LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Rapporten "Omvendelsesterapi, Viden om udbredelse og karakter i Danmark – med blik til udlandet" der er udarbejdet for Beskæftigelsesministeriet af Als Research, fra beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 104
Offentligt

”OMVENDELSESTERAPI”

VIDEN OM UDBREDELSE OG

KARAKTER I DANMARK

- MED BLIK TIL UDLANDET

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Rapporten "Omvendelsesterapi, Viden om udbredelse og karakter i Danmark – med blik til udlandet" der er udarbejdet for Beskæftigelsesministeriet af Als Research, fra beskæftigelsesministeren

”OMVENDELSESTERAPI”

VIDEN OM UDBREDELSE OG KARAKTER I DANMARK

- MED BLIK TIL UDLANDET

Udarbejdet af Als Research

for Ligestillingsafdelingen i Beskæftigelsesministeriet

Forfattet af: Bjarke Følner, Ida Kvist Sommer, Rikke Trige Jensen og Amalie Vejlgaard Schørring

København 2021

ISBN: 978-87-93373-45-7

Als Research ApS

Ny Vestergade 1, 2.

1471 København K

www.alsresearch.dk

INDHOLD

1 FORORD

2 KONKLUSIONER

3 DATAGRUNDLAG

3.1

3.2

3.3

DET KVANTITATIVE DATAGRUNDLAG

DET KVALITATIVE DATAGRUNDLAG

DET EKSPLORATIVE LITTERATURSTUDIE

4 HVAD ER ”OMVENDELSESTERAPI”?

4.1

4.2

4.3

4.4

OMVENDELSESTERAPI (CT)

RELATEREDE FAGBEGREBER: SOGIECE, SOCE OG GIECE

KONSEKVENSER OG IMPLIKATIONER AF BEGREBSFORSTÅELSEN

INFORMANTERNES EGEN FORSTÅELSE AF ”OMVENDELSESTERAPI”

5 VIDEN OM UDBREDELSE OG KARAKTER I UDLANDET

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

DEN BRITISKE NATIONAL LGBT SURVEY (2018)

DEN BRITISKE NATIONAL FAITH & SEXUALITY SURVEY (2018)

DEN AMERIKANSKE TRANSGENDER DISCRIMINATION SURVEY (2018)

THE WILLIAMS INSTITUTES’ ESTIMAT FOR UDBREDELSEN I USA

FORELØBIGE BUD PÅ GLOBAL UDBREDELSE OG KARAKTER

ØVRIGE STUDIER

6 VIDEN OM UDBREDELSE OG KARAKTER I DANMARK

6.1

6.2

6.3

6.4

ANALYSER AF DATA FRA LGBT-UNDERSØGELSERNE I 2015 OG 2020

CASEFORTÆLLINGER

INTERVIEW MED RÅDGIVERE HOS LGBT+ ORGANISATIONER MV.

ØVRIGE INTERVIEW

7 KORT OM ETISKE OG JURIDISKE ASPEKTER

SAMT LOVGIVNINGSTILTAG

7.1

7.2

7.3

ERKLÆRINGER IMOD SOGIECE

ETISKE OG JURIDISKE DISKUSSIONER I RELATION TIL EMNET

IDENTIFICEREDE LOVGIVNINGSTILTAG I ANDRE LANDE

8 LITTERATURLISTE

FORORD

På vegne af Ligestillingsafdelingen i Beskæftigelsesministeriet har Als Research i perioden

november 2020 – august 2021 gennemført en kortlægning af eksisterende viden om såkaldt

”omvendelsesterapi” i Danmark. Denne rapport fremlægger resultaterne heraf.

Undersøgelsen er dels baseret på supplerende analyser af eksisterende data fra

undersøgelserne

Udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet i Danmark

(2020) og

Nydanske LGBT-personers levevilkår

(2015), på et eksplorativt litteraturstudie, der afdækker

eksisterende viden om fænomenets udbredelse og karakter med udgangspunkt i relevant

engelsksproget forskning og ”grå litteratur”, samt på en række dybdegående kvalitative

interview med relevante informantgrupper i Danmark.

Endelig fremlægger undersøgelsen også en række af de forskellige begrebsforståelser og

definitioner, som kommer til udtryk i den konsulterede forskningslitteratur og lovgivning.

Als Research vil gerne sige mange tak til de informanter, der har valgt at stille op til interview og

har delt deres personlige oplevelser med ”omvendelsesterapi”.

Også stor tak til rådgiverne i LGBT+ Danmark, Sex & Samfund og Sabaah for at give os et indblik

i karakteren af de henvendelser, de får, om ”omvendelsesterapi”, samt til organisationerne

KNUS, Agape og Adam&Eva.dk for at stille op til interview.

Endelig skal der lyde en tak til alle de organisationer og aktører, som har hjulpet med at

distribuere vores rekrutteringsopslag og med at formidle kontakt til relevante informanter.

Undersøgelsen er udarbejdet af chefkonsulent Bjarke Følner, konsulent Ida Kvist Sommer,

stud.mag. Rikke Trige Jensen og stud.soc. Amalie Vejlgaard Schørring.

Ansvar for resultater og konklusioner påhviler alene Als Research.

Bjarke Følner

Chefkonsulent & Partner

Als Research

KONKLUSIONER

2 KONKLUSIONER

Denne undersøgelse belyser udbredelse og karakter af ”omvendelsesterapi” i Danmark og er

baseret på en kombination af kvantitative og kvalitative datakilder.

For det første er der gennemført supplerende analyser af data vedrørende oplevelser med

forsøg på ”omvendelse” og ”helbredelse” fra to eksisterende undersøgelser blandt LGBT-

personer i Danmark – gennemført i henholdsvis 2015 og 2020.

Herudover er der gennemført

et eksplorativt litteraturstudie med fokus på at identificere eksisterende viden om og forskning

i emnet, ligesom der er gennemført en række dybdegående kvalitative interview med relevante

informantgrupper i Danmark.

På denne baggrund kan undersøgelsen konkludere:

•

at 8 % af LGBT-personer i Danmark inden for det seneste år har oplevet, at personer i

deres omgangskreds har forsøgt at ”omvende” dem fra deres seksuelle orientering eller

kønsidentitet (tal fra 2020).

at 3 % af LGBT-personer i Danmark har oplevet, at deres familie – på et eller

flere tidspunkter i deres liv – har forsøgt at ”helbrede” dem for deres seksuelle orientering

eller kønsidentitet, enten ved hjælp af en læge, en psykolog/psykiater, en religiøs

vejleder, en slægtning eller ven af familien, gennem brug af religiøse/åndelige ritualer

eller på andre måder (tal fra 2015).

at det er uvist, hvor stor en andel af de ovennævnte oplevelser blandt LGBT-personer i

Danmark, der kan beskrives som decideret ”omvendelsesterapi”, da det typisk defineres

som

”vedholdende forsøg på at ændre en persons seksuelle orientering eller

kønsidentitet”

– og det fremgår ikke i alle tilfælde af de danske data, om der har været

tale om ”vedholdende forsøg” eller ej. Ligeledes har forsøg på at ”omvende” eller

”helbrede” LGBT-personer ikke været nærmere defineret i de ovennævte undersøgelser,

hvorfor det kan være forskelligt, hvordan de enkelte respondenter har opfattet disse

begreber. Eksempler på uddybende fritekstsvar i 2015-undersøgelsen indikerer således

en vis bredde i relation til de typer af oplevelser, som de enkelte LGBT-personer har

oplevet som ”omvendelsesforsøg” (se s. 40-41). Ikke desto mindre indikerer de samlede

data tydeligt, at ”omvendelsesterapi” – som bredt defineret ovenfor - finder sted under

visse former i Danmark, herunder især udøvet af familiemedlemmer og af andre personer

i LGBT-personers umiddelbare omgangskreds.

at forsøg på at ”omvende” eller ”helbrede” LGBT-personer i Danmark rammer et bredt

spektrum af forskellige LGBT-personer – og at den udsatte gruppe generelt ligner andre

LGBT-personer i Danmark. Data indikerer dog også, at der i den udsatte gruppe ses en

tendens til overrepræsentation af fx yngre LGBT-personer, transpersoner, LGBT-personer

med minoritetsetnisk og/eller muslimsk baggrund, LGBT-personer fra familier med

meget religiøst praktiserende forældre samt LGBT-personer med forældre, for hvem ære

og/eller religion har stor betydning for deres syn på LGBT. Disse mønstre skal dog læses

med forbehold for, at analyserne er baseret på et forholdsvist begrænset antal

respondenter, når det gælder de nævnte baggrundsfaktorer.

•

Følner et al. (2015, 2020)

•

at oplevelser med ”omvendelses-” og/eller ”helbredelsesforsøg” er forbundet

med signifikant og alvorligt forhøjet risiko for psykisk mistrivsel, ensomhed, selvmords-

tanker og selvmordsforsøg blandt LGBT-personer i Danmark. Desuden ses der

indikationer

på, at oplevelser

med

”omvendelses-”

og/eller

”helbredelses-

forsøg” også er forbundet med forhøjet risiko for dårligt fysisk helbred. Et lignende

billede ses i en række udenlandske undersøgelser, der ligeledes har påvist en

sammenhæng mellem at blive udsat for forsøg på ”omvendelse” og signifikant forhøjet

risiko for dårlig psykisk trivsel, selvmordstanker og selvmordsforsøg.

at de gennemførte interview med LGB-personer, som har været involveret i forsøg på at

ændre deres seksualitet, giver yderligere indblik i den karakter, som ”omvendelsesterapi”

og/eller relaterede praksisser, der har haft til formål at modvirke udlevelse af

homoseksualitet, har (eller har haft) i Danmark. Herunder:

at det kan finde sted i visse kristne og muslimske miljøer.

at det kan være forbundet med elementer af negativ social kontrol.

at negative opfattelser af homoseksualitet kan blive mere eller mindre

internaliseret hos LGB-personer, der over længere tid opholder sig i miljøer, som

fordømmer udlevelse af homoseksualitet, hvorfor det i nogle tilfælde kan være

svært at afgøre, i hvilket omfang de har deltaget frivilligt i forsøg på at ændre

deres seksualitet, eller om der har været elementer af pres eller tvang til stede.

at de negative psykiske eftervirkninger kan være alvorlige og langvarige.

at de mest tydelige eksempler på ”omvendelsesterapi” i de fremlagte cases fra

kristne miljøer ligger nogle år tilbage.

at den enkelte fremlagte case fra et muslimsk miljø giver et tydeligt og aktuelt

eksempel på udøvelse af ”omvendelsesterapi”. Denne case kan dog ikke i sig selv

sige noget om omfanget eller karakteren af fænomenet i muslimske miljøer.

•

at de gennemførte interview med udvalgte kristne foreninger indikerer, at der findes en

mindre gruppe LGBT-personer i Danmark, som ikke selv ønsker at udleve deres

homoseksualitet / kønsidentitet, fordi de opfatter det som uforeneligt med deres tro

eller værdier, samt at sådanne personer kan have positive opfattelser af – og selv være

involveret i – tiltag og tilbud, der har til formål at hjælpe dem selv og andre med ikke at

udleve deres seksualitet / kønsidentitet.

at der i Danmark findes foreninger, der udbyder former for rådgivning, som fraråder

homo- og biseksuelle (herunder også unge under 18 år) at udleve deres seksualitet; der

anser homoseksualitet som ”en udfordring”; som henviser homo- og biseksuelle, der selv

ønsker det, til samtaler om denne ”udfordring”; samt anbefaler homo- og biseksuelle at

leve i cølibat.

at begrebsdiskussionerne og de forskellige tilgange til at definere ”omvendelsesterapi”

både på forsknings- og lovgivningsområdet peger på et behov for klarere begrebs-

anvendelse og tydeligere definitioner på området – herunder også i Danmark.

•

•

at der internationalt anvendes flere forskellige begreber i relation til at beskrive og

betegne praksisser relateret til ”omvendelsesterapi”, samt at begrebet er omdiskuteret,

bl.a. fordi det kan have en række misvisende og problematiske konnotationer. I stedet

anvendes ofte fagbegreber som ”SOGIECE” (Sexual Orientation, Gender Identity or

Gender Expression Change Efforts), ”SOCE” (Sexual Orientation Change Efforts) og

”GIECE” (Gender Identity or Gender Expression Change Efforts).

at denne undersøgelses data på den ene side viser, at der i Danmark eksisterer visse

former for SOGIECE/”omvendelsesterapi” (når fænomenet defineres ud fra en bred

forståelse af fænomenet). På den anden side giver undersøgelsen ikke umiddelbart

indikationer på aktuel udøvelse af ”omvendelsesterapi” i mere traditionel/snæver

forstand i Danmark – dvs. når ”omvendelsesterapi” forstås som et begreb, der alene

henviser til professionelt udbudte og terapilignende forløb, der har til formål at ”kurere”

eller ændre homoseksuelle personers seksuelle orientering. Der er således ikke

identificeret aktører i Danmark, som aktuelt og åbent udbyder deciderede

”omvendelsesterapi”-forløb – forstået som forløb, der har som erklæret formål at

”helbrede” eller at ændre LGBT-personers seksuelle orientering/ kønsidentitet. Der er

heller ikke aktuelle eksempler på, at LGBT-personer har henvendt sig til rådgivnings-

linjerne hos LGBT+ Danmark, Sex & Samfund eller Sabaah for at fortælle om oplevelser

med sådanne forløb i Danmark. Det kan dog ikke udelukkes, at sådanne forløb rent

faktisk gennemføres alligevel (fx i det skjulte). Den muslimske casefortælling i denne

rapport indikerer således, at det muligvis kan være tilfældet i visse muslimske miljøer.

at nogle lande har indført lovgivning, hvor ikke blot forsøg på at ”ændre”, men også

forsøg på at ”undertrykke”, at ”påvirke” eller at ”eliminere” børn og unges samt ”sårbare

personers” seksuelle orientering eller kønsidentitet inkluderes i definitionen af

”omvendelsesterapi”. I andre landes lovgivning bruges begrebet alene om forsøg på at

”ændre” andre personers seksuelle orientering og/eller kønsidentitet.

at der fortsat mangler meget viden om den globale udbredelse og karakter af

”omvendelsesterapi”/SOGIECE. Forskningsmæssigt er der dog etableret et forholdsvist

solidt grundlag for at vurdere den overordnede udbredelse og primære karakter af

SOGIECE i USA og Storbrittanien. I USA peger undersøgelser fx på, at knap 7 % af de

amerikanske LGB-personer har ”modtaget behandling med henblik på at ændre deres

seksuelle orientering”, mens 13-14 % af de amerikanske transpersoner på et tidspunkt i

deres liv har deltaget i et ”omvendelsesterapi”-forløb.

at der i forskningen er altovervejende konsensus om, at SOGIECE er en praksis, som

primært har betydelige negative psykiske konsekvenser for deltagerne, at der ikke findes

dokumentation for, at det er muligt at ændre personers seksuelle orientering ved hjælp

af terapi, og at ”omvendelsesterapi” – ikke mindst i forlængelse af de to ovenstående

forhold – er en etisk problematisk og pseudo-videnskabelig praksis.

at en række vestlige lande (og stater i USA) særligt inden for de seneste 10 år har indført

ny lovgivning og forbud mod forskellige former for ”omvendelsesterapi” / SOGIECE. I

Europa har Malta, Tyskland og visse spanske regioner indført lovgivning på området,

mens Storbritannien, Frankrig og Norge er i gang med at forberede lovgivning.

•

DATAGRUNDLAG

3 DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen er baseret på en kombination af kvantitative og kvalitative datakilder samt et

supplerende eksplorativt litteraturstudie. I dette kapitel beskrives datagrundlaget nærmere.

3.1

DET KVANTITATIVE DATAGRUNDLAG

Undersøgelsens kvantitative datagrundlag består af supplerende analyser af eksisterende data

fra spørgeskemaundersøgelserne

”Udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet i

Danmark”

(2020) og

”Nydanske LGBT-personers levevilkår”

(2015).

Nedenfor beskrives grundlaget for de supplerende analyser i hver af de to undersøgelser.

3.1.1

SUPPLERENDE ANALYSER AF DATA FRA 2020-UNDERSØGELSEN

I forbindelse med undersøgelsen

Udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet i

Danmark

(2020)

blev der gennemført en stor banner-survey blandt LGBT-personer i Danmark,

hvor i alt 3.166 LGBT-respondenter svarede på det følgende spørgsmål:

•

Har du inden for det seneste år oplevet negative reaktioner på at have fortalt om din

seksuelle orientering/kønsidentitet til personer i din omgangskreds?

Alle de respondenter, som svarede bekræftende på spørgsmålet, blev efterfølgende spurgt:

•

Hvilke negative reaktioner har du oplevet (sæt evt. flere krydser)?

Her kunne LGB-personerne bl.a. svare:

•

At den/de pågældende personer forsøgte at ”omvende” mig til at være heteroseksuel

Mens transpersonerne bl.a. kunne svare:

•

At den/de pågældende personer forsøgte at ”omvende” mig til at være ciskønnet.

På baggrund af respondenternes svar på ovenstående er der i kodningen etableret en primær

analysegruppe, som består af LGBT-personer, der har oplevet omvendelsesforsøg (8 %), samt

to sammenligningsgrupper, der består af hhv. LGBT-personer, der har oplevet andre negative

reaktioner - men ikke forsøg på omvendelse (21 %) – og LGBT-personer, der ikke har oplevet

negative reaktioner (71 %).

Det skal understreges, at de ovenstående analysekategorier alene belyser omfanget af LGBT-

personers oplevelser med forsøg på omvendelse

inden for det seneste år,

og at der skal tages

forbehold for graden af repræsentativitet i en banner-undersøgelse.

Følner et al. (2020).

Se beskrivelsen af de metodiske forbehold i relation til repræsentativitet i Følner et al. (2020), s. 8 (afsnit 1.2.2)

Ligeledes skal det nævnes at begrebet ”omvende” ikke var nærmere defineret i undersøgelsen

fra 2020. Respondenterne kan således have haft forskelligartede oplevelser af, hvad der forstås

med forsøg på at ”omvende” dem til at være heteroseksuelle eller ciskønnede.

3.1.2

SUPPLERENDE ANALYSER AF DATA FRA 2015-UNDERSØGELSEN

I forbindelse med undersøgelsen

Nydanske LGBT-personers levevilkår

(2015)

blev der

gennemført en stor banner-survey blandt LGBT-personer i Danmark generelt, som blev besvaret

af knap 3.000 LGBT-personer.

I 2015-surveyen svarede i alt 2.886 respondenter på følgende spørgsmål:

•

Har din familie nogensinde

orientering/kønsidentitet?

forsøgt

’helbrede’

dig

for

din

seksuelle

I alt svarede 97 LGBT-personer (svarende til 3 %) bekræftende på dette spørgsmål. På baggrund

heraf er der etableret en analysekategori, der består af

LGBT-personer, som har oplevet

”helbredelsesforsøg”.

De øvrige 97 % svarede enten ”Nej, det har min familie aldrig forsøgt” eller ”Ved ikke”. Denne

gruppe udgør sammenligningsgrundlaget og betegnes som

øvrige LGBT-personer.

Det skal understreges, at der må tages forbehold for graden af repræsentativitet i

undersøgelsen. Dels er der – ligesom i 2020-undersøgelsen – tale om en banner-survey

, og dels

vides det ikke med sikkerhed, hvad den reelle udbredelse af personer med LGBT-identiteter i

Danmark er, da der ikke findes registerdata eller lignende herom.

Det er i forlængelse heraf ikke muligt at fastslå med sikkerhed, i hvor høj grad respondenterne

er repræsentative for LGBT-personer i den danske befolkning som sådan. Med knap 3.000

besvarelser er der dog – ligesom i 2020-undersøgelsen – tale om et særdeles solidt datasæt.

Endelig var begrebet ”helbrede” ikke nærmere defineret i undersøgelsen fra 2015.

Respondenterne kan således have haft forskelligartede oplevelser af, hvad der forstås med

forsøg på at ”helbrede” dem for deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.

3.2

DET KVALITATIVE DATAGRUNDLAG

Undersøgelsens kvalitative datagrundlag består af:

•

6 interview med LGB-personer, der har oplevet forsøg på ændring af deres seksuelle

orientering

Skriftlige tilbagemeldinger fra rådgivere og tidligere rådgivere hos LGBT+ Danmark, Sex

& Samfund og Sabaah.

•

Følner et al. (2015).

Læs mere om datagrundlaget og metoden i Følner et al. (2015).

•

3 interview med udvalgte kristne organisationer (som er blevet sat i forbindelse med

eller beskyldt for at udøve ”omvendelsesterapi”)

3.2.1

INTERVIEW MED LGB-PERSONER

For at belyse karakteren af forskellige typer af forsøg på ændring af personers

seksualitet/kønsidentitet er der foretaget 6 dybdegående, kvalitative interview med personer,

der har oplevet dette.

Interviewene er gennemført med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide, der

berører informanternes egne oplevelser med forsøg på ændring af deres

seksualitet/kønsidentitet herunder karakteren af forsøgene samt deres oplevelse af de

konsekvenser, det har haft for dem. Interviewerne har været åbne for at tilpasse samtalen efter

den enkelte interviewpersons svar, sådan at det har været muligt at forfølge interessante og

vigtige emner, som interviewguiden ikke nødvendigvis på forhånd tog højde for.

5 af interviewpersonerne enten er eller har været en del af forskellige kristne miljøer og

menigheder i Danmark, mens én har været en del af et muslimsk miljø i Danmark. Enkelte

interviewpersoner har oplevelser med forsøg på ændring eller undertrykkelse af deres

seksualitet, som ligger ca. 20 år tilbage i tiden, mens andre har mere aktuelle oplevelser hermed.

Den gennemsnitlige interviewlængde er omkring 1 time og interviewene er enten foretaget

online (3), telefonisk (1) eller face-to-face (2) afhængigt af gældende coronarestriktioner samt af

de enkelte informanters præferencer.

Alle informanter er anonymiseret i undersøgelsen. I afrapporteringen optræder informanterne

under pseudonymer, ligesom eventuelle sted- og personnavne er anonymiserede, således at

informanterne ikke kan identificeres. Angivelse af alder er desuden ændret med +/- 3 år,

ligesom andre personhenførbare forhold er blevet udeladt/anonymiseret. I et enkelt tilfælde er

kønnet på informanten desuden ændret i afrapporteringen. I forbindelse med afrapporteringen

er der ved brug af citater blevet rettet mindre grammatiske og sproglige fejl mv. med henblik

på at øge læsevenligheden.

Det har i rekrutteringsfasen vist sig som en udfordring at finde interviewpersoner, der har

oplevet ”omvendelsesterapi” / SOGIECE / SOCE / GIECE

eller lignende praksisser. Derfor er

der kun foretaget 6 kvalitative interview med denne gruppe frem for de 8-10, der var målet.

I forbindelse med rekruttering af informanter til de kvalitative interview med LGBT-personer, der

har oplevet SOGIECE, har nedenstående organisationer og Facebook-grupper været

behjælpelige med enten at dele Als Researchs eget Facebook-opslag i interne eller offentlige

grupper eller på andet måde spredt budskabet:

LGBT+ Danmark

LGBT+ Ungdom

Sabaah

Vidensbanken om Kønsidentitet

Se kapitel 4 om begreberne ”omvendelsesterapi”, SOGIECE, SOCE og GIECE.

TiD – Transpersoner i Danmark

Copenhagen Pride

Aarhus Pride

Aalborg Pride

West Coast Pride

Lambda – LGBTQ på Fyn

Gruppen for Facebooks LGBTQIA (facebookgruppe)

Foreningen Eftertro

Adam&Eva.dk

RED – Center mod æresrelaterede konflikter

Rekrutteringsopslaget på Als Researchs egen Facebook-side, som er blevet delt af diverse

organisationer/grupper, er nået ud til mere end 8.800 personer på Facebook og er blevet delt

19 gange. Derudover har Als Research henvendt sig til en række relevante enkeltaktører, der

enten selv har stillet op til interview eller har været behjælpelige med at dele budskabet i deres

netværk. Endelig har der ad to omgange været bragt et rekrutteringsopslag som annonce i

Kristeligt Dagblads digitale nyhedsbrev.

Da rekrutteringsopslagene således er nået forholdsvist bredt ud til LGBT-personer i Danmark,

kan rekrutteringsvanskelighederne muligvis indikere, at der enten er forholdsvis få LGBT-

personer i Danmark, som har oplevet at blive udsat for ”omvendelsesterapi”, og/eller at det kan

være et særligt svært eller tabuiseret emne at tale om. Endvidere kan det muligvis have

betydning, at ”omvendelsesterapi” er et begreb, som kan have visse specifikke kristne

konnotationer (se s. 20), hvilket kan tænkes at have medvirket til det forhold, at det kun er

lykkedes at rekruttere en enkelt informant med minoritetsetnisk/muslimsk baggrund til de

dybdegående interview. Endelig har én af de interviewede den opfattelse, at der er mange

andre i Danmark, der har haft lignende oplevelser som hende, men at de

”forbliver ’tavse

stemmer’, fordi de enten ikke tør springe ud, har et dårligt psykisk helbred eller ikke er i stand til

at reflektere over deres situation på egen hånd”.

Sådanne forhold kan også tænkes at have

medvirket til de vanskeligheder, der viste sig i forbindelse med rekrutteringen.

Udfordringerne med rekrutteringen af interviewpersoner har desuden betydet, at det ikke har

været muligt at sikre den ønskede spredning i forbindelse med seksualitet, kønsidentitet, alder,

etnicitet osv. Det har således ikke været muligt at finde transpersoner, der har oplevet forsøg på

ændring af deres kønsidentitet inden for rammerne af denne undersøgelse.

3.2.2

INTERVIEW MED KRISTNE FORENINGER

Det har ikke været muligt at identificere personer eller organisationer, der åbent har vedgået

sig at udøve terapi med det formål at ændre personers seksuelle orientering og/eller

kønsidentitet. I stedet har Als Research valgt at kontakte tre foreninger, der alle er blevet sat i

forbindelse med eller er blevet beskyldt for at udøve ”omvendelsesterapi”.

Det drejer sig om

foreningerne KNUS, Agape og Adam&Eva.dk, der har sagt ja til at deltage med henblik på at få

mulighed for at fortælle om deres virke og aktiviteter, herunder hvad der efter deres opfattelse

adskiller deres praksis og tilbud mv. fra ”omvendelsesterapi”.

Se avisartikler: Altinget (2020); Information (2005); Information (2008); Ekstra-Bladet (2007a); Ekstra-Bladet (2007b); Out&About (2013);

Kristeligt Dagblad (2016).

De tre organisationer har alle indvilget i at deltage i interview under forudsætning af, at de har

fået citater til gennemsyn forud for rapportens udgivelse. Interviewene er lavet ud fra en semi-

struktureret interviewguide.

Alle tre interview er foretaget online på grund af de gældende coronarestriktioner på

interviewtidspunktet.

Als Research er ikke stødt på organisationer eller aktører med muslimsk eller anden ikke-kristen

baggrund som offentligt er blevet sat i forbindelse med eller er blevet beskyldt for at udøve

”omvendelsesterapi” i Danmark. Der er derfor alene gennemført interview med de nævnte

kristne organisationer.

3.2.3

INTERVIEW OG TILBAGEMELDINGER FRA RELEVANTE

RÅDGIVNINGER

Als Research har også kontaktet rådgivningerne hos LGBT+ Danmark, Sex og Samfund og

Sabaah med henblik på at få uddybet rådgivernes eventuelle oplevelser med henvendelser

vedrørende ”omvendelsesterapi”.

Hos alle tre organisationer oplyses det dog, at man kun forholdsvis sjældent modtager

henvendelser om ”omvendelsesterapi” eller fra personer, der har oplevet forsøg på at ændre

deres seksualitet/kønsidentitet. På denne baggrund har LGBT+ Danmark og Sex & Samfund ikke

vurderet det relevant at stille op til et dybdegående interview. I stedet har deres rådgivninger

givet skriftlige tilbagemeldinger omkring deres overordnede erfaringer og hovedindtryk

vedrørende henvendelser omkring ”omvendelsesterapi”.

Der er derudover gennemført et interview med en nuværende rådgiver hos Sabaah, ligesom en

tidligere rådgiver fra Sabaah har sendt en kort skriftlig beskrivelse af egne oplevelser med

tidligere henvendelser til Sabaahs rågivning vedrørende fænomenet.

3.3

DET EKSPLORATIVE LITTERATURSTUDIE

Til at supplere undersøgelsens kvalitative og kvantitative datagrundlag har Als Research

foretaget et litteraturstudie af eksisterende faglitteratur på området.

Inden for rammerne af undersøgelsen har det ikke været muligt at gennemføre et systematisk

litteraturstudie (review), som tilbundsgående kan belyse og vurdere hele den eksisterende

faglitteratur på området. I stedet er der anvendt en eksplorativ tilgang, som har haft til formål at

indkredse de vigtigste studier, de mest centrale forskningsresultater og de vigtigste

lovgivningsmæssige udviklinger.

I det eksplorative litteraturstudie har det indledningsvist været centralt at få etableret, hvad der

forstås med ”omvendelsesterapi”, herunder hvilken eller hvilke definitioner, der opereres med i

faglitteraturen, samt hvordan begrebet defineres juridisk, fx i eksisterende lovgivning i andre

lande. Det står i denne forbindelse klart, at omvendelsesterapi historisk set har antaget mange

forskellige former. Mhp. at afgrænse litteraturstudiets genstandsfelt er der derfor alene blevet

fokuseret på litteratur, der belyser og definerer former for ”omvendelsesterapi”, som har fundet

sted inden for de seneste 25 år.

Foruden at afklare det rent begrebs- og genstandsmæssige søger litteraturstudiet også at

belyse eksisterende viden om omfanget og karakteren af den ”omvendelsesterapi”, der måtte

være blevet udført i Danmark og i andre lande siden år 1995. Her har der særligt været fokus på

at identificere empirisk baserede studier, der belyser spørgsmål som: Hvor mange, der har

været udsat for ”omvendelsesterapi”, og hvem det rammer? Hvem der udfører

”omvendelsesterapi”, hvordan den udføres og med hvilke begrundelser? Hvilke konsekvenser

det har for LGBT-personer at blive udsat for ”omvendelsesterapi”, og hvad faglitteraturen

generelt siger om evidensen for virkninger af denne type af terapi?

Endeligt har litteraturstudiet søgt at belyse, hvad der er sket på det lovgivningsmæssige område

i relation til ”omvendelsesterapi, herunder i hvilke lande, der er gennemført et forbud mod

”omvendelsesterapi” – og hvilke typer af konkrete handlinger, der er omfattet af et sådant

forbud. Igen koncentrerer studiet sig fortrinsvist om vestlige lande, herunder særligt de

europæiske lande.

Konkret er der blevet gennemført eksplorative søgninger i relevante forskningsdatabaser,

såsom Den Danske Forskningsdatabase, Google Scholar, SCOPUS og ProQuest, samt

supplerende online søgninger efter relevant engelsksproget/dansksproget ”grå litteratur” på

relevante hjemmesider samt gennem portaler som AcademiaEdu, ResearchGate og OpenGrey.

I forbindelse hermed er der gennemført sonderende søgninger på nøgleord som fx ”conversion

AND therapy”, ”conversion AND LGBT”, ”conversion AND homo*”, samt andre relaterede

begreber som fx ”SOGIECE”, ”SOCE”, ”GIECE”, ”sexual AND reorientation AND therapy”,

”reparative AND therapy” og ”ex-Gay AND therapy” mv. Der er endvidere anvendt

”snowballing”, hvor referencer og litteraturlister i de mest relevante titler i den identificerede

litteratur er gennemgået med henblik på at finde yderligere relevante titler.

Når der er identificeret potentielt relevante studier, er overordnede kildekritiske og metode-

kritiske opmærksomhedspunkter ligeledes blevet noteret, da der er tale om et politiseret felt,

hvor det er centralt at forsøge at adskille solide og velunderbyggede forskningsresultater fra

mere usikre eller tentative studier, samt at være opmærksom på de mere politisk eller religiøst

motiverede udsagn om emnet, der kan forekomme – også i dele af selve faglitteraturen.

Det eksplorative litteraturstudie har dels identificeret en række engelsksprogede – herunder

altovervejende amerikanske – forskningsartikler samt en række engelsksprogede rapporter

udgivet af LGBT-organisationer eller andre NGO’er og/eller af statslige eller statsstøttede

organisationer i forskellige dele af den vestlige verden. Der er ikke identificeret nogle

eksisterende dansksprogede forskningsartikler eller rapporter, som er baseret på empiriske

data, og som alene omhandler ”omvendelsesterapi” / SOGIECE.

HVAD ER

”OMVENDELSESTERAPI?”

4 HVAD ER ”OMVENDELSESTERAPI”?

Litteraturstudiet viser, at begrebet ”omvendelsesterapi” (conversion therapy) anvendes og

forstås på flere forskellige måder i den eksisterende faglitteratur, ligesom det er tydeligt, at der

også anvendes en række andre lignende begreber til at beskrive forskellige former for

vedholdende forsøg på at ændre personers seksuelle orientering og/eller kønsidentitet.

Endvidere ses det, at de fleste eksisterende studier på området primært har beskæftiget sig med

forsøg på at ændre homoseksuelle personers seksuelle orientering (herunder ikke mindst

homoseksuelle mænds seksuelle orientering). De begreber, der typisk anvendes i den

gennemgåede faglitteratur i relation hertil, er:

Conversion therapy (CT)

(omvendelsesterapi)

Reparative therapy (RT)

(reparativ terapi)

Sexual Reorientation Therapy

(SRT)

(seksuel re-orienteringsterapi)

Sexual Orientation Change Efforts

(SOCE)

(forsøg på at ændre seksuel orientering)

Færre studier har beskæftiget sig med at undersøge og definere vedholdende forsøg på at

ændre transpersoners kønsidentitet eller kønsudtryk. I nogle tilfælde bruger disse studier også

begreber som CT og RT. Der er dog også etableret et selvstændigt og mere specifikt begreb

herfor, nemlig:

Gender Identity or Gender Expression Change Efforts

(GIECE)

(forsøg på at ændre kønsidentitet eller kønsudtryk)

Som en samlet betegnelse for ”vedholdende forsøg på at ændre personers seksuelle

orientering, kønsidentitet og/eller kønstudtryk” benyttes ofte betegnelsen:

Sexual Orientation, Gender Identity or Gender Expression Change Efforts (SOGIECE)

(forsøg på at ændre seksuel orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk)

Nedenfor uddybes betydningen af de enkelte begreber, herunder en række af de fordele og

ulemper, der kan være forbundet med forskellige former for begrebsanvendelse.

4.1

OMVENDELSESTERAPI (CT)

I de fleste af de identificerede amerikanske forskningsartikler anvendes begrebet

”omvendelsesterapi” (conversion therapy) primært som en betegnelse for forsøg på at ændre

homoseksuelle individers seksuelle orientering gennem forskellige typer af samtale- eller

”terapi”-forløb, som udbydes eller gennemføres af religiøse vejledere, behandlere eller

terapeuter.

Samtidig er det tydeligt, at begrebet i en amerikansk kontekst især har været anvendt specifikt i

relation til forløb, som forskellige former for kristne organisationer eller bevægelser har stået for

at gennemføre, og som typisk mere specifikt har haft til formål at ændre, modificere, ”helbrede”

eller ”reparere” homoseksuelle mænds seksuelle orientering. I en del artikler anvendes

endvidere lignende begreber herom, som fx ”Sexual Reorientation Therapy”, ”Reparative

Therapy” og/eller ”Ex-gay therapy”.

Andre steder i faglitteraturen anvendes begrebet ”omvendelsesterapi” i væsentligt bredere

forstand som en betegnelse for

enhver form for vedholdende forsøg på at ændre en persons

seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk.

I en sådan forståelse betegner begrebet

således ikke alene forsøg på at ændre andre personers seksuelle orientering, men også forsøg

på at ændre andre personers kønsidentitet/kønsudtryk. Desuden betegner begrebet ikke alene

forsøg, der har karakter af terapilignende forløb, og som udøves af religiøse vejledere eller

selvudnævnte ”terapeuter”, men også alle andre typer af vedholdende forsøg på at ændre en

persons seksuelle orientering eller kønsidentitet, der dermed også tilsvarende kan udøves af

mange forskellige typer af udøvere. Således kan omvendelsesterapi i denne forståelse både

dække over ændringsforsøg, der finder sted i hjemmet (og fx udøves af familiemedlemmer),

samt ændringsforsøg, der finder sted uden for hjemmet (og fx udøves af religiøse vejledere, af

terapeuter, af læger, af ansatte i sundhedsvæsenet eller politi og/eller af statslige institutioner

mv.)

Samtidig synes den stadig mere udbredte og almene brug af begrebet – herunder også på

forskningsområdet – at have ført til en gradvis bredere form for begrebsanvendelse og definition

af fænomenet. En sådan sammenfatning af udviklingen kommer i hvert fald til udtryk i en ny, stor

rapport fra ILGA World, der er udgivet i 2020, og som kortlægger lovgivningstiltag mod

forskellige former for ”omvendelsesterapi” rundt omkring i verdenen. Her fremhæves det

således, at:

Omvendelsesterapi [er] blevet det mest almindeligt anvendte paraply-

begreb til at betegne ethvert vedholdende forsøg på at modificere en

persons seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk.

Tilsvarende anvender også andre nyere rapporter en lignende bred tilgang til at definere

”omvendelsesterapi”. Fx anføres det i en nyere rapport fra IRCT i 2020, at omvendelsesterapi

kan dække over mange forskellige former for praksisser, der anvendes i forbindelse med forsøg

Ramón Mendos (2020), s. 17 (vores oversættelse).

på at ”omvende” eller ”helbrede” LGBT-personer fra deres seksuelle orientering eller

kønsidentitet, samt at flere af disse praksisser er sammenlignelige med handlinger, der

internationalt er anerkendt som forskellige former for tortur eller mishandling. Ifølge IRCT kan

”omvendelsesterapi” således være forbundet med praksisser, der er så forskelligartede som

tale- og psykoterapi, forskellige former for medicinsk behandling, forsøg på at få en person til

at klæde sig eller gå på en særlig måde, verbale overfusninger og ydmygelse, hospitals-

indlæggelser, fængslinger, hypnoser, eksorcisme samt forskellige former for fysisk vold og

”korrektiv vold”, herunder voldtægt.

Den brede definitoriske tilgang kan have den fordel, at den gør det klart, at vedholdende forsøg

på at ændre andre personers seksuelle orientering og/eller kønsidentitet kan antage mange

forskellige former og have mange forskellige typer af udøvere, hvilket ikke mindst er centralt for

at kunne belyse fænomenets mangeartede udtryk og former på globalt plan.

En ulempe ved den brede definitoriske tilgang til begrebet ”omvendelsesterapi” kan omvendt

være, at det bliver svært at vide, hvad der præcist forstås med begrebet i den enkelte kontekst,

med mindre det i hvert enkelt tilfælde uddybes yderligere, hvilken form for praksis, der specifikt

henvises til. Samtidig kan det potentielt føre til misforståelser og virke misvisende at bruge et

begreb som ”omvendelsesterapi” om en lang række forskellige former for forsøg på at ændre

andre personers seksuelle orientering eller kønsudtryk, som ordet ”terapi” ikke synes at være i

stand til at betegne blot tilnærmelsesvis dækkende. Dette problem gælder ikke mindst i relation

til de mere brutale former for forsøg på at ændre andre personers seksuelle orientering eller

kønsidentitet, som finder sted i en række lande rundt omkring i verden

, herunder fx de former,

der involverer brug af vold, frihedsberøvelse, ydmygelse og/eller seksuelle overgreb.

Desuden er der også flere andre potentielt uheldige og problematiske konnotationer ved

begrebet ”omvendelsesterapi”, som kort bør nævnes.

For det første anvendes ordet ”terapi” normalt om behandlinger af fysiske eller psykiske

sygdomme, herunder om behandlinger, der virker fremmende på en persons fysiske eller

psykiske velbefindende. Når ordet ”terapi” bruges i relation til forsøg på at ændre personers

seksuelle orientering eller kønsidentitet, kan det dermed give indtryk af, at der er noget at

”helbrede”, ”behandle” eller ”kurere” blandt personer, som ikke er heteroseksuelle eller

ciskønnede. Samtidig kan ordet ”terapi” give indtryk af at henvise til praksisser, som er baseret

på solide former for medicinsk eller videnskabelig evidens. Som det vil fremgå af denne rapport,

er der imidlertid etableret bred videnskabelig konsensus om, at de praksisser, der henvises til

med begreber som ”omvendelsesterapi”, ikke har videnskabeligt påviste positive effekter, men

tværtimod er forbundet med betydelige skadelige effekter.

Også ordet ”omvendelse” anvendes normalt i en anden betydning, da det i religiøse – og

specielt i kristne – sammenhænge typisk betyder at antage en ny religion eller at skifte tro.

Desuden har begrebet også en moralsk betydning, som i nogle kristnes forståelse fx kan være

forbundet med idéen om frelse.

Begrebet ”omvendelsesterapi” kan således også give en

række specifikke religiøse/kristne konnotationer, som ikke nødvendigvis er hverken relevante

eller retvisende at bringe i spil i relation til de mange forskellige former, som vedholdende

forsøg på at ændre andre personers seksuelle orientering eller kønsidentitet kan antage.

Bothe (2020), s. 6.

Se Bishop (2019) og Bothe (2020)

Opslag på ”omvendelse” i DSLs ”Den Danske ordbog” og i Den Store Danske”

De nævnte udfordringer ved begrebet ”omvendelsesterapi” gør sig i øvrigt også gældende for

flere af de lignende begreber, der anvendes på området. Flere andre begreber indeholder

således også ordet ”terapi” og antyder på tilsvarende måde, at seksuel orientering kan ændres,

”kureres” eller ”repareres”. Det gælder fx begreber som”Sexual Reorientation Therapy” (SRT),

”Ex-Gay Therapy” og ”Reparative Therapy” (RT).

Flere steder i faglitteraturen anbefales det da også, at man enten helt undlader at bruge et

begreb som

omvendelsesterapi

(eller lignende), eller at man alternativt bør gøre opmærksom

på begrebets problematiske karakter ved at anvende gåseøjne rundt om ordet og/eller ved at

bruge adjektivet ”såkaldt” foran begrebet.

I denne rapport anvendes begrebet

”omvendelsesterapi” af samme årsag (i gåseøjne), ligesom det løbende er ekspliciteret, hvad

der i de enkelte konkrete sammenhænge forstås med begrebet.

4.2

RELATEREDE FAGBEGREBER: SOGIECE, SOCE OG GIECE

I en del af den nyere faglitteratur anvendes et alternativt paraplybegreb som en fælles

betegnelse for det bredt definerede fænomen:

”ethvert vedholdende forsøg på at ændre en

persons seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk”.

Begrebet er mere specifikt:

Sexual Orientation, Gender Identity or Gender Expression Change Efforts (SOGIECE).

Desuden er der – som nævnt indledningsvis – også etableret to underbegreber, der gør det

muligt at skelne mellem vedholdende ændringsforsøg i relation til henholdsvis seksuel

orientering og kønsidentitet/kønsudtryk. Herom anvendes således begreberne:

Sexual Orientation Change Efforts (SOCE)

Gender Identity or Gender Expression Change Efforts (GIECE)

Fordelen ved disse begreber er dels, at de udgør mere neutrale og præcise fællesbetegnelser

for det bredt definerede fænomen

”ethvert vedholdende forsøg på at ændre…”,

da de i

modsætning til begrebet ”omvendelsesterapi” ikke indeholder nogle potentielt uheldige eller

misvisende konnotationer. I stedet fremgår det forholdsvis tydeligt og eksplicit, hvad

begreberne betegner. Hertil kommer, at det med begreberne SOCE og GIECE bliver muligt at

skelne mellem henholdsvis de former for ændringsforsøg, der er målrettet ciskønnede LGB-

personer (i relation til forsøg på at ændre seksuel orientering), og de former for ændrings-

forsøg, der er målrettet transpersoner/ikke-ciskønnede (i relation til forsøg på at ændre

kønsidentitet/kønsudtryk).

Af samme årsag foretrækkes de ovenstående tre begreber i denne rapport, når der henvises

bredt til enhver form for vedholdende forsøg på at ændre personers seksuelle orientering

og/eller kønsidentitet/kønsudtryk. Det er dog samtidig et godt spørgsmål, om de nævnte

begreber umiddelbart kan eller bør anvendes synonymt med ”omvendelsesterapi”.

Se fx Ramón Mendos (2020).

4.3

KONSEKVENSER OG IMPLIKATIONER AF BEGREBSFORSTÅELSEN

I den gennemgåede litteratur anvendes de ovenstående begreber SOGIECE, SOCE og GIECE

typisk om alle former for vedholdende forsøg på at ændre en persons seksuelle orientering eller

kønsidentitet/kønsudtryk – uanset hvem der udøver det, hvem der bliver udsat for det, hvilken

form for praksis, der er forbundet med ændringsforsøget, og om det foregår frivilligt eller under

tvang.

Det er ikke Als Researchs opgave at vurdere, om en sådan bred begrebsanvendelse generelt er

hensigtsmæssig eller ej. Det må dog fremhæves, at det er vigtigt at gøre det klart, hvad der

mere specifikt menes med begreber som ”omvendelsesterapi”, SOGIECE, SOCE og GIECE i de

sammenhænge, hvor begreberne optræder, da det ellers kan være svært for læseren at få et

tydeligt og klart billede af, hvad undersøgelsens data reelt viser omkring udbredelsen,

karakteren og konsekvenserne af fænomenet. Som følge heraf forsøger rapporten at være så

præcis som mulig i relation hertil, da begrebsanvendelsen og begrebsforståelsen kan have

betydelige implikationer for rapportens konklusioner.

På den ene side peger denne undersøgelses data eksempelvis på, at der i Danmark eksisterer

visse former for SOGIECE/”omvendelsesterapi” (når fænomenet defineres ud fra den brede

forståelse af fænomenet). På den anden side giver undersøgelsens data ikke umiddelbart

indikationer på eksistensen af aktuel udøvelse af ”omvendelsesterapi” i den mere traditionelle/

snævre forstand i Danmark – dvs. når ”omvendelsesterapi” forstås som et begreb, der alene

henviser til professionelt udbudte og terapilignende forløb, der har til formål at ”kurere” eller at

ændre homoseksuelle personers seksuelle orientering.

Dette forhold understreger betydningen af, hvilken begrebsforståelse, der lægges til grund for

undersøgelsens konklusioner, ligesom begrebsforståelsen åbenlyst også er et forhold, der har

implikationer i relation til lovgivningsmæssige tiltag på området.

4.4

INFORMANTERNES EGEN FORSTÅELSE AF ”OMVENDELSESTERAPI”

Afslutningsvis skal det i relation til begrebet ”omvendelsesterapi” fremhæves, at Als Research i

forbindelse med undersøgelsen gentagne gange er blevet spurgt af potentielle informanter,

hvad der menes med begrebet ”omvendelsesterapi”, og/eller hvad undersøgelsen nærmere

handler om. Det peger på, at der findes en betydelig og udbredt usikkerhed omkring den

nærmere betydning af begrebet, ligesom det er tydeligt, at der også er forskellige holdninger

til begrebet – og forskellige syn på formålet med dets anvendelse.

Desuden har det som nævnt i kapitel 3 været svært at rekruttere informanter til interview, som

selv oplever, at de har været udsat for ”omvendelsesterapi”, hvilket der kan være flere mulige

årsager til.

En mulig medvirkende årsag kan være, at en del af de potentielt relevante

informanter ikke selv forbinder deres oplevelser med et begreb som ”omvendelsesterapi”,

selvom de kan have haft oplevelser, der ville falde ind under den brede definition af SOGIECE/

”omvendelsesterapi”, som er beskrevet ovenfor. Det er med andre ord en mulighed, at nogle af

Se også kapitel 7.

Se også afsnit 3.2.1 om mulige årsager til de oplevede rekrutteringsvanskeligheder.

de potentielt relevante informanter ikke har kunnet ”genkende sig selv” i begrebet – og derfor

ikke har set sig selv som en relevant del af undersøgelsens målgruppe.

For at undgå at eventuel mangel på ”selvgenkendelse” i et begreb som ”omvendelsesterapi”

skulle stå unødigt i vejen for at rekruttere relevante informanter, er der i rekrutteringsprocessen

udarbejdet flere opslag med den bredest mulige ordlyd:

”Har du været udsat for vedholdende

forsøg på at ændre din seksuelle orientering eller kønsidentitet? (…)”.

Ikke desto mindre har det

fortsat været tydeligt og åbent lagt frem for potentielle informanter, at interviewet ønskes

gennemført i forbindelse med en undersøgelse af ”omvendelsesterapi”, hvilket potentielt kan

have virket fremmedgørende – uanset rekrutteringsoplagets ordlyd.

Som beskrevet i kapitel 6 viser analyser af data fra eksisterende danske undersøgelser blandt

andet, at LGBT-personer med ikke-vestlig oprindelse er overrepræsenteret blandt det mindretal

af LGBT-personer i Danmark, som har oplevet, at familiemedlemmer har forsøgt at ”helbrede”

dem for deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, fx ved at tage dem til en religiøs vejleder,

til en psykolog eller til en læge. Ligeledes er oplevelser med andre negative reaktioner på

åbenhed mere udbredte blandt nydanske LGBT-personer end blandt andre LGBT-personer i

Danmark, ligesom det er dokumenteret, at omkring hver femte voksne dansker med ikke-vestlig

baggrund (22 %) betragter homoseksualitet som ”en sygdom”

, hvilket også må antages at øge

risikoen for udøvelse af SOGIECE i visse minoritetsetniske kredse.

Alligevel er det kun lykkedes at rekruttere en enkelt informant med ikke-vestlig baggrund til et

dybdegående kvalitativt interview, mens det omvendt er lykkedes at rekruttere flere informanter

med etnisk dansk og kristen baggrund. Som nævnt ovenfor kan en mulig medvirkende årsag

hertil være, at der kan være specifikke kristne konnotationer forbundet med et begreb som

”omvendelsesterapi”.

Følner et al. (2015).

VIDEN OM UDBREDELSE

OG KARAKTER I

UDLANDET

5 VIDEN OM UDBREDELSE OG KARAKTER I

UDLANDET

Det eksplorative litteraturstudie har dels identificeret en række engelsksprogede – herunder

altovervejende amerikanske – forskningsartikler, samt en række engelsksprogede rapporter

udgivet af LGBT-organisationer eller andre NGO’er og/eller af statslige eller statsstøttede

organisationer i forskellige dele af den vestlige verden. Der er ikke identificeret nogle

eksisterende dansksprogede forskningsartikler eller rapporter, som er baseret på empiriske

data, og som alene omhandler ”omvendelsesterapi”/SOGIECE.

I relation til den engelsksprogede forskningslitteratur er der anvendt en forholdsvis bred

søgestrategi, således at der både er identificeret studier, som benytter betegnelsen ”conversion

therapy” (omvendelsesterapi), samt studier, der benytter andre beslægtede begreber eller

synonymer herfor, som fx SOGIECE, SOCE, GIECE, ”reparative therapy”, ”sexual reorientation

therapy” og ”ex-gay therapy” mv.

Det er samtidig tydeligt, at den eksisterende forskningslitteratur primært har beskæftiget sig

med at afdække og beskrive forskellige former for og aspekter af ”omvendelsesterapi” eller

”sexual reorientation therapy” målrettet homoseksuelle mænd i USA (samt i Canada og

Australien), mens der er betydeligt mindre forskning, der belyser ”omvendelsesterapi” i andre

dele af verden og i relation til lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

Inden for de senere år er der dog blevet udgivet en række ”grå litteratur”-undersøgelser, som

har haft fokus på at belyse den globale udbredelse af fænomenet i relation til LGBT-spektret i

bredere forstand, ligesom en række eksisterende store LGBT-undersøgelser indeholder

spørgsmål, som belyser udbredelsen af oplevelser med SOGIECE i en europæisk

sammenhæng.

Samtidig fremgår det tydeligt, at ”omvendelsesterapi” er et emne, som i de seneste år har været

genstand for en stigende grad af politisk og juridisk bevågenhed og debat, ligesom flere

vestlige lande og stater i USA har valgt at forbyde forskellige former for ”omvendelsesterapi”

eller aktuelt overvejer et forbud

. Den høje grad af politisk bevågenhed og forskellige

holdninger til spørgsmålet om, hvorvidt fænomenet bør forbydes eller ej, indebærer samtidig

en vis risiko for en politisering af forskningen. Derfor bør forskningsresultater på området

generelt læses med kildekritisk bevidsthed herom. Det er samtidig tydeligt, at der fortsat

mangler en del viden på området, samt at en stor del af de eksisterende studier er baseret på

selvrapporterede oplevelser blandt forholdsvis få informanter, ligesom der er mangel på studier

baseret på solide effektmålingsdesigns (fx RCT-studier eller lignende).

I det følgende gives først et overblik over hovedkonklusionerne i en række af de største og mest

solide empiriske undersøgelser, hvorefter der samles op på resultaterne i en række af de øvrige

identificerede studier på området. Kapitlet beskæftiger sig udelukkende med at formidle

resultater fra studier, der belyser udbredelse og/eller konsekvenser af omvendelsesterapi på et

empirisk datagrundlag.

Dette gælder også i relation til Danmark, se kapitel 6.

Se kapitel 7.

5.1

DEN BRITISKE NATIONAL LGBT SURVEY (2018)

I den store britiske

National LGBT Survey

fra 2018 blev mere end 100.000 (selvidentificerede)

LGBTI+ personer over 16 år spurgt direkte, om de (på et tidspunkt i deres liv) har gennemgået

eller er blevet tilbudt ”omvendelsesterapi” (conversion therapy).

Det britiske studie er udgivet

af den engelske regerings ligestillingskontor og udgør det største og datamæssigt mest solide

af de identificerede empiriske studier, når det handler om at belyse udbredelsen af oplevelser

med SOGIECE i et andet land end Danmark. Resultaterne af dette studie gennemgås derfor

først.

Blandt de ciskønnede LGB+personer i den britiske undersøgelse svarer i alt 2 %, at de på et

tidspunkt i deres liv har gennemgået ”omvendelsesterapi”, mens yderligere 5 % svarer, at de

har fået det tilbudt.

Samtidig viser den britiske undersøgelse, at der ses betydelige forskelle fordelt på etnisk

baggrund. Andelen, som svarer, at de enten har gennemgået eller er blevet tilbudt

”omvendelsesterapi”, ligger således på 7 % blandt de respondenter, der angiver deres etniske

baggrund som ”White”, mens andelen er omtrent dobbelt så høj (13-15 %) blandt de

respondenter, der angiver deres etniske baggrund som ”Black/African/Caribbean/Black

British”, ”Asian/Asian British” eller ”other”. Tilsvarende ses det i relation til religiøs baggrund, at

andelen er særlig høj blandt respondenter, der angiver deres religiøse baggrund som muslimsk

(19 %) – sammenlignet med eksempelvis 10 % blandt respondenter med kristen baggrund og 6

% blandt respondenter, som angiver ”ingen religion eller tro”.

Desuden ses der i den britiske undersøgelse mindre variationer i relation til seksuel orientering

og køn, da tilbøjeligheden til at svare, at man har gennemgået eller har fået tilbudt

omvendelsesterapi, er en anelse større blandt ciskønnede mænd (8 %) end blandt ciskønnede

kvinder (6 %), ligesom den er større blandt aseksuelle (10 %) end blandt biseksuelle (5 %).

Desuden viser undersøgelsen en svag tendens til, at ældre ciskønnede respondenter er mere

tilbøjelige end yngre til at svare, at de har gennemgået eller fået tilbudt omvendelsesterapi.

Ser man på svarfordelingerne blandt de i alt 14.260 adspurgte transpersoner i den britiske

undersøgelse, så svarer 4 %, at de har gennemgået omvendelsesterapi, mens yderligere 8 %

svarer, at de har fået det tilbudt. Samlet set er oplevelser med at have gennemgået eller fået

tilbudt omvendelsesterapi således mere udbredte blandt transpersoner (i alt 12 %), end blandt

ciskønnede LGB+personer (i alt 7 %) i Storbritannien.

Også internt blandt de britiske transpersoner ses der en tendens til, at oplevelser med

”omvendelsesterapi” er særligt udbredte blandt transpersoner med etnisk minoritetsbaggrund

og med muslimsk baggrund. Næsten halvdelen af de britiske transpersoner med muslimsk

baggrund (44 %) angiver eksempelvis, at de enten har gennemgået ”omvendelsesterapi” (32 %)

eller har fået det tilbudt (11 %). Til sammenligning svarer i alt 18 % af transpersonerne med

kristen baggrund, at de enten har gennemgået ”omvendelsesterapi” (7 %) eller har fået det

tilbudt (9 %).

De britiske LGBT-personer, som har gennemgået ”omvendelsesterapi”, peger især på religiøse

organisationer som udøvere (angivet af 51 %) efterfulgt af leverandører af sundhedstjenester

(19 %) og familiemedlemmer (16 %).

Government Equalities Office (2018).

5.2

DEN BRITISKE NATIONAL FAITH & SEXUALITY SURVEY (2018)

Som opfølgning på resultaterne i den britiske

National LGBT-Survey

i 2018 gennemførte

organisationen Ozanne Foundation samme år et studie blandt 4.613 troende og ikke-

heteroseksuelle respondenter (LGBQ+) i Storbritannien, hvoraf 458 svarede, at de havde været

involveret i forsøg på at ændre deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.

Undersøgelsen viser, at mere end halvdelen af de LGBQ+ personer, der havde været involveret

i forsøg på at ændre deres seksuelle orientering, oplevede alvorlige problemer med deres

mentale sundhed. Næsten halvdelen af de 458 respondenter svarede eksempelvis, at de har

“svært ved at acceptere mig selv, som den jeg er”,

og at de enten har måtte forlade deres

trosfællesskab eller har fundet et nyt. Desuden havde en betydelig del af gruppen enten forsøgt

selvmord (91 ud af 458) og/eller haft selvmordstanker (193 ud af 458), mens ca. 2 ud af 5 havde

udsat sig selv for selvskadende adfærd, og hver fjerde led af en spiseforstyrrelse.

Adspurgt om motivationen for deres deltagelse i ændringsforsøget svarede 2 ud af 3, at de

deltog, fordi de troede, at deres homoseksuelle tilbøjeligheder var

”syndige”,

og fordi ”deres

religiøse leder tog afstand (fra homoseksualitet)”.

I relation til spørgsmålet om tvang, svarede 43

ud af 458, at de “ikke

havde haft noget valg og havde været nødt til at deltage”,

mens 22 ud af

458 svarede, at de var blevet

“tvunget til at have sex med en person af det modsatte køn”

forbindelse med forsøget på at ændre deres seksuelle orientering.

Endelig angav mere end halvdelen af de 458 respondenter, som havde været udsat for forsøg

på at ændre deres seksuelle orientering, at de støtter en kriminalisering af

“sexual orientation

change therapy”,

primært fordi en sådan terapi

“medfører selvhad”

og er

“skadelig for den

mentale sundhed”.

5.3

DEN AMERIKANSKE TRANSGENDER DISCRIMINATION SURVEY

(2018)

I en amerikansk kontekst findes der to studier, som belyser udbredelsen af oplevelser med

”omvendelsesterapi” blandt transpersoner på et statistisk solidt empirisk grundlag, idet

studierne tager udgangspunkt i data fra

The National Transgender Discrimination Survey 2018,

som blev besvaret af i alt 27.715 voksne transpersoner i USA.

Resultaterne af disse studier indikerer blandt andet, at omkring 13-14 % af voksne transpersoner

i USA på et tidspunkt i deres liv har deltaget i et ”omvendelsesterapi”-forløb, hvor en terapeut

gennem samtaler har forsøgt at ændre deres kønsidentitet.

Samtidig peger studierne på, at eksponering for en sådan type af behandling hænger sammen

med en signifikant øget risiko for alvorligt nedsat mentalt helbred samt tilbagevendende

selvmordstanker og selvmordsforsøg gennem voksenlivet.

Ozanne Foundation (2018). Citeret tekst er oversat fra engelsk til dansk.

Ibid.

Turban et al. (2018, 2019)

5.4

THE WILLIAMS INSTITUTES’ ESTIMAT FOR UDBREDELSEN I USA

På baggrund af tal fra den ovennævnte

Transgender Discrimination Survey

og et nyere stort

studie af LGB-personer i USA, som indikerer, at 6,7 % af alle LGB-personer i USA har modtaget

behandling med henblik på at ændre deres seksuelle orientering

, har The Williams Institute

anslået, at i alt knap 700.000 voksne LGBT-personer i USA (i aldersgruppen 18-59 år) på et

tidspunkt i deres liv har modtaget ”omvendelsesterapi” (conversion therapy). Endvidere anslår

Williams Institute på baggrund af tal fra de to nævnte undersøgelser, at omkring 16.000 unge

amerikanske LGBT-personer mellem 13 og 17 år vil modtage ”omvendelsesterapi” foretaget af

en autoriseret sundhedsfaglig person, inden de fylder 18 år, i de 32 amerikanske stater som

aktuelt (dvs. i 2019) ikke har forbudt denne praksis. Omtrent 57.000 unge i samme aldersgruppe

fordelt over hele USA forventes at modtage ”omvendelsesterapi” fra en religiøs eller spirituel

vejleder, inden de fylder 18 år.

Selvom estimater på befolkningsniveau skal læses med forsigtighed og med bevidsthed om en

betydelig usikkerhedsmargin, så indikerer undersøgelserne fra USA klart og tydeligt, at et

betydeligt mindretal af amerikanske LGBT-personer har været udsat for SOGIECE, at det stadig

er en praksis, der udøves i forskellige dele af USA – herunder i relation til børn under 18 år – samt

at udbredelsen generelt er noget større end i Storbritannien.

5.5

FORELØBIGE BUD PÅ GLOBAL UDBREDELSE OG KARAKTER

Mens der, som illustreret ovenfor, findes forholdsvis solid viden om udbredelsen af SOGIECE

specifikt i Storbritannien og USA, så findes der fortsat meget lidt viden om udbredelsen og

karakteren af SOGIECE/”omvendelsesterapi” mere generelt – dvs. på globalt plan.

I forbindelse med litteraturstudiet er der dog identificeret to undersøgelser, som har forsøgt at

indkredse den globale udbredelse af ”omvendelsesterapi” nærmere. Ingen af disse

undersøgelser er dog baseret på et statistisk sikkert empirisk datagrundlag eller på en metode,

som gør det muligt at udtale sig med sikkerhed om den reelle udbredelse. I stedet er der tale

om studier, som kan give en foreløbig og overordnet

indikation

herpå, men bør suppleres af

flere og mere empirisk solide studier, der kan give mere statistisk sikker viden på området.

Den ene af de to nævnte undersøgelser er udgivet af LGBTIQ-organisationen Outright Action

International og er baseret på en websurvey blandt 489 LGBTIQ-respondenter fra 80 forskellige

lande samt supplerende kvalitative interview.

Undersøgelsen er dermed baseret på svar fra

forholdsvis få respondenter i hvert land, ligesom konklusionerne er baseret på

respondenternes

indtryk af,

hvor, hvordan og hvorvidt ”omvendelsesterapi” finder sted i deres land.

Undersøgelsen siger derfor mest af alt noget om den

oplevede udbredelse

og er derfor ikke

nødvendigvis retvisende i relation til

den reelle udbredelse.

Med forbehold herfor konkluderer

studiet, at ”omvendelsesterapi” finder sted i alle dele af verden, og at fænomenet er særligt

udbredt i Afrika, hvor et flertal på 61 % af de adspurgte LGBTIQ-personer vurderer, at

”omvendelsesterapi” er enten ”meget udbredt” (very common, 33 %) eller ”forholdsvis udbredt”

(somewhat common, 28 %).

Meyer (2020). Tal fra Meyer’s undersøgelse er publiceret løbende i perioden 2016-2020. Williams Institute henviser til tal fra 2018.

Mallory et al. (2019)

Bishop (2019)

Til sammenligning svarer i alt 55 % af de adspurgte, at fænomenet er enten ”meget udbredt”

(17 %) eller ”forholdsvis udbredt” (38 %) i Latinamerika og Caribien, mens det gælder for i alt 44

% af de adspurgte i Asien, hvor 7 % svarer ”meget udbredt” mens 37 % svarer ”forholdsvis

udbredt”.

Endelig indikerer undersøgelsen fra Outright International, at ”omvendelsesterapi” på globalt

plan primært udøves

”af religiøse grunde”, ”for at beskytte familiens ære” og/eller ”af kulturelle

grunde”.

Der er dog også respondenter, som angiver, at det bliver udøvet med henvisning til

”medicinske grunde”

eller

”national sikkerhed”,

samt fordi personer

”selv opsøger”

det.

Den anden af de to nævnte undersøgelser er udgivet af the International Rehabilitation Council

for Torture Victims (IRCT), som har base i København og består af et netværk af 158

torturrehabiliteringscentre over hele verdenen. Undersøgelsen er baseret på internet-

søgninger efter kilder, der indeholder informationer om forskellige former for praksisser, samt

udøveres og staters roller i relation til ”omvendelsesterapi” på globalt plan. Studiet finder i alt

207 kilder fra 2001 til 2019, som omtaler specifikke praksisser, udøvere eller statslig involvering

i ”omvendelsesterapi” i mindst 68 forskellige lande.

På denne baggrund konkluderer studiet blandt andet, at:

”omvendelsesterapi udgør et

verdensomspændende problem og praktiseres i alle dele af verdenen”.

Desuden peger studiet

på, at ”omvendelsesterapi” omfatter en bred vifte af forskellige typer af diskriminerende

praksisser, som ofte også har til formål at straffe ofret, og som i flere tilfælde er sammenlignelige

med handlinger, der internationalt er anerkendt som forskellige former for tortur eller

mishandling. Endelig fremhæver studiet, at ”omvendelsesterapi” ofte bliver udbudt, finansieret

eller tilskyndet af stater eller af individer, som handler i officielt øjemed eller udfylder en statslig

funktion, fx på sundheds- eller uddannelsesområdet. I andre tilfælde udføres ”omvendelses-

terapi” i den private sfære, fx af familiemedlemmer eller af spirituelle ledere.

5.6

ØVRIGE STUDIER

Udover de ovennævnte undersøgelser er der i litteraturstudiet også identificeret mere end 30

øvrige empiriske studier, som på forskellig vis omhandler SOGIECE/”omvendelsesterapi”, og

som er blevet udgivet på engelsk inden for de seneste 25 år. Studierne er primært identificeret

gennem eksplorative søgninger efter forskningsartikler i relevante forskningsdatabaser og

sekundært gennem internetsøgninger efter relevant grå litteratur samt gennem ”snowballing”

via henvisninger til andre studier i de først identificerede studier.

Den altovervejende del af de øvrige identificerede studier er nordamerikanske, mens blot fire

er fra Europa. Ligeledes er det kendetegnende, at de fleste studier omhandler SOCE i relation

til homoseksuelle mænd i USA, og at datagrundlaget som oftest udgøres af interview med

forholdsvis få informanter eller af surveys med et begrænset antal respondenter, hvorfor det

ikke er muligt med sikkerhed at fremsætte generelle konklusioner på baggrund af studierne.

Ibid.

Bothe (2020)

Ibid.

En samlet oversigt over den litteratur, der er identificeret og anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport, fremgår af den

afsluttende litterarliste.

Med forbehold herfor indikerer langt hovedparten af disse studier dog i lighed med de større

studier, at SOCE – eller ”seksuel re-orienteringsterapi” – er forbundet med markante og

betydelige negative konsekvenser for de LGB-personer, som modtager det. De mindre studier

peger eksempelvis på oplevede konsekvenser i form af øgede følelser af skam og skyld,

ensomhed, stofmisbrug, selvmordstanker, selvmordsforsøg, depression, negative selvbilleder

og selvhad, seksuel dysfunktion samt undvigeadfærd i forhold til at indgå i nye relationer,

herunder intime og seksuelle relationer mv.

Nogle af studierne belyser endvidere motivationsfaktorer i relation til at indgå i ”omvendelses-

terapi”-forløb. Her ses det, at faktorer som reelle eller forventede negative reaktioner fra familien

(på ens seksuelle orientering), en høj grad af religiøsitet, internaliserede negative opfattelser af

homoseksualitet og at identificere sig selv som ”spirituel” øger éns sandsynlighed for at deltage

i et ”omvendelsesterapi”-forløb.

Endelig er der enkelte af studierne, som peger på, at nogle deltagere i ”omvendelsesterapi” –

sideløbende med de dominerende negative konsekvenser – kan ende med at få styrket deres

selvidentifikation som LGB-personer, fordi de gennem terapiforløbet oplever at nå frem til en

klar opfattelse og erkendelse af, at det ikke er muligt at ændre deres seksuelle orientering.

Samlet set er der i studierne altovervejende konsensus om, at SOCE er en praksis, som primært

har betydelige negative psykiske konsekvenser for deltagerne, at der ikke findes dokumentation

for, at det er muligt at ændre personers seksuelle orientering ved hjælp af terapi, og at

”omvendelsesterapi” – ikke mindst i forlængelse af de to ovenstående forhold – er en etisk

problematisk og/eller pseudo-videnskabelig praksis.

Alligevel er det tydeligt, at SOCE stadig udøves af visse psykologer, terapeuter og religiøse

ledere mv. både i USA og i andre dele af verden til trods for, at det nu er mere end fire årtier

siden, at The American Psychiatric Association fjernede ”homoseksualitet” fra listen over

psykiske sygdomme (ligesom WHO gjorde det i 1990), samt på trods af, at de førende

sammenslutninger af professionelt udøvende psykologer og psykiatere i USA og i andre lande

har taget klar afstand fra udøvelsen af ”omvendelsesterapi” op gennem 00’erne og 10’erne.

Ligeledes har the American Psychological Assocation (APA) gennemført et systematisk review

af peer-reviewede forskningsartikler vedrørende SOCE og konkluderet, at:

Resultaterne af den videnskabeligt valide forskning indikerer, at det er

usandsynligt, at individer vil være i stand til at formindske deres

tiltrækning til personer af det samme køn eller styrke deres tiltrækning til

personer af det modsatte køn gennem SOCE.

Se fx Haldeman (2002b), Beckstead & Morrow (2004), Hoffmann et al. (2011), Johnston & Jenkins (2006), Ozanne Foundation (2018), Ryan et

al. (2018).

Se Maccio (2010), Beckstead & Morrow (2004), Karten & Wade (2010), Tozer & Hayes (2004)

Se fx Johnston & Jenkins (2006), Flentje et al. (2014)

Se opsummering heraf i kapitel 7.

American Psychological Association (2009), s. 83. (citatet er oversat fra engelsk til dansk)

Samtidig finder APA betydelige metodiske problemer og afvigelser fra normalt anbefalet

videnskabelig praksis i de få studier, som hævder at kunne dokumentere, at SOCE kan være

effektivt – herunder problemer, som er af en sådan karakter, at studiernes resultater må

betragtes med skepsis.

Et særligt problem er ifølge APAs forskningsreview, at en del studier ikke skelner mellem

personers seksuelle orienteringsidentitet og deres seksuelle orientering. Mens forskningen

således viser, at det er usandsynligt at man kan ændre et individs seksuelle orientering, så findes

der individer, som har modificeret deres seksuelle orienteringsidentitet (fx deres gruppetilhørs-

forhold og deres selvbeskrevne orientering/”self-labeling”) samt andre aspekter af seksualitet

(fx værdier og adfærd).

Kun to af de identificerede studier i litteraturstudiet er baseret på data, som gør det muligt at

belyse udbredelse og konsekvenser af ”omvendelsesterapi” i relation til kønsidentitet (GIECE)

på et solidt empirisk grundlag. Som nævnt i afsnit 5.1.3 indikerer disse to studier, at omkring

hver syvende voksne transperson i USA har deltaget i et ”omvendelsesterapi”-forløb, ligesom

studiet peger på, at eksponering for en sådan behandling hænger sammen med en signifikant

øget risiko for alvorligt nedsat mentalt helbred samt tilbagevendende selvmordstanker og

selvmordsforsøg gennem voksenlivet.

Både når det gælder ”omvendelsesterapi” i relation til kønsidentitet (GIECE) og seksuel

orientering (SOCE) er der således udenlandske studier, som peger på en tydelig og signifikant

sammenhæng mellem eksponering for ”omvendelsesterapi” og alvorlige negative

langtidseffekter for de eksponerede personers mentale helbred og trivsel. Som det vil fremgå

af kapitel 6, peger også vores analyser af data fra to store LGBT-undersøgelser i Danmark i

samme retning.

Endelig har en uafhængig ekspertgruppe i 2020 gennemgået forskningslitteraturen vedrørende

SOGIECE og konkluderet, at ”omvendelsesterapi” praktiseres til trods for, at der er

dokumentation for, at det er ineffektivt og sandsynligvis medfører signifikante og alvorlige

former for fysiske og psykiske smerter og lidelse med langvarige skadelige effekter for de

individer, der bliver udsat for det. Ekspertgruppen angiver desuden, at den ikke har kendskab

til nogen troværdige og peer-reviewede studier, som kan godtgøre, at ”omvendelsesterapi” - i

nogen som helst form – skulle være effektiv.

Af samme årsag er der også en række studier, som beskæftiger sig med de etiske og

lovgivningsmæssige aspekter og problemer ved, at SOGIECE fortsat praktiseres til trods for, at

det kan være forbundet med betydelige negative konsekvenser og ikke har nogen

dokumenteret effekt. En række af de vigtigste etiske perspektiver og lovgivningsmæssige tiltag

er kort opsummeret i kapitel 7. Først ses der i kapitel 6 nærmere på fænomenets udbredelse,

karakter og forbundne risici i Danmark.

Ibid., s. 27. Enkelte sådanne tvivlsomme og omdiskuterede studier er også identificeret i vores litteraturstudie. Fx Nicolosi et al. (2000a,

2000b) og Byrd & Nicolosi (2002). Også et andet review af forskningslitteraturen – udgivet året før APAs review – fandt betydelige metodiske

problemer og huller i den daværende eksisterende viden om og forskning i ”omvendelsesterapi”. Se Serovich et al. (2008).

Ibid. s. 84.

Turban et al. (2018 og 2019).

Se kapitel 6, herunder særligt afsnit 6.1.3.

Independent Forensic Expert Grouop (2020).

VIDEN OM UDBREDELSE

OG KARAKTER I

DANMARK

6 VIDEN OM UDBREDELSE OG KARAKTER I

DANMARK

I dette kapitel fremlægges undersøgelsens resultater i relation til at belyse udbredelse, karakter

og konsekvenser af SOGIECE/”omvendelsesterapi” i Danmark.

Indledningsvis ses der nærmere på resultaterne af de supplerende analyser, som er gennemført

med udgangspunkt i de eksisterende kvantitative datasæt fra LGBT-undersøgelserne

Nydanske

LGBT-personers levevilkår

(2015) og

Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-

identitet i Danmark

(2020).

Herefter udfolder kapitlet en række cases baseret på de gennemførte kvalitative interview med

personer, som har gennemgået ”omvendelsesterapi” i Danmark – eller på anden måde har

været involveret i forsøg på at ændre deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.

Afslutningsvis gennemgår kapitlet hovedindtryk fra de kvalitative interview, der er gennemført

med en række udvalgte kristne organisationer i Danmark, som i forskellige sammenhænge er

blevet forbundet med eller beskyldt for at udøve ”omvendelsesterapi”, men som selv hævder,

at det er fejlagtigt og forkert at forbinde deres praksisser og tilgange med ”omvendelsesterapi”.

6.1

ANALYSER AF DATA FRA LGBT-UNDERSØGELSERNE I 2015 OG 2020

I undersøgelsen

Udfordringer og stigma i forhold til. at have en LGBTI-identitet i Danmark

(2020)

svarede i alt 3.166 respondenter i LGBT-surveyen på følgende spørgsmål:

•

Har du inden for det seneste år oplevet negative reaktioner på at have fortalt om din

seksuelle orientering/kønsidentitet til personer i din omgangskreds?

Alle de respondenter, som svarede bekræftende på spørgsmålet, blev efterfølgende spurgt:

•

Hvilke negative reaktioner har du oplevet (sæt evt. flere krydser)?

Her kunne LGB-personerne bl.a. svare:

•

At den/de pågældende personer forsøgte at ”omvende” mig til at være heteroseksuel

Mens transpersonerne bl.a. kunne svare:

•

At den/de pågældende personer forsøgte at ”omvende” mig til at være ciskønnet.

Se Følner et al. (2015, 2020).

På baggrund af respondenternes svar på ovenstående er der i kodningen etableret en primær

analysegruppe, der består af ”LGBT-personer,

der har oplevet ”omvendelsesforsøg”,

samt to

sammenligningsgrupper, der består af hhv.

LGBT-personer, der har oplevet andre negative

reaktioner (men ikke forsøg på omvendelse),

LGBT-personer, der ikke har oplevet negative

reaktioner.

I forbindelse med undersøgelsen

Nydanske LGBT-personers levevilkår

(2015) blev der

tilsvarende gennemført en stor banner-survey blandt LGBT-personer i Danmark generelt, som

blev besvaret af knap 3.000 LGBT-personer.

I 2015-surveyen svarede i alt 2.886 respondenter på følgende spørgsmål:

•

Har din familie nogensinde forsøgt at ’helbrede’ dig for din seksuelle

orientering/kønsidentitet?

I alt svarede 97 LGBT-personer bekræftende på spørgsmålet. På denne baggrund er der

etableret en analysekategori, der består af

LGBT-personer, som har oplevet

”helbredelsesforsøg”,

samt en sammenligningskategori, der består af øvrige

LGBT-personer.

Hverken i 2015 eller 2020-undersøgelsen er spørgsmålen vedrørende ”forsøg på at omvende

mig til at være heteroseksuel” eller ”forsøg på at helbrede dig for din seksuelle

orientering/kønsidentitet” blevet uddybet nærmere over for respondenterne. Det er derfor

muligt, at respondenterne har svaret ud fra forskellige opfattelser af, hvad der menes hermed.

Nedenfor præsenteres de overordnede resultater fra de supplerende statistiske analyser af de

ovennævnte data fra de to undersøgelser.

6.1.1

HVAD VISER ANALYSERNE OM UDBREDELSEN I DANMARK?

I opsummeret form viser de statistiske analyser bl.a. følgende om udbredelsen af oplevelser

med forsøg på ”omvendelse” og/eller ”helbredelse” blandt LGBT-personer i Danmark:

•

8 %

har inden for det seneste år oplevet, at personer i deres omgangskreds har

forsøgt at ”omvende” dem fra deres seksuelle orientering eller kønsidentitet (tal

fra 2020).

•

3 %

har oplevet, at deres familie – på et eller flere tidspunkter – har forsøgt

at ’helbrede’ dem for deres seksuelle orientering eller kønsidentitet enten ved hjælp

af en læge, en psykolog/psykiater, en religiøs vejleder, en slægtning eller ven af

familien, gennem brug af religiøse/åndelige ritualer eller på andre måder (tal fra

2015).

6.1.2

HVAD VISER ANALYSERNE IFT. HVEM, DER BLIVER RAMT?

Analyserne indikerer, at oplevelser med forsøg på ”omvendelse” og ”helbredelse” rammer flere

forskellige typer af LGBT-personer i Danmark. Det er dog gennemgående, at særligt yngre

LGBT-personer under 30 år oplever at blive udsat herfor.

Samtidig ses det, at sådanne oplevelser ikke kun finder sted i specifikke religiøse eller

minoritetsetniske miljøer. De fleste af de LGBT-personer, der har oplevet at blive udsat

for ”omvendelsesforsøg” (jf. 2020-undersøgelsen) eller ”helbredelsesforsøg” (jf. 2015-

undesøgelsen), har således etnisk dansk/vestlig baggrund; er bosat i de større byer; kommer

fra familier, hvor forældrene

ikke

er meget religiøst praktiserende og/eller fra familier, hvor

forældrene har enten kristen eller ”ikke-religiøs” baggrund. På disse områder ligner

mindretallet, som har oplevet at blive udsat for ”omvendelses-” eller ”helbredelsesforsøg”,

således de fleste andre LGBT-personer i Danmark (som ikke har været udsat herfor).

De nævnte ”majoritetsbaggrunde” er dog samtidig

mindre udbredte

blandt det mindretal af

LGBT-personer, der bliver ramt af ”omvendelses” og/eller ”helbredelsesforsøg”, end det er

tilfældet blandt andre LGBT-personer i Danmark.

Således er forskellige

mindretal

af LGBT-personer overrepræsenterede blandt LGBT-personer,

der giver udtryk for, at de har oplevet ”omvendelses-” eller ”helbredelsesforsøg”.

Det gælder især:

•

Transpersoner (tal fra 2015 og 2020)

LGBT-personer bosat uden for de største byer (tal fra 2020)

LGBT-personer med forældre, der i høj eller meget høj grad praktiserer deres religion

(tal fra 2015 og 2020)

LGBT-personer fra familier, hvor ære og/eller religion betyder ’meget’ eller ’virkelig

meget’ for familiens syn på seksuel orientering og kønsidentitet (tal fra 2015)

LGBT-personer med muslimske forældre (tal fra 2015 og 2020)

LGBT-personer med forældre fra ikke-vestlige lande (tal fra 2015 og 2020)

•

Da andelen af respondenter, som svarer, at de har oplevet at blive udsat for ”omvendelses-”

og/eller ”helbredelsesforsøg”, er forholdsvis begrænset i begge undersøgelser, skal de

ovenstående mønstre dog læses med metodisk forbehold herfor.

På næste side gennemgås en række tabeller, der mere detaljeret viser en række af de

observerede mønstre.

Tabel 6.1 nedenfor viser fordelingen af L, G, B og T-personer i relation til ”omvendelsesforsøg”

TABEL 6.1 OPLEVELSER MED OMVENDELSESFORSØG FORDELT PÅ LGBT (2020)

Oplevet

omvendelsesforsøg

(n = 236)

Lesbiske

Bøsser

Biseksuelle

Transpersoner

Øvrige

TOTAL

p = 0,000

20 %

10 %

21 %

44 %

100 %

Oplevet andre

negative reaktioner

(n = 675)

19 %

20 %

30 %

27 %

100 %

Ikke oplevet

negative reaktioner

(n = 2.255)

23 %

42 %

23 %

100 %

Andel i alt

(n = 3.166)

22 %

35 %

24 %

16 %

100 %

Som det ses, er transpersoner markant overrepræsenteret blandt de LGBT-personer, der har

oplevet forsøg på ”omvendelse” fra personer i deres omgangskreds (herunder fra familie,

venner, bekendte og/eller kollegaer/studiekammerater). Transpersoner udgør hele 44 % af

denne gruppe af LGBT-personer. Omvendt er bøsser underrepræsenterede i gruppen af LGBT-

personer, der har oplevet forsøg på ”omvendelse”.

Tabel 6.2 nedenfor viser fordelingen af oplevelser med ”omvendelsesforsøg” fordelt på LGBT-

personernes oplysninger om deres forældres religiøse baggrund:

TABEL 6.2 RELIGIØS BAGGRUND I RELATION TIL OPLEVELSER MED OMVENDELSESFORSØG (2020)

HVILKEN RELIGIØS BAGGRUND HAR DINE FORÆLDRE?

Oplevet

omvendelsesforsøg

(n = 236)

Kristen

Muslimsk

Ikke-religiøs baggrund

Anden religiøs baggrund

Ønsker ikke at svare

TOTAL

p = 0,000

54 %

31 %

100 %

Oplevet andre

negative reaktioner

(n = 675)

52 %

38 %

100 %

Ikke oplevet

negative reaktioner

(n = 2.255)

59 %

37 %

100 %

Andel i alt

(n = 3.166)

57 %

37 %

100 %

Som det ses, har de fleste af de LGBT-personer, der bliver udsat for omvendelsesforsøg, enten

kristen baggrund (54 %) eller ikke-religiøs baggrund (31 %). Ingen af disse grupper er imidlertid

overrepræsenterede. I stedet er LGBT-personer med muslimsk og ”anden religiøs” baggrund

overrepræsenteret blandt dem, der oplever at blive udsat for omvendelsesforsøg.

En mindre gruppe af respondenter lod sig hverken kategorisere som L, G, B eller T-personer ud fra de definitioner og kodninger, der blev

anvendt i undersøgelsen. Se Følner et al. (2020). Denne gruppe er i tabellen her beskrevet som ”øvrige”.

Kategorien ”Kristen” er mere specifikt baseret på svarmuligheden: ”Kristen (fx protestantisk, katolsk)”.

Kategorien ”Muslimsk” er mere specifikt baseret på svarmuligheden ”Muslimsk (fx sunni, shia)”.

Tabel 6.3 viser tilsvarende fordelingen af oplevelser med ”omvendelsesforsøg” fordelt på LGBT-

personernes oplysninger om deres forældres grad af religiøs praksis (2020):

TABEL 6.3 FORÆLDRES GRAD AF RELIGIØS PRAKSIS I RELATION TIL OPLEVELSER MED OMVENDELSESFORSØG

I HVOR HØJ GRAD PRAKTISERER DINE FORÆLDRE DERES RELIGION?

Oplevet

omvendelsesforsøg

(n = 233)

I meget høj/høj grad

I nogen/mindre grad

Slet ikke

TOTAL

p = 0,000

12 %

44 %

43 %

100 %

Oplevet andre

negative reaktioner

(n = 675)

38 %

55 %

100 %

Ikke oplevet

negative reaktioner

(n = 2.255)

36 %

60 %

100 %

Andel i alt

(n = 3.166)

37 %

57 %

100 %

Som det ses, rammer forsøg på ”omvendelse” primært LGBT-personer med forældre, der enten

’slet ikke’ eller kun ’i nogen/mindre grad’ er religiøst praktiserende. Mindretallet af LGBT-

personer med forældre, der i ’høj’ eller ’meget høj’ grad er religiøst praktiserende er dog

samtidig overrepræsenteret blandt de LGBT-personer, der oplever ”omvendelsesforsøg”.

Tabel 6.4 nedenfor opsummerer de særlige risikogruppers andele blandt hhv. de LGBT-

personer, der har oplevet ”helbredelsesforsøg”, og blandt de øvrige LGBT-personer med

henblik på at skabe overblik over graden af overrepræsentation (2015). Bemærk, at de enkelte

LGBT-personer godt kan tilhøre flere af de nævnte risikogrupper på én gang.:

TABEL 6.4

SÆRLIGE RISIKOGRUPPERS ANDELE BLANDT LGBT’ER, DER HAR OPLEVET ”HELBREDELSESFORSØG” FRA FAMILIEN

Andel blandt LGBT’er, der har

oplevet helbredelsesforsøg

(n = 97)

LGBT’er fra familier, hvor ære betyder ’meget’

eller ’virkelig meget’ for synet på LGBT

LGBT’er med forældre, der i ’høj’ eller ’meget

høj’ grad er religiøst praktiserende

LGBT’er fra familier, hvor religion betyder

’meget’ eller ’virkelig meget’ for synet på LGBT

LGBT’er med forældre fra ikke-vestlige lande

Transpersoner

LGBT’er med muslimske forældre

37 %

33 %

31 %

20 %

19 %

15 %

Andel blandt

øvrige LGBT’er

(n = 2.789)

12 %

Baseret på supplerende analyser af datamaterialet fra Følner et al. (2015).

6.1.3

HVAD VISER ANALYSERNE IFT. FORBUNDNE RISICI?

Analyserne peger på, at oplevelser med ”omvendelses-” og ”helbredelsesforsøg” er forbundet

med signifikant og alvorligt forhøjet risiko for psykisk mistrivsel, ensomhed, selvmordstanker og

selvmordsforsøg. Desuden ses der indikationer på, at oplevelser med ”omvendelses-” og/eller

”helbredelsesforsøg” også kan være forbundet med forhøjet risiko for dårligt fysisk helbred.

Mere specifikt ses det blandt de LGBT-personer, der inden for det seneste år har været udsat

for forsøg på ”omvendelse” fra personer i deres omgangskreds (data fra 2020), at:

•

Deres psykiske trivsel er meget dårlig.

Mere end halvdelen (53 %) er enten i høj

risiko (27 %) eller risiko (26 %) for psykisk mistrivsel i form af depression og langvarig

stresstilstand (målt med den validerede WHO-5 trivselsskala).

•

Mere end halvdelen er ensomme

(57 %). Denne forekomst af ensomhed

er ca. 10 gange højere end det er tilfældet blandt den danske befolkning

generelt og omtrent dobbelt så høj, som den er blandt andre LGBT-personer i

Danmark (målt med den validerede T-ILS ensomhedsskala).

•

Forekomsten af ensomhed blandt de LGBT-personer, der specifikt har været

udsat for ”omvendelsesforsøg”, er markant højere

end blandt de LGBT-

personer, der ”kun” har været udsat for andre negative reaktioner på åbenhed. Dette

indikerer, at netop det at blive udsat for ”omvendelsesforsøg” medfører en stærkt

forhøjet risiko for at opleve ensomhed.

Tilsvarende ses det mere specifikt blandt de LGBT-personer, der har oplevet, at deres

familie har forsøgt at ”helbrede” dem for deres seksuelle orientering eller kønsidentitet (data fra

2015), at:

•

Deres psykiske trivsel er meget dårlig.

De er signifikant mindre ofte glade,

tilfredse, rolige og afslappede end andre LGBT-personer. I stedet oplever de

signifikant oftere at være triste, nervøse eller

”så langt nede, at intet kan opmuntre

dem”.

•

Selvmordstanker er meget udbredte.

Hele 36 % har inden for det seneste

år tænkt på at begå selvmord. Forekomsten er mere end dobbelt så høj, som blandt

andre LGBT-personer og 4-5 gange højere, end det er tilfældet i den

danske befolkning generelt.

•

Selvmordsforsøg er meget udbredte.

I alt har omtrent hver tredje (32 %) forsøgt

at tage deres eget liv – enten inden for det seneste år (7 %) eller tidligere (25 %). De

tilsvarende procentandele blandt andre LGBT-personer ligger på hhv.

1 % og 14 %.

For sammenligningsgrundlag se Lasgaard & Friis (2014) og Følner et al. (2020). Begge undersøgelser anvender det samme validerede mål.

For sammenligningsgrundlag se Graugaard et al. (2015) og Følner et al (2015).

Ibid.

De ovenstående sammenhænge bekræfter det billede, som også ses i den internationale

forskningslitteratur omkring SOGIECE/”omvendelsesterapi”.

Analyserne af data fra de to

danske undersøgelser peger således også på en klar (og negativ) sammenhæng mellem at blive

udsat for ”omvendelses-”/”helbredelsesforsøg” og at have dårlig psykisk trivsel, herunder

selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt LGBT-personer i Danmark. Samtidig viser

analyserne af de danske data også en meget tydelig (og negativ) sammenhæng med

ensomhed.

Der er ikke i 2020-undersøgelsen stillet spørgsmål angående (selvoplevet) fysisk helbred. Nyere

forskning har dog dokumenteret, at langvarig ensomhed er et alvorligt problem, som har

betydelige konsekvenser for både sundhed og trivsel. Ifølge ensomhedsforskerne Mathias

Lasgaard og Karina Friis peger

”et voksende antal studier […] blandt andet på, at ensomhed øger

risikoen for forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hjertekar-sygdomme, træthed, smerter,

søvnforstyrrelse og depression. I tråd hermed viser en metaanalyse af dødelighedsstudier, at

’utilstrækkelige sociale relationer’ (herunder ensomhed, isolation og en lav grad af social

støtte og integration) øger risikoen for tidlig død - og at konsekvenserne for den enkelte i

forhold til dødelighed er tilsvarende eller større end ved velkendte risikofaktorer som

rygning, alkohol, overvægt og fysisk inaktivitet”.

I det lys indikerer den meget klare sammenhæng mellem ensomhed og oplevelser med

”omvendelsesforsøg”, at ”omvendelsesforsøg” kan være forbundet med betydelige negative

konsekvenser for ikke bare LGBT-personers psykiske trivsel (herunder markant øget risiko for

depression og langvarig stresstilstand), men også for LGBT-personers fysiske helbred i bredere

forstand.

6.1.4

HVAD KENDETEGNER FAMILIERNES FORSØG PÅ

”HELBREDELSE”?

På spørgsmålet ”Har

din familie nogensinde forsøgt at ’helbrede’ dig for din seksuelle

orientering/kønsidentitet?”

i 2015-undersøgelsen fordelte de 97 LGBT-respondenter, som

svarede bekræftende, sig på de følgende kategorier (hver respondent havde mulighed for at

angive mere end ét svar):

•

Ja, ved hjælp af en læge (16)

•

Ja, ved hjælp af en psykolog/psykiater (30)

•

Ja, ved hjælp af en religiøs vejleder (21)

•

Ja, ved hjælp af en slægtning eller ven af familien (15)

•

Ja, ved hjælp af religiøse/åndelige ritualer, fx beskyttende bønner (22)

•

Ja, på andre måder (39)

Se kapitel 5.

Lasgaard & Friis (2014), s. 4. Se også henvisningerne til de omtalte studier heri.

Samlet set blev der sat 143 bekræftende krydser, hvilket viser, at en del af respondenterne har

oplevet at blive udsat for mere end én type af helbredelsesforsøg. I gennemsnit har hver af de

97 respondenter således sat kryds ved mellem 1 og 2 svar (1,47).

De 39 respondenter, der svarede ”Ja, andre måder” fik mulighed for at uddybe deres svar i et

fritekstfelt. Her angav de bl.a. følgende svar:

”Som yngre forsøgte min familie at presse min fremtoning i forhold til køn”

”Generelt ved ikke at acceptere min seksuelle orientering og pression i den forbindelse”

”Forsøgt ’omvendelsesterapi’ i pinsekirken”

”Ved at sige, det er pjat og en fase, og jeg skal droppe det”

”Argumentation i forhold til mit tidligere liv, at jeg var ’glad og normal’. Eller ved at prøve at

overbevise mig om at det bare er en fase...”

”Altså ved at foreslå, at jeg kan gå på heterosteder i stedet for queersteder, fordi jeg virker til

mest at være til kvinder - eller jeg er blevet afkrævet af min stedfar at skulle bestemme mig for

enten at være til kvinder eller mænd.”

”Tage sig sammen og prøv at være normal”

”Min farmor anbefalede en psykolog... Hun mente, jeg var forvirret og ’syg’... Men jeg

nægtede.”

”Ved selv at tale med mig, og fortælle mig, hvor forkert det er.”

"Jamen, det kan være fordi du har haft et dårligt forhold til fyre, som du skal have gjort op

med."

”Ved ensidigt at fordre til at indgå i personlige relationer med folk af modsatte køn.”

”Indirekte ved gennem mange år ofte at ignorere, at jeg havde en kvindelig kæreste”

”Jeg har ikke deltaget i noget. Men ønsket om at 'helbrede' mig har været der. Men det er ikke

den nærmeste familie.”

”Kun snakket om, at det kan afhjælpes / en fase, der kan overstås.”

”Nej - men min mor mente i starten, at jeg skulle se en psykolog/psykiater”

”Lokke, tale positivt om en pigekæreste, de syntes passede på mig.”

”Halv-presset mig til at få en kæreste selvom jeg ikke har lyst. Har dog ikke bukket under”

”Min moster synes jeg skal prøve en pige, så hjælper det nok, tror hun.”

”Ville sende mig til psykolog, så jeg kunne blive rask igen”

”Ved hjælp af en bog”

”Jeg blev forsøgt overbevist om at det var en fase, og fik nogle materialer.”

”Ved at isolere de udstikkende tanker og ignorere dem.”

”Sexologisk klinik”

”Min mor syntes vi skulle tale med en psykolog eller psykiater, da jeg fortalte, at jeg er til fyre”

Som det ses, er der tale om et forholdsvis bredt spektrum af oplevelser med ”helbredelses-

forsøg” – ligesom det i flere tilfælde er svært at vide, om der har været tale om ”vedholdende”

forsøg eller mere enkeltstående hændelser.

Den samme usikkerhed gør sig gældende i relation til de respondenter, der fx har svaret, at

deres familie har forsøgt at helbrede dem ved at sende dem til en ”psykolog/psykiater” eller til

en ”religiøs vejleder”. Undersøgelsens data siger eksempelvis ikke noget om, hvordan de

pågældende psykologer/psykiatere og/eller religiøse vejledere har reageret på en sådan

henvendelse eller et sådant ønske fra familiemedlemmerne – herunder om de har igangsat et

”vedholdende” forsøg på at ”helbrede” den pågældende LGBT-person eller ej.

Det er derfor svært at afgøre med sikkerhed, præcis hvor stor en del af respondenternes

oplevelser, der kan kategorises som SOGIECE/”omvendelsesterapi”, idet også den brede

definition heraf er

”ethvert vedholdende forsøg på at ændre en persons seksuelle orientering,

kønsidentitet eller kønsudtryk”.

Undersøgelsernes data viser blot, at 8 % af LGBT-personer i Danmark inden for det seneste år

har oplevet, at en eller flere personer i deres omgangskreds har forsøgt at ”omvende” dem fra

deres seksuelle orientering eller kønsidentitet (tal fra 2020), mens 3 % har oplevet, at deres

familie på et tidspunkt har forsøgt at ”helbrede” dem ved hjælp af en læge, en psykolog/

psykiater, en religiøs vejleder, en slægtning eller ven af familien, gennem brug af

religiøse/åndelige ritualer eller på andre måder (tal fra 2015).

Se kapitel 4: ”Hvad er omvendelsesterapi?”

6.2

CASEFORTÆLLINGER

Nedenfor følger en række cases baseret på anonymiserede versioner af de gennemførte

kvalitative interview, som yderligere bidrager til at belyse karakteren af SOGIECE og/eller

beslægtede forsøg på at ændre LGBT-personers seksuelle orientering eller kønsidentitet i

Danmark.

6.2.1

NIKOLAJS FORTÆLLING

Nikolaj er en homoseksuel, ciskønnet mand på 43 år. Han er født og opvokset i en mellemstor

by i Jylland, men er nu bosat i en større by i Danmark. Nikolaj er vokset op i en skrifttro kristen

familie, hvor forkyndelse var en del af hverdagen, og hvor han – så længe han kan huske – fik

udstukket klare dogmer for, hvad der ansås for at være “rigtigt" og “forkert". Han er kommet i

forskellige missionske foreninger og har gået på kristne skoler og gymnasium.

Nikolaj oplevede sjældent i sin barndom og ungdom, at familien talte om homoseksualitet, men

da det aldrig blev nævnt, vidste han implicit, at det ikke var en mulighed at leve som

homoseksuel. Efterhånden som holdningen til homoseksualitet blev italesat i det bredere

religiøse miljø, blev han overbevist om, at det var noget, som han”skulle

af med”.

Han fortæller:

Jeg er kommet i forskellige kristne miljøer, forskellige missionske

foreninger og bevægelser og også gået på mange kristne skoler, hvor

det mere eksplicit er blevet forkyndt og prædiket, at homoseksualitet er

en synd. Så det var det syn, jeg voksede op med, og derfor vidste jeg

også godt - eller troede jo på - at det her var noget, som jeg skulle af

med. Det var der sådan set ikke nogen, der behøvede at tvinge mig

meget konkret eller - havde jeg nær sagt - ”fysisk” til. Jeg vidste bare, at

sådan kunne det ikke være.

I håb om at kunne omvende sig fra sin homoseksualitet opsøgte Nikolaj som teenager og i

forbindelse med foredrags- eller forkyndelsesaftenener, hjælp og vejledning via sjælesorgs-

samtaler. Han fortæller:

Der var sådan nogle sessioner bagefter, hvor man kunne komme ind til

forbøn eller sjælesorg, som det hed. En samtale med den her person,

som jo altså betragtes som en meget, meget stor autoritet. Og det er jo

typisk en han. Og han sad typisk i sådan et afsides lokale, hvor man så

kunne gå ind sådan lidt diskret og sidde og snakke med ham og få

sjælesorg eller forbøn. Og der har jeg været hos nogle af de her

mennesker og kommet specifikt med min homoseksualitet som mit

problem. Mine syndige tanker eller mine uønskede lyster, eller hvad jeg

nu kaldte dem.

Nikolaj fortæller, at han fortsatte med at undertrykke sin seksualitet, fik en kvindelig kæreste og

overbeviste sig selv om, at han gerne ville leve med hende. Sjælesorgssamtaler, forbøn og

kontakt til forskellige kristne brevkasser fjernede dog ikke hans tvivl og ”forbudte” impulser. Da

han for omtrent 20 år siden flyttede til en større dansk by, opsøgte han derfor i al hemmelighed

et samtaleforløb hos en præst. Han beskriver forløbet således:

Jeg ringede, fordi jeg ville have noget hjælp på en eller anden måde,

ikke? Jeg var jo helt overbevist om, at det her var noget, jeg skulle af

med. At det var noget, jeg kunne komme af med. Og det begyndte

ligesom at blive ret kritisk. Og jeg blev henvist til den her præst […] Der

indledte vi så en række samtalesessioner, som altså også var sjælesorg,

det var forbøn, det var forskellige former for øvelser, tankeøvelser, jeg

skulle gøre mig. Og mest af alt skulle jeg komme tættere på Jesus. Det

var ligesom det, der var vejen. Jeg kan ikke understrege nok, at det er i

gåseøjne, når jeg siger ”terapi”, men der var nogle sådan ”terapeutiske”

elementer i det, men ellers var hovedmålet at komme tættere på Jesus,

fordi det var gennem ham, at jeg ville finde fred og min maskulinitet og

sådan noget.

Konkret arbejdede Nikolaj sammen med præsten om at finde frem til de ting, der ”triggede”

hans tanker og impulser, hvilket han skulle fortælle om fra gang til gang og med cirka to ugers

mellemrum. Han fortæller:

Det var noget, hvor jeg sådan mellem sessionerne var meget

opmærksom på, hvad der triggede mine homoseksuelle følelser. Og det

var så også det, vi brugte tid på at tale om. Altså meget sådan konkret:

”Hvad skete der?”. Det kunne være, når jeg så en eller anden mand på

gaden, eller det kunne være, når jeg så et eller andet i fjernsynet, der

enten promoverede homoseksuel adfærd, eller der var et eller andet

fysisk, som på en eller anden måde tændte noget i mig […] Det var det

her med, at man fra gang til gang øgede sin opmærksomhed på: ”Hvad

trigger dig, og hvordan kan du bevæge dig væk fra det?”. Og det kan du

så gøre ved at fjerne nogle ting fra dit liv. Lade være med at se nogle

ting. Altså forestille sig, at hvis man sådan ”luger ud”, så vil man ligesom

rense sit sind og fokusere det mere over på noget maskulint. […] Jeg fik

anbefalet noget litteratur, som jeg så læste. En bog fra en amerikansk

evangelist, som jeg stadig har, som hedder ”På jagt efter seksuel

helhed”

, som jeg lå og læste meget andægtigt […]. Det handlede jo

om gradvist at undertrykke det så meget, at man på en eller anden måde

bildte sig selv ind, at det ikke var der, ikke? Det er mine ord i dag.

Nikolaj fortæller videre, at han håbede på, at han gradvist kunne skille sig af med sine impulser

eller få seksuelle følelser for kvinder, fordi han var overbevist om, at hans seksuelle impulser var

syndige og mulige at blive “helbredt” fra. Han fortæller:

Min grundtro var, at det her, det var af det onde, det var nærmest noget

dæmoni. Det var noget, jeg skulle af med, fordi det var Satans værk. […]

Så jeg lagde alle æg i Guds kurv, om man vil. Og jeg var vokset op i en

setting, hvor jeg havde lært at tro på mirakler. Jeg havde lært at tro på

Guds meget konkrete indgriben i menneskers liv. […] Jeg så det jo som

en sygdom. Jeg så det jo som noget, jeg skulle omvendes fra, helbredes

fra.

Forløbene hos præsten var for Nikolaj ”de sidste krampetrækninger”, og da han ikke oplevede,

at de mange forsøg ændrede hans seksuelle impulser, begyndte han efterfølgende at springe

ud som homoseksuel ad nogle omgange. Han fortæller, at de religiøse dogmer, han voksede

op med, og de mange fejlslagne forsøg på at ”skille sig af med” sin homoseksualitet medførte

megen frustration, skam, angst og fornægtelse, hvorfor det var svært at springe ud og stå ved

sig selv.

Nikolaj beskriver konsekvenserne således:

Bogen, som Nikolaj fik anbefalet og læste, er skrevet af den amerikanske præst Andrew Comiskey, som er en kendt lederskikkelse i den

amerikanske ”ex-gay” bevægelse. I bogen hævdes det blandt andet, at 65 % af de personer, der har gennemført Comiskeys ”Living Water”

kursus”

oplever befrielse fra homoseksualitet”,

samt at

”de, som vil gøre op med deres homoseksualitet, kan blive forvandlet ved at tilegne sig

Comiskeys dybdegående lære”.

Se Comiskey (1992).

Der var jo så meget sorg og ensomhed og angst forbundet med det her.

[…] Der hvor jeg begyndte at have en bevidsthed, en fornemmelse,

følelser om min seksualitet, det som gerne skulle være noget

spændende og noget sjovt og noget lystfuldt og noget lækkert – det var

for mig det modsatte. Det var noget, jeg skulle skamme mig over. Det var

noget, jeg skulle gemme væk […]. Det har forsinket, og det har besværet

den proces på en sådan måde, at jeg langt oppe i mine 20’ere stadig

ikke turde stå ved, hvem jeg var. Måske endda ind i mine 30’ere. Og der

kom jo så i virkeligheden også et ekstra lag, for der kom sådan en skam

over at skamme mig.

Nikolaj opsøgte selv de forskellige forløb og tiltag, han afprøvede i håbet om at blive ”helbredt”,

og han nævner, at præsten, som han gik til samtalesessioner hos, uomtvisteligt gjorde alt af

bedste mening og i overensstemmelse med det, Nikolaj bad ham om. Dog spekulerer Nikolaj

over, hvorvidt man kan tale om at opsøge sådanne samtaleforløb af fri vilje, hvis man i sin

opvækst er blevet overbevist om sandheden af visse dogmer. Han fortæller:

Nu bliver det jo en større filosofisk diskussion om, hvad er tvang og fri

vilje overhovedet, ikke? Fordi det er da klart, at der er enormt meget

tvangspræget over det, selvom man så selv sætter det ene ben foran det

andet og går derhen. Men så er der jo et element af tvang, i hvert fald i

den tanke og i hele den pression og hele den forkyndelse, man er blevet

udsat for.

For at forhindre at andre oplever samme forløb som ham selv, understreger Nikolaj vigtigheden

af at skabe en dialog mellem kristne miljøer og LGBT-miljøet i Danmark. Hvis der for alvor skal

ske en forandring, er det i hans optik vigtigt, at begge parter går ind på hinandens præmisser

og prøver at forstå hinanden – da de ellers vil

”sidde i hver deres lejr”.

6.2.2

ANDERS’ FORTÆLLING

Anders er en homoseksuel og ciskønnet mand på 25 år. Han er vokset op i en mindre dansk by,

hvor hele hans nære familie og omgangskreds var en del af Luthersk Mission, og hvor han gik

på kristne friskoler og kristen efterskole. Stort set alle hans venner var en del af samme kristne

bevægelse, hvorfor Anders oplever, at hele hans sociale liv i hans barndom og unge år var i

Luthersk Mission.

Anders fortæller, at der i hans opvækst sjældent blev talt om homoseksualitet. Han oplevede, at

man primært snakkede om den ”rigtige” måde at leve på, hvilket indebar at være ciskønnet, at

være tiltrukket af det ”modsatte” køn, og at sex udelukkende hørte til i det heteroseksuelle

ægteskab. Han fortæller, at fordi idéen om en ”rigtig” seksuel orientering således var implicit,

og fordi der var stor berøringsangst om afvigelser fra denne norm, var homoseksualitet et

tabubelagt emne. Dog erfarede Anders hurtigt, at det var syndigt og noget, man anbefaledes

at undertrykke:

Ud fra deres synspunkt er det egentlig forholdsvist simpelt: Man skal leve

i cølibat, hvis man er homoseksuel […]. Problemet er, hvis man slutter

fred med synden. Så man skal konstant leve i sådan en kamp med ens

synd og bede om tilgivelse. Og hvis man ligesom vælger bevidst at

udleve ens homoseksualitet, så har man sluttet fred med den synd, som

det er at være homoseksuel. Så derfor er det ikke noget problem som

sådan at være homoseksuel i sig selv – i modsætning til at lyve eller

stjæle, eller hvad du nu kan finde på. Problemet er, hvis man vælger at

udleve det.

Anders oplevede dog, at hans forældre prøvede at bryde tavsheden om tabubelagte emner

såsom homoseksualitet, og at de anerkendte hans valg, da de hørte, at han ville leve som

homoseksuel. Han valgte for ca. 10 år siden at bryde med kirken og fortalte, at han var

homoseksuel, fordi han ikke følte, at han kunne forene sin seksualitet og den kristne tro, og at

der ikke var plads til ham i den religiøse gruppe.

Da Anders sprang ud, oplevede han, at venner, bekendte og ledende skikkelser i det kristne

miljø forsøgte at påvirke hans beslutning om at udleve sin homoseksualitet ved at indbyde til

samtaler, skrive til ham via sociale medier, tilbyde læsestof eller gøre ham til genstand for

forbøn.

Han beskriver det således:

Flere af de ældre medlemmer af ungdomsforeningen, der ligesom også

er formænd og har nogle lederpladser, tager mig til side nogle gange.

Enten skriver de til mig på Facebook og prøver ligesom på at få mig til at

indse, hvad det er for nogle livsvalg, jeg er i gang med at træffe. At slutte

fred med synden er forkert. Jeg bliver også spurgt af én, om jeg vil med

ud at gå en tur, hvor han tager nogle bøger med. Jeg kan slet ikke huske,

hvad det var for noget. Jeg ville slet ikke se de der bøger. Jeg havde en

meget afvisende tilgang til det […]. Min bror har været en del af en

gruppe for min gamle, lokale ungdomsforening, hvor man en gang om

måneden laver en forbønsliste med forskellige emner, man skal bede for.

Og der har jeg figureret et stykke tid, hvor emnet er min homoseksualitet.

Så på den måde ved jeg, at jeg har været til genstand for forbøn på den

måde.

Disse forsøg stod primært på i den periode, hvor Anders sprang ud. Han understreger, at han

var myndig på daværende tidspunkt, at ingen tvang ham til noget, og at han selv valgte at bryde

med kirken. Dog stiller han spørgsmål ved, om det i virkeligheden var et frit valg at forlade

kirken, eller om han reelt blev presset ud på grund af hans homoseksualitet:

Man kan have internaliseret det ved at sige: ”Det her er et valg, jeg selv

træffer”. Og på mange måder glemmer man, at det på mange måder er

et valg, der er blevet truffet for dig i den måde, du er opvokset på og i de

fællesskaber, der er blevet lavet. Det er fællesskaber, der er blevet skabt

til at være ekskluderende. At du har en eller anden oplevelse af, at det er

dig, der træffer det her valg om at træde ud […], det er utroligt effektfuldt

og ret barskt!

Anders fortæller, at hans opvækst i det kristne miljø, hvor homoseksualitet ansås for at være en

synd, og bekendtes vedholdende forsøg på at påvirke hans beslutning om at udleve sin

homoseksualitet har medført megen fortvivlelse, frustration, fornægtelse, skam og ensomhed:

Det har haft den konsekvens, at jeg ikke er sprunget ud tidligere, end jeg

har gjort. Det er noget, jeg har været bevidst om, siden jeg gik i

børnehave. Derfor har jeg haft en meget lang, indre kamp med ligesom

at prøve at tvinge mig selv til at være interesseret i piger. Det har ført til

en del fortvivlelse. Og det der med, at homoseksualitet ikke var noget

man satte ord på eller italesatte, gjorde også, at jeg manglede et sprog

til at kunne forstå de følelser […]. Jeg har i lang tid ligget og grædt og

bedt om, at det blev taget væk fra mig. Så meget fortvivlelse. Da jeg

begyndte at udleve min homoseksualitet, der havde jeg i starten også

sådan en følelse af skam. Både når jeg havde sex, eller når jeg blev

tiltrukket af mænd, var der sådan helt en refleks eller oplevelse af, at det

her var helt forkert […]. Så har det medført en del ensomhed, vil jeg sige.

Jeg kom ligesom ud på den anden side – efter jeg sprang ud – med

meget få relationer. Og de relationer, jeg havde tilbage, som jeg

prøvede at holde fast i, gled ligesom også ud mere eller mindre naturligt.

Det er svært at have nogle nære venner, som synes at noget så

grundlæggende er forkert ved én […], så det har taget mange år ligesom

at bygge nye relationer op og at finde relationer, som kan forstå den her

del af en. For det vil altid være en stor del af mit liv, at jeg har haft den

her barndom.

Anders oplever, at karakteren af de forsøg på ”omvendelse”, som han selv har oplevet eller

kender til fra sit tidligere religiøse miljø, på mange måder er ikke-institutionaliseret, svært at

pege ud og samtidig virkningsfuldt. Han fortæller:

Jeg ser utroligt mange sammenfald […] med negativ social kontrol og

det, jeg selv har oplevet. At det kan være utroligt ”under-the-radar” og

subtilt og samtidig super effektfuldt. At noget bliver præsenteret som, at

”vi vil dig det bedste”, og ”det her handler om rigtigt og forkert”. Nogle

gange har sådan noget endnu større effekt end en eller anden form for

tvang eller pres til at gøre det ene eller det andet.

Som det fremgår, synes Anders, at den type pression, han har oplevet, har haft karakter af en

subtil form for social kontrol, som er kommet til udtryk i hverdagstale- og praksisser, hvorfor han

mener, at fænomenet er svært at dæmme op for eller forebygge.

Ifølge Anders ligger der samtidig en udfordring i, at mange homoseksuelle i religiøse miljøer

lever et dobbeltliv, hvor deres seksualitet er så hemmeliggjort, at det er utænkeligt for dem at

stå frem. Ikke desto mindre finder han det afgørende, at man prøver at have mere kontakt til

kristne miljøer, starter en dialog og forhåbentlig bidrager til mere brobygning.

6.2.3

JULIES FORTÆLLING

Julie er 31 år og bor i en større dansk by med sin kæreste. Hun identificerer sig som ciskønnet,

er i et forhold med en kvinde og oplever, at hun har haft problemer med at udleve en seksualitet

som homoseksuel. Julie er vokset op i et kristent frikirkemiljø og giver udtryk for, at

kristendommen har været en kerne gennem hele hendes opvækst samt i hendes storfamilie,

som også er en del af frikirkemiljøer.

Inden Julie sprang ud, erindrer hun ikke, at der i hendes familie, i prædikener eller i undervisning

er blevet talt om homoseksualitet. Efter at Julie fortalte sin familie, at hun var homoseksuel, fandt

hun dog ud af, at forældrene havde forbehold overfor homoseksualitet:

Jamen det var både af den årsag, at de jo læser Biblen på den måde, at

det ikke er det rigtige valg at tage for sig selv. Det er ikke den vej, Gud

vil have mig ned ad. Og de ønsker jo, jeg skal gå den vej, som Gud gerne

vil have mig, for det ved de jo, er den bedste vej. Så deres syn på det var

jo, at jeg var på vej ud på et sidespor og i den forkerte retning. Så det var

sådan ud af omsorg, at de ser, at det her er den rigtige måde at leve på,

og det er de kede af – at jeg ikke gik den vej.

Julie fortæller, at synet på homoseksualitet deler vandene i hendes omgangskreds, og det er

derfor meget forskelligt, hvordan bekendte reagerer på det. Hvis man i hendes kristne miljø

spørger ind til homoseksualitet, fortæller hun, at der vil være nogle skrifttro, som fokuserer på,

at ægteskabet er blevet beskrevet som en pagt, der indgås mellem mand og kvinde.

Efter Julie sprang ud, blev hun en del af LGBT-miljøet og fik en større distance til sin tro. Hun

fortæller, at hun udfordrede sine grænser og levede et mere promiskuøst liv med fester og

alkohol. Efter noget tid kunne hun dog mærke, at hun savnede sit gamle ”jeg”, og at distancen

til troen ikke var rigtig for hende. Med en oplevelse af, at hun på daværende tidspunkt ikke følte,

at de to ting kunne forenes, fortæller hun, at hun valgte hun sin tro:

Jeg tænkte: ”Hvad er det for et menneske, jeg er blevet?” Der fik jeg en

øjenåbner til, at det her har jeg ikke lyst til skal være mit liv. Jeg ville gerne

spole tilbage og komme tilbage til min tro og tilbage til et kristent

netværk, og derfor var jeg af den overbevisning – på det tidspunkt – at

derfor måtte jeg slippe af med de her følelser. Jeg tænkte: ”Jeg skal væk

fra min identitet som lesbisk, fordi det er den, der fører mig ud i det her

rodede liv”.

Julie fortæller, at hun ikke har oplevet, at andre har opfordret hende til at søge forløb, der kunne

”helbrede” hende fra sin homoseksualitet. Da Julie for omtrent fem år siden søgte hjælp i form

af et decideret forløb, fortæller hun, at hun prøvede at få hjælp i sit kristne miljø, fordi det ville

være trygt og rart at blive rådgivet af nogen, der også har tro inde på livet.

Hun oplevede dog, at det var svært at finde i en dansk kontekst, hvilket hun tror skyldes, at

mange kristne organisationer er påpasselige med at tilbyde deres hjælp af frygt for, hvad medier

og omverdenen ville tænke om dem. Derfor opsøgte hun en amerikansk kvinde, som var

overbevist om, at seksualitet kan ændres. Om forløbets konkrete aktiviteter fortæller Julie:

Det bestod meget i, at jeg skulle læse hendes bøger. Hun havde lavet

sådan et studie over det og sådan en arbejdsbog også, som jeg gik

igennem, og nogle spørgsmål, hvor man sådan skulle spørge sig selv om

nogle dybe og ærlige ting, og så ligesom hjælpe mig til at få ændret kurs.

Foruden studiet af bøger fortæller Julie, at hun i dialog med den amerikanske kvinde forsøgte

at finde frem til de handlinger, hun kunne skærme sig fra:

Så det handlede mere om at skærme sig for fristelser og muligheder for

at kunne falde i. Hvis man gjorde det nok og ligesom fandt ro i det, så

havde de i hvert fald oplevet, at så bliver det sværere med tiden at blive

fristet og gå den vej. Så nogen vil måske kalde det undertrykkelse af

nogle følelser. Det handlede meget om skærmning: ”Cut den og den ud

af dit liv” og ”lad være med at tage i byen” osv.

Der gik ikke længe, før Julie afbrød forløbet med den amerikanske kvinde, fordi hun mistede

tilliden til hende. Julie fortsatte dog med at opsøge kristne fællesskaber i frikirker og søgte hjælp

via samtaler med psykologer og præster, hvilket nu har gjort, at Julie er kommet til et punkt,

hvor hun finder det muligt at leve et kristent liv og være tiltrukket af kvinder på samme tid.

Så det er først her for nogle få år siden, at jeg egentlig formåede at finde

fred med at være til kvinder og finde fred med den del af mig. Det har

også holdt hårdt, og der har været mange psykologer inde over og

præster, jeg har talt med efterfølgende, som har givet mig et andet

perspektiv på det og gjort det nemmere for mig at hvile i, at jeg er den,

jeg er, og at Gud ikke har forvandlet noget i mig. Og hvis han ikke har

det, så skal jeg jo leve det bedste liv, jeg kan, for mig. Så fandt jeg fred

med det og fandt en kæreste her for et års tid siden, efter jeg begyndte

at date igen. Og siden da har det gjort det lidt svært for mig at være en

del af den kirke, fordi der har været forskellige ting, jeg har været en del

af, som jeg så ikke kunne være en del af længere.

Julie fortæller, at selvom hun fortsat lægger stor værdi i at leve et kristent liv og opsøger kristne

fællesskaber, så har opvæksten i miljøer, der ser negativt på at udleve homoseksualitet, medført

splittelse, skam og fornægtelse. Om at være i sådanne miljøer fortæller Julie:

Det har helt sikkert været med til at skabe den splittelse inde i mig.

Selvom det ikke er blevet sagt direkte, så kan man jo ikke undgå at se

tilbage og tænke, at det er jo nok det usagte og tabuet omkring, der har

været med til at skabe noget skam inde i mig og følt mig forkert, og det

ikke at kunne spejle sig i andres liv.

På trods af ovennævnte konsekvenser mener Julie, at de sjælesorgs- og samtaleterapiforløb,

hun har opsøgt, har givet nødvendige erfaringer i hendes vej mod større afklarethed omkring

sin seksualitet:

Jeg tror, det var en proces, jeg skulle igennem for at kunne sige, at så har

jeg i hvert fald gjort mit. Jeg har forsøgt og gjort det bedste, jeg kunne

for at slippe af med de her følelser og den her seksualitet […]. Og jeg er

ikke landet 100 % i, hvad Gud lige tænker om det hele, men jeg har bare

brug for at mærke, at jeg har gjort mit bedste for at leve op til hans vilje.

Og hvis hans vilje var, at jeg skulle være sammen med en mand i stedet

for en kvinde, så føler jeg i hvert fald, at jeg har gjort en brav indsats for

at forvandle mig i den retning. Så det har været nødvendigt for mig at gå

igennem for min egen skyld, og for at jeg kunne finde fred i at sige, at:

”Jamen, det kunne jeg ikke. Uanset hvor meget jeg prøvede”.

Julie ville dog have ønsket, at det havde været muligt at få hjælp i sit kristne miljø. Derfor mener

Julie også, at det kunne være givtigt, hvis der eksisterede tilbud, hvor man kan få hjælp til at

”vende sig væk fra” sin homoseksualitet, såfremt det er ”af egen fri vilje”:

Det kan lyde mærkeligt, men et eller andet sted, så synes jeg det, ja.

Fordi jeg føler ikke, det har hjulpet mig, at jeg så stod alene om det, og

jeg har skulle gribe fat i nogle andre ekstremer. Jeg tror, at det havde

været rart med nogen, som bare havde lyttet til, hvor jeg gerne ville hen,

og så hjulpet mig i den retning. Jeg havde ikke brug for en eller anden

moralprædiken, eller at nogen skulle tvinge mig til noget, jeg ikke havde

lyst til, men derimod at lytte til, at jeg er hér, men jeg vil rigtig gerne

herover – og som ville hjælpe mig med det.

6.2.4

KRISTOFFERS FORTÆLLING

Kristoffer er en homoseksuel mand på 42 år. Han føler sig ikke defineret af en bestemt

kønsidentitet, men oplever sig i udgangspunktet som ciskønnet. Kristoffer er vokset op i

Pinsekirken og har boet i adskillige mindre byer i Danmark. Han oplever, at hans familie levede

meget sekterisk, og hele hans omgangskreds var derfor en del af Pinsekirken. Han har gået i

forskellige kristne friskoler, og det var først da han startede i HF, at han, efter eget udsagn, ”fik

kontakt med verdenen uden for Pinsekirken”.

Kristoffer fortæller, at der i hans barndom aldrig blev talt om homoseksualitet. Som 14-årig hørte

han ordet ”homoseksuel” for første gang, da hans far fortalte om det. Kristoffer fortæller:

Jeg fik at vide, at homoseksuelle var besat af dæmoner. Og der kan jeg

bare huske, at jeg gjorde sådan

[som en lynlås over munden]

og sagde

til mig selv, at det er der bare aldrig nogen, der skal få at vide, at jeg er.

Det er en af dødssynderne. Dengang jeg var barn, var det at blive skilt

også meget, meget forfærdeligt. Nu har de så rykket sig lidt. Men i

Pinsekirken er homoseksualitet stadig noget af det værste, og det bliver

sammenlignet med pædofili og dyresex.

Kristoffer husker, at der sjældent blev talt om sex og seksualitet i hans opvækst, men når der

gjorde, var det tydeligt, at seksuelt samkvem udelukkende måtte finde sted mellem mand og

kvinde i ægteskabet. Da Kristoffer som ung sprang ud for 20-25 år siden, fortæller han, at han

for alvor mærkede, at homoseksualitet var et tabu, at det var uhørt i hans kirke, og det blev derfor

hurtigt klart for Kristoffer, at der var ”noget galt med” ham.

Da Kristoffer sprang ud, husker han, at der var ”ramaskrig” i hans kristne omgangskreds, og at

hans forældre var dybt chokerede. Derfor oplevede han, at mange i hans omgangskreds så

skævt til ham og kom med anbefalinger til, hvad han skulle stille op. Han fortæller:

De kiggede skævt til mig og så mig som et dårligt menneske. En dårlig

kristen. De opfordrede mig til, at jeg skulle læse noget mere af Biblen og

bede noget mere til Gud. Og det brugte jeg jo mange år på - syv år tror

jeg. Der var et år, hvor jeg læste Biblen igennem syv gange.

Kristoffer fortæller, at han desuden blev gjort opmærksom på, at hans seksuelle impulser måtte

stoppes i tanken. Om de råd, han fik, fortæller han:

Jeg måtte ikke have homoseksuelle tanker. For det var også allerede i

tankerne, at hvis man bare tænkte på det, så var det en synd. Fordi det

sagde Jesus - at du allerede har begået hor, eller hvad det var, hvis du

har kigget på en anden mands hustru, jeg kan ikke lige huske, hvad der

står. Så det var det sådan, at jeg måtte jo lade være med at onanere, og

det var bare fuldstændig fokus på Biblen, på Gud, bede, synge lovsange

og salmer. Så det var det, der blev forventet af mig, at jeg skulle gøre, for

at komme ud af det og blive helbredt og blive et helt menneske, som de

sagde. Jeg var et brudt menneske.

Da Kristoffer flyttede hjemmefra, begyndte han at komme i ”homomiljøet”, hvor han oplevede,

at han kunne være sig selv og ingen dømte ham. Kristoffer fortæller dog, at fordi han stadig følte

sig præget af dogmerne om, at homoseksualitet er syndigt, og han ville ende i helvede, hvis han

udlevede sin seksualitet, blev mødet med LGBT-miljøet for modstridende, og han kunne derfor

ikke se, hvordan han kunne forene den kristne tro og sin seksualitet. Hans psykiske helbred

forværredes, og efter samtale med sine forældre blev han sendt på bibelskole i en mindre dansk

by, hvor der blev udbudt et forløb til homoseksuelle, hvor formålet var at blive ”omvendt”. Om

forløbet på bibelskolen fortæller Kristoffer:

Jeg kom derop, og der var andre homoseksuelle som mig, og vi skulle

så i det her omvendelsesterapi. [Læreren] sagde ”Velkommen. Det er

ikke fordi jeg har et hjerte, som sådan, for homoseksuelle, men her er der

nogle bøger og et kassettebånd, jeg kan sætte på”, og så fik vi ellers at

vide, hvilke brudte mennesker vi var. At vi skulle fordybe os og bede til

Gud og være i konstant kontakt med Gud. […] Det var i bund og grund

det med, at man slet ikke skulle have de her homoseksuelle tanker, og

hver gang jeg fik dem, skulle jeg bede til Gud og forsage djævelen.

Kristoffer husker, at det var optagelser med den amerikanske grundlægger af Living Waters,

Andrew Comiskey, der blev afspillet på kassettebåndet.

Kristoffer stoppede på skolen efter et halvt års tid. Han betragter nu tiden på bibelskolen som

”nok det værste halve år af mit liv”, og han oplevede, at skolens resterende elever samt lærere

så meget ned på ham og de andre i ”omvendelsesterapiforløbet”. Han beskriver det således:

Os, der var i omvendelsesterapi, var jo ligegyldige – vi var jo egentlig ikke

lige så gode mennesker. Det var lidt sådan en: ”Nu må vi se, om I bliver

helbredt. Hvis Gud synes, at I er ordentlige mennesker, bliver I jo

helbredt. Men det synes vi jo ikke endnu, I er. I har ikke overgivet jer

ordentligt”. Der var lidt sådan en: ”Vi er jo heteroseksuelle, og det er jo

så fordi vi har gjort en ordentlig indsats og læst ordentligt i biblen og

bedt ordentligt til Gud.”

Kristoffer fortæller, at fordi han i sin opvækst blev skolet til at tro på, at Gud kan gøre alt, og fordi

han ikke så andre alternativer for at komme i bedring, gik han selv med til at starte på

bibelskolen. Han udtrykker dog, at han altid har gået med en generel tvivl omkring sin tro, og

han oplevede heller ikke, at han efter samtaler med præster, bøn, bibellæsning og forløbet på

bibelskolen oplevede nogen ændring.

Kristoffer fortæller, at de talrige forsøg på at ”omvende” sig fra sin homoseksualitet aldrig

ændrede hans seksuelle orientering. Omvendt satte forsøgene, i hans optik, dybe spor i hans

psykiske og mentale helbred og medførte meget frustration, angst, vrede og selvværds-

problemer, som han har måtte arbejde med i mange år. Han fortæller:

Men det

[forsøgene på omvendelse]

var et helvede. Nu har jeg også haft

et selvmordsforsøg i bagagen for mange år siden. Og jeg har haft en

meget, meget svær depression. Så det har sat sine spor. Og der har

været mange år med terapi for at skulle komme igennem efterfølgende,

og jeg går stadig i terapi for at få det hele på plads. For ikke at falde

tilbage i nogle gamle dårlige tankemønstre om mig selv. Fordi det ligger

bare i en, når man hele sit liv, de første 25 år, har fået at vide ”du er

forkert, du er forkert, du skal være en anden person. Du fortjener at ende

i helvede” […]. Det med at være god mod andre mennesker synes jeg

ikke er svært. Jeg har svært ved at være god mod mig selv. Fordi jeg har

fået at vide, at jeg var så forfærdeligt et menneske. Så det er den, jeg har

skulle arbejde med det meste af mit voksenliv.

Særligt forældrenes manglende accept har i Kristoffers optik medført de førnævnte

konsekvenser. Aktuelt ses han ikke med størstedelen af sin familie, men han har sluttet fred med

familien og de personer i hans tidligere kristne omgangskreds, som i hans optik påvirkede ham

til at ændre sin seksualitet, fordi han altid tror, at de har handlet efter bedste intentioner og

ganske enkelt ”ikke ved bedre”.

Kristoffer fortæller, at selvom han for længst har brudt kontakten til Pinsekirken, er han

overbevist om, at ”omvendelsesterapiforløb” stadig eksisterer i mindre, lukkede kredse. Han

fortæller desuden, at han oplever en vis diskrimination i flere kirker, siden homoseksuelle er

velkomne, men fratages muligheden for at have fremstående tjenester.

For at forebygge, at andre gennemgår lignende forløb som ham selv, mener Kristoffer, at det er

vigtigt at oplyse om eksistensen af ”omvendelsesterapi” i Danmark samt at forsøge at komme i

dialog med de lukkede kredse, der, efter hans opfattelse, fortsat tilbyder det. Dernæst håber

han, at der vil komme flere væresteds- og rådgivningstilbud rettet mod kristne LGBT-personer,

fordi han selv har manglet et forum med ligesindede, og afslutningsvist udtrykker han en

forhåbning om, at der indføres et decideret forbud mod omvendelsesterapi for personer under

18 år.

6.2.5

NOURAS FORTÆLLING

Noura er en homoseksuel kvinde på 27 år. Hun er født og opvokset i et land i MENA-regionen

og blev familiesammenført til Danmark for ca. 10 år siden. Her har Noura siden boet med sine

forældre og søskende, indtil hun for nyligt valgte at stikke af fra sin familie for at bo for sig selv.

Noura selv og hendes familie er muslimer, og Noura giver udtryk for, at de internt i familien har

meget forskellige idéer om, hvordan man bør fortolke islam.

Noura fortæller, at der i hendes familie er udstukket klare normer for kønsroller og det familieliv,

man som muslimsk kvinde bør efterleve. Der er i den forbindelse, i Nouras optik, et klart billede

af, at hvis man er muslim, kan man ikke være andet end heteroseksuel. Adspurgt om familiens

holdning til homoseksualitet fortæller Noura:

De er ligeglade. ”Du er muslim, så du skal giftes, du skal have børn, du

skal passe på din familie, og du skal have tørklæde på”. Det er det, min

familie tænker på.

Noura husker, at hun som 10-årig begyndte at blive ”bevidst

om sin seksualitet”,

og som

teenager indledte hun et forhold til en kvinde. I forbindelse hermed valgte Noura at fortælle sin

mor, at hun var begyndt at date en kvinde. Om moderens reaktion og manglende accept

fortæller Noura:

Min mor kan ikke acceptere det. Hun har prøvet at snakke med mig om

det flere gange. Hun kigger på mig, og så siger hun: ”Du er kvinde.

Kvinder passer sammen med mænd”. Kvinde og kvinde sammen, eller

mand og mand sammen, kan hun ikke acceptere. Hun kigger på mig og

siger: ”Du laver sjov”, og jeg siger: ”Jeg laver ikke sjov. Jeg er lesbisk”

[…]. Hun slår og hun råber. Så kigger jeg på hende, jeg begynder at

græde, og jeg spørger hende: ”Jamen, hvad skal jeg så gøre?” Hun

siger: ”Du skal giftes, du skal prøve”.

Noura fortæller, at hendes valg om at springe ud over for sin mor igangsatte de ”problemer”,

hun sidenhen har fået med sin familie. Da Noura fortalte sin mor, at hun er homoseksuel, valgte

moderen til en start at holde det hemmeligt for at undgå, at bekendte skulle tale dårligt om

Noura og deres familie. Morens reaktion gjorde, at Noura på daværende tidspunkt var bange

og nervøs for folks manglende accept, og selvom Noura var begyndt at date kvinder, prøvede

hun sideløbende at lytte til sin families forslag til, hvordan hun kunne arbejde for at leve et liv

som heteroseksuel.

Efterhånden fortalte Nouras mor til flere i familien, at Noura er homoseksuel, og fordi hendes

familie ikke ville acceptere hendes seksualitet, påbegyndte de flere initiativer på hendes vegne,

der skulle medvirke til, at Noura kunne indgå i et ægteskab med en mand. Noura fortæller, at

umiddelbart efter, at hendes far blev informeret om hendes seksualitet, og uden moderens

vished herom, forgreb han sig på hende, fordi han, med Nouras ord, ”ville

prøve at have sex

med mig for at se, om det var rigtigt, at jeg er lesbisk”.

Noura fortæller, at hendes mor ringede til en imam fra en kendt moské i en af Danmarks største

byer, som Noura snakkede med i telefon. Efterfølgende planlagde Nouras mor også, uden

Nouras kendskab hertil, et fysisk møde i den moské, imamen er tilknyttet. Om samtalerne med

imamen fortæller Noura:

Han kunne ikke engang snakke med mig. Han hørte ikke på, hvad jeg

sagde. Han sagde bare til mig: ”Du må ikke, for det er haram, haram. Du

kommer til at dø. Allah tager dig herfra” og alt muligt […]. Han begyndte

at snakke om Lots folk. Og hvad betyder Lots folk? Det betyder mand til

mand, kvinde til kvinde. Det står også i koranen. Når de er døde, kommer

de ikke til paradis. De går med det samme til jahannam, til helvede. Med

det samme.

Noura fortæller, at imamens modvilje mod og syndiggørelse af homoseksualitet var funderet i

forskellige koranafsnit, herunder i historien om Lots folk

. Selvom Noura hverken var enig i eller

kunne acceptere det syn på homoseksualitet, som imamen stod for, spurgte hun, hvad han ville

anbefale hende at gøre. Om imamens råd fortæller Noura:

Jeg spurgte ham: ”Hvad skal jeg gøre nu? Jeg lytter nu”. Min mor var

med, og jeg ville vise hende, at jeg ville prøve. Jeg havde svært ved det,

men jeg prøvede. Han sagde til mig, at jeg skulle høre videoen, og

bagefter skulle jeg læse. Og i stedet for musik skulle jeg lytte til koranen.

Og han sagde, at jeg skulle høre suraer

[korankapitler],

der handler om

zina

. For eksempel, hvis du har haft sex med en mand uden at være gift,

eller hvis du har børn uden at være gift, er det haram. Det handler om alt

muligt – Lots folk, LGBT. Han sagde: ”Du skal bare høre, hvad de siger.

Hvis du forstår alt, kommer du aldrig til at tænke på det her.”

Historien om Lots folk indgår i koranen. Ifølge flere bøger om islams syn på homoseksualitet fremhæves historien om Lots folk ofte

af de toneangivende muslimske retsskoler i relation til beskrivelser af islams syn på homoseksualitet, herunder at homoseksualitet

betragtes som syndigt og strafbart, jf. El-Rouayheb (2005) og Habib (2010). I en dansk sammenhæng har imam Kassem Rachid også

fremhævet historien om Lots folk i sin argumentation for, hvorfor homoseksualitet i islam betragtes

”som en seksuel afvigelse og en

strid imod menneskets natur og et stort fordærv.

Jf. Kristeligt Dagblad / religion.dk (2013).

Ifølge

The Oxford Encyclopedia of the Islamic World

er ”Zina” (eller ”Zinah”) et lovmæssigt begreb i islam, som betegner enhver

form for ulovlig seksuelt samkvem, jf. Semerdjan (2009). Begrebet omfatter også homoseksualitet, jf. Habib (2010), s. 211.

Videoen, som imamen henviste til, handler angiveligt om Lots folk og om den skæbne, der

venter mennesker, som vælger at leve i homoseksuelle forhold. Noura fortæller, at imamen

desuden uopfordret har sendt hende flere links til videoer, der tilsvarende præsenterer

læsninger af koranen, hvor homoseksualitet fremhæves som en stor og strafbar synd.

Foruden samtalerne med den lokale imam forsøgte Nouras mor også at tage kontakt til en

psykolog, da moderen, med Nouras ord, var af den opfattelse, at Nouras homoseksualitet var

”en

eller anden psykisk sygdom”.

Noura fortæller, at selvom samtalerne med imamen ikke ”helbredte” Nouras seksualitet, var

hendes forældre fortsat af den overbevisning, at Noura måtte giftes og prøve at leve med en

mand. Derfor fandt Nouras far en mulig ægtemand til Noura, som begyndte at skrive til hende.

Noura fortæller, at planlægningen af tvangsægteskabet blev tidspunktet, hvor hun besluttede

sig for, at hun ville stikke af. Foruden familiens initiativer havde Noura flere gange prøvet at kysse

med og have sex med mænd, og hun fortæller, at fordi hun i disse situationer kunne mærke, at

det slet ikke føltes rigtigt, er hun nu sikker på, at hun er homoseksuel.

Aktuelt bor Noura ikke længere med sin familie, og hun har ikke kontakt til dem. Selvom hun

møder en vis forståelse og accept hos ét familiemedlem, er resten af hendes families holdninger

til homoseksualitet uændrede, hvorfor de fortsat er af den overbevisning, at hun skal giftes med

en mand.

Noura fortæller, at den manglende accept fra familiens side, det udefrakommende pres og de

mange forsøg på at ”omvende” sig har medført meget frustration, irritation og fortvivlelse –

herunder over at finde balancen mellem at gøre hendes familie glade og at være tro mod sig

selv. Noura fortæller:

Jeg tænker på, hvordan jeg skal få et godt forhold til min familie. Jeg

elsker min familie. Jeg vil jo gerne have familie. Men jeg vil også gerne

tænke på mig selv. På begge parter. Men det kan jeg ikke i min situation.

Enten skal jeg vælge min familie, eller også skal jeg vælge mig selv. Og

der tænkte jeg på min familie før, fordi jeg har

prøvet [at ændre sin

seksualitet],

og på, at de skal være glade. Jeg tænkte ikke på mig selv.

Men ikke længere. Nu tænker jeg på en anden måde.

Noura giver udtryk for, at hun nu er kommet til et vendepunkt, hvor hun ikke længere følger sin

families råd, men ”begynder

at tænke på mig selv, på hvad jeg har lyst til, og hvem jeg er”.

Hun

fortæller, at hun i dag er afklaret med sin seksualitet, og at hendes fortolkning af islam ikke er i

konflikt hermed.

Noura fortæller:

Det her bliver mellem mig og Gud. Ikke andre folk. Sådan er det. Og jeg

tænker, at Gud godt kan acceptere mig, fordi det er ham, der har lavet

Lots folk, det er ham, der har lavet kvinder, og det er ham, der har lavet

mænd. Så det er ham, der bestemmer. Ikke mig eller andre. Så jeg er

sådan her, og det er ham, der har lavet mig sådan her, tænker jeg. […]

Før var jeg genert, bange og nervøs for, om folk ville kunne acceptere

mig. Men nu er jeg bare ligeglad. Hvordan jeg var, og hvordan jeg er nu

– wow, en stor forskel. Så nu tør jeg sige det, og jeg er glad for, at jeg

siger det.

Noura fortæller, at selvom hun har haft en kvindelig kæreste, hvis muslimske forældre ikke

problematiserede kærestens seksualitet, er det Nouras erfaring, at der findes mange ”LGBT-

muslimer”

med lignende historier som hende selv. Blandt andet har Noura en veninde, som

tilsvarende har været hos en imam to gange med sin seksualitet som ”problem”. I Nouras optik

er det svært at komme disse praksisser til livs, fordi imamer ”aldrig

kommer til at ændre, hvordan

de tænker. De forbliver sådan”.

Noura peger i den forbindelse på, at der i nogle moskéer er fora,

hvor der bliver italesat dogmer om fx homoseksualitet med opfordring til, at ”du

må ikke sige

det til danskerne”.

For at forebygge at andre gennemgår lignende forløb, mener Noura, at der skal komme mere

oplysning og formidling om muslimske LGBT-personer samt faciliteres en dialog mellem LGBT-

personer og forskellige religioner. Noura peger på, at der pt. er en udfordring i, at mange

muslimske forældre til LGBT-personer holder deres børns seksualitet hemmelig, hvorfor mange

muslimer i hendes optik har et forvrænget billede af, hvor mange muslimske LGBT-personer,

der faktisk lever i Danmark.

6.2.6

PERNILLES FORTÆLLING

Foruden ovennævnte cases har Als Research interviewet en LGBT-person, der har frabedt sig,

at hendes historie indgår i rapporten som en længere, sammenhængende casefortælling.

I det følgende præsenteres i stedet hovedtræk om karakteren og konsekvenserne af de

”omvendelsesforsøg”, hun har oplevet.

Pernille er en ciskønnet kvinde, der, ligesom flere af de andre interviewede, er vokset op i et

kristent miljø i Danmark. Pernille er homoseksuel, men fordi hun i sin opvækst oplevede, at

homoseksualitet var tabuiseret og skamfuldt, har hun holdt sin seksualitet hemmelig i mange år.

I de kirker, som Pernille har været en del af, blev de unge opfordret til at snakke med kirkens

præst, hvis de havde spørgsmål. Pernille har derfor blandt andet haft samtaler med ledende

skikkelser i de kirker, hun har været tilknyttet. Hun fortæller, at de råd, hun modtog, handlede

om afholdenhed samt om, at man skulle

”fornægte og undertrykke de syndige og forkerte

følelser”,

når de opstod.

Senere blev Pernille opfordret til at gå mere kontinuerligt til sjælesorgssamtaler hos en præst,

som tilsvarende formanede hende om at undertrykke sin seksualitet og i stedet dyrke en

hengivenhed til Gud. Ifølge Pernille har de mange års undertrykkelse af hendes seksualitet

medført en høj grad af selvfornægtelse og en

”indre kamp”

præget af skyld og skam:

Kirkens fordømmelse af homoseksuelle lærte mig at hade mig selv – fordi

Gud hader synd, og jeg var åbenbart syndig. Min præst fortalte mig, at

jeg var nødt til at blive helbredt for mine unormale følelser. Alle disse

samtaler om omvendelse har givet mig sår på sjælen, fordi præsten

vedholdende prøvede at ændre den person, som jeg i virkeligheden var.

Desuden fortæller Pernille, at konsekvenserne af kirkens ”omvendelsesterapi” medførte en

“mørk periode”,

som bragte hende ind i et sygdomsforløb, hvor hun måtte behandles for

alvorlige psykiske traumer.

Adspurgt om karakteren af ”omvendelsesterapi” i Danmark forklarer Pernille, at ”omvendelses-

terapi” i hendes optik primært sker som “subtil manipulation” og bliver internaliseret i

modtageren på en sådan måde, at man kæmper en indre kamp mod sig selv:

Den skyld og skam, som præsterne indoktrinerer modtageren med, gør,

at mange internaliserer de homofobiske dogmer, fordi modtageren

ønsker at blive mere "hellig" og værdig i Guds øjne. Og på den måde

bliver man faktisk sin egen omvendelsesterapeut. Og fordi emnet er så

tabuiseret i kirkerne. Så selvbehandler modtageren dilemmaet

indvendigt først. Og derfor bliver det endnu sværere at få defineret, hvor

omvendelsesterapien faktisk finder sted, fordi ens samvittighed – altså

skylden og skammen – bliver ens egen overgrebsmand. Vi skal bare

huske, at disse internaliserede omvendelsestanker ikke kommer fra

LGBT-personerne selv. De kommer fra præsterne, prædikanterne og

kirkens ledere […]. Omvendelsesforsøgene bliver antydet i prædiken-

erne fra talerstolen. De bliver pakket ind som gode åndelige råd, når man

sårbart sidder i sjælesorgssamtaler. De bliver kommunikeret både

direkte og indirekte i kirkernes undervisningsmateriale. Og de bliver

flettet ind mellem linjerne, når man beder sammen med en præst.

Alle disse "usynlige" omvendelsesterapiforsøg kan være svære at

opdage, fordi det typisk sker i det skjulte. Men det er vigtigt, at vi ikke

undervurderer den ødelæggende effekt, som de "usynlige"

omvendelsesforsøg kan medføre. Efter min mening er præsternes skjulte

omvendelsesforsøg mere skadelige, end den åbenlyse omvendelses-

terapi. Den "synlige" omvendelsesterapi kan opdages omgående, fordi

man kan se den. Men den skjulte omvendelsesterapi spredes

ubemærket - forklædt som Guds ord og formidlet igennem karismatiske

præster.

Pernille nævner desuden, at man, efter hendes mening, bør lovgive mod omvendelsesterapi,

så kirkerne stopper deres forsøg på at ændre folks seksualitet, og at man bør skærpe

opmærksomheden på emnet i samfundet, så alle de mentale skadelige følgevirkninger kan

blive italesat.

6.2.7

OPSAMLING PÅ CASES

Som det er fremgået af ovennævnte cases, har alle seks LGB-interviewpersoner oplevet negative

holdninger til homoseksualitet blandt familiemedlemmer, venner samt bekendte og ledende

skikkelser i henholdsvis de kristne miljøer og det muslimske miljø, de enten har været eller

fortsat er en del af.

Blandt de fem interviewpersoner fra kristne miljøer, gælder det for én af interviewpersonerne,

at han hverken selv har opsøgt eller deltaget i deciderede forløb med henblik på omvendelse

fra homoseksualitet, men at han derimod har oplevet vedholdende pres fra sin omgangskreds

til at undgå at udleve sin homoseksualitet. De resterende fire interviewpersoner har opsøgt og

deltaget i mere organiserede forløb eller praksisser, der skulle ”omvende” eller ”helbrede” dem

fra homoseksualitet – enten i form af samtaleforløb ved præster eller andre aktører,

helbredelsesmøder eller undervisning på bibelskole. Det skal hertil nævnes, at ét forløb blev

organiseret af en udenlandsk kvinde, og at to af de andre tilfælde, hvor interviewpersonerne

indgik i forløb med henblik på ”helbredelse”, fandt sted for omtrent 20 år siden. Undersøger har

dog også fundet et senere eksempel på kristne organisationer i Danmark, som har henvist til

kendte amerikanske ”omvendelsesterapi”-fortalere som fx Andrew Comiskey.

Flere af interviewpersonerne fra kristne miljøer nævner, at karakteren af ”omvendelsesterapi”

eller relaterede praksisser i høj grad har været subtil og derfor både kan være svær at udpege

og reagere på. I den forbindelse peger interviewene på, at den oplevede fordømmelse af

I 2010 udgav Dansk Bibel-Institut, Evangelisk Luthersk Mission. Fællesskabet for Kirkelig Fornyelse, Kirkelig Forening for den Indre Missions i

Danmark, Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse, Kristeligt Forbund for Studerende, Luthersk Mission og Menighedsfakultetet således i

fællesskab en folder med titlen ”Kirken og homoseksualitet”. I forordet gøres læseren opmærksom på, at man bagerst i hæftet kan finde

litteraturhenvisninger ”så man selv kan gå videre” – og på litteraturlisten henvises der både til Andrew Comiskeys bog ”Vejen til seksuel

helhed”, der anbefaler ”omvendelsterapi” samt til den amerikanske organisation NARTH (The National Association for Research & Therapy of

Homosexuality), som også promoverede ”omvendelsesterapi” indtil den ophørte med at eksistere i 2014. Folderen ligger stadig til

download på Luthersk Netværks hjemmeside/domæne. Se link i litteraturlisten: Søes et al. (2010).

homoseksualitet i de kristne miljøer, som interviewpersonerne er eller har været del af, kan blive

internaliseret i en sådan grad, at flere af interviewpersonerne stiller spørgsmålstegn ved, i

hvillket omfang de har deltaget i forløb og praksisser frivilligt, og i hvilket omfang elementer af

tvang, pres eller negativ social kontrol har spillet ind.

Interviewpersonen, som har oplevet forsøg på ”omvendelsesterapi” i et muslimsk miljø, har

oplevet, at omvendelsesforsøgene har været ganske direkte og forbundet med tvang og

negativ social kontrol, men samtidig er blevet søgt hemmeligholdt over for det bredere danske

samfund. Særligt har denne interviewperson oplevet, at en imam indtog en fremtrædende og

aktivt (gen-)opsøgende rolle i forhold til at få hende til ikke at udleve hendes seksualitet, ligesom

hun også har oplevet forskellige former for ”helbredelsesforsøg” fra hendes families side –

herunder det som FN betegner som en ”homofob voldtægt” – også kaldet ”helbredende

voldtægt” eller ”korrektiv voldtægt”

– samt et forsøg på at sende hende til psykologisk

behandling med henblik på at ”kurere” hende for homoseksualitet.

På tværs af casene går det igen i flere af ”omvendelsesterapiforløbene” eller de relaterede

praksisser, at interviewpersonerne er blevet anbefalet at afskærme sig fra fora/ handlinger, der

”trigger” deres homoseksuelle impulser, samt at undertrykke deres følelser og impulser.

For alle seks interviewpersoner gælder det ligeledes, at de oplever, at det udefrakommende

pres samt de omtalte forsøg på at ”ændre” eller ”kurere” deres homoseksualitet har medført

betydelige negative psykiske eftervirkninger i form af en følelse af indre splittelse, skam og

selvfornægtelse. Desuden nævner flere, at forløbene har resulteret i udtalt ensomhed, og at de

gennem længere perioder har lidt af angst og depression. To interviewpersoner nævner

yderligere selvmordstanker og -forsøg. Tilsvarende sammenhænge er som beskrevet ovenfor

også identificeret i de kvantitative analyser.

6.3

INTERVIEW MED RÅDGIVERE HOS LGBT+ ORGANISATIONER MV.

Als Research har været i kontakt med rådgivningerne hos LGBT+ Danmark, Sex & Samfund og

Sabaah. Nedenfor følger et sammendrag af vores indtryk herfra.

6.3.1

LGBT+ DANMARK OG SEX & SAMFUND

Både LGBT+ Danmark og Sex og Samfund oplyser, at de sjældent har modtaget henvendelser

om decideret ”omvendelsesterapi” eller fra personer, der har oplevet forsøg på at ændre deres

seksualitet/kønsidentitet.

Da ingen af de to organisationers rådgivninger har mere dybdegående kendskab til

henvendelser vedrørende ”omvendelsesterapi” eller vedholdende forsøg på at ændre LGBT+

FN anbefaler at bruge begrebet ”homofobisk voldtægt” (homophobic rape) i stedet for ”korrektiv voldtægt”. En ”homofobisk voldtægt”

betegner en situation, hvor en eller flere

”personer voldtages fordi de er – eller opfattes som værende – lesbiske eller bøsser. Som en del af et

bredere mønster af seksuel vold, er angreb af denne karakter ofte kombineret med en fundamental mangel på respekt for kvinder, ofte

svarende til kvindehad, med dybt indarbejdet homofobi”

(vores oversættelse). Se UNAIDS (2015). Både FNs komité til afskaffelse af alle former

for diskrimination mod kvinder og FNs særlige rapportør om vold mod kvinder har addresseret såkaldt ”helbredende” eller ”korrektive

voldtægter”, som foretages af mænd, der hævder at deres formål er at ”helbrede” kvinder for deres homoseksualitet. Se fx FNs højkommisær

for menneskerettigheder (2011), s. 10.

personers seksuelle orientering eller kønsidentitet i Danmark, har de ikke vurderet det relevant

at stille op til et dybdegående interview. I stedet er de ovennævnte hovedindtryk blevet

formidlet mere kortfattet og skriftligt til Als Research. Hos LGBT+ Danmark oplyser den

adspurgte rådgivningskonsulent, Julie Breinegaard, pr. mail:

Jeg har ikke fået nogle [tilbage]meldinger fra rådgivere, som har oplevet

eksempler på det, I undersøger. I vores statistik kan jeg se et enkelt

tilfælde inden for det seneste år, hvor en bruger har været udsat for det,

personen selv kalder omvendelsesterapi, i forbindelse med familiens

reaktion på vedkommendes kønsidentitet. Vi får en del henvendelser fra

mennesker i alle aldre, som fra nærmeste omgivelser oplever

manglende forståelse, afstandtagen, betvivlelse af rigtigheden af deres

oplevede identitet, ønsker om at 'det skal gå over' og lignende, men altså

ikke deciderede interventioner med udefrakommende 'behandlere' eller

lignende.

Efter et opfølgende møde med rådgiverne kunne rådgivningskonsulenten fra LGBT+ Danmark

bekræfte dette indtryk:

Jeg har spurgt vores rådgivere både i Aarhus og København, og de

bekræfter, at der er meget langt imellem, at vi hører om tilfælde af

'omvendelsesterapi' – og også, at det jo ikke betyder, at vi ikke hører om

mange meget vanskelige situationer i forhold til, hvordan familie eller

andre omgivelser forholder sig til de rådsøgendes kønsidentitet eller

seksualitet.

På tilsvarende vis oplyser Jeppe Hald fra Sexlinien hos Sex & Samfund:

Vores rådgivere har ikke haft henvendelser om ’omvendelsesterapi’.

I min hukommelse, der strækker sig længere tilbage end de nuværende

rådgiveres, er vi aldrig rigtig stødt på problemstillingen. Vi har derimod

nogle få gange haft LGBT-personer, der på egne vegne ville høre, om

det var muligt at slippe af med deres seksuelle orientering og blive

’normal’, men disse har ikke peget på personer eller steder, der tilbød

’omvendelsesterapi’.

Begge organisationers rådgivninger fortæller således, at de ikke er stødt på eksempler på sager,

hvor deciderede ”behandlere” eller lignende har tilbudt ”omvendelsesterapi” eller ”deciderede

interventioner” med henblik på at ændre LGBT-personers seksuelle orientering eller

kønsidentitet i Danmark. Til gengæld kender begge rådgivningslinjer til meget vanskelige

situationer relateret til manglende accept af personers seksuelle orientering eller kønsidentitet,

eller ønsker om, at ’det skal gå over’ fra deres familie og/eller nærmeste omgivelser.

6.3.2

SABAAH

Hos rådgivningen i Sabaah oplyses det, at de også kun sjældent modtager henvendelser om

”omvendelsesterapi” eller forsøg på at ændre personers seksualitet/kønsidentitet. Inden for det

seneste år, hvor den interviewede rådgiver har været hos Sabaah, har der været enkelte

henvendelser fra personer, der af familien er blevet sendt til samtaler hos en religiøs vejleder

(ofte en imam), fordi de har været åbne omkring deres seksualitet/kønsidentitet.

Sabaahs rådgiver har således kendskab til enkelte cases, hvor minoritetsetniske LGBT-personer

i Danmark har været udsat for forsøg på ”omvendelse” eller ”helbredelse” fra familiemedlem-

mers side. Hvad der konkret har været indholdet af de nævnte samtaler med de religiøse

vejledere/imamer, har den interviewede rådgiver dog ikke nærmere kendskab til, hvorfor det er

usikkert, om der har været tale om SOGIECE/”omvendelsesterapi” eller ej.

Endvidere har Als Research været i kontakt med en tidligere rådgiver fra Sabaah, som kender til

nogle få eksempler på mulig ”omvendelsesterapi” fra Sabaahs rådgivning.

Den tidligere rådgiver oplyser blandt andet:

Jeg kender fænomenet fra rådgivningen, men primært på den måde,

hvor forældre har haft et ønske om, at deres børn skulle tale med en

psykolog fra hjemlandet. Det kunne handle om noget med, at man ikke

stolede på danske psykologer. Decideret omvendelsesterapi har

muligvis en meget kristen form, men findes i andre afskygninger i

minoritetsetniske kredse. Det kan være i form af afstraffelse og

sanktioner, en lang rejse til hjemlandet osv. Jeg husker blandt andet en

rådgivning, hvor den rådgivningssøgende kunne fortælle, at psykologen

[i Tyrkiet]

havde føjet morens ønsker udadtil, mens psykologen indadtil i

terapirummet havde været enormt empatisk. En anden rådgivnings-

søgende kunne fortælle det modsatte: At psykologens ’behandling’

havde været relativt traumatiserende.

Som citatet illustrerer, oplever den tidligere rådgiver således, at ”omvendelsesterapi” muligvis

ofte bliver forbundet med noget, der kan finde sted i visse kristne kredse, mens det er et

fænomen, der kan findes i andre afskygninger i minoritetsetniske kredse. Det kan fx være som

forskellige former for afstraffelse og sanktioner fra familiens side, samt som en behandling, der

kan finde sted hos psykologer og behandlere i oprindelseslandet, fx i forbindelse med en

”genopdragelsesrejse” eller lignende.

6.4

ØVRIGE INTERVIEW

Als Research har desuden foretaget interview med tre organisationer, der enten er blevet sat i

sammenhæng med forsøg på ændring af personers seksualitet, eller som åbent giver udtryk for,

at de opfordrer personer til ikke at udleve deres seksualitet, hvis de ikke er heteroseksuelle og

lever i et ægteskab.

De interviewede organisationer understreger, at deres virke og tilbud – set med deres øjne –

ikke har noget med ”omvendelsesterapi” at gøre, hvorfor de ikke ønsker at blive sat i forbindelse

hermed. Når de alligevel har valgt at deltage i denne undersøgelse, er det fordi, de har sagt ja

til muligheden for at kunne uddybe, hvad der karakteriserer deres virke og tilbud, herunder på

hvilke måder de mener, at deres virke og tilbud adskiller sig fra ”omvendelsesterapi”.

Der er foretaget interview med foreningen Agape, foreningen KNUS (Kristent Netværk omkring

Udfordret Seksualitet) og Adam&Eva.dk.

Als Research har ikke i forbindelse med undersøgelsen fundet eksempler på foreninger eller

aktører med muslimsk eller med anden ikke-kristen baggrund, som offentligt er blevet sat i

forbindelse med eller er blevet beskyldt for at udøve omvendelsesterapi i Danmark.

I den muslimske kvindes casefortælling nævnes dog en konkret imam i en af de største danske

byer, som aktivt har udøvet forsøg på at omvende hende fra hendes seksuelle orientering. Af

hensyn til denne informants anonymitet er der dog ikke taget kontakt til den pågældende imam

og/eller til denne imams muslimske menighed.

6.4.1

AGAPE

Til undersøgelsen er der foretaget et interview med landsleder af Agape, Annette Bech Vad, da

foreningen Agape ad flere omgange har været omtalt i medierne med beskyldninger om, at

organisationen udbyder eller har udbudt ”omvendelsesterapi” eller terapi, der har til formål at

ændre personers seksualitet (se bl.a. artikler fra 2005

, 2007

5758

, 2008

, 2013

og 2016

”Vi straffer ikke. Det gør Gud”, Information, 12. nov-. 2005.

https://www.information.dk/2007/07/straffer-goer-gud,

”Staten finansierer homo-afvænning”, Ekstra-Bladet, 28. feb. 2007.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4419820.ece

”Kassen lukkes for homoafvænning”, Ekstra-Bladet, 11. mar. 2007.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article4362086.ece

”En go’ sag… eller en trossag?”, leder, Information, 12. apr. 2008.

https://www.information.dk/debat/leder/2008/04/go-sag-trossag

”Religiøse vil omvende homoer til heteroseksuelle”, Out&About, 13. okt. 2013.

https://outandabout.dk/religioese-vil-omvende-homoer-til-

heteroseksuelle/

”Medie gik for langt i anklage mod kristen forening”, Kristeligt Dagblad, 30. jun. 2016.

kristeligt-dagblad.dk/danmark/medie-gik-langt-i-

anklage-mod-kristen-forening

Agape indvilgede i at deltage i interview og udtrykte i den forbindelse et ønske om ikke at blive

sat i sammenhæng med ”omvendelsesterapi” eller andre forsøg på at ændre personers

seksualitet, og at dette ikke er en del af deres tilbud.

Ifølge Agape tilbyder foreningen

”terapi ved psykologer, der modtager supervision og arbejder

inden for de etiske principper for nordiske psykologer”.

Ifølge landsleder Anette Bech Vad er

Agapes psykologpraksis desuden

”et ikke-religiøst rum, og der spørges hverken til tro eller

seksualitet”.

At Agape er en kristen forening, kommer bl.a. til udtryk i andre dele af foreningens

arbejde, herunder deres kurser, foredrag o.l., som ifølge foreningen er adskilt fra den praksis,

der foregår i psykologklinikken.

Agape drev i ca. 25 år Basis – et tilbud for homoseksuelle, der ikke ønskede at udleve deres

seksualitet på grund af deres kristne overbevisning. Tilbuddet er i dag lukket, hvilket ifølge

Agapes landsleder er sket som følge af

”organisatoriske uenigheder omkring Agape”,

ligesom

foreningen oplevede, at der i de sidste år af tilbuddets levetid var ”næsten

ingen, der søgte det”.

Ifølge Agape var Basis et støttenetværk for personer, der havde valgt at sætte deres egne kristne

værdier over deres seksualitet, og Agape understreger, at

”der ikke forekom terapi i Basis”:

Basis var en arbejdsgren, som opstod for mange år siden, fordi der var

mennesker, som oplevede homoseksualitet og egentlig valgte af egen

fri vilje at sætte deres egne værdier eller tro højere end deres seksuelle

orientering. De havde brug for et sted at mødes, for på det tidspunkt –

og der er vi jo 30 år tilbage – var der ikke den store rummelighed i kirken,

og det var der jo heller ikke i samfundet. Så der så Agape en opgave, og

det var fint, at der var en gruppe, der kunne samles der i et støttenetværk.

Det var både mennesker med homoseksualitet i starten, men så

udviklede det sig også til at være for mennesker med andre udfordringer

med deres seksualitet, som fx pornoafhængighed. Der var flere

dengang, der gav udtryk for, at det var vigtigt for dem at have et sted,

hvor de følte, de kunne være med deres valg også. Så på en måde kan

man sige, at der var plads til minoriteten i minoriteten. Homoseksuelle

dengang havde jo trange kår, men efterhånden som det så heldigvis er

blevet anderledes, så er det så også blevet trange kår for mennesker,

som ikke ønsker at udleve deres homoseksualitet. Så det, der er vigtigt

for mig at få sagt er, at der var ingen terapi i Basis, det var et

støttenetværk.

Opsummerende siger landslederen om Agapes tilbud i relation til ”omvendelsesterapi”:

Vi tager afstand fra omvendelsesterapi og har ikke haft det, og terapi

foregår kun i det psykologiske rum, hvor det bliver kontrolleret og

blåstemplet udefra.

Adspurgt hvordan psykologerne i Agape forholder sig til klienter, som oplever en udfordring i

relation til at forene deres seksuelle orientering og tro – eller som ikke ønsker at udleve deres

seksuelle orientering – svarer Agapes landsleder:

Det hænder, at klienten spørger terapeuten: ”Hvad skal jeg gøre i forhold

til min tro?” Og det vil psykologerne simpelthen ikke drøfte i det

psykologiske rum. Der siger psykologen til klienten, at vedkommende

skal prøve at gå til præsten – eller til en imam, hvis det er en muslimsk

klient. […] Hvis psykologen oplever, at klienten har den her seksuelle

orientering og ikke ønsker at leve den ud, så vil psykologen også gøre

opmærksom på, at det kan få negative konsekvenser for trivsel, for det er

psykologens opgave at gøre opmærksom på det.

Endvidere oplyser Agape, at de på et tidspunkt blev kontaktet af en person, som spurgte om

vedkommende kunne få ”omvendelsesterapi”, hvortil svaret

”selvfølgelig var nej”.

Afslutningsvis

fremhæver landslederen, at:

Agape er ikke fejlfri, og derfor vil vi også gerne slå fast, at vi ikke har

omvendelsesterapi, og vi har ikke haft det, men skulle der være nogen,

der har oplevet noget lignende, vil vi meget gerne høre om det, og vi

opfordrer også til at anmelde det.

6.4.2

KNUS – KRISTENT NETVÆRK OMKRING UDFORDRET

SEKSUALITET

KNUS beskriver sig selv som: ”et

netværk for voksne, som oplever udfordringer i forhold til deres

seksualitet og/eller kønsidentitet, og som samtidig ønsker at leve efter de bibelske anvisninger”.

Foreningen er stiftet i foråret 2020 og har således eksisteret i omkring 1 år. Foreningen har pt.

omkring 50 medlemmer.

På foreningens hjemmeside henviser KNUS både til sjælesorgssamtaler og terapi, og

foreningen er bl.a. af LGBT+ Danmarks sekretariatschef blevet beskrevet som en forening, der

står for at tilbyde ”omvendelsesterapi”, herunder

”terapi, der sidestiller homoseksualitet med

pornoafhængighed og pædofili”.

Tre af bestyrelsesmedlemmerne fra KNUS er interviewet til denne undersøgelse med henblik på

at belyse KNUS’

egen

beskrivelse af deres virke og tilbud. Det drejer sig om formand Peter

Nissen og bestyrelsesmedlemmerne Gunhild Aaen Madsen og Elise Bjørnholt.

Netværket blev stiftet i 2020 af personer, der selv oplever at have udfordringer med deres

seksualitet og tro. En medvirkende årsag hertil var nedlukningen af Agapes ovennævnte tilbud

”Basis” i 2019. Herom fortæller KNUS’ formand:

”Det blev lukket ned, og vi var nogle der syntes,

at der skulle være noget andet hér. Derfor valgte vi så at lave et tilbud, som på nogle måder ligner

Basis, og som på andre måder er anderledes”.

Ligesom det ifølge Agape var tilfældet for Basis, så ser også KNUS sig selv som et netværk for

voksne, som af egen fri vilje sætter deres egne værdier eller tro højere end deres seksuelle

orientering.

Herunder mere specifikt som:

Et netværk for mennesker som oplever udfordringer i forhold til deres

seksualitet eller kønsidentitet, og som samtidig ønsker at leve efter de

bibelske anvisninger.

KNUS arbejder ud fra det, som foreningen selv kalder en

”klassisk kristen seksualetik”,

hvor

”den

udøvende seksualitet hører til i et forpligtende forhold mellem en mand og en kvinde”.

Derfor opfatter foreningen også anden seksualitet end den, der er rettet mod en partner af det

modsatte køn, som ”udfordrende”.

Om formålet med foreningen siger bestyrelsesformanden:

”LGBT+ til Indre Mission: Homoseksuelle skal ikke omvendes”, Altinget, 14. okt. 2020.

https://www.altinget.dk/artikel/lgbt-til-indre-mission-

homoseksuelle-skal-ikke-omvendes

Formålet med det er, at vi er diakonalt arbejdende i et kirkeligt sprog.

Det vil sige, at det er et hjælpende arbejde, et støttende arbejde og et

fællesskab. Og det er, at vi gerne vil hjælpe mennesker og hjælpe

hinanden, som oplever at vores seksualitet eller kønsidentitet er

udfordrende at leve med. Det er også derfor, vi har valgt ordet

”udfordrende”.

De tre interviewede bestyrelsesmedlemmer beskriver selv deres seksuelle orientering/

kønsidentitet med følgende ord:

”Jeg har selv det, som man nok populært ville kalde en biseksuel

orientering, og desuden er jeg et meget aktivt kristent menneske.”

”Jeg har nogle biseksuelle følelser ind i mellem og har også som barn

haft nogle år, hvor jeg egentlig rigtigt gerne ville være en dreng. Sådan

meget. Så jeg synes ikke rigtigt, at jeg sådan klassisk er noget som helst,

men nu er jeg hér.”

”Jeg har også, hvad jeg vil kalde en nærmest transseksuel orientering.

Og jeg er gift i dag, og det har jo været udfordrende, og det har været

givende, at jeg har holdt ved mit ægteskab… Og jeg er også kristen og

har et ønske om at leve i overensstemmelse med bibelens ord. Og det

har udfordret mig til at være den, jeg er i dag.”

KNUS tilbyder bl.a.

sjælesorgssamtaler,

der ifølge foreningen er uforpligtende samtaler med

udgangspunkt i de ønsker, den samtalesøgende selv kommer med. Her gives også råd og

vejledning, hvor sjælesørgerne deler deres syn på sagen med den samtalesøgende.

Mere specifikt beskriver KNUS deres nuværende sjælesorgstilbud som gruppesamtaler:

Vi laver jo ikke terapi. Men gruppesamtaler er noget vi selv gør. Vi har to

forskellige slags. Vi mødes to gange om året, én gang i Jylland og én

gang i København. Det er sådan ret etableret. Der mødes vi en lille

gruppe fra hele landet, så der kan vi være mange, eller vi kan være få.

Det starter typisk med, at vi præsenterer os hver især og siger det, vi har

lyst til at sige om os selv. Og så har vi noget undervisning af en eller

anden slags. Sidste gang var det noget om selvværd. Ellers kan vi

undervise i egenomsorg, relationer og sådanne forskellige ting. Hvis vi

er mange, så deler vi os op i små grupper, hvor man så taler om det, man

har hørt, og den relation man synes, det har til ens eget liv, sådan at

undervisningen bliver vedkommende. Sidste gang var vi ikke så mange,

så der lavede vi en walk-and-talk og gik i små grupper og snakkede om

det, vi havde hørt, og hvilken relation det havde til os selv. Hvordan det

var aktuelt for hver enkelt af os. Det er den ene form for gruppe, vi har.

Og så har vi et ønske om fremadrettet at kunne tilbyde at lave små

grupper rundt omkring i landet, hvor mennesker som bor i samme

område, hvis der er nok, kan mødes og dele liv, støtte hinanden, kan lave

et netværk, hvor de kan kontakte andre, hvis de har brug for at snakke

sammen.

I relation til terapi oplyser de interviewede, at det ikke er noget som KNUS selv tilbyder, men at

foreningen henviser til eksterne terapeuter – som er anerkendte psykologer eller

psykoterapeuter (MPF) – hvis de får henvendelser fra personer, som ønsker at modtage terapi:

Det er vigtigt for os, at det er psykologer og terapeuter med en

anerkendt uddannelse. Og etik. Sådan at vi er sikre på, at dem som måtte

opsøge dem bliver behandlet ordentligt og professionelt på en ansvarlig

måde. […] Det eneste vi gør, er, at vi vælger nogen terapeuter vi kender,

og som vi er trygge ved, og som vil respektere deres kristne livssyn. Det

er sådan set det, vi kan bidrage med. […] Og du har ret i, at ”terapi” har

stået på vores hjemmeside, men vi har faktisk valgt at slette den sætning,

du refererer til – det er ikke nogen hemmelighed. Det har vi valgt at gøre,

fordi vi kom til at snakke om, at det godt kan misforstås. Det kan se ud

som om, at vi selv tilbyder terapi af en særlig art, og som er knyttet til

vores arbejde, hvad vi ikke gør.

Derudover ønsker KNUS at undervise i ”udfordret seksualitet og kønsidentitet” i kirker og

menigheder. Ifølge KNUS vil formålet med denne undervisning være at aftabuisere emnet og

skabe mindre ensomhed for de personer i kristne menigheder, der tilhører en seksuel minoritet.

Om den planlagte undervisnings indhold fortæller KNUS:

Det kan typisk være, at vi fortæller lidt mere om, hvordan det er at være

kristen med en udfordret seksualitet, og hvordan det kan være at være i

en kirke, hvis man er homoseksuel eller andet, og de udfordringer der

kan ligge i det. For at give os kristne generelt en større forståelse for de

her ting, fordi det har været et tabu tidligere. Formålet er at undervise i

kirker og andre kristne for at gøre opmærksom på, at det her er en

udfordring for nogle mennesker, og det skal man ikke tage så let. Vi er jo

gerne med i kampen mod homofobi.

Endelig fortæller KNUS, at foreningen både beskæftiger sig med seksuel orientering og

kønsidentitet og har et ønske om at inkludere transpersoner, uden at foreningen dog har fastlagt

sit syn på, hvordan man bør håndtere sin kønsidentitet, hvis man er transperson:

Du spørger, om vi har et syn på, hvordan man bør håndtere sin

kønsidentitet, hvis man er en transperson. Og der kan vi svare ”nej”, det

har vi egentlig ikke. Men vi har et stort ønske om at inkludere

transpersoner. Så man kan sige, at det er et emne, som vi gerne vil

arbejde med, og som er et naturligt emne for os at beskæftige os med

[…] Man kan sige, at vi jo har den ekstra dimension, at vi gerne vil

reflektere over det i forhold til vores kristne overbevisning. Så det er

noget vi arbejder med, og som vi ikke er færdige med.

6.4.3

ADAMOGEVA.DK

Adam&Eva.dk er en oplysnings- og rådgivningshjemmeside om følelser, krop og seksualitet for

børn og unge i alderen 11-25 år. Hjemmesiden blev oprettet med støtte fra Socialministeriet i

2006, er drevet af Indre Mission Danmark og

”tager afsæt i et kristent livs- og menneskesyn”.

På

hjemmesiden findes artikler, et leksikon og en brevkasse, hvor børn og unge kan få svar på

spørgsmål om følelser, krop og seksualitet.

På undervisningsportalen findes bl.a. flere spørgsmål fra unge, der føler sig tiltrukket af personer

af det samme køn, men som er i tvivl om, hvorvidt det er i overensstemmelse med deres kristne

tro at udleve deres seksualitet. I svarene gøres det flere steder klart, at man som homoseksuel

ikke bør udleve sin seksualitet, og børnene/de unge rådgives bl.a. til at forsøge at undlade at

tænke på homoseksuelle fantasier.

Undervisningsportalen er af LGBT+ Danmark blevet beskrevet som en portal, der er med til at

”promovere

omvendelsesterapi”,

samt

”udskamme og traumatisere homoseksuelle”.

Leder af AdamogEva.dk Vibeke Sode Hjorth er interviewet til denne undersøgelse med henblik

på at få uddybet, hvordan AdamogEva.dk

selv

beskriver deres virke og tilbud – herunder i

relation til ”omvendelsesterapi”. Lederen oplyser, at debatten om Adam&Eva.dk i efteråret 2020

”gjorde os skarpe på, at der er noget vi skal have præciseret. Hvad er det præcis, vi gerne vil

sige?”.

Om grundlaget for rådgivningen omkring homoseksualitet siger hun:

Det kristne menneskesyn begynder med, at alle mennesker er lige

værdifulde, de er unikke, og de er elsket af Gud. Det er det, der står over

alting. Det er der, vi møder mennesker, med det udgangspunkt. Vi på

Adam&eva.dk tror, at Biblen taler sandt, også når den siger, at det gode

forhold er mellem en mand og en kvinde i ægteskabet, når vi taler om

parforhold, og derfor tænker vi, at sex der foregår uden for ægteskabet

– om det sådan er før, man bliver gift eller noget andet – det er med til at

ødelægge det gode liv, så derfor vil vi ikke anbefale det. […] I

udgangspunktet rådgiver vi og siger, at vi tror, det bedste for mennesker

er at leve i cølibat, hvis man ikke er gift med en af det modsatte køn. At

sex og lidenskab har den bedste ramme, hvis man er gift. Når det

kommer til homoseksuelle, så anbefaler vi også cølibat. Vi tænker, at det

er det gode. Alt det her er jo sagt med en smerte og en dyb medfølelse

med, at vi godt er klar over, at det ikke bare er sådan ligeud.

Se fx

https://adamogeva.dk/svar/kristen-boesse-hvad-goer-jeg

”LGBT+ til Indre Mission: Homoseksuelle skal ikke omvendes”, Altinget, 14. okt. 2020.

https://www.altinget.dk/artikel/lgbt-til-indre-mission-

homoseksuelle-skal-ikke-omvendes

Desuden findes der på portalen et tilbud, hvor de besøgende børn og unge kan finde en liste

over personer, som frivilligt tager imod henvendelser fra børn og unge gennem AdamogEva.dk,

herunder rådgivere og terapeuter.

Lederen understreger dog i interviewet, at personer, der henvises til terapi, aldrig henvises til

en form for terapi, der har til formål at ændre vedkommendes seksualitet.

På vores hjemmeside er der er en fane, der hedder “En at tale med”, og

det er mennesker, som har været tilknyttet som rådgivere eller på anden

måde har arbejdet for os. Så skriver vi bare, at man kan opsøge én af dem

på listen, hvis man har brug for nogen at tale med. […] Men jeg kan godt

høre, hvor du bevæger dig hen: Vi vil aldrig nogensinde sige til en

person, at de skal gå hen og tale med en terapeut, for så kan de blive fri

for deres homoseksuelle følelser. Det er jeg også helt sikker på, at ingen

af terapeuterne selv vil sige. Vi tager udgangspunkt i, hvad de selv

ønsker. Der er jo nogle af vores rådgivere, som har valgt at gå dybt ind i

deres egne homoseksuelle følelser og undersøge, om der er nogen

forklaringer. Det er der jo selvfølgelig ikke altid. Men for at finde ud af,

hvordan de kan leve med det.

En af vores rådgivere nåede på et tidspunkt til at blive forelsket i en

kvinde og er gift i dag, men har stadig sine homoseksuelle følelser. Han

har jo ikke forvandlet sine homoseksuelle følelser eller er blevet omvendt

eller noget, men på en måde har han jo så valgt den vej, at han ville

arbejde med det og er så nået derhen. Så er der en anden rådgiver, som

er homoseksuel, og som lever i cølibat og på ingen måder er tiltrukket af

kvinder.

Om deres praksis for henvisninger fortæller lederen af Adam&Eva endvidere:

Når nogen henvender sig og skriver: ”Jeg tror, jeg er homoseksuel, men

jeg tænker ikke selv, at det at praktisere homosex kan forenes med det

at være kristen – hvad skal jeg gøre?”. Så skriver vi nogle af de ting, jeg

har sagt her. Altså uanset, hvordan dine seksuelle følelser er og vil være,

så er du elsket af Gud. Som menneske er du unik og enestående, og det

er der ikke noget, der kan rykke ved. Du er kristen, og Guds kærlighed til

dig forandrer sig ikke, uanset hvilke seksuelle følelser, du har. Og så

noget med, at vi er klar over, at det vil være svært at leve alene. Hvis du

har brug for støtte, så vil vi gerne henvise dig til et kristent fællesskab, fx

KNUS, eller du kan finde en god ven og have som samtalepartner om

dine udfordringer, eller du kan opsøge en terapeut og finde ud af,

hvordan du skal håndtere det, du nu engang har at kæmpe med, om det

er homoseksualitet eller noget andet.

6.4.4

OPSAMLING PÅ INTERVIEW MED AGAPE, KNUS OG ADAM&EVA

Som det er fremgået oven for, afviser både Agape, KNUS og Adam&Eva, at deres praksis kan

forbindes med eller karakteriseres som ”omvendelsesterapi”. Endvidere giver interviewene et

indblik i de nævnte foreningers egen beskrivelse af deres virke og tilbud.

Als Research har ikke adgang til data, som gør det muligt med sikkerhed at vurdere

sandhedsværdien af disse beskrivelser, men hvis det antages, at de er korrekte, så peger

interviewene på, at de nævnte foreninger ikke udbyder ”omvendelsesterapi”-forløb – forstået

som forløb, der har til erklæret formål at ”helbrede” eller at ændre LGBT-personers seksuelle

orientering/kønsidentitet.

Det, interviewene i stedet viser, er, at der i visse kristne kredse i Danmark udbydes former for

rådgivning, som fraråder homo- og biseksuelle (herunder også unge under 18 år) at udleve

deres seksualitet; der anser homoseksualitet som ”en udfordring”; som henviser homo- og

biseksuelle, der selv ønsker det, til samtaler om denne ”udfordring”; samt anbefaler homo- og

biseksuelle at leve i cølibat. Samme fokus på afholdenhed og opfordring til ikke at udleve

homoseksualitet fremgår af en række af de kilder med relation til muslimske miljøer i Danmark,

som Als Research har konsulteret i forbindelse med denne undersøgelse. I Dansk Muslimsk

Manifest

står eksempelvis følgende under overskriften ”Islam og LGBTQI”:

Islam er for alle mennesker uafhængig af seksuelle tendenser. Alle

muslimer har ret til at komme i moskeerne og tilbede Allah på lige vilkår

og i overensstemmelse med deres samvittighed. Legitim sex i islam

foregår inden for rammerne af ægteskab mellem mand og kvinde.

Seksuel tiltrækning uden for denne relation er almindeligt for mennesket

og udgør en eksistentiel prøvelse i afholdenhed. LGBTQI nyder de

samme rettigheder som alle andre i samfundet og må aldrig udsættes

for hatecrimes.

Dansk Muslimsk Manifest er skrevet af imam Naveed Baig og ph.d. i islamiske studier Kasper Mathiesen. Manifestet er tilgængeligt på

www.danskmuslimskmanifest.dk.

KORT OM ETISKE OG

JURIDISKE ASPEKTER

SAMT LOVGIVNINGS-

TILTAG

7 KORT OM ETISKE OG JURIDISKE

ASPEKTER SAMT LOVGIVNINGSTILTAG

I forbindelse med det eksplorative litteraturstudie har det vist sig, at en betydelig del af de

forskningsartikler, der beskæftiger sig med SOGIECE / ”omvendelsesterapi” omhandler etiske,

juridiske og politiske aspekter og diskussioner på området. Det har ikke været en del af

opdraget for denne undersøgelse af beskæftige sig specifikt med de etiske eller juridiske

aspekter, men i dette afsnit gives et kort, overordnet rids af en række af de etiske og juridiske

samt politiske emner og overordnede diskussioner på området, som behandles i den

identificerede litteratur. Desuden indeholder kapitlet en kort beskrivelse af udvalgte

lovgivningstiltag i en række andre lande.

7.1

ERKLÆRINGER IMOD SOGIECE

Indtil 1990 var homoseksualitet på verdenssundhedsorganisationen WHOs liste over psykiske

sygdomme, mens transkønnethed blev fjernet fra listen over psykiske sygdomme i 2018

66 67

Sidenhen har flere store organisationer, herunder EU, afgivet erklæringer, der tager afstand fra

praksisser, der straffer eller diskriminerer LGBT+ personer for deres seksuelle orientering

og/eller kønsidentitet, eller som på anden måde patologiserer LGBT+ personer.

Senest har Europa-Parlamentet i marts 2021 vedtaget en erklæring om EU som ”LGBTIQ-

frihedszone”. Her nævnes det bl.a., at parlamentet opfordrer alle medlemsstaterne til at

kriminalisere såkaldt ”omvendelsesterapi”.

Flere andre organisationer har desuden afgivet erklæringer, hvor de tager afstand fra

”omvendelsesterapi”, herunder eksempelvis Pan American Health Organization

. Ifølge ILGA

World var der i 2020 over 65 professionelle organisationer over hele verden, der har vedtaget

holdningserklæringer imod ”omvendelsesterapi”.

Blandt de organisationer, der har afgivet holdningserklæringer, er der også sundhedsfaglige

organisationer, som uddyber årsagerne til deres holdning med udgangspunkt i henvisning til

forskning på området. Det gælder bl.a. World Psychiatric Association (WPA), American

Psychological Association (APA) og Forensic Expert Group (IFEG), der alle har afgivet

erklæringer om, at de ikke mener, det er muligt at ændre personers seksuelle orientering.

APA

og IFEG konkluderer desuden, at det kan være skadeligt for personer at blive udsat for eller

indgå i SOCE.

https://www.who.int/life-course/news/events/intl-day-against-homophobia/en/

https://www.euro.who.int/en/health-topics/health-determinants/gender/gender-definitions/whoeurope-brief-transgender-health-in-the-

context-of-icd-11

Europa-Parlamentet (2021)

Pan American Health Organization (2009)

Ramón Mendos, L. (2020) s. 49

World Psychiatric Association (2016)

American Psychological Association (2009) og Independent Forensic Expert Group (2020)

7.2

ETISKE OG JURIDISKE DISKUSSIONER I RELATION TIL EMNET

En del af den eksisterende forskningslitteratur om SOGIECE/SOCE omhandler etiske og

juridiske diskussioner i relation til fænomenet, herunder om SOGIECE/SOCE-praksisser bør og

kan ulovliggøres – og i så fald i hvilken udstrækning og på hvilke måder.

Særligt eksisterer der en række artikler, som diskuterer forholdet mellem en eventuel lovgivning

på området og FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

, FN’s Børnekonvention

samt FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder

. Bl.a. peger ILGA World i deres

rapport på området fra 2020 på en række forskellige rettigheder, der kan være på spil i

diskussionen om lovgivning imod SOGIECE og/eller SOCE. De og flere andre peger bl.a. på

rettigheder som ytringsfrihed, tros- og religionsfrihed, forældres ret til at opdrage deres børn i

overensstemmelse med en bestemt religion samt retten til sundhed og psykisk integritet.

Nogle artikler diskuterer, hvorvidt man juridisk og etisk kan lovgive imod praksisser, som

udbydes til voksne mennesker med samtykke. I den forbindelse peges der særligt på tros- og

religionsfriheden, fordi det i mange tilfælde er religion og tro, der får mennesker til at opsøge

”hjælp” til at ændre deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet. IFEG mener, at man bør

være varsom med at inddrage samtykke i denne sammenhæng, fordi der kan være

sammenhænge, hvor en person er udsat for stigmatisering i en sådan grad, at vedkommende

vil give et uoprigtigt samtykke til at indgå i SOCE.

I den forbindelse diskuteres ligeledes, hvorvidt forældre har ret til at få foretaget forsøg på

ændring af deres børns seksualitet/kønsidentitet, hvis de vurderer, at det er i barnets bedste

interesse og i overenstemmelse med deres tro. Her er forældres ret til at opdrage deres børn i

overensstemmelse med deres religion relevant, ligesom nogle peger på, at børn på den anden

side har ret til religions- og trosfrihed og dermed til en tro, der ikke nødvendigivis stemmer

overens med forældrenes.

Desuden henvises der i litteraturen til diskussioner om, hvorvidt en eventuel lovgivning imod

SOGIECE kan være et brud på ytringsfriheden, fordi ”terapien” anses som en form for ytring.

Enkelte artikler beskæftiger sig med, hvorvidt det er nødvendigt at indføre en særskilt lov imod

SOCE, eller om personer, herunder særligt mindreårige, allerede bør være beskyttet af FN’s

Verdenserklæring om Menneskerettigheder og FN’s Børnekonvention. Her diskuteres det også,

hvorvidt netop Børnekonventionen omvendt forpligter medlemslandene til at lave en

lovgivning, der beskytter mindreårige imod SOCE.

https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1953/20

https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1992/6

https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1976/30

Se Ramón Mendos (2020) s. 56-67; Hein & Matthews (2010); Appelbaum (2014); McMurchie (2014); Moss (2014); Independent Forensic

Expert Group (2020)

Independent Forensic Expert Group (2020)

Ramón Mendos (2020); Moss (2014); McMurchie (2014)

Ramón Mendos (2020); Appelbaum (2014)

Nugraha (2017).

En enkelt artikel i litteratursøgningen til denne undersøgelse argumenterer for, at lovgivere bør

være opmærksomme på ikke at forbyde legitime praksisser som eksempelvis behandling af

kønsdysfori, når man lovgiver imod GIECE.

Tilsvarende ses der blandt forskere forskellige

holdninger til, om en ”bekræftende” (affirmative) tilgang til personers ønsker om at ændre deres

kønsidentitet altid bør anvendes og/eller ses som en rettighed – herunder også når det fx

handler om adgang til kønsmodificerende behandling blandt børn og unge – eller om en sådan

tilgang (eller omvendt modstand mod en sådan tilgang) i visse tilfælde kan udgøre en form for

”omvendelsesterapi”.

Endelig er der artikler, der beskæftiger sig med, hvordan man som professionel psykolog eller

terapeut bør forholde sig til personer, der kommer med et ønske om at få ”hjælp” til at ændre

deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet. Her diskuteres det bl.a., hvorvidt det er etisk

forsvarligt at udbyde terapi af denne karakter, samt om terapi, der har til formål at ændre

personers seksuelle orientering, kan udføres i overensstemmelse med APA’s ”Ethical Principles

of Psychologists and Code of Conduct”.

7.3

IDENTIFICEREDE LOVGIVNINGSTILTAG I ANDRE LANDE

En række af verdens lande har indført lovgivning på området omkring SOGIECE. Brasilien var

det første land i FN til at indføre en landsdækkende lovgivning på området i 1999, og siden er

Ecuador, Malta, Taiwan og Tyskland fulgt efter med landsdækkende lovgivninger. Derudover er

der i flere lande indført lovgivning i specifikke stater eller regioner, og i Albanien har det

nationale psykologforbund indført et forbud, der de facto gælder som et landsdækkende

forbud for professionelle psykologer og terapeuter.

Flere amerikanske stater har desuden indført et forbud mod visse former af SOGIECE. Den første

amerikanske stat til at indføre lovgivning var Californien i 2012. New Jersey fulgte i 2013, og

siden har i alt 20 amerikanske stater indført lovgivning som forbyder ”omvendelsesterapi”

målrettet børn.

Det er fælles for forbuddene i de amerikanske stater, at de kun omfatter

”omvendelsesterapi” udført af professionelle.

I Europa foregår der arbejde i både Norge, Storbritannien og Frankrig relateret til lovgivning

imod ”omvendelsesterapi”. I 2019 meddelte regeringen i Norge, at de ville undersøge

mulighederne og behovet for et forbud mod ”konverteringsterapi” og har siden da igangsat en

undersøgelse på området. I skrivende stund har den norske regering sendt et notat med

overvejelser om forbud mod "konverteringsterapi" og mulige modeller hertil i høring.

Storbritannien har regeringen meddelt, at den ønsker at lovgive imod visse former for

Byne (2016).

For forskellige holdninger hertil, se fx Ashley (2019) og Moore & Brunskell Evans (2019).

Forstein (2002), Drescher (2001), Alexander (2017) og American Psychological Association (2009).

Streed et al. (2018); Ramon Mendos (2020);

https://www.nbcnews.com/feature/nbc-out/virginia-becomes-20th-state-ban-conversion-

therapy-minors-n1148421

Ramón Mendos (2020), s. 95

https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/horing-forslag-til-regulering-av-konverteringsterapi/id2862957/.

Se i øvrigt også Kruse (2020)

for en analyse af ”hvad der er på spil” for lovgivere i Norge i relation til at indføre et forbud mod omvendelsesterapi.

”omvendelsesterapi”.

I Frankrig er et forbud mod ”omvendelsesterapi” en del af en større

handleplan, der skal være iværksat inden 2023.

I det følgende beskrives lovgivningen mod ”omvendelsesterapi” i de europæiske lande, som

vores litteraturstudie har identificeret. For en detaljeret beskrivelse af lovgivningen i alle verdens

lande, der har indført lovgivning på området om SOGIECE frem til 2020, se ILGA Worlds rapport

fra 2020 ”Curbing Deception - A world survey on legal regulation of so-called “conversion

therapies”.

7.3.1

MALTA

Malta var det første land i EU, der indførte lovgivning på området i 2016. Loven forbyder enhver

person at udføre ”omvendelsespraksisser” (”conversion practices”) over for sårbare personer

eller under tvang, uanset om udøveren er professionel eller ikke-professionel. Det er dog en

skærpende omstændighed, hvis ”omvendelsespraksisser” udføres af professionelle, der står til

en højere straf end ikke-professionelle. I den maltesiske lovgivning defineres ”omvendelses-

praksisser” som behandling, praksis eller vedvarende indsats, der har til formål at ændre,

undertrykke eller eliminere en persons seksualitet, kønsidentitet og/eller kønsudtryk. At det bl.a.

er beskrevet som en ”vedvarende indsats” betyder, at enkeltstående samtaler og kommentarer

ikke retsforfølges.

Sårbare personer karakteriseres i den maltesiske lovgivning som personer under 16 år, personer

med en psykisk lidelse eller personer, der af retten bliver anset som sårbare pga. personlige

omstændigheder.

I Malta har man indført undtagelser i lovgivningen, så visse former for terapi og behandling ikke

er underlagt forbuddet. Det er desuden ulovligt at reklamere for “omvendelsespraksisser”.

7.3.2

TYSKLAND

Tyskland har indført et forbud på området i 2020. Den tyske lovgivning forbyder

”omvendelsesbehandlinger” (”conversion treatments”) rettet mod unge under 18 år samt mod

voksne, der ikke har givet frivilligt samtykke, men deltager i praksissen på baggrund af tvang,

trusler, bedrag eller fejl. Det er altså lovligt for personer over 18 år at deltage i

”omvendelsesterapi”, hvis samtykket er afgivet frivilligt og på baggrund af klar information om,

hvad personen går ind til, herunder også de negative konsekvenser, det måtte medføre. Loven

omfatter både professionelle og ikke-professionelle. ”Omvendelsesterapi” er af det tyske

sundhedsministerium defineret som en persons forsøg på at påvirke en anden persons

seksuelle orientering eller kønsidentitet. Det er desuden forbudt at reklamere for

”omvendelsesterapi”.

https://www.reuters.com/article/us-britain-lgbt-lawmaking-trfn-idUSKBN2B42OQ

https://www.gaytimes.co.uk/life/france-pledges-to-ban-conversion-therapy-and-improve-lgbtq-education/

Ramón Mendos, L. (2020)

Se lovtekst: Malta (2016)

I Tyskland er der ligeledes skrevet undtagelser ind i lovgivningen. Det gøres klart, at

behandlinger for lidelser som pædofili eller exhibitionisme samt behandlinger, der har til formål

at hjælpe personer med bedre at udtrykke deres selvopfattede kønsidentitet, ikke er omfattet

af forbuddet mod SOGIECE.

7.3.3

REGIONER I SPANIEN (MADRID, ANDALUSIEN, VALENCIA,

ARAGON OG MURCIA)

Der er endnu ikke et landsdækkende forbud i Spanien, men regionerne Madrid, Andalusien,

Valencia, Aragon og Murcia har alle indført forbud i perioden 2016-2018. Lovgivningerne i de

spanske regioner, med undtagelse af regionen Murcia, ligner hinanden og er de mest

omfattende, der findes i Europa. Det skyldes, at de omfatter enhver handling, der har til formål

at ændre en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet. Det er således ingen undtagelse,

hvis en voksen person samtykker. Det er desuden ulovligt at reklamere for praksisser, der har

dette formål.

Lovgivningen i Murcia er anderledes end de resterende regioner i Spanien, da denne lovgivning

kun gælder for forsøg på ændring af kønsidentitet og ikke nævner seksuel orientering. Desuden

er loven kun gældende indenfor rammerne af sundhedsvæsenet.

Ifølge spanske medier arbejdes der i skrivende stund på en national lovgivning i Spanien.

7.3.4

ALBANIEN

I Albanien har man ikke indført lovgivning på området, men landets nationale psykologforbund

har i 2020 forbudt deres medlemmer at udføre enhver form for terapi, der har til formål at ændre

en persons seksualitet eller kønsidentitet. Da det ikke er lovligt at være praktiserende psykolog

eller terapeut uden at være medlem af forbundet, gælder forbuddet i praksis alle professionelle

psykologer og terapeuter i Albanien.

Se lovtekst: Tyskland (2020) og

https://www.bundesgesundheitsministerium.de/konversionstherapienverbot.html

Se lovtekster: Andalusien (2017); Aragón (2018a); Aragón (2018b); Madrid (2016); Murcia (2016); Valencia (2018)

https://elpais.com/sociedad/2021-02-02/la-futura-ley-lgtbi-prohibe-las-terapias-de-conversion-con-multas-de-hasta-150000-euros.html

https://www.reuters.com/article/us-albania-lgbt-health-idUSKBN22U2DU

LITTERATURLISTE

8 LITTERATURLISTE

Alexander, A. (2017): “Conversion “Therapy”: Current Policy and Ethical Issues”,

Psychotherapy

Bulletin,

52:2.

American Psychological Association (2009):

Report of the American Psychological Association

Task Force on Appropriate Therapeutic Responses to Sexual Orientation.

https://www.apa.org/pi/lgbt/resources/therapeutic-response.pdf

(hentet 15.01.2021).

Appelbaum, P. S. (2014): “Regulating Psychotherapy or Restricting Freedom of Speech?

California’s Ban on Sexual Orientation Change Efforts”,

Psychiatric Services,

65:1, s. 5-7

Arthur, E. et al. (2014): “Playing It Straight: Framing Strategies Among Reparative Therapists”.

Sociological Inquiry,

84:1, s. 16-41.

Ashley, F. (2014): “Homophobia, conversion therapy, and care models for trans youth:

defending the gender-affirmative approach”,

Journal of LGBT Youth,

17:4, s. 361-383.

Baig, N. & Mathiesen, K. (2021):

Dansk Muslimsk Manifest.

https://www.danskmuslimskmanifest.dk/manifest

(hentet 09.07.2021)

Bancroft, J. et al. (2003): “Peer Commentaries on Spitzer (2003)”.

Archives of Sexual Behavior,

32:5, s. 419-468.

Beckstead, A. L. (2001): “Cures versus Choices: Agendas in Sexual Reorientation Therapy”.

Journal of Gay & Lesbian Psychotherapy,

5:3-4, s. 87-115.

Beckstead, A. L. & Morrow, S. L. (2004): “Mormon Clients’ Experiences of Conversion Therapy:

The Need for a New Treatment Approach”,

The Counseling Psychologist,

32:5, s. 651-690.

Bishop, A. (2019):

Harmful Treatment. The Global Reach of So-Called Conversion Therapy.

Outright Action International.

Bothe, J. (2020):

It’s Torture, Not Therapy. A Globalk Overview of Concersion Therapy:

Practices, Perpetrators and the Role of States.

IRCT.

Borowich, A. E. (2008): “Failed Reparative Therapy of Orthodox Jewish Homosexuals”.

Journal

of Gay & Lesbian Mental Health,

12:3, s. 167-177.

Byne, W. (2016): ”Regulations Restrict Practice of Conversion Therapy”,

LGBT Health,

3:2, s. 97-

Byrd, A.D. & Nicolosi, J. (2002): “A Meta-Analytic Review of Treatment of Homosexuality”,

Psychological Reports,

90, s. 1139-1152.

Clucas, R. (2017): ”Sexual Orientation Change Efforts, Conservative Christianity and Resistance

to Sexual Justice”.

Social Sciences,

MDPI, Open Access Journal, 6:2, s.1-49.

Comiskey, A. (1992):

På jagt efter seksuel helhed.

Forlaget Scandinavia.

Cramer, R. J. et al. (2008): ”Weighing the Evidence: Empirical Assessment and Ethical

Implications of Conversion Therapy”.

Ethics & Behaviour,

18:1, s. 93-114.

Dehlin, J. et al (2015): ”Sexual Orientation Change Efforts Among Current or Former LDS

Church Members”.

Journal of Counselling Psychology,

62:2, s. 95-105.

Delmas, C. (2014): “Three Harms of ‘Conversion’ Therapy”.

AJOB Neuroscience,

5:1, s. 22-23.

Drescher, J. (1998a): “Contemporary Psychoanalytic Psychotherapy with Gay Men. With a

Commentary on Reparative Therapy of Homosexuality”.

Journal of Gay & Lesbian

Psychotherapy,

2:4, s. 51-74.

Drescher, J. (1998b): “I’m Your Handyman: A History of Reparative Therapies”.

Journal of

Homosexuality,

36:1, s. 19-42.

Drescher, J. & Zucker, K.J. (red.) (2006):

Ex-gay research: Analyzing the Spitzer study and its

relation to science, religion, politics, and culture.

Drescher, J. (2001): “Ethical Concerns Raised When Patients Seek to Change Same-Sex

Attractions”,

Journal of Gay & Lesbian Mental Health,

5:3, s. 181-209.

Drescher, J. (2015): ”Can Sexual Orientation Be Changed?”.

Journal of Gay & Lesbian Mental

Health,

19, s. 84-93.

Drescher, J. et al. (2016): ”The Growing Regulation of Conversion Therapy”.

Journal of Medical

Regulation,

102:2, s. 7-12.

Earp, B. D. et al. (2014): “Brave New Love: The Threat of High-Tech ‘Conversion’ Therapy and

the Bio-Oppresion of Sexual Minorities”.

AJOB Neuroscience,

5:1, s. 4-12.

El-Rouayheb, K. (2005):

Before Homosexuality in the Arab-Islamic World, 1500-1800.

Europa-Parlamentet (2021): ”Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om erklæring

af EU som LGBTIQ-frihedszone”.

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-

2021-0089_DA.html#def_1_10

(hentet 06.04.2021)

Fjelstrom, J. (2013): ”Sexual Orientation Change Efforts and the Search for Authenticity”.

Journal of Homosexuality,

60, s. 801-827.

Flentje, A. et al. (2014): “Experiences of Ex-Ex-Gay Individuals in Sexual Reorientation Therapy:

Reasons for Seeking Treatment, Perceived Helpfulness and Harmfulness of Treatment, and

Post-Treatment Identification”,

Journal of Homosexuality,

61:9, s. 1242-1268.

Flentje, A. et al. (2013): ”Sexual Reorientation Therapy Interventions: Perspectives of Ex-Gay

Individuals”.

Journal of Gay & Lesbian Mental Health,

17:3, s. 256-277.

Flores, A. R. et al. (2020): “Public attitudes about emergent issues in LGBTQ rights: Conversion

therapy and religious refusals”.

Research and Politics,

Oct-Dec. 2020, s. 1-9.

FNs højkommissær for menneskerettigheder (2011):

Discriminatory laws and practices and acts

of violence against individuals based on their sexual orientation and gender identity.

Rapport til

FNs menneskerettighedsråd. A/HRC/19/41

Ford, J. G. (2002): ”Healing Homosexuals: A Psychologist’s Journey Through the Ex-Gay

Movement and the Pseudo-Science of Reparative Therapy”.

Journal of Gay & Lesbian

Psychotherapy,

5:3-4, s. 69-86.

Forstein, M. (2002): ”Overview of Ethical and Research Issues in Sexual Orientation Therapy”

Journal of Gay and Lesbian Psychotherapy,

5:3-4.

Følner, B. et al. (2015):

Nydanske LGBT-personers levevilkår.

Als Research.

Følner, B. et al. (2020):

Udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet i Danmark.

Als

Research.

Gonsiorek, J.C. (2004): “Reflections From the Conversion Therapy Battlefield”.

The Counselling

Psychologist,

32:5, s. 750-759.

Government Equalities Office (2018):

National LGBT Survey. Research Report. July 2018.

Graugaard, C. et al. (2015): “Self-reported sexual and psychosocial health among non-

heterosexual Danes”.

Scandinavian Journal of Public Health,

43:3, s. 309-314.

Habib, S. (2010):

Islam and Homosexuality.

Haldeman, D. (1999): “The pseudo-science of sexual orientation conversion therapy. Angles”.

The Policy Journal for Lesbian and Gay Strategic Studies,

4:1, s. 1-4.

Haldeman, D. C. (2002a): “Gay Rights, Patient Rights: The Implications of Sexual Orientation

Conversion Therapy”.

Professional Psychology: Research and Practice,

33:3, s. 260-264.

Haldeman, D. C. (2002b): “Therapeutic Antidotes: Helping Gay and Bisexual Men Recover

from Conversion Therapies”.

Journal of Gay & Lesbian Psychotherapy,

5, s. 119-132.

Haldeman, D. C. (2004): “When Sexual and Religious Orientation Collide: Considerations in

Working with Conflicted Same-Sex Attracted Male Clients”.

The Counseling Psychologist,

32:5,

s. 691-715.

Hein, L. C. & A. K. Matthews (2010): “Reparative Therapy: The Adolescent, the Psych Nurse,

and the Issues”,

Journal of Child and Adolescent Psychiatric Nursing,

23:1, s. 29-35.

Hoffmann, L. et al. (2011): “A

Phenomenological Investigation of Conversion Therapy”.

Conference Paper. August 2011.

Independent Forensic Expert Group (2020): “Statement on conversion therapy”.

Journal of

Forensic and Legal Medicine,

72, s. 1-6.

Jenkins, D. & Johnston, L. (2004): “Unethical treatment of gay and lesbian people with

conversion therapy”.

Families in Society,

85:4, s. 557-561.

Johnson, C. et al. (2018): “De-implementation of Harmful, Pseduo-Scientific Practices: An

Underutilized Step in Implementation Research”,

The Behaviour Therapist,

41:1, s. 32-35.

Johnston, Lon B. & Jenkins, D. (2006): “Lesbians and gay men embrace their sexual orientation

after conversion therapy and ex-gay ministries: A qualitative study”,

Social Work in Mental

Health,

4:3, s. 61-82.

Jones, T. W. et al. (2018):

Preventing Harm, Promoting Justice. Responding to LGBT conversion

therapy in Australia.

GLHV, La Trobe University & Human Rights Law Centre.

Karten, E. Y. & Wade, J. C. (2010): ”Sexual Orientation Change Efforts in Men: A Client

Perspective”,

The Journal of Men’s Studies,

18:1, s. 84-102.

Kruse, E. (2020):

In the name of religion. What is at stake as Norwegian lawmakers discuss a

possible ban on conversion therapy?

Speciale. Universitetet i Oslo.

Lasgaard, M. & Friis, K. (2014):

Ensomhed blandt voksne.

CFK, Folkesundhed og

Kvalitetsudvikling.

Lingiardi, V. et al. (2015a): ”New Italian lesbian, gay and bisexual psychotherapy guidelines”.

International Review of Psychiatry,

27:5, s. 405-415.

Lingiardi, V. et al. (2015b): “Reparative Attitudes of Italian Psychologists Toward Lesbian and

Gay Clients: Theoretical, Clinical, and Social Implications”,

Professional Psychology: Research

and Practice,

46:2, s. 132-139.

Maccio, E. M. (2010): “Influence of Family, Religion, and Social Conformity on Client

Participation in Sexual Reorientation Therapy”,

Journal of Homosexuality,

57, s. 441-458.

Mallory, C. et al. (2019):

Conversion Therapy and LGBT Youth. Update. Brief. June 2019.

UCLA.

Marciano, L. (2017): “Outbreak: On Transgender Teens and Psychic Epidemics”,

Psychological

Perspectives,

60:3, s. 345-366.

McGeorge, C. R. & Carlson, T. S. (2015): “An Exploration of Family Therapists’ Beliefs about the

Ethics of Conversion Therapy: The Influence of Negative Beliefs and Clinical Competence with

Lesbian, Gay, and Bisexual Clients”.

Journal of Marital and Family Therapy,

41:1, s. 42-56.

McGeorge, C. R. et al. (2020): ”Christian Mainline Protestant Pastors’ Beliefs about the Practice

of Conversion Therapy: Reflections for Family Therapists”,

Journal of Marital and Family

Therapy.

August 5, 2020 (early view).

McMurchie, M. (2014): ““The Dustbin of Quackery”? Senate bill 1172 and the legal implications

of banning reparative therapy for homosexual minors”,

Southern California Law Review,

87:6, s.

1519-1548.

Meanley, S. (2020): “Lifetime Exposure to Conversion Therapy and Psychosocial Health Among

Midlife and Older Adult Men Who Have Sex With Men”.

The Gerontologist,

60:7, s. 1291-1302.

Meyer, Ilan H. (2020):

Generations: A Study of the Life and Health of LGB People in a Changing

Society, United States, 2016-2019.

Inter-university Consortium for Political and Social Research.

Tilgængelig via:

https://www.icpsr.umich.edu/web/DSDR/studies/37166/datadocumentation

Mikulak, M. (2020): “Telling a poor

man

he can become rich: Reparative therapy in

contemporary Poland”.

Sexualities,

23:1-2, s. 44-63.

Moore, M. & Brunskell-Evans, H. (red.) (2019):

Inventing Transgender Children and Young

People.

Cambridge Scholars Publishing.

Morrow, S. L. & Beckstead, A. L. (2004): “Conversion Therapies for Same-Sex Attracted Clients

in Religious Conflict: Context, Predisposing Factors, Experiences and Impliciations for

Therapy”.

The Counseling Psychologist,

32:5, s. 641-650.

Moss, I. (2014): “Ending Reparative Therapy in Minors: An Appropriate Legislative Response”.

Family Court Review,

52:2, s. 316-329.

Napolitano, Lisa A. (2018): “Pseudotherapies i Clinical Psychology: What Legal Recourse Do

We Have?”.

The Behaviour Therapist,

41:1, s. 47-50.

Nicolosi, J. et al. (2000a): ”Beliefs and Practices of Therapists who Practice Sexual Reorientation

Psychotherapy”.

Psychological Reports,

86, s. 689-702.

Nicolosi, J. et al. (2000b): “Retrospectice self-reports of changes in homosexual orientation: a

consumer survey of conversion therapy clients”,

Psychological Reports,

86:3, s. 1071-1088.

Nugraha, I. Y. (2017): “The compatibility of sexual orientation change efforts with international

human rights law”,

Netherlands Quarterly of Human Rights,

35:3, s. 176-192.

Ozanne Foundation (2018):

Faith and Sexuality: Survey 2018.

Pan American Health Organization (2012):

Cures for An Illness that Does Not Exist.

https://www.paho.org/hq/ dmdocuments/2012/Conversion-Therapies-EN.pdf

(hentet

01.02.2021)

Panozzo, D. (2013): “Advocating for an End to Reparative Therapy: Methodological Grounding

and Blueprint for Change”.

Journal of Gay & Lesbian Social Services,

25, s. 362-377.

Ramón Mendos, L. (2020):

Curbing Deception – A world survey on legal regulation of so-called

“conversion therapies”.

ILGA World

Ryan, C. et al. (2018): ”Parent-initiated sexual orientation change efforts with LGBT

adolescents: Implications for young adult mental health and adjustment”.

Journal of

Homosexuality,

67:2, s. 159-173.

Salway, T. et al. (2020): ”Prevalence of Exposure to Sexual Orientation Change Efforts and

Associated Sociodemographic Characteristics and Psychosocial Health Outcomes among

Canadian Sexual Minority Men”.

The Canadian Journal of Psychiatry,

65:7, s. 502-509.

SAMHSA (2015):

Ending Conversion Therapy: Supporting and Affirming LGBTQ Youth.

Substance Abuse and Mental Health Services Administration.

Schroeder, M. & Shidlo, A. (2002): “Ethical Issues in Sexual Orientation Conversion Therapies:

An Empirical Study of Consumers”.

Journal of Gay & Lesbian Psychotherapy,

5:3-4, s. 131-166.

Semerdjian, E. (2009). "Zinah", i: Esposito, J.L. (red.).

The Oxford Encyclopedia of the Islamic

World.

Oxford University Press.

Serovich, J. M. et al. (2008): “A Systematic Review of the Research Base on Sexual Orientation

Therapies”.

Journal of Marital and Family Therapy,

34:2, s. 227-238.

Spitzer, R. L. (2003): “Can Some Gay Men and Lesbians Change Their Sexual Orientation? 200

Participants Reporting a Change from Homosexual to Heterosexual Orientation”.

Archives of

Sexual Behavior,

32:5, s. 403-417.

Spitzer, R. L. (2012): “Spitzer Reassesses His 2003 Study of Reparative Therapy of

Homosexuality”.

Archives of Sexual Behavior,

41, s. 757.

Streed, C. G. et al. (2018): ”Changing Medical Practice, Not Patients – Putting an End to

Conversion Therapy”.

New England Journal of Medicine,

381:6, s. 500-502.

Søes, P. et al. (2010): “Kirken og homoseksualitet”, folder udgivet af Dansk Bibel-Institut m.fl.

http://luthersk-netvaerk.dk/wp-content/uploads/2020/02/Kirken_og_homoseksualitet.pdf

(hentet 10.04.2021).

Tozer, E. E. & Hayes, J.A. (2004): “Why Do Individuals Seek Conversion Therapy? The Role of

Religiosity, Internalized Homonegativity, and Identity Development”,

The Counseling

Psychologist,

32:5, s. 716-740.

Turban, J. L. et al. (2018): ”Exposure to Conversion Therapy for Gender Identity is Associated

with Poor Adult Mental Health Outcomes Among Transgender People in the US”.

Journal of

the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry,

57:10, S208.

Turban, J. L. et al (2019): ”Association Between Recalled Exposure to Gender Identity

Conversion Efforts and Psychological Distress and Suicide Attempts Among Transgender

Adults”,

JAMA Psychiatry,

77:1, s. 68-76.

UNAIDS (2015):

UNAIDS Terminology Guidance.

Van Zyl, J. et al. (2017): ”Reparative sexual orientation therapy effects on gay sexual identities”.

Journal of Psychology in Africa,

27:2, s. 191-197.

Venn-Brown, A. (2000): ”Sexual orientation change efforts within religious contexts: A personal

account of the battle to heal homosexuals”.

Sensoria. A Journal of Mind, Brain and Culture,

11:1, s. 81-91.

World Psychiatric Association (2016): “WPA Position Statement on Gender Identity and Same

Sex Orientation”.

https://3ba346de-fde6-473f-b1da-536498661f9c.filesusr.com/

ugd/e172f3_2842912d737742fdb5d549d2b7ebfc5c.pdf

(hentet 13.04.2021)

Wright, T. et al. (2018): “Conversion therapies and access to transition-related healthcare in

transgender people: a narrative systematic review”.

BMJ Open

2018.

https://bmjopen.bmj.com/content/8/12/e022425

(hentet 01.02.2021).

Zucker, K. J. (2003): “The Politics and Science of ‘Reparative Therapy’”.

Archives of Sexual

Behavior,

32:5, s. 399-402.

Avisartikler

Altinget (2020): ”LGBT+ til Indre Mission: Homoseksuelle skal ikke omvendes”, udgivet 14. okt.

2020. Hentet fra:

https://www.altinget.dk/artikel/lgbt-til-indre-mission-homoseksuelle-skal-

ikke-omvendes

(15.04.21)

Ekstra-Bladet (2007a): ”Staten finansierer homo-afvænning”, udgivet 28. feb. 2007. Hentet fra:

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4419820.ece

(15.04.21)

Ekstra-Bladet /2007b): ”Kassen lukkes for homoafvænning”, udgivet 11. mar. 2007. Hentet fra:

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article4362086.ece

(15.04.21)

Information (2005): “Vi straffer ikke. Det gør Gud”, udgivet 12. nov. 2005. Hentet fra:

https://www.information.dk/2007/07/straffer-goer-gud

(15.04.21)

Information (2008): ”En go’ sag… Eller en trossag?”, leder, udgivet 12. apr. 2008. Hentet fra:

https://www.information.dk/debat/leder/2008/04/go-sag-trossag

(15.04.21)

Kristeligt Dagblad / religion.dk (2013): ”Hvad siger koranen om straf af homoseksuelle?”

(brevkassesvar af imam Kassem Rachid på religion.dk, 17. april 2013). Hentet fra:

https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-religion/hvad-siger-koranen-om-straf-af-

homoseksuelle

(15.04.21)

Kristeligt Dagblad (2016): ”Medie gik for langt i anklage mod kristen forening”, udgivet 30. jun.

2016. Hentet fra:

kristeligt-dagblad.dk/danmark/medie-gik-langt-i-anklage-mod-kristen-

forening

(15.04.21)

Out&About (2013): ”Religiøse vil omvende homoer til heteroseksuelle”, udgivet 13. okt. 2013.

Hentet fra:

https://outandabout.dk/religioese-vil-omvende-homoer-til-heteroseksuelle/

(15.04.21)

Lovtekster

Andalusien (2017): ”Ley 8/2017, de 28 de diciembre, para garantizar los derechos, la igualdad

de trato y no discriminación de las personas LGTBI y sus familiares en Andalucía”. Hentet fra:

https://noticias.juridicas.com/base_datos/CCAA/612536-l-8-2017-de-28-dic-ca-andalucia-

garantia-de-los-derechos-la-igualdad-de.html

(06.04.2021)

Aragón (2018a): ”LEY 18/2018, de 20 de diciembre, de igualdad y protección integral contra

la discriminación por razón de orientación sexual, expresión e identidad de género en la

Comunidad Autónoma de Aragón”

Hentet fra:

http://www.boa.aragon.es/cgi-

bin/EBOA/BRSCGI?CMD=VEROBJ&MLKOB=1055478702424

(06.04.2021)

Aragón (2018b): ”LEY 4/2018, de 19 de abril, de Identidad y Expresión de Género e Igualdad

Social y no Discriminación de la Comunidad Autónoma de Aragón”

Hentet fra:

https://www.aragon.es/documents/20127/674325/ley_identidad_expresion_genero.pdf/ac26

1f3f-f7d6-9554-20ab-15dafaebe42a

(06.04.2021)

Madrid (2016): ”Ley 3/2016, de 22 de julio, de Protección Integral contra LGTBIfobia y la

Discriminación por Razón de Orientación e Identidad Sexual en la Comunidad de Madrid”.

Hentet fra:

https://www.boe.es/buscar/pdf/2016/BOE-A-2016-11096-consolidado.pdf

(06.04.2021)

Malta (2016): “The Affirmation of Sexual Orientation, Gender Identity and Gender Expression

Act”. Hentet fra:

https://parlament.mt/media/81828/act-lv-sexual-orientation-gender-identity-

and-gender-expression-act.pdf

(06.04.2021).

Murcia (2016): ”Ley 8/2016, de 27 de mayo, de igualdad social de lesbianas, gais, bisexuales,

transexuales, transgénero e intersexuales, y de políticas públicas contra la discriminación por

orientación sexual e identidad de género en la Comunidad Autónoma de la Región de

Murcia”. Hentet fra:

https://noticias.juridicas.com/base_datos/CCAA/576023-l-8-2016-de-27-

may-ca-murcia-igualdad-social-de-lesbianas-gais-bisexuales.html

(06.04.2021)

Tyskland (2020): ”Gesetz zum Schutz vor Konversionsbehandlungen (vom 12. juni 2020),

Bundesgesetzblatt Jahrgang 2020 Teil,

Nr. 28”. Hentet fra:

https://www.bundesgesundheitsministerium.de/fileadmin/Dateien/3_Downloads/Gesetze_un

d_Verordnungen/GuV/K/BGBL_Schutz_vor_Konversionsbehandlungen.pdf

(06.04.2021)

Valencia (2018): ”Ley 23/2018, de 29 de noviembre, de igualdad de las personas LGTBI”

Hentet fra:

https://www.boe.es/boe/dias/2019/01/11/pdfs/BOE-A-2019-281.pdf

(06.04.2021)

På vegne af Ligestillingsafdelingen i Beskæftigelsesministeriet har Als Research i perioden

november 2020 – august 2021 gennemført en kortlægning af eksisterende viden om såkaldt

”omvendelsesterapi” i Danmark. Denne rapport fremlægger resultaterne heraf.

Undersøgelsen er dels baseret på supplerende analyser af eksisterende data fra

undersøgelserne ”Udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet i Danmark” (2020) og

”Nydanske LGBT-personers levevilkår” (2015), samt et eksplorativt litteraturstudie og en række

dybdegående kvalitative interview.