the UK and Poland. Bryssel; London; Stockholm: European Liberal Forum ;

CentreForum ; Fores.

134 Waller, M., A. Blomstrand, T. Hogberg, N. Ariai, J. Thorn, D. Hange, og C. Bjorkelund. 2016. “A primary care

lifestyle programme suitable for socioeconomically vulnerable groups - an observational study”. Scandinavian

Journal of Primary Health Care 34(4):352–59. doi: 10.1080/02813432.2016.1248628.

135 Walsh, S. C., S. M. Brigham, og Y. N. Wang. 2011. “Internationally educated female teachers in the neoliberal

context: Their labour market and teacher certification experiences in Canada”. Teaching and Teacher Education

27(3):657–65. doi: 10.1016/j.tate.2010.11.004.

136 Wehner, Cecilie, Mikkel Møller Johansen, og Steen Erik Navrbjerg. 2002. Deltidsarbejde i Danmark: en analyse af

omfanget og udbredelsen af deltidsarbejde i Danmark i et tidsperspektiv fra 1995-2001 set i relation til

regeringens lovforslag om deltidsarbejde. 35. FAOS.

137 Westerlund, H., A. Bergstrom, og T. Theorell. 2004. “Changes in anabolic and catabolic activity among women

taking part in an alternative labour market programme”. Integrative Physiological and Behavioral Science

39(1):3–15. doi: 10.1007/bf02734252.

138 Wiberg, V. 2012. “Communication of Ergonomics in building and construction”. Work-a Journal of Prevention

Assessment & Rehabilitation 41:4111–15. doi: 10.3233/wor-2012-1038-4111.

139 Wirback, T., J. Möller, J. O. Larsson, M. R. Galanti, og K. Engström. 2014. “Social Factors in Childhood and Risk of

Depressive Symptoms among Adolescents--a Longitudinal Study in Stockholm, Sweden”. Int J Equity Health

13:96. doi: 10.1186/s12939-014-0096-0.

140 Wolthers, Louise. 2017. “Seeing through Scandinavian Exceptionalism: Tina Enghoff’s Photography”. Journal of

European Studies 47(4):372–91. doi: 10.1177/0047244117733896.

Side 41 af 45

141 Woolfson, Charles, Christer Thörnqvist, og Jeffrey Sommers. 2010. “The Swedish Model and the Future of

Labour Standards after Laval: The Swedish Model and the Future of Labour Standards after Laval”. Industrial

Relations Journal 41(4):333–50. doi: 10.1111/j.1468-2338.2010.00572.x.

142 Zimmermann, Klaus F. 2005. “European Labour Mobility: Challenges and Potentials”. De Economist 153(4):425–

50. doi: 10.1007/s10645-005-2660-x.

143 Aabenhus, R., og P. Hallas. 2012. “The Danish Health Act and health-care services to undocumented migrants”.

Ugeskr Laeger 174(38):2216–19.

Ekskluderet pga. manglende tilgængelighed

Følgende litteratur er ikke omfattet af litteraturstudiet, fordi det ikke har været muligt

at få adgang til den inden for analysens deadline. Ni af kilderne er blevet

relevansscoret, fordi abstract var tilgængeligt, og fem af dem fik en høj relevansscore.

# Forfatter, årstal, titel, publikation

1 Andersen, Søren Kaj. 2014. “Reguleringskampen : Tiltag mod social dumping i overenskomster og lovgivning”. S.

167–88 i Økonomi og arbejde i det 21. århundrede: Et festskrift til Flemming Ibsen, redigeret af C. L. Ibsen og L.

Høgedahl. Djøf Forlag.

2 Andersson, L. 2011. “Occupational choice and returns to self-employment among immigrants”. International

Journal of Manpower 32(8):900–922. doi: 10.1108/01437721111181660.

3 Anon. u.å. “Data and Research on Human Trafficking: A Global Survey”. 339.

4 Arnholtz, Jens. 2007. “Den frie bevægelighed og det danske arbejdsmarked”. S. 79–92 i Udenlandsk arbejdskraft

: et resultat af højkonjunkturen eller kommet for at blive?, redigeret af E. F. Pedersen. København: CLRdenmark.

5 Axelsson, L., B. Malmberg, og Q. Zhang. 2017. “On waiting, work-time and imagined futures: Theorising

temporal precariousness among Chinese chefs in Sweden’s restaurant industry”. Geoforum 78:169–78. doi:

10.1016/j.geoforum.2015.12.007.

6 Baba, M. L., og C. Dahl-Jorgensen. 2013. “Language Policy in Practice: Re-bordering the Nation”. International

Migration 51(2):60–76. doi: 10.1111/imig.12048.

7 Biering, Karin. 2017. “Correction: Work Injuries among Migrant Workers in Denmark”. Occupational and

Environmental Medicine 74(7):542–542. doi: 10.1136/oemed-2016-103681corr1.

8 Bredgaard, Thomas, og Rasmus Lind Ravn. 2019. “Labour Market Integration of Refugees in Denmark”. Labour

Market Integration of Asylum Seekers and Refugees in Main EU Receiving Countries 1–16.

9 Bredgaard, Thomas, og Rasmus Lind Ravn. 2020. “Employer Preferences to the Recruitment of Refugees: A

Danish Vignette Study”. Nordic Journal of Migration Research.

10 Cappelen, C., og R. L. Muriaas. 2018. “Polish Labour Migrants and Undeclared Work in Norway”. Scandinavian

Political Studies 41(2):167–87. doi: 10.1111/1467-9477.12115.

11 Dahl, Hanne Marlene, og Marlene Spanger. 2010. “Sex Workers Transnational and Local Motherhood: Presence

and/or Absence?” S. 117–36 i Global Care Work: Gender and Migration in Nordic Societies, redigeret af A. L. W.

Isaksen. Lund.

12 Dahl, Jeanette, Vibeke Jakobsen, og Ruth Emerek. 1998a. Indvandrere & arbejdsmarkedet. Aalborg Universitet.

13 Dahl, Jeanette, Vibeke Jakobsen, og Ruth Emerek. 1998b. Indvandrere & arbejdsmarkedet, I: Definition og

operationaliseringer - erhvervsmønstre, beskæftigelse og arbejdsløshed. Aalborg Universitet.

14 Dahl, Jeanette, Vibeke Jakobsen, og Ruth Emerek. 1998c. Indvandrere & arbejdsmarkedet, II: Marginalisering og

integration. Aalborg Universitet.

Side 42 af 45

15 Dahl, Jeanette, Vibeke Jakobsen, og Ruth Emerek. 1998d. Indvandrere & arbejdsmarkedet, III: Det nordjyske

arbejdsmarked. Aalborg Universitet.

16 Drahokoupil, jan. 2016. “Outsourcing Public Services: Local Government in Italy, England and Denmark”- The

Outsourcing Challenge: Organizing Workers across Fragmented Production Networks”. European Planning

Studies 24(5):1034–36. doi: 10.1080/09654313.2016.1152738.

17 Dunlavy, A. C., A. M. Garcy, og M. Rostila. 2016. “Educational mismatch and health status among foreign-born

workers in Sweden”. Social Science & Medicine 154:36–44. doi: 10.1016/j.socscimed.2016.02.018.

18 Elden, S., og T. Anving. 2019. “Nanny care in Sweden: The inequalities of everyday doings of care”. Journal of

European Social Policy 29(5):614–26. doi: 10.1177/0958928719866980.

19 Emerek, Ruth, Jørgen Goul Andersen, og Per H. Jensen. 2001. “Migration, arbejdsliv og levevilkår”. S. 35–57 i

Marginalisering, integration, velfærd. Aalborg Universitetsforlag.

20 Emerek, Ruth, og Martin Bak Jørgensen. 2014. “Integration af indvandrere - Danmark 1990-2012”. S. 15–37 i

Innvandring og arbeidsmarkedsintegrering i Norden, redigeret af A. B. Djuve og A. S. Grødem. Oslo: FAFO.

21 Emerek, Ruth, Vibeke Jakobsen, og Jeanette E. Dahl. 1998. “Indvandrere og det danske arbejdsmarked”. i

Indvandringens økonomiske konsekvenser i Skandinavien, redigeret af T. Bager og R. Shahamak.

22 Forschungsinstitut zur Zukunft der Arbeit, Werner Eichhorst, og Paul Marx, red. 2015. Non-Standard

Employment in Post-Industrial Labour Markets: An Occupational Perspective. Cheltenham: Elgar.

23 Gautié, Jérôme, og John Schmitt, red. 2009. Low-Wage Work in the Wealthy World | RSF. Russel Sage

Foundation.

24 Grøn, S., og F. Knudsen. 2012. “Why Do Filipinos Have Fewer Reported Work Accidents than Other Nationals?

Findings from Literature”. Int Marit Health 63(2):96–101.

25 Hedetoft, Ulf Riber. 2002. Integrationsforskningen i Danmark 1980-2002. Indvandrere og Integration.

26 Jørgensen, Martin Bak, og Ruth Emerek. 2010. Country Report 2 2010 on Employment, Ethnicity and Migrants

Denmark. Network of socio-economic experts in the Anti-discrimination field VT-2008-007.

27 Jørgensen, Martin Bak, og Ruth Emerek. 2014. “Ethnic Minorities Among Other Minoritie: A Disfavoured Group

in Danish Society?” S. 155–66 i The Integration and Protection of Immigrants : Canadian and Scandinavian

Critiques. Aldershot & Burlington, VT: Ashgate.

28 Jørgensen, Martin Bak, og Susi Meret. 2010. “Irregular Migration from a Comparative Scandinavian Policy

Perspective”. S. 121–52 i Irregular migration in a Scandinavian Perspective. Shaker Verlag.

29 Jørgensen, Martin Bak, Trine Lund Thomsen, Susi Meret, Helle Stenum, og Kirsten Hviid. 2010. “Introduction -

Perspectives of Irregular Migration in Scandinavia: Theoretical, Methodological, Political and Empirical

Challenges and Approaches”. Irregular Migration in a Scandinavian Perspective 9–24.

30 Lander, Flemming, Kent Jacob Nielsen, Kurt Rasmussen, og Jens Lauritsen. 2015. Underrapportering af

arbejdsulykker. LO og Aarhus Universitet.

31 Larsen, Trine P., Anna Ilsøe, og Jonas Felbo-Kolding. u.å. Part-Time Work in Danish Private Services: A

(Mis)Match between Wage Flexibility and Living Hours. Policy Press.

32 Larsen, Trine Pernille, Anna Ilsøe, Jesper Due, og Jørgen Steen Madsen, red. 2016. Den danske model set

udefra: komparative perspektiver på dansk arbejdsmarkedsregulering: et festskrift til professoer emeritus

Jesper Due og professor emeritus Jørgen Steen Madsen. Bd. 1. 1. udgave, 1. oplag. København: Jurist- og

Økonomforbundets Forlag.

33 Larsen, Trine Pernille, Anna Ilsøe, og Jonas Felbo-Kolding. 2019. “Part-time employment in Danish private

services: Work-life balance or wage flexibility”. i Dualisation of Part-Time Work The Development of Labour

Market Insiders and Outsiders, redigeret af H. Nicolaisen, H. C. Kavli, og R. S. Jensen. Policy Press.

34 Larsen, Trine Pernille, og Bjarke Refslund. 2020. “Giving Voice to Precarious Workers – Sign of Solidarity or Self-

Interest? The Janus Face of Inclusive Measures”.

Side 43 af 45

35 Larsen, Trine Pernille, red. 2011b. Insidere og outsidere : Den danske models rækkevidde. København: Djøf

Forlag.

36 Larsen, Trine Pernille. 2011a. “Den danske model og dens insidere og outsidere”. S. 15–48 i Insidere og

outsidere : Den danske models rækkevidde, redigeret af T. P. Larsen. København: Djøf Forlag.

37 Larsen, Trine Pernille. 2011c. “Insidere og outsidere: En udfordring for den danske model?” S. 221–46 i Insidere

og outsidere : Den danske models rækkevidde, redigeret af T. P. Larsen. København: Djøf Forlag.

38 Leschke, Janine. 2007. “To What Extent Are Temporary Work and Part-Time Work Cushioned by Different Forms

of Security?” Flexicurity and Beyond: Finding a New Agenda for the European Social Model 561–601.

39 Leschke, Janine. 2008. Unemployment Insurance and Non-Standard Employment: Four European Countries in

Comparison.

40 Lethbridge, Jane. 2013. “Privatisation of Public Services Impacts for Employment, Working Conditions, and

Service Quality in Europe, Edited by ChristophHermann and JorgFlecker. Routledge, New York, 2012, 214 Pp.,

ISBN 978 0 415 88493 8, $125, Hardback.” British Journal of Industrial Relations 51(4):829–30. doi:

10.1111/bjir.12046_2.

41 Lysgaard, Sverre. 2001. Arbeiderkollektivet en studie i de underordnedes sosiologi. Oslo: Universitetsforl.

42 Marino, Stefania, Judith Roosblad, og Rinus Penninx. 2017. Trade Unions and Migrant Workers. Edward Elgar

Publishing.

43 Pedersen, Klaus, og Søren Kaj Andersen. 2007. Østaftalen: individuelle østarbejdere. 1. delrapport. København:

Museum Tusculanum.

44 Ravnbøl, Camilla Ida. 2018a. “Bottle Hunters: An Ethnography of Law and Life Among Homeless Roma in

Copenhagen”. Københavns Universitet, København.

45 Skillbrei, May-Len, og Marlene Spanger. 2018. “Speaking about Sex for Sale Historically, Spatially and

Politically”. i Understanding Sex for Sale : Meanings and Moralities of Sexual Commerce, redigeret af M.-L.

Skillbrei og M. Spanger. Oxon: Routledge.

46 Spanger, Marlene, Christian Groes, og Nadine T. Fernandez. 2018. “Fluid Sexualities Beyond Sex Work And

Marriage: Thai Migrants’ Racialised Gender Performance in Copenhagen”. S. Kapitel 6 i Intimate Mobilities :

Sexual Economics, Marriage and Migration in a Disparate World. New York: Berghan Books.

47 Spanger, Marlene, og Karen Sjørup. 2001. “Sex til salg”. Kvinder, Køn og Forskning 10(3):3–9.

48 Spanger, Marlene. 2002. “Black Prostitutes in Denmark”. S. 121–37 i Transnational Prostitution. Changing

Patterns, redigeret af S. Thorbek og B. Pattanaik. Zed Books.

49 Spanger, Marlene. 2008. “Socialpolitiske tiltag og feministisk gennemslagskraft indenfor menneskehandel i

Danmark”. S. 67–100 i Prostitution i Norden : Forskningsrapport, redigeret af C. Holmström og M.-L. Skillbrei.

Nordic Council of Ministers.

50 Spanger, Marlene. 2018a. “Surveillance of Dangerous Liaisons through Notions of Sex and Money”. S. Kapitel 3 i

Understanding Sex for Sale: Meanings and Moralities of Sexual Commerce, redigeret af M.-L. Skillbrei og M.

Spanger. Oxon: Routledge.

51 Spanger, Marlene. 2018b. “The Presence and Absence of Sex Workers’ Mothering”. S. 304–15 i Routledge

International Handbook of Sex Industry Research, redigeret af S. Dewey, I. Crowhurst, og C. Izugbara.

Routledge.

52 Stenum, Helle, og Lise Widding Isaksen. 2011. “The politics of recognition: from ”cultural exchange” to

”domestic work””. i Politics of Care, redigeret af M. Hrzenjak. The Peace Institute. Institute for Contemporary

Social and Political Studies.

53 Stenum, Helle. 2010a. “Au Pair Migration and new inequalities: The transnational production of corruption”. i

Global Care Work: Gender and Migration in Nordic Societies, redigeret af L. W. Isaksen. Nordic Academic Press.

Side 44 af 45

54 Stenum, Helle. 2010c. “Fortidens tjenestepiger og nutidens au pairs. Har de noget til fælles?” Arbejderhistorie:

tidskrift for historie, kultur og politik (2):66–83.

55 Svensson, Måns, Anders S. Wigerfelt, Rustam Urinboyev, Ulla Nilsson, Margareta Littorin, Peter Lundqvist,

Birgitta Nyström, Annamaria Westregård, Mats Bohgard, Johanna Alkan-Olsson, og Maria Albin. 2015.

Migrantarbetare inom jordbruket – arbetsmiljö och arbetsvilkor. 1.

56 Thomsen, TL, MB Jørgensen, Susi Meret, K. Hviid, og Helle Stenum. 2010. “Workers and vagrants: governing the

foreign poor in Denmark”. S. 205–30. i Irregular Migration in a Scandinavian Perspective. Maastricht: Shaker

publishing.

57 Thomsen, Trine Lund. 2010. “Tales of the Polish Plumber: Irregular Migration in Denmark after the EU

Enlargement”. S. 155–79 i Irregular Migration in a Scandinavian perspektive. Shaker Publishing.

58 Tong, Rosemarie. 2013. “International Migrant Eldercare Workers in Italy, Germany, and Sweden: A Feminist

Critique of Eldercare Policy in the United States”. IJFAB: International Journal of Feminist Approaches to

Bioethics 6(2):41–59. doi: 10.3138/ijfab.6.2.41.

Side 45 af 45

NOTAT

_______________________________________________________

Analyse af sårbare udenlandske arbejdstagere på det danske

arbejdsmarked. Bilag 5.

Hovedpointer og anbefalinger fra de respektive

arbejdsområder

Dette bilag opsummerer litteraturens hovedfund og anbefalinger fordelt på de

berørte arbejdsområder. Ordet ’arbejdsområde’ anvendes frem for branche, da

flere f.eks. sexarbejdere, flaskesamlere, au pairs mv. ikke arbejder i en traditionel

branche.

Psykosocialt arbejdsmiljø samt

arbejdsulykker og sikkerhedskultur

5. november 2020

Byggeri

På trods af, at byggeri fremgår næst flest gange i litteraturen af de kilder, der er scoret som 12 eller

11, er det begrænset, hvor mange studier der fokuserer udelukkende på byggebranchen.

Byggebranchen indgår således blot som én af flere i de fleste af kilderne.

Målgruppe

Litteraturen viser, at der findes sårbare udlændinge i kategori C og D samt et tilfælde af E (se bilag 1

for definition af kategorierne), grundet fysisk vold i forbindelse med, at en arbejder satte

spørgsmålstegn ved de høje lønninger en mellemmand får, hvor de samtidig trues med ikke at

kontakte ’The Danish Union’. Se Refslund 2018.

Oprindelsesland

Migranter i denne branche har vist sig i litteraturen at komme fra; Primært fra Polen og Rumænien,

men også fra Tjekkiet, Litauen, Bulgarien Letland, Ungarn, Slovakiet og Ukraine

Ansættelsestype

De sårbare udenlandske arbejdstagere i byggebranchen er ofte ansat gennem polske

underentreprenører, midlertidige ansættelser gennem vikarbureauer eller uden kontrakt.

Litteratur

Refslund, Bjarke. 2018. “When Strong Unions Meet Precarious Migrants: Building Trustful Relations

to Unionise Labour Migrants in a High Union-Density Setting”.

Economic and Industrial

Democracy.

doi: 10.1177/0143831X18760989.

Petersen, Marchen Vinding, Elsebet Frydendal Pedersen, og Charlotte Baarts. 2013.

Minimering af

ulykkesrisici for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær landbrug.

Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Side 1 af 16

Thomsen, Trine Lund. 2012a. “Irregular Migration – Between Legal Status and Social Practices:

Narratives of Polish Labour Migration”.

Nordic Journal of Migration Research

2(4):308–15.

doi: 10.2478/v10202-012-0001-0.

Larsen, Trine P., og Mikkel Mailand. 2014b. Bargaining for Social Rights in Sectors (BARSORIS).

FAOS

Research paper.

141. Employment Relations Research Centre.

Friberg, Jon Horgen, Jens Arnholtz, Line Eldring, Nana W. Hansen, og Frida Thorarins. 2013.

Labour

Migrants from Central and Eastern Europe in the Nordic Countries: Patterns of Migration,

Working Conditions and Recruitment Practices.

570. Copenhagen: Nordic co-operation,

Nordic Council of Ministers.

Stenum, Helle. 2011b.

Migration Management at the Margins. Transnationalized and Localized

Government of Marginalized Migrants in Denmark: Au Pairs and Destitute EU Citizens.

Aalborg Universitet.

Ravnbøl, Camilla Ida. 2015. Hjem og arbejde for hjemløse og arbejdsløse EU medborgere: rumænske

romaers erfaringer fra København og Malmø.

Socialmedicinsk tidskrift

92(3):326-334–334.

Hovedfund

Arbejdet bliver søgt via uofficielle kanaler

•

Gennem sociale netværk eller direkte henvendelse på byggepladser (Ravnbøl 2015)

Migrantenes afhængighed af andre for at opretholde deres beskæftigelse og indkomst

skaber ulig magtbalance mellem arbejder og arbejdsgiver (Simkunas & Thomsen 2018)

Pres fra arbejdsgiver betyder mangelfuld sikkerhedsprocedure og værnemidler (Petersen,

Pedersen & Baarts 2012)

Instruktioner springes over eller er mangelfulde grundet sprogvanskeligheder (Petersen,

Pedersen & Baarts 2012)

Arbejderne stiller ikke krav eller spørgsmål, idet arbejderne ønsker at tilfredsstille

arbejdsgiveren (Petersen, Pedersen & Baarts 2012)

Overhyppighed af ulykker blandt migrantarbejdere (Petersen, Pedersen & Baarts 2012)

Presset til at arbejde lange dage, på farlige pladser samt uden løn (Thomsen 2012)

Flere polske og andre EEC arbejdere er set at arbejde under ekstrem farlige forhold på

byggepladser (Thomsen 2012)

Med høj løn følger større risici for udnyttelse og ulovlig behandling. (Friberg, Arnholtz,

Eldring, Hansen & Thorarins 2013)

Ved manglende kontrakt er arbejderne ikke omfattet af arbejdsgiverens forsikring ved

ulykker (Petersen, Pedersen & Baarts 2012)

Presset til dårligt og usikkert arbejdsmiljø

•

Manglende kontrakt og fagforeningsmedlemsskab

•

Side 2 af 16

•

Nogle polske arbejdstagere, der starter med at arbejde legalt, ender med at blive presset af

arbejdsgiver ud i uregelmæssigheder grundet manglende muligheder og rettigheder, hvilket

presser dem ud i sårbare situationer, hvor de bliver udnyttet (Thomsen 2012)

Løbende ændringer i polske arbejdstagers ansættelsessituation fører til, at de ender med at

være ulovlige/illegalised. (Thomsen 2012)

Der er lige stor risiko for illegalt arbejde sker i private hjem som på byggepladser (Friberg,

Arnholtz, Eldring, Hansen, og Thorarins, 2013)

Hvis ikke man er en del af det kollektive overenskomster (i.e. ved at have en

fagforeningsrepræsentant på pladsen) er der større risiko for dårlige forhold (Friberg,

Arnholtz, Eldring, Hansen, og Thorarins, 2013)

Udokumenterede udlændinge arbejder uden kontrakt på tyske og svenske byggepladser

(Stenum, 2011)

Anbefalinger

•

Investering af ressourcer, herunder især tid, varige kollektive overenskomstordninger,

tilstedeværelse samt repræsentation på arbejdspladserne kan forbedre organisering af

arbejdere (Refslund 2018)

•

Dårlig behandling af arbejdsmigranter kan afbødes af fagforeningernes arbejde (Refslund

2018)

•

Migrantarbejdernes sikkerhedsopfattelse - der skal gennem instruktion og undervisning

gøres op med migranternes kortsigtede orientering om at tjene flest muligt penge på kortest

mulig tid (Petersen, Pedersen & Baarts 2012)

•

Opgør med den 'individualiserede sikkerhedsopfattelse'. Sikkerhed er ikke den enkeltes

ansvar, men skal skabes gennem fælles foranstaltninger (Petersen, Pedersen & Baarts, 2012)

•

Arbejdsgiverne skal i højere grad påtage sig lederskab og være sig de arbejdsmiljømæssige og

lovpligtige forpligtelser bevidste ved ansættelse og beskæftigelse af migrantarbejdere

(Petersen, Pedersen & Baarts, 2012)

•

Øget 'interkulturel orientering'. Forfatterne peger på, at der arbejdes for at skabe en positiv

indstilling til migrantarbejdere – og en positiv indstilling fra migrantarbejderne til danskerne

– da negative indstillinger er en væsentlig for sikkerhedsarbejdet. (Petersen, Pedersen &

Baarts, 2012)

•

Der er behov for at beskytte migrantarbejdere fra at blive sat til det farlige arbejde og have

for lange arbejdsdage. (Petersen, Pedersen & Baarts, 2012)

Fiskeri

Målgruppe

C, og D

Oprindelsesland

Polen og Rumænien

Side 3 af 16

Ansættelsestype

Ikke angivet

Litteratur

Rasmussen, Stine, Bjarke Refslund, Ole H. Sørensen, og Trine Larsen. 2016.

REDUCING PRECARIOUS

WORK IN EUROPE THROUGH SOCIAL DIALOGUE: THE CASE OF DENMARK.

European

commission DG Employment, Social Affairs and Equal Opportunities.

Refslund, Bjarke. 2018. “When Strong Unions Meet Precarious Migrants: Building Trustful Relations

to Unionise Labour Migrants in a High Union-Density Setting”.

Economic and Industrial

Democracy.

doi: 10.1177/0143831X18760989.

Hovedfund

Begrænsede ressourcer

•

Udfordringerne er at selvom det giver positive resultater med en stærk tilstedeværelse fra

fagforeningernes side, er der begrænsede ressourcer til organisatoriske indsatser

(Rasmussen, Refslund, Sørensen & Larsen, 2016).

Det en udfordring at få kontakt til migranter, som arbejder kortvarigt i Danmark (Rasmussen,

Refslund, Sørensen & Larsen, 2016).

Udenlandske arbejdere har få kulturelle og sproglige ressourcer, hvorfor de ikke har

kendskab til det danske arbejdsmarked, og minimal erfaring med fagforeninger og derfor

ender i en sårbar position, med potentiel risiko for at blive udnyttet af arbejdsgiver (Refslund

2018).

Arbejdsmigranter har oplevet usikre, betingede og udnyttede arbejdsvilkår (Refslund 2018).

Arbejdsgiver beder arbejderne om ikke at kontakte fagforeningerne og ikke at stole på dem

(Refslund 2018).

Fagforeningers stærke tilstedeværelse på arbejdspladser opbygger tillid mellem migranter og

fagforeninger (Rasmussen, Refslund, Sørensen & Larsen, 2016).

Fagforeninger har hjulpet med at forbedre og organisere arbejdsforholdende for nogle af de

sårbare udenlandske arbejdstagere (Refslund, 2018).

Udnyttelse af migranters mangle viden

•

Anbefalinger

•

Landbrug

Herunder Kvægavl, skovbrug, gartneri og bærplukkere

Målgruppe

C, D og E.

Side 4 af 16

Der er ét eksempel på menneskehandel i DK (Lisborg, 2011) samt tvangsarbejde i Sverige (Mešić &

Woolfson 2015).

Oprindelsesland

Migranter i denne branche har vist sig i litteraturen at komme fra;

Ukraine, Bulgarien, Litauen, Polen,

Rumænien, EU11

Ansættelsestype:

Nogle er ansatte som landbrugspraktikanter. Kilderne påpeger, at det ofte er uklart, hvordan

ansættelsesforholdene er blandt de sårbare udlændinge.

Litteratur

Petersen, Marchen Vinding, Elsebet Frydendal Pedersen, og Charlotte Baarts. 2013.

Minimering af

ulykkesrisici for migrantarbejdere beskæftiget i byggebranchen og primær landbrug.

Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Refslund, Bjarke, og Annette Thornquist. 2016. “Intra-European Labour Migration and Low-Wage

Competition-Comparing the Danish and Swedish Experiences across Three Sectors”.

Industrial Relations Journal 47(1):62–78. doi: 10.1111/irj.12126.

Spanger, Marlene, og Sophia Dørffer Hvalkof. 2020. Migranters mobilitet: Mellem kriminalisering,

menneskehandel og udnyttelse på det danske arbejdsmarked. Aalborg Universitetsforlag.

Mešić, Nedžad, og Charles Woolfson. 2015. “Roma Berry Pickers in Sweden: Economic Crisis and New

Contingents of the Austeriat”. Transfer: European Review of Labour and Research 21(1):37–

50. doi: 10.1177/1024258914561411.

Eriksson, M., A. Tollefsen, og A. S. Lundgren. 2019. “From blueberry cakes to labor strikes:

Negotiating ‘legitimate labor’ and ‘ethical food’ in supply chains”. Geoforum 105:43–53. doi:

10.1016/j.geoforum.2019.07.003.

Lisborg, Anders. 2011. MENNESKEHANDEL I DEN GRØNNE SEKTOR? - En undersøgelse af migrations-

og arbejdsvilkårene for migrantarbejdere i landbrug og gartneri i Danmark”. Center mod

menneskehandel.

Hovedfund

Ikke muligt at sige imod

•

Arbejdende migranter ønsker at ’please’ arbejdsgiveren, hvilket betyder, at arbejderne ikke

stiller krav eller stiller spørgsmål til arbejdsforholdene (Petersen, Pedersen & Baarts 2012).

Danske arbejdstagere får job- og lønsikkerhed for ikke at involvere fagforening samt at

forlade fagforeninger på pladser, hvor arbejdsmigranter er hyret ind til lavere satser.

(Refslund, 2016)

Arbejdsmigranter, der bor hos arbejdsgiver, risikerer udnyttelse, idet de kan blive bedt om at

arbejde om natten, stå til rådighed hele dagen og kun få løn for faktisk arbejdstid, samtidig

sløres skellet mellem fritiden og arbejdstid (Spanger & Hvalkof 2020).

Side 5 af 16

Outsourcing

•

Danske firmaer outsourcer til små virksomheder, der ikke har overenskomster og tilmed

dårlige arbejdsvilkår – overarbejde uden tillæg, ekstrem lav løn og ulovlige forhold (Refslund

& Thornquist 2016)

Anvendelse af underentreprenører som ikke omfatter kollektive aftaler (Refslund, 2016)

Virksomheder presser både løn og arbejdsvilkår i bund ved at ansætte migranter fra EU 8/2

(Refslund 2016).

Fordobling af antallet i migranter der ansættes i perioden 2008 og frem til 2013 (Refslund

2016)

50 % af alle ansatte i landbruget er under en fælles aftale (Refslund 2016).

Udfordringer med det nordiske ”industrial relations” (IR) - system, da virksomheder

outsourcer til små virksomheder, der har dårlige løn- og arbejdsvilkår, og som ikke betaler

skat (Refslund & Thornquist 2016).

fast-track ordningen omgås, ved at arbejdsgiver truer og presser arbejderne til at arbejde

mere end de får betaling for (Spanger & Hvalkof 2020).

Arbejderne kan ikke klage eller nægte dårlige vilkår, da de frygter at blive fyret og derved

miste deres arbejds- og opholdstilladelse (Spanger & Hvalkof 2020).

Ofre for tvangsarbejde (Mešić & Woolfson 2015)

Uklare ansættelsesforhold uden skriftlig kontrakter (Mešić & Woolfson 2015)

Udnyttelse af udenlandske arbejdstagere i bærindustrien opnår en vis legitimitet ved at

italesætte og opfatte arbejdsmigranter som udnyttet arbejdskraft (Eriksson, Tollefsen &

Lundgren 2019)

Der er stadig manglende viden om bærindustriens brug af udenlandske arbejdstagere

(Eriksson, Tollefsen & Lundgren 2019)

Østeuropæiske arbejdere er billigere arbejdskraft med dårligere vilkår

•

Ordninger med henblik på gode vilkår bliver katalysator for udnyttelse

•

Primitivt arbejde som bærplukker i Sverige

•

Anbefalinger

•

Der skal være mere fokus på at forstå arbejdsmigranters valg, blandt andet i forbindelse med

deres jobsøgning og deres motivation for at forblive i arbejdsrelationer, hvor de udnyttes.

(Spanger & Hvalkof 2020)

•

Fokus på at se ud over positionerne som ’offer’ og/eller ’kriminel’, men se dem som én

person. (Spanger & Hvalkof 2020)

Persontransport

Herunder Uber/platformsarbejde.

Side 6 af 16

Målgruppe

Oprindelsesland

Anden etnisk baggrund end dansk.

Ansættelsestype

Gennem en app.

Litteratur

Ilsøe, Anna, og Trine P. Larsen. 2020. “Digital Platforms at Work - Champagne or Cocktail of Risks?” i

The Impact of the Sharing Economy on Business and Society : Digital Transformation and the

Rise of Platform Businesses,

redigeret af A. Strømmen-Bakhtiar, E. Vinogradov, og E.

Vinogradov. Routledge.

Oppegaard, Sigurd M. N., Anna Ilsøe, Kristin Jesnes, Bertil Rolandsson, og Antti Saloniemi. 2019.

Uber

in the Nordic Countries: Challenges and Adjustments.

Nordisk Ministerråd.

Hovedfund

Sårbare snydt ind i udnyttelse

•

Markedet bestemmer løn og arbejdsvilkår (Ilsøe & Larsen, 2020)

Ingen lovgivning om mindsteløn (Oppegaard, Ilsøe, Jesnes, Rolandsson & Saloniemi 2019)

Det er low-skilled, lavt lønnede, arbejdsløse og midlertidig ansatte der gør brug af labour

platforme såsom Uber (Ilsøe & Larsen 2020)

Der er association mellem usikkerhed og labour platforme (Ilsøe & Larsen, 2020)

Sårbare udenlandske arbejdstagere føler sig fastlåst og bundet til Uber, da deres

sprogkundskaber er en barriere for at komme på det danske arbejdsmarked (Oppegaard,

Ilsøe, Jesnes, Rolandsson & Saloniemi 2019)

Chaufførerne og virksomheden betaler ikke skat (Oppegaard, Ilsøe, Jesnes, Rolandsson &

Saloniemi 2019)

Uber tydeliggøre ikke, hvornår og hvor meget chaufførerne skal arbejde, men uber-

chaufførerne er forpligtet til at følge nogle generelle regler vedrørende servicelevering, når

de bruger appen i deres arbejdsgang (Oppegaard, Ilsøe, Jesnes, Rolandsson & Saloniemi,

2019)

Ubers algoritme kontrollere arbejdet, hvor et rating system og dynamisk prissætning

motiverer chaufførerne til arbejde mere end planlagt og i sidste ende mange timer bag rattet

(Oppegaard, Ilsøe, Jesnes, Rolandsson & Saloniemi, 2019)

Arbejdere melder tilbage at de arbejder 300 timer om måneden (Oppegaard, Ilsøe, Jesnes,

Rolandsson & Saloniemi, 2019)

Side 7 af 16

Restauration

Målgruppe

Oprindelsesland

Rumænien, Polen, Litauen, Bulgarien, Slovakiet, Ungarn og Letland

Ansættelsestype

Uden kontrakt, og kontrakter uden timetal

Litteratur

Ravnbøl, Camilla Ida. 2015. Hjem og arbejde for hjemløse og arbejdsløse EU medborgere: rumænske

romaers erfaringer fra København og Malmø.

Socialmedicinsk tidskrift

92(3):326-334–334.

Scheuer, Steen. 2017.

Misbrug af østeuropæiske studerende på det danske arbejdsmarked: En

dokumentationsrapport.

LO og SDU.

Hovedfund

Det etableret arbejdsmarked marginalisere udenlandske arbejdere

•

En tredjedel af østeuropæiske studerende arbejder inden for hotel og restauration (35%)

(Sheuer 2017)

Med begrænset adgang til arbejdsmarkedet resulterer dette i, at arbejdere søger arbejde af

uofficielle kanaler. (Ravnbøl 2015)

Hvis personer ikke har CPR nummer, vil arbejdsgivere ikke ansætte dem (Ravnbøl 2015)

Restauranter får sårbare udlændinge uden cpr nummer til at holde reklameskilte, hvor de

samtidig har skulle gøre rent og vaske op på restauranten. For at udfører en 10 timers

arbejdsdag fik de sårbare udlændinge 250 danske kr. (Ravnbøl, 2015).

Trods bevidstheden i at være EU medborger, hvor rettigheder følger med, frygter flere at

blive anholdt for at have arbejdet uden kontrakt (Ravnbøl, 2015)

Arbejdsgivere underrapporterer bevidst antallet af timer, østeuropæiske studerende faktisk

har arbejdet, hvilket fører til underbetaling (Scheuer, 2017)

En studerende, som i slutningen af en 13 timers vagt fik migræne blev derfor råbt af i

restauranten foran kunder og blev fyret (Scheuer, 2017).

Flere studerende har en kontrakt, hvor der ikke indgår timetal (Scheuer, 2017).

Udnyttelse af manglende mulighed for rigtigt arbejde

•

Dårlige vilkår og lønninger

•

Sundhedssektoren

Herunder offentlig sundhedspleje samt sygeplejersker.

Side 8 af 16

Målgruppe

Oprindelsesland

Sverige, Letland, Filippinerne og Polen.

Ansættelsestype

Gennem agenturer.

Litteratur

Larsen, Trine P., og Mikkel Mailand. 2014b. Bargaining for Social Rights in Sectors (BARSORIS). FAOS

Research paper. 141. Employment Relations Research Centre.

Straiton, M. L., H. M. L. Ledesma, og T. T. Donnelly. 2017. “A qualitative study of Filipina immigrants’

stress, distress and coping: the impact of their multiple, transnational roles as women”.

Bmc Womens Health 17. doi: 10.1186/s12905-017-0429-4.

Knutsen, Hege Merete, Katrine Fangen, og Oksana �½abko. 2020. “Integration and Exclusion at Work:

Latvian and Swedish Agency Nurses in Norway”. Journal of International Migration and

Integration 21(2):413–29. doi: 10.1007/s12134-019-00660-5.

Zampoukos, Kristina, Hege Merete Knutsen, Maiken Bjerga Kiil, og Gunilla Olofsdotter. 2018. “Mobile

with an Agency: Negotiating the Spatiotemporalities of the Temp Migrant Worker”.

Geoforum 93:40–47. doi: 10.1016/j.geoforum.2018.05.003.

Friberg, Jon Horgen, Jens Arnholtz, Line Eldring, Nana W. Hansen, og Frida Thorarins. 2013. Labour

Migrants from Central and Eastern Europe in the Nordic Countries: Patterns of Migration,

Working Conditions and Recruitment Practices. 570. Copenhagen: Nordic co-operation,

Nordic Council of Ministers.

Hovedfund

Dårlige arbejdsvilkår for udenlandske sygeplejersker

•

Sygeplejersker i målgruppen har svært ved at sige nej til overarbejde (Larsen & Mailand,

2014).

Migrerende sygeplejersker er afhængige af agenturer (Knutsen, Fangen & �½abko, 2020).

Migrerende sygeplejersker er underlagt dobbelt kontrol - dobbelt lag ledelse og dobbelt lag

sanktioner – både på agenturplan samt på arbejdspladsen (Knutsen, Fangen & �½abko, 2020).

Ved økonomiske fordele accepterer lettiske sygeplejersker suboptimale ansættelsesforhold

såsom lavere lønninger end ved direkte ansættelsesforhold (Knutsen, Fangen & �½abko,

2020).

Migranterne er bundet til agenturet i 1,5-2 år uden kompensation ved ledighed (Knutsen,

Fangen & �½abko, 2020)

Migranter er fanget af agenturet

•

Side 9 af 16

Udenlandske arbejdstagere arbejder sjældent som sygeplejerske, da de degraderes til

dårligere arbejde eller ikke kan få overført deres uddannelse til dansk kontekst

•

Lettiske sygeplejersker blev nedgraderet til hjemmeplejesektoren samt sendt ud til perifere

dele af Norge, hvor det var svært at tiltrække sygeplejersker (Knutsen, Fangen & �½abko,

2020)

Grundet forskellige uddannelseskrav, bliver filippinske sygeplejersker degraderet til

plejeassistent eller til mindre foretrukket plejearbejde samt på tidspunkter, andre ikke

arbejder (Straiton, Ledesma & Donnelly, 2017)

Strukturelle faktorer hindrer Filippinske migranter at overføre deres uddannelse til norsk

kontekst (Straiton, Ledesma & Donnelly, 2017)

Vejtransport

Herunder godstransport.

Flere af de studier, der er fundet, hvor vejtransport indgår, har været i forbindelse med en

opremsning af de brancher, hvor migrantarbejdere får job. Men de færreste fokuserer alene på

transport, derfor er der få konklusioner på ’vejtransport og godstransport’. Modsat ser det ud til, at

Danmark er langt bedre end Sverige og Norge, hvad angår omfang af ulovlig godstransport (Refslund

& Thörnquist, 2016).

Målgruppe

Oprindelsesland

Østeuropæiske land EU11, herunder Polen, Litauen, Bulgarien, Slovakiet, Ungarn samt Letland.

Litteratur

Refslund, Bjarke, og Annette Thornquist. 2016. “Intra-European Labour Migration and Low-Wage

Competition-Comparing the Danish and Swedish Experiences across Three Sectors”.

Industrial Relations Journal 47(1):62–78. doi: 10.1111/irj.12126.

Scheuer, Steen. 2017. Misbrug af østeuropæiske studerende på det danske arbejdsmarked: En

dokumentationsrapport. LO - Landsorganisationen i Danmark.

Hovedfund

Ansættelse af midlertidige arbejdere

•

Godstransportloven kan omgås ved at hyre mindre køretøjer (under 3,5 ton), hvor migranter

arbejder uden for overenskomst (Refslund & Thörnquist, 2016)

En mindre gruppe østeuropæiske studerende arbejder inden for transport/opbevaring, der

givetvis arbejder under overenskomsternes mindstelønssatser samt er ansat på en nultimers-

ansættelseskontrakt (Scheuer, 2017)

Side 10 af 16

Regeringens prioritet af ressourcer har styrlet cabotage reglementet

•

Et smuthul i lovgivning, hvor det var muligt for virksomheders datterselskaber at hyre

udenlandske chauffører til at køre i Danmark er lukket (Refslund & Thörnquist, 2016)

Grundet godstransportlovgivningen, hvor virksomhederne skal følge de kollektive aftaler, er

der ikke fordele i DK ved at ansætte migranter eller midlertidige arbejdere (Refslund &

Thörnquist, 2016)

Der er kun få problemer med cabotagekørsel, da politi og skattemyndighederne har fået flere

midler til at kunne håndhæve reglerne (Refslund & Thörnquist, 2016)

•

Au pairs

Målgruppe

C/D, D, E (med nogle indikationer på menneskehandel, da personen der formidler kontakten mellem

Au Pair of familie ender med at sætte Au Pair i en gældssituation,

(Liversage, Bille & Jakobsen, 2013)

)

Oprindelsesland

I litteraturen fremgår det, at Au Pair hovedsageligt kommer fra Filippinerne, Men også i mindre grad

fra Polen, Rumænien, Tyskland, U.K. Estland, Makedonien, Taiwan, Hviderusland, Serbien the U.S.,

Ukraine, Rusland, Uganda, Nepal, Kenya, Afrika, Asien, Nord- og Sydamerika samt lande fra det

tidligere Sovjet.

Litteratur

Straiton, M. L., H. M. L. Ledesma, og T. T. Donnelly. 2017. “A qualitative study of Filipina immigrants’

stress, distress and coping: the impact of their multiple, transnational roles as women”.

Bmc

Womens Health 17.

doi: 10.1186/s12905-017-0429-4.

Anving, Terese, og Sara Eldén. 2016. “Precarious Care Labor: Contradictory Work Regulations and

Practices for Au Pairs in Sweden”.

Nordic Journal of Working Life Studies

6(4):20.

Stenum, Helle. 2008.

AU Pair i Danmark: Billig Arbejdskraft eller Kulturel Udveksling?: en

undersøgelse af au pair ordningen i Danmark med særligt fokus på filippinske migranter.

FOA.

Stenum, Helle. 2010b. “Au Pair-Strategier i Danske Familier - Privat Husarbejder Eller Maternalistisk

Mikrostyring”.

Kvinder, Køn & Forskning

(4). doi: 10.7146/kkf.v0i4.28004.

Hansen, Agnete Meldgaard, og Maria Hjortso Pedersen. 2019. “Hard-Working Heroes or Curious

Students? - Au Pair Positioning, Organizing, and Negotiation”.

Nordic Journal of Working Life

Studies

9(2):67–86.

Korsby, Trine Mygind 2010.

Au pair and trafficked? – recruitment, residence in Denmark and dreams

for the future. A qualitative survey of the incidence and risk of human trafficking in a group of

au pairs – personal situations and stories

Helle Stenum, Hanne Marlene Dahl, Anne Hald Petersen & Taia Nysted Schøt 2011a.

Abused

Domestic Workers in Europe: The Case of Au Pairs.

European Parliament.

Side 11 af 16

Stenum, Helle. 2011b.

Migration Management at the Margins. Transnationalized and Localized

Government of Marginalized Migrants in Denmark: Au Pairs and Destitute EU Citizens.

Aalborg Universitet.

Øien, Cecilie. 2009.

On equal terms? An evaluation of the Norwegian au pair scheme.

19. Fafo.

Liversage, Anika, Rebekka Bille og Vibeke Jakobsen 2013.

Den danske au pair-ordning: en kvalitativ og

kvantitativ undersøgelse.

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Hovedfund

Familien har stor betydning for Au Pairens ophold

•

Stor forskel på hvordan au pair-ordningen praktiseres i de forskellige hjem (Stenum, 2008)

Det afhænger af familien, om en udlænding kan bruge det at være Au Pair som et springbræt

til arbejdsmarkedet (Straiton, Heloise, Ledesma & Donnelly, 2017).

Familien skal betale for undervisning for at forbedre sproget og mindske immigranters

sprogbarriere, men nogle familier gør det ikke, hvilket begrænser Au Pairs fremtidige

muligheder i Norge samtidig med det øger deres stress om fremtiden (Straiton, Heloise,

Ledesma & Donnelly, 2017).

Der er au pair-forløb, hvor den au pair-ansatte får en relativ høj løn, føler sig inkluderet og

respekteret i familien, samt hvor forholdene er langt bedre end forudsat i kontrakten

(Stenum, 2008)

Au pair-ophold, som er præget af en helt urimelig udnyttelse af deres arbejdskraft,

uacceptable ledelsesforhold psykosocialt dårligt arbejdsmiljø, manglende grænser mellem

arbejde og fritid, urimelige restriktioner på privatlivet, manglende ferie og feriepenge,

fradrag i lønnen for flybilletter og mad, tilbageholdelse af løn mv. (Stenum, 2008).

Positionerne, der forhandles i de forskellige familier, har betydning for, om Au Pair opholdet

bliver familierelationer eller arbejdsrelation. Eks moren i værtsfamilien, der præsenterer sig

som ’værtsmor’ konstruere familierelationer, mens det at positionere sig som arbejdsgiver

konstruere arbejdsgiver-arbejdstagerforhold (Stenum, 2010).

Positionerne værtsmor og arbejdsgiver indtager begge magtpositionen over Au Pairen

(Stenum, 2010).

Au pair udnyttet af deres værtsfamilier med dårligere vilkår og langt mere arbejde, end hvad

der står i kontrakten (Korsby, 2010).

Der er uklarhed om arbejdstiden, hvor der stå i kontrakten, at der er 30 timers arbejde om

ugen, men værtsfamilierne forventer at Au Pair arbejder 24/7 (Øien, 2009)

Eksempler på Au Pair der har oplevet misbrug, udnyttelse og traumatiske forhold hos

værtsfamilierne (Øien, 2009)

Bureauerne undgår måske at gøre forretning med de værtfamilier, der bryder med reglerne

eller misbruger Au Pairs, hvor det det kan diskuteres, om de groveste værtsfamilier ville gøre

brug af et bureau (Øien, 2009)

Side 12 af 16

Au Pairs er afhængige af familien

•

Migranterne er i sårbare positioner, da deres opholdstilladelse og bopæl er afhængig af

familien de bor hos (Straiton, Heloise, Ledesma & Donnelly, 2017).

Au Pairs opholdstilladelse er bundet til én familie, som de er afhængig af, hvis de fortsat vil

opholde sig i landet (Stenum, 2008).

Risikoen for at blive udvist/ miste sit opholdsgrundlag er i mange tilfælde meget stærkt

medvirkende til at ”finde sig” i forholdene og på den måde usynliggøre urimelighederne

(Stenum, 2008)

Grundet reguleringerne der gælder som ikke EU borger, er Au Pairs meget afhængige af

deres værtsfamilie (Stenum, Dahl, Petersen & Schøt, 2011)

Nogle au pairer oplever, at de befinder sig i en sårbar og svag position under deres ophold i

Danmark, bl.a. fordi de er afhængige af værtsfamilien for at kunne blive i landet (Liversage,

Bille & Jakobsen, 2013).

Au Pairs uden for EU skal søge om arbejdstilladelse og er derfor synlige i statistikken (Anving

& Elden, 2016).

Au Pairs fra EU lande er usynlige, da de ikke skal søge om arbejdstilladelse og myndighederne

har derfor ikke fokus på dem (Anving & Elden, 2016, Stenum, Dahl, Petersen & Schøt, 2011).

At være Au Pair skifter i at være defineret som ’kulturel udveksling’ og ’domestic

worker/husarbejder’(Anving & Elden, 2016).

Forskellige reguleringer afhængig af om man er fra EU eller uden for EU, gør det svært for

migranterne at navigere i og opnå viden om deres rettigheder (Anving & Elden, 2016).

Policies kan også være med til at påvirke Au Pairs positioneringer, hvor det fører til

forhandlinger og organiseringer og medfører bedre arbejdsforhold (Hansen & Pedersen,

2019).

Flere udøver ulovligt (så snart de arbejder uden for værtfamiliens rammer er det ulovligt)

arbejde i Danmark (enten i deres egen interesse eller med henblik på at betale deres gæld),

og nogle ender med at bo ulovligt i Danmark eller i et andet land (Fordi de efter end Au Pair

forløb ikke har ret til at være i Danmark mere) (Korsby, 2010).

En del au pairs fra EU lande er ikke registret, fordi det oftest er gennem private, og personligt

netværk (Stenum, Dahl, Petersen & Schøt, 2011)

Au Pairs fra ikke EU, deres ophold er bundet op på en specifik værtsfamilie eller bureau

(Stenum, Dahl, Petersen & Schøt, 2011)

De udnyttes allerede i forbindelse med rekruttering som Au Pair i Danmark. De, der

rekrutterer, udnytter udlændingenes manglende viden, sårbarhed og lyst til at arbejde i

Vesten ved at opkræve et urimeligt beløb for at skabe kontakt med en værtsfamilie (Korsby,

2010).

•

Uklare og stramme reguleringer

•

Au Pairs er en sårbar gruppe, der bliver udnyttet

•

Side 13 af 16

•

Det store beløb til en rekruttere placerer au pairen i en gældssituation, der påvirker store

dele af au pair-opholdet, og potentielt også au pairens fremtidige aktiviteter (Korsby, 2010)

situationen med at opholde sig i Danmark som 'ulovlig imigrant’ begrænser filippinernes

rettigheder over for deres hjemland, øger risikoen for usikre levevilkår i Danmark og skaber

usikre migrationsforhold for de filippinske au pair-migranter (Stenum, 2011)

Der er talrige eksempler på udnyttelse af en sårbar gruppe af au pairer, både fra

værtsfamilier og fra rekrutteringsagenters side (Liversage, Bille & Jakobsen, 2013)

Flere au pairer har gæld til de der formidlere kontakten til værtsfamilien, hvilket er en af

indikationerne på menneskehandel (Liversage, Bille & Jakobsen, 2013).

Det vil være nyttigt med aktive au pair-rekrutterere med base i Danmark, der kan agere

mægler i konflikter samt levere rådgivning til au pairerne og deres værtsfamilier (Korsby,

2010)

Flere af informanterne i denne undersøgelse havde selv søgte råd og støtte hos deres

danmarksbaserede au pair-rekrutterere uden at modtage den ønskede hjælp, hvilket peger

på et behov (Korsby, 2010)

En anbefaling er, at au pair-migration opdeles i to programmer: ét med fortsat fokus på

kulturel udveksling og ét med fokus på hus- og omsorgsarbejde (Liversage, Bille & Jakobsen,

2013).

Følgende anbefalede niveauer er sat direkte ind fra Stenum (2008) side 61.

Niveau 1 – forbedring af eksisterende ordning

▪

Højere minimums timeløn.

▪

Lørdag og søndag fri.

▪

Betalt danskundervisning.

▪

Betalt offentlig transport.

▪

Tidsafgrænset opholdstilladelse, ikke bundet til én familie.

▪

Mulighed for ”live-out.”

▪

Etablering af uafhængige rådgivnings-/mødesteder.

▪

Etablering af uafhængig klage- og mæglingsinstans.

▪

Etablering af certificeret formidlingsorganisation (familieskift), som også kan

aflægge værtsfamilier kontrol- og opfølgningsbesøg.

▪

Sikring af at rettigheder som arbejdstager sikres.

Niveau 2 – au pair som ´stepping stone´ til arbejdsmarkedet

▪

Længere opholdstid.

▪

Arbejdstilladelse.

▪

Mulighed for at arbejde et antal timer uden for familien.

▪

Mulighed for kompetenceafklaring.

▪

Målrettet danskundervisning.

▪

Mulighed for at medbringe egne børn.

•

Anbefalinger

•

Side 14 af 16

Niveau 3 – alternativ til eksisterende ordning – frit valgs model

▪

Mulighed for tredjelandes borgere at vælge mellem au pair ophold og

arbejdstilladelse til (evt. visse) jobs på arbejdsmarkedet.

Sexarbejde

Målgruppe

D, E

Oprindelsesland

Østeuropæiske, afrikanske (særligt nigerianske) og thailandske kvinder, Rusland, Litauen, Letland,

Nigeria, Kenya, Thailand, Estland, Hviderusland, Ukraine, USA og Finland. I forbindelsen med

filtarbejdet inddrog forskere desuden folk fra andre afrikanske lande, Latinamerika og forskellige

østeuropæiske og baltiske lande.

Litteratur

Spanger, Marlene. 2009. “Feminismens vej ind i prostitutionsdebatten går gennem polemikken om

menneskehandel”.

Kvinder, Køn og Forskning

18(1):61–68.

Spanger, Marlene. 2011. “Human Trafficking as Lever for Feminist Voices?: Transformations of the

Danish Policy Field of Prostitution”.

Critical Social Policy

31(4):517–39. doi:

10.1177/0261018311410527.

Spanger, Marlene. 2012. “‘You See How Good-Looking Lee Ann Is!’: Establishing Field Relations

through Gendered and Racialised Bodily Practices”.

Qualitative Studies

3(2):150–62.

Vuolajarvi, N. 2019. “Precarious intimacies - Europeanised border regime and migrant sex work”.

Journal of Ethnic and Migration Studies

45(7):1090–1107. doi:

10.1080/1369183x.2018.1430558.

Emerek, Ruth, Daniéle Meulders, Jerome de Henau, Iskra Beleva, Alena Krizkova, Friederike Maier,

Anu Laas, Ursula Barry, Sarah Murphy, Maria Karamessini, Maria Luisa Molto, Maria Paszos

Moran, Rachel Silvera, Paola Villa, Alexia Panayiotou, Ilze Trapenciere, Vida Kanopiene,

Robert Plasman, Salimata Sissoko, Beata Nagy, Roselyn Borg, Janneke Plantenga, Petra

Helming, Chantal Remery, Ingrid Mairhuber, Ania Plomien, Virginia Ferreira, Elena Zamfir,

Aleksandra Kanjuo Mrcela, Magdalena Piscova, Anna-Maija Lehto, Anita Nyberg, Colette

Fagan, Jill Rubery, Peter Urwin, Rory Donnelly, Lilja Mosesdottir, Ulrike Papouschek, og Anne

Lise Elligsæter. 2006.

Gender Inequalities in the Risks of Poverty and Social Exclusion for

Disadvantaged Groups in Thirty European Countries.

European Commission.

Hovedfund

Det er den økonomiske del, der er motivation for sexarbejde (Vuolajärvi, 2019).

Prostitution får betydning gennem tilknyttede diskurser

Side 15 af 16

•

”Inden for prostitution ses flere konkurrerende, overlappende og supplerende diskurser, der

kæmper for de betydninger menneskehandel tildeles. Disse diskurser danner grundlag for

lovgivning og initiativer på området.” (Spanger 2011)

Prostituerede gik fra ikke at betragtes som ofre til at der i 2002-2009, specielt i 2006, skete et

diskursivt skift. Det diskursive skift medførte, at de prostituerede nu i højere grad blev

betragtet som ofre der ´holdes fanget´ og hvor ´kvinder handles til prostitution´. (Spange,

2009)

I 2009 har kvindebevægelsen gennem offentlige debatter og diverse kampagner formået at

få sat lovgivningen om prostitution til debat. (Spanger, 2009)

Sexarbejdere forhandler med forståelsen af prostitution som værende i offerrollen (Spanger,

2012)

Regler har betydning for den enkeltes sårbarhed

•

Forskellige typer af opholdstilladelser er relateret til forskellige rettigheder, der samtidig har

•

betydning for den enkeltes adgang til arbejdsmarked (Vuolajärvi, 2019).

Forskelligheden i rettigheder og statusser ligger til grund for at individer kan være sårbare,

hvilket føre til udnyttelse og trafficking (Vuolajärvi, 2019).

De, der ikke har opholdstilladelse, er mere udsatte end de med opholdstilladelse, hvor der

medfølger en økonomisk usikkerhed, hvilket gør, at arbejderes ikke kan selektere i klienter,

at sætte prisen ned samt at have flere klienter på en dag. (Vuolajärvi, 2019)

Klienter truer sexarbejdere uden opholdstilladelse med at kontakte politiet, hvis

sexarbejderen ikke gør, hvad klienten forlanger (Vuolajärvi, 2019).

Udvalgte opgørelser

Oprindelseslande

EU (og EØS)

Bulgarien, Danmark, Estland (Au Pair),

Finland,

Grønland, Letland, Litauen, Polen,

Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet, Tyskland (Au

Pair), U.K. (Au Pair), Ungarn

Figur 1. Oprindelseslande nævnt i litteraturen.

Uden for EU

Bangladesh, Bolivia, Burundi, Ecuador, Eritrea, Filippinerne,

Hviderusland, Irak, Kenya, Kina, Latin Amerika, Libanon, Makedonien

(Au Pair), Mongoliet, Marokko, Nepal (Au Pair), Nigeria, Pakistan

(Flygtning), Rusland, Serbien (Au Pair), Somalia, Sydamerika, Thailand

Tyrkiet, Uganda, Ukraine

Side 16 af 16

Sårbare udenlandske arbejdstagere

på det danske arbejdsmarked

En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området

Kære deltager

Tak fordi du ønsker at deltage i denne Delphi-undersøgelse om sårbare udenlandske arbejdstagere i

Danmark. Undersøgelsen foretages af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø på vegne af en

tværministeriel arbejdsgruppe ledet af Beskæftigelsesministeriet. Formålet med undersøgelsen er at skabe

størst mulig klarhed over udbredelsen og udfordringer for målgruppen, ligesom vi ønsker at finde forslag til

løsninger.

Vi forventer at besvarelsen af dette spørgeskema vil tage op til 30-60 minutter.

Kort om metoden og det videre forløb

En Delphi-undersøgelse handler kort fortalt om at bede eksperter inden for et givent felt om at give deres

bedste vurdering af forhold, der er vanskelige at opnå sikker viden om. Det bruges ofte til at forudsige

udviklinger inden for f.eks. klima, politik eller andre forhold.

Vores undersøgelse består af to til tre runder.

I denne første runde beder vi dig og de øvrige deltagere svare på dette spørgeskema, som indeholder de

spørgsmål, arbejdsgruppen ønsker at få undersøgt. Du vil i spørgeskemaet kunne foreslå nye svarkategorier

og spørgsmål til anden runde. Hvis spørgsmålene er problematisk formulerede, vil vi også meget gerne vide

det. Du har en uge til at besvare første spørgeskema.

I anden runde vil du og de andre deltagere se besvarelserne fra første runde, og du kan derefter justere

dine svar. Vi vil desuden tilføje eventuelle nye spørgsmål baseret på første rundes svar. Vi forventer, at

anden rundes spørgeskema sendes ud i starten af uge 46, ligeledes med en uges svarfrist.

Hvis der bliver mulighed for det, og det vurderes relevant, gennemfører vi en tredje runde, hvor vi validerer

spørgsmål fra anden runde.

Anonymitet

De videnskabelige medarbejdere på NFA, som står for Delphi-undersøgelsen, vil kunne se, hvem der har

svaret hvad. Men de øvrige medarbejdere på NFA, i Beskæftigelsesministeriet og i arbejdsgruppen vil alene

få adgang til anonymiserede svar. De besvarede spørgeskemaer behandles som personfølsomme

oplysninger og vil blive placeret på et sikkert drev, hvor kun nødvendigt personale fra projektet har adgang

til dem i projektets løbetid.

Når du har svaret

Når du har svaret, gemmer du dette spørgeskema og sender det til Heidi Vendelboe Andersen på

[email protected].

Hvis du har spørgsmål, må du meget gerne kontakte Jeppe Lykke Møller på

[email protected]

eller telefon 22 42

22 27.

En definition på sårbarhed

Inden du svarer på spørgeskemaet, er det relevant kort at definere, hvad en sårbar arbejdstager er.

Vi definerer målgruppen for denne undersøgelse som udlændinge i Danmark, der kan kategoriseres som

hhv. C, D eller E på denne skala fra Center Mod Menneskehandel:

Side 1 af 6

Sårbare udenlandske arbejdstagere

på det danske arbejdsmarked

En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området

Figur 1. Kategorisering af sårbarhed på arbejdsmarkedet. Den stiplede markering viser, hvilke målgrupper denne undersøgelse

fokuserer på. Kilde: Lisborg, A. (2011). MENNESKEHANDEL I DEN GRØNNE SEKTOR? - En undersøgelse af migrations- og

arbejdsvilkårene for migrantarbejdere i landbrug og gartneri i Danmark” Center Mod Menneskehandel.

Med ’sårbare udlændinge på det danske arbejdsmarked’ taler vi altså om mennesker, der ikke blot er

udsatte eller prekære såsom projektansatte, deltidsansatte, soloselvstændinge, vikarer og andre atypisk

ansatte. Vi taler om mennesker, der både arbejder uden overenskomst, og som arbejder under stærkt

kritisable, ugennemskuelige eller direkte ulovlige forhold. Forhold man vil kunne kalde helt eller delvist ufri.

I det følgende vil vi bede dig svare ud fra din bedste vurdering. Husk, at det er helt i orden ikke at kende

svaret. Formålet med en Delphi er at lade eksperter give deres bedste bud. I får mulighed for at justere

jeres svar i anden runde. Vi opfordrer til, at du svarer, også selvom du måske kun har perifer viden om

feltet.

I det første spørgsmål beder vi dig desuden angive, hvor tæt din forskning er inden for det givne

arbejdsområde.

Vi har vagt ikke at give mulighed for at svare ’ved ikke’ i første runde.

Med venlig hilsen

Jeppe Lykke Møller, postdoc på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Side 2 af 6

Sårbare udenlandske arbejdstagere

på det danske arbejdsmarked

En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området

Spørgsmål 1 (udbredelse)

Hvor mange procent af

den samlede beskæftigede

(inkl. danskere) vurderer du kan karakteriseres som

’sårbare udlændinge’ (angivelse i procent)? Fordel dit bedste bud på målgruppe og arbejdsområde.

Vi beder dig om at give dit bedste bud, velvidende at det er meget svært at vurdere omfanget.

I hvor høj grad, er sårbare

udlændinge i det givne

arbejdsområde inden for dit

forskningsfelt?

I høj grad

I mindre

grad

Slet ikke

☐

Meget

perifært

☐

I nogen

grad

☐

Udbredelse i procent

fordelt på kategori og

arbejdsområde

Arbejdsmarkedet som helhed

Rengøring

Hotel

Restauration

Landbrug

Byggeri

Fiskeri

Persontransport (taxa, bus mv.)

Bud/kurer (f.eks. cykelbude,

vareudbringning, post mv.)

Vejtransport (lastbilchauffører)

Sexarbejde

☐

Angiv gerne forslag til yderligere arbejdsområder, som vil blive inkluderet i næste runde. Kommenter også

gerne på spørgsmålet.

Side 3 af 6

Sårbare udenlandske arbejdstagere

på det danske arbejdsmarked

En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området

Spørgsmål 2 (udviklingen)

Hvordan vurderer du udviklingen i andelen af sårbare udlændinge (kategori C, D og E samlet set) inden for

de forskellige arbejdsområder de kommende 5 år?

Vi opfordrer dig til at forsøge at vurdere, selvom du ikke er sikker, eller arbejdsområdet er langt fra dit

forskningsfelt.

Husk at du allerede har angivet, om sårbare udlændinge i arbejdsområdet er inden for dit forskningsfelt

eller ej. Vi har dermed mulighed for at vægte dit svar i den videre behandling af data.

Udvikling i andelen af sårbare

udlændinge fordelt på

arbejdsområder

Faldende

Uændret

Kraftigt

faldende

Stigende

☐

Kraftigt

stigende

☐

Arbejdsmarkedet som helhed

Rengøring

Hotel

Restauration

Landbrug

Byggeri

Fiskeri

Persontransport (taxa, bus mv.)

Bud/kurer (f.eks. cykelbude, vareudbringning, post)

Vejtransport (lastbilchauffører)

Sexarbejde

☐

Begrund gerne hvorfor du har svaret, som du har ovenfor. Kommenter gerne på spørgsmålet.

Side 4 af 6

Sårbare udenlandske arbejdstagere

på det danske arbejdsmarked

En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området

Spørgsmål 3 (udfordringer)

Hvad er de tre største udfordringer for de sårbare udenlandske arbejdstagere efter din mening?

Spørgsmål 4 (virksomheder og privatpersoner)

Hvad kendetegner de virksomheder og/eller privatpersoner, der benytter sårbare udlændinge som

arbejdskraft?

Spørgsmål 5 (rådgivning, vejledning og bistand)

Besvar følgende spørgsmål.

I høj grad

I mindre

grad

☐

Slet ikke

☐

I nogen

grad

☐

Har målgruppen tilstrækkelig mulighed for at få hjælp fra det offentlige?

Har målgruppen tilstrækkelig mulighed for at få hjælp fra private aktører,

herunder NGOer?

Har målgruppen tilstrækkelig mulighed for at få hjælp fra faglige

organisationer?

Vurderer du, at målgruppen kender til deres muligheder for at få hjælp?

Vurderer du, at de eksisterende tilbud om hjælp er de rigtige?

☐

Angiv gerne forslag til, hvordan man kan hjælpe sårbare udlændinge gennem tilbud, og hvordan disse

formidles til målgruppen.

Side 5 af 6

Sårbare udenlandske arbejdstagere

på det danske arbejdsmarked

En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området

Spørgsmål 6 (tiltag)

Nævn op til tre tiltag, som du vurderer vil være effektive til at mindske udsatheden blandt sårbare

udenlandske arbejdstagere.

Spørgsmål 7 (data)

Har du forslag til registre, databaser eller andre kilder, som vil kunne give information om målgruppens

udbredelse, levevilkår, udfordringer eller andet? Så må du meget gerne angive dem her.

Spørgsmål 8 (kommentarer)

Hvis du har forslag til spørgsmål til anden runde, kan du angive dem her. Du er også velkommen til at skrive

dine overordnede kommentarer her.

Tak for din besvarelse. Du bedes sende det udfyldte skema til Heidi Vendelboe Andersen på

[email protected].

Side 6 af 6

Sårbare udenlandske arbejdstagere

på det danske arbejdsmarked

En Delphi-undersøgelse blandt danske forskere på området

Kære deltager

Tak fordi du stadig ønsker at deltage i denne Delphi-undersøgelse om sårbare udenlandske arbejdstagere i

Danmark. Undersøgelsen foretages af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø på vegne af en

tværministeriel arbejdsgruppe ledet af Beskæftigelsesministeriet. Formålet med undersøgelsen er at skabe

størst mulig klarhed over udbredelsen og udfordringer for målgruppen, ligesom vi ønsker at finde forslag til

løsninger.

Dette er anden runde af vores Delphi-undersøgelse. Vi modtog i første runde i alt 21 besvarelser af

skemaet.

Spørgeskemaet er blevet noget længere end sidst. Til gengæld regner vi med, at de enkelte spørgsmål vil

tage kortere tid, ligesom du formentlig vil have færre kommentarer.

Vi forventer at besvarelsen af dette spørgeskema vil tage op til 60 minutter.

Med venlig hilsen Jeppe Lykke Møller, postdoc på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Kort om metoden og forløbet

En Delphi-undersøgelse handler kort fortalt om at bede eksperter, inden for et givent felt, om at give deres

bedste vurdering af forhold, der er vanskelige at opnå sikker viden om. Det bruges ofte til at forudsige

udviklinger inden for f.eks. klima, politik eller andre forhold.

I første runde bad vi jer svare på en række spørgsmål om målgruppen. Disse spørgsmålet er blevet

analyseret og du kan derfor se, hvad du selv og de øvrige forskere har svaret – sidstnævnte i anonymiseret

form. De kvantitative besvarelser er blevet omregnet til et gennemsnit. Nogle af disse gennemsnit er blevet

vægtet, således at svar fra forskere med tættere tilknytning til det enkelte arbejdsområde trækker mere op

eller ned i gennemsnittet end forskere, der er længere væk. Denne vægtning har betydet en ændring af

gennemsnittet fra -0,35%-point til 2,9%-point.

I denne anden runde beder vi dig om to ting:

•

Dels har du mulighed for at revidere dine svar, nu hvor du ved, hvad gennemsnittet har svaret

Dels beder vi dig besvare en række nye spørgsmål ud fra jeres kommentarer fra første runde.

Vi forventer at gennemføre en tredje runde, hvor vi beder jer om at validere jeres svar en sidste gang.

Anonymitet

De videnskabelige medarbejdere på NFA, som står for Delphi-undersøgelsen, vil kunne se, hvem der har

svaret hvad. Men de øvrige medarbejdere på NFA, i Beskæftigelsesministeriet og i arbejdsgruppen vil alene

få adgang til anonymiserede svar. De besvarede spørgeskemaer behandles som personfølsomme

oplysninger og vil blive placeret på et sikkert drev, hvor kun nødvendigt personale fra projektet har adgang

til dem i projektets løbetid.

Når du har svaret

Når du har svaret, gemmer du dette spørgeskema og sender det til Heidi Vendelboe Andersen på

[email protected].

Hvis du har spørgsmål, må du meget gerne kontakte Jeppe Lykke Møller på

[email protected]

eller telefon 22 42

22 27.

En definition på sårbarhed

Inden du svarer på spørgeskemaet, er det relevant kort at definere, hvad en sårbar arbejdstager er.

Side 1 af 15