Åbent ekspertmøde:
seksuel og kønsbaseret vold i humanitære kriser
Organiseret af Udenrigsudvalget, Udenrigsministeriet, Care, Caritas, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, MS ActionAid,
Oxfam IBIS, PlanBørnefonden, Red Barnet og Sex & Samfund
Lokation:
Landstingssalen
Dato:
Den 2. september
Tidspunkt:
14.30-16.00
Tilhørere:
Udenrigsudvalget, ministeren for udviklingssamarbejde,
repræsentanter fra danske NGOer, medarbejdere fra Udenrigsministeriet,
tilmeldte interessenter.
Formål:
Stille skarpt på seksuel og kønsbaseret vold i humanitære- og
udviklingspolitiske indsatser som led i det danske formandskab for det
globale partnerskab om bekæmpelse af seksuel og kønsbaseret vold
humanitære kriser.
Målsætninger:
1) Skabe kendskab til dansk formandskab for
det globale partnerskab ”Call
to Action Against Gender-Based Violence in Emergencies” (Call to Action)
2) Skabe indsigt og opmærksomhed om seksuel og kønsbaseret vold på
tværs af danske humanitære og politiske aktører og andre interesserede
3) Styrke viden om det konkrete danske arbejde med at forebygge og
adressere kønsbaseret vold i humanitære kriser
Baggrund _____________________________________________________________________
Den 1. januar 2021 overtog Danmark for en toårig periode lederskabet af det globale Call to Action
partnerskab, der samler mere end 90 stater, donorer,
NGO’er
og internationale organisationer om at
bekæmpe seksuel og kønsbaseret vold i humanitære kriser. Samtidig etablerede man en følgegruppe med
10 danske civilsamfundsorganisationer, som bakker op om det danske formandskab.
Seksuel og kønsbaseret vold er udbredt globalt. Det rammer særligt piger og kvinder
–
og i særdeleshed i
humanitære kriser. Kønsbaseret vold omfatter bl.a. voldtægt, børneægteskab, og intim partnervold. Ifølge
tal fra FN bliver 243 millioner kvinder hvert år udsat for seksuel eller fysisk vold af en intim partner. I nogle
krise-kontekster udsættes mere end 70% af kvinder og piger for kønsbaseret vold. Overgrebene er stærkt
underrapporteret bl.a. pga. tabu og stigmatisering samt manglende data og evidens. Dette betyder bl.a., at
indsatser mod seksuel og kønsbaseret vold systematisk underprioriteres og underfinansieres i det
humanitære system.