LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven

Ligestillingsudvalget 2020-21
LIU Alm.del Bilag 101
Offentligt

LGBT komiteen arbejder med

lovgivning og rettigheder i

relation til LGBT-personer og

er partipolitisk uafhængig

CVR: 40636234

[email protected]

Tina Thranesen

[email protected]

Martin Iversen Christensen

[email protected]

Søren Laursen

[email protected]

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

Marie Bisgaard Nielsen, Lars Thøgersen

[email protected], [email protected]

Kopi:

[email protected]

LGBT komiteen takker for at få

udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om

Familieretshuset og retsplejeloven

i høring.

Indledningsvist skal bemærkes, at LGBT komiteen er yderst tilfreds

med de initiativer, regeringen

præsenterede i sit udspil i august 2020, og som blandt andet varslede ændringer på det familieretlige

område – ændringer som nærværende lovudkast søger at implementere.

Der er da også dele af lovudkastet, der meget tilfredsstillende, fx:

•

Mange af intentionerne med forslaget vil fremme regnbuefamiliernes retsstilling.

•

Det er tilfredsstillende at bringe hjemmeinsemination under børneloven.

•

Det er tilfredsstillende at få rettet de for længst forældede bestemmelser i navneloven om

ændring af fornavn.

Til gengæld er der også en lang række problematiske forhold ved lovforslaget. Følgelig anbefaler LGBT

komiteen, at lovforslaget deles, så forslaget om navneændring samt forslaget om ændring af

retsplejeloven kan behandles særskilt, og at resten af forslaget trækkes tilbage og ikke fremsættes. Vi vil i

det følgende begrunde vores synspunkter.

LGBT komiteens kompendium

LGBT komiteen har udgivet et kompendium i inkluderende familieret

, hvori vi identificerer en lang række

utilstrækkeligheder i den eksisterende lovgivning og giver en beskrivelse af, hvordan alle disse kan

imødegås.

LGBT komiteens løsningsmodel er en gennemgribende forenkling af lovgivningen gennem harmonisering

af behandling af forskellige typer af familier, og en gennemgående, inkluderende sprogbrug. I

modsætning hertil er regeringens lovudkast en stadig fortsættelse af en endeløs række lappeløsninger,

hvor det ene specialtilfælde efter det andet behandles særskilt. Det sker fx gennem udvidelsen af § 27 til

også at omfatte situationer med hjemmeinsemination.

Børneloven

Forældreskab i medfør af ægteskab

Lovforslaget foreslår, at en ægtefælle eller registreret partner til en kvinde, der føder et barn, automatisk

skal anerkendes som forælder – altså en generaliseret

pater est-regel.

Forslaget er helt uacceptabelt.

Daværende socialminister Karen Hækkerup foreslog i 2012 noget tilsvarende, men da hun forelagde sit

færdige lovforslag for regeringspartiernes og støttepartiets ordførere, blev det blankt afvist af disse, og

lovforslaget blev ændret til det modsatte, før det blev sendt i høring og efterfølgende vedtaget af

https://komiteen.dk/?p=936

LGBT komiteen: Kompendium i inkluderende familieret, Søren Laursen (2021),

https://komiteen.dk/wp-

content/uploads/2021/06/Kompendium_i_inkluderende_familieret.pdf

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven

Folketinget

. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at regeringen nu igen fremsætter et sådant forslag. Det

er stadig lige uspiseligt.

Mange regnbuefamilier består af kvinder (evt. med en kvindelig partner) og mænd (evt. med en mandlig

partner), der beslutter sig for at få børn sammen. Der kan altså være tale om en mand og en kvinde, to

kvinder og en mand, to mænd og en kvinde eller to kvinder og to mænd. I praksis er alle disse parter

sociale forældre til børnene, men børneloven tillader alene to juridiske forældre. I den eksisterende

børnelov er der en symmetri mellem parterne. Det betyder, at parterne ligeværdigt kan vælge, om det

skal være personen, der har leveret sæden eller den fødendes partner, som skal være juridisk forælder. I

lovforslaget institutionaliseres derimod en massiv skævhed.

Med lovudkastets ord vil en kvinde, der er gift med en kvinde, der føder et barn, automatisk blive juridisk

medmor. Hvis de to sammen med en mand har besluttet at få et barn og har besluttet, at han skal være

juridisk far til barnet, vil medmoderen stadig blive registreret først som juridisk forælder, og sidenhen kan

forældreskaberne blive omregistreret, så manden bliver far. Han kan dog blive far fra fødslen, såfremt

han starter en faderskabssag under graviditeten. Med andre ord: Det gøres lettere for kvinder og sværere

for mænd at beskytte deres juridiske forælderskab. Set som helhed er det en væsentlig forringelse af

retstilstanden for regnbuefamilierne.

Derfor mener LGBT komiteen, at disse bestemmelser skal udgå af lovforslaget, dvs. § 1, nr. 4, 6, 7, 10 og

16.

Sprogbrug: Sæddonor

Lovudkastets forsøg på at skabe en distinktion mellem hjemmeinsemination og samleje er

utilfredsstillende. Udkastets bestemmelser om hjemmeinsemination vedrører situationer, hvor der er

udfyldt særlige dokumenter vedr. forældreskab – og ikke andet. Når der er udfyldt dokumenter, betragtes

personen, hvorfra sæden kommer, som sæddonor. Hvis de særlige dokumenter ikke er udfyldt, betragtes

vedkommende som potentiel far. Og det selvom der i begge tilfælde kan være tale om en person, der

ønsker at blive forælder ved anvendelse af egne kønsceller.

Hjemmeinsemination

Ses bort fra dette sproglige problem, er det imidlertid tilfredsstillende, at hjemmeinsemination bringes ind

under børneloven. Set fra den side er § 1, nr. 18 samt konsekvensrettelserne egentligt tilfredsstillende,

men da de er bundet sammen med de foreslåede bestemmelser om ægtefællens forfordeling, kan LGBT

komiteen ikke tilslutte sig disse.

Sprogbrug: Kønnede betegnelser

Lovudkastet indeholder et afsnit om fortolkningen af transpersoners forældreskab, et afsnit der handler

om, at transpersoner, der bliver forældre, betegnes korrekt. Det er utilfredsstillende, at lovudkastet ikke

alene viderefører den gældende lovs kønnede bestemmelser, men tilføjer yderligere kønnede

bestemmelser som fx i § 1, nr. 8, med tilføjelse af ”eller om hun er blevet insemineret”. Ikke nok med det,

så indeholder lovforslaget 40 sider bemærkninger til ændringer i børneloven, som helt ignorerer

eksistensen af transpersoners forælderskab. I dansk lovgivning er lovbemærkninger som bekendt

retsdokumenter, som anvendes af domstolene. Det er stærkt utilfredsstillende, at domstolene skal

fortolke disse omfattende bemærkninger i forhold til transkønnede parter.

Transpersoners forældreskab

Efter lovudkastets § 1, nr. 22, indsættes i børneloven:

§ 31 a.

Bestemmelserne i kapitel 1-6 anvendes med de ændringer, der følger af stk. 2 og 3, på

forældre og parter, der efter § 3, stk. 7, i lov om Det Centrale Personregister har gennemført

juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.

2012-13 L 207,

https://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l207/index.htm

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven

LGBT komiteen tilslutter sig ikke denne del af lovudkastet. Men hvis det videreføres, foreslår vi, at ordet

”gennemført” i en sådan bestemmelse ændres til ”fået”. Ordet ”gennemført” indikerer, at en person har

udført en handling eller en proces, som fx gennemført og bestået et studie eller har gennemført

processen med behandling med kønshormoner og nedre kirurgi. Ordet ”fået” passer sprogligt bedre til, at

nyt personnummer jf. § 3 i CPR-loven ”tildeles”. Noget, som tildeles, er samtidig noget, som modtageren

”får”. Tilsvarende sprogbrug bør anvendes i bemærkningerne til lovforslaget.

Efter lovudkastets § 1, nr. 22, indsættes endvidere i børneloven:

§ 31 b.

En forælder, der anses for barnets far eller medmor efter § 31 a, stk. 3, har de rettigheder

og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den

pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.

Par af modsat køn og par af samme køn har ikke samme muligheder. Således har et par af modsat køn

ikke adgang til at indgå en aftale med en person med sædceller, om at få et barn sammen, hvor det er

denne person, der skal være juridisk forælder. Hvilken retstilstand vil gælde, hvis den fødendes

ægtefælle har fået juridisk kønsskifte? Med andre ord: Falder familien under børnelovens § 27a, stk. 1

eller ej? Hvis en transkvinde, der har fået juridisk kønsskifte, er gift med en kvinde, så er det tale om et

par bestående af to kvinder. § 27 a, stk. 1 taler om ’… en kvinde, der er gift med en kvinde…’, og de har

adgang til bestemmelsens model for forældreskabsidentifikation. Men den foreslåede § 31 b siger, at

transkvinden har rettigheder og pligter som en mand, og vil dermed ikke have adgang til bestemmelsen i

§ 27 a.

Lovforslagets forslag til regulering af transpersoners forældreskab er således så uklart og

utilfredsstillende, at LGBT komiteen ikke kan tilslutte sig dette.

Moderskab

Lovforslaget vil indføre en eksplicit fastlæggelse af moderskabet – § 1, nr. 21. I den gældende lovgivning

er dette alene gjort for kvinder, der er blevet gravide ved assisteret reproduktion. Da det må ses som

tilfredsstillende, at retstilstanden fastlægges, vil LGBT komiteen ikke modsætte sig forslaget. Men da vi

går ind for indførelse af adgang til altruistisk svangerskabsdonation i Danmark, vil vi heller ikke tilslutte os

det.

Partnersamtykke

LGBT komiteen tilslutter sig lovudkastets § 1, nr. 17 om, at en papirløs partner til en person, der får et

barn med en anden, ikke skal samtykke til dette.

Retsplejeloven

Lovforslagets § 4 er meget tilfredsstillende, idet den ændrer retsplejelovens referencer til

moderen

til

referencer til

den, der har født barnet.

LGBT komiteen tilslutter sig § 4, nr. 1-7.

Navneloven

Det er meget tilfredsstillende, at de forældede bestemmelser i navneloven nu søges fjernet.

I efteråret 2019 sendte ministeriet et lovforslag i høring, hvor det som et element blev foreslået at revidere

navneloven, så ordet transseksuel blev ændret. LGBT komiteen bemærkede, at forslaget var helt

utilstrækkeligt, og det blev også sidenhen trukket tilbage, og et nyt udkast til lovforslag uden dette

element blev sendt i fornyet høring

I nærværende lovudkast er de foreslåede ændringer tilfredsstillende hvad angår transpersoners adgang

til navneskift, altså lovforslagets § 2.

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63302

, se også

https://komiteen.dk/?p=732

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven

LGBT komiteen tilslutter sig følgelig § 2, nr. 1-5.

Til gengæld mangler der i lovudkastet konsekvensrettelser i forhold til de foreslåede ændringer til

børneloven. Navnelovens § 1, stk. 2 siger:

Sker navngivning ikke inden den i stk. 1 nævnte frist, får barnet moderens efternavn.

Efter lovudkastets § 1, nr. 22, indsættes en § 31 b i børneloven, som giver transpersoner, der bliver

forældre,

[…] rettigheder og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som

den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.

Bestemmelsen i navneloven kan vanskeligt fortolkes som forældrerens rettighed eller pligt, hvorfor den

må tilrettes. Referencen til ”moderen” kan uden videre ændres til ”den fødendes”. LGBT komiteen foreslår

derfor:

I § 1, stk. 2 i navneloven ændres ”moderens” til ”den fødendes”.

Dette svarer til den foreslåede ændring af retsplejeloven.

Anbefalinger

Det udsendte udkast til lovforslag er et forsøg på at implementere de tre familieretlige initiativer i det

udspil, regeringen kom med i august 2020

5. Det skal være lettere at ændre fornavn, så det stemmer overens med ens kønsidentitet.

6. Transkønnede bliver forældre i overensstemmelse med deres juridiske køn.

7. Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, så der ikke længere er krav om deltagelse af en

sundhedsperson.

I forhold til navneændring er udkastet udmærket, ligesom forslaget til ændringer i retsplejeloven er

tilfredsstillende. Men lovudkastet fejler i forhold til transpersoners forældreskab og i særdeleshed med

forslaget om at fjerne den balancerede model for anerkendelse af forældreskab til fordel for en

generaliseret

pater est-model.

På den baggrund kan LGBT komiteen ikke tilslutte sig udkastet til

lovforslag i sin helhed.

Da navnelovsændringen allerede har været udsat en gang, anbefaler LGBT komiteen, at lovforslaget

deles, så følgende komponenter kan fremsættes og behandles særskilt:

•

§ 1, nr. 17

§ 2, nr. 1-5

§ 4, nr. 1-7

Det er LGBT komiteens opfattelse, at de

øvrige komponenter skal falde bort.

LGBT komiteen ønsker selvsagt stadig, at der skabes en tilfredsstillende håndtering af

hjemmeinsemination og transpersoners forældreskab. Vi har da også i

Kompendium i inkluderende

familieret

opstillet løsningsmodeller.

For at bidrage til den videre udvikling, indeholder nærværende skrivelse bilag med to gennemskrivninger

af børneloven.

https://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/nye-initiativer-skal-sikre-plads-til-forskellighed/

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven

•

Bilag A

Gennemskrivningen i bilag A implementerer alene de forhold, der søges opnået med udkastet til

lovforslaget – altså håndtering af hjemmeinsemination og transpersoners forældreskab.

Gennemskrivningen følger en lettere neddroslet version af principskitsen i kompendiets

appendiks B.

Bilag B

Gennemskrivningen i bilag B er en justering af gennemskrivningen i bilag A, så den ud over

indholdet i bilag A inkluderer håndteringen af mere end to juridiske forældre. Forskellen på de to

gennemskrivninger er ganske lille.

Med venlig hilsen

LGBT komiteen

Søren Laursen

Tina Thranesen

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven

BILAG

Bilag A

Gennemskrivning af børneloven,

så den omfatter hjemmeinsemination og transpersoners forældreskab

Dette svarer til intentionerne i det fremsendte lovudkast.

Bilag B

Gennemskrivning af børneloven

så den omfatter hjemmeinsemination, transpersoners forældreskab og

mulighed for mere end to juridiske forældre

Forskellen på de to gennemskrivninger i bilag A og B er begrænset og fremhævet i bilag B.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven

BILAG A

Forklaring

Teksten af den gældende børnelov med sletninger og

tilføjelser.

Der er endvidere tilføjet forklarende

fodnoter.

Gennemskrivning af børneloven,

så den omfatter hjemmeinsemination og transpersoners forældreskab

Kapitel 1

Registrering af faderskab forældreskab i forbindelse med fødslen

§ 1.

Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en mand, anses ægtemanden som far

forælder til barnet, jf. dog stk. 2. Registrering af faderskabet forældreskabet foretages af

personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) ægtefællerne ved barnets fødsel er separerede,

2) moderen kvinden inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden

ægtefælle eller en registreret partner uden at være separeret eller

3) begge ægtefæller anmoder om, at der rejses faderskabssag.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtemanden er død inden

for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3, jf. stk. 1, gælder ikke, hvis

1) ægtefællerne på dødstidspunktet var separerede,

2) moderen kvinden inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden

ægtefælle eller en registreret partner uden at være separeret eller

3) moderen kvinden anmoder om, at der rejses faderskabssag forældreskabssag.

§ 1 a. Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner,

registreres sæddonor som far til barnet, når betingelserne i § 27 a, stk. 1, er opfyldt, jf. dog stk.

3. Registrering af faderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis sæddonoren er død før

barnets fødsel, men efter at moderen har modtaget behandling med assisteret reproduktion.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis

1) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret

partner med en anden end den kvinde, der har givet samtykke efter § 27 eller § 27 a, stk. 1,

uden at være separeret eller

2) en part, der er omfattet af § 27 a, anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller

medmoderskab.

Dette er den almindelige

pater est-regel

for par af modsat køn. Da det angives, at det er en kvinde, der har født

barnet, fremgår det implicit, at der ikke kan være tale om en transkvinde.

En far skal ikke italesættes som en sæddonor.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven

§ 2.

Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand som far forælder til barnet, hvis han og

moderen kvinden skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for

barnet. Registrering af faderskabet forældreskabet foretages af personregisterføreren i

forbindelse med registrering af barnets fødsel.

Stk. 2. Hvis et barn er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan

en mand i forbindelse med registreringen af barnets fødsel registreres som far til barnet, hvis

han og moderen sammen skriftligt erklærer, at de ønsker ham registreret som faderen.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis

1) moderen kvinden inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden

ægtefælle eller en registreret partner uden at være separeret, eller

2) en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål

eller.

3) den fødende har afgivet en intentionserklæring med en anden person.

§ 2 a.

Fødes et barn i en situation, der ikke er omfattet af §§ 1 eller 2 anses en person som

forælder til barnet, hvis denne og den fødende skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage

omsorgen og ansvaret for barnet. Registrering af forældreskabet foretages af

personregisterføreren i forbindelse med registrering af barnets fødsel.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) den fødende inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med eller i

registreret partnerskab med en anden person uden at være separeret,

2) en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål eller

3) den fødende har afgivet en intentionserklæring med en anden person.

§ 2 b.

Har en fødende sammen med en person forud for befrugtningen, gennem en

intentionserklæring givet samtykke til befrugtning med dennes sæd, anses denne som forælder

til barnet, hvis vedkommende i intentionserklæringen har erklæret at skulle være forælder

sammen med den fødende. Er den fødende gift eller i et registreret partnerskab, skal

ægtefællen eller den registrerede partner tiltræde intentionserklæringen og samtykke til

behandlingen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) den fødende er en kvinde, der er gift med en mand eller har en mandlig partner,

2) den fødende eller inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med eller i

registreret partnerskab med en anden person uden at være separeret,

3) en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål eller

4) den fødende har afgivet en intentionserklæring med en anden person.

Dette er den almindelige erklæringsregel for par af modsat køn. Da det angives, at det er en kvinde, der har født

barnet, fremgår det implicit, at der ikke er tale om en transkvinde. §§ 1 og 2 udgør fundamentet for børneloven af

2002, og ånden heri er således bevaret. Den eneste substantielle ændring er tilføjelsen af, at en intentionserklæring

går forud for en omsorgs- og ansvarserklæring. §§ 1 og 2 dækker majoritetsfamilierne.

Bestemmelsen flyttes til en ny § 3 d.

Denne paragraf er en generaliseret erklæringsbestemmelse, som også omfatter par af samme køn og

transpersoner. § 2 er i og for sig indeholdt i § 2 a, men er alligevel opretholdt særskilt. Dette ud fra en betragtning om

at bevare de bestemmelser, der i dag dækker størsteparten af barnefødsler i Danmark.

Dette er bestemmelsen for situationen, hvor den person, hvis sæd anvendes ved befrugtningen, skal være

forælder.

Andet punktum har betydning i det tilfælde, ægtefællen ikke skal være juridisk forælder.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven

§ 2 c.

Har den fødende sammen med en person og en sæddonor forud for befrugtningen,

gennem en intentionserklæring givet samtykke til befrugtning med donors sæd og erklæret, at

personen sammen med den fødende skal være forælder til barnet, anses personen som

forælder til barnet.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) den fødende inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med eller i

registreret partnerskab med en anden person uden at være separeret,

2) en eller flere parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål eller

3) den fødende har afgivet en intentionserklæring med en anden person.

§ 2 d. En intentionserklæring skal indeholde samtykke til befrugtning og udpege, hvem der

skal være forældre til barnet. Erklæringen skal være skriftlig og afgivet til Familieretshuset.

Stk. 2. En intentionserklæring kan før befrugtning trækkes tilbage af en part i erklæringen.

Efter befrugtning kan en intentionserklæring ikke trækkes tilbage. En tilbagetrækning af en

intentionserklæring mindre end 10 måneder før barnets fødsel er ugyldig.

Stk. 3. En tilbagetrækning af intentionserklæringen meddeles af Familieretshuset til alle

parter i erklæringen.

§ 3. Er faderskab forældreskab før barnets fødsel anerkendt efter § 14, stk. 1, stk. 2, nr. 1,

eller stk. 4, nr. 1, kan det på dette grundlag registreres af personregisterføreren i forbindelse

med registreringen af barnets fødsel.

Kapitel 1 a

Registrering af medmoderskab i forbindelse med fødslen

§ 3 a. Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner,

registreres ægtefællen eller partneren som medmor til barnet, når betingelserne i § 27 eller §

27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 2. Registreringen af medmoderskabet foretages af

Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) ægtefællerne eller de registrerede partnere ved barnets fødsel er separerede,

2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret

partner med en anden mand eller kvinde uden at være separeret eller

3) begge ægtefæller eller registrerede partnere anmoder om, at der rejses sag om faderskab

eller medmoderskab.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtefællen eller den

registrerede partner er død før barnets fødsel, men efter at moderen har modtaget behandling

med assisteret reproduktion, og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3, jf. stk. 1, gælder ikke, hvis

1) ægtefællerne eller de registrerede partnere på dødstidspunktet var separerede,

2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret

partner med en anden mand eller kvinde uden at være separeret eller

3) moderen anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.

Dette er bestemmelsen for situationen, hvor den fødendes partner skal være forælder, og hvor befrugtning sker

med en kendt donors sæd. Bestemmelsen gælder for par af samme køn og par af modsat køn, såvel gifte som ugifte.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven

§ 3 b. Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde som medmor til barnet, hvis hun og

moderen skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, og

betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 3. Registreringen af

medmoderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med fødslen.

Stk. 2. Hvis barnet er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan

en kvinde i forbindelse med registreringen af barnets fødsel registreres som medmor til barnet,

hvis hun og moderen skriftligt erklærer, at de ønsker hende registreret som medmor, og

betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis

1) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret

partner med en anden mand eller kvinde uden at være separeret eller

2) en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål.

§ 3 c. Er medmoderskab før barnets fødsel anerkendt efter § 14, stk. 1, kan det på dette

grundlag registreres af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets

fødsel.

§ 3 d. Hvis et barn er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan

en person i forbindelse med registreringen af barnets fødsel registreres som forælder til

barnet, hvis denne og moderen sammen skriftligt erklærer, at de ønsker vedkommende

registreret som forælder.

Kapitel 2

Sag om faderskab og medmoderskab forældreskab

Sagens begyndelse

§ 4. Inden barnets fødsel kan sag rejses af moderen den gravide eller af Familieretshuset.

§ 5. Er faderskab eller medmoderskab forældreskab registreret efter kapitel 1 eller 1 a eller

anerkendt ved Familieretshuset, kan sag inden 6 måneder efter barnets fødsel rejses af

moderen, faderen, medmoderen en af barnets forældre eller barnets værge.

Stk. 2. Er faderskab forældreskab registreret efter §§ 1 eller 1 a 2 b for en person, der er gift

eller i et registreret parforhold, eller er medmoderskab registreret efter § 3 a, kan sag inden for

samme frist rejses af faderens eller medmoderens den ikke fødende forælders dødsbo,

medmindre faderen eller medmoderen denne må anses for at have anerkendt barnet som sit.

§ 6. En mand person, som har haft seksuelt forhold til og har kunnet befrugte moderen den

fødende i den periode, hvor hun denne blev gravid, har ret til at få prøvet, om vedkommende er

barnets far forælder, jf. dog stk. 2 og § 10. Anmodningen herom skal være skriftlig og skal

fremsættes inden 6 måneder efter barnets fødsel, medmindre der på tidspunktet for

anmodningen verserer en sag om faderskab eller medmoderskab forældreskab.

Stk. 2. Er en mand person registreret som barnets far forælder, eller er en kvinde registreret

som barnets medmor, kan der ikke rejses faderskabssag forældreskabssag efter stk. 1, jf. dog §§

6 a og 6 b. Uanset 1. pkt. kan en mand person dog rejse faderskabssag forældreskabssag, hvis

han denne i den periode, hvor moderen den fødende blev gravid, var gift med moderen

vedkommende uden at være separeret eller levede i et fast samlivsforhold med hende denne.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven

§ 6 a. En mand eller kvinde person, som har afgivet samtykke eller erklæring efter §§ 2 b, 2 c

eller 27, kan rejse sag om faderskab eller medmoderskab forældreskab. § 6, stk. 1, 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

§ 6 b. En mand person, som inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift

med moderen den fødende uden at være separeret, skal snarest muligt have skriftlig

meddelelse om barnets fødsel med vejledning om sin ret til at rejse faderskabssag

forældreskabssag. Det gælder dog ikke, hvis han vedkommende allerede er part i sagen.

Stk. 2. En kvinde, som inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller

registreret partner med moderen uden at være separeret, skal snarest muligt have skriftlig

meddelelse om barnets fødsel med vejledning om sin ret til at rejse medmoderskabssag. Det

gælder dog ikke, hvis kvinden allerede er part i sagen.

§ 7. Er faderskab eller medmoderskab forældreskabs ikke registreret, og er der ikke rejst sag

af andre, rejser Familieretshuset sag, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Er barnet dødt, skal faderskab eller medmoderskab forældreskab kun søges fastslået,

hvis moderen den fødende eller nogen, som har retlig interesse i det, anmoder om det.

Sagens behandling

§ 8. Moderen Den fødende skal oplyse, hvem der er eller kan være barnets far forældre. Hun

Den fødende skal endvidere oplyse, om hun vedkommende er blevet behandlet med assisteret

reproduktion, hvis barnet kan være blevet til ved denne behandling, og i givet fald oplyse, hvem

der har samtykket til behandlingen. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis stk. 2-4 finder anvendelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ved anerkendelse af faderskab eller medmoderskab

forældreskab efter § 14, stk. 1.

Stk. 3. Er faderskab forældreskab registreret efter kapitel 1, eller er faderskab forældreskab

efter barnets fødsel anerkendt efter § 14, stk. 1, gælder stk. 1 kun, hvis det fastslås eller må

anses for væsentligt bestyrket, at den mand person, der er registreret som barnets far forælder,

eller som har anerkendt faderskabet forældreskabet, ikke er barnets far forælder, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Er moderen den fødende blevet behandlet med assisteret reproduktion, og er

faderskab eller medmoderskab forældreskab registreret efter kapitel 1 eller 1 a, eller er

faderskab eller medmoderskab forældreskab anerkendt efter barnets fødsel efter § 14, stk. 1,

gælder stk. 1 kun, hvis det må anses for væsentligt bestyrket, at barnet ikke er blevet til ved

denne behandling.

Stk. 5. Giver moderen den fødende ikke de oplysninger, der fremgår af stk. 1, skal hun

vedkommende vejledes om, hvilken betydning dette vil kunne få for hende denne og barnet.

§ 9. Sagens parter er

1) barnet eller dets dødsbo,

2) moderen den fødende eller hendes dennes dødsbo,

3) en mand person, der er registreret som far forælder eller har anerkendt faderskabet

forældreskabet, eller hans dennes dødsbo,

4) en mand person, der efter moderens den fødendes oplysninger er eller kan være barnets

far forælder, jf. § 8, eller hans dødsbo,

5) en mand, der har ret til at få prøvet, om han er barnets far, jf. §§ 6 eller 6 a, eller hans

dødsbo,

Der er ikke nogen substantielle ændringer i denne sektion, blot en sproglig tilpasning.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven

6) en kvinde, der er registreret som medmor eller har anerkendt medmoderskabet, eller

hendes dødsbo og

7) en kvinde, der har ret til at få prøvet, om hun er barnets medmor, jf. § 6 a, eller hendes

dødsbo.

8) en person, der har afgivet en intentionserklæring, jf. §§ 2 b eller 2 c.

Stk. 2. Er moderen den fødende død, inddrager Familieretshuset efter anmodning fra barnets

værge en mand eller kvinde person som part, hvis det antageliggøres, at manden

vedkommende er eller kan være barnets far forælder, eller at kvinden er eller kan være barnets

medmor.

§ 10. Er barnet blevet til ved et strafbart forhold, kan den mand person, der har begået

forholdet, ikke blive barnets far forælder, hvis afgørende hensyn til barnet taler imod det.

§ 11. Familieretshuset opfordrer moderen den fødende og de mænd personer, som er parter

i sagen, til at medvirke ved retsgenetiske undersøgelser, hvis det kan have betydning for sagen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan anvendes over for andre end sagens parter, hvis det må

antages at være af afgørende betydning for sagen.

§ 12. Familieretshuset kan bestemme, at en mand person, der utvivlsomt ikke er barnets far

forælder, og at en kvinde, der utvivlsomt ikke kan anses som barnets medmor, skal udtræde af

sagen.

§ 13. Anerkendes faderskab eller medmoderskab forældreskab ikke efter § 14, træffes der

afgørelse herom efter kapitel 3.

Anerkendelse af faderskab og medmoderskab forældreskab

§ 14. En mand person kan anerkende faderskabet forældreskabet til et barn, hvis han denne

og moderen den fødende erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.

Det gælder dog ikke, hvis moderen den fødende inden for de sidste 10 måneder før barnets

fødsel eller forventede fødsel har været gift eller har haft en registreret partner uden at være

separeret. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en kvindes anerkendelse af

medmoderskabet til et barn, hvis betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt en persons

anerkendelse af forældreskabet, hvis betingelserne i §§ 2 b, 2 c, 27 eller 27 c.

Stk. 2. En mand person, som har haft seksuelt forhold til og kunne befrugte barnets mor den

fødende i den periode, hvor hun denne blev gravid, kan anerkende faderskabet forældreskabet,

hvis

1) moderen den fødende efter det oplyste i denne periode ikke har haft seksuelt forhold til

andre mænd personer, der kunne befrugte denne, og hun vedkommende ikke er blevet

behandlet med assisteret reproduktion med donorsæd fra en anden mand person eller

2) han vedkommende utvivlsomt er barnets far forælder.

Stk. 3. Har moderen den fødende i den periode, hvor hun denne blev gravid, haft seksuelt

forhold til andre mænd personer, der kunne befrugte denne, eller er hun denne blevet

behandlet med assisteret reproduktion med donorsæd fra en anden mand person, kan en mand

person anerkende faderskabet forældreskabet, hvis han vedkommende og moderen den

fødende erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Anerkendelsen

skal tiltrædes af sagens øvrige parter.

Udgår da den er omfattet af 3)

Udgår da den er omfattet af 5)

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven

Stk. 4. En mand person, der efter § 27, § 27 a, stk. 1, eller § 27 b §§ 2 b, 2 c, 27 eller 27 c anses

som barnets far forælder, kan anerkende faderskabet forældreskabet, hvis

1) moderen den fødende efter det oplyste i den periode, hvor hun denne blev gravid, ikke

har haft seksuelt forhold til andre mænd personer, der kunne befrugte denne, og hun denne

ikke er blevet behandlet med assisteret reproduktion med donorsæd fra en anden mand

person eller

2) han vedkommende utvivlsomt er barnets far forælder.

Stk. 5. En kvinde, der efter § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som barnets medmor, kan

anerkende medmoderskabet, hvis moderen efter det oplyste i den periode, hvor hun blev

gravid, ikke har haft seksuelt forhold til en mand og hun ikke er blevet behandlet med

assisteret reproduktion med samtykke fra andre, jf. §§ 27, 27 a eller 27 b.

Stk. 6. Har moderen i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til en mand,

kan en kvinde, der efter § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som barnets medmor, anerkende

medmoderskabet, hvis hun og moderen erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og

ansvaret for barnet. Dette gælder også i tilfælde, hvor moderen i den periode, hvor hun blev

gravid, er blevet behandlet med assisteret reproduktion, og hvor en anden har givet samtykke

til behandlingen og erklæret at ville være far eller medmor til barnet, jf. §§ 27, 27 a eller 27 b.

Anerkendelsen skal tiltrædes af sagens øvrige parter.

Stk. 7. Anerkendelse efter stk. 1-64 skal ske skriftligt. Anerkendelse efter stk. 3 og 6 kan kun

ske under et møde i Familieretshuset.

Stk. 8. Er en af parterne frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, kan der

ikke ske anerkendelse efter stk. 1-64. Er den, der anerkender faderskabet forældreskabet eller

medmoderskabet, umyndig som følge af mindreårighed, skal værgen samtykke i

anerkendelsen. Retsplejelovens § 257, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 9. Inden anerkendelse efter stk. 1-64 skal den mand person, som anerkender faderskabet

forældreskabet, eller den kvinde, der anerkender medmoderskabet, være gjort bekendt med

retsvirkningerne af anerkendelsen og med, at sagen kan kræves afgjort ved retten.

Stk. 10. Faderskab eller medmoderskab Forældreskab kan ikke inden barnets fødsel

anerkendes efter stk. 2, nr. 2, stk. 3, stk. 4, nr. 2, stk. 5 og 6.

Kapitel 3

Afgørelse om faderskab og medmoderskab forældreskab

§ 15. (Ophævet)

Familierettens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

§ 16. Moderen Den fødende har pligt til at møde i retten og afgive forklaring om, hvem der er

eller kan være barnets far forældre, og om hun den fødende er blevet behandlet med assisteret

reproduktion, hvis barnet kan være blevet til ved denne behandling, og i givet fald hvem der

har samtykket til behandlingen. § 8, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 17. Retten inddrager de mænd og de kvinder parter, der er nævnt i § 9, og andre mænd

eller kvinder personer, der efter det oplyste kan være henholdsvis far eller medmor forælder

til barnet. §§ 6 b, 10 og 12 finder tilsvarende anvendelse.

Udgår, da situationen er omfattet af stk. 4.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven

§ 18. Retten træffer bestemmelse om gennemførelse af retsgenetiske undersøgelser af

sagens parter, hvis det kan have betydning for sagen. § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 19. Faderskab og medmoderskab Forældreskab kan anerkendes over for retten. § 14

finder tilsvarende anvendelse.

Afgørelse om faderskab og medmoderskab forældreskab

§ 20. Der træffes afgørelse om, at en mand person er far forælder, hvis han denne efter

udfaldet af retsgenetiske undersøgelser utvivlsomt er barnets far forælder.

Stk. 2. I andre tilfælde træffes der afgørelse om, at en mand person er far forælder, hvis han

vedkommende har haft seksuelt forhold til moderen den fødende i den periode, hvor hun

denne blev gravid, og der ikke foreligger omstændigheder, der gør det usandsynligt, at han

vedkommende er barnets far forælder. Har moderen den fødende i den periode, hvor hun

denne blev gravid, haft seksuelt forhold til andre mænd personer, der kunne befrugte denne, er

det endvidere en betingelse, at

1) ingen af disse efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser er barnets farforældre eller

2) det er overvejende sandsynligt, at ingen af disse er barnets farforælder.

Stk. 3. Ved afgørelser efter stk. 2, 2. pkt., nr. 2, tillægges det betydning, om moderen den

fødende har været gift med eller levet sammen med en af mændene personerne i den periode,

hvor hun denne blev gravid.

Stk. 4. Der kan træffes afgørelse om, at en kvinde er medmor, hvis hun efter § 27 eller § 27 a,

stk. 2, anses som medmor til barnet.

Stk. 5. Der kan træffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter § 27, § 27 a, stk. 1, eller

§§ 27 b eller 27 c anses som far til barnet.

Stk. 6. Der kan træffes afgørelse om, at en person er forælder, hvis vedkommende efter §§ 2

b, 2 c, 27, eller 27 c anses som forælder til barnet.

Kapitel 4

Genoptagelse

§ 21. Er faderskabet eller medmoderskabet forældreskabet til et barn ikke registreret eller

fastslået ved anerkendelse eller afgørelse, genoptages sagen efter anmodning fra moderen den

fødende eller hendes dennes dødsbo, barnet eller dets værge eller dødsbo, en mand person,

som har ret til at få prøvet, om han vedkommende er barnets far forælder efter § 6 eller § 6 a,

eller en kvinde, som har ret til at få prøvet, om hun er barnets medmor efter § 6 a.

Stk. 2. Genoptagelse kan kun finde sted, hvis det antageliggøres, at en bestemt mand person

kan blive barnets far forælder, eller at en bestemt kvinde kan blive barnets medmor.

Stk. 3. Er barnet myndigt, kan sagen ikke genoptages mod dets vilje.

§ 22. Er faderskabet forælderskabet til et barn registreret eller fastslået ved anerkendelse

eller afgørelse, genoptages sagen, hvis moderen eller hendes dødsbo, forældrene eller deres

respektive dødsboer og barnet eller dets værge eller dødsbo og faderen eller hans dødsbo i

enighed anmoder om det.

Stk. 2. Er medmoderskabet til et barn registreret eller fastslået ved anerkendelse eller

afgørelse, genoptages sagen, hvis moderen eller hendes dødsbo, barnet eller dets værge eller

dødsbo og medmoderen eller hendes dødsbo i enighed anmoder om det.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven

Stk. 3. Genoptagelse efter stk. 1 eller 2 kan kun finde sted, hvis det sandsynliggøres, at en

mand person kan blive barnets far, eller at en kvinde kan blive barnets medmor forælder.

§ 23. Er der i forbindelse med registreringen af faderskabet eller medmoderskabet

forældreskabet sket fejl, der kan have betydning for, hvem der er registreret som far eller

medmor forælder, kan moderen den fødende eller hendes dennes dødsbo, barnets værge eller

dødsbo, den registrerede far forælder eller hans dennes dødsbo, den registrerede medmor eller

hendes dødsbo eller en mand eller kvinde person, der på grund af fejlen ikke er blevet

registreret som far eller medmor forælder til barnet, eller dennes dødsbo inden 3 år efter

barnets fødsel forlange sagen genoptaget.

Stk. 2. Sag efter stk. 1 kan ikke rejses af faderen en forælder eller hans dennes dødsbo eller af

medmoderen eller hendes dødsbo, hvis han eller hun vedkommende med kendskab til eller

formodning om fejlen har anerkendt barnet ved at behandle det som sit. Sag kan heller ikke

rejses af moderen den fødende eller hendes dennes dødsbo, hvis hun vedkommende med

kendskab til eller formodning om fejlen har ladet faderen eller medmoderen den anden

forælder behandle barnet som sit.

Stk. 3. En sag skal genoptages efter anmodning fra en mand eller en kvinde person, som efter

§ 6 b skal have meddelelse om barnets fødsel, hvis meddelelsen ikke er kommet frem til den

pågældende inden 5 måneder efter fødslen. Anmodningen skal fremsættes uden ugrundet

ophold, efter at den pågældende har fået kendskab til barnets fødsel, og senest 3 år efter

fødslen.

§ 24. Er faderskabet eller medmoderskabet forældreskabet til et barn registreret eller

fastslået ved anerkendelse eller afgørelse, kan moderen den fødende eller hendes dennes

dødsbo, barnets værge eller dødsbo, faderen eller hans dødsbo eller medmoderen eller hendes

eller den anden forælder eller dennes dødsbo inden 3 år efter barnets fødsel anmode om, at

sagen genoptages, hvis der er fremkommet oplysninger om omstændigheder, der kan antages

at ville give sagen et andet udfald, eller der i øvrigt er særlig anledning til at antage, at sagen vil

få et andet udfald.

Stk. 2. Ved afgørelser efter stk. 1 tillægges det navnlig betydning,

1) hvor lang tid der er gået siden barnets fødsel,

2) om faderen forælderen med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der

rejser tvivl om, hvorvidt han vedkommende er far forælder til barnet, har anerkendt barnet

ved at behandle det som sit,

3) om medmoderen med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser

tvivl om, hvorvidt hun er medmor til barnet, har anerkendt barnet ved at behandle det som

sit,

4) om moderen den fødende med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der

er nævnt i nr. 2 og 3, har ladet faderen eller medmoderen den anden forælder behandle

barnet som sit,

5) om en part med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl

om, hvem der er barnets far eller medmor anden forælder, ikke inden rimelig tid har

anmodet om genoptagelse, og

6) om barnet kan forventes at ville få en far eller en medmor forælder, hvis sagen

genoptages.

§ 25. Genoptagelse efter §§ 23 og 24 kan efter udløbet af fristen i disse bestemmelser

tillades, hvis der kan anføres ganske særlige grunde til, at anmodningen ikke er fremsat

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven

tidligere, omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse og det må antages, at en

fornyet behandling af sagen ikke vil medføre væsentlige ulemper for barnet.

§ 26. Ved genoptagelse af en sag efter §§ 21-25 finder kapitel 2 og 3 tilsvarende anvendelse,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En mand person, der tidligere har været part i sagen, men som efter udfaldet af

retsgenetiske undersøgelser eller bevis om, hvorvidt han vedkommende har haft seksuelt

forhold til moderen den fødende og har kunne befrugte denne i den periode, hvor hun denne

blev gravid, ikke er blevet anset som barnets far forælder, kan ikke mod sin vilje inddrages på

ny. Dette gælder dog ikke, hvis han vedkommende har afgivet falsk forklaring om forhold af

betydning for sagen eller der med hans vedkommendes viden er sket identitetsforveksling,

ombytning af genetisk materiale eller anden tilsvarende fejl.

Kapitel 5

Faderskab, medmoderskab og moderskab Forældreskab ved assisteret reproduktion

Faderskab og medmoderskab

§ 27. Er en kvinde person blevet behandlet med assisteret reproduktion af en

sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses hendes dennes ægtefælle,

registrerede partner eller partner som barnets far eller medmorforælder, hvis denne har givet

samtykke til behandlingen og barnet må antages at være blevet til ved denne, jf. dog § 27 d.

Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far,

eller at kvinden skal være barnets medmor ægtefællen, den registrerede partner eller

partneren skal være barnets forælder.

§ 27 a. Er en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en

kvindelig partner, blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af

en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses manden som barnets, hvis

barnet må antages at være blevet til ved denne behandling og manden skriftligt har erklæret at

han skal være barnets far, jf. dog stk. 2. Ægtefællen, den registrerede partner eller partneren

til den kvinde, der skal behandles, skal have givet skriftligt samtykke til behandlingen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis de tre parter, der er nævnt i stk. 1, skriftligt

erklærer, at ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal

behandles, skal være barnets medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede partner

eller partneren som barnets medmor.

§ 27 b. I situationer, der ikke er omfattet af §§ 27 eller 27 a, anses en sæddonor som far til et

barn, der med hans sæd er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion af en anden

kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvis

1) den assisterede reproduktion er foretaget af en sundhedsperson eller under en

sundhedspersons ansvar,

2) han skriftligt har givet samtykke til, at en bestemt kvinde modtager behandlingen,

3) barnet må antages at være blevet til ved denne og

Dette svarer til lovudkastets § 1, nr. 17

Se ny § 27 d

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven

4) han skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far.

§ 27 c. I sager, der ikke er omfattet af §§ 27, 27 a, 27 b 27 d eller 28, anses en sæddonor som

far forælder til et barn, der med hans vedkommendes sæd er blevet til ved assisteret

reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, medmindre

sæden er anvendt uden hans vedkommendes viden eller efter hans vedkommendes død.

§ 27 d. I sager, der ikke er omfattet af § 27, kan behandling med assisteret reproduktion af

en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar finde sted, under forudsætning af,

at der er indhentet en intentionserklæring i henhold til §§ 2 b eller 2 c. Dokumentation

for

intentionserklæring skal være skriftlig. De personer, der efter erklæringen skal anses som

forældre, anses som forældre til et barn, der er blevet til ved behandlingen.

§ 28. Medmindre andet følger af § 27, § 27 a, stk. 1, eller § 27 b eller § 27 d, anses en

sæddonor ikke som far forælder til et barn, der med hans vedkommendes sæd er blevet til ved

assisteret reproduktion, hvis sæden er doneret til et vævscenter, der distribuerer sæd, en

sundhedsperson eller en person, der arbejder under en sundhedspersons ansvar.

§ 29. Bestemmelserne i kapitel 1-4 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Moderskab Den fødendes forældreskab

§ 30. Den kvinde person, som føder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion,

anses for mor forælder til barnet

[Herefter følger bestemmelse om svangerskabsdonation (surrogatmoderskab) og en

række mere tekniske bestemmelser, herunder ikrafttrædelsesbestemmelser. Disse

medtages ikke i nærværende gennemskrivning, men hører med til loven.]

Se ny § 27 d

Sundhedspersonen skal sikre sig, at der findes en intentionserklæring hos Familieretshuset og opbevarer

dokumentationen herfor.

Det skal bemærkes, at LGBT komiteen går ind for altruistisk svangerskabsdonation. Årsagen til at tage

bestemmelsen med her er, at holde forslaget inden for rammerne af det fremsendte udkast.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

LIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 101: LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven

BILAG B

Forklaring

Teksten af den gældende børnelov med sletninger og

tilføjelser.

Der er endvidere tilføjet forklarende

fodnoter. Denne version adskiller sig kun lidt fra versionen i bilag A. Forskellene er fremhævet med

blå

skrift.

Indholdsmæssigt adskiller de to forslag sig alene derved, at der i nedenstående opereres med

mere end to juridiske forældre.

Gennemskrivning af børneloven så den omfatter

hjemmeinsemination, transpersoners forældreskab og